Fredag klokken 10 tager Side fat. 1 af Det 6 er fortsat lønnen,

Transkript

1 ANALYSE Husk lige tandbørsten: Topforhandlere gør klar til dramatisk slutspurt Af Henny Christensen Fredag den 20. april 2018 Lønnen er den mindste knast, når lønmodtagere og arbejdsgivere fredag gør et nyt forsøg på at blive enige om nye overenskomster for offentligt ansatte. Innovationsminister Sophie Løhde (V) har ifølge Ugebrevet A4's oplysninger ikke længere planer om at opkræve gæld hos de statsansatte, fordi deres lønudvikling er løbet fra de privatansattes.»hun beholder os til den bitre ende,«siger de kommunalt ansattes topforhandler, lærerformand Anders Bondo Christensen, om forligsmandens indstilling, før man her fredag begynder en ny runde i de højspændte forhandlinger. Foto: Uffe Weng - Ritzau/Scanpix. Tag sovepose og tandbørste med. Sådan lød opfordringen fra forligsmand Mette Christensen, da hun indkaldte topforhandlerne til finalerunde om nye overenskomster for de offentligt ansatte. Fredag klokken 10 tager Side fat. 1 af Det 6 er fortsat lønnen,

2 Fredag klokken 10 tager de fat. Det er fortsat lønnen, lærernes arbejdstid og retten til den betalte spisepause, der er på dagsordenen. Efter månedlange forhandlinger er de tre knaster endnu ikke høvlet af. Og både arbejdsgivere og lønmodtagere er indstillede på, at fredagens forhandlinger kan trække ud. Tilmeld dig gratis til vores nyhedsbrev for flere nyheder Tilmeld Forligsmanden har udsat den mulige storkonflikt i endnu to uger, men hun vil presse på for at finde en hurtigere løsning og formentlig bure forhandlerne inde, til det står klart, om det kan lykkes.»hun beholder os til den bitre ende,«som de kommunalt ansattes topforhandler, lærerformand Anders Bondo Christensen, udtrykker det. Forud for den nye forhandlingsrunde er lønmodtagernes meget omtalte musketéred fortsat intakt, men sammenholdet har været udfordret undervejs. Selve den økonomiske ramme er ikke længere noget stort problem. Henny Christensen, nyhedsredaktør Ugebrevet A4 og Avisen.dk Da lønmodtagerne natten til onsdag tog stilling til et fælles udspil fra arbejdsgiverne i staten, kommuner og regioner, var der tale om et nej fra de tre hovedorganisationer LO, FTF og Akademikerne. Men afvisningen var ikke lige let for alle. Akademikerne og FTF-gruppen, der blandt andet tæller lærerne, var først med deres afvisning. I LO-gruppen skulle der flere overvejelser til, før FOA-formand Dennis Kristensen sammen med Akademikernes formand Lars Qvistgaard og lærerformand Anders Bondo Christensen var klar til at levere sit nej ved forligsmandens bord.»et nej med nuancer,«som det beskrives. Flere LOgrupper, blandt andre FOA, 3F, HK/Kommunal og Socialpædagogerne, hældte ellers til at sige ja, blandt andet fordi lønrammen fristede, erfarer Ugebrevet A4. Men sammenholdet og parolen om, at 'vi kommer sammen, og vi går sammen' vandt den sene nattetime. Side 2 af 6

3 Hvor står fronterne så forud for fredagens forhandlinger? Det beskriver Ugebrevet A4 her: Hvorfor siger lønmodtagerne nej til arbejdsgivernes tilbud om en samlet økonomisk ramme på otte procent? Selve den økonomiske ramme er ikke længere noget stort problem, men udmøntningsprofilen er ifølge lønmodtagerne»helt skæv«. Lønmodtagerne er imod, at de største lønstigninger først gives i til allersidst i overenskomstperioden. Det særlige såkaldte privatlønsværn volder også kvaler. Der skal findes en løsning på, hvordan det kan sikres, at de offentligt ansattes lønudvikling ikke stikker af fra de privatansattes og at de offentligt ansatte ikke kommer bagud. Arbejdsgiverne ønsker en model, hvor lønmodtagerne bliver modregnet 100 procent, hvis de kommer foran, men kun bliver kompenseret 80 procent, hvis de kommer bagud. Den knast skal høvles ned, hvis et forlig skal på plads. Lønmodtagerne har krævet en efterregulering på 100 procent, hvis de kommer bagud, men arbejdsgiverne har hidtil sagt nej. Hvis de private lønstigninger er drevet af efterspurgte it-specialister og håndværkere, er der ifølge Kommunernes Landsforening risiko for, at en regulering på 100 procent vil betyde, at offentligt ansatte HK'ere spæner fra privatansatte HK'ere. I 2015 aftalte de statsansattes topforhandler Flemming Vinther med daværende finansminister Bjarne Corydon (S), at man ved denne overenskomstforhandling skulle tage stilling til det løngab, som er opstået siden 2008, hvor offentligt ansattes lønudvikling er løbet fra de privatansattes. Seks milliarder kroner skulle lønmodtagerne skylde på den konto. Op til fredagens afgørende forhandling fortæller kilder, at kravet om tilbagebetaling ikke længere indgår i Sophie Løhdes regnskab. Hvad er problemet med aftalen om lærernes arbejdstid? I dag er lærernes arbejdstid reguleret i den lov, der blev resultatet af konflikten og det efterfølgende politiske indgreb i Lærerne og de kommunale arbejdsgivere er enige om, at arbejdstiden skal tilbage til overenskomsten, men striden står stadig om, hvad der skal stå. Lærerne står fast på, at deres Side arbejdstid 3 af 6 skal reguleres via

4 Lærerne står fast på, at deres arbejdstid skal reguleres via en kvartalsnorm. Altså gøres op en gang i kvartalet. Arbejdsgiverne mener ikke, at et varieret skoleår kan klippes over i fire lige store dele. Kvartalsvise opgørelser vil koste dyrt, fordi overarbejde ikke kan udjævnes og skal kompenseres - og i øvrigt vil skolelederne drukne i bureaukrati, mener arbejdsgiverne, som derfor står fast på den hidtidige årsnorm. Arbejdsgiverne har på det seneste indvilget i at supplere med en halvårlig opgørelse, men det er ikke godt nok til lærerne. Centrale kilder peger på, at der findes»mange mellempositioner, hvis man vil nå hinanden«. Men det kræver, at enten lærerne eller Kommunernes Landsforening giver sig på normperioden. Der er pres på Anders Bondo Christensen, der på en gang indtager rollen som alle kommunalt ansattes topforhandler og samtidig er manden, der skal sikre lærerne synlige forbedringer. Arbejdsgiverne har længe spekuleret i, om bevægelserne i lønforhandlingerne kunne skabe et internt pres på lærerformanden. Presset er der, men det har endnu ikke resulteret i et brud på musketéreden. Lærernes arbejdstid bliver af FOA-formand Dennis Kristensen udråbt som den største tilbageværende knast i forhandlingerne. Betyder det, at spisepauseknasten er høvlet af? Spisepause-knasten er ikke høvlet af. Når FOA-formanden slet ikke nævnte spisepausen, da han forleden gjorde regnebrættet op, var det nok snarere et forsøg på at lægge pres på de forhandlerne, der står med høvlen. Kompromiset er fortsat svært at ane. Henny Christensen, nyhedsredaktør Ugebrevet A4 og Avisen.dk Det, der begyndte med at være et krav fra de statsansattes akademikere, er nemlig som følge af musketereden en fælles sag for alle de offentligt ansatte. Kompromiset er fortsat svært at ane. Lønmodtagerne kræver, at retten til den betalte spisepause bliver skrevet ind i overenskomsterne. Kravet er på bordet, selv om arbejdsgiverne har sagt, at de ikke har planer om at fjerne den betalte pause. Det er et brev fra den statslige arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen, som ifølge lønmodtagerne åbner for afskaffelse af den betalte pause, der har tændt gnisten til striden. Side 4 af 6

5 Arbejdsgiverne er i slutfasen gået med til at skrive rettigheden ind, men innovationsminister Sophie Løhde (V) lagde samtidig en regning på bordet. På fakturaen står blandt andet krav til lønmodtagerne om øget fleksibilitet i arbejdstiden og indførelse af en kvartalsnorm i stedet for den nugældende månedsnorm. Det vil give arbejdsgiveren større mulighed for at sætte arbejdstiden op i travle tider og sænke den igen inden for normperioden - uden at betale kompensation. Fra de statsansatte lød der et rungende nej. Ikke alene på grund af kravenes indhold, men også fordi man blankt afviser, at der er en regning at betale for noget, man allerede har, og som ifølge lønmodtagerne alene skal bekræftes. Helt oppe i det røde felt over regningen var HK'erne i staten og andre grupper, der allerede har pauseretten skrevet ind overenskomsten. De statsansatte akademikere har forsøgt at løse spisepauseproblemet ved at imødekomme Løhde på nogle af hendes mærkesager, nemlig mere individuel løn og mere lokal forhandlet løn. Der skulle være tale om en aftale, der ikke blev set som betaling for pause-retten. Men den gik ikke hjem. Arbejdsgiverne i kommuner og regioner siger også, at de ikke har planer om at tage den betalte pause fra nogen, men at de er klar til at skrive retten ind i overenskomsten. Her kniber det imidlertid med den fælles front blandt lønmodtagerne. For mens akademikerne vil have skarpere formuleringer i teksten, er sosu'erne angiveligt rede til at acceptere en løsere model suppleret af arbejdsgivernes forsikringer om, at den betalte pausen forbliver. Hvad sker der, hvis det ikke lykkes for forligsmanden at mægle mellem parterne? Forligsmanden har givet sig selv ekstra tid til at nå et resultat. De varslede konflikter er udsat med endnu 14 dage, så strejkerne kan træde i kraft den 6. maj og lockouten den 12. maj. En storkonflikt kan dog træde i kraft tidligere, hvis forligsmand Mette Christensen giver op undervejs og kaster håndklædet i ringen. I så fald er både strejke og lockout en realitet på femtedagen. Konflikten vil betyde, at godt offentligt ansatte ikke er på job, og at skoler og daginstitutioner må lukke, planlagte operationer aflyses på landets hospitaler, og store dele af togdriften vil gå i stå. Lykkes forligsmandens mission, Side 5 af vil 6 Mette Christensen

6 Lykkes forligsmandens mission, vil Mette Christensen fremsætte et mæglingsforslag, som repræsentanterne for lønmodtagere og arbejdsgivere nikker ja til. Det skal efterfølgende sendes til afstemning blandt lønmodtagerne og til godkendelse i arbejdsgivernes kompetente organer. KAN DU LIDE VORES ARTIKLER? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder, direkte i din indbakke. adresse Tilmeld Vis ikke igen Side 6 af 6