BRUG TESTRESULTATERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRUG TESTRESULTATERNE"

Transkript

1 BRUG TESTRESULTATERNE INSPIRATION TIL PÆDAGOGISK BRUG AF RESULTATER FRA DE NATIONALE TEST

2 INDHOLD 3 Opfølgningen gør forskellen 4 Testens indhold 6 Hvordan kan resultaterne læses 10 Fra testresultat til læring 12 Skole-hjem-samarbejdet 14 Tværfagligt samarbejde og holddannelse 16 Tænk testene med i årsplanen 18 Hvordan kan ledelsen bruge testene? Det er godt at få dokumenteret mine erfaringer med eleverne og se, at det, man arbejder hen imod, er lykkedes. citat Jonas Petersen, dansklærer i 3. klasse Redaktion: Pædagogisk konsulent Margit Holm Nielsen, Skolestyrelsen, Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Serieredaktion og produktion: Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet, Kommunikationssekretariatet Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Scanprint A/S Fotos: Colourbox.com 1. udgave, 1. oplag, februar 2011: stk. ISBN ISBN (WWW) Internetadresse: Udgivet af Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen (Skolestyrelsen) NORDISK MILJØMÆRKNING Tryksag Trykt af Scanprint A/S på miljøcertificeret papir med vegetabilske farver Printed in Denmark 2011 Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Skolestyrelsen, Kontor for Afgangs prøver, Test og Evalueringer SIDE 2

3 OPFØLGNINGEN GØR FORSKELLEN De nationale test skal bruges til lærernes løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen som ét evalueringsværktøj blandt mange andre. Testene giver et øjebliksbillede af elevernes og klassens fagligt stærke og svage sider inden for visse faglige områder. Resultaterne kan bruges til at målrette undervisningen mod elevernes niveau, justere klassens eller elevernes mål og iværksætte yderligere evalueringer. Desuden kan resultaterne bruges som dokumentation og som grundlag for dialog med ledelse og forældre. Eleverne bliver ikke dygtigere af selve testen. Men de bliver dygtigere, hvis læreren kan bruge testresultaterne til at målrette undervisningen mod den enkelte elevs behov. I denne publikation giver Skolestyrelsen inspiration til lærere og skoleledere til at komme i gang med at bruge resultaterne fra de nationale test. En række eksempler giver konkrete bud på, hvordan testresultaterne bruges, og lærere og ledere fortæller om de erfaringer, de allerede har gjort sig med brugen af testresultaterne. Eksemplerne er til inspiration. I sidste ende er det læreren, der vurderer hver enkelt elevs testresultater, og som har bedst viden om, hvordan der skal følges op. Skolestyrelsen har også udgivet publikationer, der giver råd om, hvordan læreren forbereder og gennemfører testene. Publikationerne kan findes på Vi håber i Skolestyrelsen, at I får glæde af de nationale test. forord De nationale test gennemføres obligatorisk fra 2. klasse til 8. klasse i fagene matematik, engelsk, geografi, biologi, fysik/kemi og dansk, læsning Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi x x x x SIDE 3

4 TESTENS INDHOLD Tre test i én De nationale test afprøver for hvert fag elevernes færdigheder inden for tre profilområder. Når testene er gennemført, kan læreren aflæse resultater for hvert enkelt profilområde. Dermed er der reelt tre test i én. I testsystemet vises elevernes resultater på tre forskellige måder. Her findes mange oplysninger, som læreren kan bruge til at tilrettelægge undervisningen, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Tester kun en del af trinmålene Vær opmærksom på, at nogle trinmål ikke kan testes med de nationale test. Testene kan derfor ikke stå alene, når læreren evaluerer klassen i forhold til fagenes trinmål. Det gælder særligt de sider af trinmålene, hvor eleven for eksempel skal eksperimentere, samarbejde eller begrunde. Der er desuden stor forskel fra fag til fag. For eksempel berører testen i dansk, læsning kun få trinmål i faget dansk. Jeg lærer noget om den enkelte elev, som ellers kan være svært at få med, når man har 25 elever. Det giver en bedre dialog med eleven, hvor man kan tage fat i elevens succeser og give noget konkret anerkendelse, som kan være med til at sætte gang i en positiv spiral. Nu kan vi tale sammen ud fra resultaterne og sætte fokus og opmærksomhed på, hvordan eleven kan lære mere og bedre. citat Elzebeth Wøhlk, fysik/kemilærer i 8. klasse SIDE 4

5 Oversigt over, hvilke faglige områder der testes Fag/klasse Profilområde 1 Profilområde 2 Profilområde 3 Dansk, læsning 2., 4., 6. og 8. klasse Sprogforståelse Elevernes ordkendskab og kendskab til faste vendinger. Afkodning Elevernes færdigheder i at identificere skrevne ord og bogstaver. Afkodning er modsat sprogforståelsen noget specifikt for læsning. Tekstforståelse Elevernes forståelse af skrevne tekster. Matematik, 3. og 6. klasse Tal og algebra Dels elevernes viden om hele tal, decimaltal og brøker, dels færdigheder i at løse problemer ved hjælp af de fire regnearter. Geometri Elevernes viden om forskellige figurer og deres egenskaber. Matematik i anvendelse Elevernes færdigheder i at bruge matematik i forskellige praktiske sammenhænge. Fysik/kemi, 8. klasse Energi og energiomsætning Elevernes viden om energiressourcer, energiforsyning og miljøforhold, der knytter sig til energiproduktion og -forbrug. Fænomener, stoffer og materialer Elevernes viden om stoffers opbygning og egenskaber, for eksempel surhedsgrad, og om fænomener, som for eksempel knytter sig til lys, lyd, luft, elektricitet og radioaktivitet. Anvendelser og perspektiver Elevernes viden om, hvordan fysisk og kemisk kendskab bruges i dagligdagen, og hvordan viden om fysik og kemi har forandret vores syn på verden. Engelsk, 7. klasse Læsning Elevernes evne til at forstå indhold, finde specifik information og uddrage konklusioner fra forskellige former for engelske tekster. Ordforråd Elevernes viden om ord, stavemåder og færdigheder i at bruge et hensigtsmæssigt ordforråd på engelsk. Sprog og sprogbrug Elevernes viden om og færdigheder i at bruge almindelige sproglige vendinger og centrale grammatiske områder på engelsk. Geografi, 8. klasse Naturgrundlaget Elevernes viden om naturforhold, for eksempel klima, landskab og dannelsen af dem. Kulturgeografi Elevernes viden om forskellige menneskeskabte forhold, for eksempel befolkningsudvikling og økonomisk udvikling. At bruge geografien Elevernes viden om menneskets indflydelse på og udnyttelse af naturen. Biologi, 8. klasse Den levende organisme Elevernes viden om cellers opbygning og funktion og planters, dyrs og menneskers formering og livscyklus. Levende organismers samspil med hinanden og deres omgivelser Elevernes viden om forskellige organismers livsbetingelser, fødekæder og økosystemer. At bruge biologien Elevernes viden om den biologiske baggrund for fødevareproduktion, sundhedsproblemer og viden om naturvidenskabelige arbejdsmetoder. Dansk som andetsprog, 5. og 7. klasse Ordforråd Elevernes viden om ord, stavemåder og færdigheder i at bruge et hensigtsmæssigt ordforråd. Sprog og sprogbrug Elevernes viden om og færdigheder i at bruge almindelige sproglige vendinger og centrale grammatiske områder på dansk. Læseforståelse Elevernes evne til at forstå indhold, finde specifik information og uddrage konklusioner fra forskellige former for tekster. SIDE 5

6 HVORDAN KAN RESULTATERNE LÆSES? Testresultater over klassen i et søjlediagram. Matematik 3. klasse Elever Tal og algebra Elever Geometri Elevgruppens resultat Landsgennemsnit Elevgruppens resultat Landsgennemsnit Elever Matematik i anvendelse Elever Samlet vurdering Elevgruppens resultat Landsgennemsnit Elevgruppens resultat Landsgennemsnit 1 Klassens samlede resultater Undersøg først klassens resultater i søjlediagrammet. Det viser, hvor klassen ligger i de tre profilområder sammenlignet med fordelingen på landsplan. Læreren kan her undersøge: Hvordan ser klassens profil ud? Har klassen mange elever i henholdsvis top og bund? Er der markante forskelle på profilområder? Et eksempel på opfølgning på et testresultat i matematik 3. klasse Efter gennemførelsen af en test i matematik i 3. klasse gennemgår læreren klassens testresultater. Søjlediagrammet ovenfor viser, at der er forskel på, hvordan eleverne for deler sig i de tre profilområder. I profilområdet matematik i anvendelse er der stor spredning mellem eleverne. Der er kun få elever i midten, men til gengæld mange elever, der har fået resultater klart over gennemsnittet, og mange elever med resultater klart under gennemsnittet. En fordeling som denne kan give anledning til overvejelser om yderligere undervisningsdifferentiering, så både fagligt stærke og fagligt svage elever får udfordringer, der passer til deres faglige niveau....> SIDE 6

7 Testresultater over klassen i tabelform. Matematik 3. klasse Navn Tal og algebra Geometri Matematik i anvendelse Samlet vurdering Status Peter Gennemført Mads Gennemført Ahmed Gennemført Kim Gennemført Daniel Gennemført Lise Gennemført Marie Gennemført Pernille Gennemført Henrik Gennemført Erkan Gennemført Kristian Gennemført Jasper Gennemført Tobias Gennemført Cecilie Gennemført Karen Gennemført Anne Gennemført Mie Gennemført Majken Gennemført Sille Gennemført Anja Gennemført Klassegennemsnit De enkelte elevers resultater Kig herefter på elevernes testresultater i tabelform. Læreren kan i tabellen danne sig et overblik over, hvordan hver enkelt elev har klaret sig på en skala fra Læreren kan sortere resultaterne ved at klikke på profilområdet øverst i kolonnen. På den måde fremkommer resultaterne for de tre profilområder hver for sig. Læreren kan undersøge: Hvordan hver enkelt elev har klaret testene. Om der er elever, der har klaret sig bedre eller dårligere end forventet på de tre profilområder. Sammenhæng mellem resultatskalaerne Elevresultat 1-5 Resultat En del under gennemsnittet Under gennemsnittet Gennemsnittet Over gennemsnittet En del over gennemsnittet I klassens resultater i tabelform får læreren et billede af hver enkelt elevs resultater. Tabellen kan sorteres efter score, så den giver et overblik over, hvilke elever der ligger i henholdsvis top og bund. Ved at sortere på profilområder fremstår de tre områder, som testen tester, hver for sig, så læreren kan se nærmere på matematik i anvendelse. I eksemplet ovenfor har Anne fået gode resultater måske også overraskende gode resultater, i forhold til hvad læreren har forventet. Måske markerer Anne sig ikke ofte i timerne, og læreren har vurderet hende som en middelgod elev. Læreren kan i det tilfælde bruge Annes resultater i alle tre profilområder til at overveje, om Anne kan udfordres mere, end hun bliver i dag. Tabellen viser også, at Mads har fået et godt resultat i tal og algebra, men et noget dårligere resultat i matematik i anvendelse. Den store forskel på Mads resultater i profilområderne kan gøre det relevant for læreren at se de mere detaljerede oplysninger om Mads resultater og testforløb....> SIDE 7

8 Detaljerede resultater for en enkelt elev. Sorteret efter profilområde Spørgsmål Profilområde Opgaveemne Score Sværhed Testopgaver Tal og algebra Addition eller subtraktion F Se opgave 25 Tal og algebra Multiplikation eller division R,B Se opgave 27 Tal og algebra Decimaltal F Se opgave 28 Tal og algebra 10-talssystemet F Se opgave 29 Tal og algebra Multiplikation eller division R,F Se opgave 2 Geometri Tegnemetoder F Se opgave 5 Geometri Tegnemetoder R Se opgave 8 Geometri Måling F Se opgave 11 Geometri Tegnemetoder R Se opgave 14 Geometri Måling F Se opgave 17 Geometri Plangeometri R,F Se opgave 30 Geometri Symmetri R Se opgave 3 Matematik i anvendelse Regningsarter F Se opgave 6 Matematik i anvendelse Hverdagstal R Se opgave 9 Matematik i anvendelse Hverdagstal R Se opgave 12 Matematik i anvendelse Hverdagstal F Se opgave 15 Matematik i anvendelse Hverdagstal F Se opgave 18 Matematik i anvendelse Hverdagstal R Se opgave 20 Matematik i anvendelse Regningsarter F Se opgave 22 Matematik i anvendelse Regningsarter F Se opgave 24 Matematik i anvendelse Regningsarter R Se opgave 26 Matematik i anvendelse Hverdagstal F Se opgave 31 Matematik i anvendelse Hverdagstal F Se opgave 3 Detaljerede resultater for enkelte elever Hvis enkelte elevers testresultater ikke er som forventet, kan læreren se på disse elevers resultater i detaljer. Klik på en af overskrifterne Profilområde, Opgaveemne, Score eller Sværhed for at analysere forskellige aspekter af elevernes testresultater og se efter overraskelser i den måde, eleverne fordeles på i de forskellige sorteringer. Ved at klikke på nogle af de opgaver, som Mads har svaret forkert på i matematik i anvendelse, kan læreren se, at opgaverne indeholder en del tekst. På den baggrund kan læreren have en tese om, at det måske er den faglige læsning, der kan være et problem for Mads. En samtale med Mads kan muligvis bekræfte tesen. Læreren kan også vælge at tale med dansklæreren om Mads testresultat i læsning, for at se om de samme problemer gør sig gældende der....> SIDE 8

9 Testopgave i matematik 3. klasse Tid Skoleskema for 3.a Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8:05-8:50 Idræt Dansk Matematik Engelsk 8:50-9:35 Idræt Dansk Matematik Engelsk 10:00-10:45 Matematik Matematik Dansk/Matematik Dansk/NT Historie 10:45-11:30 Dansk Matematik Dansk/Matematik Dansk/NT Klassens tid 12:15-13:00 Dansk Billedkunst Svømning/Kristendom Dansk Musik 13:00-13:45 Dansk Billedkunst Svømning/Kristendom Dansk Musik 13:45-14:30 Hvornår møder 3.a om tirsdagen? Sæt et x Klokken 8:05 Klokken 9:35 Klokken 10:00 Klokken 10:45 Svar/gå videre 4 Testopgaverne Kig eventuelt på enkelte opgaver for at se, hvordan opgaven er formuleret. Vær dog opmærksom på, at man sjældent kan drage konklusioner på baggrund af enkelte opgaver eller opgaveemner. Hvis samtalerne med Mads og dansklæreren understøtter lærerens tese, kan det give anledning til at få en snak med læsevejlederen og dansklæreren for at få sat fokus på den faglige læsning og tale om mulige redskaber til forbedring af dette område i matematik og måske også i andre fag. Læreren kan også gøre sig overvejelser om, hvordan Mads forældre kan støtte den faglige læsning ved at give dem ideer til at tale om matematik, når de for eksempel er ude at handle. SIDE 9

10 FRA TESTRESULTAT TIL LÆRING Med testresultaterne er det blevet nemmere for mig at målrette undervisningsforløbene i klassen og opstille læringsmål for enkelte elever eller grupper af elever, fordi jeg har fået et indgående kendskab til deres niveau. citater Jeg får nemt og bekvemt en masse data, som jeg specifikt kan bruge til at se, hvordan en elev eksempelvis har klaret spørgsmål om syrer og baser. Det giver et godt øjebliksbillede af mine elevers niveau, som jeg kan bruge i min planlægning. Eleverne lærer jo på forskellige måder og i forskellig hastighed, så hvis alle undervises på samme måde, sker der en skævvridning i klassen og det kan jeg nu nemmere undgå. Elzebeth Wøhlk, fysik/kemilærer i 8. klasse Formålet med de nationale test er at give læreren viden om elevernes faglige niveau, så undervisningen kan indrettes efter den enkelte elevs styrker og svagheder. Samtalen med eleven Læreren skal formidle resultaterne af testene mundtligt til eleverne. De opfølgende samtaler kan bidrage til at af- eller bekræfte lærerens vurdering af elevernes udbytte af undervisningen. Og samtidig kan samtalerne være udgangspunkt for en dialog om elevernes fagligt stærke og svage sider og heraf en eventuel justering af læringsmål. Hvis en elev har markant lav eller ujævn score, er det en god idé, hvis læreren i samtalen har fokus på elevens forståelse af de profilområder, som testene tester. Lad eleven forklare med egne ord, hvad hun eller han havde nemmest eller sværest ved under testene. Læringsmål og testresultater Ligesom læreren har mål for sin undervisning, kan testresultaterne bidrage til, at hver elev formulerer et mål, der kan være en ledetråd for elevens læring. Læringsmålene skal være konkrete, så eleven opfatter dem som meningsfulde og relevante. Her er et forslag til en fremgangsmåde: Lad eleverne formulere egne læringsmål med udgangspunkt i samtalen om testresultaterne. Hjælp eleverne til at beskrive, hvad de kan og endnu ikke kan. Et eksempel på læringsmål formuleret på baggrund af et testresultat Mads har taget testen i matematik i 3. klasse. Mads og læreren formulerer sammen læringsmål, som Mads skal have fokus på det næste stykke tid. Læringsmålene tager udgangspunkt i profilområdet matematik i anvendelse, som var det profilområde, som Mads havde klaret sig dårligst i....> SIDE 10

11 Jeg har brugt testresultaterne til at få øjnene op for de forskellige måder, som mine elever arbejder på. Jeg har en elev, som har haft en ret lav faglig præstation i rapporterne, men som fik en overraskende god score i testen. Så testen har været en god evalueringsform for ham, fordi han ikke behøver at formulere sig skriftligt. Siden har jeg gjort det valgfrit, om eleverne vil fremlægge mundtligt eller skriftligt, og det gør, at jeg får meget mere ud af ham. Geografi- og biologilærer i 8. klasse Hjælp eleverne til at fastholde målene ved at formulere dem skriftligt og aftal, hvordan der skal følges op på dem. Undervisningsdifferentiering Testresultaterne kan være en kilde til valg af indhold i fremtidig undervisning, fordi det giver læreren information om elevernes faglige styrker og svagheder. Ved at tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger vil eleverne med større sandsynlighed engagere sig i arbejdet. Læreren kan for eksempel overveje, om eleverne bedst udnytter deres ressourcer gennem klasseundervisning, hvor eleverne kan spørge og udtale sig, drøftelser i mindre grupper med tilbagemelding til plenum eller individuelt arbejde med efterfølgende fælles opsamling. Hvis resultaterne for klassen ligger mere spredt end forventet, kan læreren overveje, om yderligere differentiering af undervisningen skal iværksættes, så undervisningen tilpasses elevgruppens forskellighed. Mine mål er: Når jeg løser opgaver, vil jeg blive bedre til at fortælle min sidekammerat, hvorfor jeg skal lægge sammen eller trække fra, gange eller dele. Jeg vil gerne blive bedre til at fortælle og tegne regnehistorier, hvor jeg både lægger sammen og ganger. Jeg vil gerne øve mig på fire ting, når jeg løser en tekstopgave: 1. Spørge om de ord, jeg ikke forstår 2. Finde ud af, hvad jeg får at vide i teksten og på billederne 3. Forstå spørgsmålet 4. Finde et svar. SIDE 11

12 SKOLE-HJEM-SAMARBEJDET Forældrene skal have elevens resultater af de nationale test udleveret på skrift. Resultaterne udskrives fra testsystemet og kan eventuelt sendes hjem til forældrene sammen med elevplanen før skolehjem-samtalen. Skole-hjem-samtalen Testresultaterne kan være udgangspunkt for en dialog med forældre om læringsmål for den enkelte elev. Hvis samtalen ligger i efteråret, og en test er taget i foråret, kan læreren også fortælle om den udvikling, der er sket siden testen. Forældrene kan støtte deres barns faglige udvikling på mange måder, og læreren kan give forældrene ideer til, hvordan det kan gribes an. Alt efter hvor testen viser, at elevens styrker og svagheder findes, kan læreren eksemplificere, hvad der kan arbejdes med. Elevplaner Elevplanen skal indeholde lærernes løbende evalue ring af, hvordan eleven klarer sig i skolen, og kan indeholde planer for, hvordan forældrene kan medvirke til, at eleven når de opstillede mål. Elevplanen skal indeholde oplysninger om, hvordan der følges op på resultaterne af de nationale test. Der er krav om, at lærernes opfølgning på de nationale test skal skrives ind i elevplanen, men selve resultaterne af de nationale test er fortrolige og må derfor ikke skrives direkte ind. Den skriftlige tilbagemelding til forældrene om barnets testresultater kan lægges ind i elevplanen, umiddelbart før elevplanen udleveres til forældrene. De nationale test er ét evalueringsværktøj blandt mange, så i elevplanen vil de nationale test kun fylde en lille del. Find inspiration til andre evalueringsværktøjer på skolestyrelsen.dk. Før testene Det kan være en god idé inden testen at informere elever og forældre om testene og deres formål. Fortæl, hvad testresultaterne måler, og hvordan de kan bruges over for klassen og den enkelte elev. Forældrene kan blive orienteret i et nyhedsbrev eller på det første forældremøde. Her kan læreren vælge at bruge Skolestyrelsens præsentation til at fortælle forældrene om de nationale test. Præsentationen findes på skolestyrelsen.dk. Jeg lagde skole-hjem-samtalen efter testen, så jeg kunne bruge den til at give et billede af elevernes arbejde. En af eleverne havde et resultat klart under middel i et profilområde. Testens resultat var egentlig ikke overraskende for mig det var det derimod for forældrene. Med udgangspunkt i testen fortalte jeg forældrene, hvordan de kunne øve læsefærdigheder med deres barn. Jeg oplevede, at testresultatet hjalp forældrene til at indse, at deres barn havde brug for deres støtte på det specifikke område. Det har nok virket særligt overbevisende, fordi færdighederne er målt af en test, som dokumenterer elevens faglige niveau og bekræfter min fornemmelse. Dansklærer i 3. klasse SIDE 12

13 Jeg planlægger at bruge testresultaterne ret konkret, for ved hjælp af dem kan jeg dele klassen op i hold, så de, der har behov for det, kan få støtte til at forbedre deres læsning. Når jeg ser på resultaterne for de specifikke profilområder, kan jeg se præcis, i hvilke fagområder klassen har brug for mere øvelse. Og så kan jeg sætte målrettet ind med min undervisning. Lene Rasmussen, engelsklærer og undervisningsvejleder citater SIDE 13

14 TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE OG HOLDDANNELSE Læreren må gerne tale med sin kollega, en faglig vejleder og skolelederen om elevers testresultater, hvis det har et pædagogisk formål. Og det kan være en god idé at søge sparring hos skolens ressourcepersoner. Tværfagligt samarbejde om enkelte elever Læsevejlederen eller matematikvejlederen kan hjælpe med at fortolke og give inspiration til, hvordan testresultaterne kan bruges. Hvis læreren har behov for at drøfte enkelte elevers præstationer med læsevejlederen, kan læsevejlederen få rettigheder af skolelederen til at se elevernes testresultater. Hvis et klasseteam i en periode ønsker at gøre en ekstra indsats i forhold til en eller flere elever, kan teamet få adgang til at se alle testresultater for eleven eller gruppen af elever. Testene som afsæt til holddannelse Ofte er der flere klassetrins forskel på de fagligt stærkeste og svageste elever i klassen. Hvis resultaterne af testen viser, at dele af klassen ligger markant lavere eller højere i et profilområde end andre, kan det inspirere til over vejelser om holddannelse. Holdene kan gå på tværs af forskellige klasser eller sættes sammen inden for den enkelte klasse. For eksempel kan en lærer i matematik i en periode efter testen tilrettelægge undervisningen i forskellige værksteder, hvor indholdet varieres, så eleverne kan udvikle de områder, hvor deres testresultater har vist behov for det. Analysér gruppers resultater i testsystemet Læreren kan i testsystemet oprette grupper inden for en klasse ud fra for eksempel de grupper, som eleverne har arbejdet i. På den måde kan læreren se, hvordan resultaterne fordeler sig i forhold til de konkrete elevgrupper. For eksempel kan et hold have brug for at træne det engelske ordforråd, fordi elevernes testresultater her var under middel. Et andet hold har måske haft særdeles gode resultater i profilområdet sprog og sprogbrug, og læreren kan derfor overveje, hvordan han kan udfordre disse elever mere. Læreren kan på baggrund af analysen af testresultaterne og dannelse af nye elevgrupper i testsystemet danne nye hold eller justere på de eksisterende hold, eleverne arbejder i. Specialundervisning Testresultaterne er ofte ikke i sig selv nok til at afgøre, om der er behov for specialundervisning. Hvis en elev ligger markant under middel, kan det i enkelte tilfælde føre til opfølgning i form af andre test eller en undersøgende samtale for at afklare elevens læringspotentiale. Testen fungerer som en meget konkret indikator for, hvilke emner der kan bruge mere behandling i undervisningen. Eksempelvis kunne jeg ved hjælp af testen se, at min klasse lå lavt i kulturgeografi, og derfor lægger jeg nu større vægt på netop det felt i min undervisning. Geografi- og biologilærer i 8. klasse Når jeg skal have nye klasser, hjælper testene mig til at danne mig et overblik over elevernes faglige styrker og udfordringer. Lene Rasmussen, engelsklærer og undervisningsvejleder SIDE 14

15 Jeg har brugt testen til at se på, hvilke elever der har problemer med forskellige faglige områder for eksempel sprogforståelse. Så har jeg lavet små kurser med forskellige opgaver ud fra resultaterne. Lilly Kindtler, dansklærer i 4. klasse citater SIDE 15

16 TÆNK TESTENE MED I ÅRSPLANEN En årsplan kan være med til at skabe overblik over det faglige og tværfaglige indhold i skoleåret. Resultaterne af testene kan være en hjælp for læreren til at justere og fokusere planlægningen. Før skoleåret begynder, er det en god idé at tænke de nationale test med i årsplanlægningen sammen med lærerteamet. Lærerteamet kan for eksempel overveje: hvornår det bedst passer at gennemføre de obligatoriske test om de vil gøre brug af muligheden for at tage testene på frivillig basis hvornår og hvordan elever og forældre skal orienteres om testresultaterne hvornår skole-hjem-samtalerne afholdes, og hvordan orienteringen om opfølgningen på testresultaterne kan inddrages, hvis samtalerne ligger måneder efter, at testene er gennemført. Gentag testene og følg den faglige udvikling Læreren kan vælge at følge op på testresultaterne ved at gentage testene og på den måde følge klassens eller elevens faglige udvikling. Her vil resultaterne af testene være direkte sammenlignelige. Hver elev kan tage en test tre gange på det klassetrin, testen er udviklet til, og på trinnet over og under. Hvis en klasse har taget en obligatorisk test i matematik i 3. klasse, kan klassen tage testen igen i efteråret, hvor eleverne går i 4. klasse. På den måde kan elevernes udvikling ses. Du finder mere information om de nationale test på Skolestyrelsens hjemmeside citat Jeg lader eleverne tage den frivillige test først og derefter den obligatoriske. Det betyder, at jeg kan se på, hvordan eleverne udvikler sig, og på den måde bruge testen som et løbende evalueringsredskab og ikke bare en test. Lene Rasmussen, engelsklærer og undervisningsvejleder SIDE 16

17 Periode Emne Faglige mål Evaluering Uge Sære historier Hønsepigen af Bent Haller At læse en roman og få større forståelse for den genre At samtale om bogen ud fra umiddelbar oplevelse At kunne redegøre for hovedindhold, tid og sted At skrive nøgleord/notater og resumere ud fra disse At beskrive romanens personer, miljø og tema Lærerlogbog Nationale test anvendes frivilligt Førmåling af elevernes læseniveau Uge Julehistorier Kalligrafi Uge 1 Dronningens nytårstale og elevtaler Målet med den frivillige test er at opnå viden om elevernes faglige niveau i læsning, som skal bruges til at forberede læseforløb i uge 5-6 At fortsætte træningen af håndskriften ved at skrive julekort og gavekort At vurdere og producere taler Forberede undredage Holde nytårstale til klassen Uge 2 Undredage At eleverne finder svar på deres undrespørgsmål At eleverne bliver forberedt til projektopgaven Fremlæggelse og feedback Uge 3-4 Journalistik At eleverne får en begyndende forståelse for artiklers særlige kendetegn At eleverne selv kan skrive artikler At kunne omskrive anden tekst til en artikel Vægavis Uge 5-6 Læseforløb med 6.a og 6.c med fokus på læseforståelse. Kende til og benytte forskellige læseforståelsesstrategier før, under og efter læsning Benytte forskellige læseteknikker afhængigt af læseformål Opnå bedre oplæsningsfærdigheder Kende til genrernes funktion og genrernes forskellighed Læselogbog Oplæsning Produktion af tekster med anvendelse af genretræk Uge 7 Ferie Etablering af læsebånd, som indleder hver dag i disse uger og fastholdes indtil sommerferien, så hver elev læser hver morgen Uge 8-9 Digte Ved praktikanter De nationale test (for at se resultatet af elevernes læsefaglige udvikling siden den frivillige test i uge 49) Uge 10 UEA Skole-hjem-samtaler At påbegynde arbejdet med uddannelsesbogen SIDE 17

18 HVORDAN KAN LEDELSEN BRUGE TESTENE? Testresultaterne til skoleledelsen indeholder de samme testresultater for klasserne, som lærerne får, men også mere overordnede oplysninger, som kan indgå i evalueringen af skolen som helhed. Ledelsen kan bruge de nationale test til at få overblik over skolens og klassernes faglige niveau på de områder, der indgår i testen. Desuden viser testsystemet en oversigt over, hvor mange elever der har gennemført en test eller er fritaget. Herudover kan lederen bruge testresultaterne som grundlag for pædagogisk sparring med lærerne om undervisningen som grundlag for feedback til læreren om elevernes resultater som grundlag for observation af undervisning i klasseværelserne til udvikling af skolens pædagogiske og faglige mål som grundlag for samtaler med forældre. Tabellen over resultaterne for en klasses elever kan være udgangspunkt for dialog mellem skoleleder og lærer, fordi begge har adgang til den samme resultatvisning. Hvis der er resultater, der ikke er som forventet, kan lederen gå i dialog med læreren om hans eller hendes egne forventninger til resultaterne og eventuelt drøfte en passende indsats og opfølgning. De gennemsnitlige resultater for elever og klasser kan bruges i ledelsens interne evaluering af skolens undervisning. Herudover kan resultaterne også indgå i dialogen med skolens bestyrelse og kommunen om skolens faglige mål. Testresultaterne har givet mig et godt værktøj til de forskellige samtaler, som vi har mellem ledere og lærere på vores skole. Før i tiden havde jeg samtaler med lærerstaben, som handlede meget om, hvad jeg syntes, troede og mente. Med testen har jeg et godt samtaleredskab, som giver mig håndgribelige data at tale ud fra. Nu kan jeg give dokumenteret ros og sparre med lærerne om elementer, der måske ikke fungerer så godt, og det skaber refleksion. Jeg synes absolut, at testene har en mission. De er et godt pædagogisk redskab, der giver mig muligheder som leder, som jeg ikke havde før. Når jeg sammen med den enkelte lærer har haft kig på et barn, der har lidt faglige problemer, har nogle lærere førhen følt, at det var lige lovlig kontrollerende fra min side. Med testen kan vi nu håndtere følsomme emner og problematikker på en mere professionel måde, og det er lærerne tilfredse med. Rene Glud Jensen, skoleleder SIDE 18

19 I mit lederarbejde har jeg fundet mange anvendelsesmuligheder for de nationale test og deres resultater. Vi bruger dem aktivt, og det giver os nogle opmærksomhedspunkter, som vi måske ikke havde førhen. Jeg bruger dem for eksempel, når vi vurderer behovet for ekstra ressourcer fra kompetencecentre og i mine MU-samtaler. Det handler om at tænke testene ind, så de bliver en gevinst for samarbejdet mellem lærere og ledere. Grethe Andersen, skoleleder citater SIDE 19

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE 10 10 331,25 22,75 1 1 08,50 Inspiration og vejledning Testen i matematik De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever

Læs mere

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is Inspiration og vejledning Testen i engelsk Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse

Læs mere

NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE

NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE abcdef ijklmno rstuvxy æøå Inspiration og vejledning Testen i dansk, læsning De nationale test i dansk, læsning er it-baserede test, der tegner et billede

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Årsplan 2. klasse 09/10

Årsplan 2. klasse 09/10 Årsplan 2. klasse 09/10 Status 26 børn: 16 piger og 9 drenge. Klassen har netop taget afsked med de 2 gennemgående lærere og starter ud med 2 nye klasselærere. Klassen er som helhed fagligt meget dygtige

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Beregneren - progression i de nationale læsetest Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledning indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet giver baggrunden for projektet Øget pædagogisk anvendelighed

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Forberedelse

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Forberedelse Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Forberedelse Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Version 1-1-1-2-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Tema Aktivitet Skriftligt 6. klasse Skriftligt 7.klasse Øvrige oplysninger 33 Velkommen i skole Skoledage onsdag - fredag 34 Grammatik og korte noveller Vi skal finde gode bøger på biblioteket til

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL Kære forældre i 8.B Hermed følger årsplan for faget dansk Årsplanen er tilrettelagt ud fra Folkeskolens formål og Undervisningsministeriets Fælles Mål Dansk. I vil kunne læse trinmålene for 8. klassetrin

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere