Kina i international politik - vestlige dilemmaer
|
|
- Dagmar Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE Copenhagen K diis@diis.dk DIIS Brief Kina i international politik - vestlige dilemmaer Erik Beukel November 2007 Executive summary Kinas og vestlige landes økonomier er blevet flettet sammen på en sådan måde, at der er skabt en gensidig afhængighed. Den indbyrdes afhængighed betyder imidlertid ikke, at risikoen for modsætninger og konflikter er fjernet. Først og fremmest indeholder den økonomiske og politiske udvikling i Kina en række tendenser, som gør, at det ud fra grundlæggende vestlige principper ikke giver mening at sige, at vestlige lande altid skal tillægge hensynet til enten demokrati eller økonomisk og politisk stabilitet i Kina overordnet betydning. Vestlig Kina-politik må være flerstrenget, og i sammenhæng hermed peges på nogle dilemmaer, når Kina-politikken skal udformes. Manuskriptet er en viderebearbejdning af forfatterens indlæg på et seminar om Kilder til kinesisk udenrigspolitik på DIIS, 14. november Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS
2 Indledning Den britiske ugeavis The Economist, 29. september 2007, giver i en artikel How fit is the panda? en oversigt over Kinas økonomi og dens betydning for verdensøkonomien. Udgangspunktet er, at Kinas økonomi de seneste tre årtier er vokset med op mod 10 % pr. år, hvilket er langt mere end både Europas og USA's økonomier og enestående i historisk perspektiv. Samtidig er udviklingen i kinesisk økonomi, og dermed den politiske udvikling i Kina, blevet vigtig også for den vestlige verden. Det specielle fokus i artiklen i The Economist er, hvad der vil ske i tilfælde af et tilbageslag i amerikansk økonomi, som der jo har været en del tale om i dette efterår i forbindelse med krisen på ejendomsmarkedet i USA. Iflg. The Economist er det afgørende, at tilstanden i den globale økonomi ikke længere afhænger primært af den amerikanske økonomi, men i høj grad også af Kinas økonomiske form af Kinas economic fitness. I slutningen af artiklen hedder det: the chances are that China can keep sprinting even if America takes to its sickbed. That is good news for the world Dette er en central og bemærkelsesværdig påstand, som det er værd nærmere at reflektere over. The Economist der i den internationale presse er en markant fortaler for demokrati og kapitalisme konkluderer altså, at det er godt for verden, at hvis amerikansk økonomi må ty til sygesengen, vil der fortsat være fuld fart på Kinas økonomi! Men kan man indvende Kina er jo et diktatur, der styres af et kommunistisk partimonopol. Er den globale økonomi blevet afhængig af, at et monopolparti i et land uden ytringsfrihed og andre grundlæggende frihedsrettigheder kan fortsætte dets økonomiske succes? Har vi i de demokratiske lande sovet i timen, efter at Vesten vandt den kolde krig med østblokkens sammenbrud , når vi er på vej til at blive afhængige af en diktaturstat som Kina? Eller er faren snarere, at de kinesiske ledere ikke kan styre den økonomiske og politiske udvikling i det kæmperige, som Kina jo er, og at vi i Vesten derfor ikke bør gøre problemerne større for den kinesiske regering, f. eks. ved at kritisere dem for manglende overholdelse af menneskerettighederne? Hvor ligger de centrale problemer, og hvordan tackler vi dem i Vesten, i Europa, i Danmark? Som led i en diskussion af kilderne til kinesisk udenrigspolitik tager dette brief udgangspunkt i den centrale påstand i The Economist: at tilstanden i den globale økonomi også afhænger af Kina, og at det derfor er i vestlige landes interesse, at det går godt med Kinas økonomi. På baggrund heraf er det vigtigt at belyse, hvad der er målene for Kinas udenrigspolitik, de meget forskellige bedømmelser af stabiliteten i Kina, de interne kinesiske usikkerhedsfaktorer, og hvilke problemer de kinesiske mål og den økonomiske og politiske udvikling i Kina stiller os over for i den vestlige verden. 1
3 Kinas udenrigspolitiske mål Spørgsmålet om, hvad der er Kinas udenrigspolitiske mål, kan selvfølgelig kun besvares med en vis grad af sandsynlighed, først og fremmest fordi det er vanskeligt at få et nøjere kendskab til beslutningsprocessen i Beijing, men også fordi et lands udenrigspolitiske mål er en foranderlig størrelse. Med det forbehold vil jeg fremhæve to overordnede mål, der er afledte af landets interne situation: for det første at sikre fortsat økonomisk vækst i Kina og for det andet at undgå kaos og sikre politisk stabilitet i landet. Det første af de to mål forudsætter adgang til udenlandske markeder, investeringer og energiressourcer og dermed integration i verdensøkonomien. Med andre ord er Kina med dette mål afhængig af omverdenen, og afhængigheden går dermed begge veje. Det andet mål afværgelse af kaos og sikring af politisk stabilitet identificeres af Kinas ledere med opretholdelse af kommunistpartiets magtmonopol. For den kinesiske ledelse er der en sammenhæng mellem de to mål, idet fortsat stærk økonomisk vækst legitimerer magtmonopolet, samtidig med at væksten antages at reducere faren for ustabilitet i landet I relation til begge mål er det for den kinesiske ledelse af stor betydning, at Kina af omverdenen anses for en ansvarlig stormagt. Specielt er det vigtigt at bevare et forretningsmæssigt forhold til USA, der ikke ødelægges af f. eks. et kinesisk forsøg på at udfordre den globale militære dominans, USA har haft siden Sovjetunionen forsvandt. Kineserne har draget den lære af afslutningen på den kolde krig, at Sovjetunionen ødelagde sin egen økonomi i et håbløst forsøg på at udfordre USA s militære dominans. På længere sigt ønsker Kina at transformere det nuværende internationale system, hvor USA er den dominerende pol, til et multipolært system, hvor Kina er en af flere ligestillede poler. Et andet langsigtet mål er Taiwans genforening med Kina. Begge mål kan nemt føre til stærke spændinger i forholdet til omverdenen, og både den kinesiske regering og vestlige regeringer kan da blive stillet over for nogle vanskelige valg. Når det gælder gennemførelsen af Kinas udenrigspolitiske mål, er der siden midten af 1990 erne sket en klar drejning i retning af større præference for multilaterale institutioner. Samarbejdselementet har fået en mere fremtrædende placering i forhold til rivaliseringselementet. I den kinesiske ledelse er der udviklet en langt større erkendelse af Kinas afhængighed af omverdenen, der, sammenholdt med holdningerne i de første 30 år efter den kommunistiske revolution i 1949, i sig selv repræsenterer en revolution. Alt i alt er der ingen tvivl om, at denne ændring har givet Kina en række store fordele, samtidig med at den er blevet modtaget som et skridt fremad af omverdenen. Både Kina og omverdenen har vundet på denne omvæltning. 2
4 Modsatrettede vurderinger Sandsynligheden for, at Kina vil fastholde de udenrigspolitiske mål og kan gennemføre dem med succes, vurderes yderst forskelligt blandt vestlige Kina-eksperter og iagttagere. På den ene side er der dem, der taler om, at væksten i Kinas økonomi og virkningerne for den globale økonomi og magtbalance vil gøre det 21. århundrede til Kinas århundrede. På den anden side er der dem, som forudsiger Kinas snarlige sammenbrud: Folkerepublikken kan ikke overleve, og det er alene et spørgsmål om, hvordan døden vil indtræffe. I midten af 1990 erne forudså flere vestlige Kina-iagttagere, at Kinas økonomiske og samfundsmæssige krise var på vej mod en katastrofe, og at den endelige dødskamp ville indtræffe inden for de næste år, dvs. i årene ! På samme tid pegede andre vestlige iagttagere på, at Kina havde gode muligheder for at klare de enorme omstillingsproblemer, og at der ikke ville komme et kinesisk sammenbrud. Også i de senere år har vurderingerne været sammensatte, og det er en udbredt opfattelse, at de økonomiske reformer har udløst vældige sociale og økonomiske kræfter, som kan være stærke nok til at vælte den økonomiske og politiske status quo, så kommunistpartiets styre undermineres og landets enhed trues For at forstå de forskellige usikkerhedsfaktorer og samspillet mellem stabiliteten i den politiske ledelse og de voldsomme økonomiske og samfundsmæssige forandringer i Kina vil jeg bruge udtrykket neoleninisme om den politiske styreform. Neoleninisme og Kinas omkalfatring Etpartistyret er i Kina kombineret med en særlig form for markedsøkonomi, der er integreret i verdensøkonomien. Styret kan betegnes som neoleninistisk. Der findes kun ét parti Kinas Kommunistiske Parti (KKP) som officielt tillægges den ledende rolle i det kinesiske samfund. Internt i partiet foregår en ofte vidtrækkende debat om Kinas udvikling, der går betydeligt længere end i traditionelle marxistisk-leninistiske partier. Der er imidlertid klare grænser for debatten, f. eks. ved at der ikke offentligt sættes spørgsmålstegn ved partiets ledelse eller den grundlæggende kurs for Kinas udvikling. Det centrale er, at der ikke uden for partiets kontrol er udviklet selvstændige institutioner, som i en given situation kan overtage regeringsmagten, og det giver et tilsyneladende monopolparti er sårbarhed i et samfund under voldsomme forandringer. Samtidig er styret på mange måder modtagelig for påvirkninger fra brede kredse i samfundet, blot de accepterer partiets ledende rolle. Således imødekommes de mange masseprotester mod bl.a. grove lokale myndighedsovergreb eller civile uroligheder blandt bønder og arbejdere der forekommer i tusindvis hvert år og omtales i rapporter fra kinesiske myndigheder ofte med begrænsede indrømmelser fra centralt hold. For centralregeringen er det altafgørende, at protester ikke breder sig og 3
5 samorganiseres til en trussel mod partiets ledende rolle, og derfor skrides der hårdt ind mod alle former for direkte politisk opposition. En anden usikkerhedsfaktor er, at det kan få uoverskuelige virkninger den dag, der for alvor kommer et offentligt opgør med Mao og katastroferne under det store spring fremad i slutningen af 1950 erne og kulturrevolutionen i 1960 erne. Den stærke økonomiske vækst gennem næsten en generation har medført, at flere hundrede millioner mennesker er hævet over fattigdomsgrænsen, og både i et tidsmæssigt og et geografisk perspektiv er det en enestående reduktion af den globale fattigdom. Væksten har været ledsaget af dybtgående ændringer i de økonomiske strukturer med forskellige former for privatiseringer af de statsejede virksomheder, der tidligere var altdominerende. De helt store virksomheder i den tunge industri har dog vist sig at være meget vanskelige at privatisere, bl.a. fordi de kører med store underskud. Hele denne proces har været præget af en omfattende korruption, som er blevet forstærket af et mangelfuldt lovgrundlag. Den vildtvoksende kinesiske kapitalisme er en kammesjuk-kapitalisme. Gamle venner og bekendte fra partiet har brugt deres politiske magt til at skaffe sig selv og hinanden velstand og økonomiske privilegier på bekostning af samfundsmæssig effektivitet og en mere ligelig fordeling af goderne. Samtidig med at antallet af mennesker under fattigdomsgrænsen er faldet stærkt, er forskellen mellem de relativt velstående kystprovinser og det fattige indre Kina forøget stærkt. Siden 1970 er den økonomiske ulighed blevet mere end 50 procent større, og de nyrige er ikke bare initiativrige og foretagsomme, men ofte også prangende i deres adfærd. Meget af denne vilde kapitalisme svarer til den, der florerede i USA, da det kapitalistiske system voksede frem, men er uden de begrænsnings- og kontrolmekanismer, som en fri presse og et retssamfund udgør. Hertil kommer fraværet af et socialt sikkerhedsnet mod sygdom eller arbejdsløshed: millioner af kinesere er tvunget til at rejse rundt i Kina på stadig jagt efter et udkomme. Alt i alt må det kinesiske samfund betegnes som sårbart overfor økonomiske og politiske kriser og chok. Ledelsen i Beijing har dog fået en vis erfaring i at styre og kanalisere utilfredsheden, og de senere år er KKP s ledelse blevet betydeligt mere opmærksomme på farerne ved den voksende ulighed. Umiddelbart vil der derfor næppe opstå fundamentale udfordringer af partiets ledelse og magtmonopolet, men hele situationen i Kina indeholder så mange uoverskuelige og uhåndterlige problemer, at man gør klogt i ikke at være for sikker i sine forudsigelser. Under alle omstændigheder er der gode grunde til afslutningsvis at pege på nogle af de dilemmaer, som vi kan komme til at stå over for i vestlige landes Kina-politik. 4
6 Konklusioner I punktform kan der opregnes nogle centrale problemer og dilemmaer, når vestlige demokratier udformer deres Kina-politik: 1. Det mest sandsynlige alternativ til den kinesiske neoleninisme er ikke demokrati, men endnu en form for diktatur, som vil blive præget af den kinesiske ledelses kroniske angst for kaos, der er et resultat af erfaringerne fra kulturrevolutionen og Kinas konflikt- og krigsfyldte historie. Et kaos vil højst sandsynligt være kombineret med økonomisk sammenbrud og ny fattigdom for millioner af mennesker. 2. Den demokratiske verdens evne til at forudse udviklingen i Kina og påvirke den er begrænset. Men i det omfang vi har indflydelse, bør vi støtte Kinas integration i verdensøkonomien og undgå alle de former for protektionisme, der er så fristende ved økonomiske kriser for trængte erhverv. Det er ikke alene en økonomisk fordel for Vesten, at det går godt med Kinas økonomi, men på længere sigt giver det også størst sandsynlighed for politisk pluralisme og virkeliggørelse af friheds- og menneskerettigheder i Kina. 3. Sammenhængene er imidlertid ikke automatiske. Der er ingen garanti for, at økonomisk åbenhed fører til det ønskede politiske resultat. Tværtimod er der meget, som tyder på, at den nye kinesiske middelklasse er alt for optaget af at tjene penge til, at de vil bruge tiden på en risikofyldt efterspørgsel efter større politisk frihed. Ej heller skal vi tro, at der altid er et sammenfald mellem en politik, der bidrager til at fremme demokrati i Kina, og stabilitet i dette kæmpemæssige land. Vestlig Kinapolitik må være flerstrenget. 4. Vi bør ikke snyde os selv ved altid at bruge positivt værdiladede ord om alle sider af den anbefalede vestlige politik. Alle går ind for at fortsætte dialogen med Kina som om, det er en uproblematisk vej. Det kan imidlertid også være en del af en nyttig dialog at udnytte mulighederne for at få flere informationer om der i Kina findes et system af arbejdslejre for systemkritikere og politiske afvigere med mange tusind fanger laogai, et kinesisk gulag. Dialog må ikke være ensbetydende med at snakke kinesere efter munden. Den anden side af dette er, at offentlige og private meningsudvekslinger ikke bør blive til megafondiplomati, hvor det afgørende for vestlige deltagere bliver at tilfredsstille den seneste politiske korrekthed i Vesten. Her findes ingen enkel retningslinje at følge i kontakter med kinesere. 5. I stedet for at tale om et kommunistisk system i Kina var det måske en ide som et udgangspunkt at betegne landet som autoritær og vildtvoksende kapitalisme med rester af marxistisk-leninistisk ideologi. 5
7 Yderligere litteratur Gordon G. Chang, The Coming Collapse of China, New York, The Economist, September 29th, Jack A. Goldstone, The Coming Chinese Collapse, Foreign Policy, No. 99, Summer 1995, p Mette Holm & Mogens Lykketoft, Kina, Gyldendal, Yasheng Huang, Why China Will Not Collapse, Foreign Policy, No. 99, Summer 1995, p Minxin Pei, The Dark Side of China s Rise, Foreign Policy, March-April, 2006, p Oded Shenkar, The Chinese Century. The Rising Chinese Economy and Its Impact on the Global Economy, the Balance of Power, and Your Job, Upper Saddle River, Politiken, 26. oktober Czeslaw Tubilewicz (ed.), Critical Issues in Contemporary China, New York and London, Økonomi & Politik, Nr. 4, December 2006 (Tema: Kina i et internationalt perspektiv). 6
KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier
KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer
Læs mereKinas Pluto hvad skete/sker der?
Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mere8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk
Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Holstebro
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2013 juni 2014 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie
Læs mereDen Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006
Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3
Side 1 af 16 Undervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Juni 117 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse hhx Fag og niveau Samtidshist B Lærer Allan Brager (alb) Hold 3b16 Forløbsoversigt
Læs mereKina fra uland til supermagt? Titel 3 Afghanistan og krigen mod terror - dansk sikkerhedspolitik efter 11. september
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer E-mailadresse Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie
Læs mereDEN NY VERDEN 2007:4 Kina i verden
DEN NY VERDEN 2007:4 Kina i verden 1 Erik Beukel Social uro, nationalisme og regimestabilitet i Kina samspillet med omverdenen Den stærke økonomiske vækst og de voldsomme forandringer i de økonomiske strukturer
Læs mereWorkshop: EU og EU s rolle i verden
Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereInternational Business College Fredericia - Middelfart
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni International Business College Fredericia - Middelfart
Læs mereUsikkerhed om Donald Trumps retning for USA
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 2013 Institution Roskilde Handelsskole HHX
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2013 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Kinesisk Områdestudium
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael
Læs mereSynopsis samfundsfag 1 8. klasse
Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til
Læs mereUSA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs mereNye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab
Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning
Læs mereDemokratikanon Demokratiets udfordringer O M
Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Roskilde Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Jørgen
Læs mereTTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?
TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.
Læs mereÅrsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013
Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41
Læs mereSovjetunionen under den kolde krig
Sovjetunionen under den kolde krig De store linier Sovjetunionen var en overgangsfase fra feudalisme/kapitalisme til kommunisme. I overgangsfasen var styreformensocialisme med et proletariatets diktatur.
Læs mereDialoger i Projekter
For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars hhx Samtidshistorie B Allan Brager (alb) 2d16 Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereTale Tamilernes mindefest Herning november 2014
Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.
Læs mereBistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed
Læs mereBilag 1. Diskussionsoplæg: Frihandel under pres hvordan skal Danmark stille sig?
Bilag 1. Diskussionsoplæg: Frihandel under pres hvordan skal Danmark stille sig? Disruptionrådets sekretariat Februar 2018 Spørgsmål til drøftelse Danskernes holdning til frihandel og globalisering: Hvordan
Læs mereLærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019)
Undervisningsbeskrivelse Termin August 2017-juni 2020 Institution Uddannelse Fag og niveau Det Blå Gymnasium, Tønder HHX Historie B Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019) Hold
Læs mere2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER
2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.
Læs mere1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?
Historie: Teksten: Fra fattighjælp til velfærdsstat 1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? 2. Hvordan ændres opfattelsen af fattighjælp mod slutningen
Læs mereSKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx
SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen
Læs mereVerdens fattige flytter til byen
Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,
Læs mereAlmen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.
Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg
Læs mereBaggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereMuslimer og demokrati
ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2s hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 2.s Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie Jørgen Møller
Læs mereNotat fra Cevea, 03/10/08
03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne
Læs mereFinanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje
Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til
Læs mereHvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle
Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereRevolutionen er i fuld gang
Revolutionen er i fuld gang Af HC Molbech, byrådskandidat for Alternativet i Aarhus Kommune, 02.03.2017 Den globale verdensorden baseret på neoliberalisme og uhæmmet kapitalisme fungerer ikke. Systemet
Læs mereKVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26
KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 Indblik Kvinder og piger i katastrofer Ligestilling og kvinders deltagelse i økonomien og beslutningsprocesser
Læs mereBeskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside. Det demokratiske Danmark (1848-1901) fortsat fra 2.
Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie-B Jørgen Klærke STU-SamhistBhh1213-F16-MAR Oversigt
Læs mereFremskridt med den økonomiske situation
#EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereAf Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F
ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau
Læs mereSÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service
SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0
Læs mere1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp
1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag. I 30 år fortsatte kampen
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 9
Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs mereGlasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt
Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereHvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?
STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten
Læs mereÅrsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie
Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2012/2013 efterår Fag: Historie Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Kolonier og krig (Ind i historien s. 25-37) At blive klar over motiverne
Læs mereÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Læs mereVirksomheder, der satser på større marked, vinder
Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det
Læs mereProtektionismen pakkes ind som krisehjælp
Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereDE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk
1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er
Læs mereNår storpolitik rammer bedriften
Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereByinnovation Baggrund, fakta og kompetencer
Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2018 Skive-
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag
Læs mereBeretning. udvalgets virksomhed
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september
Læs mereFlygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik
Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske
Læs mereDet centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi.
Skriv et notat Notatgenren vil du støde på i den skriftlige eksamens 2. del som det sidste af de to spørgsmål i delopgaven. Dermed har du forinden besvaret en undersøgelses- eller sammenligningsopgave
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie
Læs mereKina et dragehoved foran Indien Artikel af Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk
Kina et dragehoved foran Indien Artikel af Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Kina og Indien's økonomier udvikler sig med meget stor hastighed og dynamik. Hvis virksomheder skal have maksimalt udbytte
Læs mere31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-
31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni,2012 Campus
Læs mereSamfundsfag Fælles Mål
Samfundsfag Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 Fælles Mål Samfundsfag 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget samfundsfag
Læs mereFag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22
Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager
Læs mere