Redskaber til dokumentation af kvaliteten

Transkript

1 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Redskaber til dokumentation af kvaliteten

2 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Redskaber til dokumentation af kvaliteten KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Produktion: Kommuneforlaget A/S Produktionsnr Produktionsnr pdf ISBN ISBN pdf KL Børne- og Kulturkontoret Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk Du kan læse mere om KL s aktiviteter for børn og unge på KL s hjemmeside

3 Indhold Forord 2 Indledning 4 Hvad er faglig kvalitet? 5 Den Kommunale Kvalitetsmodel 6 Faglig kvalitet i kommunernes hidtidige praksis med dokumentation, evaluering og udvikling 8 Kommunernes brug af traditionelle redskaber til dokumentation af den pædagogiske kvalitet 10 Tegn på læring 12 SMTTE-modellen 14 Materiale til sprogvurdering af 3-årige børn 17 Tidlig registrering af sproglig udvikling, TRAS 20 Narrative fortællinger praksisfortællinger 22 Faglige Kvalitetsoplysninger NyhedsBrev >Dagtilbud 25

4 2 Forord Dette katalog indeholder et overblik over redskaber, som kommunerne kan bruge i udviklingen af faglig kvalitet i dagtilbuddene. De kan også bruges til at måle og dokumentere kvaliteten af dagtilbuddenes ydelser. Fra 2011 skal kommunerne hvert andet år offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet. Det er et led i økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Forventningerne til velfærdsydelserne er i disse år under stort pres. Det stiller krav om øget fokus på resultater, effektiviseringer og dokumentation af kvaliteten på velfærdsområderne i kommunerne. Med kommunernes afgivelse af faglige kvalitetsoplysninger sættes der fokus på kommunernes prioriteringer ud fra lokale formål og interesse. Formålet med kataloget er at give inspiration i det fortsatte arbejde med kvalitetsudvikling af serviceydelserne og til at afgive faglige kvalitetsoplysninger. Det kan bruges til at få et overblik over en bred vifte af redskaber til at beskrive, måle, dokumentere og eventuelt sammenligne den faglige kvalitet på tværs af dagtilbud og andre kommuner. Politikere og forvaltning kan bruge de faglige kvalitetsoplysninger, når kommunalbestyrelsen skal prioritere, fastsætte mål og følge op på kvaliteten i dagtilbuddene. Ledere og medarbejdere i dagtilbud kan ved at bruge redskaberne få viden, som kan styrke det løbende arbejde med at udvikle kvaliteten i kerneydelsen. Dagtilbuddenes kerneydelse handler om varetagelsen af børnenes trivsel, læring og udvikling samt overgangen til skolen. Kataloget er bygget op, så det først præsenterer en kommunal kvalitetsmodel. Det er en helhedsorienteret model, der giver mulighed for at arbejde med udvikling af kvaliteten på en systematisk måde. Den er en ramme for at arbejde med kvaliteten i serviceydelserne. Dernæst præsenteres et udsnit af de traditionelle redskaber, som mange kommuner allerede kender i dag, til dokumentation, evaluering og udvikling i dagtilbuddenes ydelser til gavn for børns trivsel, læring og udvikling.

5 3 Endelig præsenteres Nyhedsbrev november 2010, Faglige kvalitetsoplysninger, dagtilbud, hvori der introduceres til syv nye redskaber. De er udviklet i 2010 i et samarbejde mellem en række kommuner, KL, Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Finansministeriet. En række eksperter har været involveret i udviklingen af redskaberne. Brugen af redskaberne er frivillig for kommunerne, og de bruges efter eget ønske og prioritering. København, november 2010

6 4 Indledning Her ses en oversigt over de redskaber, som mange kommuner allerede kender i dag til dokumentation, evaluering og udvikling i dagtilbuddenes ydelser: De traditionelle redskaber: Tegn på læring SMTTE-modellen Sprogvurdering af 3-årige børn Tidlig registrering af sprogudvikling (TRAS) Narrative fortællinger Her ses en oversigt over nye redskaber, som er udviklet i 2010 i projektet om faglige kvalitetsoplysninger til at beskrive, måle, dokumentere og sammenligne den faglige kvalitet i dagtilbud: De nye redskaber: Temperaturmåling Farvel til dagtilbud, goddag til skole Børnemiljøtermometer og relationsværktøjer Metafortællinger om børns sproglige udvikling Måling af børns sociale og læringsmæssige kompetencer (HPA) Sprogvurdering af børn i 3-års alderen, inden skolestart og i børnehaveklassen Læringshjul til dialog og vurdering af børns kompetencer Redskaberne repræsenterer forskellige tilgange til arbejdet med kvaliteten i dagtilbuddenes kerneydelse. De har det til fælles, at de sætter fokus på den pædagogiske praksis og personalets faglige refleksioner. Redskaberne bygger på en antagelse af, at børns trivsel, læring og udvikling varetages gennem udvikling af den pædagogiske praksis. Men kun nogle af redskaberne sætter fokus på både den pædagogiske praksis og på effekterne af denne for børnenes trivsel, læring og udvikling. For de traditionelle redskaber gælder det primært Sprogvurderingsmateriale til 3-årige og Tidlig registrering af sproglig udvikling (TRAS), mens det for de nye redskaber gælder alle syv. Inden introduktion af de enkelte traditionelle og nye redskaber uddybes begrebet faglig kvalitet. Herefter præsenteres Den Kommunale Kvalitetsmodel som en ramme for systematisk at arbejde med udviklingen af dagtilbudsområdet.

7 5 Hvad er faglig kvalitet? Kvalitet forstås for det meste som det at skabe størst mulig værdi for interessenterne på et område inden for de gældende politiske, økonomiske og lovgivningsmæssige betingelser. På dagtilbudsområdet er interessenterne eksempelvis børn, forældre, medarbejdere, ledere, politiske beslutningstagere, faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner og forskellige myndigheder. Typisk forstås kvalitet som tre forskellige dimensioner, nemlig den brugeroplevede kvalitet, den faglige kvalitet og den organisatoriske kvalitet. Den brugeroplevede kvalitet drejer sig om brugernes oplevelser af den serviceydelse, der modtages. Den faglige kvalitet drejer sig om de ydelser, som borgerne tilbydes af en offentlig institution. Ydelserne vurderes ud fra faglige kriterier og lovgivningsmæssige krav og standarder. Den organisatoriske kvalitet drejer sig om de rammer, som er forudsætningen for at skabe faglig og brugeroplevet kvalitet. Det kan for eksempel være strategisk planlægning, effektive arbejdsprocesser, organiseringsformer, medarbejderudvikling og ressourcestyring. For at understøtte kommunernes arbejde med at sikre en god kvalitet og udvikling i kommunens serviceydelser er der udviklet en Kommunal Kvalitetsmodel. Kvalitet som helhedsmodel tre dimensioner Brugeroplevet kvalitet Faglig kvalitet Organisatorisk kvalitet

8 6 Den Kommunale Kvalitetsmodel Den Kommunale Kvalitetsmodel er baseret på et helhedsorienteret syn, der bygger på otte fokuspunkter (se figur 1). Modellen er udviklet af en række kommuner i samarbejde med KL under Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den kan bruges på både store og små institutioner og på tværs af fagområder til at understøtte udvikling og kvalitetssikring på institutionsniveau. Når der arbejdes med Den Kommunale Kvalitetsmodel, skabes der et fælles sprog, en fælles ramme, der kan bruges til at arbejde systematisk med kvaliteten i serviceydelserne på alle niveauer i kommunen. Selvevaluering og dialog Den Kommunale Kvalitetsmodel er baseret på princippet om selvevaluering på institutionsniveau, så medarbejdere og ledere sammen kan svare på spørgsmål som: Når vi sætter mål for vores arbejde med børnene, hvordan ved vi så, at indsatsen lever op til målene? eller Er det de rigtige mål, vi sætter for børnenes læring?. Ved at have dialog om resultaterne får ledere og medarbejdere mulighed for at være i en læringsproces, hvor man sætter fokus både på institutionens styrker og på forbedringspunkterne. Det er sammenkædningen af indsatser og resultater, jf. figur 1. Ledere og medarbejdere står helt centralt i den enkelte kommunes kvalitetsarbejde. Udgangspunktet er lederes og medarbejderes medvirken til at skabe fornyelse og udvikling af kvaliteten med afsæt i kommunens overordnede mål og strategier. Muligheden for dialog går ud over institutionens rammer. Det fælles sprog for arbejdet med kvalitet kan foregå på tværs af institutioner og fagområder. Derudover kan det også foregå på tværs af forvaltnings- og institutions- og politisk niveau.

9 7 Kvalitetsmodellens opbygning Modellen er bygget op som en helhedsorienteret spørgeramme, som består af otte temaer. Fire af temaerne er indsatstemaer, og fire er resultattemaer. Tilsammen får man mulighed for at arbejde med de forskellige dimensioner af kvalitet, både den brugeroplevede, den faglige og den organisatoriske kvalitet. Modellen er bygget om med en række spørgsmål, som skal besvares i forbindelse med selvevalueringen. For yderligere uddybning af modellen henvises til Figur 1 Kilde: KL I forhold til arbejdet med faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet er det især temaerne 4 og 7, der er i centrum. Med udgangspunkt i de faglige resultater under tema 7, som det enkelte dagtilbud skaber, får ledere og medarbejdere et nyt grundlag for under tema 4 at kigge på de metoder og processer, dagtilbuddet benytter. Eksempelvis kan dagtilbuddets evaluering af den pædagogiske læreplan give anledning til følgende faglige refleksion: Når vores iagttagelser af børnenes sprog viser, at mange har brug for at forbedre kommunikationen med de andre børn, hvilke metoder og redskaber kan vi så bruge til at stimulere sproget? Eksempler på overvejelser fra Den Kommunale Kvalitetsmodel Tema 4: Metoder og processer Hvad gør institutionen for at forbedre arbejdsgange og metoder? Tema 7: Faglige resultater Vurder ydelsens faglige kvalitet i forhold til de faglige mål. Gennem institutionens selvevaluering opnår man en systematisk dokumentation af resultater og indsatser.

10 8 Faglig kvalitet i kommunernes hidtidige praksis med dokumentation, evaluering og udvikling Dagtilbudsloven er det lovgivningsmæssige grundlag, som kommunernes arbejde med kvalitet bygger på. Loven kan defineres som en rammelov, der lægger op til, at kommunerne selv omsætter lovens intentioner til lokale kommunale forhold. I lovgivningen bliver der blandt andet sat fokus på den pædagogiske læreplan som redskab for det enkelte dagtilbuds arbejde med faglig kvalitet. I det enkelte dagtilbud vil det således være den pædagogiske kvalitet, der sættes i fokus for de professionelles indsats. I den pædagogiske kvalitetsforståelse indgår elementer som børne- og læringsmiljøet, relationer, børnefællesskaber mv. Børnenes trivsel, læring og udvikling er det centrale. Medarbejderne oplever, at deres arbejde er blevet mere synligt udadtil hos forældrene, samarbejdspartnerne, forvaltningen, politikerne. Det pædagogiske arbejde er ikke blot pasning. Det skaber mere faglig stolthed ( Arbejdet med pædagogiske læreplaner en kort gennemgang af den landsdækkende evaluering, AKF, Niraskonsulenterne, Udviklingsforum, EVA, 2008).

11 9 Fra evalueringer af loven om pædagogiske læreplaner er det fastslået, at pædagogiske læreplaner styrker faglig bevidsthed hos medarbejderne, bevirker et fælles pædagogisk udgangspunkt og højere grad af fælles fagligt sprog (AKF, Niraskonsulenterne, Udviklingsforum, EVA, 2008). Imidlertid har loven om pædagogiske læreplaner rejst krav om, at pædagogiske mål, metoder og aktiviteter skal dokumenteres og evalueres. I den hidtidige praksis er det den pædagogiske virksomheds metoder og processer i arbejdet med børns læring, som dokumentationen og evalueringen har handlet om ikke effekter i form af børnenes læringsudbytte. Først da der blev indført lovkrav om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud, blev systematisk dokumentation og evaluering en del af den pædagogiske professionstænkning. Kommunernes udfordring er at skabe åbenhed og gennemskuelige målsætninger om de resultater, kommunerne vil satse på, så der samtidig er en sammenhæng til dagtilbuddenes indsats og dermed faglig kvalitet i praksis. Kommunernes arbejde med den faglige kvalitet kan styrkes ved hjælp af de nye redskaber, som ministerier, KL og et antal kommuner har udviklet og afprøvet i Det er frivilligt, hvorvidt kommunerne vil afgive faglige kvalitetsoplysninger i form af de nye redskaber, de traditionelle redskaber eller redskaber, som ikke er præsenteret i dette katalog. I det efterfølgende afsnit præsenteres redskaberne.

12 10 Kommunernes brug af traditionelle redskaber til dokumentation af den pædagogiske kvalitet Som følge af dagtilbudsloven er der kommet fornyet fokus og nytænkning på dagtilbudsområdet. Det gælder særligt en forventning om, at dagtilbuddene dokumenterer, evaluerer og udvikler kvaliteten. Ifølge lovens 9 skal kommunernes dagtilbud evaluere de pædagogiske læreplaner med det formål at dokumentere, at de pædagogiske metoder og aktiviteter stimulerer og understøtter børns læring inden for følgende temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier. Ud over at kvalificere den pædagogiske indsats med at styrke børnenes læring skal evalueringerne give politikere og forvaltning viden om indsatser i dagtilbuddene. På den baggrund kan kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er anledning til justeringer eller fornyelse af dagtilbuddenes ydelser. Imidlertid forekommer der en række problemstillinger og udfordringer i formidlingen af faglig kvalitet på tværs af pædagogik, forvaltning og politik. Dagtilbuddene har udviklet en dokumentationspraksis, der hovedsageligt bruges som grundlag for de professionelles faglige refleksion og evaluering af de pædagogiske læreprocesser. Dokumentationen bliver anvendt til at fremme kommunikationen om pædagogiske temaer mellem det pædagogiske personale indbyrdes og med forældre til børn i dagtilbud. Disse forhold giver mening set ud fra en pædagogisk faglighed. Det er imidlertid vanskeligt at formidle viden fra pædagogisk dokumentation til systemerne uden om dagtilbuddene, så de samtidig kan anvendes i styringssammenhæng. På den ene side arbejder dagtilbuddene med at dokumentere den pædagogiske praksis, som fører til læring hos børnene. På den anden side har forvaltningen og politikerne behov for viden om de effekter, som den pædagogiske praksis har i forhold til børnenes læring. Med andre ord er der brug for, at dagtilbuddene kan dokumentere kvantitative data om kerneydelsen. I økonomiaftalen mellem regeringen og KL er det ikke fastsat, hvorvidt de faglige kvalitetsoplysninger skal bygge på kvalitative eller kvantitative data. KL har i 2010 gennemført en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse Faglige kvalitetsoplysninger Undersøgelsen skaber et samlet billede af, hvilke materialer og metoder kommunerne i dag benytter i deres evaluering.

13 11 Undersøgelsen viser, at kommunerne benytter en mangfoldighed af lokale løsninger som dokumentations- og evalueringsredskaber i dagtilbuddene. Det er et udtryk for, hvad der giver mening i den enkelte kommune ud fra de lokale målsætninger og retningslinjer på området. Dagtilbuddene har metodefrihed i forhold til deres arbejde med de pædagogiske læreplaner, dokumentation og evaluering. Dagtilbuddene redegør for deres arbejde gennem det kommunale udviklingstilsyn via en kvalitetsaftale. Citat: Assens Kommune Nogle kommuner har lagt vægt på, at alle dagtilbuddene bruger de samme materialer til at evaluere de pædagogiske læreplaner, mens der i andre kommuner er lagt vægt på dagtilbuddenes egne valg af materialer. I det følgende præsenteres de mest anvendte materialer på landsplan, herunder hvilken type oplysninger det enkelte materiale kan give. Fælles for de traditionelle redskaber er, at de ikke bygger på kvantitative oplysninger og dermed er svære at oversætte til et forvaltnings- og politisk niveau, dog med undtagelse af materiale til sprogvurdering. Redskaberne giver imidlertid mening i en professionel pædagogisk forståelse af dagtilbuddenes opgave.

