Modstandsdygtige biotek-kartofler

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modstandsdygtige biotek-kartofler"

Transkript

1 Modstandsdygtige biotek-kartofler Ved at flytte gener fra en afgrøde til en anden kan der forædles planter, der selv danner biologiske forsvarsmekanismer. Ud over at det kan øge udbytterne, specielt i fattige områder af verden, giver det også mulighed for et mindre forbrug af sprøjtemidler. Af Barbara Ann Halkier, Professor, Center for Dynamiske Molekylære Interaktioner (DynaMo), Institut for plante- og miljøvidenskab, Københavns Universitet Mens det er gået tilbage for kartoffeldyrkningen i Europa, er produktionsarealet med kartofler mere end fordoblet i Asien og Afrika i løbet af de seneste tre årtier (Tabel 1). Kina er nu verdens største kartoffelproducerende land med en produktion på 86 millioner ton og et dyrkningsareal på over fem millioner hektar i Kartofler er også blevet en vigtig hovedafgrøde i flere afrikanske lande, som ikke tidligere havde kartoffelproduktion af betydning. Fremgangen skyldes dels kartoflens gode ernæringsmæssige egenskaber, dels muligheden for at høste et meget stort udbytte pr. hektar. Kartoflen er så rig på stivelse, at den rangerer som verdens fjerde vigtigste afgrøde efter majs, hvede og ris. Derfor spiller kartoflen med dens evne til at levere nærende mad vigtig rolle i udviklingslandene. Den er ideel at dyrke steder, hvor jorden er begrænset og arbejdskraften er rigelig, hvilket netop er tilfældet i mange af verdens fattigste lande. Lave udbytter Forebyggelse eller bekæmpelse af skadevoldere er en vigtig forudsætning for udnyttelse af kartoflens store udbyttepotentiale, og generelt er kartoffelproduktionen Tabel 1: Antal hektar med kartofler i dele af verden Europa Danmark Asien Kina Amerika Afrika Oceanien Verden i alt Januar 2014

2 afhængig af massiv anvendelse af pesticider for at sikre stabile udbytter. Det er ikke blot en trussel mod miljøet, men kan også skade landmændenes helbred, især i tredjeverdenslande hvor pesticiderne ofte ikke håndteres efter regulativerne. Mens Kina er berygtet for et stort forbrug af pesticider i landbrugsproduktionen er der andre lande, hvor muligheden for at bekæmpe sygdomme og skadedyr er meget beskedne, og generelt er høstudbyttet lavt i mange tredjeverdenslande. Eksempelvis er udbyttet pr. hektar faldende i et land som Nigeria, hvor der høstes under under 20 procent af udbyttet i Danmark. I Peru, hvor kartoflen har sin oprindelse, er udbyttet kun godt en tredjedel af udbytte i Danmark (Tabel 2). Ufred og mangel på gødning og vand er blandt årsagerne til lavt udbytte. Andre årsager er alvorlige plantesygdomme og skadedyr. Med udvikling af forbedrede metoder til begrænsning af kartoffelplantens primære skadevoldere kunne man opnå en betydelig udbyttestigning både i Syd- og Mellemamerika, hvor man har dyrket kartofler i årtusinder. Det samme gælder i Afrika og i Asien, hvor kartoffelproduktionen er i stærk fremgang. Tabel 2: Høstudbytte (Hg/Ha). Faostat Europa Danmark Asien Kina Amerika Peru Afrika Nigeria Oceanien Verden i alt Beskyttelse via samdyrkning Kartoffeldyrkningen har sin oprindelse i Andesbjergene, hvor kartofler har spillet en vigtig rolle som primær ernæringskilde Figur 1. Kartofler dyrkes sammen med mashua (Tropaeolum tuberosum) på en mark i Peru. 2 Januar 2014

3 i flere tusinde år. Her dyrkes kartoflerne ofte sammen med andre afgrøder i traditionelt subsistenslandbrug (Figur 1). Kartoffel dyrkes for eksempel sammen med Tropaeolum tuberosum, en knoldbærende afgrøde, som lokalt er kendt som mashua. Mashua hører til korsblomstfamilien ligesom raps, sennep og kål, men er nærmere beslægtet med blomsterkarse (også kaldet tallerkensmækker), som dyrkes i mange danske haver. Naturstoffer beskytter planterne I de traditionelle dyrkningssystemer, som stadig anvendes i Andesbjergene giver kartoflerne et større udbytte, når de dyrkes sammen med mashua frem for i monokultur. Det skyldes, at mashua indeholder glucosinolater, en gruppe naturstoffer som er karakteristiske for planter fra korsblomstfamilien (Boks 1). Glucosinolaterne beskytter ikke kun mashuaplanten selv. De har også en beskyttende effekt mod sygdomsangreb på kartoffelplanten. En tilsvarende effekt ses i moderne landbrug, når glucosinolat-producerende planter (for eksempel raps) indgår i sædskiftet, og er med til at bryde de sygdomsfremkaldende mikroorganismers livscyklus. Genetisk samspil I 2002 blev jeg kontaktet af en peruviansk forsker, professor Eric Cosio fra Pontificia Universidad Católica del Peru i Lima. Han foreslog, at vi skulle samarbejde om at udnytte erfaringerne fra traditionel kartoffeldyrkning i Andesbjergene til at fremme bæredygtig kartoffelproduktion. Hans idé var at introducere glucosinolater fra mashua direkte i kartoffelplanten og dermed få gavn af den beskyttende effekt, uden at skulle dyrke den lidet attraktive mashua. Jeg blev straks fascineret af tanken om en praktisk anvendelse af vores grundforskning. Vi havde allerede identificeret flere af de gener, som medvirker til dannelsen af glucosinolater, men jeg var usikker på, om det ville være muligt at overføre hele biosyntesen fra en korsblomstret planteart til en art fra natskyggefamilien. I hvert fald ville det være noget af en udfordring. Overførsel af seks gener Overførsel af evnen til at danne et glucosinolat ville ikke blot kræve overførsel af seks gener, som hver især koder for et enzym i glucosinolatbiosyntesen, men også at disse enzymer skulle fungere sammen i det nye miljø. Med hjælp fra Danida blev de økonomiske forudsætninger for samarbejdet med Peru etableret, og i juli 2004 kom peruvianske Fernando Geu-Flores til Danmark og blev ansat som PhD-studerende på projektet. Glucosinolat-kartofler I stedet for at gå i kast med at overføre gener direkte fra mashua til kartoffel benyttede vi modelplanterne gåsemad (Arabidopsis thaliana) (Figur 3) og tobak (Nicotiana tabacum). Gåsemad tilhører korsblomstfamilien og danner benzylglucosinolat ligesom mashua, og tobak tilhører natskyggefamilien ligesom kartoffel. Efter fem års intensiv forskning viste vi, at det er muligt at producere benzylglucosinolat i tobaksplanter. Dermed viste vi som de første i verden, at det kan lade sig gøre at producere glucosinolater i en planteart, som ikke selv kan danne denne type naturstoffer. Figur 2. Knolde af mashua. Opdagelsesrejsende tog knolde af mashua med til Europa allerede i 1800-tallet, men trods dyrkningsmæssige fordele og et højt udbytte er mashua kun i beskedent omfang fundet dyrkningsværdig. Heller ikke i Andesbjergene er mashua særlig populær som fødevare. Knoldene smager skarpt som ræddiker, men den primære årsag til den manglende popularitet er formentlig, at de har ry for at nedsætte mænds kønsdrift. 3 Januar 2014

4 Vores samarbejdspartnere på Det Internationale Kartoffelcenter i Lima arbejdede sideløbende med at sætte generne ind i kartoffel. Skræddersyede planter For at opnå en varigt bæredygtig produktion af afgrøder, der ligesom kartoffel angribes af mange forskelligartede skadevoldere, er der behov for et forsvarsværn mod mere end en angriber. Der er udviklet GM-kartofler med resistens mod virus, og GM-kartofler med skimmelresistens er meget tæt på markedsføring. Produktion af glucosinolater i kartoffelplantens top ventes at øge det generelle beskyttelsesniveau, og kan dermed forlænge holdbarheden af andre former for resistens. Det er svært at forudsige hvor mange år, der går, før vores genmodificerede kartoffelplanter kan komme ud på de virkelige marker, fordi der gælder så mange særlige regulativer, når der er tale om en genmodificeret plante. Blandt bekymringerne er risiko for at GM-planter krydser med beslægtede planter så GMO og ikke-gmo blandes Figur 3. Den lille ukrudtsplante gåsemad (Arabidopsis thaliana) er planteforskernes yndlingsmodelplante. Med sit lille genom var gåsemad den første planteart, hvis genom blev sekventeret. Gåsemad tilhører korsblomstfamilien, og mht. opklaringen af glucosinolatbiosyntesen har det været en stor fordel, at sekvensen for alle generne har været tilgængelig siden december Figur 4. Med hjælp fra Danida blev de økonomiske forudsætninger for samarbejdet med Peru etableret, og i juli 2004 kom peruvianske Fernando Geu-Flores til Danmark og blev ansat som PhD-studerende på projektet. 4 Januar 2014

5 Boks 1. Glucosinolater bioaktive naturstoffer Planter har gennem evolutionen udviklet en række forsvarsstoffer mod planteædere og sygdomme. Plantearter fra kålfamilien danner over 100 forskellige glucosinolater sennepsolier (glucosinolater), hvoraf mange smager skarpt. For eksempel er det glucosinolater, der gør peberrod og wasabi til potente smagsgivere. Nogle glucosinolater har sundhedsfremmende effekt enten direkte eller via nedbrydningsprodukter, der dannes i kroppen. Det gælder bl.a. glucoraphanin, som findes i høj koncentration i broccoli. Alle glucosinolater er ß-thioglucosid-Nhydroximinosulfater og dannes ud fra aminosyrer. Benzylglucosinolat, som findes i mashuaplanten, syntetiseres ud fra aminosyren phenylalanin. Ved hydrolyse, som katalyseres af en ß-thioglucosidase kaldet myrosinase, omdannes glucosinolater vha. Lossen-omlejringer til en lang række stoffer, dog oftest isothiocyanater og nitriler. Glucosinolater, eller snarere deres hydrolyseprodukter, er planteforsvarsstoffer og er med til at beskytte planterne mod både mikroorganismer og skadedyr. I landbruget indgår glucosinolatproducerende afgrøder, som f.eks. raps, i sædskiftet for at bryde sygdomsfremkaldende mikroorganismers livscyklus. Raps og andre Brassica-afgrøder dyrkes også som forafgrøde eller efterafgrøde, som pløjes ned i jorden. Her virker glucosinolaterne som biofumiganter, der bekæmper jordbårne patogener. For mennesket er glucosinolater kendt for deres kræftforebyggende egenskaber, f.eks. i broccoli, samt for deres skarpe smag i sennep og peberrod. Studier af glucosinolater er således relevante både i miljøog produktionsmæssige samt sundhedsmæssige og kulinariske sammenhænge. På Københavns Universitet er der stolte traditioner, når det handler om identifikation af biosynteseveje for bioaktive naturstoffer som glucosinolater og cyanogene glucosider i planter. Det har vist sig, at transportvejene er ligeså vigtige at få opklaret, så man kan få planterne til at udtrykke og lagre forsvarsstofferne i de væv, hvor de gør gavn i stedet for at transportere dem til de dele af planten, hvor stofferne er til gene for mennesker og/eller dyr. Biosyntesevejen for benzylglucosinolat. Boksen angiver nyligt identificerede mellemprodukter. R=benzyl. sammen. Det har vi taget hensyn til, for de GM-kartofler, som vi er med til at udvikle, er han-sterile. Det vil sige, at deres pollen ikke kan befrugte andre planter. Det vil sikre, at de ikke vil sprede de nytilførte gener til andre planter. Europæisk træghed I Europa har træghed i beslutningsprocesserne og generel modvilje mod GM-afgrøder i befolkningen bevirket, at GMafgrøder stort set ikke dyrkes. De vinder dog indpas på verdensplan. I 2012 dyrkede over 17 millioner landmænd fra 28 lande 170 millioner hektar med GM afgrøder. Hvis man sammenligner de genetiske ændringer hos en genmodificeret plante med en plante, der er blevet forædlet på klassisk vis - enten med kemikalier eller ultraviolet bestråling - så er der sket mange flere genetiske ændringer i den klassisk forædlede (eller rettere mutationsforædlede) plante i forhold til den genmodificerede. Men klassisk forædlede planter møder sjovt nok slet ingen modstand. Vi oplever at der blandt unge er stigende forståelse for, at GM-afgrøder kan blive vigtige elementer i et bæredygtigt landbrug, hvor godt landmandskab kombineres med de bedst egnede sorter. Endnu dyrkes fortrinsvis GMafgrøder, der er resistente overfor et ukrudtsmiddel eller visse insekter, men afgrøder med et bredere spektrum af nyttige egenskaber er på vej. Referencer og videre læsning Møldrup, ME, Geu Flores, F, de Vos, M, Olsen, CE, Sun, J, Jander, G & Halkier, BA 2012, of benzylglucosinolate in tobacco provides proof-of-concept for dead-end trap crops genetically modified to attract Plutella xylostella (diamondback moth) Plant Biotechnology Journal, vol 10, nr. 4, s , Møldrup, ME, Geu Flores, F, de Vos, M, Olsen, CE, Sun, J, Jander, G & Halkier, BA 2012, of benzylglucosinolate in tobacco provides proof-of-concept for dead-end trap crops genetically modified to attract Plutella xylostella (diamondback moth) Plant Biotechnology Journal, vol 10, nr. 4, s , Geu Flores, F, Olsen, CE & Halkier, BA 2009, Towards engineering glucosinolates into non-cruciferous plants Planta, vol 229, nr. 2, s Denne artikel er produceret med støtte af Undervisningsministeriets udlodningsmidler 5 Januar 2014

Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater

Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater Hussam Hassan Nour-Eldin Lektor DynaMo Grundforskningscenter Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Plantekongres Herning 2013 Raps udgør

Læs mere

Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter

Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter Plantekongres 2012-10. januar 2012 Session E3 Planters eget forsvar overfor insekter Vinterkarse producerer forsvarsstoffer mod insekter H H Vera Kuzina Poulsen, Postdoc vkp@life.ku.dk http://www.ecogenomics.life.ku.dk/

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere

Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere Lektor Thure P. Hauser Institut for Jordbrug og Økologi Københavns Universitet tpha@life.ku.dk www.ecogenomics.life.ku.dk Hvad er specielt

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til Det er nu tilladt at dyrke genmodificerede (GM) afgrøder. Allerede næste år kan danske landmænd høste deres første udbytte. Det har været benhårdt lobbyarbejde

Læs mere

Når maden får bid! Senneppens historie Indholdsstoffer i sennep. v/ Elisabeth Falk Gudhjem Mølle, 7. december 2011

Når maden får bid! Senneppens historie Indholdsstoffer i sennep. v/ Elisabeth Falk Gudhjem Mølle, 7. december 2011 Når maden får bid! Senneppens historie Indholdsstoffer i sennep v/ Elisabeth Falk Gudhjem Mølle, 7. december 2011 Senneppens historie RUNKESENNEP Bornholmsk sennep INGREDIENSER: 3 spsk gul sennep 3 spsk

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt

Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt Interview med Lektor Kirsten Jørgensen, Instituttet

Læs mere

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Hvad kan vi i forskningen? Nye

Læs mere

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020 Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning

Læs mere

Samfundsøkonomiske virkninger af et dansk nationalt forbud mod dyrkning af GMafgrøder

Samfundsøkonomiske virkninger af et dansk nationalt forbud mod dyrkning af GMafgrøder university of copenhagen Samfundsøkonomiske virkninger af et dansk nationalt forbud mod dyrkning af GMafgrøder Gylling, Morten Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

Almindelig gåsemad. - modelplante nr. 1. planteforskning.dk Modelplanter

Almindelig gåsemad. - modelplante nr. 1. planteforskning.dk Modelplanter Almindelig gåsemad - modelplante nr. 1 En lille enårig plante er blevet yndlingsobjekt for tusindvis af planteforskere verden over. Dens arvemasse er sekventeret, og de fleste af dens gener er identificeret.

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Forbedring af næringsværdien af kassava

Forbedring af næringsværdien af kassava Forbedring af næringsværdien af kassava Kirsten Jørgensen, Susanne Jensen, Evy Olsen, Charlotte Sørensen, Rubini i Kannangara and Birger Lindberg Møller. Slide 1 Kassava er den tredie vigtigste afgrøde

Læs mere

Nye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016

Nye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016 Nye og traditionelle metoder i planteforædling Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016 12-10-2016 2 Traditionel forædling Vælge forældrene Krydse forældrene Selektere

Læs mere

Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet

Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet Karina Knudsmark Jessing (jessing@plen.ku.dk) Postdoc Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Sektion for Miljøkemi og Fysik Planter producerer bioaktive

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO Økonomisk analyse 4. juni 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne efterspørger mere viden om GMO En spørgeskemaundersøgelse foretaget

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07117/Dep sagsnr: 25735 Den 16. april 2014 FVM 269 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Prof. Svend Christensen, institutleder Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Link:

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Peter Stougaard og Charlotte Frydenlund Michelsen* Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Genetik og Mikrobiologi

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 66 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/Foder/JLP/Fødevarestyrelsen/HBO Sagsnr.: PD 09-2221-000010/FVST 2009-20-24-00780/Dep.

Læs mere

Sorghum - Afrikas korn

Sorghum - Afrikas korn Sorghum - Afrikas korn Kornarten sorghum (Sorghum bicolor) har sin oprindelse i Afrika og tåler varme og tørke langt bedre end andre kornarter. Hvis artens genetiske potentiale udnyttes bedre, kan sorghum

Læs mere

Foto: Jesper Rasmussen

Foto: Jesper Rasmussen KAPITEL 3 ØKOLOGISKE OG KONVENTIONELLE DYRKNINGSSYSTEMER Der er mange forskellige måder at dyrke planter på. Afhængig af hvordan jordbrugeren tilfører næringsstoffer til jorden, om der bruges pesticider

Læs mere

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 208 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 208 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 208 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 19. januar 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress

Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Projektansvarlig LKF, Grindstedvej 55, 7184 Vandel web-adresse: lkf@lkfvandel.dk Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, hgk@lkfvandel.dk

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0815 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Den 25. januar 2008 FVM 493 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Dep sagsnr.: 26518 Den 16. juni 2014 FVM 293 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens

Læs mere

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden?

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Vestermølle Tirsdag den 29. januar 213 Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk Indhold

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Produktion af det bio-aktive stof fra broccoli i gær

Produktion af det bio-aktive stof fra broccoli i gær Produktion af det bio-aktive stof fra broccoli i gær Broccoli er sundt, det ved de fleste. Mange er tilmed klar over, at broccoli kan forebygge visse former for kræft. Alligevel spiser den brede befolkning

Læs mere

Foto: Hans Christian Asmussen, NATiON

Foto: Hans Christian Asmussen, NATiON KAPITEL 7 MILLIARDER KAN BLIVE MÆTTE Siden afslutningen af den grønne revolution i 1980 erne har den globale produktion af fødevarer været tilstrækkelig til at dække den enkelte verdensborgers behov. Det

Læs mere

4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens

4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens 1 Kulhydratstofskiftet 2 Blodsukker og diabetes 3 Skovøkologi og succession 4 Plantenæringsstoffer og symbiose 5 Molekylærbiologiske metoder 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler 7 Nervesystemet 8

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Monstermad Frankenstein mad!

Monstermad Frankenstein mad! GMO hvad gør vi nu? Anna Haldrup Institut for Plantebiologi og Bioteknologi LIFE Københavns Universitet Herning Kongrescenter, 21. oktober, Dansk Svindeproduktion Dias 1 Monstermad Frankenstein mad! Dias

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

Borgerjuryens slutdokument

Borgerjuryens slutdokument Borgerjuryens slutdokument Dette slutdokument rummer de afstemningsresultater, en borgerjury på 16 lægfolk er nået frem til efter i fire dage at have drøftet fordele og ulemper ved nye gensplejsede medicinindustri-

Læs mere

Økologiske og konventionelle dyrkningssystemer

Økologiske og konventionelle dyrkningssystemer kapitel 3 Økologiske og konventionelle dyrkningssystemer Der er mange forskellige måder at dyrke planter på. Afhængig af hvordan jordbrugeren tilfører næringsstoffer til jorden, om der bruges pesticider

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./departementet 3.1/2.1 Sagsnr.: 8674 Den 28. januar 2011 FVM 857 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 8.10.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0281/2010 af Marie Moritz, tysk statsborger, om dyrkningen af den genetisk modificerede kartoffelsort

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 21197 Den 1. juli 2013 FVM 169 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Bioteknologi visioner og muligheder

Bioteknologi visioner og muligheder Bioteknologi visioner og muligheder Forskningsprofessor Preben Bach Holm, Afdeling for Plantebiologi, Danmarks JordbrugsForskning Indledning Planteavlen står i dag over for en række store udfordringer.

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Landbrugets globale *47 udvikling

Landbrugets globale *47 udvikling Landbrugets globale *47 udvikling Den globale udvikling for et bæredygtigt landbrug, der skal producere nok mad, energi og industriråvarer til en stadig markant stigende verdensbefolkning Henning Otte

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2010-20-24-02237/Dep sagsnr: 21019 Den 3. juni 2013 FVM 150 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2012-20-24-03834/Dep. sagsnr. 15353 Den 25. april 2012 FVM 027 GRUNDNOTAT TIL

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Birgit Jensen Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Hvad er mikrobiologisk plantebeskyttelse? Brug af gavnlige

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Baggrund Direktiv 2009/128/EC kræver at alle landmænd følger de 8 principper

Læs mere

Bakteriers immunsystem

Bakteriers immunsystem FORSKNING 25 Bakteriers immunsystem åbner døren til en ny æra for biologien Bakteriers immunforsvar mod virus kaldet CRISPR-Cas viser vejen til en teknologi, der rummer et enormt potentiale indenfor bioteknologien.

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Fødevareinstituttet, DTU Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering

Fødevareinstituttet, DTU Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 393 Offentligt Fødevareinstituttet, DTU Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Til Fødevarestyrelsen Kontoret

Læs mere

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050?

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Landboforeningen Odder-Skanderborg

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 317 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6. kontor / Sagsnr.: 2004-20-24-01595 Dep. sagsnr. 14890 Den 7. april 2009 FVM 649 NOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den februar 2010.

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den februar 2010. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 142 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper MAD. Skov KLIMA JORD HANDEL. 1 CARE Danmarks arbejde. Foto: Nepal / CARE - / Lucy Beck

Bæredygtig. Spare og låne grupper MAD. Skov KLIMA JORD HANDEL. 1 CARE Danmarks arbejde. Foto: Nepal / CARE - / Lucy Beck AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov MAD KLIMA JORD HANDEL Foto: Nepal / CARE - / Lucy Beck 1 OM CARE DANMARK Fattigdom og klimaforandringer truer hver dag millioner af mennesker og deres

Læs mere

Scenarios for co-existence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture

Scenarios for co-existence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture Scenarios for coexistence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture A synthesis report prepared by AnneKatrin Bock, Karine Lheureux, Monique LibeauDulos, Hans Nilsagård,

Læs mere

Nedenfor ses de færdigheds- og vidensmål, der dækkes ved arbejdet med forløbet.

Nedenfor ses de færdigheds- og vidensmål, der dækkes ved arbejdet med forløbet. Grønne erhverv Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Hvor kommer maden fra, og hvordan bliver den produceret? Hvad ligger forud for, at flæskestegen lander i supermarkedets køledisk? Forløbet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Ekstrakter - rammebevillinger

Ekstrakter - rammebevillinger Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 65 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./lbar/bicb/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-24-01684/Dep. sagsnr. 7743

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange

Læs mere

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Produktionen af hvede i EU-27 stiger med 2,2 millioner tons, udbytterne under hvedehøsten er større end forventet i Frankrig

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2012-29-221-01386/Dep. sagsnr. 16926 Den 31. august 2012 FVM 063 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

INSEKTER SOM PROTEINKILDE

INSEKTER SOM PROTEINKILDE INSEKTER SOM PROTEINKILDE Lars Lau Heckmann, Teknologisk Institut Plantekongres 17-18. jan. 2017 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne brødføde verden i

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Befolkning Folketallet har været stigende fra 1990 til, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Den 1. januar boede der 183.912 personer i Odense Kommune, svarende til 3,5 procent af hele danmarks

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 2015-29-22-01052 / 2015-8907 Den 9. oktober 2015 MFVM 437 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere