Takketale ved modtagelsen af den Nordisk pris fra Magda og Svend Aage Friedrichs mindelegat Fredag den 10. juni Er der en rask tilstede?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Takketale ved modtagelsen af den Nordisk pris fra Magda og Svend Aage Friedrichs mindelegat Fredag den 10. juni 2005. Er der en rask tilstede?"

Transkript

1 1 S:\hh\foredrag\Friedrich link total2.doc Takketale ved modtagelsen af den Nordisk pris fra Magda og Svend Aage Friedrichs mindelegat Fredag den 10. juni Hanne Hollnagel Magda og Svend Aage Friederichs Mindelegat den 10. juni 2005 Er der en rask tilstede? Jeg vil starte med at sige tak for Friedrichs mindelegat - for den nordiske pris og tak for de mange smukke ord jeg er meget glad og rørt for anerkendelsen. Jeg er blevet bedt om at holde en mini-forelæsning på 15 min. og da det er en nordisk forskerpris, har jeg valgt at fortælle om nogen af de ting der har optaget mig og stadig optager mig i mit nordiske forskningssamarbejde. Jeg vil starte med at stille jer et spørgsmål: Er der en rask tilstede? Det er den overordnede titel på mit indlæg. Da det er en festlig lejlighed, har jeg valgt at illustrere med fotos og figurer, uden tal. I skal læne jer tilbage, slappe af og lytte.

2 2 Men først mine budskaber: Budskaber Patientens viden om sit generelle helbred og sine stærke sider skal inddrages i konsultationen. Det kan gøres ved hjælp af nøglespørgsmål, som åbner for en dialog. Patienter kan godt ressourcesproget, lægerne skal blive bedre til at anvende det. Om forskningen: De praktiserende læger er vant til at inddrage det humanistiske perspektiv i konsultationen og vi har derfor i særlig grad forpligtelse til at forske i det. Patientens viden om sit generelle helbred og sine stærke sider skal inddrages i konsultationen. Det kan gøres ved hjælp af nøglespørgsmål som åbner for en dialog. Patienterne kan godt sproget om helbredsressourcer, lægerne skal blive bedre til at anvende det. Også noget om forskningen De praktiserende læger er vant til at inddrage det humanistiske perspektiv i konsultationen og almen medicin har derfor i særlig grad forpligtelse til at forske i det. Min forskning er dels befolkningsundersøgelser, dels konsultationsforskning. Befolkningsundersøgelsen af 1936 populationen i Glostrup. For 30 år siden helbredsundersøgte alle 40-årige i fire kommuner omkring Glostrup, hver 40-årig var hos os i 6 timer.

3 3 sociale problemer selvvurderet helbred Hvorledes vil De selv bedømme deres helbred i det sidste års tid? sociale forhold sygdomsadfærd kliniske fund Usædvanlig godt Godt Mindre godt Elendigt levevaner lægevurderet helbred Jeg spurgte de 40-årige om sociale forhold, levevaner og sociale problemer, og helbredet målte jeg ud fra 4 dimensioner: det selvvurderede helbred (symptomer og det generelle helbred) sygdomsadfærd, kliniske tests (blodprøver, ek) og en samlet lægevurdering af helbredet som jeg selv udførte. Min disputats handlede om disse sammenhænge hos de 40-årige. Gruppen følges stadig - og i dag vil jeg fremhæve et enkelt resultat som har betydning for almen praksis og mit nordiske forskningssamarbejde. Det vedrører patientens egen vurdering af sit generelle helbred. Hvordan vurderer du selv dit helbred alt i alt? Inden helbredsundersøgelsen i 1976, udfyldte de 40-årige et spørgeskema, med blandt andet følgende spørgsmål om selvvurderet generelt helbred: Hvorledes vil De selv bedømme deres helbred i det sidste års tid? Svar: usædvanlig godt, godt, mindre godt, elendigt. Vi ser så på hvordan det går de fire grupper fremover - og finder at i gruppen som svarer elendigt, er der flere der dør og får iskæmisk hjertesygdom de næste 20 år, end i gruppen som svarer mindre godt og bedst går det grupperne godt og usædvanligt godt. Dvs. at selvvurderet helbred er en prædiktor af død og iskæmisk hjertesygdom. Det spændende er at det er uafhængig prædiktor dvs. at det gælder hvad enten der er høje eller lave værdier af kolesterol, blodtryk, livsstil og andre traditionelle risikofaktorer. International forskning finder at det samme gælder fra alderen 25 år og op, og også som prædiktor af diabetes og nedsat funktionsevne. Derfor konkluderer forskerne, at folk har en viden om deres helbred, som lægerne ikke kan få fra andre kilder end ved at spørge folk, lige meget hvor teknologisk sofistikeret lægernes undersøgelser bliver.

4 4 Derfor skal patienterne spørges om det i konsultationen og den viden inddrages i vores daglige kliniske arbejde og i vores forskning. Konsultationsforskning Den anden del af min forskning er konsultationsforskning som er et dansk-norsk samarbejde nemlig med praktiserende læge professor Kirsti Malterud fra Bergen Forskning artikler 200 artikler Min almenmedicinske sygdomsmodel tilbage fra lærebøgerne i 1977, ser på balancen mellem patientens belastninger og helbredsressourcer, det vi kalder sundhedsbrøken, og af Berlingske Tidendes tegner Jens Hagen fremstillet således: Til venstre har I personen med belastninger og få ressourcer, han ser syg ud. Til højre ham med overskud af ressourcer han stråler af sundhed En person kan blive syg, hvis belastningerne er større end ressourcerne, og hvis personen ikke er i stand til at genskabe balancen ved at reducere belastningerne og øge ressourcerne. Den praktiserende læges arbejde består derfor i at hjælpe patienterne til at genskabe denne balance, ikke kun ved at mindske det negative, men også ved at ved at styrke det positive. Imidlertid anvender vi i vores almenmedicinske konsultationer det meste af tiden med at fokusere på belastninger og risikofaktorer. I forskningen medtages der sjældent oplysninger om personernes helbredsressourcer Risikoforskningen publicerer artikler på 5 år, mens vi i samme periode kunne finde 200 artikler om ressourcer.

5 Det var denne voldsomme diskrepans, som gjorde at vi startede et forskningsprojekt med titlen Positive sundhedsfaktorer en bedre balance mellem risikotænkning og ressourcetænkning. Balancemodellen Det er lykkes os at udvikle en model, som kan anvendes i almen praksis og artiklen med modellen er publiceret i Family Medicine (se litteraturlisten). 5 Patient og læge mødes Lægen afsøger parallelle perspektiver Lægens perspektiv ( objective matters) Patientens perspektiv ( subjective matters) Sygdom og risikofaktorer Sygdomserfaringer Generelle modstands- ressourcer Selvvurderede helbredsressourcer Gensidig forståelse Modellen ser således ud: Lægen har en konsultation med patienten. Lægen forsøger at afsøge 2 perspektiver: patientens perspektiv og lægens perspektiv. Lægens opgave er at sørge for, at begge disse perspektiver bliver kortlagt hermed inddrages patientens erfaringer om sin sygdom og lægens viden om sygdomme og risikofaktorer den viden vi har fra vores bøger, vores forskning og fra alle de andre patienter vi har set. Læge og patient skulle gerne nå frem til en gensidig forståelse og en handlingsplan. Denne model er McWhinneys model som I alle kender dog har vi tilføjet risikofaktorer som jo kun de sidste 15 år er kommet med ind i konsultationerne. Det har Kirsten Malterud og jeg gjort ud fra at vores forskning er at inkludere ressourcer, og vi kalder den balancemodellen. I lægens perspektiv i form af generelle modstandsressourcer som vi skal påpege over for patienten når vi opdager dem, - f.eks. du har jo gode venner - ring til en af dem. I patientens perspektiv som det vi kalder selvvurderede helbredsressourcer eller patientens stærke sider og det er her vores forskning har fokus. Teorier om salutogenese dvs. om hvordan man holder sig rask og de resultater fra forskning om selvvurderet helbred som jeg netop har omtalt ledte os til den hypotese at mennesker også har kundskab om deres egne helbredsressourcer, faktorer som hjælper enkeltmennesker med at holde sig raske og bekæmpe sygdom. Nu hopper jeg så fra modellen til konsultationen.

6 6 Jeg må også høre om dine stærke sider Vi skal ikke kun snakke om problemer, jeg må også høre om dine stærke sider. De fleste mennesker har jo stærke sider, som plejer at holde dem raske. Hvilke er dine stærke sider? Jeg klarer det, når jeg er nødt til det, og så hjælper det når jeg er i gang med noget For at finde ud af patientens selvvurderede helbredsressourcer har vi anvendt Kirstis forskningsbaserede metode til udvikling af nøglespørgsmål og spørgsmålet blev: Vi skal ikke kun snakke om problemer, jeg må også høre om dine stærke sider. De fleste mennesker har jo stærke sider, som plejer at holde dem raske. Hvilke er dine stærke sider? Og patienterne kan svare og vi kan anvende svaret i handlingsplanen og vi har publiceret om det, se litteraturliste. Vores hovedkonklusion er at de forskningsbaserede nøglespørgsmål er en brugbar metode til at åbne for en dialog angående patientens stærke sider, patienterne kan svare, svaret kan anvendes i handlingsplanen, vi kender nu patienternes ressourcesprog, så vi skal bare i gang med at anvende det og det underviser vi i f. eks på Lægedage og Nordisk Kongres i Stockholm i næste uge. Det var ganske kort om det afsluttede projekt om en bedre balance mellem risikotænkning og ressourcetænkning. Lægevurderet og selvvurderet helbred Kirsti Malterud og jeg fortsætter vores samarbejde om konsultationsforskning men jeg vil gå over til at tale om de to nordiske forskernetværk jeg indgår i vedr. Lægevurderet og selvvurderet helbred. Det emne der er den røde tråd i min egen forskning.

7 7 Lægevurderet helbred Lægevurderet og selvvurderet generelt helbred godt dårligt Selvvurderet helbred godt dårligt I øvrigt vil jeg gerne høre hvordan du ellers har det. Hvordan vurderer du selv dit helbred, alt i alt? Netværksprojekt: Sårbarhed som styrke Det selvvurderede generelle helbred kan vi i konsultationen jo åbne en dialog om v.hj af et nøglespørgsmål som f.eks. er: I øvrigt vil jeg gerne høre hvordan du ellers har det. Hvordan vurderer du selv dit helbred alt i alt? Befolkningen kan deles i fire kategorier ved hjælp af de to akser mellem lægevurderet helbred og selvvurderet helbred. I to af kasserne er læge og patient enige, nemlig om at helbredet er godt i kasse 1 og enige om at helbredet er dårligt i kasse 4. Men i de sidste to kasser er der ikke enighed og her er det vigtigt at lægen spørger og lytter. Lad og kigge nærmere på kasse 2 først. Her anfører patienten i konsultationen at han har det skidt, men lægen finder ikke nogle holdepunkter for det vurderer at patienten er rask Denne kasse omfatter de patienter som har ubestemte helbredsklager, hvor vi ikke kan finde en diagnose. Det udgør 20 % af vores konsultationer. Disse patienter er blevet kaldt mange ting gennem tiderne hypokondri, og somatiserende, og havende funktionelle lidelser. Og ud fra hvad jeg har sagt tidligere i dag, så er jeg helt uenig i de betegnelser, hvor man ligesom ophæver lægens vurdering til at være den rigtige, til at være guldstandarden, men lægen kan vel også tage fejl eller underdiagnosticere. Omkring dette område indgår jeg i et dansk-norsk netværk, som vi kalder Sårbarhed som styrke hvordan kan afmagtserfaringer blive til helbredsressourcer. Et tværfagligt forskernetværk ledet af Kirsti Malterud, med midler fra det norske forskningsråd med 17 forskellige projekter. Vi ønsker at undersøge, hvordan forskellighed, sårbarhed, selvforståelse og muligheder påvirker udvikling og oplevelse af helbred og sygdom, hvordan anerkendelse og mobilisering af patientens stærke sider kan anvendes i medicinsk virksomhed, og hvordan empowerment-strategier kan bidrage til at fremme helbredelse og modvirke afmagt og undertrykkelse. Nu bevæger jeg mig så fra dansk-norsk samarbejde til Nordisk netværk NRG Nordisk risikoressource netværks gruppen

8 8 Lægevurderet og selvvurderet generelt helbred Selvvurderet godt dårligt Lægevurderet godt 1 2 dårligt 3 4 Næste kasse 3 indeholder de patienter, hvor patienterne selv synes de har det godt men lægerne f.eks. måler at kolesterol er for høj. Den rummer altså de patienter som har stumme risikofaktorer. Kasse 3 udvides efterhånden som grænserne for sygdom nedsættes f.eks. vedr. BT og kolesterol. Hvis vi følger de internationale retningslinier for forebyggelse af hjerte-karsygdom fra 2003 vedr. BT og kolesterol så vil mange have for høje værdier, nemlig halvdelen af befolkningen over 25 år og 90 % af dem over 50 år. Og alle disse skal have det at vide af os og vi skal hjælpe dem i processen med at ændre livsstil eller give tabletter. Det er norske tal- men svarer sikkert godt til den danske befolkning. Og herved vokser kasse 3, mens kasse 1 - der hvor læge og patient er enige om at patienten er rask - bliver meget lille - og vel snart forsvinder Hvis vi ikke er bevidste om disse perspektiver så er der snart ingen raske tilbage. Risikolandskabet Det er disse to kasser nr. 1+3 som er forskningsfokus for den nordiske ressource-risikogruppe NRG som blev oprettet for 2 år siden af praktiserende læger som er aktive forskere - fra de 5 nordiske lande. Vi er ca. 4 fra hvert land i alt 20. Vi ønsker en almen praksis som er salutogen, styrkende og bæredygtig. Det tror vi, vi kan opnå ved at inddrage de biomedicinske og humanistiske perspektiver i den rette balance - og det vil sige reduktion af den biomedicinske dominans og opprioritering af viden, baseret på humanistisk videnskab.

9 9 Humanistiske specielt etiske og filosofiske dimensioner Risiko landskab Evidens omkring tal og beregninger er der effekt af en intervention? Hvordan informerer vi om risiko? Diskussion om risiko kan være kontroversiel, og kan give anledning til mange følelsesmæssige konfrontationer, når fortalere for en screening eller forebyggende behandling støder sammen med mennesker, der har en mere kritisk holdning. Mange af disse diskussioner beror dog ofte på misforståelser, fordi man taler forbi hinanden der tales om æbler og pærer. I den nordiske risikogruppe har vi forsøgt at kortlægge risikolandskabet og vi arbejder med tre temaer. Det første tema i midten af billedet er evidens omkring tal og beregninger - er der en effekt eller ej af en given intervention. Interventionen kan f. eks være prænatal genetisk screening mhp tidlig diagnose af brystkræft eller en forebyggende medicinsk behandling af risiko f. eks kolesterolnedsættende tabletter, eller livsstilændringer. Man regner på hvor stor er effekten på gruppeniveau og vi har Cochrane centrene til at hjælp os med hvad der er god og dårlig forskning - hvilke resultater kan vi stole på. Men evidens og talberegninger kan ikke løse de mange dilemmaer risikotænkningen byder på. Vi er også nødt til at inddrage et andet tema til venstre i figuren - det humanistiske - med specielt etiske, filosofiske og videnskabsteoretiske dimensioner. Dette er vigtigt for at forstå risikopersonen i sin sociale og kulturelle sammenhæng at skabe os en helhedsopfattelse af vore patienters vilkår, og for at forstå hvad det betyder for en person at få at vide at han er i risiko; hvordan påvirker det f.eks. hans selvvurderede helbred. Herunder hører også begreber som patientautonomi, risikosamfund, medikalisering og sygeliggørelse, og ikke mindst er vi også nødt til at tale om hvad det er vi IKKE taler om, når vi fokuserer i så høj grad på risiko nemlig som jeg tidligere har nævnt vi får ikke talt om patientens stærke sider. Hvis vi - efter at have gennemtænkt både empirien med tallene og den humanistiske dimension - stadig mener, at vi bør handle ude i vores konsultationer når vi sidder med den enkelte patient

10 10 så springer det tredje tema i øjnene nemlig: Hvordan informerer vi så om risiko til den enkelte patient i konsultationen, - til højre i billedet. Vi tager springet fra gruppebaseret viden til den enkelte patient - og vi ved ikke om han er én af dem der vil udvikle sygdommen eller ej det handlede min takketale om da jeg modtog den danske pris i Kan vi i det hele taget benytte tal og %? Forskningen viser at patienterne misforstår det. Hvordan skal vi så oplyse patienterne så de forstår det og kan foretage et informeret valg? Når vi mødes i NRG anvender vi risikolandskabet til at markere hvad det er vi snakker om. Vi har forskningsprojekter inden for de tre områder og mener at medicinen som sådan baseres på både humanistisk og biomedicinsk videnskab - men der er ubalance, det humanistiske vægter for lidt ift det biomedicinske og når der tages beslutninger er der tendens til at gå direkte fra den talmæssige dokumentation i midten af billedet til anbefalingen om indførslen til højre i billedet og fuldstændigt glemme venstre side af billedet - den humanistiske især etiske dimension. Konklusion Jeg vil gentage budskaberne håber jeg har fået underbygget dem: Budskaber Patientens viden om sit generelle helbred og sine stærke sider skal inddrages i konsultationen. Det kan gøres ved hjælp af nøglespørgsmål, som åbner for en dialog. Patienter kan godt ressourcesproget, lægerne skal blive bedre til at anvende det. Om forskningen: De praktiserende læger er vant til at inddrage det humanistiske perspektiv i konsultationen og vi har derfor i særlig grad forpligtelse til at forske i det. Patientens viden om sit generelle helbred og sine stærke sider skal inddrages i konsultationen. Det kan gøres ved hjælp af nøglespørgsmål som åbner for en dialog. Patienterne kan godt ressourcesproget, lægerne kan blive bedre til at anvende det. Også noget om forskningen: De praktiserende læger er vant til at inddrage det humanistiske perspektiv i konsultationen derfor har almen medicin i særlig grad forpligtelse til at forske i det. Og for resten:

11 11 Er der en rask tilbage? Er der stadig en rask tilstede? - om 5 år vil der sikkert ikke være én og slet ikke en rask læge. Afslutning Jeg har forsøgt at give en hurtig gennemgang af forskningsindholdet i mit tidligere, nuværende og fremtidige nordiske forskningssamarbejde, Og jeg vil slutte af med at sige, at det er en stor glæde for mig at blive hædret på denne måde, det giver mig energi og styrke. TAK til Friedrichs Mindelegat tak til Mogens Popp-Madsen og legatbestyrelsen. TAK for opmærksomheden fra tilhørerne, og ikke mindst tak til alle medarbejderne i det almen medicinske forskningsmiljø- I gør min dagligdag spændende og inspirerende. Udvalgte publikationer fra Hanne Hollnagel og Kirsti Malterud vedr. selvvurderet helbred og helbredsressourcer Originale videnskabelige publikationer Hollnagel H, Malterud K. Shifting attention from objective risk factors to patient s self-assessed health resources: A clinical model for general practice. Family Practice 1995; 12: Møller LF, Kristensen TS, Hollnagel H. Self-rated health as a predictor of coronary heart disease. 15 years follow-up of 40-year-old Danish men and women. J Epidemiol Community Health 1996; 50: Malterud K, Hollnagel H. Women s self-assessed personal health resources. Scand J Prim Health Care 1997; 15: Malterud K, Hollnagel H. Talking with women about personal health resources in general practice. Key questions about salutogenesis. Scand J Prim Health Care 1998; 16: Hollnagel H. Explaining risk factors to patients during a general practice consultation. Conveying group-based epidemiological knowledge to individual patients. Scand J Prim Health Care 1999; 17: 3-5.

12 Malterud K, Hollnagel. Encouraging the strengths of woman patients. A case study from general practice on empowering dialogues. Scand J Public Health 1999; 27: Hollnagel H, Malterud K. From risk factors to health resources in medical practice. Med Health Care Philos 2000; 3: Hollnagel H, Malterud K, Witt K. Men s self-assessed personal health resources: approaching patients strong points in general practice. Family Practice 2000; 17: Malterud K, Hollnagel H, Witt K. Gendered health resources and coping A study from general practice. Scand J Public health 2001; 29: Hollnagel H, Malterud K. Samtaler om risiko og helbredsressourcer i almen praksis. Ugeskr.Læger 2002; 164/45: Malterud K, Hollnagel H. Positive self-assessed general health in patients with medical problems. A qualitative study from general practice. Scand. J Prim Health Care 2004; 22: Populærvidenskabelige publikationer Hollnagel H. Konsultation videnskab. Månedsskr for Prakt Lægegern 1992; Hollnagel H, Malterud K. Sundhedsbrøken der blev væk. Månedsskr for Prakt Lægegern 1995;73: Hollnagel H. Om risikosproget i den almenmedicinske konsultation - fra gruppebaseret epidemiologisk viden til almen praksis. Practicus 1996;106: Malterud K, Hollnagel H. Fra risikojagt til ressourcemobilisering fra teori til allmenpraksis. Nordisk Medicin 1997;112: Hollnagel H, Malterud K. Patientens egen vurdering af sit generelle helbred og sine stærke sider. Månedsskr for Prakt Lægegern 2001; 79: Malterud K, Hollnagel H. Nøglespørgsmål i konsultationen en klinisk kommunikativ metode. Ugeskrift for Læger 2004; 166(21): Bogkapitler Malterud K: Ressurser versus risiko. I: Hunskår S, red. Allmennmedisin. Klinisk arbejde. Oslo 1997: Hollnagel H, Malterud K. Patientens stærke sider. I: Kjær A, Berendth E, red. Kvindelige læger ser på helbred. København: Dansk kvindelige Lægers Forening, 2000; Malterud K, Hollnagel H. Snakk om ressurser noe annet enn ridsiko! I: Swensen E, red. Diagnose Risiko ikke syk, ikke frisk. Oslo 2000: Hollnagel H, Malterud K. Pasientens sterke sider. I: Malterud K red. Kvinners ubestemte helseplager. Oslo: Pax,

Patientens selvvurderede helbredsressourcer

Patientens selvvurderede helbredsressourcer Patientens selvvurderede helbredsressourcer Find patientens stærke sider Hanne Hollnagel Michael 2010; suppl 9: 17 27. Artiklen er en hyldest til Kirsti Malterud med en gennemgang af vores fælles afsluttede

Læs mere

Overgangsalderens mange ressourcer

Overgangsalderens mange ressourcer 1 Overgangsalderens mange ressourcer Lotte Hvas Med udgangspunkt i sit disputatsprojekt, hvori indgår kvinders oplevelser i overgangsalderen, fremhæver forfatteren de mange positive erfaringer, kvinderne

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Førtidspensionsreformen Kan almen praksis bidrage til tidlig indsats og udjævning af sundhedskløften?

Førtidspensionsreformen Kan almen praksis bidrage til tidlig indsats og udjævning af sundhedskløften? Førtidspensionsreformen Kan almen praksis bidrage til tidlig indsats og udjævning af sundhedskløften?. Kirsten S Freund Forskningsleder og praktiserende læge, Gandrup Hvem har størst risiko Individuel

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN?

FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN? FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET 50.000 KM EFTERSYN? Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 Risikovurdering Motivation Risikokommunikation Behandlingsplan Risikovurdering Værktøj

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes

Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes Befolkningen i Norden er gennem de senere årtier blevet mere heterogen grundet

Læs mere

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? + Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen

Læs mere

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne

Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne Lotte Hvas speciallæge i almen medicin, dr.med., Forskningskonsulent ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København Jydsk Medicinsk Selskab Århus 14 nov.2015

Læs mere

Vedlegg II. Ebeltoft-projektet. ( engelsksprogede: The Ebeltoft Health Promotion Project, dansksprogede: Sundhedsprojekt Ebeltoft, forkortet til SE)

Vedlegg II. Ebeltoft-projektet. ( engelsksprogede: The Ebeltoft Health Promotion Project, dansksprogede: Sundhedsprojekt Ebeltoft, forkortet til SE) ix Vedlegg II Ebeltoft-projektet ( engelsksprogede: The Ebeltoft Health Promotion Project, dansksprogede: Sundhedsprojekt Ebeltoft, forkortet til SE) I 1991 blev et tilfældig udvalg af 2000 personer i

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

At skrive en god deltagerinformation (december 2011)

At skrive en god deltagerinformation (december 2011) At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup Det Danske Bloddonorstudie Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup 1 Fordele ved bloddonorer som studiepopulation Mange! Motiverede for at hjælpe andre. Vant til at udfylde skemaer om helbredsoplysninger.

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab DGS Årsmøde 2015 Dias 2 DGS Årsmøde 2015

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Hvordan kan det være, at man kan være syg uden at have en sygdom og hvordan kan det være, at man kan have en sygdom uden at være syg?

Hvordan kan det være, at man kan være syg uden at have en sygdom og hvordan kan det være, at man kan have en sygdom uden at være syg? Hvordan kan det være, at man kan være syg uden at have en sygdom og hvordan kan det være, at man kan have en sygdom uden at være syg? MarselisborgCentret Forskningsleder Claus Vinther Nielsen www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Danskernes reaktion påde norske retningslinjer

Danskernes reaktion påde norske retningslinjer Danskernes reaktion påde norske retningslinjer Lars Merinder: psykiater, ph.d. og daglig leder i videnscenter for rusmiddelpsykiatri Lotte Sønderby: psykolog og mpa. Konstituteret formand i Dansk Fagligt

Læs mere

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er: Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede

Læs mere

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen , Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Cancerrejsen Forebyggelse - diagnostik behandling rehabilitering - palliation Leve sundt Præhospital-diagnostik

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at gøre det, vi kan. Ralph Waldo Emerson

Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at gøre det, vi kan. Ralph Waldo Emerson STYRK BORGERE VED ID AF PALLIATIVE BEHOV Inviterende Trine Wulff: Farmaceut, coach, udvikler, underviser og socialøkonomisk iværksætter Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

HVAD SKAL DEN STUDERENDE? 21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Flere mænd på banen!

Flere mænd på banen! Flere mænd på banen! Program Hvem er Forum for Mænds Sundhed? Hvordan ser det ud med mænds sundhed? Hvordan får vi flere mænd til aktiviteter? Hvilken kommunikation er vigtig at føre? Mænds Sundhed Mie

Læs mere

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! 31. oktober 2014 I projektet får udvalgte borgere (cirka 20.000) i Aarhus Kommune

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,

Læs mere

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Resultater fra Inter99 Præsentation af Helbred 2006 Den 28. oktober 2008 Mette Aadahl Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Kursus i forskningsmetodologi - blok 8

Kursus i forskningsmetodologi - blok 8 1 Kursus i forskningsmetodologi - blok 8 Projektplanlægning og -gennemførelse - supplerende noter ved KOK Den bedste forudsætning for at få gennemført et projekt er, at planlægningen er i orden. God planlægning

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Temagruppe om mental sundhed Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Mental sundhed er: Relevant for syge og raske Mindre end lykke, men mere end fravær af sygdom. Men fremme af mental sundhed kan give mulighed

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis? Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis? Temamøde Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Det lange liv populationsundersøgelsen i Glostrup,

Det lange liv populationsundersøgelsen i Glostrup, Det lange liv 1914-populationsundersøgelsen i Glostrup, 1964-2014 Per From Hansen Leif Hagerupi gang med en kondicykeltestning af en af deltagerne i 50 års undersøgelsen i 1964 939 50-årige personer, alle

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere