Hanne Reintoft, socialrådgiver og forfatter: Lisbeth Knudsen, tidligere nyhedsdirektør i DR: Lars Rohde, direktør, ATP:

Transkript

1 wijixggfik )''-

2 Ældre Sagen Nørregade København K CVR.nr Hjemstedskommune: København Bestyrelse Per Thestrup, landsformand Søren Rand, næstformand Eva Holm Christensen Tage Elkjær Frida Jensen Helge Jensen Bent Johansen Lis Leadbetter Lisse Trads Direktion Bjarne Hastrup, administrerende direktør Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Ældre Sagens Årsrapport 2006 Udgivet af Ældre Sagen, maj 2007 Illustrationer: Helene Ingerslev Hebsgaard Fotos er hentet fra Billed-Bladet Design og tryk: Datagraf Oplag: Publikationen er svanemærket Årets bedste rapportering Ældre Sagen modtog Diplom for bedste rapportering fra en mindre og mellemstor virksomhed 2006 for sin 2005-årsrapport. Prisen er stiftet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Dagbladet Børsen. Bedømmelseskomiteen fandt, at Ældre Sagens årsrapport for 2005 på en oplysende og overbevisende måde fortalte om de mange forskellige aktiviteter, der foregår i Ældre Sagens regi, og at rapporten gav et godt billede af, at man som medlem både støtter en god sag og samtidig kan få en række mere individuelle fordele. Øvrige rapporteringspriser blev tildelt store, kommercielle og internationale virksomheder som Carlsberg, SAS og Novo Nordisk. Det er ret usædvanligt, at en almennyttig forening og en frivillig-organisation som Ældre Sagen udpeges som vinder på dette felt.

3 Ældre Sagen udspringer af EGV (Ensomme Gamles Værn), der i 1910 blev stiftet af pastor Herman Koch som reaktion på udbredt nød og fattigdom blandt gamle. EGV stod for landsindsamlinger, en social-humanitær indsats, plejehjem, højskole med videre. EGV blev i midten af 1980 erne omdannet til EGV-Fonden, der i oktober 1986 stiftede Landsforeningen Ældre Sagen. Denne nye forening udsendte i januar 1987 et blad til samtlige husstande og opfordrede alle over 18 år, som støttede formålet, til at melde sig ind. Ældre Sagen modtog et Guiness Rekord Diplom for at være den hurtigst voksende forening med over nytegnede medlemmer på ét år. Indhold Årsberetning Afsnit 1. Et overblik over 2006 og et kig ind i Afsnit 2. Ældre Sagens formål og strategi 8 Afsnit 3. Interessevaretagelse og formidling af viden og holdninger Sundhed og pleje Økonomi Bolig og transport Arbejde Øvrig interessevaretagelse og formidling af viden 22 Afsnit 4. Hjælp, omsorg, støtte og nærvær 24 Afsnit 5. Viden, værktøjer og kompetencer 28 Afsnit 6. Mødesteder, aktiviteter og netværk 30 Afsnit 7. Kontante fordele 34 Afsnit 8. Medlemmer 36 Afsnit 9. Frivillige og medarbejdere Frivillige Medarbejdere 42 Afsnit 10. Internationalt samarbejde 43 Ledelsespåtegning 44 Den uafhængige revisors påtegning 45 Anvendt regnskabspraksis 47 Årsregnskab Resultatopgørelse for Balance pr. 31. december Pengestrømsanalyse 50 Noter 51

4 Årsberetning 2006 Afsnit 1 Et overblik Et overblik over 2006 og et kig ind i 2007 Medlemsfremgang i 2006 Vi kan se tilbage på 2006 som et år, der på stort set alle områder gav os de resultater, vi havde ambitioner om at nå. Efter en lidt behersket medlemsfremgang i 2005 har vi kunnet glæde os over, at medlemstallet i 2006 steg med ca fra til medlemmer. Gentegningsprocenten blev også i år næsten 97 pct. Vi glæder os over en så høj gentegning, fordi vi ser det som et tegn på stor loyalitet og tilfredshed blandt vores medlemmer. Undersøgelser fra slutningen af 2006 viser desuden, at vores medlemmer generelt er tilfredse med foreningen såvel som med medlemsbladet. Nedenstående strategiske barometer viser Ældre Sagens resultater på centrale områder, sammenholdt med de ambitioner vi havde for Vi finder, at der er grund til at være godt tilfredse, og har på en række punkter ambitioner om endnu bedre resultater i Vores økonomi i 2006 På den finansielle side er foreningens samlede udgifter steget med 5,8 pct. til 109,8 mio. kr. Udgifterne kan opdeles i tre kategorier. For det første de lokalt og regionalt relaterede udgifter, det vil sige udgifter, der hænger sammen med aktiviteterne i lokalkomiteerne og hos vores frivillige ude i landet. For det andet er der landsrelaterede udgifter, som går til indsamling af viden, udarbejdelse af analyser, interessevaretagelse over for eksempelvis Folketinget og andre aktiviteter, som vedrører det landsdækkende niveau. Og endelig er der medlemsrelaterede udgifter, som går til blandt andet servicering og hvervning af medlemmer. Fra 2005 til 2006 er de samlede indtægter steget med 10,3 pct. Strategisk barometer Område Målepunkt Resultat Ambition Resultat Ambition Medlemmer Antal medlemmer Min Min Genindløsningsprocent 96,9 % Min. 96 % 96,8 % Min. 96 % Gennemsnitlig medlemstilfredshed (på skala 1-5) 3,72 Min. 4,00 4,13 Min. 4,00 Medlemsblad Antal læsere af medlemsblad Min Min Gennemsnitlig tilfredshed med medlemsblad (på skala 1-5) - Min. 4,00 3,97 Min. 4,00 Rådgivning Antal rådgivninger Min Min Hjemmeside Antal unikke brugere på hjemmeside, pr. måned - Min Min Frivillige Antal frivillige Min Min Gennemsnitlig frivilligtilfredshed (på skala 1-5) 4,22 Min. 4,00 - Min. 4,00 Medarbejdere Gennemsnitlig medarbejdertilfredshed - Min. 4,00 - Min. 4,00

5 Årsberetning 2006 Vores indtægter består primært af medlemsindtægter, som består af kontingenter, der udgør 73 pct. af de samlede indtægter, samt lotteriindtægter der udgør 9 pct. Bidrag og tilskud udgør 14 pct., og øvrige indtægter 4 pct. Disse indtægter tilgår landsforeningen centralt. Vores komiteer har bruttoindtægter på 48,8 mio. kr., som især stammer fra de mange medlemsarrangementer med videre, hvor der indgår direkte betaling fra medlemmerne. Indflydelse og resultater En væsentlig del af vores formål er at skabe forbedringer i samfundet. Her kan vi glæde os over en række gode resultater i 2006, herunder forbedringer af vilkårene for pensionisterne med de laveste indkomster, permanent indførelse af gratis influenzavaccination for over 65-årige og en øget fokus på kvaliteten i den offentlige service. Arbejdsmarkedet er et område, vores samfund sætter stadig mere fokus på. Vi arbejder for, at man får mulighed for et langt og aktivt arbejdsliv uden aldersdiskrimination. Vi kan her glæde os over, at vi i vores arbejdsmarkedsprojekt fik uddannet omkring 800 forandringsagenter, 3 års oversigt Hovedtal i mio. kr Samlede indtægter 103,6 109,0 120,2. Der er anvendt således: Lokalt og regionalt relaterede udgifter 31,5 31,8 33,8 Landsrelaterede udgifter 42,2 45,9 49,1 Medlemsrelaterede udgifter 27,6 26,1 26,9 Samlede udgifter 101,3 103,8 109,8 Øvrige poster -0,9-2,4-7,4 Årets resultat 1,4 2,8 3,0 Aktiver 130,3 124,6 131,4 Egenkapital i alt 30,7 31,9 34,5 Antal ansatte i sekretariatet Antal ansatte i flexjob/skånejob m.v. i komitéer Medlemsantal ved årets udgang ) Inklusive timelønnede, omregnet til fuldtidsansatte (ATP-metoden)

6 Årsberetning 2006 Afsnit 1 Et overblik samt at vi har fået indsamlet megen værdifuld viden om, hvad man i praksis kan gøre på arbejdspladserne for at tiltrække og fastholde modne medarbejdere. Fornyelse i 2007 Fra 2007 ser det offentlige Danmark meget anderledes ud, med færre og større kommuner. Vi vil i Ældre Sagen i de næste to år arbejde med en ny og mere fleksibel foreningsstruktur. Det er vigtigt for os at kunne matche de nye kommuner, der uden tvivl bliver kraftcentre på ældre- og sundhedsområdet. Delegeretforsamlingen vedtog i november 2006 en strategi og et budget, der afspejler en enighed om, at vi vil være en forening, der ligger i overhalingsbanen og ikke inde i krybesporet. Det indebærer, at der i 2007 investeres i fornyelse og udvikling af Ældre Sagen på væsentlige områder: - En gennemgribende fornyelse af vores hjemmeside. - En ny og forstærket indsats over for danske arbejdspladser, via Ældre Sagen Erhverv. - Tilpasning af foreningen til ny kommunestruktur samt tiltrækning af nye generationer af frivillige. - Et samarbejde med den nye internationale netværksorganisation AGN (AARP Global Network). Udover disse helt nye satsninger vil vi naturligvis arbejde videre med mange af de eksisterende aktiviteter, der er nævnt i denne rapport. Styrket ledelse og styring Siden 2000 har vi løbende arbejdet på at styrke ledelsen og bruge foreningens ressourcer, så vi opnår de bedst mulige resultater for medlemmerne. Det har betydet initiativer som: Styrkelse af strategiarbejde og planlægning i sekretariatets ledelse. Udarbejdelse af forretningsplaner for sekretariatets afdelinger med klare mål for de enkelte områder. Årlig udarbejdelse af strategisk afrapportering. Kvartalsopfølgning i ledergruppen på projekter og større aktiviteter. Månedsopdelt budget. Målstyring. Projektstyring, herunder: - fælles projektlederkurser og projektstyringsværktøjer, samt sparring fra projektkoordinator - vurdering af projektideer ud fra organisationens samlede strategi. Derudover har vi i 2006 arbejdet på at optimere sekretariatets organisering og samarbejde, set i lyset af den nye strategi. Ældre Sagen har opbygget et forvaltningssystem, der bygger på vedtagne etiske retningslinier, en forsigtig budgettering baseret på en gennemarbejdet strategi samt en løbende budgetopfølgning. Herigennem sikres, at Ældre Sagen i den daglige drift har fokus på at udnytte sine ressourcer på en effektiv, produktiv og økonomisk forsvarlig måde, således at vi lever op til de krav om forvaltningsrevision, som er pålagt foreningen i forbindelse med modtagelse af offentlige midler.

7 1959 Karen Blixen rejste i 1959 til USA, hvor hun bl.a. var æresgæst ved Det Amerikanske Akademis årsfest. Billedet er taget i New York af Cecil Beaton i Frans Lasson, Clara Selborn: Karen Blixen en digterskæbne i billeder, Gyldendal

8 Årsberetning 2006 Afsnit 2 Formål og strategi Ældre Sagens formål og strategi Vi arbejder ud fra følgende værdigrundlag: Vi er en almennyttig organisation. Derfor skal vores kommercielle og forretningsprægede aktiviteter være en støtte til foreningens formål. Vi er uafhængige og neutrale i forhold til partipolitik og religion samt etnisk baggrund. Vi er medlemsorienterede vi lytter til nuværende og kommende medlemmers ønsker og behov med henblik på at tilpasse aktiviteter og tilbud, så vi skaber en organisation, de ønsker at støtte via deres medlemskab. Vi bygger på viden vi er veldokumenterede og troværdige. Vi anerkender, at mennesker er forskellige og derfor har forskellige behov vi vil bidrage til et mere nuanceret billede af aldring. Vi bruger indlevelse og dialog vi er villige til at udvikle os og blive klogere. Vi samarbejder på tværs, både frivillige og medarbejdere, i respekt for hvad andre bidrager med. Vi arbejder for følgende formål: Retten til at bestemme over egen tilværelse skabe sig et aktivt og meningsfuldt liv på egne betingelser deltage aktivt i samfundet skal gælde for alle voksne, uanset alder. Vi arbejder som forening for dette formål ved at tilbyde følgende til vores medlemmer, så de kan lægge styrke til deres alder: Vi skaber nye muligheder i samfundet og nedbryder barrierer gennem interessevaretagelse over for politikerne og erhvervslivet, samt ved at formidle viden om aldringens mangfoldighed over for samfundet. Du kan læse mere om dette i afsnit 3. Vi giver hjælp, omsorg, støtte og nærvær til mennesker, når de har behov for det. Det sker blandt andet via vores social-humanitære arbejde og vores medlemsrådgivning. Læs mere om dette i afsnit 4. Vi tilbyder viden, værktøjer og kompetencer til mennesker, der ønsker at blive klogere og træffe beslutninger, så de kan skabe sig et meningsfuldt liv på egne betingelser. Læs mere om dette i afsnit 5. Vi skaber mødesteder, aktiviteter og netværk for mennesker, der ønsker oplevelser, samvær, erfaringsudveksling eller læring. Dette sker blandt andet gennem de mange medlemsarrangementer i vores lokalkomiteer. Læs mere om dette i afsnit 6. Vi giver i samarbejde med en række virksomheder kontante fordele, så medlemmerne kan opleve en øget værdi af deres medlemskab. Læs mere om dette i afsnit 7. Vores medlemmer benytter i forskellig grad de ydelser og aktiviteter, Ældre Sagen tilbyder. Det hænger sammen med, at vi har en meget stor og bredt sammensat medlemsskare, der har forskellige behov og interesser og desuden befinder sig i forskellige faser i livet. Nogle nyder direkte fordel af medlemskabet her og nu. Det kan være, fordi man deltager i lokale medlemsarrangementer, har fordel af rabatterne hos vores samarbejdspartnere eller på en helt tredje måde direkte nyder godt af de ydelser, vi tilbyder. Andre betragter os som en slags forsikringsselskab: Man har ikke brug for vores ydelser lige nu men det kan jo være, at man i fremtiden kan få brug for rådgivning, opbakning, netværk eller andre af vores tilbud. Atter andre melder sig ind, fordi man ønsker at hjælpe andre man støtter en god sag. Med andre ord støtter man Ældre Sagen, fordi vi kæmper for et mere fleksibelt arbejdsmarked, arbejder for ordentlig pleje og omsorg til dem, der ikke længere kan klare sig selv eller fordi vi arrangerer motion for demente eller organiserer frivillige, der besøger ensomme mennesker. Ofte vil et medlem være drevet af flere af disse motiver, ligesom motiverne kan overlappe hinanden. En medlemsundersøgelse har vist, at det i meget høj grad er den gode sag, der både tiltrækker og fastholder vores medlemmer: Knap halvdelen nævner dette som den primære grund til medlemsskab.

9 Årsberetning 2006 Få flere muligheder/ støt en god sag Interessevaretagelse og formidling af information Få hjælp/støt en god sag Hjælp Omsorg Bliv lidt klogere Mød andre, oplev Få øget værdi af dit medlemskab Viden Værktøjer Kompetencer Mødesteder Aktiviteter Netværk Kontante fordele Mig selv her og nu Mig selv i fremtiden Andre Primære motivation for at være medlem Andel af medlemmer Jeg vil gerne støtte en god sag 46 % Jeg regner med at få gavn af Ældre Sagen en gang i fremtiden 28 % Jeg har gavn af Ældre Sagen lige nu 19 % Jeg har et ældre familiemedlem 1 % Andet/ved ikke 7 % I alt 100 % Kilde: Zapera: Motiver til medlemskab, oktober 2006 Ældre Sagens områder Andel af medlemmer, der nævner området blandt de tre vigtigste årsager til medlemskab Interessevaretagelse 80 % Medlemsrådgivning 61 % Det frivillige social-humanitære arbejde 46 % De lokale medlemsaktiviteter og arrangementer 40 % Medlemsbladet 29 % Medlemstilbud og fordele 26 % Andet 9 % Kilde: Zapera: Motiver til medlemskab, oktober 2006 Dette understøttes af, at det er områderne interessevaretagelse samt hjælp, omsorg og støtte i form af rådgivning og social-humanitært arbejde der nævnes hyppigst som årsag til medlemskab.

10 10 Årsberetning 2006 Afsnit 2 Formål og strategi Et nuanceret og dynamisk billede Familie & venner Bolig I nogle sammenhænge tales der om en meget sort-hvid opdeling i svage ældre og stærke ældre eller der tales om en slags automatik, hvor vi bliver svage, når vi bliver ældre. Vi ønsker et mere nuanceret, helhedsorienteret og dynamisk billede. Som vi ser det, afhænger ens muligheder for at skabe sig et aktivt og meningsfuldt liv af de ressourcer, man har til rådighed, og den livssituation man er i. Figuren viser forskellige dimensioner, som har betydning for ens livskvalitet og udfoldelsesmuligheder: Ens helbred, økonomi, arbejde, bolig samt forholdet til familie og venner. I hver af disse dimensioner kan man være ressourcestærk og velfungerende (tæt på cirklens periferi), man kan være svækket eller i en svag position (tæt på cirklens centrum), eller man kan være midt imellem. Fordi man er stærk på ét område, behøver man ikke være det på alle områder. Man kan som 55-årig have en god økonomi og en velfungerende bolig, men føle sig dårligt behandlet i sit arbejdsliv. Og fordi man er svag på et område, behøver man heller ikke være det generelt. Man kan som 80-årig godt være fysisk svækket, men være socialt aktiv og have et godt og meget meningsfuldt forhold til familie, venner og bekendte. Desuden forandrer ens livssituation sig over tid. Man kan godt i en periode have helbredsproblemer, men så via genoptræning og fysisk aktivitet blive mere velfungerende. Eller ens boligsituation kan i en periode være god, men så ændrer livssituationen sig, og ens behov ændres tilsvarende. Økonomi Styrke, forebyggelse og lindring Mange af de aktiviteter og tilbud, som Ældre Sagen tilbyder, kan sættes ind i denne sammenhæng. Generelt kan man sige, at vores tilbud og aktiviteter sigter på: At hjælpe mennesker til at styrke deres ressourcer og få flere muligheder ( bevæge sig udad i cirklen ). Helbred Arbejde At forebygge, at menneskers ressourcer svækkes ( bevæge sig indad i cirklen ). At give hjælp og lindring ( inderst i cirklen ). Dermed tjener de forskellige tilbud og aktiviteter, som er vist i figuren side 9, og som beskrives nærmere i resten af Årsrapporten vores rådgivning, vores social-humanitære arbejde, vores interessevaretagelse, vores medlemsarrangementer med videre - et fælles formål: De bidrager på disse måder til, at flest muligt får mulighed for at skabe sig et aktivt og meningsfuldt liv på egne betingelser, uanset alder. Strategiske mål frem mod 2010 Vores ambition og vores vision for Ældre Sagens placering i samfundet i 2010 er, at vi ved at bruge vores viden og engagement vil være den organisation, der mest overbevisende forener en god sag med et klart udbytte for det enkelte medlem. Vi ønsker at ændre omverdenens syn på Ældre Sagen, sådan at vi bliver kendt for at have fokus på et aktivt og meningsfuldt liv på egne betingelser, uanset alder. Vi ønsker at opnå stærk tilslutning, også fra nye generationer, ved hele tiden at udvikle og forny organisationen sammen med og i dialog med både nuværende og kommende medlemmer. Konkret er vores mål, at vi ved udgangen af 2010 har medlemmer.

11 Årsberetning 2006 Afsnit 3 Interessevaretagelse og formidling 11 Vi skaber nye muligheder i samfundet og nedbryder aldersbarrierer gennem en seriøs og troværdig interessevaretagelse som sker ved løbende kontakt til og dialog med politikere, organisationer og erhvervsliv, samt via formidling af viden om aldringens mangfoldighed over for samfundet. Interessevaretagelse og formidling af viden og holdninger Interessevaretagelse og dialog EU Folketing Ministerier Kommuner Lovgivning Lovgivning, ydelser og service Ældre Sagen Viden, holdninger og sætte dagsorden Medier Aviser, tv, radio, internet Borgere Dialog, herunder medlemsrådgivning Varer og service Arbejdsmarked Dialog,samarbejde og påvirkning Virksomheder I disse år er vi i fuld gang med at forny interessevaretagelsen blandt andet med det udgangspunkt, at flere og flere heldigvis formår at have et godt helbred i en relativ høj alder. Vi ser et behov for i højere grad at tage udgangspunkt i de styrker, den enkelte har, og at finde løsninger, der giver den enkelte flere ressourcer og valgmuligheder. Vi arbejder fortsat inden for de traditionelle områder som sundhed og pleje, som stadig er af central betydning for os. Men samtidig markerer vi i stigende omfang synspunkter på andre områder, som har stor betydning for nye og lidt yngre generationer. Det gælder blandt andet spørgsmålet om senkarriere samt vores indsats for at gøre boligerne mere fremtidssikrede, skabe mere gennemsigtighed for pensionsordninger, vores ønsker om at fremme det aktive og sunde liv samt at skabe bedre vilkår for pårørende. I interessevaretagelsen har vi dialog med flere for derigennem at skabe flere resultater. I 2006 har vi opbygget en systematisk kontakt med politikere og embedsmænd samt forskellige faglige organisationer. Vi har eksempelvis forstærket dialogen med flere af de store arbejdsmarkedsorganisationer på sundheds- og plejeområdet for at forøge kvaliteten af service og omsorg. I forhold til LO har vi haft en intensiveret dialog om arbejdsforhold og økonomi for over 50-årige. I 2007 vil den største udfordring bestå i at få inddraget aktive medlemmer i den landsdækkende interessevaretagelse og at afprøve nye metoder til at skabe bedre sammenhæng mellem de landspolitiske initiativer og vores frivilliges indsats. I dette afsnit kan du læse mere om, hvordan vi arbejder med interessevaretagelse inden for områder som sundhed og pleje, økonomi, bolig og transport samt arbejde.

12 12 Årsberetning 2006 Afsnit 3.1 Sundhed og pleje SUNDHED OG PLEJE - med vægt på sundhedsfremme, forebyggelse og sammenhæng Vores politiske mål vedrørende sundhed og pleje: Vi mener, at sundhedssystemet skal lægge langt mere vægt på sundhedsfremme og forebyggelse, både i kommunerne og i hjemmene. Vi ønsker, at sygehuse og kommuner skaber bedre sammenhæng i behandlingsforløbene, og at der sker en væsentlig styrkelse af genoptræning og rehabilitering. Der skal udarbejdes en handlingsplan for den medicinske patient. Hjemmehjælpen skal have et forsvarligt niveau, herunder ugentlig rengøring, et dagligt bad, ture i den friske luft, faste hjemmehjælpere og reel brugerindflydelse. Plejehjemsskandaler skabte ny debat Plejehjemsdiskussionen eksploderede i 2006 efter afsløringer af kritisable forhold på plejehjem i Århus samt på Fælledgården i København, hvor tv-optagelser viste, at plejehjemsbeboere blev ydmygende behandlet og talt ned til. Vi fremførte i debatten, at der var tale om uværdig behandling af svage mennesker, men også at kritikken ikke skal rettes mod personalet, men mod de forhold, de arbejder under. Personalet bør have en bedre og bredere uddannelse, der skal mere personale til at klare opgaverne, der skal være tid til personlig omsorg, og ledelsen skal styrkes. Disse og andre krav kan ses på vores hjemmeside. Socialministeren har efterfølgende iværksat en undersøgelse af tilsynene på plejecentre og fremsat lovforslag om et nyt tilsyn. Vi finder, at der er gode elementer i lovforslaget, men også en række mangler. For det første bør tilsynet omfatte alle, der modtager hjælp, hvad enten de bor i eget hjem eller på plejehjem. Dernæst er det vigtigt, at tilsynet er uvildigt det kan ikke være rigtigt, at kommunerne skal kontrollere sig selv. Vi foreslår derfor en uafhængig instans, som skal føre tilsyn og derudover bidrage mere fremadrettet og problemløsende ved blandt andet at fungere som vidensbase og vejleder på området. Vi havde vores forslag med, da vi op til finanslovsforhandlingerne kontaktede centrale politikere fra samtlige partier i Folketinget. I finanslovsforliget blev resultatet blandt andet, at der de næste to år afsættes 100 mio. kr. årligt til initiativer, der sigter mod at gøre det mere attraktivt at arbejde på plejeområdet, hvilket vil bidrage til en bedre service. Disse beløb kommer oven i den pulje på knap 500 mio. kr., som kommunerne modtager hvert år til at styrke kvaliteten i ældreplejen. Ældre Sagen vurderer, at behovet er betydeligt større men det er skridt i den rigtige retning. Mindre overforbrug af antipsykotisk medicin - godt nyt redskab på vej Antipsykotisk medicin udgør et stort problem på plejehjemmene. Selv om brug af sådan medicin er det rigtige valg over for nogle beboere, anvendes der i mange tilfælde for store doser, og beboerne medicineres i for lang tid, så de bliver konfuse og sløve. Ældre Sagen har deltaget i en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen, der i 2005 skrev en rapport samt en lægevejledning om nedbringelse af forbruget af antipsykotisk medicin på plejehjemmene. Derfor er vi glade for, at Sundhedsministeren i september 2006 har foreslået at give Sundhedsstyrelsen lovhjemmel til at føre tilsyn med blandt andet antipsykotiske lægemidler. Vi forventer, at loven vil kunne nedbringe brugen af disse lægemidler og dermed føre til en bedre fysisk og psykisk helbredstilstand for mange plejehjemsbeboere. Faste lægekonsulenter plejehjemslæger et columbusæg Vi har i 2006 arbejdet for, at der som en valgfri ordning under sygesikringen knyttes faste lægekonsulenter til plejehjemmene i form af praktiserende læger med særlig interesse for og viden om svage beboere. Dette foreslår vi, fordi en plejehjemslæge bedre end embedslægetilsynet og det kommunale tilsyn kan følge den

13 Årsberetning enkelte beboer. Desuden kan en plejehjemslæge bedre end det ikkelægeuddannede personale vurdere behovet for indlæggelser og dermed undgå unødvendige hospitalsindlæggelser, som udgør en belastning for beboeren, for sygehuset og dermed samfundet. Kvalitetsreform - ord eller handling? Regeringen har lanceret en kvalitetsreform, der har til formål at forbedre kvaliteten af den offentlige service. Ældre Sagen har deltaget i en række møder om reformarbejdet med et ministerudvalg. Vi har fremlagt en lang række forslag til forbedringer, og flere af disse er nu afspejlet i regeringens oplæg. For eksempel har vi foreslået indførelse af plejehjemslæger (se ovenfor). Vi har desuden foreslået, at særlige kontaktpersoner skaber mere sammenhæng på tværs af social- og sundhedssektor et forslag regeringen også har hilst velkommen. Regeringen lægger desuden op til at nedbringe antallet af forskellige hjemmehjælpere hos den enkelte modtager også et problem, vi har påpeget mange gange. I sidste ende skal kvalitetsreformen vurderes på, om den resulterer i konkrete forbedringer, som den enkelte borger kan mærke hvilket er vores formål med at deltage i arbejdet. Vi sætter fokus på ældre patienter Sundhedsvæsenet evner ikke godt nok at tage højde for de mere komplekse forhold, der præger patienter, jo ældre de er. På konferencen Når ældre bliver syge i oktober satte vi fokus på en række af disse problemer, som især skyldes manglende viden, opmærksomhed og muligheder. Der var knap 250 deltagere på konferencen flest ansatte fra sundhedsvæsenet, men også mange af vores egne frivillige. Vi offentliggjorde på konferencen en undersøgelse, der blandt andet viste, at mange ældre patienter ved udskrivning fra sygehus ikke får information om, hvordan de undgår, at sygdommen kommer igen eller bliver værre. Desuden foreslog vi, at forholdene forbedres med udgangspunkt i en national handlingsplan for den ældre patient. Den engelske professor Graham Mulley tog udgangspunkt i, at enhver syg eller svækket person har krav på en ordentlig diagnose, uanset alder. Han påpegede desuden, hvilke muligheder der er for at forbedre forholdene, først og fremmest med en geriatrisk indsats. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen erkendte på konferencen problemer med manglende sammenhæng i patientforløbene. Ministeren indbød til at drøfte problemerne nærmere, og der har siden været en tættere dialog mellem Ældre Sagen og Sundhedsministeriet. Influenza-vaccination - nu en permanent løsning Ældre Sagens lokalkomiteer har gennem flere år medvirket til at gennemføre gratis influenzavaccinationer blandt over 65-årige. Vaccinationerne er af stor værdi, fordi de ikke blot forebygger og forhindrer influenzaperioder, men i sidste ende også redder menneskeliv. Hidtil har tilbuddet om gratis vaccination til de over 65-årige ikke været permanent. Ældre Sagen har derfor løbende arbejdet for en mere varig politisk beslutning om gratis vaccinationer. Vi er derfor meget tilfredse med, at dette blev gennemført som et led i finanslovsforliget for Undervægt et problem blandt hjemmehjælpsmodtagere Vi gennemførte i 2006 en analyse blandt knap 400 hjemmehjælpsmodtagere om deres kost- og motionsvaner. Resultaterne viste, at knap hver femte havde oplevet et utilsigtet vægttab inden for det sidste halve år. Hver fjerde hjemmehjælpsmodtager fik mad fra en kommunal madordning. Heraf mente 61 pct., at maden er veltilberedt og smager godt, 29 pct. fandt den nogenlunde og jævn, mens 19 pct. fandt den direkte kedelig. Kostråd skaber forvirring Vi gennemførte i 2006 en undersøgelse blandt vores medlemmer om kost og ernæring. Den viste, at over halvdelen finder informationerne på dette felt forvirrende eller meget forvirrende. Vi præsenterede disse resultater ved et debatmøde i sekretariatets hus i Nørregade, hvor familie- og forbrugerminister Lars Barfoed deltog og fik mange konstruktive forslag og tilbagemeldinger om, hvordan ældre kan spise og leve mere sundt. Betyder kommunalreformen ringere service? Vi fik i oktober 2006 via analyseinstituttet Epinion foretaget en rundspørge til de kommende 98 kommuner. Baggrunden for undersøgelsen var forlydender om, at der kunne ventes betydelige nedskæringer på kommunernes 2007-budgetter. Resultaterne fra analysen bekræftede desværre klart disse formodninger: 33 pct. af kommunerne svarede, at de i 2007 ville reducere budgettet til den praktiske hjælp. 24 pct. af kommunerne ville foretage nedskæringer af personaleforbruget til praktisk hjælp. 19 pct. af kommunerne ville reducere budgettet for personlig pleje. Vi offentliggjorde resultaterne i medierne (blandt andet dagbladet Politiken og Danmarks Radio) umiddelbart op til finanslovsforhandlingernes afslutning. Dette medvirkede til at sætte fokus på disse spørgsmål i den afgørende fase af forhandlingerne.

14 14 Årsberetning 2006 Afsnit 3.2 Økonomi ØKONOMI et pensionssystem uden polarisering Vores politiske mål vedrørende økonomi: Folkepensionen skal følge den almindelige indkomstudvikling i samfundet. Der er behov for et økonomisk løft til folkepensionister uden ekstra indtægter. Behandling af tandsygdomme bør som anden sundhedsbehandling være gratis. Alle skal have adgang til en enkel og gennemskuelig pensionsordning med lave omkostninger. Ældrecheck giver markant løft i folkepensionen Ideen om den såkaldte ældrecheck stammer tilbage fra 2000, hvor Ældre Sagen foreslog indført en skattefri check på kr. årligt til de pensionister, der havde den svageste privatøkonomi. Trods en meget kølig første reaktion fra Christiansborg blev ideen siden realiseret, og ældrechecken landede første gang på dørmåtterne sammen med pensionen for februar måned 2003, dog i en mindre fordelagtig udgave end i Ældre Sagens forslag. Siden da er der sket en række forbedringer: Checken er blevet permanent og dermed en fast del af folkepensionen, modtagergruppen er vokset betydeligt, og også checkens størrelse er sat op. Ved finanslovsforhandlingerne for 2007, hvor Ældre Sagen også argumenterede for en forbedring af ældrechecken, blev beløbet forhøjet til kr. (før skat), og samtidig blev modregningen i boligydelsen afskaffet. I dag udgør ældrechecken et meget væsentligt element for de pensionister, der har de mest beskedne indkomster. I 2006 var der modtagere af ældrechecken, hvoraf fik den fulde ydelse. Efter forhøjelsen i 2007 giver den såkaldte ældrecheck et samlet løft på ca. 1,7 mia. kr. om året (før skat) til de økonomisk dårligst stillede pensionister. Vi ønsker rimelige pensioner til alle Den velfærdsreform, som Folketinget vedtog i 2006, er desværre kun en halv reform. Efterløns- og folkepensionsalderen sættes op, men man har ikke sikret, at alle borgere fremover får en rimelig pension. Det er et problem, som vi længe har peget på, og som også Velfærdskommissionen fremhævede. Mange fremtidige pensionister kan se frem til en økonomi, der ikke er bedre end den, pensionister har i dag. Omkring en fjerdedel af fremtidens pensionister vil stort set kun have folkepensionen og den lovpligtige ATP at leve for, mens andre, med solide arbejdsmarkedspensioner, kan se frem til betydelig højere indkomster. Det vil føre til en uacceptabel opdeling af fremtidens pensionister i et A- og B-hold. Derfor har vi foreslået en markant forhøjelse af ATP-bidraget for alle i den erhvervsaktive alder. Det vil være en både enkel og billig model, som for kommende generationer kan sikre alle et fremtidigt økonomisk grundlag, der ikke er overdådigt, men dog rimeligt. Fuld regulering af folkepension efterlyses Velstandsreguleringen af folkepensionen er i dag utilstrækkelig, fordi 0,3 pct. af reguleringen årligt over-

15 Årsberetning føres til den såkaldte satspulje. I dag er den årlige folkepension for en enlig omkring kr. lavere, end den ville have været med fuld regulering. Det rammer hårdest for dem, der kun har folkepensionen. Vi har længe fundet satspuljeordningen uacceptabel og uholdbar. Men det har været overordentlig vanskeligt at gøre noget ved det, da et meget bredt flertal på Christiansborg har stået bag denne ordning. I løbet af efteråret 2006 har flere partier dog medgivet, at de finder ordningen problematisk. Vi vil naturligvis forfølge sagen for at sikre fuld regulering. Behov for bedre pensionsoverblik Vi har i 2006 arbejdet på at udvikle en model, der kan beregne, hvordan ændringer på pensionsområdet vil påvirke fremtidige pensioner. Desuden deltager vi i Socialministeriets følgegruppe om en pensionsportal, som skal gøre det lettere for danskerne at få et samlet overblik over deres pensionsforhold. I begge tilfælde er formålet at styrke borgernes muligheder for at tilrettelægge deres pensionsopsparing på bedst mulig måde. Vi mener, at der her er behov for større gennemsigtighed, blandt andet om administrationsomkostningerne. Eksempelvis er det klart uhensigtsmæssigt, at kapitalpensioner (hvor udbetalingen sker på én gang) og 10-årige ratepensioner (hvor der udbetales over en tiårs periode) er så udbredte, når pensionisttilværelsen for de fleste kan forventes at strække sig over langt mere end ti år. Bruttoindkomst fordelt på indkomstintervaller, 2005 Andel af aldersgruppen 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% <25 t. kr t. kr t. kr t. kr t. kr t. kr t. kr t. kr t. kr t. kr t. kr t. kr t. kr. 400 t. kr. og derover år år 67+

16 Kay Werner og Evan Klamer, begge 30 år. I 1953 øver de sig til 6-dagensløbet i Forum og at køre på Cykle er kun et Levebrød, saa længe Kroppen holder. Billed-Bladet, december

17 Årsberetning 2006 Afsnit 3.3 Bolig og transport 17 BOLIG OG TRANSPORT - fremtidssikrede og tilgængelige bomiljøer Vores politiske mål vedrørende boliger: Vi ønsker boliger, der egner sig til alle livets faser - derfor skal både nye og eksisterende boliger fremtidssikres. Der skal bygges attraktive boliger i nærområder for dem, der ønsker at flytte uden at forlade deres kvarter. Der skal være gode og billige transportordninger for funktionshæmmede i alle kommuner. Fremtidens ældrebolig skal være en almindelig bolig Vi har i flere år slået til lyd for, at man ikke skal være tvunget til at flytte fra sin bolig på grund af alder. Vi har derfor påbegyndt et reformarbejde for at sikre, at nybyggeri og ombygninger af den eksisterende boligmasse skaber livsløbsboliger eller alle tiders boliger, som egner sig lige så godt til gravide med store maver som til bedstemødre med svage fingre. Frit plejehjemsvalg er godt, men virkeligheden lever ikke op til loven Vi har i flere år arbejdet for, at borgerne frit skal kunne vælge, i hvilken kommune de vil flytte i ældrebolig, herunder plejebolig. Denne ret blev lovmæssigt indført i 2002, men mange kender den ikke. Årsagen er, at de fleste kommuner ikke giver tilstrækkelig information, fremgår det af en landsdækkende undersøgelse fra Den Sociale Ankestyrelse. Vi finder, at det frie valg er en illusion, når der ikke informeres ordentligt. Derfor har vi fremført over for Socialministeren, Ældreboligrådet og andre, at informationsindsatsen på dette felt bør forbedres. Europas bedste frivilligorganisation på trafiksikkerhedsområdet Den 29. november 2006 modtog Ældre Sagen prisen som den bedste frivilligorganisation i Europa i forhold til trafiksikkerhed. Prisen blev overrakt af EU s transportkommissær og vicedirektør for kommissionen Jacques Barrot. Ældre Sagen modtog prisen, fordi vi i snart 15 år har tilbudt genopfriskningskurser for bilister, som har fået kørekort for mange år siden. Kurserne arrangeres af frivillige rundt om i hele landet i samarbejde med Dansk Kørelærerunion. I alt har over deltaget i disse kurser. Derudover har vi i over fem år arbejdet med tilgængelighed og sikkerhed på udearealer. Vi har sammen med Vejdirektoratet, Kommunernes Landsforening og De samvirkende Invalideorganisationer udarbejdet en folder, som frivillige kan bruge til at overbevise kommunen om, at pladser og veje skal være tilgængelige og sikre for alle. Flere komiteer har interesseret sig for at forbedre tilgængeligheden og har presset på over for kommunen. Endelig bragte vores medlemsblad i 2005 et tema om trafik, hvor det blev understreget, at cykelhjelme og reflekser faktisk kan redde liv et tema, vi vil tage op igen. Man kan læse mere trafiksikkerhed i EU på: roadsafety/charter_en.htm

18 18 Årsberetning 2006 Afsnit 3.4 Arbejde ARBEJDE - personen er vigtigere end alderen Vores politiske mål vedrørende arbejdsmarkedet: Vi ønsker et rummeligt arbejdsmarked, hvor personen er vigtigere end alderen. Seniorpolitik skal afløses af en helhedsorienteret personalepolitik, der tilgodeser behovene i de forskellige livsfaser. Der skal være et velfungerende sikkerhedsnet under nedslidte og langtidsledige seniorer. Tusindvis af efterlønnere ladt i stikken I februar 2006 fik vores medlemsrådgivning en henvendelse fra et medlem, der var på efterløn. Medlemmet havde fået udbetalt sine feriepenge, der var optjent i 2004, men var samtidig blevet modregnet i sin efterløn uden at a-kassen havde oplyst om muligheden for at få udbetalt feriepengene uden at blive trukket i sin efterløn. Da vi i medlemsbladet orienterede om de faktiske regler, fulgte en voldsom reaktion: Det viste sig, at i alt ca efterlønnere var blevet modregnet i efterlønnen, da de havde fået udbetalt deres optjente feriepenge. For mange drejede det sig om tab i størrelsesordenen kr. Hvis de var blevet orienteret ordentligt om reglerne, kunne de have undgået denne modregning. Mange a-kassemedlemmer følte sig derfor med god grund snydt. Vi reagerede omgående og henvendte os til Beskæftigelsesministeren og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg med krav om kompensation til de berørte efterlønsmodtagere. Sagen blev løbende omtalt i medierne, og tusindvis af efterlønsmodtagere søgte råd hos vores medlemsrådgivning. Vi anbefalede, at man skulle sende en skriftlig klage til sin a-kasse og anke afgørelsen, hvis man ikke fik medhold. Arbejdsmarkedets Ankenævn traf i september 2006 en principiel afgørelse, der støttede vores synspunkter: Nævnet konkluderede, at efterlønsmodtagerne ikke havde modtaget tilstrækkelig vejledning, og at de derfor skulle have den modregnede efterløn tilbagebetalt. Senere tog sagen dog en ny, næsten grotesk drejning, da Beskæftigelsesministeriet anlagde sag mod Ankenævnet med påstand om, at dets afgørelse var ugyldig. Dette kortsluttede hele sagsforløbet og standsede med enkelte undtagelser tilbagebetalingerne til efterlønsmodtagerne. Ældre Sagen har besluttet at søge om såkaldt bi-intervention i sagen, altså at gå ind i sagen på Ankenævnets side, men det vides i skrivende stund endnu ikke, om vi får tilladelse til dette. Under alle omstændigheder vil det formentlig vare flere år, før retssagen er afgjort. Vi arbejder derfor fortsat politisk på at sikre efterlønsmodtagerne deres penge. Behersket velfærdsforlig hæver efterlønsalderen Regeringen nedsatte for et par år siden en Velfærdskommission og signalerede dermed, at en velfærdsreform var på vej. Ældre Sagen etablerede i den forbindelse en Velfærdstænketank, der udarbejdede en række analyser af den danske velfærdsmodel. På den baggrund var det Ældre Sagens holdning, at den danske velfærdsmodel rummer nogle værdifulde styrker, og at en reform burde styrke dette frem for at svække det. Vi fremførte blandt andet synspunkterne på en række møder med ministre og andre centrale politikere i foråret Vi finder det tilfredsstillende, at det velfærdsforlig, som Folketingets politiske forhandlinger mundede ud i, først om cirka 15 år vil indebære en forhøjelse af efterlønsalderen. Det betyder, at en person, der i dag er 50 år, vil kunne gå på efterløn som 60-årig og få folkepension som 65- årig, helt svarende til de nuværende aldersgrænser. Herefter fra omkring år 2020 kan der imidlertid forventes ganske kraftige ændringer i form af højere aldersgrænser for efterløn henholdsvis folkepension. De økonomiske vismænd forventer, at for en person, der i dag er 30 år, vil disse aldersgrænser i fremtiden formentlig være hele 5 år højere, altså 65 1 /2 år og 70 1 /2 år. Dette understreger behovet

19 Årsberetning for, at der på arbejdsmarkedet kommer en helt anden holdning til alder, ikke mindst hos arbejdsgiverne se også side 20 og 22. Ældre Sagens Velfærdstænketank påpegede, at vi de seneste årtier har fået et mere barsk arbejdsmarked. Vi mener derfor, at der skal gøres en indsats for at fastholde mennesker længere på arbejdsmarkedet og hilser velkommen, at politikernes velfærdsforlig sigter på at ophæve aldersgrænserne på arbejdsmarkedet, og at forliget afsætter pæne beløb til at forebygge nedslidning. Endnu et element i velfærdsforliget er ophævelse af den forlængede dagpengeret for årige. På dette punkt vil vi holde politikerne fast på, at ingen må komme i klemme ved denne ændring og ende i kontanthjælpssystemet. Væk med aldersgrænser og aldersdiskrimination Ældre Sagen arbejder for, at mennesker kan udfolde et aktivt og meningsfuldt liv, uanset alder også på arbejdsmarkedet. Af samme grund er vi imod øvre aldersgrænser og aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet. I 2006 har vi set fremskridt på to områder. For det første har Folketinget hævet den nedre aldersgrænse for fratrædelsesalder i overenskomster fra 65 år og op til 70 år. Det er et godt skridt, fordi lovforslaget kommer til at omfatte ca lønmodtagere, eller ca. to tredjedele af alle lønmodtagere over 65 år. Forslagets nødvendighed understreges af, at aldersgrænsen for folkepension forventes at stige op til 70 år i løbet af nogle årtier. For det andet skal et nyt Klagenævn for Ligebehandling erstatte Ligestillingsnævnet, der kun behand- Beskæftigelsesfrekvens for årige i udvalgte EU-lande Behovet for at forlænge arbejdslivet bliver diskuteret heftigt. I den forbindelse er det værd at bemærke, at Danmark i dag ligger i førergruppen blandt EU-landene på dette område. Mens det i hele EU er under halvdelen af de årige, der er beskæftigede, er det knap to ud af tre i Danmark. EU har som mål, at denne andel skal være mindst 50 pct. i 2010, og denne målsætning mere end opfylder Danmark altså i dag. Udviklingen i EU går klart i den rigtige retning, idet beskæftigelsesfrekvensen for årige er steget de seneste ti år. 80 % % 0 % Danmark Sverige Tyskland UK Frankrig Italien Spanien EU-25 1) EU-15 1) EU-25: 1995: Tallet er ikke oplyst. Kilde: Employment in Europe 2005, EU-Kommissionen

20 20 Årsberetning 2006 Afsnit 3.4 Arbejde lede klager om kønsdiskrimination. Det nye klagenævn vil blandt andet også tage sig af sager om forskelsbehandling på grund af alder, hvilket vil indebære en forbedring af retssikkerheden for dem, der aldersdiskrimineres. Planerne for Klagenævnet for Ligebehandling er, at nævnet kommer til at behandle sager uden beregning, og der bevilges fri proces for den krænkede part, i det omfang den anklagede part ikke følger Nævnets henstilling. Ny tendens: Flere vil gerne arbejde længere Vi har i foråret 2006 undersøgt, hvad der kan få mennesker til at blive længere på arbejdsmarkedet fordi Ældre Sagen er helt enig i, at sikring af tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft er en af velfærdssamfundets helt store udfordringer i de kommende år. Vores undersøgelse viste, at hver tredje gerne vil fortsætte på arbejdsmarkedet, til de er 65 år og derover. Dette er et markant resultat i en tid, hvor mange taler om, at tilbagetrækningsalderen er for lav. Men hvad skal der så til? Det helt gennemgående ønske er fleksibilitet det gælder både med hensyn til arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse. Man efterlyser også mulighed for nedsat tid og delejobs, omsorgsdage ved forældres/svigerforældres sygdom og 2-4 ugers ekstra ferie uden løn. Udvidet selvbestemmelse og mulighed for selv at tage initiativer scorer også højt. Mere end hver fjerde vil helt sikkert eller måske kunne overtales til at forlænge deres arbejdsliv, hvilket vi finder er et markant positivt resultat. Det kræver imidlertid en lydhørhed, så arbejdspladser og jobs i højere grad indrettes ud fra individuelle behov og ønsker. 800 ForandringsAgenter skaber forbedringer på arbejdspladserne I 2004 iværksatte vi det treårige projekt Seniorer og Arbejdsliv med støtte fra Beskæftigelsesministeriets satspuljemidler. Målet var at uddanne såkaldte ForandringsAgenter på arbejdspladser landet over. Deres opgave er at fastholde de medarbejdere, der kan og vil blive på arbejdsmarkedet. Projektet har vist, at nutidens medarbejdere over 50 år er mere individuelle, kritiske og antiautoritære end tidligere generationer. De er generelt ansvarlige og motiverede og vil gerne fortsat efteruddannes og videreudvikles og forventer at blive behandlet som enkeltpersoner, også selv om deres alder er over 50. Projektet har også vist, at det er helt centralt, at ledelsen på en arbejdsplads virkelig engagerer sig i indsatsen, hvis man ønsker at fastholde modne medarbejdere. Der er et stort gab mellem den nedskrevne seniorpolitik, mange arbejdspladser har, og den virkelighed medarbejderne oplever der ligger store forbedringsmuligheder i at bringe hverdagens praktik tættere på den smukke retorik. Det fordrer en stærkere indsats fra HR-funktionerne, hvor der fremover skal tænkes meget mere individuelt og livsfase-orienteret i stedet for aldersbestemt. Eller som projektets Konsensus-gruppe har opstillet som vision: Personen er vigtigere end alderen. Vi har uddannet over 800 ForandringsAgenter, og projektet har dermed været med til at styrke Ældre Sagens profil som en organisation, der har viden og kompetencer, når det gælder senkarriere, fastholdelse og udvikling af medarbejdere, der er 50 år og derover. Der findes en mængde materiale om og fra projektet på Jobudvikling: Tilbage efter tilbagetrækning Ældre Sagen indgik i sommeren 2006 i et utraditionelt samarbejde med IKEA. Det skete ved en række informationsmøder om jobmuligheder i IKEA, der havde det udgangspunkt, som personalechef Anne Thau udtrykte det: Vi har kunder i alle aldre, og du skal som kunde kunne møde en medarbejder, der ligner dig selv. Det blev samtidig understreget, at der ikke er tale om en social foranstaltning, men om godt købmandskab, hvor IKEA stiller krav til medarbejderne, men samtidig er fleksibel over for individuelle ønsker. Et af resultaterne er blevet, at 66- årige Flemming Melchiorsen forlod efterlønstilværelsen for at sælge madrasser to dage om ugen og bidrage til oplæring af IKEA-elever. Det er et job, der giver mig indhold og engagerer mig personligt og jeg har stadig tid til at se børnebørnene, siger Flemming Melchiorsen. Bedstes første sygedag fleksibilitet for sandwichgenerationen Vi lancerede i begyndelsen af 2006 ideen om bedstes første sygedag, svarende til barns første sygedag : Arbejdspladser bør give medarbejdere mulighed for at tage fri med løn, hvis de skal følge en ældre slægtning på plejehjem, til lægen eller lignende. Der er mange i den såkaldte sandwich-generation, der er aktive på arbejdsmarkedet, har både børn og børnebørn, men samtidig tager ansvar for deres omsorgstrængende forældre. Bedstes første sygedag er indført for medarbejderne i Ældre Sagens sekretariat.