MARTS National naturvidenskabsstrategi. Undervisningsministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MARTS National naturvidenskabsstrategi. Undervisningsministeriet"

Transkript

1 MARTS 2018 National naturvidenskabsstrategi Undervisningsministeriet

2

3 MARTS 2018 National naturvidenskabsstrategi Undervisningsministeriet

4

5 3 NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI 2018 Indhold Forord 5 Indsatsområde 1: Styrket motivation og faglig fortælling 9 Indsatsområde 2: Fagligt og didaktisk endnu dygtigere lærere i naturvidenskab 11 Indsatsområde 3: Kontinuerlig faglig fornyelse af naturvidenskabelige fag 15 Indsatsområde 4: Styrket talentudvikling og nye teknologiske muligheder 19 Indsatsområde 5: Lokal prioritering, faglige netværk og samarbejde 21 Langsigtede ambitioner 23

6 NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI Vi har brug for børn og unge, der har dybe kundskaber inden for naturvidenskab, og som kan omsætte deres viden til resultater, produkter og løsninger.

7 5 NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI 2018 Forord Naturvidenskab er en vigtig nøgle Naturvidenskab er over alt og i alt. Uanset om vi går en tur i skoven, laver mad, går til lægen, kører bil eller tager et bad. Naturvidenskab er i fortiden, i nutiden og ikke mindst i fremtiden. Vi lever i en verden, hvor den teknologiske udvikling går stærkt, hvor vi ser globale klimaforandringer, hvor fedmeepidemier og mange forskellige kræftformer truer vores sundhed, og hvor vi har brug for at handle, men samtidig tænke os godt om. Vi har brug for børn og unge, der har dybe kundskaber inden for naturvidenskab, og som kan omsætte deres viden til resultater, produkter og løsninger. Nogle danske børn og unge har stor interesse for naturvidenskab. Flere elever klarer sig godt i naturvidenskabelige fag, og flere vælger en naturvidenskabelig uddannelse. Det er en udvikling, vi skal dyrke og styrke. I Danmark skal vi prioritere at være med helt forrest, når det gælder om at give de kommende generationer en solid naturvidenskabelig viden og dannelse. Naturvidenskab og teknologi er en vigtig nøgle til Danmarks fortsatte vækst og velfærd. Og så er naturvidenskab en spændende vej at gå for hver enkelt ung, der vælger at uddanne sig inden for området og senere omsætte sin viden på arbejdsmarkedet i Danmark og i hele verden. Vi kan ikke konkurrere på lige vilkår med for eksempel Kina eller USA. Disse lande vil også i fremtiden have flere ingeniører, biokemikere og programmører, som er villige til at arbejde for en langt lavere løn. Til gengæld har vi i Danmark tradition for at have en befolkning og en arbejdsstyrke, der gennem et stærkt uddannelsessystem opnår dannelse, er omstillingsparate, selvstændige, fagligt dygtige, kreative og kritisk tænkende. Men det kommer ikke af sig selv. Alle disse dyder skal holdes ved lige og hele tiden udvikles og fornys. Den dybe, grundlæggende faglighed og fokus på dannelse har brug for at blive styrket, ikke mindst inden for naturvidenskab. Noget, der er helt afgørende for at skabe og bevare en interesse for naturvidenskab, er at starte, mens børnene er små. Små børn er nysgerrige og videbegærlige. Når vi starter tidligt, giver det et godt udgangspunkt til at bygge oven på og langsomt øge sværhedsgraden og kompleksiteten. Undervisningen i naturvidenskabelige fag skal være mere motiverende og have en tydelig relation til det omgivende samfund. Det kan for eksempel ske gennem et tæt samarbejde med virksomheder, hvor elever kan prøve kræfter med aktuelle problemstillinger og udvikling af løsninger. Det kan skabe en bedre sammenhæng mellem teori og praksis. Det er hensigten, at strategien skal give en retning for den udvikling. Den viden, vi som samfund har opbygget gennem generationer, skal de kommende generationer stå på i deres ageren i uddannelse, job og fritid og flere skal have lyst til at gå den naturvidenskabelige vej. Det kræver, at eleverne bliver fagligt dygtige og lærer de grundlæggende elementer i de enkelte naturvidenskabelige fag. Vi har brug for en stærk, national fortælling om, hvorfor naturvidenskabelig viden og dannelse er spændende og vigtig. Vi skal have flere rollemodeller, som de unge kan spejle sig i, og vi skal have fokus på uddannelse og efteruddannelse af lærere, så de fagligt og didaktisk er endnu dygtigere til at formidle og videregive den naturvidenskabelige viden. Og så skal der være en tydeligere rød tråd helt fra grundskolen og op gennem uddannelsessystemet, så vi vækker den naturvidenskabelige interesse hos alle og bevarer og udbygger den hele vejen. Med denne strategi udpeger regeringen en række konkrete indsatsområder, som skal styrke interessen for naturvidenskab på langs og tværs i vores uddannelsessystem og som ligger i forlængelse af regeringens indsatser med Disruptionråd, Strategi for Danmarks digitale vækst samt en Teknologipagt. Vi skal gribe den stigende nysgerrighed for naturvidenskab blandt børn og unge og give udviklingen et godt skub videre i den rigtige retning. Baggrund for strategien Arbejdet med en national naturvidenskabsstrategi udspringer af Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser, som blev indgået i juni I aftalen står: I samarbejde med interessenter skal der laves en naturvidenskabsstrategi, der sikrer bedre sammenhæng mellem den naturvidenskabelige undervisning i folkeskolen, i gymnasiet og på de videregående uddannelser, ligesom koblingen til og samarbejdet med erhvervslivet skal styrkes. Som led i forberedelsen af udspillet har der været nedsat en strategigruppe med centrale interessenter og videnspersoner samt en rådgivningsgruppe. Begge grupper har bistået undervisningsministeren med forslag til naturvidenskabsstrategien.

8 NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI Den nationale naturvidenskabsstrategi skal styrke den naturvidenskabelige almendannelse, viden og interesse. Udfordringsbilledet På baggrund af forarbejdet til en strategi for naturvidenskab i uddannelsessystemet skitseres dette udfordringsbillede: Der er stadig en del børn og unge, der mangler motivation for naturvidenskab og for at vælge naturvidenskabelige uddannelser Der mangler en udbredt fælles forståelse af naturvidenskabs store betydning, og der savnes bredt kendskab til de bærende naturvidenskabelige principper Der mangler mål for, hvilke kompetencer børn og unge skal opnå inden for digital teknologi, ligesom progressionen i målene for undervisningen i naturfag og naturvidenskab kan styrkes Der mangler fokus på elevernes opnåelse af dyb faglighed i de enkelte naturvidenskabelige fag samt praksisfaglighed gennem blandt andet arbejdet med virkelighedsnære problemstillinger. Der mangler fokus på faglokaler og udstyr og udnyttelse af nye teknologiske muligheder, som skal understøtte det undersøgende arbejde i fagene Der mangler fokus på de dygtigste elever, og på at talentindsatsen når ud til alle skoler Der er manglende sammenhæng og svage overgange i den naturvidenskabelige uddannelse på langs i uddannelseskæden Der er et behov for en solid naturvidenskabelig og fagdidaktisk uddannelse af lærere i naturvidenskab og stærkere fagdidaktiske miljøer på uddannelsesinstitutionerne Der mangler lokal forankring af indsatser i forhold til undervisningen i naturfag og naturvidenskabelige fag samt effektive og udbytterige faglige praksisfællesskaber, netværk og skole-virksomhedssamarbejder.

9 7 NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI 2018 Strategiens konkrete indsatsområder På baggrund af det samlede udfordringsbillede har regeringen formuleret fem indsatsområder, som vil blive beskrevet nærmere i det følgende. 1. Styrket motivation og faglig fortælling 2. Fagligt og didaktisk endnu dygtigere lærere i naturvidenskab 3. Kontinuerlig faglig fornyelse af naturvidenskabelige fag 4. Styrket talentudvikling og udnyttelse af nye teknologiske muligheder 5. Lokal prioritering, faglige netværk og samarbejde. Målsætninger Der opstilles i strategien to nationale målsætninger: Flere børn og unge skal interessere sig for naturfag i folkeskolen samt vælge naturvidenskabelige gymnasiefag og erhvervsfaglige STEM-uddannelser* Flere børn og unge skal være meget dygtige i naturvidenskabelige fag og erhvervsfaglige STEM-uddannelser. *STEM betegner kompetencer indenfor Science, Technology, Engineering and Mathematics og anvendes i relation til ervervsuddannelser, mens naturfag og naturvidenskabelige fag anvendes i forhold til folkeskole og gymnasiale uddannelser.

10

11 9 NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI 2018 Indsatsområde 1: Styrket motivation og faglig fortælling Børn og unge skal have kendskab til de bærende principper i naturvidenskaben, og principperne skal løbe som en rød tråd i undervisningen på langs i uddannelsessystemet. Dannelse er også naturvidenskabelig. For når det drejer sig om de helt konkrete ting i tilværelsen, er naturvidenskab uomgængelig for oplysning og frugtbar offentlig debat. Det bør være en del af børn og unges dannelse og uddannelse, at de kender til de store naturvidenskabelige gennembrud. Der skal være mere tydelighed om de store naturvidenskabelige fortællinger. Det kan være synet på verdensbilledet, den teknologiske udvikling og sygdomsbehandling. Og der er brug for, at unge får flere billeder af uddannelses- og karrieremuligheder inden for det naturvidenskabelige felt, også naturvidenskab som grundlag for den teknologiske og digitale udvikling. Det vil regeringen gøre: A) Bærende naturvidenskabelige principper og store fortællinger om naturvidenskab Børn og unge skal have kendskab til de bærende principper i naturvidenskaben, og principperne skal løbe som en rød tråd i undervisningen på langs i uddannelsessystemet. En slags Naturvidenskabens ABC, som er tilpasset hvert trin i uddannelsessystemet. Her skal børn og unge både møde store fortællinger om naturvidenskab og stifte bekendtskab med videnskabsfolk, som kan være rollemodeller og en inspirationskilde. De store fortællinger skal trække på international viden og erfaringer og sætte lys på, at det moderne samfund i høj grad er baseret på naturvidenskabelige opdagelser, og at der kommer stadig nye opdagelser, som har betydning for udviklingen inden for eksempelvis teknologi og sundhed. De store fortællinger skal formidles gennem righoldigt inspirationsmateriale målrettet elever og lærere. B) Nationale kampagner om den store fortælling Flerårige kampagner skal sætte fokus på naturvidenskabens spændende og forunderlige verden og være med til at skabe interesse for naturvidenskab og teknologi. Kampagnerne skal også give en generel forståelse af naturvidenskabens betydning for samfundsudviklingen og for dannelsen. Kampagnerne kan have forskellige formater: hjemmeside, debatmøder, konkurrencer, undervisningsmaterialer og aktiviteter på de sociale medier. Indholdet i kampagnerne vil blandt andet sætte fokus på portrætter af rollemodeller, markeringer af videnskabsfolk eller succeshistorier fra erhvervslivet, der bygger på naturvidenskabelige erkendelser. Målgruppen tæller både forældre, elever, studerende, lærere og pædagoger.

12 NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI

13 11 NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI 2018 Indsatsområde 2: Fagligt og didaktisk endnu dygtigere lærere i naturvidenskab Regeringen ønsker at styrke læreruddannedes mulighed for at læse en kandidatuddannelse, der tager udgangspunkt i den nyeste forskning inden for naturvidenskab. En helt afgørende forudsætning for den gode undervisning er, at der er dygtige og engagerede lærere, som har den nyeste viden inden for deres fag. Men der kan være langt fra forskningsrapporter med ny, naturvidenskabelig viden til den daglige undervisning. Derfor skal lærerne i grundskolen og på ungdomsuddannelserne tilbydes kompetenceudvikling og i højere grad have støtte til at inddrage og omsætte ny viden i deres undervisningspraksis. Det vil regeringen gøre: A) Målrettet og løbende fagligt løft af grundskolelærere Lærerne i naturfag i grundskolen skal løbende styrke deres fagdidaktiske og fagfaglige udvikling. Kompetencerne hos nogle naturfagslærere i grundskolen kan forbedres, og viden og forskning skal i højere grad sættes i spil i undervisningen. Regeringen ønsker at sætte gang i en række initiativer, der skal gøre lærerne endnu dygtigere: Udvikling af e-læringsforløb, der skal inspirere lærerne og give mulighed for at genopfriske viden Videnspakker med formidling af naturfaglig og naturfagsdidaktisk forskning Dialog om, hvordan forskning fra universiteter og professionshøjskoler når mere systematisk ud til lærere i grundskolen En helt afgørende forudsætning for den gode undervisning er, at der er dygtige og engagerede lærere, som har den nyeste viden inden for deres fag. Kortlægning af udbuddet af efter- og videreuddannelse Professionshøjskolerne inviteres til at deltage i den arbejdsgruppe, der følger op på trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse Drøftelse med professionshøjskolerne om behovet for at styrke den pædagogiske diplomuddannelse for naturfagsvejledere.

14 NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI B) Styrket naturfaglig faglighed i uddannelse for grundskolelærere Ikke nok studerende har et tydeligt naturfagligt fokus i læreruddannelsen, og få skriver eksempelvis bachelorprojekter, der handler om naturfagene. Det er vigtigt, at unge med stærke kompetencer i og interesse for naturfag i tilstrækkelig grad søger læreruddannelsen. Regeringen vil derfor styrke kvaliteten af grunduddannelsen af lærerne gennem naturfaglige profillinjer. Desuden skal et forskningsog udviklingsprojekt om teknologiforståelse sættes i gang for at få den nyeste viden og de seneste praksiserfaringer bragt i spil på læreruddannelsen. Og så kan et prognoseredskab være med til at give indsigt i dækningen af fagkompetencerne i folkeskolen og kvalificere de studerendes valg af undervisningsfag på læreruddannelsen. Regeringen ønsker at styrke læreruddannedes mulighed for at læse en kandidatuddannelse, der tager udgangspunkt i den nyeste forskning inden for naturvidenskab samt naturfagenes didaktik og med forbindelse til naturfagsundervisningens praksis. Regeringen vil finansiere udvikling af en ny kandidatuddannelse samt en evaluering af, om de kandidatuddannede understøtter en styrket naturfaglighed i deres efterfølgende beskæftigelse. C) Undersøgelse af behov for STEM-rettede moduler i den pædagogiske diplomuddannelse Som et led i den seneste erhvervsuddannelsesreform skal der være praksisorienteret undervisning også i de almene grundfag som matematik, fysik og naturfag de såkaldte STEM-fag. Det betyder, at undervisningens indhold skal tilpasses den enkelte uddannelse. Denne undervisning varetages i stort omfang af faguddannede, som ikke nødvendigvis har en kernefaglig baggrund inden for grundfagene. En undersøgelse skal kortlægge det konkrete behov for et styrket udbud af efteruddannelse i STEM-fagene for lærere på erhvervsskolerne. Undersøgelsens resultater skal danne grundlag for en dialog mellem erhvervsskolerne og professionshøjskolerne om udvikling og udbud af STEM-rettede moduler i den pædagogiske diplomuddannelse for lærerne. D) Kompetenceudvikling af lærere på ungdomsuddannelserne Hvis eleverne på ungdomsuddannelserne skal blive dygtigere til de naturvidenskabelige fag, skal lærernes faglige og fagdidaktiske kompetencer have et løft. Det skal primært ske gennem netværk og videndeling. Der er gode erfaringer med etablering af faglige netværk i såvel skole- som fagregi. Det er derfor målet at udbyde kvalificeret facilitering af netværk inden for de naturvidenskabelige fag, med inddragelse af den nyeste viden på området. Det skal sikre, at der sker et løft af lærernes kompetencer.

15 Det er vigtigt, at unge med stærke kompetencer i og interesse for naturfag i tilstrækkelig grad søger læreruddannelsen.

16

17 15 NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI 2018 Indsatsområde 3: Kontinuerlig faglig fornyelse af naturvidenskabelige fag Teknologiforståelse handler om at få en dybere indsigt i, hvordan teknologien fungerer og hvilke byggeklodser, den består af. Alle fagområder udvikler sig med tiden. Nogle hurtigere end andre. Det gælder også for de naturvidenskabelige fag, og især den teknologiske udvikling betyder, at vi har brug for nye kompetencer i fremtiden. Der er derfor et behov for at få justeret og opdateret indhold og evalueringsformer i de naturvidenskabelige fag. Det vil regeringen gøre: A) Teknologiforståelse skal styrkes i folkeskolen Teknologiforståelse er mere og andet end at kunne bruge en tablet. Teknologiforståelse handler om at få en dybere indsigt i, hvordan teknologien fungerer og hvilke byggeklodser, den består af. Børn og unge skal blive dygtige til at udvikle og analysere it. De skal ikke kun være brugere, men også skabere af fremtidens teknologiske opfindelser. Folkeskolen spiller en helt central rolle i denne sammenhæng. Derfor vil regeringen sætte gang i et fireårigt forsøgsprogram. Forsøget skal afprøve forskellige modeller for, hvordan teknologiforståelse kan styrkes i folkeskolen og klæde skolerne på til en styrket indsats. Det skal blandt andet ske gennem kompetenceudvikling af lærerne, da der er tale om et nyt fagområde i folkeskolen. Forsøget skal give indblik i, om der skal oprettes et selvstændigt fag i teknologi, eller om indholdet skal integreres i udvalgte eksisterende fag. B) Forsøg med nyt evalueringsværktøj i naturfagene Bliver eleverne dygtigere til naturfagene? Og hvor skal der sættes stærkere ind i undervisningen? Dette er vigtigt at have et klart overblik over for at kunne tilrettelægge undervisningen rigtigt. Derfor vil regeringen gennemføre et treårigt forsøgsprogram med udvikling af et nyt evalueringsværktøj, der skal give øget viden om elevernes faglige styrker og udfordringer. Værktøjet skal både kunne bidrage til elevfeedback, lærerens tilrettelæggelse af undervisning, udvikling af undervisningspraksis i naturfagene og bidrage til en god overleveringskultur i forbindelse med overgange (for eksempel mellem trin og ved lærerskift). Det er centralt, at evalueringsværktøjet ikke indsnævrer lærernes frihed til at tilrettelægge undervisningen ud fra deres faglige vurdering. Forsøget skal afprøve flere evalueringsformer for at få en bredere tilgang til evaluering.

18 NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI Den faglige progression i undervisningen skal styrkes, og det faglige indhold i fagene skal udvikles i takt med, at fagene og omverden udvikler sig. C) Styrkelse af eksisterende digitale prøver i fysik/kemi, biologi og geografi Det er vigtigt, at prøverne i naturfagene undersøger elevernes faglighed i dybden. Der er et behov for, at prøverne styrkes. Derfor skal de eksisterende digitale prøver i de tre naturfag udvikles på forsøgsbasis med det formål, at eleverne prøves mere dybdegående og bredt fagligt. Forsøget kan blandt andet indebære en udvidelse af de eksisterende enkeltfaglige prøvers varighed og opgaveantal. Forsøget skal desuden bidrage til, at elevbesvarelserne fra prøven bliver mere brugbare for læreren. D) Nyt grundfag i teknologiforståelse på erhvervsuddannelserne Eleverne på erhvervsuddannelserne skal rustes bedre til at begå sig på et stadigt mere digitaliseret arbejdsmarked. Eleverne møder ny teknologi i deres praktikvirksomheder, og de skal lære at forholde sig til den digitale udviklings særlige udfordringer. Derfor skal der indføres et nyt grundfag, som de faglige udvalg kan vælge at lade indgå i erhvervsuddannelserne. Faget skal give mulighed for, at eleverne fra starten af uddannelsen får viden, færdigheder og kompetencer inden for det digitale område. Faget skal blandt andet aktivere elevernes kendskab til digitale teknologier fra deres hverdag og sætte det ind i en erhvervsfaglig kontekst, hvor de skal arbejde med kendte og nye teknologier, som kan bruges på arbejdsmarkedet. Ekspertgruppens arbejde skal som det første munde ud i en formulering af bærende naturvidenskabelige principper. E) Det faglige indhold på langt sigt Den teknologiske udvikling spiller naturligt ind på de naturvidenskabelige fag. Det betyder også, at den faglige progression i undervisningen skal styrkes, og det faglige indhold i fagene skal udvikles i takt med, at fagene og omverden udvikler sig. En ekspertgruppe skal udarbejde forslag til, hvordan den faglige progression i de naturvidenskabelige fag kan styrkes ud fra fokus på kernefaglighed, og hvordan det faglige indhold løbende kan udvikles samt vurdere eksisterende evaluerings- og prøveformer. Ekspertgruppen skal også se på, hvordan snitfladerne til matematik og digital teknologi kan indgå som elementer i undervisningen i naturvidenskabelige fag. Ekspertgruppens arbejde skal som det første munde ud i en formulering af bærende naturvidenskabelige principper. Principperne skal give retning for og konkretiseres i undervisningen i naturvidenskab på alle niveauer og derved give en rød tråd i undervisningen på langs i uddannelsessystemet, en Naturvidenskabens ABC tilpasset hvert uddannelsestrin i uddannelsessystemet.

19 17 NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI 2018 Eleverne på erhvervsuddannelserne skal rustes bedre til at begå sig på et stadigt mere digitaliseret arbejdsmarked.

20

21 19 NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI 2018 Indsatsområde 4: Styrket talentudvikling og nye teknologiske muligheder Regeringen vil finansiere et projekt, der skal give elever i grundskolen og på ungdomsuddannelser bedre adgang til og muligheder for at bruge virtuelle laboratorier i de naturvidenskabelige fag. Heldigvis er der mange børn og unge i Danmark, der er særligt dygtige til de naturvidenskabelige fag. Desværre er der en tendens til, at disse unge talenter savner udfordringer i grundskolen og på ungdomsuddannelser, og det kan betyde, at de mister interessen og motivationen for at udvikle og dyrke deres talent. Derfor skal vi styrke talentudviklingen inden for naturvidenskab. I forlængelse af dette er der behov for at udnytte de nye teknologiske muligheder for at bruge virtuelle laboratorier i undervisning til det undersøgende arbejde i naturvidenskabelige fag. Det vil regeringen gøre: A) Styrket talentudvikling i naturvidenskabelige fag Der er behov for at tage nye metoder i brug for at kunne udfordre de dygtigste elever og fastholde deres interesse for naturvidenskab. Men som det ser ud nu, kan det være svært for lærerne at udvikle disse elevers talent, blandt andet fordi de mangler de rigtige undervisningsmidler. Regeringen vil sætte gang i en indsats for at styrke talentudviklingen. Indsatsen vil bestå af udvikling af en række online undervisningsforløb til talentfulde elever i grundskolen og på gymnasiale uddannelser, udvikling af videnspakker om talentudvikling og styrkelse af eksisterende talentprogrammer. Desuden vil indsatsen bestå af et pilotprojekt med etablering af et mobilt laboratorium, hvor dygtige elever i grundskolen kan arbejde med nye teknologier og udstyr, som skoler ikke selv kan stille til rådighed. Undervisningsministeriet vil desuden tydeliggøre kriterierne for at blive godkendt som profilgymnasium. B) Understøtte adgang til virtuelt laboratorium Det er dyrt for den enkelte skole at købe og vedligeholde moderne og opdateret udstyr til undersøgende og eksperimenterende arbejde i naturvidenskabelige fag. Samtidig er det undersøgende og eksperimenterende arbejde i naturvidenskabelige fag en væsentlig del af fagenes metode, og det styrker elevernes motivation og forståelse i fagene. Regeringen vil finansiere et projekt, der skal give elever i grundskolen og på ungdomsuddannelser bedre adgang til og muligheder for at bruge virtuelle laboratorier i de naturvidenskabelige fag. Virtuelle laboratorier kan for eksempel understøtte arbejdet med bærende naturvidenskabelige principper og fortællinger. Laboratorierne skal fungere som en virtuel udstyrsbase, hvor man inden for fagene kan lave udforskende arbejde gennem udvalgte undersøgelser og eksperimenter samt generere data, som eleverne kan analysere i undervisningen.

22

23 21 NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI 2018 Indsatsområde 5: Lokal prioritering, faglige netværk og samarbejde Samarbejdet mellem skoler og virksomheder skal styrkes ved at etablere netværk med relevante og centrale aktører. Man kan sætte mange skibe i søen fra centralt hold for at styrke naturvidenskaben på uddannelsesinstitutionerne. Men en national naturvidenskabsstrategi er afhængig af, at målsætningerne også understøttes og prioriteres lokalt i kommuner, på skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner. Det vil regeringen gøre: A) Lokalt ejerskab, faglige netværk og ressourcepersoner Kommuner, skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner er ansvarlige for, at undervisningen i grundskole og ungdomsuddannelser har en høj faglig kvalitet, og at der er en god overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelser. Regeringen opfordrer til en række lokale initiativer: At kommunerne drøfter, hvordan den nationale naturvidenskabsstrategi kan understøttes kommunalt At kommunerne har en kommunal naturfagskoordinator At skoler har en naturfagsvejleder At gymnasier har en naturvidenskabskoordinator At erhvervsskoler har en faglig koordinator på tværs af naturvidenskabelige grundfag. Det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed, Astra, etablerer og driver en række faglige netværk for naturfagsvejledere og koordinatorer på området, der vil have fokus på understøttelse af kontinuerlig faglig udvikling og videndeling på og mellem uddannelsesinstitutioner samt i kommuner. B) Gennemgang og målretning af Astra Astra udvikler, samler og formidler viden og arbejder på at styrke netværk og understøtte relevant videndeling med det mål at skabe rammer for en optimal læring på skolerne. Flere forskellige faktorer påvirker centrets opgave og opgaveløsning i fremtiden. Undervisningsministeriet vil se på, hvordan Astra endnu bedre kan håndtere de aktuelle og fremtidige udfordringer inden for undervisningen i naturvidenskabelige fag i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. I den forbindelse vil der blive set på loven, herunder Astras formål og opgaver efter nylige sammenlægninger og i forlængelse af nærværende naturvidenskabsstrategi. C) Bedre samarbejde mellem skoler og virksomheder Naturvidenskab er ikke kun noget, der findes på grundskoler og gymnasiale uddannelser. Det er overalt i høj grad også i erhvervslivet. Derfor er det også vigtigt, at eleverne får et indblik i, hvordan der arbejdes med naturvidenskab på forskellige virksomheder. Det kræver, at der kommer en større grad af samarbejde mellem skoler og virksomheder, så eleverne får en større oplevelse af, hvad naturvidenskab kan bruges til. Samarbejdet mellem skoler og virksomheder skal styrkes ved at etablere netværk med relevante og centrale aktører, som kan facilitere og koordinere skole-virksomhedssamarbejdet. Desuden skal der udvikles inspirationsmaterialer og caseforløb.

24

25 23 NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI 2018 Langsigtede ambitioner Den nationale naturvidenskabsstrategi skal styrke den naturvidenskabelige almendannelse, viden og interesse. Den skal skabe en ny fælles national ramme og sikre sammenhæng, så indsatser, projekter og tiltag har en fælles retning. Kompetenceudvikling af lærere i naturvidenskabelige fag vil være et fokus i de kommende år. Vi har behov for mere konkret viden om behovet for kompetenceløft til grundskolelærere i naturfag. Derfor gennemfører vi en grundig analyse af dette, som vil være baggrund for regeringens drøftelser med relevante parter. Der kan også være behov for at se nærmere på, hvordan grunduddannelsen styrker lærernes faglige kompetencer, så de bliver godt klædt på til at give eleverne en dyb faglighed. Vi skal også blive bedre til at vise de forskellige karrieremuligheder for lærere. Vi skal blive bedre til at tiltrække de dygtigste lærere til den vigtige opgave, det er, at uddanne vores børn og unge og sikre, at de får en naturvidenskabelig dannelse og dybe kundskaber. Moderne og tidssvarende faglokaler er en tilbagevendende udfordring. Faglokaler er særligt nødvendige i de naturvidenskabelige fag, da lokalerne og udstyr ofte er en forudsætning for, at praktiske undersøgelser både bliver en del af undervisningen og kan gennemføres. Men den hastige teknologiske udvikling betyder, at der løbende er brug for udskiftninger og nyanskaffelser, og det kan være vanskeligt for folkeskolerne at følge med. Derfor vil vi i de kommende år følge udviklingen inden for Det er ambitionen, at strategien skaber en fælles retning og målsætning for udvikling inden for undervisning i naturvidenskabelige fag i årene, der kommer. områder som virtuelle laboratorier, men også undersøge, hvordan lokalesituationen er rundt om på landets folkeskoler. Strategien skal nu ud og vokse og leve på skoler og uddannelsesinstitutioner, i kommuner, blandt fonde og interesseorganisationer. Det er ambitionen, at strategien skaber en fælles retning og målsætning for udvikling inden for undervisning i naturvidenskabelige fag i årene, der kommer. Og det er ambitionen, at strategien løbende drøftes med centrale parter.

26 NATIONAL NATURVIDENSKABSSTRATEGI

27 Marts 2018 Såfremt spørgsmål kan henvendelse rettes til: Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Tlf. : mail: uvm@uvm.dk Isbn (pdf version) Isbn (trykt version) 2017/18:28 Design, omslag: e-types Foto: Flemming Leitorp Leitorp + Vadskær, Lars Andersen Publikationen kan hentes på naturvidenskabsstrategi

28 Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Tlf. :

Rådgivningsgruppen har under sit arbejde særligt drøftet og prioriteret, at børn og unges naturvidenskabelige dannelse skal styrkes.

Rådgivningsgruppen har under sit arbejde særligt drøftet og prioriteret, at børn og unges naturvidenskabelige dannelse skal styrkes. Rådgivningsgruppens anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi Nedenstående dokument er rådgivningsgruppens anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi. Baggrund Det fremgår af gymnasiereformen fra juni

Læs mere

Natur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET. Naturfag

Natur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET. Naturfag Natur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENT KÅRE RASBORG 1 Indhold Kompetencedækning og fagets status Forenklede fælles

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Sammen om naturvidenskab Anbefalingsrapporten set i sammenhæng med naturfagskompasset Warm-up: Hvis I nu skulle formulere anbefalinger til en national strategi... Hvad ville I så fokusere på? 13 forandringsteorier

Læs mere

Ledelse, der løfter naturfagsundervisningen

Ledelse, der løfter naturfagsundervisningen Ledelse, der løfter Naturfaglig kultur for skoleledere Ledelse, der løfter Det har vi lovet... Skoleledelsen har stor betydning, når det gælder udvikling af naturfaglige kulturer på skolerne. Koordinering

Læs mere

Regionalt naturfagskoordinatormøde. Nordjylland

Regionalt naturfagskoordinatormøde. Nordjylland Regionalt naturfagskoordinatormøde i Nordjylland 30. maj 2018 Trådløst netværk: Navn: AAU-1-DAY Adgangskode: nerf60jedi Hvorfor er vi her? Formål - Videndeling på tværs af kommunerne - at sætte fokus på

Læs mere

Digitale kompetencer og digital læring

Digitale kompetencer og digital læring Digitale kompetencer og digital læring National handlingsplan for de videregående uddannelser April 2019 Udgivet af Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel.: 3392 9700 ufm@ufm.dk www.ufm.dk Foto

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet

Nyt fra Undervisningsministeriet Nyt fra Undervisningsministeriet Big Bang konferencen 2019 Hvad skal vi omkring Fælles mål - Ny EMU Naturvidenskabsstrategien udvalgte initiativer Folkeskolens afgangseksamen vs. optagelseskrav Udfordringer

Læs mere

Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter

Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter 1. Indledning Et udkast til forslag til lov om et nationalt naturfagscenter har i perioden fra den 22. juni 2018 til den 27. august 2018

Læs mere

National indsats for talentfulde elever

National indsats for talentfulde elever National indsats for talentfulde elever National indsats for talentfulde elever Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet Fotograf: Jakob Dall, Ulrik Jantzen ISBN nr.:978-87-603-3217-3

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019

Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019 Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019 Velkommen! Baggrund og intentioner for naturvidenskabskoordinatorer og netværk Sidsel Hansen, Undervisningsministeriet Astra

Læs mere

Hvem står bag? n Teknologipagtens sekretariat er forankret i Fonden For Entreprenørskab. 8-OKT-18

Hvem står bag? n Teknologipagtens sekretariat er forankret i Fonden For Entreprenørskab. 8-OKT-18 Hvem står bag? n Bag teknologipagten står Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet, Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. n Teknologipagtens sekretariat er forankret

Læs mere

Børn, unge og science

Børn, unge og science Børn, unge og science Flere børn og unge med stærk sciencekapital VILLUM FONDEN ønsker at styrke børn og unges naturvidenskabelige og teknologiske dannelse og interesse. Kommende generationer skal rustes

Læs mere

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Science. strategi. for Esbjerg Kommune Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have

Læs mere

den kommunale indsats

den kommunale indsats den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en

Læs mere

Handlingsplan for teknologi i undervisningen

Handlingsplan for teknologi i undervisningen Handlingsplan for teknologi i undervisningen Handlingsplan for teknologi i undervisningen Fotos: Jens Hasse, chilifoto Ulrik Jentzen, Das büro Design og layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet,

Læs mere

*Det nationale naturfagscenter

*Det nationale naturfagscenter Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Hovedstaden Hvidovre 23. januar 2019 Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret

Læs mere

Nyt om naturfag Undervisningsministeriet

Nyt om naturfag Undervisningsministeriet Nyt om naturfag Undervisningsministeriet V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, LARS VOLF JENSEN LÆRINGSKONSULENTER I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENTER MADS JOAKIM SØRENSEN

Læs mere

*Det nationale naturfagscenter

*Det nationale naturfagscenter Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Midtjylland Skanderborg 24. januar 2019 Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Velkommen til Naturfagskoordinator møde i Region Syd Formiddagen i punkter Velkommen til nye natufagskoordinatorer og gæster, navneskilte, morgenbrød - og hvor er vi... Lidt om mig (medens I tygger) Gennemgang

Læs mere

Kompetencer til en teknologisk og digital fremtid

Kompetencer til en teknologisk og digital fremtid Kompetencer til en teknologisk og digital fremtid Behov for tekniske og digitale kompetencer Avanceret teknologi og digitale løsninger bliver i stigende grad en del af vores samfund og afgørende for erhvervslivets

Læs mere

Velkommen til det regionale koordinatormøde i Midtjylland

Velkommen til det regionale koordinatormøde i Midtjylland Velkommen til det regionale koordinatormøde i Midtjylland Anvisning til hjemmeopgave Svarene på nedenstående spørgsmål skrives på post-its(et svar pr. post-it) og placeres ved den relevante akse på naturfagskompasset

Læs mere

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og

Læs mere

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på

Læs mere

Hvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de?

Hvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de? Hvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de? Olga Trolle, konsulent, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU og Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter 13/09/2018

Læs mere

Velkommen til Regionalt koordinatormøde 30. maj 18 *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Velkommen til Regionalt koordinatormøde 30. maj 18 *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Velkommen til Regionalt koordinatormøde 30. maj 18 Program 12.00-12.30 Drop-ind frokost og uformel netværkstid 12.30-12.45 Velkomst og præsentation af program mv. 12.45-13:30 Videndeling om seneste nyt

Læs mere

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet. København, den 13. marts Aktstykke nr. 102 Folketinget Finansudvalget Aktstk.

Beskæftigelsesministeriet. København, den 13. marts Aktstykke nr. 102 Folketinget Finansudvalget Aktstk. Finansudvalget 2018-19 Aktstk. 102 Offentligt Aktstykke nr. 102 Folketinget 2018-19 102 Beskæftigelsesministeriet. København, den 13. marts 2019. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Ledelse, der løfter naturfagsundervisningen

Ledelse, der løfter naturfagsundervisningen naturfagsundervisning Mål for temadagen at skabe et fælles vidensgrundlag om naturfagsundervisning blandt skoleledere, naturfagskoordinatorer og lokale ressourcepersoner. at tydeliggøre sammenhæng mellem

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

*Det nationale naturfagscenter

*Det nationale naturfagscenter Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Sjælland Sorø. 30. januar 2019 Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret for at udvikle og styrke

Læs mere

INDHOLD. Forord 3. Naturfagstrategiens afsæt 5. Ambitionen 6. Mål med strategien 6. Målgruppe for naturfagstrategien 7

INDHOLD. Forord 3. Naturfagstrategiens afsæt 5. Ambitionen 6. Mål med strategien 6. Målgruppe for naturfagstrategien 7 INDHOLD Forord 3 Naturfagstrategiens afsæt 5 Ambitionen 6 Mål med strategien 6 Målgruppe for naturfagstrategien 7 STEAM Strategiens faglige pejlemærker 9 Forord Lyngby-Taarbæk Kommune har som ambition

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Aftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.

Aftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8. Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI

DIGITALISERINGSSTRATEGI DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Naturfagene åben skole skole-virksomhedssamarbejde og og/eller Netværksmøde for naturfagskoordinatorer i Region Nordjylland Aalborg, 1. juni 2017 Dagens program Vision Vores vision er at alle børn og unge

Læs mere

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Fremtidens Naturfaglige Lærere

Fremtidens Naturfaglige Lærere Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

*Det nationale naturfagscenter

*Det nationale naturfagscenter Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Syd Vejle 22. maj 2019 Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret for at udvikle

Læs mere

1 Videnpolitik

1 Videnpolitik 1 Videnpolitik 2019-2022 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige Visionen konkretiseres gennem Planog Udviklingsstrategien og politikkerne. Herved sikres, at der er en rød tråd fra

Læs mere

VIDENCENTER FOR SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE

VIDENCENTER FOR SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE PLUS NATURFAGSMARATON KLOGE HÆNDER KOMPETENCEUDVIKLING GIRLS DAY IN SCIENCE VIDENCENTER FOR SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE Tektankens hovedformål er, at børn og unge skal inspireres til at tage en uddannelse

Læs mere

Politik for engelsk i Helsingør Kommune

Politik for engelsk i Helsingør Kommune Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at

Læs mere

IT og digitalisering i folkeskolen

IT og digitalisering i folkeskolen 08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2012 13 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale Konkrete initiativer i 2012 13 Fortsat fokus på 95% målsætningen

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB Introduktion Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har med støtte fra Velux Fonden igangsat et toårigt projekt, der vil hjælpe med at inkludere og fastholde socialt udsatte

Læs mere

STRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT

STRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende

Læs mere

Vores Skole i et globalt perspektiv

Vores Skole i et globalt perspektiv Vores Skole i et globalt perspektiv Et politisk udspil Indledning Danmark oplever i disse år en række grundlæggende forandringer forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Disse

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Opslag af midler til forundersøgelse, udvikling og opstart af en kandidatuddannelse målrettet naturfagslærer i folkeskolen

Opslag af midler til forundersøgelse, udvikling og opstart af en kandidatuddannelse målrettet naturfagslærer i folkeskolen Notat Opslag af midler til forundersøgelse, udvikling og opstart af en kandidatuddannelse målrettet naturfagslærer i folkeskolen Ansøgningsfrist: Den 28. september 2018, kl. 12.00 1. Formål Regeringen

Læs mere

Årligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4%

Årligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4% Karakterkrav på i dansk og matematik på 4 for stx og 2 for hf Procentdel der ved optag ikke opfylder krav Årligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4% 2 566 370 1 2 2 Dette er en vurdering

Læs mere

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Skole- og familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Tak for ansøgningerne vedrørende Ungesporet

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Matematik i marts. nu i april

Matematik i marts. nu i april Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,

Læs mere

Kommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium

Kommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

LAD ELEVERNE LØSE FREMTIDENS PROBLEMER NU - MED DIGITAL DANNELSE I RYGSÆKKEN. Christine Antorini, direktør LIFE

LAD ELEVERNE LØSE FREMTIDENS PROBLEMER NU - MED DIGITAL DANNELSE I RYGSÆKKEN. Christine Antorini, direktør LIFE LAD ELEVERNE LØSE FREMTIDENS PROBLEMER NU - MED DIGITAL DANNELSE I RYGSÆKKEN. Christine Antorini, direktør LIFE 27.2.19 INVITER ELEVERNE MED TIL AT LØSE VERDENSMÅL LOKALT http://www.effekt.dk /regenvillages/

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Hvordan kan særlige initiativer bidrage til at styrke kommunens naturfaglige kultur? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Hvordan kan særlige initiativer bidrage til at styrke kommunens naturfaglige kultur? *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Hvordan kan særlige initiativer bidrage til at styrke kommunens naturfaglige kultur? Astras tre store events Naturvidenskabsfestival Unge Forskere Big Bang Astras tre store events Oplevelser der: gør

Læs mere

I Kommunens Børn- og Ungepolitik 2007 er et af delmålene for skolen, at der gøres en særlig indsats for naturfagsundervisningen.

I Kommunens Børn- og Ungepolitik 2007 er et af delmålene for skolen, at der gøres en særlig indsats for naturfagsundervisningen. Naturfagsstrategi for Kalundborg Kommune 2007-2014 DATO 23. marts 2007 JOURNAL NR. 326-2007-47264 SAGSANSVARLIG Susanne Boesen / Michael Rasmussen UNDERVISNING / UDVIKLING Kalundborg Kommune hører med

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22

Læs mere

Introduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:

Introduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder: Strategi 2019-2024 Introduktion Randers HF & VUC er en skole, der sigter efter at løfte kursister og elever til bedre muligheder og til at blive aktive samfundsborgere. Vi møder vores kursister og elever,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

Børne- og familiepolitikken

Børne- og familiepolitikken Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Velkommen til det regionale koordinatormøde i Midtjylland

Velkommen til det regionale koordinatormøde i Midtjylland Velkommen til det regionale koordinatormøde i Midtjylland Trådløst netværk: Navn: Innovest_Guest Adgangskode: innovest Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatorer er den eller de personer i en kommune, som

Læs mere

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår

Læs mere

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato: Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Fremtidens naturfag i folkeskolen

Fremtidens naturfag i folkeskolen MONA 2006 1 109 Fremtidens naturfag i Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte pr. 1. november 2005 et udvalg med opgaven at udarbejde et oplæg til regeringens handlingsplan for naturfagene i. Udvalget

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed

Læs mere