Takketale ved modtagelsen af den Nordisk pris fra Magda og Svend Aage Friedrichs mindelegat Fredag den 10. juni Er der en rask tilstede?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Takketale ved modtagelsen af den Nordisk pris fra Magda og Svend Aage Friedrichs mindelegat Fredag den 10. juni 2005. Er der en rask tilstede?"

Transkript

1 1 S:\hh\foredrag\Friedrich link total2.doc Takketale ved modtagelsen af den Nordisk pris fra Magda og Svend Aage Friedrichs mindelegat Fredag den 10. juni Hanne Hollnagel Magda og Svend Aage Friederichs Mindelegat den 10. juni 2005 Er der en rask tilstede? Jeg vil starte med at sige tak for Friedrichs mindelegat - for den nordiske pris og tak for de mange smukke ord jeg er meget glad og rørt for anerkendelsen. Jeg er blevet bedt om at holde en mini-forelæsning på 15 min. og da det er en nordisk forskerpris, har jeg valgt at fortælle om nogen af de ting der har optaget mig og stadig optager mig i mit nordiske forskningssamarbejde. Jeg vil starte med at stille jer et spørgsmål: Er der en rask tilstede? Det er den overordnede titel på mit indlæg. Da det er en festlig lejlighed, har jeg valgt at illustrere med fotos og figurer, uden tal. I skal læne jer tilbage, slappe af og lytte.

2 2 Men først mine budskaber: Budskaber Patientens viden om sit generelle helbred og sine stærke sider skal inddrages i konsultationen. Det kan gøres ved hjælp af nøglespørgsmål, som åbner for en dialog. Patienter kan godt ressourcesproget, lægerne skal blive bedre til at anvende det. Om forskningen: De praktiserende læger er vant til at inddrage det humanistiske perspektiv i konsultationen og vi har derfor i særlig grad forpligtelse til at forske i det. Patientens viden om sit generelle helbred og sine stærke sider skal inddrages i konsultationen. Det kan gøres ved hjælp af nøglespørgsmål som åbner for en dialog. Patienterne kan godt sproget om helbredsressourcer, lægerne skal blive bedre til at anvende det. Også noget om forskningen De praktiserende læger er vant til at inddrage det humanistiske perspektiv i konsultationen og almen medicin har derfor i særlig grad forpligtelse til at forske i det. Min forskning er dels befolkningsundersøgelser, dels konsultationsforskning. Befolkningsundersøgelsen af 1936 populationen i Glostrup. For 30 år siden helbredsundersøgte alle 40-årige i fire kommuner omkring Glostrup, hver 40-årig var hos os i 6 timer.

3 3 sociale problemer selvvurderet helbred Hvorledes vil De selv bedømme deres helbred i det sidste års tid? sociale forhold sygdomsadfærd kliniske fund Usædvanlig godt Godt Mindre godt Elendigt levevaner lægevurderet helbred Jeg spurgte de 40-årige om sociale forhold, levevaner og sociale problemer, og helbredet målte jeg ud fra 4 dimensioner: det selvvurderede helbred (symptomer og det generelle helbred) sygdomsadfærd, kliniske tests (blodprøver, ek) og en samlet lægevurdering af helbredet som jeg selv udførte. Min disputats handlede om disse sammenhænge hos de 40-årige. Gruppen følges stadig - og i dag vil jeg fremhæve et enkelt resultat som har betydning for almen praksis og mit nordiske forskningssamarbejde. Det vedrører patientens egen vurdering af sit generelle helbred. Hvordan vurderer du selv dit helbred alt i alt? Inden helbredsundersøgelsen i 1976, udfyldte de 40-årige et spørgeskema, med blandt andet følgende spørgsmål om selvvurderet generelt helbred: Hvorledes vil De selv bedømme deres helbred i det sidste års tid? Svar: usædvanlig godt, godt, mindre godt, elendigt. Vi ser så på hvordan det går de fire grupper fremover - og finder at i gruppen som svarer elendigt, er der flere der dør og får iskæmisk hjertesygdom de næste 20 år, end i gruppen som svarer mindre godt og bedst går det grupperne godt og usædvanligt godt. Dvs. at selvvurderet helbred er en prædiktor af død og iskæmisk hjertesygdom. Det spændende er at det er uafhængig prædiktor dvs. at det gælder hvad enten der er høje eller lave værdier af kolesterol, blodtryk, livsstil og andre traditionelle risikofaktorer. International forskning finder at det samme gælder fra alderen 25 år og op, og også som prædiktor af diabetes og nedsat funktionsevne. Derfor konkluderer forskerne, at folk har en viden om deres helbred, som lægerne ikke kan få fra andre kilder end ved at spørge folk, lige meget hvor teknologisk sofistikeret lægernes undersøgelser bliver.

4 4 Derfor skal patienterne spørges om det i konsultationen og den viden inddrages i vores daglige kliniske arbejde og i vores forskning. Konsultationsforskning Den anden del af min forskning er konsultationsforskning som er et dansk-norsk samarbejde nemlig med praktiserende læge professor Kirsti Malterud fra Bergen Forskning artikler 200 artikler Min almenmedicinske sygdomsmodel tilbage fra lærebøgerne i 1977, ser på balancen mellem patientens belastninger og helbredsressourcer, det vi kalder sundhedsbrøken, og af Berlingske Tidendes tegner Jens Hagen fremstillet således: Til venstre har I personen med belastninger og få ressourcer, han ser syg ud. Til højre ham med overskud af ressourcer han stråler af sundhed En person kan blive syg, hvis belastningerne er større end ressourcerne, og hvis personen ikke er i stand til at genskabe balancen ved at reducere belastningerne og øge ressourcerne. Den praktiserende læges arbejde består derfor i at hjælpe patienterne til at genskabe denne balance, ikke kun ved at mindske det negative, men også ved at ved at styrke det positive. Imidlertid anvender vi i vores almenmedicinske konsultationer det meste af tiden med at fokusere på belastninger og risikofaktorer. I forskningen medtages der sjældent oplysninger om personernes helbredsressourcer Risikoforskningen publicerer artikler på 5 år, mens vi i samme periode kunne finde 200 artikler om ressourcer.

5 Det var denne voldsomme diskrepans, som gjorde at vi startede et forskningsprojekt med titlen Positive sundhedsfaktorer en bedre balance mellem risikotænkning og ressourcetænkning. Balancemodellen Det er lykkes os at udvikle en model, som kan anvendes i almen praksis og artiklen med modellen er publiceret i Family Medicine (se litteraturlisten). 5 Patient og læge mødes Lægen afsøger parallelle perspektiver Lægens perspektiv ( objective matters) Patientens perspektiv ( subjective matters) Sygdom og risikofaktorer Sygdomserfaringer Generelle modstands- ressourcer Selvvurderede helbredsressourcer Gensidig forståelse Modellen ser således ud: Lægen har en konsultation med patienten. Lægen forsøger at afsøge 2 perspektiver: patientens perspektiv og lægens perspektiv. Lægens opgave er at sørge for, at begge disse perspektiver bliver kortlagt hermed inddrages patientens erfaringer om sin sygdom og lægens viden om sygdomme og risikofaktorer den viden vi har fra vores bøger, vores forskning og fra alle de andre patienter vi har set. Læge og patient skulle gerne nå frem til en gensidig forståelse og en handlingsplan. Denne model er McWhinneys model som I alle kender dog har vi tilføjet risikofaktorer som jo kun de sidste 15 år er kommet med ind i konsultationerne. Det har Kirsten Malterud og jeg gjort ud fra at vores forskning er at inkludere ressourcer, og vi kalder den balancemodellen. I lægens perspektiv i form af generelle modstandsressourcer som vi skal påpege over for patienten når vi opdager dem, - f.eks. du har jo gode venner - ring til en af dem. I patientens perspektiv som det vi kalder selvvurderede helbredsressourcer eller patientens stærke sider og det er her vores forskning har fokus. Teorier om salutogenese dvs. om hvordan man holder sig rask og de resultater fra forskning om selvvurderet helbred som jeg netop har omtalt ledte os til den hypotese at mennesker også har kundskab om deres egne helbredsressourcer, faktorer som hjælper enkeltmennesker med at holde sig raske og bekæmpe sygdom. Nu hopper jeg så fra modellen til konsultationen.

6 6 Jeg må også høre om dine stærke sider Vi skal ikke kun snakke om problemer, jeg må også høre om dine stærke sider. De fleste mennesker har jo stærke sider, som plejer at holde dem raske. Hvilke er dine stærke sider? Jeg klarer det, når jeg er nødt til det, og så hjælper det når jeg er i gang med noget For at finde ud af patientens selvvurderede helbredsressourcer har vi anvendt Kirstis forskningsbaserede metode til udvikling af nøglespørgsmål og spørgsmålet blev: Vi skal ikke kun snakke om problemer, jeg må også høre om dine stærke sider. De fleste mennesker har jo stærke sider, som plejer at holde dem raske. Hvilke er dine stærke sider? Og patienterne kan svare og vi kan anvende svaret i handlingsplanen og vi har publiceret om det, se litteraturliste. Vores hovedkonklusion er at de forskningsbaserede nøglespørgsmål er en brugbar metode til at åbne for en dialog angående patientens stærke sider, patienterne kan svare, svaret kan anvendes i handlingsplanen, vi kender nu patienternes ressourcesprog, så vi skal bare i gang med at anvende det og det underviser vi i f. eks på Lægedage og Nordisk Kongres i Stockholm i næste uge. Det var ganske kort om det afsluttede projekt om en bedre balance mellem risikotænkning og ressourcetænkning. Lægevurderet og selvvurderet helbred Kirsti Malterud og jeg fortsætter vores samarbejde om konsultationsforskning men jeg vil gå over til at tale om de to nordiske forskernetværk jeg indgår i vedr. Lægevurderet og selvvurderet helbred. Det emne der er den røde tråd i min egen forskning.

7 7 Lægevurderet helbred Lægevurderet og selvvurderet generelt helbred godt dårligt Selvvurderet helbred godt dårligt I øvrigt vil jeg gerne høre hvordan du ellers har det. Hvordan vurderer du selv dit helbred, alt i alt? Netværksprojekt: Sårbarhed som styrke Det selvvurderede generelle helbred kan vi i konsultationen jo åbne en dialog om v.hj af et nøglespørgsmål som f.eks. er: I øvrigt vil jeg gerne høre hvordan du ellers har det. Hvordan vurderer du selv dit helbred alt i alt? Befolkningen kan deles i fire kategorier ved hjælp af de to akser mellem lægevurderet helbred og selvvurderet helbred. I to af kasserne er læge og patient enige, nemlig om at helbredet er godt i kasse 1 og enige om at helbredet er dårligt i kasse 4. Men i de sidste to kasser er der ikke enighed og her er det vigtigt at lægen spørger og lytter. Lad og kigge nærmere på kasse 2 først. Her anfører patienten i konsultationen at han har det skidt, men lægen finder ikke nogle holdepunkter for det vurderer at patienten er rask Denne kasse omfatter de patienter som har ubestemte helbredsklager, hvor vi ikke kan finde en diagnose. Det udgør 20 % af vores konsultationer. Disse patienter er blevet kaldt mange ting gennem tiderne hypokondri, og somatiserende, og havende funktionelle lidelser. Og ud fra hvad jeg har sagt tidligere i dag, så er jeg helt uenig i de betegnelser, hvor man ligesom ophæver lægens vurdering til at være den rigtige, til at være guldstandarden, men lægen kan vel også tage fejl eller underdiagnosticere. Omkring dette område indgår jeg i et dansk-norsk netværk, som vi kalder Sårbarhed som styrke hvordan kan afmagtserfaringer blive til helbredsressourcer. Et tværfagligt forskernetværk ledet af Kirsti Malterud, med midler fra det norske forskningsråd med 17 forskellige projekter. Vi ønsker at undersøge, hvordan forskellighed, sårbarhed, selvforståelse og muligheder påvirker udvikling og oplevelse af helbred og sygdom, hvordan anerkendelse og mobilisering af patientens stærke sider kan anvendes i medicinsk virksomhed, og hvordan empowerment-strategier kan bidrage til at fremme helbredelse og modvirke afmagt og undertrykkelse. Nu bevæger jeg mig så fra dansk-norsk samarbejde til Nordisk netværk NRG Nordisk risikoressource netværks gruppen

8 8 Lægevurderet og selvvurderet generelt helbred Selvvurderet godt dårligt Lægevurderet godt 1 2 dårligt 3 4 Næste kasse 3 indeholder de patienter, hvor patienterne selv synes de har det godt men lægerne f.eks. måler at kolesterol er for høj. Den rummer altså de patienter som har stumme risikofaktorer. Kasse 3 udvides efterhånden som grænserne for sygdom nedsættes f.eks. vedr. BT og kolesterol. Hvis vi følger de internationale retningslinier for forebyggelse af hjerte-karsygdom fra 2003 vedr. BT og kolesterol så vil mange have for høje værdier, nemlig halvdelen af befolkningen over 25 år og 90 % af dem over 50 år. Og alle disse skal have det at vide af os og vi skal hjælpe dem i processen med at ændre livsstil eller give tabletter. Det er norske tal- men svarer sikkert godt til den danske befolkning. Og herved vokser kasse 3, mens kasse 1 - der hvor læge og patient er enige om at patienten er rask - bliver meget lille - og vel snart forsvinder Hvis vi ikke er bevidste om disse perspektiver så er der snart ingen raske tilbage. Risikolandskabet Det er disse to kasser nr. 1+3 som er forskningsfokus for den nordiske ressource-risikogruppe NRG som blev oprettet for 2 år siden af praktiserende læger som er aktive forskere - fra de 5 nordiske lande. Vi er ca. 4 fra hvert land i alt 20. Vi ønsker en almen praksis som er salutogen, styrkende og bæredygtig. Det tror vi, vi kan opnå ved at inddrage de biomedicinske og humanistiske perspektiver i den rette balance - og det vil sige reduktion af den biomedicinske dominans og opprioritering af viden, baseret på humanistisk videnskab.

9 9 Humanistiske specielt etiske og filosofiske dimensioner Risiko landskab Evidens omkring tal og beregninger er der effekt af en intervention? Hvordan informerer vi om risiko? Diskussion om risiko kan være kontroversiel, og kan give anledning til mange følelsesmæssige konfrontationer, når fortalere for en screening eller forebyggende behandling støder sammen med mennesker, der har en mere kritisk holdning. Mange af disse diskussioner beror dog ofte på misforståelser, fordi man taler forbi hinanden der tales om æbler og pærer. I den nordiske risikogruppe har vi forsøgt at kortlægge risikolandskabet og vi arbejder med tre temaer. Det første tema i midten af billedet er evidens omkring tal og beregninger - er der en effekt eller ej af en given intervention. Interventionen kan f. eks være prænatal genetisk screening mhp tidlig diagnose af brystkræft eller en forebyggende medicinsk behandling af risiko f. eks kolesterolnedsættende tabletter, eller livsstilændringer. Man regner på hvor stor er effekten på gruppeniveau og vi har Cochrane centrene til at hjælp os med hvad der er god og dårlig forskning - hvilke resultater kan vi stole på. Men evidens og talberegninger kan ikke løse de mange dilemmaer risikotænkningen byder på. Vi er også nødt til at inddrage et andet tema til venstre i figuren - det humanistiske - med specielt etiske, filosofiske og videnskabsteoretiske dimensioner. Dette er vigtigt for at forstå risikopersonen i sin sociale og kulturelle sammenhæng at skabe os en helhedsopfattelse af vore patienters vilkår, og for at forstå hvad det betyder for en person at få at vide at han er i risiko; hvordan påvirker det f.eks. hans selvvurderede helbred. Herunder hører også begreber som patientautonomi, risikosamfund, medikalisering og sygeliggørelse, og ikke mindst er vi også nødt til at tale om hvad det er vi IKKE taler om, når vi fokuserer i så høj grad på risiko nemlig som jeg tidligere har nævnt vi får ikke talt om patientens stærke sider. Hvis vi - efter at have gennemtænkt både empirien med tallene og den humanistiske dimension - stadig mener, at vi bør handle ude i vores konsultationer når vi sidder med den enkelte patient

10 10 så springer det tredje tema i øjnene nemlig: Hvordan informerer vi så om risiko til den enkelte patient i konsultationen, - til højre i billedet. Vi tager springet fra gruppebaseret viden til den enkelte patient - og vi ved ikke om han er én af dem der vil udvikle sygdommen eller ej det handlede min takketale om da jeg modtog den danske pris i Kan vi i det hele taget benytte tal og %? Forskningen viser at patienterne misforstår det. Hvordan skal vi så oplyse patienterne så de forstår det og kan foretage et informeret valg? Når vi mødes i NRG anvender vi risikolandskabet til at markere hvad det er vi snakker om. Vi har forskningsprojekter inden for de tre områder og mener at medicinen som sådan baseres på både humanistisk og biomedicinsk videnskab - men der er ubalance, det humanistiske vægter for lidt ift det biomedicinske og når der tages beslutninger er der tendens til at gå direkte fra den talmæssige dokumentation i midten af billedet til anbefalingen om indførslen til højre i billedet og fuldstændigt glemme venstre side af billedet - den humanistiske især etiske dimension. Konklusion Jeg vil gentage budskaberne håber jeg har fået underbygget dem: Budskaber Patientens viden om sit generelle helbred og sine stærke sider skal inddrages i konsultationen. Det kan gøres ved hjælp af nøglespørgsmål, som åbner for en dialog. Patienter kan godt ressourcesproget, lægerne skal blive bedre til at anvende det. Om forskningen: De praktiserende læger er vant til at inddrage det humanistiske perspektiv i konsultationen og vi har derfor i særlig grad forpligtelse til at forske i det. Patientens viden om sit generelle helbred og sine stærke sider skal inddrages i konsultationen. Det kan gøres ved hjælp af nøglespørgsmål som åbner for en dialog. Patienterne kan godt ressourcesproget, lægerne kan blive bedre til at anvende det. Også noget om forskningen: De praktiserende læger er vant til at inddrage det humanistiske perspektiv i konsultationen derfor har almen medicin i særlig grad forpligtelse til at forske i det. Og for resten:

11 11 Er der en rask tilbage? Er der stadig en rask tilstede? - om 5 år vil der sikkert ikke være én og slet ikke en rask læge. Afslutning Jeg har forsøgt at give en hurtig gennemgang af forskningsindholdet i mit tidligere, nuværende og fremtidige nordiske forskningssamarbejde, Og jeg vil slutte af med at sige, at det er en stor glæde for mig at blive hædret på denne måde, det giver mig energi og styrke. TAK til Friedrichs Mindelegat tak til Mogens Popp-Madsen og legatbestyrelsen. TAK for opmærksomheden fra tilhørerne, og ikke mindst tak til alle medarbejderne i det almen medicinske forskningsmiljø- I gør min dagligdag spændende og inspirerende. Udvalgte publikationer fra Hanne Hollnagel og Kirsti Malterud vedr. selvvurderet helbred og helbredsressourcer Originale videnskabelige publikationer Hollnagel H, Malterud K. Shifting attention from objective risk factors to patient s self-assessed health resources: A clinical model for general practice. Family Practice 1995; 12: Møller LF, Kristensen TS, Hollnagel H. Self-rated health as a predictor of coronary heart disease. 15 years follow-up of 40-year-old Danish men and women. J Epidemiol Community Health 1996; 50: Malterud K, Hollnagel H. Women s self-assessed personal health resources. Scand J Prim Health Care 1997; 15: Malterud K, Hollnagel H. Talking with women about personal health resources in general practice. Key questions about salutogenesis. Scand J Prim Health Care 1998; 16: Hollnagel H. Explaining risk factors to patients during a general practice consultation. Conveying group-based epidemiological knowledge to individual patients. Scand J Prim Health Care 1999; 17: 3-5.

12 Malterud K, Hollnagel. Encouraging the strengths of woman patients. A case study from general practice on empowering dialogues. Scand J Public Health 1999; 27: Hollnagel H, Malterud K. From risk factors to health resources in medical practice. Med Health Care Philos 2000; 3: Hollnagel H, Malterud K, Witt K. Men s self-assessed personal health resources: approaching patients strong points in general practice. Family Practice 2000; 17: Malterud K, Hollnagel H, Witt K. Gendered health resources and coping A study from general practice. Scand J Public health 2001; 29: Hollnagel H, Malterud K. Samtaler om risiko og helbredsressourcer i almen praksis. Ugeskr.Læger 2002; 164/45: Malterud K, Hollnagel H. Positive self-assessed general health in patients with medical problems. A qualitative study from general practice. Scand. J Prim Health Care 2004; 22: Populærvidenskabelige publikationer Hollnagel H. Konsultation videnskab. Månedsskr for Prakt Lægegern 1992; Hollnagel H, Malterud K. Sundhedsbrøken der blev væk. Månedsskr for Prakt Lægegern 1995;73: Hollnagel H. Om risikosproget i den almenmedicinske konsultation - fra gruppebaseret epidemiologisk viden til almen praksis. Practicus 1996;106: Malterud K, Hollnagel H. Fra risikojagt til ressourcemobilisering fra teori til allmenpraksis. Nordisk Medicin 1997;112: Hollnagel H, Malterud K. Patientens egen vurdering af sit generelle helbred og sine stærke sider. Månedsskr for Prakt Lægegern 2001; 79: Malterud K, Hollnagel H. Nøglespørgsmål i konsultationen en klinisk kommunikativ metode. Ugeskrift for Læger 2004; 166(21): Bogkapitler Malterud K: Ressurser versus risiko. I: Hunskår S, red. Allmennmedisin. Klinisk arbejde. Oslo 1997: Hollnagel H, Malterud K. Patientens stærke sider. I: Kjær A, Berendth E, red. Kvindelige læger ser på helbred. København: Dansk kvindelige Lægers Forening, 2000; Malterud K, Hollnagel H. Snakk om ressurser noe annet enn ridsiko! I: Swensen E, red. Diagnose Risiko ikke syk, ikke frisk. Oslo 2000: Hollnagel H, Malterud K. Pasientens sterke sider. I: Malterud K red. Kvinners ubestemte helseplager. Oslo: Pax,

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Kan sundhedsvæsenet skabe usundhed?

Kan sundhedsvæsenet skabe usundhed? Etik Kan sundhedsvæsenet skabe usundhed? Af Lotte Hvas, John Brodersen, Birgitta Hovelius og Niels Bentzen Denne artikel har tidligere været bragt i bogen af samme navn (Månedsskrift for Praktisk Lægegerning,

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes

Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes Befolkningen i Norden er gennem de senere årtier blevet mere heterogen grundet

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Kommunikativ omsorgsetik

Kommunikativ omsorgsetik Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Regionale Innovations Grupper

Regionale Innovations Grupper Regionale Innovations Grupper Demografiske udvikling - dilemma for sundheds- og plejesektoren Færre hænder til opsporing, udredning, behandling, opfølgning og pleje Færre borgere i den arbejdsduelige alder

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Medicin til raske en syg ide?

Medicin til raske en syg ide? Medicin til raske en syg ide? Medikalisering og risikotænkning i almen praksis belyst ved kvinders overgangsalder Lotte Hvas, cand. med., speciallæge i almen medicin Forskningsenheden for Almen Praksis

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers Forskningsstrategi Regionshospitalet Randers 2012-2014 Regionshospitalet Randers Indledning Forskningsstrategien skal medvirke til at udnytte hospitalets geografiske placering som en unik og positiv særstilling

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere