Af Helle Hinge og Henrik Juul

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå Brug filosofien Af Helle Hinge og Henrik Juul Dette er en pdf-fil med Brug filosofien Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videredistribueres

2 brug filosofien H E L L E H I N G E O G H E N R I K J U U L G Y L D E N D A L

3 Brug filosofien 1. udgave, 2. oplag Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Forlagsredaktør: Jonas Holm Omslag og tilrettelægning: Sofie Meedom Tryk: Narayana Press (ISBN-10: ) ISBN ) Fotos og illustrationer: 4. Mikkel Grabowski Lars Petersen 12. Kåre Viemose/POLFOTO/sultestrejkende irakere og UPI/POLFOTO 14. Ricardo Bermudez 16. Polfoto 18. Sternoczky, D. /SUFOI Picture Library 19. Lars Petersen 24. Knut Kersse 35. Lars Petersen 36. Roland Fiddy 38. Lars Petersen 39. Scanpix/BAM/Jørgen Schytte 40. Polfoto Lars Petersen 47. Knut Kersse 49. AFP Georges Gobet/Polfoto (børnesoldat), Peter Seeberg (daglejere i Mellemøsten) 54. From the Intermedia film ALEXANDER, directed by Oliver Stone (c) 2004 IMF3 56. Polfoto (diamant, rovfugl, plante) og Mikkel Grabowski 58. Lars Petersen 59. Polfoto 66. Mikkel Grabowski 67. Mikkel Grabowski 68. Mikkel Grabowski 69. Polfoto 71. Polfoto 72. Mikkel Grabowski 73. Mikkel Grabowski Læs også den til grundbogen hørende lærervejledning/ressourcebog. Forlaget har forsøgt at finde frem til samtlige rettighedshavere til de anvendte illustrationer. Rettighedshavere, det ikke er lykkedes forlaget at finde frem til, vil ved henvendelse få udbetalt honorar i henhold til gældende regler og overenskomster. Kopiering må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

4 indhold 5 intro 9 sokrates 11 Sokrates filosofi 14 Samtalen 15 Definitioner 16 At føde tanker 18 Lokal og global sandhed 20 Sokrates Athen 21 Sofisterne 24 Sokrates menneskesyn 25 Det gode 27 Sokrates og religion 29 Sokrates død 33 platon 33 Platons skrifter 34 Idéernes verden 36 Platons menneskesyn 38 En retfærdig sjæl 40 Platon og religion 41 Hulelignelsen 44 Det godes idé 46 Staten 53 aristoteles 54 Aristoteles skrifter 55 Aristoteles verdenssyn 57 Form og stof 59 Forandring 60 Erkendelse 62 Logik 64 Aristoteles og religion 65 Aristoteles menneskesyn 66 Venskab 68 Etik og lykke 70 Den gyldne middelvej 72 Staten 75 Kilder 77 Forslag til videre læsning 78 Stikords- og navneregister

5

6 intro 5 intro du står uden for hoveddøren og drejer nøglen i låsen. Du går ind, smider taske og jakke, smækker døren og går ud i køkkenet. Køleskabet er fyldt. Du finder et par hårdkogte æg, spegepølse og agurk og smører et par madder, mens tankerne kører i hovedet. Ved spisebordet falder du i staver over agurken. Hvad er det egentlig, som får agurken til at gro? Og hvem fandt overhovedet ud af, at sådan én kan spises? Var det et menneske i en fjern fortid, eller er alle mennesker født med en viden om, at agurker er spiselige? Og hvad er æggene for noget? Er de levende væsener, eller bliver de først levende, når de udklækkes? Hvis de er levende væsener, kan man så tillade sig at spise dem? Dyret, som spegepølsen er lavet af, har i hvert fald været levende. Havde det en sjæl? Eller er det kun mennesker, som har en sjæl? Og hvad er en sjæl overhovedet? Mens du spiser, kommer trætheden. Hvorfor skal man også gå i skole og på arbejde? Man kommer bare helt udmattet hjem hver dag. Måske kan man melde sig ud af samfundet? Kan man tillade sig det? Pludselig mærker du noget lige bag dig og vender dig hurtigt om. Der er ingenting. Der er tomt bag stolen, alligevel er du sikker på, du mærkede noget. Kan dine sanser virkelig snyde? Du ser dig omkring i køkkenet. Du er alene. Mærkede du virkelig noget bag stolen? Eller var det bare en idé inde i hovedet? Men hvor skulle den komme fra? Du gnider øjnene. Er det muligt, at det hele bare er en drøm? Har du nogensinde tænkt over den slags spørgsmål? Så har du allerede filosoferet. Filosofi er et forsøg på at forstå de spørgsmål, du har om verden og menneskene. I de næste kapitler hjælpes du på vej til at forstå verden på en ny måde. Hjælperne er antikkens store filosoffer Sokrates, Platon og Aristoteles. God fornøjelse!

7 6 intro Her boede de græske filosoffer Sokrates Født i Athen 469 f.kr. Død samme sted 399 f.kr. Sokrates skrev aldrig noget, men blev kendt gennem sin elev og ven Platon. Viden er en dyd, og viden opnår vi ved at udforske livet ved hjælp af filosofi, sagde Sokrates: Det liv, der ikke er udforsket, er ikke værd at leve. Sokrates er blevet kaldt verdens første filosof. Platon Født i Athen 427 f.kr. Død samme sted 347 f.kr. Viden er vigtig for at få et lykkeligt liv, sagde Platon om det liv, som ellers lænkede mennesket til den billige efterligning, den jordiske verden er: Vi er bundet til vores krop, som en østers til sin skal. Al filosofi i Vesten er blot fodnoter til Platon, er det blevet sagt. Aristoteles Født i Stageira i Makedonien 384 f.kr. Død på Evia 322 f. Kr. Viden finder vi ved at iagttage naturen og verden, sagde Aristoteles: I alle ting i naturen findes et vidunder. Aristoteles var elev af Platon og er en af de mest indflydelsesrige filosoffer i filosofiens historie.

8 STAGEIRA X X TROJA LESBOS X DELFI EVIA KOS KORINTH X X ATHEN X SPARTA RHODOS KRETA

9

10 sokrates 9 sokrates I årtierne efter sin død blev Sokrates fremstillet som grim og dæmonisk, fordi man mente, at han var skadelig for samfundet. Senere blev han fremstillet langt pænere, fordi man begyndte at betragte ham som en god filosof. du er i den græske by Athen for år siden. Torvet myldrer med mennesker. Et par mænd haster af sted gennem søjlegangene for at deltage i en retssag ved domstolen. Andre spadserer ad stierne op til gudetemplerne på højene rundt om torvet. Du går mellem de handlende, kigger på varerne og lytter til den almindelige snakken. Pludselig får du øje på en mand med bare fødder og laset tøj. Han går rundt og stiller spørgsmål til de forbipasserende både til slaver, pæne borgere og politikere. Nogle går i en stor bue uden om ham, de forsøger helt sikkert at undgå denne mærkelige mand. Du har mødt Sokrates. Sokrates Sokrates boede i den græske by Athen hele sit liv fra år 469 til år 399 før Kristi fødsel. Han giftede sig med Xanthippe og fik tre sønner. Sokrates skrev ikke noget selv. Den viden, vi har om ham, stammer fra hans elever og andre, som kendte ham godt. Digteren Aristofanes skrev en komedie, Skyerne, hvori han gør grin med Sokrates. Den græske historiker og lejesoldat Xenofon fremstiller Sokrates som en meget from og selvbehersket mand. Platon var elev af Sokrates og fremstiller ham som ironisk og voldsomt diskuterende. De fleste mener, at Platon er den bedste kilde. Det var først efter Sokrates død, at Platon skrev en masse bøger med Sokrates som hovedpersonen. På den måde blev Platon selv en af historiens mest berømte filosoffer.

11 Torv hedder agora på græsk. I dag går filosoffer ikke rundt på gader og stræder og taler med alle, men i flere lande mødes de med interesserede på caféer eller andre steder og filosoferer med dem.

12 sokrates 11 Sokrates filosofi sokrates var så optaget af filosofiske problemer, at han slet ikke kunne lade være med at gå rundt og udspørge folk om alt muligt. Hans kone var ikke særlig henrykt over, at han brugte så meget tid ude i byen i stedet for at være hjemme hos familien. Men Sokrates samvittighed tvang ham til at filosofere. Selvom Sokrates ikke arbejdede, var hans familie ikke fattig. Han kom vist fra en rig familie, som havde råd til at ansætte tjenestefolk. Men hans kone og børn

13 12 brug filosofien savnede ham derhjemme, og måske skammede de sig også over hans lasede tøj. Men Sokrates var ikke interesseret i tøj og den slags. Hvor er der dog meget, jeg ikke har brug for, sagde han engang, han så en masse varer blive transporteret over torvet i Athen. Sokrates havde gjort sin pligt som samfundsborger ved at være inde som soldat, men det var ikke et arbejde, han havde været særlig glad for. Platon beskriver ham alligevel som en modig soldat. Hvis Sokrates kunne høre os kalde ham modig, ville han sikkert spørge, hvad vi mener med mod? Hvad betyder det at være modig? Er man modig, når man tør gå i krig? Eller gør man det bare, fordi det er ens arbejde? Eller fordi man ikke tør sige nej? Ville det være mere modigt at sige nej? Sådan filosoferede Sokrates over ord. Hans måde at filosofere på fik mange til at frygte ham, fordi han krævede svar. Især politikerne syntes, det var pinligt ikke at kunne svare på hans spørgsmål, mens alle Er soldater modige? Studenteroprør i Beijing i Kina, Begreber Begreber bruges til at få hold på begribe og ordne virkeligheden. Vi mennesker inddeler verden i begreber. Hvornår er man modig? Irakiske flygtninge i sultestrejke i Københavns Domkirke, 2002.

14 sokrates 13 Knebargumentation Sokrates var imod enhver form for knebargumentation. En knebargumentation er en begrundelse, du har hørt andre bruge, og som du gentager. Sådan en begrundelse har du næppe selv tænkt særlig meget over. andre hørte på. Derfor undgik de ham helst. Desuden var Sokrates meget vedholdende og blev let hidsig. Det var der selvfølgelig også mange, som helst ville undgå at opleve. Faktisk virkede han så tilpas provokerende på Athens magthavere, at de til sidst fik ham dømt til døden. der havde levet filosoffer før Sokrates. De mest kendte var en slags naturforskere, som mindede om moderne videnskabsfolk. De kaldes naturfilosofferne eller førsokratikerne, fordi de levede før Sokrates. De filosoferede over verden, og hvordan den var indrettet. Men Sokrates var mere interesseret i mennesker end i naturen. Han ville gerne finde ud af, hvordan forskellige mennesker definerede forskellige begreber, og hvad deres etik gik ud på. Sokrates så det som sin vigtigste opgave at afklare, hvad der er retfærdigt, sandt og godt. Mange af Athens unge mænd var vilde med Sokrates. Når han dukkede op på sportspladsen, samlede de sig straks i en flok omkring ham. Han var kult, og mange af de unge mænd blev både hans venner og elever. Sokrates var glad for at tale med de unge, for han ville gerne påvirke dem. De skulle ikke blive som tidligere generationer, som godt nok vidste meget, men aldrig tænkte nærmere over deres viden. Sokrates ville have, at folk skulle tænke sig om og danne sig deres egne meninger. På den måde ville de blive fri for bare at gentage, hvad deres forældre, bedsteforældre og lærere havde fortalt dem uden nogensinde selv at have tænkt sig om. Etik Etik er læren om det gode liv. Hvad er det rigtigste at gøre, hvis du vil skabe et godt liv for dig selv og andre? Etik handler om, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan du begrunder, hvorfor en handling er rigtig eller forkert. Etikken er teorierne bag dine moralske handlinger. Moral er etik i praksis. Sport og filosofi Et græsk gymnasion var et sted, hvor du kunne træne både krop og sjæl. Du kunne dyrke sport, bade, blive smurt ind i velduftende olier, høre foredrag, digte og filosofere.

15 14 brug filosofien Samtalen sokrates sad altså ikke alene og grublede over livet. Han filosoferede med andre mennesker, og måske er det forklaringen på, at han aldrig skrev noget selv. Det mundtlige sprog kan noget, som det skriftlige ikke kan. Det mundtlige sprog kan bruges til mere end tale. Det kan bruges til samtale. I en samtale udveksler du tanker med én eller flere andre, og det kan ikke lade sig gøre på samme måde, når du læser en tekst. I skriftsproget taler teksten til læseren og ikke den anden vej, så skriftsproget er envejskommunikation. Samtalen er tovejskommunikation, hvor du kan spørge til det, du ikke forstår eller til de ting, du er særligt interesseret i at høre mere om. Derfor anvendte Sokrates samtalen til at filosofere med. Selvom han fik mange forskellige svar på sine filosofiske spørgsmål, var det de færreste, han kunne bruge. De var jo bare folks forsøg (eller rettere manglende forsøg) på at forstå verden uden at have forstået noget som helst. Når Sokrates udspurgte folk, var det ikke for at teste dem eller spille overlegen. Sokrates spillede tværtimod rollen som den dumme og uvidende. Det gjorde han, fordi han ville have folk til at bruge deres egen fornuft. Han ville hjælpe dem til at tænke over deres meninger. Hvis du skulle tale med ham (hvis det var muligt), ville han kræve, at I valgte et bestemt emne at tale om. Det skulle helst være et begreb, som betyder noget for dig. Det kunne være godhed. Hvis han ville finde ud af, hvordan du definerer begrebet godhed, så ville han først lade dig påstå, lige hvad der passede dig. Bagefter ville han stille en masse spørgsmål, som ville få dig til at tænke over, hvad du overhovedet forstår. Det hele ville nok ende med, at du indser, at din forståelse ikke er god nok. Dialog Dialog kommer af det græske ord dialogos, som betyder gennemtale eller samtale. Mange mener, at Sokrates samtaler slet ikke var dialoger, fordi Sokrates er ret dominerende. I nogle af samtalerne siger hans elev (samtalepartneren) stort set ikke andet end ja og nej til Sokrates, som altid ender med at få ret. Kommunikation?

16 sokrates 15 Definitioner en definition er en kort forklaring på, hvad et ord betyder. Sokrates spurgte tit folk, om de ville definere et eller andet ord for ham. Hvis ordet var et begreb (og ikke navnet på en ting), fandt folk som regel på nogle konkrete eksempler. På spørgsmålet hvad er kærlighed? gav folk ham forskellige eksempler på kærlighed. Fædrelandskærlighed, søskendekærlighed, erotisk kærlighed eller kærlighed til en gud. Sokrates var ikke særlig begejstret for den slags eksempler. De gav ham jo ingen definition af kærlighed. Hvis folk svarede med eksempler, kunne han finde på at svare med et andet konkret eksempel, som viste, at folks forsøg på at definere ikke var godt nok. Sokrates ville nemlig gerne vide, hvad alle mulige former for kærlighed har til fælles. Han ville have en definition af selve kærligheden. Og han mente, at vi må kunne finde én enkelt betydning af kærlighed. Når ordet kærlighed kan bruges om en masse forskelligt, må det også betyde, at alt dette har noget til fælles. Det, som de forskellige former for kærlighed har til fælles, må være kernen i begrebet kærlighed. Det må være definitionen. Sokrates ville finde definitioner på alle mulige begreber. Men en definition kan godt vise sig at være uholdbar. Derfor diskuterede Sokrates de samme definitioner om og om igen flere gange i sit liv. Han ville gøre dem så præcise som muligt. Som filosof elskede han visdom, og han længtes efter at blive klogere. filosofi Ordet er græsk og betyder kærlighed til visdom. Den sokratiske ironi I oldtidens græske komedier var man ironisk, når man gjorde sig mindre og mere ydmyg, end man i virkeligheden var. Når Sokrates lod som om, han var dum og uvidende, benyttede han sig også af ironi. Ironi er at sige noget i alvor, man ikke mener. Det er alvor med humor under overfladen. Man er som regel ironisk, fordi man vil være morsom. Men man kan også være ironisk for at være spydig. Sokrates brugte ikke kun ironi for at være morsom. Hans ironi skulle i en samtale gøre én mere bevidst om ens egne tanker og meninger, som man så ville være nødt til at forklare for den dumme Sokrates.

17 16 brug filosofien At føde tanker Michael Jackson et af verdens rigeste mennesker? sokrates sammenlignede sig selv med en jordemoder måske fordi hans mor var jordemoder. En jordemoder hjælper til ved barnefødsler, og Sokrates hjalp jo til ved en anden slags fødsler. Han hjalp folk med at føde tanker. I den sokratiske samtale føder folk deres egne tanker, og Sokrates samtaleform kaldes derfor jordemodermetoden. Definition af fattig og rig Forfatteren Xenofon var en af dem, som kendte Sokrates, og han gengiver her en samtale mellem Sokrates og den unge mand Euthydemos, som gerne ville være politiker. Sokrates: Hvem kalder du så fattige, og hvem er rige? Euthydemos: De, der ikke har nok til at betale for deres fornødenheder, kalder jeg fattige, og de, der har mere end det nødvendige, kalder jeg rige. Sokrates: Har du bemærket, at der er nogle, der har meget lidt, men ikke alene kan de få det til at slå til, de kan også spare op af det, mens der er andre, der har meget, men alligevel ikke har nok? Euthydemos: Ja, ved Zeus, og det var godt, at du mindede mig om det; for jeg ved også, at der er tyranner, der på grund af mangel tvinges til at begå forbrydelser ligesom de allerfattigste. Sokrates: Ja, hvis det er sådan, må vi anbringe tyrannerne blandt folket (de fattige), men dem, der kun har lidt, men forstår at holde hus med deres penge, må vi anbringe blandt de rige. Euthydemos: Min egen uduelighed tvinger mig naturligvis også til at være enig i dette. Og jeg overvejer, om det ikke er bedst for mig at tie stille. For det lader jo til, at jeg slet ikke ved noget. Efter denne samtale var Euthydemos fuld af selvforagt og følte sig som en slavesjæl. Mange af dem, der blev behandlet sådan af Sokrates, opsøgte ham ikke mere, og dem anså han for dumme og dvaske. Men Euthydemos kom til den overbevisning, at han kun kunne blive til en mand, der var noget værd, hvis han var så meget som muligt sammen med Sokrates.

18 sokrates 17 Folk, som ikke gider tænke selv, er dovne, sagde Sokrates. Faktisk mente han, at hele Athen var som en doven hest. Og han beskrev sig selv som en hestebremse, der fik den dovne hest til at vågne op og begynde at tænke selv. Det var vigtigt for ham, at folk gad anstrenge sig lidt for at føde tanker. Den sokratiske metode Sokrates samtaler foregik på en bestemt måde. Her er opskriften: Sokrates beder sin samtalepartner fortælle, hvad han forstår ved et bestemt begreb. Han vil altså have en første definition. Han kan f.eks. spørge: Hvad mener du, viden er for noget? Herefter beder Sokrates om en generel definition på begrebet ved at spørge til forskellige situationer, hvor det kan anvendes, og hvad de forskellige anvendelser af begrebet har til fælles. Eksempelvis: Hvad er forskellen på viden om sprog, matematik, sport og musik? Hvad er ligheden? Herefter spørger Sokrates ind til samtalepartnerens svar med henblik på at finde steder, hvor hans definition ikke holder. Som regel svarer samtalepartneren i denne fase kun ja eller nej. På den måde viser Sokrates, hvordan samtalepartnerens opfattelse ikke er sammenhængende, og hvorfor den må revurderes. Sokrates Samtalepartner 1: Sokrates spørger til forståelsen af et begreb 2: Den anden fortæller om sin forståelse af begrebet 3: Sokrates beder om en generel definition på begrebet 4: Den anden fortæller om ligheden mellem forskellige situationer hvori begrebet anvendes 5: Sokrates spørger til den andens opfattelse af situationerne 6: Den anden svarer ja eller nej 7: Sokrates viser, at den andens opfattelse af begrebet ikke kan anvendes i alle situationerne Resultat: Revurdering af opfattelse

19 18 brug filosofien Lokal og global sandhed sokrates ville altså have folk til at tænke sig om og være kritiske i stedet for bare at gentage, hvad andre har fortalt. Du kender det fra skolen. Som elev tænker du måske, at det, lærerne siger, er rigtigt. Hvis bare du kan gentage det til eksamen, kan det ikke gå helt galt. Men efterabning viser jo ingen forståelse. Din forståelse kommer først, når du spørger undersøgende ind til tingene. Hvorfor er de, som de er? Hvordan kan det være? Ved hjælp af filosofien kan du spørge ind til dine læreres, venners og andres udsagn og gennemtænke og diskutere deres synspunkter. Sokrates mente selvfølgelig, at du også må spørge til din egen forståelse. Hvis du ikke stiller spørgsmål til dig selv og din omverden, kommer du aldrig til at forstå noget som helst. Så har du kun en for-mening. Det betyder, at du har en mening uden at have tænkt over, hvad den egentlig betyder. Men du har alligevel taget den til dig. Måske fordi dine venner siger, at den er god, eller fordi en politiker har udtalt den. Refleksion At reflektere betyder at kaste tilbage mod sig selv, som når en lysstråle kastes tilbage fra et spejl. Når du reflekterer over noget, kastes dine tanker tilbage mod dig selv, så du kan tænke over dem igen. Når du laver en sådan refleksion, kan du revurdere dine tanker og din forståelse. Sokrates ville gerne hjælpe folk med den proces. I samtalerne fungerede han som et spejl for den andens tanker. Findes UFO er? Eller den kommer fra din familie eller fra en lærer. Formeninger er det samme som fordomme. Sokrates kunne ikke lide formeninger eller fordomme, fordi de afholder dig fra at reflektere. hvis du stiller spørgsmål og søger svar på dem, skaber du din egen forståelse af verden omkring dig en lokal sandhed. Med denne forståelse kan du beskrive og definere din omverden. Men vores egen lokale forståelse er sjældent fyldestgørende. Det er nemlig ikke sikkert, at vores definitioner er præcise nok. Ifølge Sokrates findes der én global sandhed, dvs. én forståelse af enhver sag, som er rigtig og gælder for alle mennesker. Den globale sandhed kan du stræbe efter ved at filosofere og måske erkende, hvor du eller andre tager fejl. Når du reflekterer over livet, gør du din forståelse større. Der er et problem med den globale sandhed. Vi kan nemlig ikke for alvor finde den, undersøge den grundigt og dermed forstå den. Forestil dig en borg engang i middelalderen. Pludselig står der en pc på højbordet i spisesalen. Folkene på bænkene omkring bordet finder med garanti ikke ud af, hvad den kan. Den kræver jo både elektricitet og viden, som de slet ikke har. Pc en bliver alligevel diskuteret højlydt.

20 sokrates 19 Måske vil mange diskussioner nok kunne bringe dem tættere på en beskrivelse og måske en forståelse af, hvad tingesten på bordet er. Men de vil aldrig kunne finde ud af, hvad den virkelig kan. På samme måde arbejdede Sokrates sig frem mod sandheden gennem samtaler med folk. Men de nåede aldrig til en fuldstændig erkendelse af den. Sandheden er som en pc blandt middelalderfolk. Eller som et kæmpe flyvende tæppe, der flagrer rundt i vinden. Det er så stort, at du kun kan holde fast i ét hjørne ad gangen. Måske kan vores hjerner slet ikke fatte sandheden, hvis den overhovedet findes. Syv blinde møder en giraf. Den ene griber fat om et af giraffens ben og siger, det er en træstamme. Den anden får fat i halen og siger, hun har fundet en pisk. Den tredje tager fat om halsen og råber, at her er en kæmpe slange med hår på. Den fjerde er kravlet op på en stige og siger, hun står foran en palme. Hvem har ret? Har du tænkt på? Findes der virkelig én global sandhed om enhver sag, som alle mennesker via deres fornuft kan blive enige om? Man kan vel lige så godt hævde, at der kun findes lokale sandheder?

21 20 brug filosofien Sokrates Athen athen var demokratisk, da Sokrates blev født i 469 f.kr. Det græske demokrati var verdens første, men det ligner ikke demokratierne i dag. Dengang var det kun frie indfødte græske mænd, som kunne deltage. Kvinder, indvandrere og slaver måtte ikke stemme og var dermed udelukket fra demokratiet. For at få et demokrati til at fungere, skal folk oplyses om, hvordan et demokrati er indrettet. De skal også uddannes, så de får viden og indsigt til at vedligeholde demokratiet. At lave et demokratisk samfund er en stor opgave. Det vidste man allerede i det gamle Grækenland. Sokrates blev født på et tidspunkt, hvor det var vigtigt at få mange mennesker Demokrati Demokrati betyder folkestyre. I et demokrati bestemmer folket i stedet for en diktatorisk eller enevældig kejser eller konge. I små samfund kan alle deltage direkte i demokratiet ved samtaler og efterfølgende afstemninger. I store samfund vælger folket et antal politikere, der styrer landet i en periode. Det foregår ved folketingsvalgene. I Danmark sidder de folkevalgte i Folketinget. Oldtidens græske demokrati var et direkte demokrati, mens det nuværende danske demokrati er et repræsentativt demokrati. Vi stemmer ikke hver gang, noget skal besluttes. Vi har som nævnt valgt repræsentanter (politikere) som diskuterer og beslutter for os i de fleste sager. I det gamle Grækenland mødtes man for at diskutere byens politik og stemme om tingene. Dommere og råd blev også valgt af forsamlingen af frie mænd. Dommerne skulle dømme i retssager og et råd skulle administrere byens økonomi og love. I det oldgræske demokrati havde kvinder, indvandrere og slaver ingen stemmeret uanset alder. I Danmark har kvinder haft stemmeret siden Til sammenligning kan vi nævne, at frie danske mænd (hermed menes først og fremmest frie bønder) har kunnet stemme siden Siden 1978 har alle danske statsborgere over 18 år kunnet stemme ved valg. Indvandrere og flygtninge uden dansk statsborgerskab kan altså ikke stemme, selvom de bor i Danmark. demokrat Ordet demokrat er et af mange græske ord, som bruges på dansk. Andre eksempler er politik og politi. De stammer begge fra det græske ord polis (bystat).

22 sokrates 21 uddannet, så de kunne passe på demokratiet. Så det var ikke underligt, at Sokrates interesserede sig mere for mennesket og samfundet end for den natur, naturfilosofferne før ham havde været interesseret i. Hvis man vil have sin mening hørt i et demokrati, er formen ofte lige så vigtig som indholdet. Den måde, man formulerer og fremfører sine meninger på, kan være lige så vigtig som selve udsagnet. På Sokrates tid gik man meget op i formen. Faget retorik, som handler om talekunst, var populært på den tid. Retorik handler om, hvordan man lærer at tale smukt og ved talens brug udtrykke sin forståelse og meninger på en overbevisende måde. I det oldgræske demokrati kom man frem med sine synspunkter og fik indflydelse ved at holde taler, så det var vigtigt at kunne tale godt for sine meninger og på den måde overtale andre. Det kunne man lære af sofisterne. Sofisterne sofisterne var en gruppe filosoffer, som rejste rundt og underviste i retorik. I de græske bystater var det vigtigt at kende hinandens synspunkter, og dem kunne de berejste sofister sælge viden om. De ville helst undervise i retorik inden for politik, etik og religion. Sokrates diskuterede tit med sofisterne. Mange troede, at Sokrates selv var sofist, men der var faktisk stor forskel på sofisterne og Sokrates. For det første tog sofisterne penge for at undervise, mens Sokrates ikke ville modtage betaling for at filosofere. For det andet gik sofisterne altid i fint tøj, de var jo handelsmænd, mens Sokrates var temmelig ligeglad med sit tøj. For det tredje mente sofisterne, at alle svar og meninger er lige gode, så længe de hænger retorisk sammen. De kunne altså godt gå ind for en lokal sandhed. Sokrates mente derimod, at der findes svar, som er mere sande end andre. Den ultimative, globale sandhed findes, sagde han, selvom det er umuligt helt at forstå den. Sokrates kunne ikke lide sofisternes smarte handelsmetoder, og han kunne især ikke lide, at de som sofisten Protagoras gjorde mennesket til altings målestok. Protagoras og de andre sofister mente, at hvad der er godt og ondt er en personlig sag. Hvad der er godt for dig, behøver ikke være godt for andre. Hvert menneske har sin egen målestok. Sofisterne var ikke interesseret i at lede efter nogen global sandhed. Når Sokrates og sofisten Theaitetos i dialogen Theaitetos taler om, at vinden er kold for den, der fryser, men ikke for den, der ikke gør det, så betød det ifølge sofisterne, at der ikke findes nogen evig sandhed. Hver enkel har sin opfattelse af tingene, og der er ingen fælles målestok, ingen fælles begreber, regler og normer. Det kan man ikke bygge et fællesskab på, mente Sokrates og slet ikke et samfund. Når du læser dialogen mellem Sokrates og Theaitetos fornemmer du sikkert en negativ tone. Fordi de to parter var så uenige, kan det være svært at vide, om sofisterne bliver fremstillet på en retfærdig måde i Platons dialoger.

23 22 brug filosofien Har du tænkt på? Hvordan kan vi stole på sanserne, når mennesker kan beskrive den samme oplevelse helt forskelligt? Sokrates og sofisterne I dette uddrag taler Sokrates med sofisten Theaitetos. Det er fra Platons dialog Theaitetos. Sokrates: Theaitetos, prøv nu igen fra begyndelsen af at svare mig på spørgsmålet om, hvad viden er for noget. Lad være med at give op. Hvis guden vil, og du selv opfører dig som en mand, vil du være i stand til at svare. Theaitetos: Når du opfordrer mig på den måde, vil det være forkasteligt, hvis jeg ikke gør alt hvad jeg kan for at fortælle, hvad jeg mener. Min mening er nemlig, at den, der ved noget, opfatter det han ved, gennem sanserne, dvs. som det ser ud nu, er viden ikke andet end sansning. Sokrates: Glimrende svaret, unge mand! Det var det, jeg forventede af dig. Sådan skal man udtrykke sin mening. Men lad os nu i fællesskab undersøge om dit forslag er levedygtigt eller dødfødt. Du påstår at viden er sansning? Theaitetos: Ja. Sokrates: Det er ikke nogen dårlig forklaring på, hvad viden er, mener jeg. Det er faktisk det samme, Protagoras mener, selvom han udtrykker det på en anden måde. Han mener jo, at et menneske er målestokken for alle ting, både for de værende tings væren og for ikke-værende tings ikke-væren. Det udsagn har du vel også læst? Theaitetos: Ja, endda ofte. Sokrates: Det, han mener, er vel, at sådan som hver enkelt ting forekommer mig at være, sådan er den for mig, sådan som den forekommer dig at være, sådan er den for dig. Både du og jeg er jo et menneske. Theaitetos: Det må være det, han mener. Sokrates: Det er usandsynligt, at et klogt menneske mener noget vrøvl, så lad os forsøge at følge hans tankegang. Når det blæser, sker det så ikke undertiden, at kun den ene af os fryser, eller at den ene fryser meget mere end den anden? Theaitetos: Jo da. Sokrates: Skal vi nu mene, at vinden i sig selv er kold eller ej? Eller skal vi lade os overbevise af Protagoras om, at vinden er kold for den, der fryser, men ikke for den, der ikke gør det? Theaitetos: Det lyder rimeligt. Sokrates: Og at vinden altså forekommer hver af os at være på den måde? Theaitetos: Ja. Sokrates: Og forekommer betyder det samme som opfattes gennem sanserne? Theaitetos: Rigtigt. Sokrates: Fornemmelse og sansning er altså identisk, når det drejer sig om sådan noget som varme. Sådan som hver især opfatter noget gennem sanserne, sådan er det også for vedkommende? Theaitetos: Det lader det til.