14 12 Tegn på læring Hvad handler materialet om? Tegn på læring sådan gør I er et inspirationsmateriale, der er udviklet af Danmarks Evalueringsinstitut EVA. Materialet kan anvendes til at arbejde systematisk med planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske forløb i relation til den pædagogiske læreplan. Med Tegn på læring sådan gør I sættes der fokus på personalets sprog om læring, og hvordan der skabes en sammenhæng mellem læreplanstemaer, læringsmål, metoder, aktiviteter og tegn på børnenes læring. Derudover inddrages personalets evaluering af børnenes læring. Det giver personalet viden om børnenes læring; en viden, som kan anvendes til videreudvikling af praksis. Redskabet anvendes således til at sætte fokus både på børnenes læring og på det pædagogiske arbejde i praksis. Målet med redskabet er ikke at vurdere enkelte børn, men løbende at vurdere det pædagogiske arbejde i forhold til børnenes generelle trivsel, læring og udvikling. Hvad indeholder materialet? Materialet er bygget op om to arbejdsprocesser: 1. At skabe en sammenhæng mellem læreplanstemaerne, mål og tegn for børnenes læring og at sætte ord på begrebet læring. Idéen er, at det pædagogiske personale arbejder bevidst med, hvad de mener med læring, og hvornår der sker læring hos børnene. 2. At gennemføre evalueringer for at få viden om børnenes læring. Den viden bruges til at videreudvikle den pædagogiske praksis. Til de to arbejdsprocesser er der udviklet redskaber i form af nogle arbejdspapirer. De kan bruges til at fastholde og udvikle fokus omkring børnenes læring. Arbejdspapirerne er bygget overskueligt op. De hænger sammen og knytter sig til de forskellige dele af arbejdsprocesserne. To af de i alt fire arbejdspapirer kan bruges til at planlægge et forløb med børnene ud fra et givent læreplanstema. De resterende to arbejdspapirer kan bruges til vurdering og opfølgning og bruges dermed i evalueringsprocessen. Materialet indeholder en række konkrete eksempler, der viser, hvordan arbejdet med forskellige forløb omkring børns læring kan gribes an. Eksemplerne fra dagpleje, vuggestue og børnehave præsenteres sådan, at de kombinerer læreplanstemaerne med helt almindelige temaer fra børnenes hverdag, f.eks. legepladsen og de toårige, venskaber og de fire-femårige m.fl. Kilde: KL's spørgeskemaundersøgelse, Faglige kvalitetsoplysninger 2010.

15 13 Figur 2 Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut Hvad kan materialet bruges til? Evalueringen skaber viden om effekten af den pædagogiske indsats, som kan bruges til at videreudvikle ud fra. Den giver viden om den læring, som kan iagttages hos børnene, blandt andet ud fra evalueringsspørgsmål, dokumentation, vurdering og opfølgning. Materialet anvendes til systematisk at opsamle faglig viden om fokusområder, der skal følges op på og videreudvikles. For at kunne arbejde systematisk med materialet er det nødvendigt, at det pædagogiske personale indsamler dokumentation for at besvare evalueringsspørgsmål. Eksempler på metoder til dokumentation: Observation af børn og pædagogiske forløb Læringshistorier/narrative fortællinger Børneinterview Foto Marte Meo videobaseret observationsmetode Børnenes egne produkter. Kilde: Tegn på læring sådan gør I. EVA. Hvad er materialets styrker og udfordringer? Styrker: Kommunerne svarer i KL's undersøgelse, at redskabet giver systematik til at evaluere børnenes læring ud fra målene i de pædagogiske læreplanstemaer. Det tydeliggør forholdet mellem mål og pædagogisk indsats og egner sig til at udvikle den pædagogiske praksis ved hjælp af den viden, der bliver skabt om børnenes læring. I kraft af systematikken i redskabet er det konkret og praksisnært. Desuden er materialet tilgængeligt, overskueligt og fagligt fokuseret. Udfordringer: Kommunerne påpeger, at man ved at være meget konkret i sin målformulering kan komme til at overse andre områder og være for mekanisk. Det kan være svært at sammenligne resultaterne på tværs af dagtilbud, og redskabet kan derfor synes begrænset som styringsredskab på forvaltningsniveau. Hvor hører metoden til i Den Kommunale Kvalitetsmodel? Redskabet kan placeres på indsatssiden i tema 4 om metoder og processer. Derudover vil der i resultatsidens tema 7 være fokus på de faglige resultater, som dagtilbuddet skaber i forhold til kerneydelsen. Det gælder eksempelvis resultater i forhold til børnenes sociale kompetencer. Resultaterne her vil være af kvalitativ art og ikke kvantificerbare.

16 14 SMTTE-modellen Hvad handler redskabet om? SMTTE er et redskab, som bruges til planlægning, udvikling og evaluering af et pædagogisk forløb eller projekt. Bogstaverne SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Evaluering. Redskabet kan bruges i alle faser af arbejdet med den pædagogiske læreplan. Sammenhæng: Handler om at overveje den kontekst, et konkret pædagogisk projekt indgår i: Hvad kan vi, hvad gør vi, hvad skal vi bygge videre på? Mål: Handler om dagtilbuddets mål for børnenes læring: hvad vil man opnå med et givent pædagogisk forløb eller projekt? Tiltag: Handler om de relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der sættes i gang for at nå målene. Tegn: Handler om at se efter de tegn, som viser, at børnene lærer via et pædagogisk forløb eller projekt. Evaluering: Handler om at tage stilling til, hvordan det pædagogiske forløb eller projekt kan evalueres. Analyse og refleksion over spørgsmål som for eksempel hvad er lykkedes?, hvad har børnene lært?, hvad har vi lært?, og hvilket læreplanstema eller dele af et læreplanstema der skal sættes fokus på fremover. Kilde: Informationshåndbog om pædagogiske læreplaner i dagtilbud, Hvad indeholder redskabet? Materialet er bygget op som en dynamisk model, hvor alle fem hjørner spiller sammen i forhold til hinanden. I praksis kan personalet vælge at sætte fokus på de forskellige elementer på forskellige tidspunkter i et større projekt eller i et mindre pædagogisk forløb.

17 15 Figur 3 Kilde: Informationshåndbog om pædagogiske læreplaner i dagtilbud, 2005 Det kan redskabet bruges til Redskabet tilpasses til den lokale kontekst, hvori det anvendes. De enkelte punkter står ikke i rækkefølge eller i prioriteret orden, men skal anskues som ligeværdige dele i et hele, som påvirker hinanden og dermed de forskellige elementer, dagtilbuddet ønsker at arbejde med. Modellen er særlig velegnet til planlægning, udvikling og evaluering af den pædagogiske praksis, hvor man undervejs har mulighed for at justere tiltagene. Modellen kan bruges som rammesætning for dagtilbuddets værdier samt til vurdering af forskellige projekter og praksisformer i dagtilbuddet. Modellen opfordrer til dialog og refleksion omkring personalets pædagogiske metoder og holdninger og skaber derved mulighed for udvikling. Modellen egner sig til at evaluere forløb for hele børnegrupper og er ikke velegnet til evaluering af enkelte børn. Indsamling af dokumentation skal danne baggrund for evalueringen, og derfor anvendes der en bred vifte af forskellige dokumentationsformer. Når et pædagogisk forløb eller projekt er gennemarbejdet, analyseret, og personalet har foretaget den fornødne refleksion over perioden, kan der på den baggrund sættes nye mål for det videre pædagogiske arbejde. Det kan gøres enten på årlige forløb eller flere gange hen over en given periode. Hvad er redskabets styrke og udfordring? Styrke: KL's undersøgelse viser, at kommunerne anser SMTTE-modellen for at være en nem og enkel metode, som er konkret og praksisnær. Den er hurtig, let tilgængelig og nem at forstå. Flere kommuner påpeger, at dens orientering mod helhed er en styrke, ligesom systematisering, dynamik og faglig fokusering er blandt de ting, som bliver nævnt.

18 16 Udfordring: Kommunerne svarer, at der er risiko for, at nuancerne kan gå tabt, da modellen tegner de store linjer. Nogle vurderer, at modellen er omfattende og ufleksibel, ligesom det bliver påpeget, at der ikke gøres nok ud af evalueringen. Dermed er forandring af pædagogikken i forlængelse af en evaluering ikke medtænkt. Begrundelserne for, at SMTTE-modellen fungerer godt i arbejdet med de pædagogiske læreplaner, er, at den kvalificerer dialogen, de pædagogiske målsætninger, refleksionerne undervejs og evalueringen. Citat: Assens Kommune Hvor hører metoden til i Den Kommunale Kvalitetsmodel? Metoden kan placeres på indsatssiden i tema 4 om metoder og processer. Derudover vil der i resultatsidens tema 7 om faglige resultater være fokus på de faglige resultater, som dagtilbuddet skaber i forhold til kerneydelsen. Det kan for eksempel være resultater i forhold til børnenes sociale kompetencer. Resultaterne her vil være af kvalitativ art og ikke kvantificerbare.

19 17 Materiale til sprogvurdering af 3-årige børn Hvad handler materialet om? Med dagtilbudsloven blev kommunerne forpligtet til at tilbyde 3-årige børn en sprogvurdering samt iværksætte sprogunderstøttende aktiviteter ved behov for det. Ministeriet har i den anledning fået udviklet det forskningsbaserede materiale Sprogvurderingsmateriale til 3-årige. Det er bygget op som en proces, der involverer alle faser i et forløb, når børnenes sproglige udvikling skal vurderes. Denne viden anvender pædagogerne i tilrettelæggelse af selve sprogvurderingen, inddragelse af barnets forældre samt til den pædagogiske opfølgning i praksis. Materialet er udviklet, så det tager højde for forskelle i henholdsvis drenges og pigers sproglige udvikling. Hvad indeholder materialet? Materialet består af to dele. Den ene er en forældredel, og den anden er en pædagogisk del. Materialet er bygget op som en sprogvurderingsproces, der beskrives trin for trin, sådan at alle de personer, der er involveret, kan få et overblik over selve sprogvurderingen. Oversigten beskriver, hvem der udfører sprogvurderingen, hvilke dele vurderingen består af, hvem målgruppen er, og hvornår sprogvurderingen kan finde sted. Det drejer sig om følgende: Personalets viden på området: baggrunden for sprogvurderingsmaterialet, vejledning til materialet, sproglige milepæle hos børnene samt viden om pædagogisk refleksion samt vejledningen Fra sprogvurdering til pædagogisk praksis Kontakten til forældrene, forældrenes sprogvurdering af deres barn i form af et skema samt registrering af forældreskemaet Pædagogens sprogvurdering af barnet ved hjælp af specielt udviklet materiale til aldersgruppen 3-årige børn samt scoring af sprogvurderingen. Barnets sproglige udvikling kan placeres inden for tre anbefalede typer af indsatser: en generel indsats, en fokuseret indsats og en særlig indsats Forældresamtale om resultatet samt handleark for, hvordan henholdsvis forældre og personale eller eventuelt andre professionelle kan støtte barnets sproglige udvikling i praksis.

20 18 Figur 4 Fra sprogvurdering til indsats Forældrene kontaktes af pædagogen. Forældreskema udleveres. 1? Forældrene udfylder forældreskemaet og afleverer til pædagogen. 2 Pædagogen registrerer forældrenes svar på barnets registreringsskema. 3 Pædagogen gennemfører sprogvurdering af barnet. 4 Forældreskema Pædagogen vurderer sprogvurderingens samlede resultater. 5 Pædagogen og forældrene taler om sprogvurderingens resultater. 6 Særlig indsats, f.eks. talepædagog. 7c Scoringsark Generel indsats i det daglige. 7a Fokuseret indsats, f.eks. sproggruppe. 7b 8 Kilde: Socialministeriet. Materialet er tilgængeligt på Socialministeriets hjemmeside /sociale-omraader/boern-unge-og-familie/dagtilbudsomraadet/dagtilbud/sprogvurdering/sider/start.aspx Hvad kan materialet bruges til? Materialet kan bruges til at tilrettelægge hele sprogvurderingsprocessen med alle de forskellige processer, der skal gennemføres for at nå frem til det endelige vurderingsresultat. I den pædagogiske praksis giver materialet mulighed for at målrette de sprogstimulerende indsatser i forhold til 3-årige børns behov. Ud over en professionel vurdering er materialet bygget op således, at også forældrenes erfaringer og vurdering af deres børns sproglige udvikling inddrages. Sproget danner basis for børns læring og er derfor et særligt indsatsområde, som dagtilbuddene skal sætte fokus på, når der er behov for det. Den konkrete indsats i forhold til barnet foregår både i dagtilbuddet og via forældrenes stimulering af barnets sprog i hjemmet.

21 19 Hvad er materialets styrker og udfordringer? Styrker: Materialet er forskningsbaseret. Det er unikt i den forstand, at det er opbygget med en systematik til at trække på både forældres og pædagogers vurdering af børnenes sproglige udvikling og opfølgende indsatser. Endvidere er der udviklet it-støttesystem til dataopsamling. Dermed kan sprogvurderingsmaterialet overordnet set give kommunen mulighed for få et samlet overblik over resultatdata, og dermed grundlag for målsætninger og beslutninger på området. Udfordringer: Materialets systematik fra sprogvurdering til egentlige opfølgende indsatser i den pædagogiske praksis er omfattende. Materialet bygger på, at man kan måle børns sproglige kompetencer i relation til en given standard/facitliste. Endvidere testes børns sproglige kompetencer i en testsituation uden for den kendte og trygge hverdagskontekst, det befinder sig i. Den bedst mulige testsituation skal derfor altid skabes. Fakta om kommunernes anvendelse af materialet: 85% af landets kommuner anvender Sprogvurderingsmateriale til 3-årige børn. Hvor hører materialet til i Den Kommunale Kvalitetsmodel? Materialet kan placeres på indsatssiden i tema 4 om metoder og processer. Derudover vil der i resultatsidens tema 7 om faglige resultater kunne samles data, der dokumenterer de faglige resultater af sprogvurderingerne. Resultaterne her kan kvantificeres både i det enkelte dagtilbud og på tværs af hele kommunens dagtilbud.

22 20 Tidlig registrering af sproglig udvikling, TRAS Hvad handler materialet om? TRAS er et materiale, som rummer en mængde viden om børns sprog, sproglige udvikling og eventuelle vanskeligheder med sproget. Ud over en specifik vinkel på sprog er der også lagt vægt på barnets sociale, kognitive og følelsesmæssige udvikling. Materialet tager udgangspunkt i forskning, som dokumenterer, at sproglig bevidstgørelse tidligt i børnenes liv og i den tidlige skolealder ser ud til at forebygge senere vanskeligheder med læsning og skrivning. Materialet er udviklet og afprøvet i Norge af forskere og medarbejdere på institutioner, som arbejder med børn. Det kan anvendes til børn i alderen 2-5 år. Hvad indeholder materialet? Det danske TRAS-materiale udgør: Et iagttagelsesskema, der handler om barnets sprogudvikling inden for væsentlige fokusområder som kommunikation og samspil med andre, sprogforståelse, sproglig bevidsthed, brug af ord, udtale og sætningsopbygning. Skemaet er bygget op som en række spørgsmål til de professionelle om, hvad barnet kan inden for de væsentlige fokusområder. En vejledning til, hvordan skemaerne udfyldes og bruges i tværfagligt samarbejde på dagtilbudsområdet. En håndbog med beskrivelse af det teoretiske grundlag og idéer til det pædagogiske arbejde med børns sproglige udvikling. Kilde: TRAS, Tidlig Registrering af Sprogudvikling. Special-Pædagogisk Forlag, Hvad kan materialet bruges til? Materialet kan bruges på to måder alt afhængig af, hvad den professionelle vurderer som mest hensigtsmæssigt. De to måder er følgende: 1. Til at iagttage barnet i dets naturlige omgivelser i dagligdags situationer, hvor sprog og kommunikation indgår. Det handler om, at den professionelle interesserer sig for, hvad barnet spontant kan klare uden hjælp og støtte. Alle spørgsmål, som skal afdækkes ved hjælp af observationsskemaet, skal kunne besvares ved, at den professionelle er til stede sammen med børnene i løbet af en eller flere dage. 2. Til at se på omfanget af den form for hjælp og støtte, barnet har brug for til at kunne beherske en given aktivitet. Det kan eksempelvis være i specielt tilrettelagte situationer, hvor den professionelle undersøger, hvor langt barnet er kommet, inden det lykkes at beherske en given situation. Begge typer af iagttagelser indgår i en samlet vurdering af barnets sproglige udvikling. Endvidere til at vurdere omfang og form for sproglig stimulering, som barnet har behov for til at styrke sprogudviklingen. Materialet kan benyttes til alle børn i dagtilbuddet og behøver ikke alene at blive brugt til børn med en bestemt alder eller med vanskeligheder i den sproglige udvikling.

23 21 Hvad er materialets styrker og udfordringer? Styrker: Materialet kan anvendes af professionelle i den daglige pædagogiske praksis sammen med børnene. Det er bygget op på en måde, så flere professionelle bidrager med observationer og informationer omkring de enkelte børn. Dermed er det et fælles anliggende for hele personalet og ikke kun for den enkelte professionelle. Materialet kan suppleres med andet systematisk tilrettelagt observationsmateriale, så de professionelle får belyst flere sider af barnets udvikling. Udfordringer: Mange professionelle i dagtilbud føler sig usikre over for at vurdere børn med forsinket sprogudvikling. Materialet er omfattende og involverer mange sider af barnets udvikling. Hvor hører materialet til i Den Kommunale Kvalitetsmodel? Materialet kan placeres på indsatssiden i tema 4 om metoder og processer. Derudover vil der i resultatsidens tema 7 om faglige resultater kunne samles data om børnenes sproglige kompetencer. Resultaterne kan være af både kvalitativ og kvantitativ art.

24 22 Narrative fortællinger praksisfortællinger Hvad handler metoden om? Narrative fortællinger er en metode, der kan anvendes til at skabe forskellige fortællinger eller narrativer. Praksisfortællinger koncentrerer sig først og fremmest om pædagogiske processer og konsekvenserne af den specifikke pædagogiske praksis. Narrative fortællinger giver professionelle viden om de mål, problemfelter og løsninger, pædagoger arbejder ud fra. Synspunktet fra forskningen er, at pædagogik ikke bør reduceres til målbare metoder og teknikker, men skal forblive pædagogik. Dokumentation ud fra denne synsvinkel drejer sig om at udvikle metoder, der giver viden om, hvordan pædagogikken virker i praksis. Materialet bygger på et forskningsfelt, der viser, at professionelles problem- og løsningsforståelse har større betydning for de konkrete processer end implementeringen af ovenfra formulerede mål. Den narrative metode tillægger oplevelserne primær betydning og søger ikke efter resultater og svar. Metoden anvendes til at forholde sig analytisk til praksis og ikke normativt. Kilde: Narrativ dokumentation. En metode til udvikling af pædagogisk arbejde. Hansen, J.H., På baggrund af ph.d.-afhandling (Hansen, 2006). Hvad indeholder metoden? Pædagogiske praksisfortællinger bruges til at fortælle om udvalgte situationer, episoder eller udsnit fra det pædagogiske arbejde med børnene i dagtilbud. Metoden bruges til at forstå, udvikle og dokumentere det pædagogiske arbejde og dets virkninger i forhold til børnene. Praksisfortællinger foregår ud fra en systematisk fortællestruktur. Hverdagens begivenheder fortælles med: En begyndelse, hvor hovedpersonen, stedet og situationen præsenteres En midte, hvor fortælleren redegør for hændelsen, der fungerer som plottet i handlingsforløbet En slutning, hvor fortælleren vælger et skæringspunkt for rækken af begivenheder og dermed afslutter fortællingen om hændelsen/handlingsforløbet. Det er en vigtig pointe, at det er pædagogens oplevelse af begivenheden, som skrives ned. Der er ikke tale om gengivelse af en sandhed, men om en fortælling, som afspejler holdninger, meninger og følelser hos den, der har skrevet historien. Fortællingen er genstand for refleksion og analyse.

25 23 Fortællingerne viser virkeligheden, sådan som den giver mening for fortælleren. Ud af fortællingen afspejles, hvilke regler, rutiner, traditioner, normer og værdier der gør sig gældende i de forløb, som fortælleren vælger. Pædagogerne producerer en lang række fortællinger, der danner grundlag for dokumentation af de eksisterende pædagogiske processer, som det er muligt at læse ud fra mængden af fortællinger. Det er op til personalegruppen at fokusere på specifikke pædagogiske problemstillinger og deres løsninger. Hvad kan metoden bruges til? Fortællingen gør det muligt at få en dybere indsigt i den faglige forståelse, som pædagogerne konstruerer gennem dialog i personalegruppen. De pædagogiske metoder, pædagogernes rolle, barnesyn, regler, normer, socialisering, mødet mellem børnene indbyrdes og med de voksne er eksempler på fokuspunkter, som fremtræder på baggrund af fortællingerne. Metoden handler om at afdække den faglige selvforståelse, at analysere og udfordre pædagogikken og derpå videreudvikle nye pædagogiske strategier, der kvalificerer pædagogikken yderligere. Metoden kan anvendes som redskab til implementering af nye mål og indsatsområder. Der anvendes ikke en fast skabelon eller støtteredskaber i arbejdet med narrative fortællinger ud over selve fortællestrukturen med en begyndelse, en hændelse/handlingsforløbet og afslutningen. En personalegruppe kan eksempelvis selv indskrive de temaer og problemer, de vil have til evaluering, eksempelvis læreplanens temaer. Hvad er metodens styrker og udfordringer? Styrker: Kommunerne oplyser i KL's undersøgelse, at fortællinger anvendes til faglig refleksion og udvikling og giver anledning til at se pædagogiske situationer fra forskellige perspektiver. Der er fokus på at beskrive og analysere hverdagspædagogikken. Redskabet beskrives som vedkommende, nærværende og relevant til at reflektere over praksis. Det kan anvendes til at skabe dialog mellem det pædagogiske personale i dagtilbuddet, mellem personale og forældre og mellem personale og forvaltning. Udfordringer: Fortællinger kræver systematik og vedholdenhed og tid. Redskabet kan ikke anvendes til at få øje på en sammenhæng mellem input og output. Det politiske og administrative krav om dokumentation og måling af effekt bliver en arbejdsopgave, som ikke nødvendigvis tillægges mening og betydning i en pædagogisk kontekst og derfor ikke udføres på en kvalificeret og nyttig måde (do., p. 124). Nogle kommuner påpeger, at det kan være svært at analysere og drage konklusioner. Redskabet er ikke velegnet til at overføre viden mellem institutioner og det politiske niveau. Hvor hører metoden til i Den Kommunale Kvalitetsmodel? Den narrative metode kan placeres på indsatssiden i tema 4 som procesorienteret metode. Derudover vil der i resultatsidens tema 7 om faglige resultater være fokus på de resultater, som dagtilbuddet skaber i forhold til kerneydelsen, eksempelvis resultater i forhold til børnenes sociale kompetencer. Resultaterne her vil være af kvalitativ art og ikke kvantificerbare.

26 24

27 25 Faglige Kvalitetsoplysninger NyhedsBrev >Dagtilbud Faglige Kvalitetsoplysninger, NyhedsBrev >Dagtilbud november 2010

28 26

29 Faglige kvalitetsoplysninger > Nyhedsbrev > Dagtilbud Nyhedsbrev - november 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud kan anvende til at måle og sammenligne den faglige kvalitet. Kataloget indeholder syv redskaber. Du kan læse mere på 1

30 Faglige kvalitetsoplysninger > Nyhedsbrev > Dagtilbud Om projekt faglige kvalitetsoplysninger I projektet om faglige kvalitetsoplysninger udvikler ministerier, KL og kommunerne redskaber, som alle kommuner frivilligt kan anvende til at udvikle kvaliteten i dagtilbud. Redskaberne kan måle og dokumentere resultaterne af den faglige indsats og vil bl.a. kunne anvendes i forbindelse med, at kommunerne skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. Offentliggørelsen af oplysninger skal ske hvert andet år fra 2011 dvs. første gang inden udgangen af Redskaberne giver viden om kvaliteten af dagtilbuddenes kerneydelse. Viden som medarbejdere og ledere i det enkelte dagtilbud kan bruge i det løbende arbejde med at udvikle kvaliteten i dagtilbuddet. Denne viden kan også anvendes af politikere, forvaltning og borgere. Oplysningerne om den faglige kvalitet kan fx anvendes i forbindelse med forvaltningens opfølgning på kvaliteten, kommunalbestyrelsens prioriteringer og af forældre i dialogen med deres dagtilbud, eller når de skal vælge mellem flere dagtilbud. De syv redskaber i kataloget er: 1. Børnemiljøtermometer og relationsværktøjer 2. Farvel til dagtilbud og goddag til skolen 3. Læringshjul til dialog og vurdering af børns kompetencer 4. Metafortællinger om børns sproglige udvikling 5. Måling af børns sociale og læringsmæssige kompetencer (HPA) 6. Sprogvurdering af børn i 3-års alderen, inden skolestart og i børnehaveklassen 7. Temperaturmåling Pilotkommuner har afprøvet redskaberne I alt har 26 kommuner deltaget i afprøvningen af redskaberne. I hver kommune deltager 3-4 dagtilbud, der dels har været med til at udvikle de konkrete redskaber, dels afprøvet et redskab i praksis. Herudover har eksperter og forskere været inddraget i varierende omfang i udviklingen af redskaberne. Yderligere 10 kommuner har deltaget i et normeringsstudie for redskabet til sprogvurdering For alle redskaberne har det være målet, at de skal være meningsfulde, enkle og kunne anvendes i naturlig sammenhæng med det daglige pædagogiske arbejde, herunder i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. De deltagende kommuner løfter en stor opgave med at udvikle redskaber, der møder de behov, som politikere, forvaltning, dagtilbud og borgere har. Fase 1 Projekt-etablering Fase 2 Udvikling af redskaberne Fase 3 Afprøvning af redskaberne Fase 4 Evaluering af redskabernes nytte december 2009 februar 2010 august 2010 oktober 2010 Afprøvningsfasen er nu afsluttet og i skrivende stund gennemføres evalueringen af redskaberne. Det betyder også, at der nu tegner sig et billede af indholdet og det potentielle udbytte, som redskaberne giver. For hvert redskab er der udarbejdet skriftlige vejlednings- og støttematerialer, som beskriver redskabets indhold, anvendelse og muligheder. Hvert redskab omfatter også 2

31 Faglige kvalitetsoplysninger > Nyhedsbrev > Dagtilbud eksempler på rapporter om den faglige kvalitet, som kan anvendes af forvaltningen og politikere, i dagtilbuddet af ledere, medarbejdere og forældrebestyrelse og i nogle redskaber for det enkelte barn og dets forældre. For at undgå, at arbejdet med kvalitetsoplysninger bliver unødvendigt tidskrævende, er der blevet testet et simpelt it-redskab, som registrerer og opbevarer oplysninger og automatisk bearbejder de indsamlede oplysninger til rapporter. Nedenfor kan du kan læse mere om de enkelte redskaber Børnemiljøtermometer og relationsværktøjer Børnemiljøtermometeret undersøger, hvordan børnene har det, når de er i dagpleje, vuggestue, børnehave, aldersintegreret institution eller fritidshjem. Lidt om redskabet Børnemiljøtermometret undersøger børnemiljøet og giver et billede af, hvordan børnemiljøet ser ud med børnenes øjne. Det enkelte dagtilbud får på denne måde viden om, hvilke områder der kan arbejdes nærmere med. Relationsværktøjerne kan understøtte en grundigere undersøgelse af relationerne i en børnegruppe, herunder både det indbyrdes forhold mellem børnene og forholdet til de voksne. Relationsværktøjerne består af et relationsskema, et venskabsskema og en relationsblomst, som udfyldes af pædagogerne, til vurdering af relationerne mellem børnene og relationerne mellem børn og pædagoger. Børnemiljøtermometeret er udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Resultatvisning Børnemiljøtermometeret måler henholdsvis fysisk, psykiske og æstetisk børnemiljø på baggrund af observationsskemaer eller spørgeskemaer henvendt til børnene. Når skemaerne er udfyldt (hvis det er på papir, skal de ligeledes indtastes elektronisk) sker bearbejdningen automatisk i DCUMs system, så dagtilbuddet med det samme kan se rapporter, som viser et øjebliksbillede af børnemiljøets tilstand. Nedenfor vises den samlede vurdering af børnemiljøet i et dagtilbud. Redskabet viser vurderingen på en skala fra 1-10, hvor 10 er det højeste. Resultaterne er fremkommet på baggrund af børnenes besvarelse af en række spørgsmål inden for hvert emne. 3

32 Faglige kvalitetsoplysninger > Nyhedsbrev > Dagtilbud Anvendelse af resultater af redskabet Børnemiljøtermometeret bygger på børnenes egen vurdering af det, fysiske, psykiske og æstetiske miljø i dagtilbuddet. Dermed giver redskabet det pædagogiske personale en pejling af kvaliteten i børnemiljøet, og resultaterne kan anvendes som udgangspunkt for en dialog om udviklingen af kvaliteten af børnemiljøet i det enkelte dagtilbud og som udgangspunkt for at udvælge pædagogiske indsatsområder. Børnemiljøtermometeret giver mulighed for, at bl.a. forvaltningen og det pædagogiske personale kan sammenlignede 4-6-årige børns perspektiv på deres børnemiljø i kommunens dagtilbud. Redskabet kan anvendes til at vurdere og sammenligne dagtilbuddenes børnemiljø og til at følge udviklingen over tid i deres arbejde for et godt børnemiljø. Hermed kan redskabet indgå som grundlag for identifikation af og opfølgning på tværgående indsatsområder i kommunen og for enkelte læreplanstemaer i dagtilbuddet. Det samlede resultat af arbejdet med børnemiljøet kan anvendes i f.eks. ledelsesrapportering, dialog med forvaltningen samt ved tilsynsbesøg. Farvel til dagtilbud og goddag til skolen Redskabet giver oplysninger om den faglige kvalitet inden for sociale kompetencer, sproglig udvikling, kulturelle udtryksformer og værdier samt alsidig personlig udvikling. Lidt om redskabet Farvel til dagtilbud, goddag til skolen leverer viden og tegn, der understøtter, at børn mellem 4 og 7 år bliver robuste og forandringsparate, så de har forudsætninger for en god og tryg overgang fra dagtilbud til folkeskole. Pædagogisk personale, lærere, ledere og forældre får med redskabet et fælles grundlag for at vurdere og have dialog om barnet og børnegruppen ved overgangen fra dagtilbud til skole. De får desuden et grundlag for at vurdere, hvordan dagtilbuds og skolers praksis og samarbejde understøtter udvikling af robusthed og forandringsparathed. Resultatvisning Farvel og goddag bygger på individuelle besvarelser fra medarbejdere og ledere. Resultaterne vises på tre måder: 1. Som en rapport med de samlede resultater for hele dagtilbuddet eller skolen. 2. Som en rapport med de samlede resultater for hele kommunen. 3. Som en rapport om det enkelte barn. Besvarelserne om barnet er kun tilgængelige for den medarbejder, der har foretaget besvarelsen samt for lederen. Rapporten er tilsvarende kun tilgængelig på institutionsniveau. Ledelsen kan også udtrække resultaterne af medarbejdergruppens besvarelser i forhold til, hvordan der samarbejdes mellem dagtilbud, skole og forældre og hvordan personalets selvevaluering er faldet ud i forhold til evnen til at understøtte udvikling af robusthed og forandringsparathed. Der vil være en række forskellige muligheder for at få præsenteret rapporter med tilhørende grafer. Nedenfor er indsat et eksempel på en tabel, som sammenligner de enkelte dagtilbuds børnegrupper i forhold til den robusthed, som personalet har vurderet, at børnene har. Som det fremgår, er der både et tal for den seneste vurdering, et tal fra sidste måling (så man kan se en evt. udvikling) samt en sammenligning med sidste år. 4

33 Faglige kvalitetsoplysninger > Nyhedsbrev > Dagtilbud Dagtilbud Børnegruppens robusthed 2. måling i år 1. måling i år Måling forrige år Børnehaven Engen 3,9 3,6 4,0 Børnehaven Marken 4,1 3,7 4,2 Børnehaven Kvisten 4,1 4,0 3,8 Skovens børnehave 4,0 3,9 4,0 Kommunalt gennemsnit 4,0 3,8 4,0 Anvendelse af resultater af redskabet Redskabet kan anvendes til at vurdere, hvor det enkelte barn står i forhold til at få en god overgang til skolen. Robusthed og forandringsparathed varierer fra barn til barn, men med Farvel og Goddag er det muligt tidligt at stille skarpt på de områder, hvor nogle børn har en særlig udfordring. Herefter kan pædagoger og forældre i dialog arbejde målrettet i barnets børnehave for at udvikle robusthed og forandringsparathed yderligere. Ved overgangen til skolen giver redskabet nyttig viden, som i dialog med forældrene kan formidles til skolen. Det skal i den forbindelse understreges, at redskabet ikke er et redskab til at give karakter til børnene eller til at screene eller opspore børn, hvor man overvejer skoleudsættelse. Vurderingerne for de enkelte børn giver samtidig et billede af, hvor dagtilbuddets samlede børnegruppe står. Det giver dagtilbuddet mulighed for at forholde sig til, om der er særlige områder af robusthed eller forandringsparathed, dagtilbuddet bør være mere opmærksom på. Forvaltningen får også mulighed for at se andelen af medarbejdere og ledere, der vurderer, at man er på rette vej og også, hvis man lokalt oplever, at der er et område, man bør blive bedre til at håndtere. Der kan udtrækkes rapporter for det enkelte barn, skolen, dagtilbuddet og for hele kommunen. Man bør være opmærksom på, at en sammenligning med kommunens øvrige dagtilbud ikke bruges som en facitliste. Men sammenligningen kan med fordel give anledning til at reflektere over, om resultaterne lever op til institutionens egne forventninger. 5

34 Faglige kvalitetsoplysninger > Nyhedsbrev > Dagtilbud Læringshjul til dialog og vurdering af børns kompetencer Redskabet giver oplysninger om den faglige kvalitet indenfor alle seks læreplanstemaer, dvs. sociale kompetencer, sproglig udvikling, kulturelle udtryksformer og værdier, alsidig personlig udvikling, krop og bevægelse samt natur og naturfænomener. Lidt om redskabet Redskabet anvendes, når børnene er på vej mod væsentlige overgange i dagtilbuddet og til skolen. Læringshjulet anvendes således, når barnet er på vej til at blive halvandet år, tre år og seks år. For hvert læreplanstema er der opstillet tre mål for børnenes kompetencer, og til hvert mål knytter sig tre tegn på børnenes kompetencer. Pædagogisk personale og forældre skal hver foretage en vurdering af det enkelte barn på de tre mål under hvert læreplanstema. Resultaterne indføres i et såkaldt Læringshjul, som giver et overblik over barnets kompetencer. Hjulet inddrages i forbindelse med forældresamtaler. Forældre og personale får derved tydeliggjort hinandens billeder af barnets trivsel, læring og udvikling med muligheder for at blive enige og anerkende hinandens forskelligheder og at forpligte sig hver især til den fremtidige indsats. Når et barn opleves forskelligt i henholdsvis hjemmet og dagtilbuddet har forældrene og personalet mulighed for at berige hinanden med de forskellige perspektiver. Derved bliver det også en læring for de voksne. Resultatvisning På dagtilbudsniveau giver redskabet mulighed for at give en profil af de enkelte børns kompetencer på alle seks læreplanstemaer. Ved hjælp af et læringshjul for alle dagtilbuddets eller kommunens børn, kan man også få en samlet oversigt over børnegruppens kompetencer på læreplanstemaerne. Resultatvisningerne for dagtilbud og kommunerne giver også mulighed for at sammenligne med, hvordan børnegrupper i andre dagtilbud og kommuner klarer sig. Figuren nedenfor viser et eksempel på, hvordan profilen for et dagtilbuds børnegruppe illustreres i redskabet. Her ses at henholdsvis pædagogisk personale og forældre i et dagtilbud har vurderet børnenes kompetencer i forhold til de seks læreplanstemaer. Figuren viser henholdsvis dagtilbuddets og forældrenes gennemsnitlige vurdering. Alle børn vurderes på en skala fra 1-4, hvor 1 svarer til kan ikke endnu og 4 svarer til kan. Hvis dagtilbuddet er placeret i den yderste ring i Læringshjulet på et læreplanstema, svarer det til, at dagtilbuddets gennemsnitsvurdering er kan osv. 6

35 Faglige kvalitetsoplysninger > Nyhedsbrev > Dagtilbud Anvendelse af resultater af redskabet I dagtilbuddet kan Læringshjulet anvendes til refleksion over, hvad der skal være i fokus for at understøtte det enkelte barns udvikling, når det er halvandet år, tre år og seks år. Resultaterne kan som nævnt ligeledes anvendes i dialog med forældrene om fokusområder for barnet og deres rolle i barnets udvikling. Resultaterne for den samlede gruppe af børn i dagtilbuddet kan danne udgangspunkt for en bagudrettet refleksion over den pædagogiske praksis, og hvordan praksis har styrket børnenes kompetencer. Resultaterne kan således understøtte en dialog om, hvilken pædagogisk praksis og mulige indsatsområder, der kan være vigtige at fokusere på fremover. Redskabet er således meget anvendeligt i forbindelse med dagtilbuddets arbejde med kvalitetsudvikling, eksempelvis når den pædagogiske læreplan skal evalueres. I den kommunale myndighed kan resultaterne anvendes som et styrings- og dialogredskab. Resultaterne fra redskabet kan eksempelvis indgå i kommunens målsætninger samt prioritering af temaer, der ser ud til at være en udfordring generelt i kommunen. Resultaterne kan derudover også indgå i forvaltningens pædagogiske tilsyn med dagtilbuddene, som udgangspunkt for dialog om dagtilbuddets styrker og svagheder. Resultaterne kan således indgå i den kommunale myndigheds opfølgning på og arbejde med at udvikle den faglige kvalitet, og fx være en del af grundlaget for kommunalbestyrelsens lovpligtige drøftelse af dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner. Metafortællinger om børns sproglige udvikling Redskabet kan bruges til at dokumentere udviklingen i børns sproglige kompetencer og karakteren af det sprogpædagogiske læringsmiljø, der fremmer denne udvikling. Lidt om redskabet Metafortællingsredskabet består af tre delprodukter; læringshistorier, metafortællinger og evalueringsfællesskab. Metafortællingen sætter fokus på børns læring og læringsmiljøer. Metafortællingen tydeliggør de pædagogiske refleksioner, og viser hvordan det pædagogiske personale bedst fremmer børns sproglige udvikling, og danner 7

36 Faglige kvalitetsoplysninger > Nyhedsbrev > Dagtilbud grundlag for at udvikle antagelser om sammenhænge mellem læringsmiljøer og sproglige fremskridt i børnegruppen. På den måde kan metafortællinger bruges til løbende at udvikle dagtilbuddets læringsmiljø. Fortællingen udarbejdes i det enkelte dagtilbud på baggrund af læringshistorier, som er skrevet af personalet. Metafortællingen bliver til i en samtale i personalegruppen om læringshistorierne, men det er udpegede personer som fx lederen af dagtilbuddet, en deltagende pædagog eller en pædagogisk konsulent, der skriver selve metafortællingen på baggrund af samtalen. Rapportering af resultater Metafortællinger bygger på en narrativ tilgang til læring og redskabet er i udgangspunktet dialogbaseret. Det er derfor ikke hensigten, at de skriftlige fortællinger skal stå alene, men derimod danne udgangspunkt for en dialog mellem pædagoger, ledere, forvaltning og politikere om børns sproglige læring og læringsmiljøer, hvor parterne involveres aktivt. Rapporteringen af resultater foregår derfor primært gennem dialogen, mens de skriftlige produkter understøtter denne ved at skabe systematik, overblik og dokumentation. Et eksempel på en skriftliggjort læringshistorie ses i nedenstående figur. Redskabets anvendelse Overordnet har Metafortællinger en erfaringsbaseret tilgang dialogen om pædagogernes erfaringer med børns sproglige udvikling er det centrale. De tre delprodukter 8

37 Faglige kvalitetsoplysninger > Nyhedsbrev > Dagtilbud rummer forskellige anvendelsesmuligheder for de forskellige led i den kommunale organisation. Læringshistorien giver anledning til at refleksioner blandt det pædagogiske personale over, hvordan barnets læring kan understøttes videre frem. Metafortællingen udgør en opsamling på det pædagogiske personales analyse af generelle mønstre i læringsmiljøet. Metafortællingen tydeliggør derved de pædagogiske refleksioner om, hvordan børns sproglige udvikling kan fremmes. På den måde kan metafortællinger bruges til løbende at udvikle dagtilbuddets læringsmiljø omkring børns sproglige udvikling. I dagtilbuddets dialog med forældre kan Metafortællinger ligeledes fortælle og tydeliggøre pædagogiske refleksioner om sproglige læringsmiljøer. Evalueringsfællesskabet anvendes til at etablere udviklingsorienterede dialoger om kvalitet som den er beskrevet i metafortællingen mellem de forskellige parter på dagtilbudsområdet. Medarbejdere og ledere på forvaltningsniveau og kommunalpolitikere kan i evalueringsfællesskabet bruge metafortællinger til at få en dybere indsigt i kvaliteten af dagtilbuddenes læringsmiljøer og af resultaterne i form af børnegruppens sproglige udvikling. På den måde kan metafortællingerne give forvaltning og politikere input til, hvordan de understøtter det gode læringsmiljø. Til dagtilbudsområdets øvrige interessenter, som fx skoler og uddannelsesinstitutioner i nærmiljøet kan metafortællinger bruges til identifikation og løbende udvikling af viden om børns sproglige udvikling og om læringsmiljøer, der fremmer denne udvikling. Måling af børns sociale og læringsmæssige kompetencer (HPA) Redskabet giver oplysninger om den faglige kvalitet inden for følgende læreplanstemaer: Sociale kompetencer, sproglig udvikling, kulturelle udtryksformer og værdier, alsidig personlig udvikling samt natur og naturfænomener. Lidt om redskabet HPA-redskabet giver viden om de 3-6-åriges personlige, sociale og læringsmæssige kompetencer, som er afgørende for børnenes livschancer. Redskabet er bygget op om 62 spørgsmål, som er inspireret af internationale redskaber til at afdække børns kompetencer. Ud af de 62 spørgsmål er der 25 spørgsmål, som er identiske med spørgsmålene i det internationalt anerkendte redskab SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire), som anvendes i en række danske forskningsprojekter og evalueringer. De 62 spørgsmål er inddelt i 15 faktorer (såsom koncentration og selvstændighed, mestring, matematik mv.), som dækker alle læreplanstemaer undtagen temaet krop og bevægelse. Resultatvisninger Resultatrapporterne viser det samlede billede af de forskellige aldersgruppers kompetencer eller spredningen af en eller flere kompetencer inden for en aldersgruppe. Der findes en rapport til henholdsvis dagtilbuddet, forvaltningen og politikerne. Dagtilbuddets resultatrapport giver et billede af den aktuelle børnegruppes udvikling, trivsel og læring i dagtilbuddet fordelt på aldersgrupper. Her sammenlignes hver aldersgruppes gennemsnit på hver af de femten kompetencer med gennemsnittet for kommunens øvrige dagtilbud og dagtilbuddets egne målsætninger. Derudover viser rapporten børnegruppens spredning på hver af de femten faktorer. Dette vil kunne læses i figurer som nedenstående eksempel. Figuren viser børnegruppens fordeling i 9

38 Faglige kvalitetsoplysninger > Nyhedsbrev > Dagtilbud procent ud fra, hvor ofte børnene i børnegruppen udviser nysgerrig udfordring og initiativ (den grønne søjle). Den blå søjle til højre viser, hvor mange procent højere eller lavere dagtilbuddets resultat er indenfor den enkelte kategori, sammenlignet med gennemsnittet for de øvrige dagtilbud i kommunen. Den røde søjle viser resultat ved sidste måling. I forhold til forvaltningen tegner resultatrapporterne en samlet profil af aldersgruppernes kompetencer på de 15 faktorer på tværs af dagtilbuddene med både et gennemsnit og en fordeling. Resultatet kan sammenlignes med landsgennemsnittet og kommunens egne målsætninger. Det er også muligt at sammenligne de enkelte dagtilbud i kommunen med hinanden på alle femten faktorer ved hjælp af en enkelt grafisk fremstilling. Rapporten til politikere indeholder de samme resultater som rapporten til forvaltning. Dog giver rapporten til politikere ikke information om fordelingen på hver faktor. Anvendelse af resultater af redskabet På dagtilbudsniveau kan redskabet anvendes til at reflektere over den pædagogiske praksis i forhold til den samlede børnegruppes profil og udvælge indsatsområder for de enkle aldersgrupper. Redskabet kan også anvendes i forhold til evaluering af arbejdet med læreplanerne i relation til de fem læreplanstemaer, som redskabet dækker. Den kommunale myndighed kan anvende resultaterne som et styringsredskab til at prioritere, hvor der er behov for en særlig indsats. Ligeledes kan resultaterne indgå i det pædagogiske tilsyn, der giver mulighed for dialog om dagtilbuddets styrker og svagheder, og facilitere en kvalificeret beslutning om fremtidige fokusområder. Hermed kan redskabets resultater indgå som grundlag for forvaltnings og politikeres identifikation af og opfølgning på tværgående indsatsområder i kommunen, samt opstilling af målsætninger. 10

39 Faglige kvalitetsoplysninger > Nyhedsbrev > Dagtilbud Sprogvurdering af 3-årige, inden skolestart og i børnehaveklassen Redskabet giver oplysninger om den faglige kvalitet indenfor læreplanstemaet sprog, og kan benyttes som udgangspunkt for de forskellige lovpligtige sprogvurderinger i dagtilbud og børnehaveklasse. Lidt om redskabet Redskabet giver viden om alle børns sproglige udvikling på forskellige alderstrin, herunder også tosprogede børn. Redskabet fungerer som et samlet materiale til at vurdere alle børns sprog i 3-års alderen, inden skolestart og i børnehaveklassen. Redskabet består af en række vurderingsdele, som skal give et samlet billede af barnets kompetencer i forhold til fire forskellige overordnede dimensioner af sproget. Materialet er udarbejdet af forskere fra Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet. For at sikre en høj faglig kvalitet afprøves materialet i 14 kommuner. På baggrund af denne afprøvning hos op mod 5000 børn, udregnes alders- og køns specifikke normer. Normerne anvendes til at fastlægge grænserne for, hvornår et barn falder i en bestemt indsatsgruppe. Grænserne mellem de forskellige indsatsgrupper udregnes ud fra, hvordan eksempelvis de børn, der har flest sproglige udfordringer og færrest sproglige udfordringer, bliver vurderet. Resultatvisning Resultaterne af sprogvurderingerne kan give et billede af det enkelte barns sproglige kompetencer samlet set og opdelt på forskellige sproglige dimensioner. Som tilbagemelding på sprogvurderingen udarbejdes der både individuelle rapporter, der viser resultaterne af sprogvurderingen for det enkelte barn samt rapporter, som viser resultaterne af sprogvurderingerne for den samlede børnegruppe i henholdsvis dagtilbuddet og skolen samt på kommuneniveau til forvaltning og politikere. Den individuelle rapport med resultaterne af sprogvurderingen indeholder barnets samlede resultat, resultater i forhold til fire overordnede sproglige dimensioner, samt hvilken indsatsgruppe barnet placeres i. Indsatsgrupperne er udtryk for i hvilket omfang barnet har behov for en opfølgende sproglig indsats. Hvis der er gennemført flere sprogvurderinger for et barn, indeholder resultatrapporten ligeledes oplysninger om, hvordan barnet har udviklet sig sprogligt over tid. Dagtilbudsledere/børnehaveklasseledere og forvaltning har endvidere adgang til rapporter, som viser resultatet for den samlede børnegruppe i henholdsvis dagtilbuddet og kommunen. I rapporterne sammenholdes resultaterne af sprogvurderingen med normtal, der angiver den alderssvarende udvikling på det enkelte alderstrin. Endelig udarbejdes der en rapport til det politiske niveau, som indeholder de samlede resultater i kommunen. Figuren nedenfor viser, hvordan et dagtilbud eller en kommune kan få et billede af, hvordan børnene placerer sig i de forskellige indsatsgrupper. Figuren giver mulighed for at sammenligne, om der i dagtilbuddet eller kommunen er flere eller færre børn, der har behov for en særlig eller fokuseret indsats i forhold til hvad man kunne forvente ud fra børns typiske sproglige kompetencer på forskellige alderstrin (normtal). Ligeledes er der mulighed for at sammenligne med en eventuel kommunal målsætning. 11

40 Faglige kvalitetsoplysninger > Nyhedsbrev > Dagtilbud Sammenligning med normtal Sammenligning med kommunal målsætning Generel indsats 47% -38% -21% Fokuseret indsats 8% -2% 0% Særlig indsats 2% -3% -2% Børn ikke sprogvurderet 43% 23% 0% 20% 40% 60% 80% 100% -50% 0% 50% -50% 0% 50% Anvendelse af resultater af redskabet På dagtilbudsniveau/børnehaveklasseniveau kan redskabet anvendes til at vurdere det enkelte barns sproglige kompetencer, herunder til opsporing af børn med sproglige vanskeligheder og viden om indenfor hvilke sproglige dimensioner, barnet har udfordringer. På den baggrund kan der udarbejdes handleplaner for den opfølgende indsats. Resultatet af sprogvurderingen kan anvendes som udgangspunkt for dialog med barnets forældre. Rapporten kan blandt andet medvirke til at konkretisere samtalen og give forældrene viden om barnets sproglige udfordringer og kompetencer samt, hvordan forældrene bedst kan medvirke til selv at understøtte barnets udvikling. Redskabets inspirationsmateriale giver forslag til indsatser overfor børn med behov for fokuseret og generel indsats. Resultaterne for det samlede dagtilbud/børnehaveklassen kan anvendes som udgangspunkt for refleksion over sprogindsatsen i dagtilbuddet/børnehaveklassen. Resultaterne kan både anvendes bagudrettet som udgangspunkt for en evaluering af dagtilbuddets indsats, og fremadrettet som udgangspunkt for tilrettelæggelse af indsatsen overfor børnene i dagtilbuddet/børnehaveklassen. I den kommunale forvaltning kan resultaterne anvendes som et styringsredskab til at prioritere, hvor der er behov for en særlig indsats. Ligeledes kan resultaterne indgå i det pædagogiske tilsyn, der giver mulighed for dialog om dagtilbuddets styrker og svagheder, og faciliterer en kvalificeret beslutning om fremtidige fokusområder, som kan indgå de pædagogiske læreplaner. Temperaturmåling Temperaturmålingen er et redskab til systematisk dokumentation og kvalitetsudvikling i kommunens dagtilbud. Temperaturmålingen måler kvaliteten i dagtilbuddet, hvor kerneydelsen er at fremme børns trivsel, udvikling og læring. Temperaturmålingen belyser: De seks temaer i de pædagogiske læreplaner, udviklings- og læringsmiljøet, personalets faglige kompetencer og ledelse til understøttelse af personalets faglige arbejde De fire områder understøtter hinanden. Hvis fx resultatet inden for sociale kompetencer ikke svarer til dagtilbuddets eller kommunens målsætninger, kan der være tegn i lærings- og udviklingsmiljøet, hos personalet eller i ledelsen, som kan give et fingerpeg om, hvor der skal sættes ind. Lidt om redskabet For hvert af de seks læreplanstemaer er der udviklet mål og for hvert mål er der udviklet tegn, som kan fortælle om børnegruppens kompetencer inden for de seks temaer. Temperaturmålingen indeholder også mål og tegn for et godt lærings- og udviklings- 12