Notatet indeholder også en redegørelse for den systematik, som Kemikalieinspektionen anvender i deres omfattende arbejde med kampagner 1.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notatet indeholder også en redegørelse for den systematik, som Kemikalieinspektionen anvender i deres omfattende arbejde med kampagner 1."

Transkript

1 Notat om Kommunernes erfaringer med tilsynskampagner Dette notat er udarbejdet som led i projektet Planlægning og udformning af kampagnetilsyn og effektvurdering heraf. Notatet præsenterer danske kommuners erfaringer med tilsynskampagner som værktøj til at effektivisere miljøtilsynet. Identifikationen af kommuner med relevante erfaringer er sket i foråret 2012 ved hjælp af en digital survey til alle landets 98 kommuner. På baggrund af surveyet er 20 kommuner blevet kontaktet telefonisk og der er desuden gennemført enkelte personlige interviews. I notatet præsenteres erfaringerne fra otte kommuner, som hver især har kunnet bidrage til at illustrere spændvidden og nytteværdien ved tilsynskampagner og har givet inspiration til Håndbog for tilsynskampagner. Notatet indeholder også en redegørelse for den systematik, som Kemikalieinspektionen anvender i deres omfattende arbejde med kampagner 1. Albertslund Kommune... 2 Bornholm Kommune... 3 Brøndby Kommune... 4 Herlev Kommune... 8 Københavns Kommune Lemvig Kommune Slagelse Kommune Varde Kommune Kemikalieinspektionen Et afsnit om Fødevarestyrelsens kampagneerfaringer vil blive tilføjet.

2 Albertslund Kommune Lokalitetskampagne vedr. grundvandstruende aktiviteter. Albertslund Kommune har gennem de sidste fem år foretaget flere vellykkede tilsynskampagner og fremhæver deres lokalitetskampagne vedr. grundvandstruende aktiviteter som én af de mest udbytterige. I sammenhæng med Albertslund kommunes vandværk findes en kildepladszone og et hertil hørende opland, som kommunen har stor interesse i at sikre bedst muligt mod forurening. Kommunen valgte derfor at tage ud til samtlige de omtrent 15 virksomheder, der er placeret inden for kildepladszonen, for at tilse eventuelle grundvandstruende aktiviteter. Problemstillingen passede med Miljøstyrelsens kampagnetemaer vedr. belægninger og farligt affald. Tilsynet foregik uanmeldt, idet kommunen havde en tvivl, om nu alle væsentlige forhold på de 15 virksomheder var i orden. Kampagnens omhandlede den ønskede miljøeffekt og holdningsændring, som kampagnen skulle medføre, og der var sat konkrete mål for det antal tilsyn, der skulle udføres, samt mål for at den kommunale spildevandsplan skulle opfyldes. Med kildezonens væsentlighed in mente havde kommunen inden kampagnen drøftet håndhævelse og var indstillet på at håndhæve overtrædelser bestemt og hvis relevant også politianmelde væsentlige overtrædelser. Dette blev dog ikke aktuelt, da kommunen ved tilsynene ikke fandt overtrædelser, som medførte væsentlige risici for miljøet. De mindre overtrædelser, som kommunen fandt, blev håndteret på selve tilsynet eller umiddelbart efter, og alle forhold var bragt på plads inden det opfølgende tilsyn. Da kommunen efter de sidste tilsyn således havde sikret sig, at miljøet omkring kildezonen ikke var i fare, havde kampagnen været en succes. Kampagnen bekræfter for kommunen værdien af, at man i det daglige tilsyn benytter sig af vejledning og venlig tilrettevisning det har bidraget væsentligt til, at de 15 virksomheder overholder reglerne. Samtidig har kampagnen bidraget til et kompetenceløft for kommunens miljømedarbejdere. Stort set alle miljømedarbejdere var på tilsyn i kampagneperioden, hvorfor der blev gennemført en intern oplæringsproces, ligesom der blev udarbejdet skemaer og tjeklister til kampagnen. Efter endt tilsyn blev virksomhederne informeret via en artikel i Miljøavisen. Her blev de konstaterede overtrædelser beskrevet, hvilket tjente til at gøre alle virksomheder opmærksomme på væsentligheden af at have fuldt styr på farligt affald og grundvandtruende aktiviteter. Kommunen er efter kampagnen endnu mere fokuseret på de tætte belægninger. Samtidig holder man ekstra øje med vandindvindingsområder, idet man vil være sikker på at få stillet de rette krav ved nedgravning af kemikalietanke.

3 Bornholm Kommune Årlig affaldskampagne I Bornholm Kommune kører tilsynsafdelingen en årlig affaldskampagne, koordineret med øens skrothandlere, borgerne og pressen. Miljøafdelingen ser det generelt som en styrke at køre kampagnetilsyn på grund af det ekstra fokus, som der sættes på problematikken. Kampagnen har kørt i fire år og er i dag også medtaget i de politiske mål. Kampagnen opstod som konsekvens af, at der på øen ofte var affaldssager, og særligt omkring skrotbiler, der ikke blev løst tilfredsstillende. Kommunen besluttede derfor at tage en uge ud af kalenderen og besøge de virksomheder og borgere, som var involveret i sagerne. Ved at koordinere indsatsen med alle aktører fik man løst problemet. Efterfølgende har folk har taget årets affaldskampagne til sig, sådan at kommunen i dag møder en helt anden lydhørhed, når de præsenterer kampagnen. Kampagnens fokus ændres år til år, senest var emnet olietanke. Det var kommunens opfattelse, at der mange steder på øen kunne stå mere end 60 år gamle olietanke, og der blev derfor udarbejdet lister over ejendomme og områder, hvor der har været problemer med rod eller affald. Alle de identificerede ejendomme blev besøgt, men der blev kun fundet fire gamle, udokumenterede olietanke. Problemet var altså overskueligt, og kommunen oplevede heller ikke nogen særlige udfordringer ved tilsynet, som ikke førte til nogen påbudssager.

4 Brøndby Kommune Opbevaring og håndtering af farligt affald 2011 Brøndby Kommune havde i 2010 afholdt en tilsynskampagne med belægninger og kemikalieopbevaring. Resultatet af den viste, at der er til stadighed er behov for at få styr på opbevaringen af farligt affald og råvarer. Kommunen havde desuden i 2010 fået vedtaget en kommunal forskrift for Opbevaring af farlige råvarer, stoffer og produkter og havde i den forbindelse besluttet at der skulle laves noget let tilgængelig information til virksomhederne om de nye regler. I 2011 var Miljøstyrelsens tilsynstema Opbevaring og håndtering af farligt affald. Det faldt rigtig godt i tråd med kommunens ønske om, at informere om den nye forskrift på området. Derfor valgte miljøafdelingen at køre en kampagne med sigte på, at øge virksomhedernes kendskab til reglerne for farligt affald, farlige råvarer og produkter. Miljøafdelingens tilsynsfolk ville dermed skabe sammenhæng mellem regler og praksis. Belægningskampagnen i 2010 viste, at der ofte var problemer omkring opbevaring af farligt affald, råvarer og produkter og miljøafdelingen kunne konstatere et behov for en forebyggende indsats samt information til virksomhederne om korrekt og god opbevaring af farligt affald, råvarer og produkter. Kommunen gennemførte derfor en kampagne om opbevaring af farliget affald, farlige råvarer og produkter i 2011 med særligt fokus på opbevaringsspørgsmålet og regler i forskriften. Derudover havde kommunen et ønske om at opfylde og udbygge Miljøstyrelsens tilsynstema og benytte dette momentum til at motivere virksomhederne. Brøndby ønsker at nå så langt som muligt med den gode dialog med virksomhederne. Miljøafdelingen har dog den erfaring, at dialog og myndighedsrolle skal gå hånd i hånd, hvis de ønskede resultater skal nås hvorfor man er indstillet på såvel vejledning som håndhævelse, når nødvendigt. Indskærpelser finder sted allerede ved tilsynet, og der følges op ved hjælp af et tilsynsskema, som er udviklet i forbindelse med tilsynskampagnerne. Planlægning af kampagnen Når Brøndby Kommune laver tilsynskampagner, bruges der mange ressourcer på planlægningen. Kommunen arbejder generelt med projektledelse, og alle kampagner opstilles som projekter efter en fast skabelon. Der bliver udarbejdet en projektbeskrivelse, hvor spørgsmål som kampagnens anledning, formål og mål uddybes i afmærkede bokse. På samme måde beskrives succeskriterier, opgavefordeling og interessenter.

5 Resultatet er, at alle kan forstå kampagnens opbygning og er afklaret om, hvem der skal gøre hvad og hvordan. Den pågældende kampagnes mål var defineret som: Definere grænseflader for farligt affald, råvarer og produkter, herunder definere hvad farlige råvarer og produkter er for os som tilsynsførende Udarbejde skema til tilsynsmedarbejdere til brug ved tilsyn det skal være nemt at gøre det rigtigt for os Klæde os som tilsynsførende på til vores ordinære tilsyn i 2. kvartal og til kampagnen i 3. og 4. kvartal Igangsætte god bølge hos vores virksomheder Fremstille forslag til informationsindsatser om farligt affald til virksomhederne (herunder gode input til praktiske løsninger til virksomhederne evt. med fotos og illustrationer evt. i form af pixibog ) Øge forståelsen for hvorfor forebyggelse hos virksomhederne. Kampagnernes mål handler typisk mere om mindsettet hos virksomhederne end deciderede fysiske mål for miljøeffekter. En af årsagerne hertil er, at kommunen ikke har målinger før tilsynet. Når tilsynet foregår på virksomheder, som kommunen normalt ikke kommer hos, kan det være vanskeligt at måle baseline, til forskel fra rutinetilsynene, hvor man kan se udviklingen fra sidste gang, virksomheden blev besøgt. I praksis foregår effektvurderingerne ud fra tilbagemeldingerne fra virksomhederne, og derudover gennemføres en tilfredshedsundersøgelse hvert år. Tilfredshedsundersøgelsen bliver sendt ud til virksomhederne efter alle tilsyn. Afsluttende på kampagnen opsamles der erfaringer, og det beskrives i evalueringen, om succeskriterierne blev opfyldt, om tidsplanen og budgettet blev overholdt, og om der er erfaringer, der kan tages med til næste opgave. Der udgives en Miljøavisen 4 gange årligt som sendes ud til alle virksomheder.

6 Årets første Miljøavis indeholder årsberetning på miljøområdet, hvor også kampagner afrapporteres til virksomhederne. Eftersom de definerede mål i tilsynskampagnerne som oftest er at sætte fokus på bestemte emner og ændre på adfærd, ikke på miljømæssige resultater, bliver målene sædvanligvis opfyldt. Succeskriterierne ved tilsynet er anset for opfyldt, når tilsynets budskaber er blevet formidlet og forstået. Timingen af kampagner i Brøndby er et kapitel for sig. Miljøafdelingen arbejder hvert år på at få klaret alle rutinetilsyn i løbet af årets første seks måneder. Denne ambitiøse planlægning giver god mulighed for at planlægge og gennemføre veltilrettelagte kampagner i årets anden halvdel. Generelt varsler kommunen deres kampagner både i Miljøavisen og med et specifikt brev, sådan at virksomhederne kan forberede sig. Kommunen har således oplevet at komme ud på tilsyn og møde aldeles velforberedte virksomheder. Virksomhederne har kunnet sætte sig ind i, hvilke problemer der stilles skarpt på i kampagnetemaet, og har ageret efter dette. Også andre virksomheder end den konkrete målgruppe lader sig inspirere, så kampagnen har afledte effekter på miljøarbejdet også udover det konkrete indsatsområde. Tilsynsskemaer Kommunen har lagt mange kræfter i at udvikle skemaer og procedurer til brug for kampagner, herunder: - Skematik til udvikling og beskrivelse af kampagner som projekt - Tjekliste til forberedelse og opfølgning - Brev til varsling af tilsyn - Tilsynsskema - Evalueringsrapport Kommunen har brugt ressourcer på at udvikle skemaerne, så de holder rent juridisk, og skemaerne er vigtige for, at tilsynene forløber som de skal, også med henblik på at holde tidsplanen. Også virksomhederne har en god forståelse for skemaerne de får rapporten med det samme og ved derefter præcis, hvad de skal gøre for at overholde reglerne. Tanken har været, at de ressourcer der er brugt på at lave skemaer og baggrundsmateriale til hver kampagne ville blive tjent ind igen, og det har vist sig at holde stik. Det store forarbejde har gjort tilsynet mere effektivt, og medarbejderne udvider kompetencerne og er altid klædt godt på til de forskellige tilsyn. Tilsynskampagner et effektivt virkemiddel Der har vist sig en stribe fordele ved de ressourceprioriterede tilsynskampagner. Først og

7 fremmest får miljøafdelingen og medarbejderne værktøjer og opbygger en meget kompetent tilgang til at gå på tilsyn. Dette underbygges af de gode resultater af kampagnerne. Samtidig samler kampagnerne miljøafdelingen og indebærer et betydeligt trivselsaspekt. Miljøafdelingen afsætter op til en uge til kampagnen i god tid, så alle kan være med. Alle medarbejdere arbejder på kampagnen samtidig, og det er planlagt sådan at alle mødes sidst på dagen og udveksle erfaringer og gode historier. Således skabes der et fællesskab og en ansvarsfølelse for projektet. I kampagnerne suppleres miljøafdelingens stab ofte af affaldsfolkog jord og grundvandsfolk, der normalt ikke fører virksomhedstilsyn. Man lader så ansvaret gå på tur, så alles kompetencer kommer godt i spil, og så man kan lære af hinanden. Da der i Danmark ikke findes en egentlig uddannelse for tilsynsførende, er denne form for mesterlære velegnet til at udnytte de bedste erfaringer. Evaluering Med sigte på en strukturere evaluering af hver kampagne har kommunen lavet en evalueringsrapport med følgende overskrifter: - Svarede projektets praktiske indhold til succeskriterier i projektbeskrivelsen? - Blev tidsplanen overholdt? - Blev budgettet overholdt? - Kunne projektet håndteres med de planlagte ressourcer? - Har projektet bidraget til at opfylde formålet? - Hvad er de vigtigste læringspunkter fra projektet? - Hvad er den gode historie om projektet? - Hvad skal fastholdes, ændres eller stoppes i det næste projekt? Miljøafdelingen oplever, at den gode planlægning og informationen til virksomhederne betyder, at afdelingen er på forkant med problemerne, sådan at tilsynene giver anledning til få konflikter. Kampagnetilsyn er et rigtig godt supplement til det rutinemæssige tilsyn. Tilsynet hjælper ved at fastholde fokus på de væsentlige problemstillinger.

8 Herlev Kommune Oplag af kemikalier og farligt affald 2009 Herlev Kommune har den indstilling, at en god og regelmæssig dialog med virksomhederne leder til bedre og mere effektive tilsyn samt bedre miljøresultater. Kommunen har besluttet at udføre det dobbelte antal tilsyn end Miljøstyrelsens minimumskrav 2 til kommunernes tilsynsindsats. I Herlev Kommune er det besluttet at tilsynsfrekvensen er følgende: Listevirksomheder Hvert år Bilag 1 virksomheder Hvert andet år Autoværksteder Hvert andet år Hygiejne tilsyn på svømmebade og bassiner To gange årligt Landbrug Hvert tredje år Tilsynsfrekvensen er valgt ud fra en målsætning om at fremme dialogen mellem virksomhederne og miljøafdelingen og dermed sikre, at der sker en løbende udvikling af virksomhedens miljøarbejde 3. Herlev oplever også, at de regelmæssige tilsyn gradvist bliver hurtigere og mere effektive. Overordnet set bruger de derfor færre ressourcer på tilsyn og når alligevel betydeligt mere, end minimumsfrekvenserne tilsiger. Miljøafdelingen lægger stor vægt på at have opdateret BBR registret, sådan at de er sikre på at komme ud til alle virksomheder. En nylig kampagne har haft netop dette fokus, idet kommunen har opsporet og ført tilsyn på de tilsynspligtige virksomheder, som ikke findes i BBR registret, men hvoraf nogle har eksisteret i adskillige år. Kampagnen var udbytterig, da det nu er blevet meget nemmere for kommunen at holde øje med, hvem der skal have tilsyn i fremtiden. Kommunen prioriterer i sine kampagner et enkelt emne ad gangen. I stedet for at gå efter alle detaljer, gør miljøafdelingen et emne færdigt og så er det meget nemmere at tage fat på øvrige temaer efterfølgende. Planlægning af kampagnen Herlev Kommune bruger ingen fast skabelon, når de indleder en ny kampagne, men medarbejdergruppen udarbejder på et møde en projektbeskrivelse med formål, konkrete mål og en aktivitetsplan. Mødereferatet bruges derefter som projektbeskrivelse. Kommunen udarbejder gerne materiale til kampagnen, i forbindelse med kampagnen om kemikalier og farligt affald lavede man en række skabeloner med inspiration fra Middelfart Kommune. I 2009 kørte kommunen en kampagne om håndtering og opbevaring af farligt affald og kemikalier. Kommunen udarbejdede en indsatsplan i forbindelse med indvinding af drikkevand kildepladser i samarbejde med Gladsaxe Kommune, Københavns Kommune og Københavns Energi. Herlevs kampagne havde fokus på opbevaringen af kemikalier og farligt affald på mindre virksomheder uden miljøgodkendelse eller spildevands- 2http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Industri/miljoetilsyn_brugerbetaling/regler_og_vejledninger/ minimumsfrekvenser/ 3

9 tilladelse, altså virksomheder, som ikke indgik i afdelingens faste tilsynsprogram. Da kommunen løbende regulerer de virksomheder, der føres tilsyn med som listevirksomheder og bilag 1-virksomheder, blev det vurderet, at disse virksomheder havde som hovedregel har styr på opbevaringen af kemikalier og farligt affald. Formålet med kampagnen var dermed at identificere ikke-regulerede virksomheder med problematikker inden for kemikalier og farligt affald, herunder at gennemgå virksomhedernes affaldssystem i relation til den kommunale affaldsordning, som kun en tredjedel af virksomhederne er tilmeldt. Kommunen havde (og har) tillige et ønske om at være mere synlig og vise, at kommunen har et aktivt miljøtilsyn, som kommer ud og kontrollerer og vejleder om miljøforhold. Princippet for kampagnen var at vejlede virksomhederne i korrekt opbevaring af kemikalier altså ikke alene at kontrollere og håndhæve, men i lige så høj grad at fortælle om gode erfaringer og metoder, sådan at virksomhederne motiveres til at gå videre med miljøarbejdet i stort og småt. På selve tilsynet var der følgende fokusområder: Hvilke typer kemikalier og farligt affald findes på virksomheden? Hvordan sorteres det farlige affald? Hvem henter det farlige affald, og hvor ender det? Planlægningen indebærer udarbejdelse af en detaljeret tidsplan: I forbindelse med tilsynet blev der udarbejdet en pjece til virksomhederne, der beskrev Herlev Kommunes retningslinjer for opbevaring af kemikalier og farligt affald. På denne måde ville alle virksomheder i kommunen have mulighed for at håndtere og opbevare deres farlige affald og kemikalier på korrekt vis inden tilsynet.

10 Som optakt til kampagnen blev der udgivet et temanummer af Miljøavisen om opbevaring af kemikalier og farligt affald. I forbindelse hermed blev både virksomheder og private borgere opfordret til at rydde op i deres kemikalier og aflevere det på genbrugspladsen eller til Miljøbilen. På tilsynet medbragte de tilsynsførende et skema, der var blevet udformet til kampagnen. Skemaet blev opbygget således at det hurtigt kunne udfyldes på tilsynet og dermed lette arbejdet. Skemaet blev scannet ind ved tilbagekomsten fra tilsynet og sendt med håndskrevne notater sammen med det opfølgende brev til virksomheden. Standartbrevene og skemaet blev begge udarbejdet for at begrænse tidsforbruget.

11 Tilsynskampagnen resulterede i, at 14 virksomheder fik en henstilling om forbedret opbevaring af farligt affald og kemikalier. Miljøafdelingens opfølgning medførte, at to virksomheder fik indskærpet overholdelse af kommunens forskrift for opbevaring af farlige stoffer og farligt affald. Udbyttet af kampagnen blev en generel oprydning omkring i kemikalier og farligt affald, og miljøafdelingen fik indtryk af, at grundejerne og virksomhederne forstod nødvendigheden og nytten af tilsyn vedr. farligt affald. Derudover fik kommunen et kompetenceløft og et godt bidrag til fællesskabet. Når man kollektivt har været ude og se på det samme, får man en fælles forståelse af, hvor niveauet ligger, hvornår man bør påtale noget, og hvornår der skal håndhæves. Derudover får man indbyrdes en mere kvalificeret dialog, når man arbejder med det samme område. Særligt på kampagnetilsyn går miljømedarbejderne på tilsyn to og to, det giver også et bidrag til fællesskabet. Ressourceforbruget var dage, hvilket passede meget godt med forventningerne og tidsplanen. Erfaringerne fra kampagnen blev formidlet i en artikel i Miljøavisen.

12 Københavns Kommune Affaldstransportører, affaldsanlæg og affaldssortering I 2009 besluttede Københavns Kommune at undersøge, hvorvidt affaldstransportørerne i kommunen levede op til deres forpligtelser i forhold til det affald, de kørte med. Kommunen lavede derfor en liste på deres hjemmeside over de regelefterlevende transportører. Denne liste kunne kommunen bruge, når de anviste virksomheder til en mulig affaldstransportør. Ideen med tiltaget var, at de transportører, der ikke allerede var på listen, havde mulighed for at henvende sig for at komme på listen og dermed opnå konkurrencefordele. Kommunen forbeholdt sig retten til at fjerne de transportører, som ikke levede op til deres forpligtelser. Følgelig påbegyndte kommunen en tilsynskampagne for affaldstransportører for at tjekke op på dem, der tilmeldte sig listen. Inden kampagnens start blev reglementet for affaldstransportører sendt til transportørvirksomhederne. Her blev virksomhederne oplyst om, at de kun måtte køre med containere, hvis indhold var korrekt registreret. Hvis transportørerne således opdagede, at indholdet af en container var andet end beskrevet, skulle de nægte at transportere den. Ved at orientere alle transportørerne inden kampganens start, var der dermed ingen, der efterfølgende kunne anføre, at de ikke var bekendte med aftalen. Kommunens tilsynsmedarbejdere tog imod transportørerne på affaldsmodtageranlæggene og kunne med forholdsvis små ressourcer tjekke indholdet af containerne for at se, om det stemte overens med chaufførernes papirer og udsagn. Med kampagnen kunne kommunen identificere producenter, der anførte forkerte oplysninger om deres containere, og det var hovedsageligt dem, som håndhævelsesindsatsen sigtede på. Kampagnen havde således et dobbelt fokus. Der blev ikke opstillet præcise mål for kampagnen, da håbet var, at alle transporterne var i orden, hvilket ville indikere, at systemet fungerede. Det viste sig dog desværre, at nogle transportører og producenter ikke fulgte reglerne, hvormed håndhævelse var nødvendig. Kampagnen fik generelt skabt opmærksomhed om reglerne for affaldssortering hos både producenter, affaldstransportører og affaldsmodtageranlæg, og kommunen fik større viden om anlæggenes evne til at efterleve affaldsreglerne. Derudover gav kampagnen øget kendskab til omfanget af fejlsortering af affaldet samt større viden om problematikkerne omkring håndhævelse og derigennem mere ensartet håndhævelse hos sagsbehandlerne. Endelig havde kampagnen en præventiv virkning alene ved at tilsynsfolkene viste sig i gadebilledet og hos de forskellige aktører. Sammenlagt har kampagnen taget små 100 timer fordelt på 15 mand. Efterfølgende er de indsamlede informationer og erfaringer fra kampagnen blevet udnyttet internt i kommunen.

13 Lemvig Kommune Olietankskampagne Lemvig Kommune kører deres kampagnetilsyn (både dem dikteret af Miljøstyrelsen og dem de selv udarbejder) som projekter. Kampagnerne struktureres efter en projektstyringsmodel, som indtil videre 16 kommunale medarbejdere er oplært i. Tilsynsindsatsens opgaver og projekter styres af to koordinatorer, en for henholdsvis industri og landbrug. Kommunen er klar over, at man for at kunne lave en god kampagne skal være velforberedt, have faste mål og faste arbejdsopgaver. Kommunen har gennemført flere fastlagte aktiviteter i forbindelse med kampagnen. Der blev blandt andet nedsat en projektgruppe, der arbejdede med målhierarki og milepælsdiagrammer. Kampagnen om olietanke udsprang af Erhvervs og Selskabsstyrelsens projekt Diadem olietanke, der opdaterer BBR Registret for at få overblik over alle olietanke i byen og få sløjfet alle ulovlige olietanke. Kommunens medarbejdere har gennemgået alle kilder vedrørende beliggenhed af olietanke - BBR, journaliseringssystemet, de historiske papirarkiver mv. Og så er der taget direkte kontakt til ejere af olietanke, der er blevet bedt om at rapportere de korrekte oplysninger til kommunen. Ved afslutningen af kampagnen var alle ulovlige olietanke påbudt sløjfet, kommunen er nu er i besiddelse af korrekte oplysninger om olietankene i kommunen, og BBR er fuldt opdateret. Generelt har der vist sig stor tilfredshed hos borgerne. Efter kampagnen er reglerne for olietanke kommunikeret bredt ud gennem lokale medier og der erafholdt et fyraftensmøde med erhvervsinteressenter om olietankene. Ressourcemæssigt har kampagnen beskæftiget to personer i 10 måneder. Derudover har der været en projektleder og to tovholdere. Kampagnen har også medført kompetenceudvikling i selve kommunen. Den gode planlægning virker på flere planer, og kommunens medarbejdere føler både større ejerskab og arbejdsglæde, når der ligger en konkret plan, alle ved hvad de skal gøre og hvorfor, og tidsplanen er præcis. Derudover har miljøafdelingen de oplevet, at også medarbejdere, der ikke har været på projektlederkursus, er begyndt at bruge nogle af de redskaber, de bruger til at styre kampagnerne.

14 Slagelse Kommune Undersøgelse af belægninger, olieudskillere og olietanke/rørføring. Slagelse Kommune har gennemført en god kampagne for kontrol af belægninger og olieudskillere. Kampagnens tema blev valgt i sammenhæng med kommunens affaldsplan, og så satte man særligt fokus på detailhandlen, da dette ikke er et område, der normalt føres tilsyn med. I forbindelse med kampagnen brugte kommunen desuden en del tid på olietanksbekendtgørelsen. Kommunen har oplevet at møde modstand, når der arbejdes med olietanke, især når der rejses jordforureningssager, hvor ejerforhold og driftsforhold er enormt komplicerede. En enkelt virksomhed kan være ejet af flere forskellige selskaber. Det er et vigtigt indsatsområde, som kommunen ikke traditionelt har taget fat i, og derfor valgte de at gennemføre kampagnen. Kampagnen udspringer af en række indberetninger til kommunen i forbindelse med benzinstationsbekendtgørelsen. Egenkontrollen så flere steder lidt loren ud. Da det er et større projekt at tjekke benzintankene for utætheder, valgte kommunen at foretage en række boringer for egen regning for at få vished omkring deres mistanker. Alle 20 adspurgte benzinstationer indvilligede i tankinspektionerne, da de ikke selv skulle betale. Boringerne blev foretaget af et lokalt rådgivende selskab, der også stod for analysen af de 20 valgte olietanke. Det viste sig, at omkring 80 % af olieudskillerne var utætte. Der har derved været virksomheder, som har givet urigtige oplysninger om egenkontrollen. Kampagnen endte således i flere håndhævelser og påbudssager fra kommunens side. En væsentlig årsag til kampagnens vellykkede gennemførelse var de ekstra ressourcer, som miljøafdelingen havde rådighed over til formålet.

15 Varde Kommune Grøn bil - dialog med et smil Varde Kommune har i de sidste to år kørt kampagnen Grøn bil - dialog med et smil, der er tænkt som en hjælpende hånd til kommunens autoværksteder. Ideen til kampagnen udsprang af, at kommunen ofte blev mødt af uforberedte autoværksteder, når de kom på tilsyn. Egenkontrollen fungerede ikke, og pairerne var for det meste spredt overalt. Af denne grund kom kommunen til at bruge uforholdsmæssigt meget tid på hvert tilsyn. I samarbejde med Miljønetværk Syd udarbejdede kommunen derfor en mappe til at hjælpe autoværkstederne med at føre driftsjournal over produkter og processer på værkstedet. Mappen blev introduceret på et møde med autoværkstederne, hvor samtlige autoværksteder i kommunen var indbudt. Omkring en tredjedel dukkede op, og kommunen besøgte efterfølgende de resterende autoværksteder, så alle fik mulighed for at gøre brug af mappen. Målet for kampagnen var at få tilsyn på autoværksteder til at forløbe mere smidigt. Kampagnen handlede således mest om at få styr på de administrative forhold, men skulle også give fokus på miljøet. Der har ikke været så mange tilsyn på autoværkstederne siden kampagnen, men der kan alligevel konstateres en god effekt. Mange værksteder bruger mappen, og dem, som endnu ikke har taget den i brug, vil få et opfølgende tilsyn senere i år. Kampagnen har resulteret i forbedret kommunikationen med erhvervslivet og kommunens tilsyn er blevet mere effektivt. Det er særligt blevet nemmere for nye medarbejdere at overskue tilsynet, og autoværkstederne har mere styr på deres papirer og egenkontrollen.

16 Kemikalieinspektionen Kemikalieinspektionen, der ligger i Miljøstyrelsen, fører tilsyn med overholdelsen af reglerne i kemikalielovgivningen og de regler, der er knyttet til denne lovgivning i alt ca. 50 forskellige bekendtgørelser, forordninger og cirkulærer. Kemikalieinspektionen består i 2012 af 14 medarbejdere. Kemikalieinspektionens strategiske prioriteringer er formuleret i Kemikaliehandlingsplanen 4, som lægger rammerne for en 50 % øget tilsynsindsats over Kemikaliehandlingsplanens løbetid. Det overordnede mål med tilsyn og håndhævelse er at indfange de problemer, der er med kemiske stoffer og produkter i relation til reglerne i Lov om Kemikalier 5. Tilsynet målrettes på grundlag af en risikoanalyse produkter og brancher, hvor der er en særlig risiko opgjort som en kombination af den potentielle alvor af en given overtrædelse og sandsynligheden for, at overtrædelsen indtræffer 6. De umiddelbare resultater af tilsynskampagner og håndhævelse opgøres med antal konstaterede overtrædelser og håndhævelsesreaktioner. Der er ikke hidtil gjort forsøg på at måle effekter på et overordnet niveau i relation til mindsket sundhedsfare eller grad af lovoverholdelse. Kemikalieinspektionen finder, at kampagnetilgangen har den styrke, at tilsynet kan gøres til et afgrænset og veldefineret projekt, hvor der sættes ind overfor særligt væsentlige problemområder, og hvor mål, opfølgning og resultater kan beskrives og måles. I forbindelse med den nye kemikaliehandlingsplan er der blevet tilført øgede ressourcer til Kemikalieinspektionen med tilhørende fokus på dokumentation af effekten af den øgede ressourcetilgang. Antallet af kampagner skal stige fra 11 til 13 årligt i gennemsnit i handlingsplanens periode, og der er på forhånd udpeget en række områder, hvor der skal gennemføres kampagner hvert år. Kommunikation og information Kemikalieinspektion lægger stor vægt på kommunikation og information som virkemiddel. Målet er på en positiv og omkostningseffektiv måde at bidrage til overholdelse af reglerne ved at nedbryde den barriere, som manglende kendskab har vist sig at være. Den forudgående information har til formål at bidrage til overholdelse af reglerne på en positiv måde gennem antagelsen om, at den vigtigste barriere for ikke overholdelse hos interessenterne er manglende kendskab til reglerne og ikke generelt negativt indstilling. Kun i enkelte tilfælde opleves manglende accept af hele regimet om regulering af området. Derfor spiller information til målgruppen en stor rolle i den samlede strategi, fx har Miljøstyrelsen medvirket i uddannelsen for kosmetologer, og der satses på samarbejde om information med brancheorganisationer og de store kæder om udbredelse om viden om reguleringen og også konkret hos mindre butikker. For at styrke samspillet med erhvervslivet gennemføres en dialog med relevante erhvervsorganisationer forud for alle kampagner målrettet producenter og importører samt for relevante kampagner målrettet forbrugerne. 4 Regeringens Kemikaliehandlingsplan Lovbekendtgørelse nr. 878 af 26. juni 2010 om kemiske stoffer og produkter, med senere ændringer. 6 Metode til risikoanalyse af kemikalieinspektionens tilsynsområder. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1/2011.

17 Også i forbindelse med konkrete sager spiller information og vejledning en rolle, som det primære i tilfælde af mindre overtrædelser, hvor grundlaget for andre sanktioner som indskærpelse og påbud kan være spinkelt. Brancheorganisationer føler sig i almindelighed godt informeret om Kemikalieinspektionens generelle tilsyns- og kontrolarbejde via deltagelse i fx Kosmetikrådet 6. Den praktiske tilrettelæggelse af tilsynet Kemikalieinspektionen har en systematisk tilgang til formulering og gennemførelse af kampagner. Ide-generering Medarbejderne kan løbende indmelde relevante kampagneprojektideer på Miljøstyrelsens standardark til indmelding af projektforslag med følgende rubrikker: - Projektets formål og referencer til institutionsmål, koncernmål og andre indsatsområder - Målgruppe for projektet - Væsentlige leveraner (mål og delmål) - Baggrunden for projektet - Tidsplan - Forslag til projektleder - Bemanding - Styregruppe - Referencegruppe - Væsentlige interne og eksterne parter - Skønnede omkostninger - Skønnet ressourceforbrug - Særlige strategiske forhold og væsentlige risici - Behov for løbende auditering. Kampagneformulering Også formuleringen af kampagnen er lagt systematisk an, idet man anvender Miljøstyrelsens skabelon for projektinitiering med følgende hovedrubrikker: - Begrundelse og formål med projektet, incl. status, formål, end-of-project situation - Mål og succeskriterier, formuleret SMART - Leverancer, konkrete resultater - Budget - Risici (politik, økonomi, faglighed, jura, digitalisering) - Afgrænsninger og uafhængigheder - Organisering

18 Kampagneplan Ud fra en generel Tjekliste for kampagner 7 udarbejdes en konkret kampagneplan med detaljering ned til opgaver af få timers varighed hvilket giver såvel en god styring af udførelsen som en mulighed for efterfølgende at lære af forløbet og yderligere udvikle på metodikken. Gennemførelse og håndhævelse Kampagnerne gennemføres over et kortere tidsrum med løbende opsamling af resultater i form af identificerede overtrædelser af regelgrundlaget med tilhørende håndhævelsestiltag. Der måles på ressourceforbrug, som sammenholdes med det planlagte ressourceforbrug med henblik på læring af forløbet. Der sigtes på en konsekvent håndhævelse med vægt på retssikkerhed og proportionalitet. Ulovlige produkter skal fjernes fra markedet, mens virksomheder, der overholder lovgivningen, bliver udsat for mindre kontrol og mere vejledning. På baggrund af erfaringer har kemikalieinspektionen anlagt den indikator, at højst 10 % overtrædelser er acceptabelt. Observeres der flere overtrædelser, vil inspektionen foruden opfølgningen af de konkrete sager gentage kampagnen for at undersøge, om effekten er tilstrækkelig. Hovedparten af Kemikalieinspektionens sager afsluttes administrativt ved, at den pågældende person eller virksomhed tilkendegiver, at de vil efterkomme Kemikalieinspektionens indskærpelser, påbud eller forbud. Kemikalieinspektionens hovedformål med tilsynet er at lovliggøre ulovlige forhold, det vil sige at gribe ind, når der findes ulovlige og farlige produkter på markedet. Kemikalieinspektionen finder ikke, at en politianmeldelse i sig selv er et egnet lovliggørelsesmiddel, da en idømt eller vedtagen straf ikke nødvendigvis i sig selv lovliggør et farligt eller ulovligt produkt8. Politianmeldelser sker derfor som hovedregel kun, hvis der er tale om gentagne eller grove overtrædelser af lovgivningen, eller hvis der er tale om et stort antal ensartede overtrædelser, hvor man kan konstatere, at en hel branche ikke følger de vedtagne regler 9. Ved at offentliggøre alle resultater fra alle kampagner på hjemmesiden, og ved at informere brancher mv. om resultaterne, sigter Kemikalieinspektionen på at opnå den størst mulige effekt af hver kampagne. 7 Kemikalieinspektionens Tjekliste for kampagner, Kemikalieinspektionens årsberetning Samfundsøkonomisk vurdering af Miljøministeriets tilsyn og håndhævelse på fire områder, PlanMiljø ApS for Miljøstyrelsen 2010.

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2016

Miljøtilsynsplan 2013-2016 Miljøtilsynsplan 2013-2016 1 Indledning Fredensborg Kommune fører et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, jordforureningsloven

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Håndbog for tilsynskampagner. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2013

Håndbog for tilsynskampagner. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2013 Håndbog for tilsynskampagner Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2013 Titel: Håndbog for tilsynskampagner Redaktion: Hanne Lylov Nielsen, Miljøstyrelsen Bjørn Bauer, PlanMiljø ApS Kia Rose Egebæk, PlanMiljø

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer FØDEVARESTYRELSEN VEJLEDNING 25.09.2013 J.nr.: 2013-28-2301-01186 Erstatter instruks af 21.12.2007 Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer Fødevarestyrelsen skal i alle situationer,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Tilsyn med virksomheder eksklusive landbrug og pelsdyrfarme efter aftalen om minimumsfrekvenser, frem til 23. maj 2013, Del 1/3

Tilsyn med virksomheder eksklusive landbrug og pelsdyrfarme efter aftalen om minimumsfrekvenser, frem til 23. maj 2013, Del 1/3 Tilsyn med eksklusive landbrug og pelsdyrfarme efter aftalen om minimumsfrekvenser, frem til 23. maj 2013, Del 1/3 Kommunenavn Haderslev Indledning (max 1500 Kommunen skal årligt afgive en beretning om

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Plan for miljøtilsyn med industrivirksomheder og husdyrbrug i Langeland Kommune

Plan for miljøtilsyn med industrivirksomheder og husdyrbrug i Langeland Kommune Plan for miljøtilsyn med industrivirksomheder og husdyrbrug i Langeland Kommune 2013-2016 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Indhold i tilsynsplanen... 3 Du kan få mere at vide om miljøindsatsen i Langeland

Læs mere

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 1/8 Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 2/8 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsledelsessystemet i Teknik og Miljø

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00046 Ref. MARIP Dato: 15.10.2014

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00046 Ref. MARIP Dato: 15.10.2014 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00046 Ref. MARIP Dato: 15.10.2014 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Vattenfall A/S - Nordjyllandsværket Virksomhedens adresse Nefovej 50,

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Vedrørende støjgener fra Fox and Hounds

Vedrørende støjgener fra Fox and Hounds 21-12- 2010 TILSYNET Vedrørende støjgener fra Fox and Hounds Ved brev modtaget den 28. maj 2009 har du rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør af styrelseslovens 1 47 fører

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler

Læs mere

Sikkerhedsstyrelsens strategi 2010-2012

Sikkerhedsstyrelsens strategi 2010-2012 sikkerhedsstyrelsen strategien 2010-2012 2/12 Sikkerhedsstyrelsens strategi 2010-2012 1. Baggrund og formål Det er fem år siden, at Sikkerhedsstyrelsen blev etableret. Fusionsprocessen og udflytningen

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Analyserapport. inden sommerferien

Analyserapport. inden sommerferien 1/6 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsstyringssystemet i Teknik og Miljø i Sønderborg Kommune. Rapporten danner grundlag for ledelsens evaluering. I 2012

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn

Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn Træder i kraft d. 17. maj 2013 17. maj 2013 J.nr.: 2009-20-35-00138/HELG Notat om sanktionering på USA/Kina godkendte kødvirksomheder med daglige eller ugentlige tilsyn 1. Indledning Dette notat vedrører

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Krav til kvalitetsstyringssystemet...2 Etablering

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Bilagsmateriale til ØSP-arbejdsgrupperne:

Bilagsmateriale til ØSP-arbejdsgrupperne: Bilagsmateriale til ØSP-arbejdsgrupperne: Indhold Kommissorium for Styregruppen... 2 Kommunikationspolitik for ØSP-projektet:... 2 Mission og visioner... 3 Kerneværdier... 4 Pædagogisk statusgruppe...

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

S A G S N O T A T 20. AUGUST 2013

S A G S N O T A T 20. AUGUST 2013 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET HSU S A G S N O T A T 20. AUGUST 2013 Vedr.: Status for større indsatser på it-området, august 2013 KONCERN-IT Sagsbehandler: Thomas Arnbak-Hartzberg, Souschef,

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Internt seminar. Effektivt Markedstilsyn (Ecopliant Workshop for tilsynsmyndigheder) Odense, den 13. januar 2015

Internt seminar. Effektivt Markedstilsyn (Ecopliant Workshop for tilsynsmyndigheder) Odense, den 13. januar 2015 Internt seminar Effektivt Markedstilsyn (Ecopliant Workshop for tilsynsmyndigheder) Odense, den 13. januar 2015 Organisering af tilsyn i Danmark Bekendtgørelserne beskriver følgende hhv. 7 i BEK. 1274

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 08.07.2015 CVR-nummer 29190925 P-nummer 1003351542 Virksomhed Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Adresse

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE.

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling Afrapportering i fb. med bevilling af udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (UVM) Aalborg d. 5. december 2005 Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling FO-Aalborg FO-AALBORG,

Læs mere

Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser

Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser takker for muligheden for at komme med bemærkninger til Finanstilsynets oplæg

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET Ansøgning om tilskud fra byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler 2015 Jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014 (Lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet Møde i universitetsledelsen den 27. juni 2011 - Punkt 1, bilag 1h: DFU PiD vedrørende AU Kommunikation AARHUS UNIVERSITET Projektinitieringsdokument version 0.3 Organisering af AU Kommunikation Aarhus

Læs mere

Paraplyprojekt Strategisk ledelse og kompetenceudvikling

Paraplyprojekt Strategisk ledelse og kompetenceudvikling Bilag KvalifikationsProfil Fokusområde i handlingsplanen: Indsatsområde: Aktiviteter i den strategiske handlingsplan af betydning for kvalifikationskrav: Nødvendige kvalifikationer til realisering af indsatsområdets

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Indhold Baggrund for at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem... 3 Andre incitamenter... 3 Processen fra baghjul til forhjul (start slut)...

Læs mere

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen Margit Kusk, projektleder i KMD, IPMA Certificeret projektleder. At gå igennem en certificering i projektledelse er ikke en uddannelse eller et kursus.

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere