Ligestillingsvurdering i kommunale myndigheders arbejde. Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ligestillingsvurdering i kommunale myndigheders arbejde. Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning"

Transkript

1 Ligestillingsvurdering i kommunale myndigheders arbejde Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning

2 Ligestillingsvurdering i kommunale myndigheders arbejde Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning ISBN (PRINT) ISBN (PDF) ANP 2015:745 Nordisk Ministerråd 2015 Layout: Gitte Wejnold Omslagsfoto: SignElements.com Foto: SignElements.com Skrift: Meta LF Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner. Nordisk Ministerråd Ved Stranden 18 DK-1061 Copenhagen K Telefon (+45)

3 Ligestillingsvurdering i kommunale myndigheders arbejde Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning

4 4

5 Indhold Ligestilling i en tværnordisk kontekst 6 Udbytte af at foretage ligestillingsvurderinger 8 Anbefalinger til arbejdet med ligestillingsvurdering Helhedsorienteret versus problemorienteret tilgang Politisk initieret/ ledelsesinitieret versus ildsjæle Italesættelse og legitimitet Fokus på kønsligestilling versus fokus på mangfoldighed Ressourcer og procedurer/redskaber Dokumentation 24 Yderligere viden 26 5

6 Ligestilling i en TVærnordisk kontekst HVAD ER LIGESTILLINGSVURDERING? Begrebet ligestillingsvurdering dækker over en metode, som handler om at indarbejde et køns- og ligestillingsperspektiv i offentlig forvaltning og planlægning, hvor køn kan have en betydning. Det handler om, at politiske beslutninger og kerneydelser udarbejdes på baggrund af et oplyst grundlag og på baggrund af en bevidsthed om, at køn er en faktor, der har betydning for alle politikområder. Når ligestilling indarbejdes i lovgivning og aktiviteter, fokuseres der på, hvorvidt de forskelle, der kan være mellem køn på et givent fagområde, giver anledning til særlige indsatser eller til, at indsatser skal udformes anderledes for at nå den relevante målgruppe. Det vil ofte være nødvendigt at koble køn med andre parametre fx uddannelse, civilstand, etnicitet, alder mv. for at få et tilstrækkeligt præcist billede af målgruppen og dermed grundlag for at målrette indsatsen mv. Begrebet ligestillingsvurdering bruges i Danmark. I de andre nordiske lande benyttes begreberne Integrering av könsperspektiv/jämstallhetsintegrering (FI), Kynjasamþætting/kønsintegrering (IS), Sektoransvar for integrering av kjønnslikestilling (NO) og Jämstallhetsintegrering (SE). De nordiske lande er generelt karakteriseret ved et omfattende fokus på kønsligestilling og har historisk haft en høj grad af ligestilling mellem kvinder og mænd og piger og drenge sammenlignet med andre lande. Dette gør sig gældende i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet, i det politiske system og i samfundet generelt. Dette afspejles ligeledes ved, at de nordiske lande ligger højt på the Global Gender Gap Index, hvor Island bl.a. har ligget nummer ét fem år i træk 1. Til trods for de nordiske landes høje rangeringer i internationale sammenligninger vedrørende ligestilling mellem kønnene, er det forsat vigtigt at have fokus på at styrke arbejdet med ligestilling/ligestillingsvurdering, da kvinder og mænd har forskellige behov og adfærd, som kan påvirke deres muligheder for at udnytte deres ressourcer fuldt ud i samfundet og deres hverdag. Denne pjece sætter fokus på resultaterne af en kortlægning af ligestillingsvurderinger af kerneydelser på kommunalt niveau i de nordiske lande. Kortlægningen blev iværksat af det danske ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold for at få viden om, hvordan de offentlige myndigheder i praksis benytter ligestillingsvurderinger i forhold til politikområder og kerneydelser. Kortlægningen er økonomisk støttet af Nordisk Ministerråd. Kortlægningen er gennemført af Oxford Research. Kortlægningen er baseret på studier af 21 good practice eksempler for 6

7 Kerneydelser/Velfærdstjenester/core services i den offentlige sektor Begrebet kerneydelser refererer til de tilbud, offentlige myndigheder stiller til rådighed for borgerne. Tilbuddene, der også kan kaldes velfærdstjenester eller borgerrettede serviceydelser, dækker primært over fagspecifikke opgaver i den offentlige sektor, eksempelvis: Forebyggende sundhedsindsatser Anlæg og vedligehold af cykelstier Tildeling af kulturtilskud Drift af plejehjem Pasningstilbud til børnefamilier Offentlig transport og vedligehold af veje Beskæftigelsesindsats Undervisningstilbud På engelsk oversættes begrebet kerneydelser i den offentlige sektor til core services in the public sector. ligestillingsvurdering af kommunernes kerneydelser 2. Fokus er særligt på, hvordan køn og ligestilling kan tænkes ind i de borgerrettede ydelser ved brug af ligestillingsvurdering som metode, samt hvilke resultater og effekter dette kan medføre. På denne baggrund gives der anbefalinger og inspiration til, hvordan offentlige myndigheder bedst kan arbejde med ligestillingsvurderinger. Formålet er at inspirere beslutningstagere såvel som praktikere til at øge fokus på ligestilling og ligestillingsvurdering af de borgernære kerneydelser og borgerettede indsatser. Pjecen indeholder først en beskrivelse af, hvad der ligger i begrebet ligestillingsvurdering 3.Dernæst beskrives de overordnede resultater og effekter af kortlægningen, og endelig gives der eksempler på arbejdet med ligestillingsvurdering af kerneydelser samt anbefalinger til, hvordan dette arbejde kan gribes an. 1 The World Economic Forum, 2013, The Global Gender Gap Report Ser mere under afsnittet: Yderligere viden, bagsiden 3 De nordiske landes definitioner af ligestillingsvurdering bygger alle på Europarådets definition, se: int/t/dghl/standardsetting/equality/03themes/gendermainstreaming/index_en.asp 7

8 Udbytte af at foretage ligestillingsvurderinger Kortlægningen viser, at kommunerne opnår såvel resultater som effekter ved at gennemføre ligestillingsvurderinger. Kommunerne kan opnå resultater i form af øget kvalitet i kerneydelsen, optimering af ressourcer samt holdnings- og adfærdsændringer. Kortlægningen viser endvidere, at disse resultater fører til øget ligestilling (effekt). Kvalitet i kerneydelsen Kerneydelsen kvalificeres og målrettes som følge af ligestillingsvurderingen, hvorved kvaliteten øges. Lige muligheder Øget kvalitet i kerneydelsen betyder, at den indsats, som tilbydes, kan udvikles således, at den er tilpasset kønsforskelle. Derved skabes lige muligheder for begge køn. Øget ligestilling Lige muligheder fører til øget ligestilling, fordi kønnenes muligheder for at agere uafhængigt af deres køn øges. Kortlægningen viser, at ovenstående resultater og effekter kan skabes, hvis følgende er opfyldt: Der afsættes ressourcer til arbejdet med ligestillingsvurdering Der udvikles faste procedurer og redskaber til arbejdet med ligestillingsvurdering Der skabes legitimitet i forhold til køn og ligestilling bl.a. ved at italesætte ligestilling og køn Ligestilling og køn italesættes for at skabe legitimitet samt bevidsthed om ligestilling og køn Et mangfoldighedsperspektiv inddrages, således at andre faktorer end køn ikke overses Der opstilles målsætninger og indikatorer for resultater og effekter i forhold til køn og ligestilling Resultater og effekter i forhold til ligestilling dokumenteres. Kortlægningen viser, at der er en store forskelle i tilgangen til ligestillingsvurdering på tværs af de nordiske lande. Forskellene hænger i høj grad sammen med de nationale kontekster, herunder både politiske, økonomiske og kulturelle forhold, som påvirker, hvordan der arbejdes med ligestillingsvurderinger i de nordiske lande. I Danmark arbejdes der primært ud fra en problemorienteret tilgang, hvilket vil sige, at der tages udgangspunkt i en brændende platform et konkret problem for en bestemt gruppe af borgere, der søges løst. Det betyder, at indsatserne i Danmark er mere reaktive frem for forebyggende. 8

9 Øget ligestilling kræver både proaktive og reaktive indsatser I Sverige er indsatserne mere helhedsorienterede, og mange af indsatserne har karakter af at være forebyggende, idet der tænkes i holdnings- og adfærdsændringer. Ved at have fokus på holdnings- og adfærdsændringer skabes en mere langsigtet effekt. I Norge er der helhedsorienterede programmer på udvalgte områder, mens der i Finland er helhedsorienterede programmer i udvalgte kommuner. På det overordnede niveau arbejdes der dog primært ud fra en problemorienteret tilgang i både Finland og Norge. Oxford Research vurderer, at den ene tilgang ikke nødvendigvis er bedre end den anden. Det er muligt at skabe resultater og effekter via begge tilgange. Det væsentligste er, at der er bevidsthed om, om man arbejder problem eller helhedsorienteret. For at ændre uligheden mellem kønnene er det essentielt både at iværksætte proaktive og reaktive indsatser, idet forebyggelse kan ændre forholdene på længere sigt, og reaktive indsatser kan adressere de ulighedsproblematikker, der aktuelt eksisterer og således skabe resultater på kort sigt. 9

10 10

11 Anbefalinger til arbejdet med ligestillingsvurdering I følgende afsnit præsenteres anbefalinger og konkrete eksempler på arbejdet med ligestillingsvurderinger. De konkrete eksempler er good practice eksempler på, hvordan forskellige offentlige myndigheder gennemfører ligestillingsvurderinger. 11

12 1.1.1 Helhedsorienteret versus problemorienteret tilgang Ved at tænke problemorienteret skabes målrettede indsatser; herved adresseres konkrete problemstillinger for specifikke grupper af borgere. Denne tilgang kan bidrage til at hjælpe den pågældende gruppe af borgere ved fx at give dem flere muligheder og større handlerum. Dette resulterer i, at målgruppen bliver mere ligestillede med andre borgere. Ved at have en mere helhedsorienteret tilgang skabes der i højere grad holdnings- og adfærdsændringer, som har et mere proaktivt fokus. Derved ændres indstillingen til ligestilling, og der skabes legitimitet om ligestilling, fordi der er politisk opbakning og fokus. At arbejde med en problemorienteret tilgang skaber således primært resultater på kort sigt, mens der i den helhedsorienterede tilgang er mere fokus på langsigtede effekter i forhold til ligestilling. De to tilgange er karakteriseret ved følgende elementer: Helhedsorienteret tilgang Ligestillingsvurdering foregår på flere områder eller niveauer: På det overordnede politiske niveau og/eller på forvaltningsniveau Internt fokus på medarbejderne og et eksternt fokus på borgerne i ligestillingsarbejdet Et stærkt ledelsesfokus og en eksplicit og strategisk tilgang til ligestillingsvurdering Legitimitet og italesættelse af ligestilling Top-down tilgang, som er højt prioriteret i organisationen Afsættes af ressourcer og support til medarbejderne Tilgangen er præget af systematik Fokus på forankring af nye arbejdsgange, rutiner og redskaber Problemorienteret tilgang Udgangspunktet er et konkret problem, der skal løses Målgruppeanalyse med køn som central faktor Ligestilling er ikke et mål i sig selv Alternativ italesættelse af ligestilling fx mangfoldighed Manglende legitimitet af ligestillingsperspektivet Ligestillingsvurdering er en pragmatisk tilgang Ligestillingsperspektivet initieres af ildsjæle Bottom-up tilgang til ligestillingsvurdering Ressourcer og support er begrænset eller ikke-eksisterende Indsatsen er projektbaseret Ikke fokus på forankring og dokumentation 12

13 Konkret i forhold til de to tilgange anbefales det: at konteksten indtænkes, når indsatser igangsættes, fx i forhold til de tilgængelige ressourcer, og hvordan indsatsen skal italesættes for at motivere både medarbejdere og borgere. at der både iværksættes helhedsorienterede og problemorienterede indsatser, idet begge typer af indsatser, det vil sige proaktive og reaktive, er nødvendige for at øge ligestillingen mellem kønnene. I denne sammenhæng er det essentielt at være bevidst om, hvilken type indsats, der igang sættes, og hvilke resultater og effekter, der dermed realistisk kan forventes. ligestilling 13

14 1.1.2 Politisk initieret/ledelsesinitieret versus ildsjæle En politisk, strategisk tilgang skaber legitimitet i forhold til indsatsen og brugen af ressourcer i forbindelse med indsatsen, fordi det er prioriteret og besluttet fra politisk hold. Den ledelsesinitierede tilgang har den fordel, at der er ledelsesmæssig opbakning til det ligestillingsmæssige fokus i indsatsen eller det ligestillingsfremmende initiativ, hvilket gør det nemmere for medarbejderne at afsætte tid og ressourcer til indsatsen. Tiltag initieret af ildsjæle bevirker, at medarbejderne og/eller ledere er engagerede og motiverede for ligestilling, men det gør også indsatsen sårbar, fordi den afhænger af få aktører. Praksiseksemplerne nedenfor viser eksempler på en en indsats initieret af ildsjæle og en politisk/ledelsesinitieret indsats. I forhold til indsatser, der er initieret fra henholdsvis politisk eller ledelsesmæssig hold eller af ildsjæle, anbefales det: at både medarbejdere og ledere involveres og engageres i indsatsen for, at indsatsen er mindre sårbar for udskiftninger i medarbejder og lederstaben. at både ledere og medarbejdere uddannes i at foretage kønsanalyser som første led i arbejdet med ligestillingsvurdering, da det kræver specifikke kvalifikationer at foretage kønsanalyser. at både ledere og medarbejdere uddannes i ligestilling og ligestillingsvurdering, idet det dels kræver specifikke kvalifikationer at foretage ligestillingsvurderinger, dels gør arbejdet med ligestillingsvurdering mere meningsfuldt for medarbejderen/lederen, hvis vedkommende har opnået en vis forståelse for ligestillingsom - rådet generelt. at uddannelse i kønsanalyser, ligestilling og ligestillingsvurdering varetages af aktører med kendskab til både ligestilling og kommunernes arbejde for på den måde at kunne sætte arbejdet med ligestilling ind i den kommunale kontekst. 14

15 Praksiseksempel initieret af ildsjæle Børnehaven Violen i Örebro Kommune i Sverige har arbejdet med arbejdsgange og rutiner i forhold til at skabe mere ligestilling mellem kønnene. Ligestillingsarbejdet blev initieret af to pædagoger, fordi de havde en stor interesse for køn og ligestilling. Pædagogerne har ansvaret for at drive processen med at indlejre ligestilling i det pædagogiske arbejde, hvilket har skabt ejerskab hos pædagogerne. Dermed forankres arbejdet i højere grad i pædagogernes daglige praksis og arbejdsmetoder. Ledelsen mødes og sparrer med pædagogerne, men er ikke direkte involveret i udmøntningen af indsatsen. Selvom ledelsen ikke direkte er involveret i eller har ansvaret for indsatsen, har det haft stor betydning for legitimeringen af indsatsen, at der har været stor ledelsesopbakning. Indsatsen kan inddeles i tre faser: 1. fase indeholdt et litteraturstudie, et studiebesøg i andre børnehaver, der har fokus på ligestilling, oplæg om ligestilling samt uddannelse i ligestillingsperspektiver for medarbejderne. Dette blev iværksat for at sikre, at medarbejderne kunne arbejde kvalificeret med ligestillingsarbejdet. 2. fase indebar videooptagelse af daglige situationer i børnehaven med efterfølgende analyse ud fra et kønsperspektiv og pædagogiske overvejelser. 3. fase bestod i ændringer af praksis og arbejdsmetoder for at skabe adfærdsændringer hos børnene i et ligestillingsperspektiv. Pædagogerne er som led i indsatserne blevet opmærksomme på deres begrænsende adfærd i form af forskelsbehandling mellem kønnene. Ved at fjerne forskelsbehandlingen har børnene af begge køn udvidet deres handlerum ved at lege med al legetøjet. Børnenes handlerum er øget i takt med nedbrydelsen af fordomme blandt pædagogerne. Målsætninger, konkrete metoder og fremgangsmåder dokumenteres i styredokumenter, hvilket bidrager til, at indsatsen forankres, og er mindre sårbar ved eksempelvis udskiftning af medarbejdere. 15

16 Praksiseksempel politisk/ledelses-initieret Vanda Stad i Finland har gennem de sidste 10 år arbejdet med ligestillingsområdet, og i 2009 besluttede Vanda Stad, at ligestillingsvurderinger skulle foretages på samtlige forvaltningsområder i kommunen. I den forbindelse blev der iværksat et projekt for at udvikle en model for kommunens ungeindsats over for ledige. Der blev igangsat et samarbejde mellem arbejdsformidlingen og Folkpensionsanstalt, som hurtigt kunne hjælpe de unge fra arbejdsløshed til beskæftigelse, praktik, uddannelse eller andre tiltag. Tiltaget er således et led i et politisk initieret fokus, og der er allokeret økonomiske ressourcer samt medarbejderressourcer til indsatsen. Et resultat af indsatsen er indarbejdelsen af et afsnit i medarbejdernes arbejdsbeskrivelse om indtænkning af køn i forhold til vejledning af de unge samt konkrete redskaber til, hvordan der generelt kan integreres et kønsperspektiv i både projektog driftsopgaver. Der er i perioden skabt 821 nye arbejdspladser og ydet rådgivning til unge, som på grund af fokus på kønsaspektet har fået en højere grad af individuel og målrettet rådgivning. Denne tilgang har tillige bidraget til at øge de unges tillid til det offentlige system. Hertil kommer, at 244 unge har søgt videre uddannelse, og 213 virksomheder deltog i samarbejdet. 16

17 17

18 1.1.3 Italesættelse og legitimitet Kortlægningen viser, at det er væsentligt at diskutere køns-/ligestillingsperspektivet i de indsatser, der iværksættes. Ved løbende at diskutere køns-/ligestillingsperspektivet kvalificeres tilgangen i indsatsen i takt med, at indsatsen udvikler sig, og køns-/ligestillingsperspektivet fastholdes i indsatsen. Kortlægningen viser, at der er forskel på, hvor legitimt det er at italesætte ligestilling i de forskellige nordiske lande, og det er vigtigt at være sig den specifikke konktekst bevidst og vurdere, i hvilken grad ligestilling skal italesættes i forhold til den konkrete indsats. Kortlægningen viser imidlertid tillige, at en ekstern italesættelse af indsatsen som en ligestillingsindsats i de fleste tilfælde vurderes at kunne bidrage til at skabe mere bevidsthed om ligestilling hos borgerne. Kun i tilfælde, hvor det udelukker borgere fra at deltage i indsatsen, eller der er risiko for stigmatisering af bestemte grupper, bør ligestillingsperspektivet udelukkende italesættes internt i organisationen. Praksiseksemplet nedenfor viser, hvordan italesættelse af ligestilling kan bidrage positivt til at skabe kvalitet i kerneydelsen. I forhold til italesættelse af og legitimitet i forhold til ligestilling anbefales det: at det overvejes, om det er hensigtsmæssigt i forhold til den pågældende indsats at italesætte indsatsen som en ligestillingsindsats, da det kan skabe stigmatisering af og/eller afholde borgere fra at deltage i indsatsen. at køn italesættes direkte i de indsatser, hvor det er formålstjenligt, således at der skabes fokus på ligestilling i samfundet. at ligestilling og køn italesættes internt i organisationen for at kvalificere køns-/ligestillingsbegrebet, der arbejdes ud fra og for at skabe fokus på ligestilling og ligestillingsarbejdet. 18 ligestilling

19 Praksiseksempel italesættelse Högstadieskolan Bleketskolan i Tjörns Kommune i Sverige har inden for de seneste år arbejdet eksplicit med ligestilling. Pædagogerne på skolen drives af tanken om at forandre drenge og pigers vilkår og muligheder, således at de har de samme forudsætninger for at tage en uddannelse. På denne baggrund har skolen udarbejdet en handlingsplan for ligestillingsarbejdet indeholdende strategier, arbejdsmetoder og konkrete tiltag, der kan tages i brug. Formålet er dermed at øge ligestillingen og skabe lige muligheder. For at opnå dette har skolen som første stadie i indsatsen sendt udvalgte medarbejderne på uddannelse i ligestilling. Desuden har samtlige medarbejdere gennemført litteraturstudier af kønsteori for at skabe fokus på ligestilling og motivation for indsatsen. Ligeledes afholder medarbejderne løbende diskussionsgrupper for at diskutere de kønsrelaterede praksisser, og hvordan de eventuelt skal ændre deres adfærd ud fra dette. Eleverne er ligeledes direkte involveret i ligestillingsarbejdet, hvormed de får en klar forståelse af ligestilling. Arbejdet har resulteret i, at der er udviklet en metodehåndbog, der indeholder forslag til arbejdsmåder samt erfaringer og resultater, der kan medvirke til at forankre indsatsen, når lærere eller andre medarbejdere udskiftes. 19

20 1.1.4 Fokus på kønsligestilling versus fokus på mangfoldighed I ovenstående ses et eksempel på, hvordan det kan være fremmende for ligestillingsarbejdet samt gavnligt for kvaliteten i kerneydelsen at have et eksplicit fokus på og italesatte ligestilling. For at skabe effekter i forhold til ligestilling, særligt i et bredere og mere langsigtet perspektiv, peger kortlægningen således på, at det er nødvendigt, at der arbejdes eksplicit med ligestilling, for at medarbejdere og ledelse bliver bevidste om uhensigtsmæssigheder i en given indsats. Kortlægningen viser, at indsatser, der har fokus på mangfoldighed, ofte er baseret på målgruppeanalyser, hvor flere faktorer, herunder uddannelsesniveau, etnicitet, alder og køn, inddrages. Således er der fokus på flere faktorer end køn. Når der i højere grad fokuseres på flere forskellige faktorer risikerer ligestillingsperspektivet at komme i baggrunden, da disse faktorer kommer i konkurrence. Det vil fx sige, at det har større betydning for udviklingen af indsatsen, at borgerne fx er lavtuddannede eller har en anden etnisk baggrund end dansk. Nedenstående eksempel viser, at det i specifikke sammenhænge kan være relevant at omtale indsatsen som en mangfoldighedsindsats. I forhold til italesættelse af ligestilling som kønsligestilling eller mangfoldighed anbefales det: at køn indtænkes i alle indsatser, hvor køn er en faktor, der har betydning. at det sikres, at der foretages kvantitative og/eller kvalitative undersøgelser af, om et kønsperspektiv kan ændre uhensigtsmæssig adfærd, og at denne viden inddrages i udviklingen af indsatser. at andre ulighedsfaktorer, som fx uddannelsesniveau, etnicitet og alder, inddrages i kommunernes indsatser, således at det sikres, at der tages højde for samtlige relevante faktorer. 20

21 Praksiseksempel mangfoldighed Projekt MI-x i Aarhus Kommune i Danmark er et vejlednings- og afklaringsforløb for unge årige kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. MIx står for mangfoldighed, integration og personlig X-faktor, og projektets formål er øget integration af unge, uddannelsessvage og udstødningstruede kvinder på det danske arbejdsmarked og i uddannelsessystemet. Projektet er udviklet på baggrund af en målgruppeanalyse, hvor køn er en del af målgruppens karakteristika. Projektet indeholder tydelige ligestillingsmæssige aspekter både i selve organiseringen af indsatsen og i arbejdet med kvinderne, men projektet omtales ikke som et ligestillingsprojekt, hverken internt eller eksternt. Internt hænger det sammen med, at medarbejderne definerer projektet ud fra et mangfoldigheds- og lige muligheder for alle perspektiv. Eksternt vil italesættelsen af ligestilling, ifølge medarbejderne, kunne hæmme målgruppens deltagelse i forløbet, da det potentielt vil skabe problemer i kvindernes bagland, som oftest i forvejen kan være en del af kvindernes udfordringer. Projektet har resulteret i, at kvinderne er kommet et skridt tættere på selvforsørgelse, fordi kvinderne har øget deres personlige og faglige kompetencer og dermed er blevet bedre rustet i forhold til at tage uddannelse og indtræde på arbejdsmarkedet. Desuden har indsatsen betydet, at kvinderne har fået et nyt fællesskab med ligestillede og oplevet tryghed. Good practice eksemplet peger således på, at det i nogle tilfælde kan være fremmende ikke at italesætte ligestillingsprojekter som ligestillende for på den måde at arbejde med emnet og på sigt opnå øget ligestilling over for bestemte målgrupper. 21

22 1.1.5 Ressourcer og procedurer/redskaber Kortlægningen viser, at allokering af ressourcer til arbejdet med ligestillingsvurdering øger kvaliteten i kerneydelserne. Afsættelse af ressourcer er centralt for at skabe fokus på ligestilling og for at fastholde dette fokus. Det gælder i forhold til økonomiske midler, der er allokeret til arbejdet med ligestilling eller allokering af medarbejderes arbejdstid, således at arbejdet prioriteres. Det kan ligeledes være udbytterigt at allokere ressourcer til ekstern support, som kan rådgive og vejlede medarbejdere og ledere i kommunerne i ligestillingsvurderinger, da det kræver specifikke kompetencer. Faste procedurer og udvikling af redskaber til brug for ligestillingsarbejdet bidrager til forankring af indsatserne samt gør det nemmere for medarbejdere og ledere at arbejde med ligestilling, fordi de har konkrete greb at tage fat i. Praksiseksemplet nedenfor viser, hvordan ressourcer, procedurer og redskaber kan bidrage positivt til at skabe kvalitet i kerneydelsen. I forhold til ressourcer, procedurer og redskaber anbefales det: at der afsættes økonomiske midler fra centralt hold til arbejdet med ligestillingsvurdering, og at kommunerne prioriterer arbejdet ved at allokere medarbejdertimer hertil. Dette anbefales koblet med uddannelse i ligestillingsvurdering målrettet de ledere og medarbejdere, der arbejder med kerneydelser, hvor køn er en relevant faktor. at der bakkes op om ligestillingsindsatser politisk og ledel- sesmæssigt. Dette bidrager til, at der skabes fokus på, at kønsligestilling fortsat er et område med ulighed. at de kommunale interesseorganisationer i de nordiske lande anviser veje og metoder til, hvordan kommunerne kan arbejde med ligestillingsvurdering. Det vil sige, at hidtidige erfaringer kontinuerligt synliggøres. Endvidere bør de tilbyde kommunerne relevant support (sparring og rådgivning) i forhold til ligestillingsarbejdet. at der i kommunerne afsættes ressourcer til, at der dels udvikles lokale procedurer for arbejdet med ligestillingsvurdering, dels afsættes ressourcer til at implementere redskaber og metoder, som allerede eksisterer. 22

23 Praksiseksempel ressourcer og redskaber Kvinesdal Kommune i Norge arbejder med at øge ligestillingen i kommunens børnehaver samt at videreudvikle de ligestillingstiltag og ligestillingsvurderinger, som allerede er foretaget i børnehaverne. Et led i programmet er at øge antallet af mandlige ansatte i børnehaverne. Et væsentligt projekt forud for den nuværende indsats var et projekt, hvor pædagoger filmede deres interaktion med børnene, og ud fra optagelserne blev uhensigtsmæssige adfærdsmønstre i børnehaven registreret. Der er udviklet en ligestillingskuffert indeholdende metoder og redskaber til ligestillingsarbejdet i børnehaverne. Kufferten indeholder dels redskaber til at rekruttere mænd til børnehaverne, dels personalerelaterede redskaber samt redskaber til det pædagogiske arbejde med børnene. Disse redskaber har hjulpet børnehaverne til at implementere et mere ligestillet pædagogisk arbejde. Der er tildelt både eksterne midler og midler fra kommunen til projektet, og det har således været muligt at ansætte en koordinator for projektet svarende til % af vedkommendes arbejdstid. Informanterne i denne case vurderer, at det er essentielt for at bevare kontinuitet og undgå, at projektet er båret af ildsjæle, som kan falde fra. 23

24 1.1.6 Dokumentation Dokumentation er en metode til at synliggøre virkningerne af en indsats. Dokumentation kan påpege, hvilke resultater indsatsen medfører, tilsigtede som utilsigtede. Dokumentation er ligeledes vigtig for en forandringsproces, da dokumentationen kan bidrage til konstant at fastholde fokus på, hvorfor indsatsen gavner og giver mening. Ligeledes kan dokumentation medvirke til at fastholde fokus over tid på ligestillingsområdet. For at kunne dokumentere resultater og effekter på ligestilling er det vigtigt, at der er opstillet konkrete målsætninger og tilkoblet målbare indikatorer i forhold til ligestilling. Praksiseksemplet nedenfor viser en indsats, hvor der er opstillet målsætninger i forhold til ligestilling, og hvor resultaterne er dokumenteret. I forhold til brug af dokumentation anbefales det: at der opstilles målsætninger og målbare indikatorer for ligestilling/køn, således at dette sikres i dokumentationen af indsatsens resultater og effekter. at der i kommunerne afsættes ressourcer til at dokumentere indsatsernes resultater og ef- fekter i forhold til køn/ligestilling. Påvisning af positive resultater/ effekter i form af fx øget kvalitet i kerneydelsen har en kraftig motiverende effekt for at fortsætte ligestillingsarbejdet. At der (fortsat) stilles krav om dokumentation i forhold til resultater og effekter for ligestilling ved uddeling af midler til kommunerne. 24

25 Praksiseksempel - dokumentation Hässelby vårdcentral, et sundhedscenter i Stockholm i Sverige, har siden 2005 arbejdet med ligestillingsvurdering af interne styredokumenter samt af arbejdsforhold og selve kerneydelsen. Ligestillingsarbejdet blev påbegyndt med indsamling af kønsopdelt statistik på en række områder relateret til både aktiviteter, personale og patienter heriblandt bruger- og medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Statistikken dannede grundlag for systematisk opfølgning i form af risikovurdering og handleplaner. Samtidig blev der afholdt interne og eksterne oplæg, fælles drøftelser af statistiske resultater, og der er nedsat tværfaglige læringsgrupper. Konkret bidrog den kønsopdelte statistik til at synliggøre, at de kvindelige læger langt oftere end de mandlige blev sygemeldt grundet udbrændthed, hvilket hang sammen med, at de kvindelige læger oftere var ansat på deltid, uden at deres arbejdsbyrde blev tilpasset hertil. Ligeledes viste det sig, at centrets udstyr og indretning var tilpasset en typisk maskulin krop, hvilket bidrog til en højere fysisk belastning af de kvindelige medarbejdere. Yderligere blev et gynækologisk undersøgelsesrum etableret, hvilket har resulteret i færre genbesøg og mindre udskrivning af antibiotika til den meget store gruppe af kvindelige patienter med urinvejsproblemer, da de nu kan undersøges grundigere og dermed får korrekt diagnose fra start. Konkrete mål for øget ligestilling er nu integreret i alle fokusområder i sundhedscentrets virksomhedsplan. 25

26 Yderligere viden For mere viden om kortlægningen og resultaterne heraf og den anvende metode henvises til rapporten Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder - kommunalt niveau. Rapporten er udarbejdet af Oxford Research A/S, september Kortlægningen indeholder en analyse af kommunale myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Analysen er dels baseret på 21 good practice eksempler af nordiske kommuners arbejde med ligestillingsvurderinger af kerneydelser, dels en gennemgang af de politiske, juridiske, økonomiske og kulturelle hovedtræk i de fire nordiske landes (nationale kontekster) arbejde med ligestillingsvurdering. DANMARK Oxford Research A/S Falkoner Allé Frederiksberg Danmark Tel: (+45) NORGE Oxford Research AS Østre Strandgate Kristiansand Norge Tel: (+47) SVERIGE Oxford Research AB Norrlandsgatan Stockholm Sverige Tel: (+46) FINLAND Oxford Research Oy Helsinki: Fredrikinkatu 61a, 6krs Helsinki, Suomi BRUXELLES Oxford Research C/o ENSR 5. Rue Archiméde Box 4, 1000 Brussels 26

27 27

28 Ved Stranden 18 DK-1061 København K ISBN (PRINT) ISBN (PDF) ANP 2015:745

Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning

Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning Indhold LIGESTILLING I EN TVÆRNORDISK KONTEKST 1 UDBYTTE AF AT FORETAGE LIGESTILLINGSVURDERINGER

Læs mere

Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 2:

Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 2: Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder Bilag 2: Tabelrapport Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter

Læs mere

APPENDIKS 1: KORTLÆGNING AF FLEKSBOLIGER OG ERFARINGER MED FLEKSBOLIGORDNINGEN I Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner

APPENDIKS 1: KORTLÆGNING AF FLEKSBOLIGER OG ERFARINGER MED FLEKSBOLIGORDNINGEN I Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner APPENDIKS 1: KORTLÆGNING AF FLEKSBOLIGER OG ERFARINGER MED FLEKSBOLIGORDNINGEN I Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner 0 Appendiks 1: Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med

Læs mere

Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. November 2014

Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. November 2014 Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse November 2014 0 Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Evaluering af effekten af forebyggelsespakker

Læs mere

Kreative erhverv i Norden

Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik TemaNord 2015:554 Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik ISBN 978 92 893 4255 1 (PRINT) ISBN 978 92 893 4257 5 (PDF) ISBN

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) 1 Indhold Status om ligestilling fra Det Kongelige Danske Kunstakademis

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Københavns Erhvervsakademi 1 Indhold Status om ligestilling fra Københavns Erhvervsakademi 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Københavns Erhvervsakademi Vores

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Erhvervsakademiet Dania 1 Indhold Status om ligestilling fra Erhvervsakademiet Dania 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Erhvervsakademiet Dania Vores gode

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 EA Copenhagen Business Academy 1 Indhold Status om ligestilling fra EA Copenhagen Business Academy 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for EA Copenhagen Business

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Lemvig Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Skanderborg Kommune 2 Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

Statens Administration

Statens Administration Statens Administration Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Skatteministeriets departement

Skatteministeriets departement Skatteministeriets departement Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Lyngby-Taarbaek Kommune

Lyngby-Taarbaek Kommune Lyngby-Taarbaek Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Bilag 1: Tabelrapport Undersøgelse af virksomheders inddragelse af sygefravær i APV

Bilag 1: Tabelrapport Undersøgelse af virksomheders inddragelse af sygefravær i APV Undersøgelse af virksomheders inddragelse af sygefravær i APV Undersøgelse af inddragelse af sygefravær i APV Bilag 1: Tabelrapport Juni, 2015 Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research

Læs mere

Start på indberetning

Start på indberetning Start på indberetning Godkendt indberetning. Indsendt af hk@kea.dk for Københavns Erhvervsakademi 2013-11-07 14:12 Indberetning vedrørende ligestilling til Ministeriet for Ligestilling og Kirke Lovgrundlag

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Bornholm Kommune 2 Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Solrød Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) 1 Indhold Status om ligestilling fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og 3

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Holstebro Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Lolland Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015

Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Glostrup Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Ligestillingsrapport 2013 fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke Ligestillingsrapport 2013 fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke Indledning Ministeriet for Ligestilling og Kirke er et lille departement med i alt 58 ansatte. Departementet er delt op i to ressortområder.

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Vejen Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

sektorprogram Social- og sundhedspolitik

sektorprogram Social- og sundhedspolitik sektorprogram Social- og sundhedspolitik Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for social- og sundhedspolitik Danmarks formandsskab i Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3924-7

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Horsens Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen Digitaliseringsstyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Køge Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aabenraa Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement LIGESTILLINGSREDEGØRELSE 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Statens Museum for Kunst 1 Indhold Status om ligestilling fra Statens Museum for Kunst 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Statens Museum for Kunst Vores gode

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Svendborg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 SKAT 1 Indhold Status om ligestilling fra SKAT 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for SKAT Vores gode eksempler for SKAT 6 P E R S O N A L E O M R Å D E T Hvad

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Socialstyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Bilag 1b- Svarfordelinger pop-op-survey Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne

Bilag 1b- Svarfordelinger pop-op-survey Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne Bilag 1b- Svarfordelinger pop-op-survey Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomhederne Bilag 1b Svarfordelinger pop-op-survey Udarbejdet af Oxford Research

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige

Strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige Strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige Februar 2013 Indhold 1. Indledning En ny strategi for ligestillingsvurdering.... 3 2. Strategiens indsatsområder.... 7 2.1 Styrket ligestillingsvurdering....................................................................8

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Middelfart Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Patent- og Varemærkestyrelsen 1 Indhold Status om ligestilling fra Patent- og Varemærkestyrelsen 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Patent- og Varemærkestyrelsen

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 1 Indhold Status om ligestilling fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Konkurrence-

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Hørsholm Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aalborg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd

Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd 2016-2022 Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd 2016-2022 ISBN 978-92-893-4596-5 (PRINT) ISBN 978-92-893-4597-2

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Bornholm Kommune 1 Indhold Status om ligestilling fra Bornholm Kommune 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Bornholm Kommune 5 Vores gode eksempler for Bornholm

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Forsvarsministeriets departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Forsvarsministeriets departement 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Forsvarsministeriets

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Skanderborg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Thisted Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aarhus Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

sektorprogram Ligestilling

sektorprogram Ligestilling sektorprogram Ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for ligestilling Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3864-6 (PRINT) ISBN 978-92-893-3865-3

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Kolding Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Ifølge ligestillingslovens 5, stk. 1 skal ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder med mere end 50 ansatte hvert andet år inden den 1. september udarbejde

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Brønderslev Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

1. Har I en politik for arbejdet med ligestilling af kvinder og mænd på personaleområdet?

1. Har I en politik for arbejdet med ligestilling af kvinder og mænd på personaleområdet? Indberetning af ligestillingsredegørelse 2017 Politikker på personaleområdet 1. Har I en politik for arbejdet med ligestilling af kvinder og mænd på personaleområdet? 2. Har I eller måltal for ligestilling

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 University College Nordjylland 1 Indhold Status om ligestilling fra University College Nordjylland 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for University College Nordjylland

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Civilstyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Hvidovre Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Sønderborg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Herlev Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Aarhus Kommunes ligestillingsredegørelse 2015 (samlet)

Aarhus Kommunes ligestillingsredegørelse 2015 (samlet) Aarhus Kommunes ligestillingsredegørelse 2015 (samlet) Politikker på personaleområdet 1. Har I en politik for arbejdet med ligestilling af kvinder og mænd på personaleområdet? Ja Nej 2. Har I målsætninger

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Hjemmeværnet 1 Indhold Status om ligestilling fra Hjemmeværnet 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Hjemmeværnet Vores gode eksempler for Hjemmeværnet 6 P E

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Arbejdsskadestyrelsen 1 Indhold Status om ligestilling fra Arbejdsskadestyrelsen 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Arbejdsskadestyrelsen Vores gode eksempler

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Furesø Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Styrelsen for IT og Læring

Styrelsen for IT og Læring Styrelsen for IT og Læring Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Opstart

Opstart 1 2 3 11 12 13 21 22 23 Denne fase fører jer først gennem en række redskaber, som bidrager til at kvalificere, om co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Derefter hjælper fasens øvrige redskaber

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette

Læs mere

Indkvartering og underhold af.. (Dansk Røde Kors)

Indkvartering og underhold af.. (Dansk Røde Kors) Indkvartering og underhold af.. (Dansk Røde Kors) Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Norddjurs Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder - på kommunalt

Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder - på kommunalt Kortlægning af good practice og effekter i de offentlige myndigheders arbejde med ligestillingsvurdering på udvalgte serviceområder - på kommunalt niveau Tværnordisk kortlægning af good practice og effekter

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 85 Offentligt Bilag 1 Nedenstående tekst er en gennemskrivning og revision af den eksisterende vejledning foretaget af Mainstreamingnetværket af 2005. Revisionen

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

Hjemmeværnskommandoen

Hjemmeværnskommandoen Hjemmeværnskommandoen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Danmarks Statistik Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Gladsaxe Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Stevns Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Halsnæs Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra Kulturministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra Kulturministeriet 1 Ligestillingsrapport 2013 fra Kulturministeriet Indledning Ligestillingsrapporten giver en overordnet status på indsatsen for ligestilling på Kulturministeriets område i perioden 2011 2013. Ligestillingsrapporten

Læs mere

Statens Museum for Kunst

Statens Museum for Kunst Statens Museum for Kunst Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Fødevarestyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i

Læs mere

Cphbusiness - Copenhagen Business Academy

Cphbusiness - Copenhagen Business Academy Cphbusiness - Copenhagen Business Academy Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere