Lokal afledning af regnvand
|
|
- Victoria Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lokal afledning af regnvand Lokal afledning af regnvand LAR, kan bruges som en samlebetegnelse for landskabsbaserede alternativer til større kloakker. Oversigt over begreber og principper. Af Antje Backhaus og Marina Bergen Jensen Begrebet lokal afledning af regnvand (LAR) har været kendt i Danmark siden starten af 1990 erne. Det dækker over et princip for håndtering af regnvand hvor de traditionelle lukkede rørsystemer suppleres med eller erstattes af forskellige teknikker til lokal afledning af regnvand, såkaldte LAR-elementer (figur 1). LAR-elementer er primært baseret på forsinkelse og nedsivning. Det er kun disse to mekanismer afvandingsløsningen dimensioneres efter. Fordampning foregår nemlig for langsomt til at spille nogen rolle, men fordampning fra f.eks. infiltrationsplæner og grønne tage kan dog spille en vigtig rolle for et områdes samlede vandbalance, herunder grundvandsstand. Ved design af LAR-løsninger har man udover forsinkelsesog nedsivningselementer brug for elementer til transport af vandet, og i nogle tilfælde Forsinkelse (midlertidig magasinering, opstuvning). Figur 1. Opbygning af LAR-løsninger desuden særlige elementer til rensning af vandet. Udover de tekniske elementer indeholder LAR nærliggende muligheder for at udnytte regnvandet til mere end bare konventionel bortledning, dels til at opnå en mere naturlig vandbalance og større klimarobusthed, dels til at skabe stærke blå og grønne landskaber i byen. FORSINKELSESELEMENTER Ved at samle regnafstrømningen midlertidigt i et ledigt volumen kan den endelige bort- Max. vandniveau Min. vandniveau Membran Figur 2. Vådt bassin i et beboelsesområde. Skitsen viser de karakteristiske skiftende vandniveauer. Foto: M.B. Jensen. Nedsivning i jord (infiltration) Fordampning Transport Rensning ledning strække sig over længere tid. Hvis bortledningen foregår til kloak, er forsinkelseselementer med til at mindske spidsbelastningen. Hvis der er tale om bortledning via et nedsivningselement, kan dette dimensioneres mindre desto større forsinkelsen er. Forsinkelseselementer bidrager kun til regnvandshåndteringen, hvis de har et ledigt volumen på det tidspunkt regnen falder. Derfor kan beholdere til regnvandsopsamling til f.eks. havevanding eller toiletskyl kun tages med i dimensioneringen, hvis de forsynes med et ekstravolumen der automatisk dræner af umiddelbart efter regnen, eller er så store at hver tank forsyner flere husholdninger, og et forbrug dermed altid kan garanteres. For øvrige forsinkelsesbassiner gælder at de skal tømme ud i løbet af få dage. Piktogrammer tegnet af Antje Backhaus efter ide af Marit Reisegg Myklestad. Våde bassiner Våde bassiner (ponds, wet basins, retention basins) er bassiner med en permanent vandstand der er designet til at akkumulere regnvand fra et tilsluttet befæstet areal, og derefter frigive vandet langsomt efter regnen. Våde bassiner har derfor skiftende vandstand (figur 2). Vandet forsvinder enten ved at infiltrere ind i et naboareal, eller via et neddroslet afløb til en kloak eller et vandløb. Vandets midlertidige ophold i bassinet og det permanente vandvolumen tillader forureningspartikler at sedimentere. Sedimentationens omfang afhænger af bl.a. vandets opholdstid og turbulens i bassinet samt af partiklernes størrelse og vægt. Mange steder benyttes naturlige søer som våde bassiner. Ellers udgraves et bassin der ligner en naturlig sø. Søen graves enten så dyb at der opnås kontakt til grundvand eller der udlægges en membran. Tørre bassiner Tørre bassiner (temporarily flooded depressions, dry basins, detention basins) opstuver afstrømningen under regn og tørrer i den efterfølgende tørvejrsperiode figur 3). Tørre bassiner kan konstrueres med eller uden en membran i bunden. Uden en membran kan der foregå nogen nedsivning, men typisk foregår nedsivningen for langsomt til at matche den krævede tømingstid der typisk skal være 1-3 dage. Derfor er neddroslet udledning (udløb gennem rør med mindre diameter end indløbsrøret) til kloak eller naturlig recipient almindeligt. En membran benyttes hvor der er bekymring for grundvandsforurening. Da al vand dræner af, har tørre bassiner mindre effekt på partikelfjernelsen end våde bassiner. Dog vil en del partikler blive hængende, specielt hvis der er tale om græsvegetation. Lukkede bassiner Lukkede bassiner (underground storm water storage) 30 GRØNT MILJØ 3/2010
2 Max. vandniveau Græs Figur 3. Legeplads i Ørestad der fungerer som tørt bassin. Skitsen viser bassinet efter en dimensionsgivende regn (fyldt til randen). Foto: Christian Nyerup Nielsen, Rambøll. er underjordiske hulrum der enten er støbt i beton eller opbygget af regnvandskassetter. Kassetterne har stor bæreevne og er en simpel måde at få skabt et usynligt volumen til forsinkelse (figur 4). Der lægges normalt en geotekstil omkring kassettestablen for at lette anlægsarbejdet og forhindre at der trænger jord ind i magasinet. Mens faskiner bedst anlægges som rendefaskiner (se nedenfor) for at få størst muligt vægareal, gives bassiner en mere kubisk form for at få størst muligt volumen på det mindste areal. Figur 4: Lukket bassin under opbygning med regnvandskassetter. Foto Wavin. NEDSIVNINGSELEMENTER I et nedsivningselement sikres god kontakt mellem vand og jord. På den måde kan vand der strømmer ind fra tilsluttede arealer sive ned, dvs. infiltrere, i jorden. Begrebet infiltration betegner den proces hvor vand bevæger sig fra atmosfæren og ind i jorden, mens begrebet perkolation refererer til bevægelse af vand i jorden. Her benyttes nedsivning for begge processer. Alle nedsivningselementer skal forsynes med forsinkelseselement. Det skyldes at vandet ikke kan sive ned i jorden med samme hastighed som det strømmer til arealet fra de befæstede arealer. Dimensionering af nedsivningselementer vanskeliggøres af ufuldstændig viden om jordens hydrauliske ledningsevne. Den kan være særligt variabel i byer på grund af byggeaktiviteter gennem mange år. Selv om mange lerjorde har lav hydraulisk ledningsevne, behøver det ikke være tilfældet hvis jorden har en god struktur. Udover direkte målinger kan jordens hydrauliske ledningsevne, vurderes ud fra jordstruktur i overfladen (god krumme), vegetationens trivsel (god vækst, dybtgående rodnet), forekomst af store regnorme, og almen dræntilstand (regnen siver hurtigt væk, ingen problemer med vand på overfladen). Nedsivningselementer skal være drænet af efter 1-3 dage. Forureningsmæssigt er der især risiko forbundet med elementer der nedsiver direkte til. Vandet har dermed ikke passeret et biologisk aktivt muldlag og det kan desuden have kontakt direkte til grundvandsførende lag eller sprækker. Permeabel belægning Permeabel belægning (permeable pavement) har - udover sin belægningsmæssige funktion - den funktion at regnvand kan sive igennem. Permeable belægninger er ikke beregnet til at modtage vand fra tilstødende arealer, men afstrømningen fra belægningen selv reduceres. Belægngens infiltrationskapacitet afhænger dels af belægningens design, dels af den hydrauliske kapacitet af et og jorden neden under og ved siden GRØNT MILJØ 3/
3 brosten grus og græs afretning sand Figur 5: Permeabel belægning opnået med græsarmeringssten. Foto fra Figur 6. Permeabel belægning opnået ved hjælp af grusoverflader, eventuelt som grusplæne. Foto: A. Backhaus. brosten brosten afretning afretning Figur 7: Permeabel belægning opnået med porøse betonsten. Foto: M.B. Jensen. Figur 8. Permeabel belægning opnået med ekstra brede fuger. Foto: A. Backhaus. af. Nogle permeable belægninger opbygges med et forsinkelsesvolumen under belægningen. Belægninger med græsarmeing (grass pavings) kombinerer græssets gode infiltrationsegenskaber og begrønning af overfladen med større slidstyrke og bæreevne end almindeligt græs (figur 5). De findes som betonfliser med væksthuller eller græsarmeringsnet der ligner vokstavler fra bistader. Hulrummene fyldes op til lige under kanten med et passende vækstmedium, f.eks. muld iblandet sand, og tilsås. Det er vigtigt ikke at fylde helt op til kanten for at beskytte græssets vækstpunkter. Overfladen af græsarmeringsbelægninger kan være op til 90% gennemsivelig. Grusbelægningen (gravel surface) er porøs og tillader regnen at infiltrere ind i den underliggende jord (figur 6). Vasket grus, dvs. grus med kun et lille lerindhold, er mest velegnet. Grus kan kombineres med græs, så man får en grusplæne (gravel lawn), eller forsynes med enkelte karaktergivende stauder. Porøse belægninger (permeable pavements) tillader vandet at sive ned i jorden gennem selve belægningen. En porøs belægning kan enten opnås ved at belægningsmaterialet (beton eller asfalt) er porøst (figur 7), eller ved at anlægge belægningen med Figur 9. En infiltrationsplæne i et boligområde. Foto: M.B. Jensen. 32 GRØNT MILJØ 3/2010
4 ekstra store og permeable fuger, f.eks. grusfuger (figur 8). Infiltrationsplæne En infiltrationsplæne (infiltration area) er et plant areal, der modtager afstrømning fra omliggende befæstede overflader (figur 9). Det anlægges med en svag hældning mod midten for at sikre at vandet ledes væk fra belægninger og bygninger. Takket være græssets vækst og regnormeaktivitet forhindres tilstopning af arealet. Eftersom infiltrationen foregår fra terrænoverfladen, kan metoden benyttes også ved højtstående grundvandsspejl. Infiltrationsarealet er det LAR-element der giver den højeste fordampning. Regnbed Et regnbed (raingarden) er en lavning i terrænet der er designet til at modtage, opstuve og infiltrere afstrømmende regn, og samtidig anlagt som et særligt bed (figur 10). Regnbedets kapacitet kan øges ved at koble en faskine på, enten før eller efter regnbedet. Efter udgravning er det vigtigt at topjorden lægges tilbage, eventuelt iblandet en tredjedel sand for at sikre god infiltration og god plantevækst. Plantevalget vanskeliggøres af at regnbedet både kan blive meget tørt (på grund af god dræning) og meget vådt (på grund af akkumulering af regnvand). Regnbedet kræver samme grad af vedligehold som andre bede. Ud fra amerikanske eksempler at dømme ser det ud til at regnbede kan udgøre et smukt supplement i den private have. Sten med 20% hulrum. Foto fra Figur 11. Faskiner kan stabiliseres på flere måder. Leca med 50% hulrum. Foto fra Regnvandskassetter med 90% hulrum. Foto: Wavin. stenfyldt faskine rør Figur 12. Rendefaskine med regnvandskassetter. Skitsen viser rendefaskine med sten. Foto fra Figur 10: Regnbed. På skitsen af beddet er der grus i bunden. Foto ral Vadi En vadi (wadi, swale-trench system, Mulden-Rigolen Systemuld muld blandet op med sand Faskiner En cirkulær faskine (soakaway pit, dry well, infiltration well), eller i daglig tale blot en faskine, er et hulrum i jorden, stabiliseret med et porøst materiale og dækket med topjord og vegetation (figur 11). Regnafstrømningen ledes via rør eller render til faskinen, hvor vandet stuver op og infiltrerer ind i den omliggende jord, primært gennem faskinens sidevægge, da bunden har tendens til at slemme til. For at begrænse tilslemning med partikler skal vandet passere en sandfangsbrønd før indløbet til faskinen. Fra gammel tid har det været almindeligt at bygge faskinen op af sten eller murbrokker. I dag kan man endvidere benytte sig af præfabrikerede poser med LECA-nødder samt plastkassetter beregnet til formålet og med betydelig større hulrumsprocent. En rendefaskine (infiltration trench) er en faskine med rendegeometri, f.eks. ½ meter bred, 1 meter dyb og adskillige meter lang (figur 12). Ved at gøre magasineringsvolumenet smalt og aflangt opnås et stort vægareal, og dermed kortere tømningstid sammenlignet med en mere kubisk facon. En rendefaskine kan anlægges med form som et E med 2-3 meter mellem armene. Man kan ikke forvente at der sker nedsivning gennem bunden.den vil efterhånden slemme til. Ofte pakkes faskineelementerne ind i en geotekstil. Det kan være en fordel i anlægsfasen og hvis jorden er løs. Hvis jorden har en god struktur kan faskinen fungere uden geotekstil. me) referer normalt til de kløfter der bl.a. findes i Mellemøsten og Afrika og som i tørtiden fungerer som transportvej og om vinteren efter regn står vandfyldt. Som LAR-element består vadien af en kombination af et trug (se næste afsnit) og en rendefaskine (figur 13). Dermed kombinerer vadien trugets magasinerings- og transportfunktion med rendefaskinens magasinerings- og infiltrationsfunktion. Fordampning fra overfladen og rensning af vandet ved infiltration opnås samtidig. I Tyskland skal jorden i truget overholde en standard der sikrer god rensning (se om filtermuld nedenfor). FORDAMPNINGS- ELEMENTER Overfladenær håndtering af regnafstrømningen fremmer recirkulering af vand til atmosfæren. I Danmark er den gen- GRØNT MILJØ 3/
5 nemsnitlige potentielle fordampning estimeret til 530 mm per år. Den aktuelle fordampning er lig den potentielle, hvis der er vand til rådighed. Det vil sige at fordampning og transpiration fra jord og planter i et LAR-element kan nå op på 530 liter per m 2 vandoverfalde per år hvis der er rigeligt vand. Ved at benytte buske og træer med dybtgående rodnet kan den aktuelle fordampning matche den potentielle i længere tid i tørvejrsperioder, og på den måde være med til at sikre at LAR-elementet tørrer ordentligt op. Grønne tage Grønne tage (Green roofs) er tage dækket med et flerlaget system bestående af vækstmedium, drænlag og vandtæt membran. Afstrømningen fra grønne tage er forsinket og det samlede afstrømmende volumen er mindre sammenlignet med f.eks. et tegltag. Graden af forsinkelse og volumenreduktion vokser med vækstmediets tykkelse. Grønne tage isolerer bygninger mod opvarmning og kan udgøre et levested for visse insekter og fugle. Tilbageholdt vand fordamper. Intensive grønne tage, også kaldet taghaver (roof gardens) anlægges med et så tykt jordlag at en bred vifte af planter kan trives på taget, lige fra græsser og stauder til buske og små træer (figur 14). Tagene er normalt indrettet til ophold og minder om en have hvad angår vedligehold, vanding og beskæring. Intensive grønne tage tilbageholder effektivt regnvand. De er tunge og kan sjældent anlægges på eksisterende bygninger. Det ekstensive grønne tag (extensive green roof) kræver kun lidt vedligeholdelse, vækstmediet er kun få cm og taget er beregnet til stort set at klare sig selv (figur 15). Taget er helt eller delvist dækket af lavtvoksende planter, normalt hårdføre og tørketolerante sukkulenter, især sedum-arter, mosser og græsser. Udtørring er vigtig for at begrænse uønsket urte- og trævegetation der dør i tørre perioder. Max. vandstand Figur 13. En vadi i et boligområde. Skitsen viser en vadi under regn. Foto: M.B. Jensen. Infiltrationsjord Råjord vækstmedium drænlag rodbarriere isolation membran tag Figur 14. Intensivt grønt tag. Foto fra www. jetsongreen.typepad. com/jetson_green/images. vækstmedium drænlag rodbarriere isolation membran tag Figur 15. Sedumtaget er den mest udbredte form for ekstensive grønne tage. Foto A. Backhaus. 34 GRØNT MILJØ 3/2010
6 Ekstensive grønne tage vejer langt mindre end intensive grønne tage, og kan ofte anlægges på eksisterende bygninger. De kan tilbageholde i 3-10 mm nedbør, afhængigt af vækstlaget tykkelse og tagets hældning. fundament brolægning TRANSPORTELEMENTER Som transportelementer kan man skelne mellem rendesten, trug og rør. Rendesten (gutter) er lineære lavninger beregnet til transport af vand, normalt designet med en fast bund, f.eks. tegl, beton eller sten (figur 16). Trug (swale) er vegetationsdækkede, U-formede, ret brede kanaler anlagt med en svag hældning (1:5) og beregnet til at transportere vand (figur 17). Samtidig kan der opmagasineres vand og der kan ske en vis nedsivning og fordampning. Forureningskomponenter kan tilbageholdes. Grøfter, der er V-formede kanaler kan også benyttes, men er typisk for farlige for cyklister og trafikanter at køre ned i. Derfor er truget mere velegnet til bymiljøer. Rør (pipes) benyttes til underjordisk transport af vand, f.eks. for at undgå farer ved åbne rende i stærkt trafikerede gader for at minimere fordampning, eller for at sikre hurtig transport bort fra området (figur 18). ELEMENTER TIL KONTROL AF VANDKVALITET Regnafstrømningens kvalitet kan forbedres ved dels forebyggende tiltag baseret på udfasning, information og adfærdsregulering, dels fysiske installationer der renser vandet før bortledning. Renseelementerne omfatter sandfang og olieudskillere, men også elementer udviklet specifikt til rensning af regnafstrømning, f.eks. den tyske filtermuld (DWA, 2005). Det kan også være optimerede bassiner som f.eks. de der udvikles i life-treasure projektet ( og det dobbeltporøse filter der er under produktmodning. På bl.a. det amerikanske marked findes desuden filterposer til indsætning i vejenes nedløbsbrønde. Alle disse elementer vil blive gennemgået i en senere artikel. Figur 16. Rendesten i beton. Skitsen viser tværsnit af rendesten. Foto fra græs Figur 17. Græsdækket trug. Skitsen viser trug under regn. Foto: M.B. Jensen. muld REFERENCER Craul, P.J. (1999): Urban soils: applications and practices. John Wiley and Sons, US. DWA (2005): Standard DWA-A 138E, Planning, Construction and Operation of Facilities for the Percolation of Precipitation Water. DWA, German Association for Water, Wastewater and Waste, Hennef Jensen, M.B.; K. Cederkvist, P.E.R. Bjerager, P.E. Holm (2010): Novel technique for treatment of storm water runoff: Dual Porosity Filtration. Novatech US-EPA (2009): National Pollutant Discharge Elimination System. Stormwater BMPs. Public Involvement. Storm Drain Marking. npdes/stormwater/menuofbmps. rør muld græs ENGELSKE FORKORTELSER LID, Low Impact Development. Om nye byområder der udvikles med lille miljømæssigt fodaftryk. SUDS, Sustainable Urban Drainage Systems. Svarer til det danske LAR, lokal afledning af regnvand. WSUD, Water Sensitive Urban Design. Australsk begreb der både handler om regnvand og om ikke at bruge for meget vand. BMP, Best Management Practice.Svarer til GLP (god laboratoriepraksis), men findes ikke på miljøområdet. BAT, Best Available Technology. Bedste tilgængelige teknologi. Figur 18. Rør transporterer vand under en vej. Foto: A. Backhaus. SKRIBENTER Antje Backhaus er ph.d.-studerende, Marina Bergen Jensen seniorforsker, begge på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Alle skitser er tegnet af Antje Backhaus. GRØNT MILJØ 3/
Lokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer
Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...
Læs mereVåde bassiner og damme
Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en
Læs mereHåndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier
Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier Indledning Når en by skal tilpasses til voldsommere nedbør, er afkobling en god måde at skabe mere plads i kloakken på. Her er det oplagt
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs meretil ha ndtering af regnvand i haven
Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9
Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.
Læs mereRegnvandshåndtering hvilke LAR-elementer er i spil?
Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Regnvandshåndtering hvilke LAR-elementer er i spil? Green Urban Design Workshop nr. 2: Bio-LAR Marina Bergen Jensen mbj@ign.ku.dk Enhedens navn Terminologi
Læs mereREGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord
REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde april 2018 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Private haver NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereRegnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5
Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune
Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive
Læs mereRegnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ
Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder
Læs mereHvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut
Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut Hvad bør man vide. Til alle LAR-anlæg bør der foreligge et sæt hovedoplysninger til eksempel jordens infiltrationsevne
Læs mereSikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED
Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE Sikavej er et nyt attraktivt boligområde i Hedensted, bestående af i alt 11 byggegrunde. Alt regnvand,
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune
Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive
Læs mere23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund
23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan
Læs mereVejledning i hvordan du laver en faskine
Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereFigur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune
Retningslinjer for Vejledningen nedsivning er af senest regnvand opdateret i faskiner juli 2019 i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive regnvand? Det
Læs mereDrift Lokal og vedligeholdelse
Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner
Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand
Læs mereAfledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede
Læs mereRegnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer
Regnvand i Boligforeninger Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Kan regnvand være en ressource - for boligforeninger Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at
Læs mereRegnvand i haven. Inspiration til løsninger
Regnvand i haven Inspiration til løsninger Håndter regnvandet i din egen have Denne folder giver eksempler på, hvilke anlæg du kan etablere på din grund, hvis du vil håndtere dit eget regnvand i stedet
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper
Læs mereVejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede
Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune
Læs mereRegnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand
Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand Klimabevidst håndtering af regnvand Klimaforandringer og øgede nedbørsmængder giver udfordringer med oversvømmelser af kældre og
Læs mereFaskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand
Læs mereNedsivning af tagvand fra parcelhuse
Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor
Læs mereLAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund
LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal
Læs mereKlimarobuste byer og bæredygtig håndtering af byens vand
Klimarobuste byer og bæredygtig håndtering af byens vand Byens Vand 2011 Vandhuset, Skanderborg, 23. august 2011 Professor Marina Bergen Jensen mbj@life.ku.dk +45 2724 4447 Dias 1 Byer er populære (Grimm,
Læs mereFigur 1 Skitse af nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,
Læs merePermeable belægninger til naturlig dræning
Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR
Læs mereDATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE
DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse
Læs mereFaktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner
Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet
Læs mereRetningslinjer for udførelse af faskiner
Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut
Læs mereKLIMABYEN FOR FREMTIDEN HÅNDTERING AF REGNVAND I PRIVATE GÅRDANLÆG
KLIMABYEN FOR FREMTIDEN HÅNDTERING AF REGNVAND I PRIVATE GÅRDANLÆG Udgivet af Frederiksberg Kommune, Vej Park og Miljø, Klimateamet, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg Udgivelsesår: 2017 1. udgave 2 HÅNDTERING
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereNy kloak i Husum Ballum. Borgermøde onsdag den 7. november 2018
Ny kloak i Husum Ballum Borgermøde onsdag den 7. november 2018 Velkomst og præsentation Jan Kirchner, Tønder Forsyning A/S (projektleder) Flemming Oltmann, Tønder Forsyning A/S (skriver referat fra mødet)
Læs mereLokal Afledning af Regnvand - LAR
Ole Fryd og Marina Bergen Jensen Lokal Afledning af Regnvand - LAR SDU temadag om vandplanernes virkemidler 7. Juni 2011, Odense Udledning af urenset spildevand til vandløb og kyster Regnvandsudfordringen
Læs mereVejledning i at lave en faskine.
Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes
Læs mereDe blå-grønne, rekreative oaser
De blå-grønne, rekreative oaser Av Erling Holm Erling Holm er Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Han har siden 1996 arbejdet i eget firma, Erling Holm ApS, og har i den forbindelse bl.a.
Læs mereNotat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereKLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01
KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 Prøvestens og Kongedybs Allé Lokal afledning af regnvand Klimagruppen, der har medlemmer
Læs mereHåndtering af regnvand i Nye
Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning
Læs mereRudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf.
Rudersdal Kommune Retningslinjer for udførelse af faskiner April 2011 Rudersdal Kommune Natur og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 4611 0000 Tekstudkast og fotos Teknologisk institut Tegninger Claus Riis
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereStofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet
1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde
Læs mereVejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner
Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten
Læs mereRegnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt
Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige
Læs mereKlimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune
Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan
Læs mereVejvand- når regn giver oversvømmelse
Vejvand- når regn giver oversvømmelse hvad kan og skal du gøre Læs mere om, hvordan vejvand fra private fællesveje skal håndteres, dine rettigheder og dine pligter Juni 2012 HVAD ER VEJVAND Når det regner,
Læs merehttp://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942
Page 1 of 5 I stedet for at regnvandet løber ud i kloakken, kan du lede vandet til et regnbed i haven. I regnbedet opsamles og opbevares vandet, indtil det af sig selv synker ned i jorden eller fordamper
Læs mereVil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.
Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om 40.000 kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? En vej er ikke bare en vej. Den kan
Læs mereArbejdsark til By under vand
Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs meregladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015
gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke
Læs mereLAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Læs mereVejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand
Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand Rørcentret 2016 Titel: Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven Rekvirent: Sikkerhedsstyrelsen, Nørregade 3, 6700
Læs mereVejledning Sådan laver du en faskine
Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand
Læs mereREGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING
REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING LAR - en berigelse udearealerne! Marie Thing landskabsarkitekt Partner i Thing & brandt landskab aps for udfordiring for ro for leg frodighed OSLO - fornebu Vand byder
Læs mereGRØNNE TAGE LECA PRODUKTER HVORFOR TAGHAVE/GRØNT TAG?
18/12/2018 GRØNNE TAGE Kraftige regnskyl, der giver oversvømmelse og bekostelige skader i byerne, er blevet et almindeligt syn de seneste år. Grønne tage med Leca letklinker kan afhjælpe problemet ved
Læs mereAnsøgning om nedsivning af vejvand
Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og
Læs mereDynamisk modellering af det urbane vandkredsløb
Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb Risvangen separering! Tilstødende opland, separat Projektområde, fælleskloakeret Riis Skov Aarhus havn Regnvand på privat grund Afledning fra privat grund
Læs mereAarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og
Læs mereLAR hvad er det og hvad kan det?
LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er
Læs mereNedsivning af regnvand i Silkeborg kommune
03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand
Læs mereANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND
ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012 Forord Formålet med denne anvisning er, at give et fælles teknisk grundlag for dimensionering og udførelse af anlæg til
Læs mereHåndtering af. ved LAR
EVA temadag: Oversvømmelse eller gummistøvler Torsdag d. 27. maj 2010 Hotel Nyborg Strand Håndtering af store mængder regnvand i bymiljøer ved LAR Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende i 2BG projektet (www.2bg.dk)
Læs mereudenomsarealer afledning af regnvand
LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan
Læs mereVand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november
Vand i Byen KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Marina Bergen Jensen Professor i design og konstruktion af bylandskaber tilpasset et ændret klima mbj@life.ku.dk 27244447 Dias 1 Byerne er vores
Læs mereTeori. Klimatilpasningsløsninger. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Forsinkelse af regnvand
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum, at der bygges veje,
Læs mereArrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015
Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob
Læs mereAfkobling og rensning af vejvand
Afkobling og rensning af vejvand Om Byer i Vandbalance på Vejforum den 5. december 2012 ved Ulrik Hindsberger, 1 Hvad kan vejene bidrage med i forhold til klimatilpasning? Nye metoder til vejafvanding
Læs mereVandgennemtrængelige belægninger
Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større
Læs mereDit re gn g va n n va d n www.havenatur.dk Carry Roor R da oor Landskabs Landsk og Hav Ha e v arkit e ek arkit t ek
Dit regnvand www.havenatur.dk Carry Roorda Landskabs og Havearkitekt Tag vandet i opløbet, pø læg et gø grønt tag Fordampning Foto: Kjeld Larsen og Søn GAB Photo: Friderich Strauss Zinco tag Peter Malmmos
Læs mereDagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)
Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet
Læs merePermeable befæstelser hvor går grænsen?
Permeable befæstelser hvor går grænsen? Indlæg ved Kim Falkenberg, IBF og Michael Brask, NCC Godt spørgsmål Men vi tør godt sikre 1000 l/sek/ha Vi har løsningen fra bund til top Fordi: - vi har udviklet
Læs mereByggros A/S er i dag markedsleder i Danmark og Sverige inden for flere specialprodukter og systemer til bygge- og anlægsbranchen.
Byggros A/S er i dag markedsleder i Danmark og Sverige inden for flere specialprodukter og systemer til bygge- og anlægsbranchen. Byggros A/S i Danmark og svenske bg Byggros ab samt det norske Byggros
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1
1 Indholdsfortegnelse LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1 HVAD ER LAR?... 1 HVORFOR SKAL VI NEDSIVE REGNVAND?... 1 HVAD KOSTER DET AT NEDSIVE REGNVAND?... 1 FORURENING AF REGNVAND... 2 Forureningerne
Læs mereLAR udfordringer og muligheder
LAR udfordringer og muligheder Fremtidens Gårdhaver Seminar om LAR-gårdhaver 28. august, 2013, Københavns Kommune, Njalsgården Marina Bergen Jensen mbj@life.ku.dk Jens Hvass Enhedens navn Hvad er en LAR-gårdhave?
Læs mereANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER.
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN UNION THE
Læs mereMindre regnvand i kloakken. Spar penge ved at beholde regnvandet i haven
Mindre regnvand i kloakken Spar penge ved at beholde regnvandet i haven Nedsivning af regnvand Der er mange muligheder for at bruge regnvandet i haven. Du lede det direkte i et hulrum under jorden eller
Læs mereByggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner
Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte
Læs mereStrategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs mereFaskine brug dit regnvand!
Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en
Læs mereVejledning 3 Vejledning 8
Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner
Læs mereLAR Løsninger. - permeable afløb og belægninger samt regnbede, bassiner og vandrender. En stærk dansk betonløsning
En stærk dansk betonløsning LAR Løsninger - permeable afløb og belægninger samt regnbede, bassiner og vandrender - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Permeabel boligvej, Helenevej, Frederiksberg.
Læs mereFremtidens belægninger. Mulighederne indenfor drænende- og luftrensende belægninger
Fremtidens belægninger Mulighederne indenfor drænende- og luftrensende belægninger Potentiale og løsninger med drænende og luftrensende belægninger Oversigt 7-8 9 0 Et klima og samfund i forandring kræver
Læs mereUponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand
Uponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand Uponor Smart Trap Effektiv rensning af regnvand 01 1 Forurenet regnvand et voksende problem I takt med at antallet af områder med
Læs mereDecentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken
Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den
Læs mereBRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE
GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god
Læs mereDobbeltporøs filtrering i Ørestad
i Ørestad Rørcenterdagene 2009 Marina Bergen Jensen, KU Dias 1 Kan DK bidrage til at skabe mere lukkede vandsystemer? Rain, snow Stormwater runoff Water supply Wastewater discharge Dias 2 Infiltration
Læs mereRegnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!
Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu
Læs mereByggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner
Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte
Læs mere