En folkeskole for alle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En folkeskole for alle"

Transkript

1 En folkeskole for alle Dannelse og uddannelse i inkluderende fællesskaber Udviklingsaktiviteter i skoleåret Ringsted Kommune Cito, jucunde et solide Tidssvarende, elskværdigt og grundigt

2 Pampædia. Cito, jucunde et solide Tidssvarende, elskværdigt og grundigt! Indholdsfortegnelse En folkeskole for alle...2 Inklusion giver udfordringer... 3 Inklusionsbegrebet... 3 Pampædia...4 Projektkataloget Udviklingsprojekter... 5 Børnenes stemme børneperspektivet på inklusion... 5 Forudsætninger for at skabe en inkluderende skolekultur... 6 En skolefritidsordning for alle børn... 7 Det inkluderende skole-hjemsamarbejde... 8 Mål og indholdsbeskrivelser i SFOen... 9 Børnehaveklassen i et inkluderende perspektiv Globalisering og inklusion Inklusion i kraft af Skolesport Inddragelse af eleverne i læringen Forældreforventninger og en inkluderende skole Kombinerede udviklings- og implementeringsprojekter Undervisning med udbytte for alle elever Børnenes trivsel et inviterende arbejdsmiljø for børn Udendørs læringsmiljøer Evaluering: To-sprogsindsats nye AKT indsatser Evaluering: Indsats med daglig motion, sang og læsning Implementeringsprojekter Den gode læreproces Socialisering i indskolingen Definitioner og forventninger Udviklingsprojekter Implementeringsprojekter Projektleder Projektdeltager Projektejer Lokale udviklingsarbejder Pampædiaformidler Pampædiaformidlere : Finansiering Kalender En folkeskole for alle En rød tråd i Børne- og Ungepolitikken er skolevæsenets forpligtelse til at rumme mangfoldigheden af børn og familier. Folkeskolen skal være for alle! At rumme mangfoldigheden af børn og familier er dog ikke uden udfordringer. Visionen afstedkommer et stort behov for at få tænkt tingene ordentlig igennem og for at få afprøvet nye pædagogiske tilgange. Temaet for Pampædia i er derfor: Dannelse og uddannelse i inkluderende fællesskaber

3 Planlægningsgrundlag for skoleåret Skolen er en vigtig institution i samfundet, fordi den har et særligt ansvar for at medvirke til at børn og unge får muligheder for at udvikle sig til både at blive aktive borgere i et demokratisk samfund og til at børnene bliver livsduelige, selvforsørgende individer. Denne vision gælder både skolelovgivningen og Ringsted Kommunes Børne- og Ungepolitik. Lidt mere konkret betyder det, at skolen og det vil sige både undervisning og SFO - skal give alle eleverne mulighed for at tilegne sig kulturteknikkerne: læsning, skrivning, IT færdigheder, regning, sprog og så videre og, at skolen skal tilrettelægge undervisningen og SFOaktiviteterne så eleverne udvikler samarbejdskompetencer, fleksibilitet, social ansvarlighed, evne til at indgå i gode relationer, kendskab til egen og andres kulturer og så videre. Inklusion giver udfordringer Det er vanskeligt at realisere idealerne om en inkluderende skole, blandt andet fordi skolen har en lang, historisk tradition for at være selekterende og ekskluderende. Skolen har altid været en del af de marginaliserende mekanismer og normer, som har almindeligt fodfæste i samfundet. Der er et komplekst sæt af vaner, traditioner og vedholdende opfattelser, som modarbejder ønsket om at skolen er et fællesskab for alle. Desuden er det heller ikke uden betydning, at et system, der er under pres fra mange sider, i sin kamp for overlevelse kan have en tendens til at ekskludere dem, der er anderledes. Der er en indbygget risiko for, at skolesystemet marginaliserer de børn og familier, som giver bøvl og overanstrengelse i systemet. Inklusionsbegrebet I UNESCOs Salamancaerklæring fra 1994 er en inkluderende skole til gavn for alle elever og en inkluderende skole vil bidrage til social retfærdighed. Herudfra udvikles ideen om en inkluderende skole, der adskiller sig fra en integrerende skole, ved at man skifter fra at fokusere på den enkelte elevs særlige behov til i stedet at fokusere på, hvilke forandringer skolen må foretage for bedre at kunne rumme alle sine elever. Eller som forskeren Susan Tetler formulerer det: Man bør ikke snakke om, hvorvidt enkelte elever er integrerede, men om hvordan man holder fællesskabet sammen Inklusionsbegrebet kan anskues og diskuteres fra fire forskellige vinkler: Idealverden etisk diskurs politisk diskurs Individ Kollektiv pragmatisk diskurs økonomisk diskurs Virkelig verden Samtalen diskursen i de fire perspektiver har sit eget sprog, grundlag og værdier. De er alle berettigede og nødvendige i samtalen om en folkeskole for alle, men blander man de fire perspektiver sammen i diskussionerne opstår der babelske tilstande og man kommer ingen vegne

4 Pampædia. Cito, jucunde et solide Tidssvarende, elskværdigt og grundigt! Pampædia Pampædia er en fælles betegnelse for de skoleudviklingsprojekter i Ringsted, som er med til at give et tidssvarende svar på skolens udfordringer. Pampædiaprojekter har en karakter og et indhold, så de har interesse for hele, eller i hvert fald store dele af, skolevæsenet. I Pampædia sondres der mellem udviklingsprojekter, implementeringsprojekter og lokale udviklingsarbejder. Udviklingsprojekterne er tværgående, overordnede projekter, som udspringer af enten fælles udfordringer i praksisfeltet eller af de udfordringer som lovgivning, politikker og styrelsesvedtægt giver skolevæsenet. Udviklingsprojekterne har et element af forskning og er ofte kritisk analyserende i forhold til gældende praksis. I udviklingsprojekter udvikles ny pædagogik og foreslås forandringsstrategier. Implementeringsprojekterne ligger i direkte forlængelse af udviklingsprojekterne. et er at få resultaterne i udviklingsprojekterne omsat til hverdag i praksisfeltet. I implementeringsprojekterne sker der en fortolkning, oversættelse, bearbejdning og afprøvning af udviklingsprojekternes generelle resultater i konkrete kontekster på skolerne eller i grupper af skoler. Udviklingsprojekterne er ikke afsluttede før de er blevet fortolket og systematisk afprøvet i et implementeringsprojekt. Udviklingsprojekter og implementeringsprojekt defineres og styres af Skoleledergruppen. Lokale udviklingsarbejder er pædagogisk udviklingsarbejde på den enkelte skole eller i grupper af skoler, som bl.a. henter inspiration i kataloget over resultater i Pampædia, men som også kan defineres af andre ønsker og behov. Lokale udviklingsarbejder defineres og styres af den enkelte skole eller gruppe af skoler. Læs mere om Pampædia på: Projektkataloget Nedenfor følger beskrivelserne af Pampædiaprojekterne i skoleåret Beskrivelserne bygger på analyser i Skoleledergruppen, koordineringsgruppens erfaringer fra forrige års projekter, fokusgruppeinterview med udvalgte medarbejdere fra undervisning og SFO, evalueringen af Pampædiamessen 2008, samt indlæg i PampædiaBloggen på nettet. Beskrivelserne er bygget op over en fast skabelon: projektets baggrund, formål, forventninger til resultaterne, målgruppe, tidsmæssige rammer og en liste over de deltagere, der indtil nu er tilknyttet projektet. Alle projekterne er åbne for deltagelse fra alle skolerne. Selvom om nogle af projekterne har en implementeringsdel på én eller et par skoler, så er det et ønske at styringen af implementeringen sker af en gruppe med deltagere fra andre skoler end kun den skole som implementerer. Det er vigtigt at fastholde den dimension deltagelse fra flere skoler giver. Projektkataloget er inddelt i udviklingsprojekter, kombinerede udviklings- og implementeringsprojekter og implementeringsprojekter. De kombinerede projekter har en udviklingsdel, som forbereder og følger implementeringen, som kommer til at foregå næsten synkront. Dette er en ny arbejdsform, som skal afprøves i næste skoleår. et er at skabe et hurtigere flow mellem udvikling og implementering, samtidig med at forskellen på udvikling og implementering fastholdes. God fornøjelse med at vælge! Alle valg skal være sendt til Koordineringsgruppen senest den 5. maj

5 Planlægningsgrundlag for skoleåret Udviklingsprojekter Børnenes stemme børneperspektivet på inklusion Skolen dvs. undervisning og SFO er både tidsmæssigt og indholdsmæssigt en væsentlig del af børnenes liv. Når man taler om en skole for alle en inkluderende skolekultur er perspektivet dog som regel voksen- eller samfundsperspektivet. En ofte overset vinkel er børnenes egen mening om, hvad der er vigtigt, for at alle kan opleve at være en del af en inkluderende skolekultur. I stedet for at anvende relevant pædagogisk og psykologisk teori om børn og børneliv, bruger lærere og pædagoger ofte egne pragmatiske og snusfornuftige holdninger, når aktiviteterne tilrettelægges og vurderes. Ud fra børne- og ungeperspektivet skal projektet undersøge, hvordan børn skaber og vedligeholder fællesskaber. Hvordan og hvornår børn differentierer sig fra hinanden og hvilke faktorer, der har en positiv betydning i børnenes mestring af individualitet og fællesskab. Desuden skal projektet undersøge, hvordan forskning og teori kan bruges til at skabe en brugbar forståelsesramme for en praksis, der er inviterende for alle børn og unge. (Projektet skal ikke inddrage børnenes medbestemmelse i selve undervisningen, da dette emne behandles særskilt i et andet projekt) Projektet skal munde ud i: Involverede Rammer Beskrivelse af en teoretisk ramme som kan bruges i samtalen om den inkluderende skole. Forslag til en refleksiv kontekst, hvor de voksne med afsæt i børnenes udmeldinger kan spejle, udfordre og forandre egen praksis. Skitser, der illustrerer mulighederne for at opbygge børneinddragende initiativer, der løbende giver de voksne et grundlag for at skabe inkluderende aktiviteter. Forslag til muligheder for at børnene kan blive involveret i væsentlige spørgsmål om skolens hverdag og indretning. Lærere, pædagoger og ledere fra både undervisning og SFO Projektejer: 7 projektdeltagere á 60 timer + 1 projektleder á 100 timer (inklusive projektlederkursus) - 5 -

6 Pampædia. Cito, jucunde et solide Tidssvarende, elskværdigt og grundigt! Involverede Ramme Forudsætninger for at skabe en inkluderende skolekultur Forskning i udlandet og i Danmark viser, at det kan lade sig gøre med en inkluderende skolekultur, men nogle forudsætninger er nødt til at være til stede for at det kan lykkes: 1. Medarbejderne må være i stand til at samarbejde om de enkelte klasser og hold, f.eks. gennem teamorganisering 2. Medarbejderne må ville inklusion. En fælles afklaring af inklusionsbegrebet er altså nødvendig. 3. Der må udvikles en eller anden form for differentieret undervisning, så alle elever kan deltage aktivt og få et personligt udbytte af den 4. Medarbejderne må på det personlige plan have et åbent sind, så de personligt kan acceptere mangfoldigheden i befolkningen, herunder specielt børnenes forskellighed og hvad det medfører af uforudsigelighed og kompleksitet. Alt i alt viser forskningen den helt afgørende betydning skolesystemer dvs. både forvaltning, ledere og medarbejdere har for at alle børnene føler sig hjemme i den fælles folkeskole. Projektet skal: 1. Undersøge grundlagsspørgsmålene i inklusionsbegrebet 2. Analysere behovet for organisatoriske ændringer og indholdsmæssige drøftelser på en skole 3. Udarbejde forslag til forskellige forandringsstrategier. 4. Sætte medarbejdere i stand til at være proceskonsulenter En drejebog for gennemførelse af den inkluderende skole. (Fælles for undervisning og SFO). Drejebogen skal indeholde en redegørelse for, hvad der er til debat og hvad der er vilkår i målet for den inkluderende skole. Projektdeltagerne skal som en del af projektet uddannes til at kunne være proceskonsulenter. (Det er ikke en absolut nødvendighed for at deltage i projektet, at man bagefter er proceskonsulent, men det er en fordel) Lærere, pædagoger, ledere fra undervisning og SFO Projektejer: 7 projektdeltagere á 80 timer + 1 projektleder á 120 timer (inklusive projektlederkursus) - 6 -

7 Planlægningsgrundlag for skoleåret En skolefritidsordning for alle børn En væsentlig del af fritidspædagogikkens selvforståelse er børnenes valgfrihed, selvbestemmelse og de voksne tilbagetrukne rolle i forhold til børnenes leg. Der er ikke tradition for at betragte samværet med børnene i fritidsordningen som et mellemværende om en fælles tredje. Traditionelt ligger det i SFOens selvforståelse, at det er den voksnes relation til det enkelte barn, som er bærende. Forskningsresultater viser imidlertid, at i børnehaver, hvor relationer er det væsentlige bærende pædagogiske princip, favoriseres en bestemt gruppe børn og deres forældre, medens andre stort set er overladt til sig selv. Spidsformuleret viser resultaterne, at børn, der i attitude ligner pædagogerne har den største succes med at få voksenopmærksomhed og udviklingsmuligheder, når indholdet i børnehaven baserer sig på frivillighed og gode relationer mellem børn og voksne. Projektet skal undersøge: Hvordan forskellige pædagogiske grundopfattelser har betydning for børnenes oplevelse af, både at være en del af et fællesskab og at have frihed. Hvordan vi skaber inviterende miljøer, der trives med og drives af mangfoldighed. Hvordan vi kan skabe en fornyet identitet blandt personalet, som baseres på faglighed, forståelse og insisteren på forskellighed som udgangspunkt for inkluderende læringsmiljøer. Projektet skal munde ud i: Involverede Ramme Et teoretisk begrundet fundament til, hvordan man kan tale sammen og blive udfordret i personalegruppen om den voksnes betydning i forhold til at skabe inkluderende aktiviteter for alle børn. Forslag til forsøg med indretninger af inkluderende miljøer og planlægning af inkluderende aktiviteter. Forslag til professionskompetenceudviklende aktiviteter med fokus på den inkluderende pædagog, der aktivt rammesætter og understøtter alle børnenes udvikling. SFO pædagoger Projektejer: 8 projektdeltagere á 50 timer + 1 projektleder á 90 timer (inklusive projektlederkursus) - 7 -

8 Pampædia. Cito, jucunde et solide Tidssvarende, elskværdigt og grundigt! Involverede Ramme Det inkluderende skole-hjemsamarbejde Størstedelen af samarbejdet mellem skolen og familien følger traditionen med forældremøder, halvårlige skole-hjemsamtaler og ugebreve i forskellige varianter. For nylig har mange skoler også indført elektronisk kommunikation i form af ForældreIntra. Endelig bliver alle hjem nu informeret om elevens udbytte i form af elevplaner. Aktiviteterne afspejler i høj grad skolens behov for at meddele sig til hjemmet, men spørgsmålet er om kommunikationen er til at forstå. Kritikere påstår at skolens kommunikation med hjemmene kun forstås af de hjem, hvor forældrene selv er lærere og pædagoger. Det kan i det hele taget overvejes, om skolens samarbejde med hjemmene har et sådant formål, form og indhold, at man med rette kan sige, at der er et inkluderende skole-hjemsamarbejde. Projektet skal undersøge: Hvordan kan skolen udvikle sig til for alvor at agere inviterende overfor forældrene. Hvordan kan forældresamarbejdet komme til at være et samarbejde om børnenes udvikling og ikke blot et spørgsmål om kommunikation. Hvordan forældrene mener kommunikationen mellem skole og hjem kan give det største udbytte, fastholde den fælles opgave skole og hjem har og samtidig kan rumme mangfoldigheden af forældre. Projektet skal koncentrere sig 100 % om forældreperspektivet. Projektet skal munde ud i forslag til retningslinier for skolens samarbejde med hjemmene og forslag til nye aktiviteter, som kan afprøves i både SFO og undervisning. Projektet skal angive retningslinier for elevplaner, som alle kan få udbytte af. Forældre, lærere, SFO pædagoger Projektejer: 7 projektdeltagere á 40 timer + 1 projektleder á 80 timer (inklusive projektlederkursus) - 8 -

9 Planlægningsgrundlag for skoleåret Involverede Rammer Mål og indholdsbeskrivelser i SFOen I løbet af kort tid fremsætter regeringen lovforslag om at udarbejde Mål og indholdsbeskrivelser i SFOen. Det må forventes at det bliver den enkelte skoles fritidsordning, som skal formulere beskrivelserne under rammerne af kommunens Børne- og Ungepolitik. SFOen har ikke tradition for at formulere sig om sin pædagogik og sit pædagogiske grundlag. Ligeledes er SFOen kendetegnet ved at være en blanding af uddannede og ikke-uddannede medarbejdere. Dette giver udfordringer for den pædagogiske samtale i institutionerne. Det ville derfor være nærliggende at kombinere formulering af mål og indholdsbeskrivelser med udvikling af SFOens pædagogiske identitet og profil. et er at udarbejde en procesplan for udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser i en SFO. Procesplanen skal medtænke behovet for at formulere værdier og pædagogiske grundlag, hensynet til Børne- og Ungepolitikken, erfaringer fra arbejdet med læreplaner i børnehaven og den nødvendige teoretiske ballast i form af udviklingspsykologi og pædagogisk teori. Projektet skal munde ud i forslag til proces og støttematerialer til kunne formulere SFOens mål- og indholdsbeskrivelser. Projektdeltagerne uddannes i projektet til at være projektledere i den efterfølgende implementering (Udarbejdelse af en SFO læreplan i en vilkårlig SFO) SFO pædagoger Projektejer: 7 projektdeltagere á 60 timer + 1 projektleder á 100 timer (inklusive projektlederkursus) - 9 -

10 Pampædia. Cito, jucunde et solide Tidssvarende, elskværdigt og grundigt! Involverede Rammer Børnehaveklassen i et inkluderende perspektiv Børnehaveklassen har en central placering i børnenes overgang fra børnehaven til skolen. Børnehaveklassen er starten på indskolingen, hvor børnene socialiseres til nye grupper og skolens regler, normer og formål indøves. Samtidig skal børnehaveklassen nu til at ligne skolens undervisningsdel mere med læseplaner og mål for elevernes læring. På mange skoler har SFOen en central placering i samarbejdet mellem børnehaven og børnehaveklassen. Dette samarbejde, som bl.a. er resultatet af flere års Agenda22 arbejde, er også dokumenteret i tidligere Pampædiaprojekter. Alligevel er der behov for at blive klogere på børnehaveklassen som en socialiserende institution i skolen. et med projektet er at undersøge, hvilke pædagogiske ideer og praksisformer, der kan være bærende i børnehaveklassen i lyset af et inkluderende perspektiv og formålet med børnehaveklassen. et er også at få inspiration til en nyfortolkning af formålet med hele skolestarten, perspektivet er således også 1. og 2. klasse. Endelig skal projektet kigge på børnehaveklassens rolle og organisation på udvalgte skoler i andre kommuner, der har organiseret skolestarten på en anden måde end Ringsted. Forslag til kritiske og værdimæssige drøftelser af skolestartens rolle i socialiseringen af børnene til en folkeskole for alle. Et Best practise katalog over inkluderende miljøer i skolestarten. Børnehaveklasseledere, lærere, SFO pædagoger Projektejer: 5 projektdeltagere á 40 timer + 1 projektleder á 80 timer (inklusive projektlederkursus)

11 Planlægningsgrundlag for skoleåret Involverede Rammer Globalisering og inklusion Folkeskolen har historisk været en vigtig faktor i samfundets reproduktion. I skolen skal eleverne lære de kompetencer og sociale normer, som samfundet finder nødvendige for at kunne blive ved med at bestå. Kendetegnende for samfundet de sidste 30 til 50 år er et stadigt større globalt perspektiv. For uddannelsessystemets vedkommende afspejler dette globale perspektiv sig bl.a. i betoningen af den internationale dimension i fagene, i mange tværnationale udviklingsmuligheder, studieophold i udlandet og så videre. På det personlige plan oplever nogle af eleverne i stigende grad at have verden som reference og identifikationsramme. Andre elever oplever det fremmede og uvante som utryghedsskabende og forvirrende. Umiddelbart kunne man fristes til at tolke en ny form for polarisering blandt børnene og de unge: dem med en udadvendt, global identifikation og dem med en indadvendt, lokal (national) referenceramme. Udfordringen for skolen er at give alle eleverne mulighed for at gebærde sig i den globale tidsalder. et er at undersøge: Hvad betyder det globale perspektiv i skolesammenhæng. Hvordan bliver det globale perspektiv en gennemgribende dimension i skolen og ikke blot et krydderi ved særlige lejligheder. Hvilke muligheder er der for at styrke alle elevers udsyn og verdensborgermentalitet Hvilke organisationer og institutioner tilbyder hjælp til at inddrage elever i andre lande i den daglige undervisning. En redegørelse for globaliseringens tidsalder set i relation til Folkeskolens opgave med at forberede eleverne til at kunne klare sig i fremtiden som livsduelige borgere. Et oplæg til drøftelser i team og pædagogiske råd om en global profil, som inkluderer alle eleverne. Et katalog over muligheder for at styrke den globale Lærere og pædagoger i undervisningen Projektejer: 6 Projektdeltagere á 50 timer + 1 projektleder á 90 timer (inklusive projektlederkursus)

12 Pampædia. Cito, jucunde et solide Tidssvarende, elskværdigt og grundigt! Inklusion i kraft af Skolesport Deltagelse i en forenings, musikskoles eller anden institutions aktiviteter har som sidegevinst et meget stort inkluderende perspektiv. Deltagelsen giver børnene en oplevelse af tilhørsforhold, identifikation og kammeratskab. En større gruppe af børnene i skolen deltager ikke i organiserede fritidsaktiviteter og får derved ikke den oplevelse af at være inkluderet i et fællesskab. Danmarks Idrætsforbund og Dansk Skoleidræt har gennemført forsøg på udvalgte skoler i Danmark med Skolesport. Skolesport er en løs foreningsstruktur på skolen, som umiddelbart efter undervisningen er ramme om utraditionelle bevægelsesaktiviteter rettet mod de børn, som ikke føler sig tiltrukket af de organiserede idrætsforeningers nøje definerede aktiviteter og sportsgrene. et har været at kombinere glæden ved at røre sig og så inklusion i fællesskaber på skolen. Projektet, der lige er slutevalueret, har været en stor succes, som har appelleret til mange børn. Projektet forsætter i en ny fire års periode og Ringsted Kommune har foreløbig lagt billet ind på at komme med i projektet. Læs mere om Skolesport her: et er at forberede projekt Skolesport i Ringsted Kommune. Dvs.: Vurdere evalueringerne fra Skolesports første år i et inklusionsperspektiv Undersøge vilkår for deltagelse og finde skoler, der ønsker at deltage Opbygge projektorganisation med forslag til finansiering Forberede et politisk beslutnings forslag i samarbejde med forvaltningen Etablering af skolesportsforeninger på mindst fire skoler senest ved starten af skoleåret Lærere og pædagoger fra undervisning og SFO, konsulenter, frivillige foreninger Involverede Projektejer: Bo Clausen, Udviklingsleder, Udviklingsnetværket PPR, Rammer Torben Krogh Johansen, Idrætskonsulent, Udviklingsnetværket PPR, 6 Projektdeltagere á 40 timer + 1 projektleder á 80 timer (inklusive projektlederkursus)

13 Planlægningsgrundlag for skoleåret Involverede Rammer Inddragelse af eleverne i læringen Det fremgår af loven om Folkeskolen, at: 18: Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. Stk. 5. Klasselæreren skal samarbejde med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen, og klasselærerens fag tillægges et antal årlige undervisningstimer til varetagelse af denne opgave. Mange lærere giver udtryk for, at det er forbundet med vanskeligheder at inddrage eleverne i skolens liv og læring. Ofte opleves det som en modsætning, at på den ene side er der er meget tydelige beskrivelser af indholdet i fagene og at eleverne ikke forstår at opføre sig hensigtsmæssigt i forhold til at skulle lære noget og på den anden side kravet om at inddrage eleverne i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen og skolens liv i øvrigt. Endelig beskæftiger moderne pædagogisk teori sig meget med læringsformer, hvor eleverne lærer af hinanden og der etableres et mix af læringsformer, hvor lærerens klasseundervisning kun er et enkelt element. (Cooperative Learning og Blended Learning). Det er derfor værd at undersøge, hvordan modsætningen mellem skolens formålsbestemte aktiviteter og elevernes inddragelse i deres læring kan ophæves. Hvordan kan lærerne reelt inddrage eleverne i undervisningens tilrettelæggelse og elevernes egen oplevelse af læring. et med projektet er at undersøge, hvilke didaktiske og lærerfaglige forudsætninger og kompetencer der skal være til stede, for at eleverne reelt kan være medbestemmende om læringens indhold og skolens liv i øvrigt. I undersøgelsen skal elevernes synspunkter indgå. Projektet skal resultere i et temahæfte, som beskriver mulighederne og som lægger op til didaktiske overvejelser i teamet. Lærere, elever Projektejer: 7 projektdeltagere á 60 timer + 1 projektleder á 100 timer (inklusive projektlederkursus)

14 Pampædia. Cito, jucunde et solide Tidssvarende, elskværdigt og grundigt! Involverede Rammer Forældreforventninger og en inkluderende skole På det overordnede og værdimæssige plan kan de fleste forældre tilslutte sig, at der skal være plads til alle i Folkeskolen; men når det kommer til den konkrete hverdag opstår der ofte konflikter i forældregruppen og mellem forældrene og skolen, hvis en elev i klassen er urolig eller en gruppe af elever kræver særlig opmærksomhed fra læreren. Sådanne konflikter kan eskalere og blive et bestyrelsesanliggende. Samtidig er det set, hvordan forældremobning har givet et anspændt socialt klima i klassen. et er at undersøge hvordan skolen gennem en inkluderende profil i forhold til forældresamarbejdet kan sikre den inkluderende skole, hvor der både er plads til, at alle oplever sig som en del af fællesskabet; men også plads til, at den enkelte både børn og voksne kan bekymre sig om egen trivsel og muligheder. I undersøgelsen skal forældreperspektivet indgå. Projektet skal resultere i et materiale, som kan bruges i skolens samarbejde med forældrene. Materialet skal angive måder til at involvere forældrene i den inkluderende skole, gode metodikker, redskaber og emner til diskussion. Desuden skal det af materialet fremgå, hvilke initiativer skolen kan tage, så alle oplever en ligefrem, respektfuld og saglig dialog. Lærere, pædagoger og ledere i undervisning og SFO, forældre Projektejer: 7 projektdeltagere á 60 timer + 1 projektleder á 100 timer (inklusive projektlederkursus)

15 Planlægningsgrundlag for skoleåret Kombinerede udviklings- og implementeringsprojekter Undervisning med udbytte for alle elever Traditionelt sker skolens undervisning inden for rammerne af fagene. Det vil sige, at der i skolen er et sagligt mellemværende mellem elever og lærere, som er bundet til fagene. Denne tradition går helt tilbage til Comenius i 1600 tallet og intet tyder på at den ændrer sig. Udfordringen for skolen er, at dette saglige mellemværende hele tiden ændrer sin form, metode og til en hvis grad sin substans. Det er også en udfordring, at samfundet ikke længere kan tolerere, at nogle af elever ikke får lært noget. Opmærksomheden på at ALLE elever får maksimalt udbytte af undervisningen er øget markant gennem de sidste 10 til 15 år. Samtidig er der sket en ændring i opfattelserne af, hvordan børn bedst lærer, hjernens læreprocesser og lærerens muligheder for at skabe gode læringsfællesskaber. Den traditionelle undervisning, hvor eleverne blot skal reproducere den information læreren præsenterer, er sat under pres. Desuden er der sket en nuancering af vidensbegrebet. Hvor viden tidligere var lig med paratviden er viden i dag både paratviden, kompetencer til at bruge paratviden, kreativitet til at bruge kompetencerne i nye konstellationer og viden som kulturelle frembringelser i bestemte samfund i bestemte epoker. Endelig mener flere uddannelsesforskere, at skolens fokus på projektorienteret undervisning er med til at skabe en ny restgruppe blandt eleverne. Udfordringen i forhold til rummelighed i fagene er derfor at få etableret en undervisning, hvor alle elever lærer mest muligt i de forskellige fagområder. et med dette udviklingsprojekt er gennem en analyse at få etableret et didaktisk grundlag, dvs. kriterier for undervisningens indhold og tilrettelæggelse, hvor: Ovennævnte forskellige forandringer spiller sammen Det beskrives hvad forandringerne betyder for undervisningen Hvad det kræver af den enkelte lærer og lærerteam personligt, pædagogisk og fagligt. Det skitseres meget løst hvilke metoder lærerne i implementeringsprojekterne kan afprøve nærmere, så nye metoder afprøves i en undervisning, hvor ingen elever udskilles til specialundervisning og hvor alle elever får det maksimale udbytte af undervisningen. En beskrivelse af kriterierne for undervisningens indhold og tilrettelæggelse, som det enkelte lærerteam kan bruge i planlægningen af nye undervisningsformer. Forslag til implementeringsindsatser i matematik, naturfag og dansk. En plan for den løbende evaluering af implementeringen. En afsluttende evaluering. Lærere Involverede Valdemarskolen, Nordbakkeskolen, Dagmarskolen +?? Udviklingsprojektet Projektejer: Henrik Østergaard, Valdemarskolen,

16 Pampædia. Cito, jucunde et solide Tidssvarende, elskværdigt og grundigt! Rammer Implementeringsprojekterne Valdemarskolen - 2 projekter (dansk og matematik) Nordbakkeskolen - 2 projekter (dansk og matematik) Dagmarskolen - 1 projekt (naturfag) Udviklingsprojektet 7 projektdeltagere á 50 timer + 1 projektleder á 90 timer (inklusive projektlederkursus) Implementeringsprojekterne 7 projektledere á 55 timer + 42 projektdeltagere á 35 timer

17 Planlægningsgrundlag for skoleåret Børnenes trivsel et inviterende arbejdsmiljø for børn Det er alment kendt, at trives børnene i skolen har de bedre forudsætninger for at lære og udvikle sig. Den positive psykologi påviser også, at voksnes måde at møde børnene på har stor betydning for gunstige hjerneprocesser og børnenes oplevelse af flow. Men selvom det er accepteret at vejledning er bedre end skæld ud, og at passende udfordringer motiverer børn mere end fraværet af forventninger til deres indsats, så er det ofte konfliktfyldt at få dagligdagen i undervisningen og SFOen til at fungere. et er at undersøge, hvilke medvindsfaktorer og incitamenter læreren og pædagogen kan benytte sig af, når børnene skal lære almindelig god opførsel og det faglige indhold i undervisningen. et er at skabe et inviterende arbejdsmiljø for børnene, så de oplever flow og passende udfordringer og tryghed. Projektet skal resultere i et temahæfte om inviterende arbejdsmiljøer for børn og hvilke initiativer man kan tage i undervisning og SFO for at børnene trives, samtidig med at de får lært noget Lærere og pædagoger i undervisning og SFO Involverede Nordbakkeskolen, +?? Ramme Projektejer: 7 projektdeltagere á 60 timer + 1 projektleder á 100 timer (inklusive projektlederkursus)

18 Pampædia. Cito, jucunde et solide Tidssvarende, elskværdigt og grundigt! Udendørs læringsmiljøer Det er kendt at traditionelle klasselokaler og den undervisningsform de appellerer til kun giver de bedste udviklingsmuligheder for en del af børnene. Der er en forventning om, at læring i andre kontekster bedre kan tilgodese flere af børnenes udvikling og udbytte af aktiviteterne. Jf. psykolog Steen Larsens kommentar til læseindsatsen i Danmark: Sørg for, at børnene kommer ud og klatre i træer! Kildeskolen i Gyrstinge har besluttet, at alle lærere og pædagoger skal arbejde med uderummet som læringsmiljø. Dette udviklingsarbejde kræver viden, ideer og systematisk evaluering. et med projektet er at tilvejebringe viden om uderummets pædagogiske muligheder, teori om alsidige læringsformers betydning og tegne nogle løse skitser til udendørs læringsmiljøer, som lærere og pædagoger efterfølgende kan bruge i forberedelsen af undervisningen og fritidsaktiviteterne. Endelig er det formålet for gruppen løbende at følge det lokale udviklingsarbejde med henblik på systematisk evaluering og formidling til resten af skolevæsnet. Et oplæg om læringsteori, metoder og evalueringsform En slutevaluering i form af en rapport, der kan formidles til resten af skolevæsnet. Lærere og pædagoger i undervisning og SFO Involverede Kildeskolen +?? Rammer Projektejer: Vibeke Havre, Kildeskolen, Projektdeltegere: 6 projektdeltagere á 15 timer + 1 projektleder á 55 timer (inklusive projektlederkursus)

19 Planlægningsgrundlag for skoleåret Evaluering: To-sprogsindsats nye AKT indsatser Medarbejdere fra Sdr. Parkskolen har i deltaget i en kursusrække på Rådmandsgades Skole i København. Kurset har givet inspiration til at afprøve nye former for AKT arbejde, integration af tosprogede og styrkelse af de tosprogede elevers udbytte af undervisningen. et er at følge det lokale udviklingsarbejde på Sdr. Parkskolen med henblik på: At kunne udføre en virkningsevaluering At give anden ordens perspektiv på de lokale udviklingsaktiviteter. At deltagerne i projektet bliver fortrolige med evalueringsformer. Projektet skal resultere i en tydelig beskrivelse af skolens indsatsteori og virkningsforestillinger, dokumentere udviklingsarbejderne og rapportere en evaluering, som alle i kommunen kan blive klogere af. Lærere, SFOpædagoger, konsulenter Involverede Sdr. Parkskolen +?? Rammer Projektejer: 6 Projektdeltagere á 40 timer + 1 projektleder á 80 timer (inklusive projektlederkursus)

20 Pampædia. Cito, jucunde et solide Tidssvarende, elskværdigt og grundigt! Evaluering: Indsats med daglig motion, sang og læsning På Kildeskolen har man planlagt, at hver dag skal starte med et modul bestående af morgensang, bevægelse og læsning. Initiativet bygger på en række forventninger om, hvad der har betydning for børnenes læring, opmærksomhed og socialisering. et med projektet er at evaluere det lokale udviklingsarbejde med henblik på at få afdækket udviklingsarbejdets indsatsteori at Kildeskolen løbende kan justere indsatsen at hele kommunens kan blive inspireret Projektet skal resultere i en slutevaluering af det lokale projekt og i opbygning af en evalueringskomptence hos udvalgte medarbejdere i kommunen. Lærere og pædagoger i undervisning og SFO Involverede Kildeskolen +?? Ramme Projektejer: 7 projektdeltagere á 20 timer + 1 projektleder á 60 timer (inklusive projektlederkursus)

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Ny drejebog for indskolingen Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Målet med projekt Den Røde Tråd 1. At udvikle et fælles fagligt fundament for resiliens fremmende læringsmiljøer 2. At det fælles

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. 1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere