En folkeskole for alle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En folkeskole for alle"

Transkript

1 En folkeskole for alle Dannelse og uddannelse i inkluderende fællesskaber Udviklingsaktiviteter i skoleåret Ringsted Kommune Cito, jucunde et solide Tidssvarende, elskværdigt og grundigt

2 Pampædia. Cito, jucunde et solide Tidssvarende, elskværdigt og grundigt! Indholdsfortegnelse En folkeskole for alle...2 Inklusion giver udfordringer... 3 Inklusionsbegrebet... 3 Pampædia...4 Projektkataloget Udviklingsprojekter... 5 Børnenes stemme børneperspektivet på inklusion... 5 Forudsætninger for at skabe en inkluderende skolekultur... 6 En skolefritidsordning for alle børn... 7 Det inkluderende skole-hjemsamarbejde... 8 Mål og indholdsbeskrivelser i SFOen... 9 Børnehaveklassen i et inkluderende perspektiv Globalisering og inklusion Inklusion i kraft af Skolesport Inddragelse af eleverne i læringen Forældreforventninger og en inkluderende skole Kombinerede udviklings- og implementeringsprojekter Undervisning med udbytte for alle elever Børnenes trivsel et inviterende arbejdsmiljø for børn Udendørs læringsmiljøer Evaluering: To-sprogsindsats nye AKT indsatser Evaluering: Indsats med daglig motion, sang og læsning Implementeringsprojekter Den gode læreproces Socialisering i indskolingen Definitioner og forventninger Udviklingsprojekter Implementeringsprojekter Projektleder Projektdeltager Projektejer Lokale udviklingsarbejder Pampædiaformidler Pampædiaformidlere : Finansiering Kalender En folkeskole for alle En rød tråd i Børne- og Ungepolitikken er skolevæsenets forpligtelse til at rumme mangfoldigheden af børn og familier. Folkeskolen skal være for alle! At rumme mangfoldigheden af børn og familier er dog ikke uden udfordringer. Visionen afstedkommer et stort behov for at få tænkt tingene ordentlig igennem og for at få afprøvet nye pædagogiske tilgange. Temaet for Pampædia i er derfor: Dannelse og uddannelse i inkluderende fællesskaber

3 Planlægningsgrundlag for skoleåret Skolen er en vigtig institution i samfundet, fordi den har et særligt ansvar for at medvirke til at børn og unge får muligheder for at udvikle sig til både at blive aktive borgere i et demokratisk samfund og til at børnene bliver livsduelige, selvforsørgende individer. Denne vision gælder både skolelovgivningen og Ringsted Kommunes Børne- og Ungepolitik. Lidt mere konkret betyder det, at skolen og det vil sige både undervisning og SFO - skal give alle eleverne mulighed for at tilegne sig kulturteknikkerne: læsning, skrivning, IT færdigheder, regning, sprog og så videre og, at skolen skal tilrettelægge undervisningen og SFOaktiviteterne så eleverne udvikler samarbejdskompetencer, fleksibilitet, social ansvarlighed, evne til at indgå i gode relationer, kendskab til egen og andres kulturer og så videre. Inklusion giver udfordringer Det er vanskeligt at realisere idealerne om en inkluderende skole, blandt andet fordi skolen har en lang, historisk tradition for at være selekterende og ekskluderende. Skolen har altid været en del af de marginaliserende mekanismer og normer, som har almindeligt fodfæste i samfundet. Der er et komplekst sæt af vaner, traditioner og vedholdende opfattelser, som modarbejder ønsket om at skolen er et fællesskab for alle. Desuden er det heller ikke uden betydning, at et system, der er under pres fra mange sider, i sin kamp for overlevelse kan have en tendens til at ekskludere dem, der er anderledes. Der er en indbygget risiko for, at skolesystemet marginaliserer de børn og familier, som giver bøvl og overanstrengelse i systemet. Inklusionsbegrebet I UNESCOs Salamancaerklæring fra 1994 er en inkluderende skole til gavn for alle elever og en inkluderende skole vil bidrage til social retfærdighed. Herudfra udvikles ideen om en inkluderende skole, der adskiller sig fra en integrerende skole, ved at man skifter fra at fokusere på den enkelte elevs særlige behov til i stedet at fokusere på, hvilke forandringer skolen må foretage for bedre at kunne rumme alle sine elever. Eller som forskeren Susan Tetler formulerer det: Man bør ikke snakke om, hvorvidt enkelte elever er integrerede, men om hvordan man holder fællesskabet sammen Inklusionsbegrebet kan anskues og diskuteres fra fire forskellige vinkler: Idealverden etisk diskurs politisk diskurs Individ Kollektiv pragmatisk diskurs økonomisk diskurs Virkelig verden Samtalen diskursen i de fire perspektiver har sit eget sprog, grundlag og værdier. De er alle berettigede og nødvendige i samtalen om en folkeskole for alle, men blander man de fire perspektiver sammen i diskussionerne opstår der babelske tilstande og man kommer ingen vegne

4 Pampædia. Cito, jucunde et solide Tidssvarende, elskværdigt og grundigt! Pampædia Pampædia er en fælles betegnelse for de skoleudviklingsprojekter i Ringsted, som er med til at give et tidssvarende svar på skolens udfordringer. Pampædiaprojekter har en karakter og et indhold, så de har interesse for hele, eller i hvert fald store dele af, skolevæsenet. I Pampædia sondres der mellem udviklingsprojekter, implementeringsprojekter og lokale udviklingsarbejder. Udviklingsprojekterne er tværgående, overordnede projekter, som udspringer af enten fælles udfordringer i praksisfeltet eller af de udfordringer som lovgivning, politikker og styrelsesvedtægt giver skolevæsenet. Udviklingsprojekterne har et element af forskning og er ofte kritisk analyserende i forhold til gældende praksis. I udviklingsprojekter udvikles ny pædagogik og foreslås forandringsstrategier. Implementeringsprojekterne ligger i direkte forlængelse af udviklingsprojekterne. et er at få resultaterne i udviklingsprojekterne omsat til hverdag i praksisfeltet. I implementeringsprojekterne sker der en fortolkning, oversættelse, bearbejdning og afprøvning af udviklingsprojekternes generelle resultater i konkrete kontekster på skolerne eller i grupper af skoler. Udviklingsprojekterne er ikke afsluttede før de er blevet fortolket og systematisk afprøvet i et implementeringsprojekt. Udviklingsprojekter og implementeringsprojekt defineres og styres af Skoleledergruppen. Lokale udviklingsarbejder er pædagogisk udviklingsarbejde på den enkelte skole eller i grupper af skoler, som bl.a. henter inspiration i kataloget over resultater i Pampædia, men som også kan defineres af andre ønsker og behov. Lokale udviklingsarbejder defineres og styres af den enkelte skole eller gruppe af skoler. Læs mere om Pampædia på: Projektkataloget Nedenfor følger beskrivelserne af Pampædiaprojekterne i skoleåret Beskrivelserne bygger på analyser i Skoleledergruppen, koordineringsgruppens erfaringer fra forrige års projekter, fokusgruppeinterview med udvalgte medarbejdere fra undervisning og SFO, evalueringen af Pampædiamessen 2008, samt indlæg i PampædiaBloggen på nettet. Beskrivelserne er bygget op over en fast skabelon: projektets baggrund, formål, forventninger til resultaterne, målgruppe, tidsmæssige rammer og en liste over de deltagere, der indtil nu er tilknyttet projektet. Alle projekterne er åbne for deltagelse fra alle skolerne. Selvom om nogle af projekterne har en implementeringsdel på én eller et par skoler, så er det et ønske at styringen af implementeringen sker af en gruppe med deltagere fra andre skoler end kun den skole som implementerer. Det er vigtigt at fastholde den dimension deltagelse fra flere skoler giver. Projektkataloget er inddelt i udviklingsprojekter, kombinerede udviklings- og implementeringsprojekter og implementeringsprojekter. De kombinerede projekter har en udviklingsdel, som forbereder og følger implementeringen, som kommer til at foregå næsten synkront. Dette er en ny arbejdsform, som skal afprøves i næste skoleår. et er at skabe et hurtigere flow mellem udvikling og implementering, samtidig med at forskellen på udvikling og implementering fastholdes. God fornøjelse med at vælge! Alle valg skal være sendt til Koordineringsgruppen senest den 5. maj

5 Planlægningsgrundlag for skoleåret Udviklingsprojekter Børnenes stemme børneperspektivet på inklusion Skolen dvs. undervisning og SFO er både tidsmæssigt og indholdsmæssigt en væsentlig del af børnenes liv. Når man taler om en skole for alle en inkluderende skolekultur er perspektivet dog som regel voksen- eller samfundsperspektivet. En ofte overset vinkel er børnenes egen mening om, hvad der er vigtigt, for at alle kan opleve at være en del af en inkluderende skolekultur. I stedet for at anvende relevant pædagogisk og psykologisk teori om børn og børneliv, bruger lærere og pædagoger ofte egne pragmatiske og snusfornuftige holdninger, når aktiviteterne tilrettelægges og vurderes. Ud fra børne- og ungeperspektivet skal projektet undersøge, hvordan børn skaber og vedligeholder fællesskaber. Hvordan og hvornår børn differentierer sig fra hinanden og hvilke faktorer, der har en positiv betydning i børnenes mestring af individualitet og fællesskab. Desuden skal projektet undersøge, hvordan forskning og teori kan bruges til at skabe en brugbar forståelsesramme for en praksis, der er inviterende for alle børn og unge. (Projektet skal ikke inddrage børnenes medbestemmelse i selve undervisningen, da dette emne behandles særskilt i et andet projekt) Projektet skal munde ud i: Involverede Rammer Beskrivelse af en teoretisk ramme som kan bruges i samtalen om den inkluderende skole. Forslag til en refleksiv kontekst, hvor de voksne med afsæt i børnenes udmeldinger kan spejle, udfordre og forandre egen praksis. Skitser, der illustrerer mulighederne for at opbygge børneinddragende initiativer, der løbende giver de voksne et grundlag for at skabe inkluderende aktiviteter. Forslag til muligheder for at børnene kan blive involveret i væsentlige spørgsmål om skolens hverdag og indretning. Lærere, pædagoger og ledere fra både undervisning og SFO Projektejer: 7 projektdeltagere á 60 timer + 1 projektleder á 100 timer (inklusive projektlederkursus) - 5 -

6 Pampædia. Cito, jucunde et solide Tidssvarende, elskværdigt og grundigt! Involverede Ramme Forudsætninger for at skabe en inkluderende skolekultur Forskning i udlandet og i Danmark viser, at det kan lade sig gøre med en inkluderende skolekultur, men nogle forudsætninger er nødt til at være til stede for at det kan lykkes: 1. Medarbejderne må være i stand til at samarbejde om de enkelte klasser og hold, f.eks. gennem teamorganisering 2. Medarbejderne må ville inklusion. En fælles afklaring af inklusionsbegrebet er altså nødvendig. 3. Der må udvikles en eller anden form for differentieret undervisning, så alle elever kan deltage aktivt og få et personligt udbytte af den 4. Medarbejderne må på det personlige plan have et åbent sind, så de personligt kan acceptere mangfoldigheden i befolkningen, herunder specielt børnenes forskellighed og hvad det medfører af uforudsigelighed og kompleksitet. Alt i alt viser forskningen den helt afgørende betydning skolesystemer dvs. både forvaltning, ledere og medarbejdere har for at alle børnene føler sig hjemme i den fælles folkeskole. Projektet skal: 1. Undersøge grundlagsspørgsmålene i inklusionsbegrebet 2. Analysere behovet for organisatoriske ændringer og indholdsmæssige drøftelser på en skole 3. Udarbejde forslag til forskellige forandringsstrategier. 4. Sætte medarbejdere i stand til at være proceskonsulenter En drejebog for gennemførelse af den inkluderende skole. (Fælles for undervisning og SFO). Drejebogen skal indeholde en redegørelse for, hvad der er til debat og hvad der er vilkår i målet for den inkluderende skole. Projektdeltagerne skal som en del af projektet uddannes til at kunne være proceskonsulenter. (Det er ikke en absolut nødvendighed for at deltage i projektet, at man bagefter er proceskonsulent, men det er en fordel) Lærere, pædagoger, ledere fra undervisning og SFO Projektejer: 7 projektdeltagere á 80 timer + 1 projektleder á 120 timer (inklusive projektlederkursus) - 6 -

7 Planlægningsgrundlag for skoleåret En skolefritidsordning for alle børn En væsentlig del af fritidspædagogikkens selvforståelse er børnenes valgfrihed, selvbestemmelse og de voksne tilbagetrukne rolle i forhold til børnenes leg. Der er ikke tradition for at betragte samværet med børnene i fritidsordningen som et mellemværende om en fælles tredje. Traditionelt ligger det i SFOens selvforståelse, at det er den voksnes relation til det enkelte barn, som er bærende. Forskningsresultater viser imidlertid, at i børnehaver, hvor relationer er det væsentlige bærende pædagogiske princip, favoriseres en bestemt gruppe børn og deres forældre, medens andre stort set er overladt til sig selv. Spidsformuleret viser resultaterne, at børn, der i attitude ligner pædagogerne har den største succes med at få voksenopmærksomhed og udviklingsmuligheder, når indholdet i børnehaven baserer sig på frivillighed og gode relationer mellem børn og voksne. Projektet skal undersøge: Hvordan forskellige pædagogiske grundopfattelser har betydning for børnenes oplevelse af, både at være en del af et fællesskab og at have frihed. Hvordan vi skaber inviterende miljøer, der trives med og drives af mangfoldighed. Hvordan vi kan skabe en fornyet identitet blandt personalet, som baseres på faglighed, forståelse og insisteren på forskellighed som udgangspunkt for inkluderende læringsmiljøer. Projektet skal munde ud i: Involverede Ramme Et teoretisk begrundet fundament til, hvordan man kan tale sammen og blive udfordret i personalegruppen om den voksnes betydning i forhold til at skabe inkluderende aktiviteter for alle børn. Forslag til forsøg med indretninger af inkluderende miljøer og planlægning af inkluderende aktiviteter. Forslag til professionskompetenceudviklende aktiviteter med fokus på den inkluderende pædagog, der aktivt rammesætter og understøtter alle børnenes udvikling. SFO pædagoger Projektejer: 8 projektdeltagere á 50 timer + 1 projektleder á 90 timer (inklusive projektlederkursus) - 7 -

8 Pampædia. Cito, jucunde et solide Tidssvarende, elskværdigt og grundigt! Involverede Ramme Det inkluderende skole-hjemsamarbejde Størstedelen af samarbejdet mellem skolen og familien følger traditionen med forældremøder, halvårlige skole-hjemsamtaler og ugebreve i forskellige varianter. For nylig har mange skoler også indført elektronisk kommunikation i form af ForældreIntra. Endelig bliver alle hjem nu informeret om elevens udbytte i form af elevplaner. Aktiviteterne afspejler i høj grad skolens behov for at meddele sig til hjemmet, men spørgsmålet er om kommunikationen er til at forstå. Kritikere påstår at skolens kommunikation med hjemmene kun forstås af de hjem, hvor forældrene selv er lærere og pædagoger. Det kan i det hele taget overvejes, om skolens samarbejde med hjemmene har et sådant formål, form og indhold, at man med rette kan sige, at der er et inkluderende skole-hjemsamarbejde. Projektet skal undersøge: Hvordan kan skolen udvikle sig til for alvor at agere inviterende overfor forældrene. Hvordan kan forældresamarbejdet komme til at være et samarbejde om børnenes udvikling og ikke blot et spørgsmål om kommunikation. Hvordan forældrene mener kommunikationen mellem skole og hjem kan give det største udbytte, fastholde den fælles opgave skole og hjem har og samtidig kan rumme mangfoldigheden af forældre. Projektet skal koncentrere sig 100 % om forældreperspektivet. Projektet skal munde ud i forslag til retningslinier for skolens samarbejde med hjemmene og forslag til nye aktiviteter, som kan afprøves i både SFO og undervisning. Projektet skal angive retningslinier for elevplaner, som alle kan få udbytte af. Forældre, lærere, SFO pædagoger Projektejer: 7 projektdeltagere á 40 timer + 1 projektleder á 80 timer (inklusive projektlederkursus) - 8 -

9 Planlægningsgrundlag for skoleåret Involverede Rammer Mål og indholdsbeskrivelser i SFOen I løbet af kort tid fremsætter regeringen lovforslag om at udarbejde Mål og indholdsbeskrivelser i SFOen. Det må forventes at det bliver den enkelte skoles fritidsordning, som skal formulere beskrivelserne under rammerne af kommunens Børne- og Ungepolitik. SFOen har ikke tradition for at formulere sig om sin pædagogik og sit pædagogiske grundlag. Ligeledes er SFOen kendetegnet ved at være en blanding af uddannede og ikke-uddannede medarbejdere. Dette giver udfordringer for den pædagogiske samtale i institutionerne. Det ville derfor være nærliggende at kombinere formulering af mål og indholdsbeskrivelser med udvikling af SFOens pædagogiske identitet og profil. et er at udarbejde en procesplan for udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelser i en SFO. Procesplanen skal medtænke behovet for at formulere værdier og pædagogiske grundlag, hensynet til Børne- og Ungepolitikken, erfaringer fra arbejdet med læreplaner i børnehaven og den nødvendige teoretiske ballast i form af udviklingspsykologi og pædagogisk teori. Projektet skal munde ud i forslag til proces og støttematerialer til kunne formulere SFOens mål- og indholdsbeskrivelser. Projektdeltagerne uddannes i projektet til at være projektledere i den efterfølgende implementering (Udarbejdelse af en SFO læreplan i en vilkårlig SFO) SFO pædagoger Projektejer: 7 projektdeltagere á 60 timer + 1 projektleder á 100 timer (inklusive projektlederkursus) - 9 -

10 Pampædia. Cito, jucunde et solide Tidssvarende, elskværdigt og grundigt! Involverede Rammer Børnehaveklassen i et inkluderende perspektiv Børnehaveklassen har en central placering i børnenes overgang fra børnehaven til skolen. Børnehaveklassen er starten på indskolingen, hvor børnene socialiseres til nye grupper og skolens regler, normer og formål indøves. Samtidig skal børnehaveklassen nu til at ligne skolens undervisningsdel mere med læseplaner og mål for elevernes læring. På mange skoler har SFOen en central placering i samarbejdet mellem børnehaven og børnehaveklassen. Dette samarbejde, som bl.a. er resultatet af flere års Agenda22 arbejde, er også dokumenteret i tidligere Pampædiaprojekter. Alligevel er der behov for at blive klogere på børnehaveklassen som en socialiserende institution i skolen. et med projektet er at undersøge, hvilke pædagogiske ideer og praksisformer, der kan være bærende i børnehaveklassen i lyset af et inkluderende perspektiv og formålet med børnehaveklassen. et er også at få inspiration til en nyfortolkning af formålet med hele skolestarten, perspektivet er således også 1. og 2. klasse. Endelig skal projektet kigge på børnehaveklassens rolle og organisation på udvalgte skoler i andre kommuner, der har organiseret skolestarten på en anden måde end Ringsted. Forslag til kritiske og værdimæssige drøftelser af skolestartens rolle i socialiseringen af børnene til en folkeskole for alle. Et Best practise katalog over inkluderende miljøer i skolestarten. Børnehaveklasseledere, lærere, SFO pædagoger Projektejer: 5 projektdeltagere á 40 timer + 1 projektleder á 80 timer (inklusive projektlederkursus)

11 Planlægningsgrundlag for skoleåret Involverede Rammer Globalisering og inklusion Folkeskolen har historisk været en vigtig faktor i samfundets reproduktion. I skolen skal eleverne lære de kompetencer og sociale normer, som samfundet finder nødvendige for at kunne blive ved med at bestå. Kendetegnende for samfundet de sidste 30 til 50 år er et stadigt større globalt perspektiv. For uddannelsessystemets vedkommende afspejler dette globale perspektiv sig bl.a. i betoningen af den internationale dimension i fagene, i mange tværnationale udviklingsmuligheder, studieophold i udlandet og så videre. På det personlige plan oplever nogle af eleverne i stigende grad at have verden som reference og identifikationsramme. Andre elever oplever det fremmede og uvante som utryghedsskabende og forvirrende. Umiddelbart kunne man fristes til at tolke en ny form for polarisering blandt børnene og de unge: dem med en udadvendt, global identifikation og dem med en indadvendt, lokal (national) referenceramme. Udfordringen for skolen er at give alle eleverne mulighed for at gebærde sig i den globale tidsalder. et er at undersøge: Hvad betyder det globale perspektiv i skolesammenhæng. Hvordan bliver det globale perspektiv en gennemgribende dimension i skolen og ikke blot et krydderi ved særlige lejligheder. Hvilke muligheder er der for at styrke alle elevers udsyn og verdensborgermentalitet Hvilke organisationer og institutioner tilbyder hjælp til at inddrage elever i andre lande i den daglige undervisning. En redegørelse for globaliseringens tidsalder set i relation til Folkeskolens opgave med at forberede eleverne til at kunne klare sig i fremtiden som livsduelige borgere. Et oplæg til drøftelser i team og pædagogiske råd om en global profil, som inkluderer alle eleverne. Et katalog over muligheder for at styrke den globale Lærere og pædagoger i undervisningen Projektejer: 6 Projektdeltagere á 50 timer + 1 projektleder á 90 timer (inklusive projektlederkursus)

12 Pampædia. Cito, jucunde et solide Tidssvarende, elskværdigt og grundigt! Inklusion i kraft af Skolesport Deltagelse i en forenings, musikskoles eller anden institutions aktiviteter har som sidegevinst et meget stort inkluderende perspektiv. Deltagelsen giver børnene en oplevelse af tilhørsforhold, identifikation og kammeratskab. En større gruppe af børnene i skolen deltager ikke i organiserede fritidsaktiviteter og får derved ikke den oplevelse af at være inkluderet i et fællesskab. Danmarks Idrætsforbund og Dansk Skoleidræt har gennemført forsøg på udvalgte skoler i Danmark med Skolesport. Skolesport er en løs foreningsstruktur på skolen, som umiddelbart efter undervisningen er ramme om utraditionelle bevægelsesaktiviteter rettet mod de børn, som ikke føler sig tiltrukket af de organiserede idrætsforeningers nøje definerede aktiviteter og sportsgrene. et har været at kombinere glæden ved at røre sig og så inklusion i fællesskaber på skolen. Projektet, der lige er slutevalueret, har været en stor succes, som har appelleret til mange børn. Projektet forsætter i en ny fire års periode og Ringsted Kommune har foreløbig lagt billet ind på at komme med i projektet. Læs mere om Skolesport her: et er at forberede projekt Skolesport i Ringsted Kommune. Dvs.: Vurdere evalueringerne fra Skolesports første år i et inklusionsperspektiv Undersøge vilkår for deltagelse og finde skoler, der ønsker at deltage Opbygge projektorganisation med forslag til finansiering Forberede et politisk beslutnings forslag i samarbejde med forvaltningen Etablering af skolesportsforeninger på mindst fire skoler senest ved starten af skoleåret Lærere og pædagoger fra undervisning og SFO, konsulenter, frivillige foreninger Involverede Projektejer: Bo Clausen, Udviklingsleder, Udviklingsnetværket PPR, Rammer Torben Krogh Johansen, Idrætskonsulent, Udviklingsnetværket PPR, 6 Projektdeltagere á 40 timer + 1 projektleder á 80 timer (inklusive projektlederkursus)

13 Planlægningsgrundlag for skoleåret Involverede Rammer Inddragelse af eleverne i læringen Det fremgår af loven om Folkeskolen, at: 18: Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. Stk. 5. Klasselæreren skal samarbejde med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen, og klasselærerens fag tillægges et antal årlige undervisningstimer til varetagelse af denne opgave. Mange lærere giver udtryk for, at det er forbundet med vanskeligheder at inddrage eleverne i skolens liv og læring. Ofte opleves det som en modsætning, at på den ene side er der er meget tydelige beskrivelser af indholdet i fagene og at eleverne ikke forstår at opføre sig hensigtsmæssigt i forhold til at skulle lære noget og på den anden side kravet om at inddrage eleverne i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen og skolens liv i øvrigt. Endelig beskæftiger moderne pædagogisk teori sig meget med læringsformer, hvor eleverne lærer af hinanden og der etableres et mix af læringsformer, hvor lærerens klasseundervisning kun er et enkelt element. (Cooperative Learning og Blended Learning). Det er derfor værd at undersøge, hvordan modsætningen mellem skolens formålsbestemte aktiviteter og elevernes inddragelse i deres læring kan ophæves. Hvordan kan lærerne reelt inddrage eleverne i undervisningens tilrettelæggelse og elevernes egen oplevelse af læring. et med projektet er at undersøge, hvilke didaktiske og lærerfaglige forudsætninger og kompetencer der skal være til stede, for at eleverne reelt kan være medbestemmende om læringens indhold og skolens liv i øvrigt. I undersøgelsen skal elevernes synspunkter indgå. Projektet skal resultere i et temahæfte, som beskriver mulighederne og som lægger op til didaktiske overvejelser i teamet. Lærere, elever Projektejer: 7 projektdeltagere á 60 timer + 1 projektleder á 100 timer (inklusive projektlederkursus)

14 Pampædia. Cito, jucunde et solide Tidssvarende, elskværdigt og grundigt! Involverede Rammer Forældreforventninger og en inkluderende skole På det overordnede og værdimæssige plan kan de fleste forældre tilslutte sig, at der skal være plads til alle i Folkeskolen; men når det kommer til den konkrete hverdag opstår der ofte konflikter i forældregruppen og mellem forældrene og skolen, hvis en elev i klassen er urolig eller en gruppe af elever kræver særlig opmærksomhed fra læreren. Sådanne konflikter kan eskalere og blive et bestyrelsesanliggende. Samtidig er det set, hvordan forældremobning har givet et anspændt socialt klima i klassen. et er at undersøge hvordan skolen gennem en inkluderende profil i forhold til forældresamarbejdet kan sikre den inkluderende skole, hvor der både er plads til, at alle oplever sig som en del af fællesskabet; men også plads til, at den enkelte både børn og voksne kan bekymre sig om egen trivsel og muligheder. I undersøgelsen skal forældreperspektivet indgå. Projektet skal resultere i et materiale, som kan bruges i skolens samarbejde med forældrene. Materialet skal angive måder til at involvere forældrene i den inkluderende skole, gode metodikker, redskaber og emner til diskussion. Desuden skal det af materialet fremgå, hvilke initiativer skolen kan tage, så alle oplever en ligefrem, respektfuld og saglig dialog. Lærere, pædagoger og ledere i undervisning og SFO, forældre Projektejer: 7 projektdeltagere á 60 timer + 1 projektleder á 100 timer (inklusive projektlederkursus)

15 Planlægningsgrundlag for skoleåret Kombinerede udviklings- og implementeringsprojekter Undervisning med udbytte for alle elever Traditionelt sker skolens undervisning inden for rammerne af fagene. Det vil sige, at der i skolen er et sagligt mellemværende mellem elever og lærere, som er bundet til fagene. Denne tradition går helt tilbage til Comenius i 1600 tallet og intet tyder på at den ændrer sig. Udfordringen for skolen er, at dette saglige mellemværende hele tiden ændrer sin form, metode og til en hvis grad sin substans. Det er også en udfordring, at samfundet ikke længere kan tolerere, at nogle af elever ikke får lært noget. Opmærksomheden på at ALLE elever får maksimalt udbytte af undervisningen er øget markant gennem de sidste 10 til 15 år. Samtidig er der sket en ændring i opfattelserne af, hvordan børn bedst lærer, hjernens læreprocesser og lærerens muligheder for at skabe gode læringsfællesskaber. Den traditionelle undervisning, hvor eleverne blot skal reproducere den information læreren præsenterer, er sat under pres. Desuden er der sket en nuancering af vidensbegrebet. Hvor viden tidligere var lig med paratviden er viden i dag både paratviden, kompetencer til at bruge paratviden, kreativitet til at bruge kompetencerne i nye konstellationer og viden som kulturelle frembringelser i bestemte samfund i bestemte epoker. Endelig mener flere uddannelsesforskere, at skolens fokus på projektorienteret undervisning er med til at skabe en ny restgruppe blandt eleverne. Udfordringen i forhold til rummelighed i fagene er derfor at få etableret en undervisning, hvor alle elever lærer mest muligt i de forskellige fagområder. et med dette udviklingsprojekt er gennem en analyse at få etableret et didaktisk grundlag, dvs. kriterier for undervisningens indhold og tilrettelæggelse, hvor: Ovennævnte forskellige forandringer spiller sammen Det beskrives hvad forandringerne betyder for undervisningen Hvad det kræver af den enkelte lærer og lærerteam personligt, pædagogisk og fagligt. Det skitseres meget løst hvilke metoder lærerne i implementeringsprojekterne kan afprøve nærmere, så nye metoder afprøves i en undervisning, hvor ingen elever udskilles til specialundervisning og hvor alle elever får det maksimale udbytte af undervisningen. En beskrivelse af kriterierne for undervisningens indhold og tilrettelæggelse, som det enkelte lærerteam kan bruge i planlægningen af nye undervisningsformer. Forslag til implementeringsindsatser i matematik, naturfag og dansk. En plan for den løbende evaluering af implementeringen. En afsluttende evaluering. Lærere Involverede Valdemarskolen, Nordbakkeskolen, Dagmarskolen +?? Udviklingsprojektet Projektejer: Henrik Østergaard, Valdemarskolen,

16 Pampædia. Cito, jucunde et solide Tidssvarende, elskværdigt og grundigt! Rammer Implementeringsprojekterne Valdemarskolen - 2 projekter (dansk og matematik) Nordbakkeskolen - 2 projekter (dansk og matematik) Dagmarskolen - 1 projekt (naturfag) Udviklingsprojektet 7 projektdeltagere á 50 timer + 1 projektleder á 90 timer (inklusive projektlederkursus) Implementeringsprojekterne 7 projektledere á 55 timer + 42 projektdeltagere á 35 timer

17 Planlægningsgrundlag for skoleåret Børnenes trivsel et inviterende arbejdsmiljø for børn Det er alment kendt, at trives børnene i skolen har de bedre forudsætninger for at lære og udvikle sig. Den positive psykologi påviser også, at voksnes måde at møde børnene på har stor betydning for gunstige hjerneprocesser og børnenes oplevelse af flow. Men selvom det er accepteret at vejledning er bedre end skæld ud, og at passende udfordringer motiverer børn mere end fraværet af forventninger til deres indsats, så er det ofte konfliktfyldt at få dagligdagen i undervisningen og SFOen til at fungere. et er at undersøge, hvilke medvindsfaktorer og incitamenter læreren og pædagogen kan benytte sig af, når børnene skal lære almindelig god opførsel og det faglige indhold i undervisningen. et er at skabe et inviterende arbejdsmiljø for børnene, så de oplever flow og passende udfordringer og tryghed. Projektet skal resultere i et temahæfte om inviterende arbejdsmiljøer for børn og hvilke initiativer man kan tage i undervisning og SFO for at børnene trives, samtidig med at de får lært noget Lærere og pædagoger i undervisning og SFO Involverede Nordbakkeskolen, +?? Ramme Projektejer: 7 projektdeltagere á 60 timer + 1 projektleder á 100 timer (inklusive projektlederkursus)

18 Pampædia. Cito, jucunde et solide Tidssvarende, elskværdigt og grundigt! Udendørs læringsmiljøer Det er kendt at traditionelle klasselokaler og den undervisningsform de appellerer til kun giver de bedste udviklingsmuligheder for en del af børnene. Der er en forventning om, at læring i andre kontekster bedre kan tilgodese flere af børnenes udvikling og udbytte af aktiviteterne. Jf. psykolog Steen Larsens kommentar til læseindsatsen i Danmark: Sørg for, at børnene kommer ud og klatre i træer! Kildeskolen i Gyrstinge har besluttet, at alle lærere og pædagoger skal arbejde med uderummet som læringsmiljø. Dette udviklingsarbejde kræver viden, ideer og systematisk evaluering. et med projektet er at tilvejebringe viden om uderummets pædagogiske muligheder, teori om alsidige læringsformers betydning og tegne nogle løse skitser til udendørs læringsmiljøer, som lærere og pædagoger efterfølgende kan bruge i forberedelsen af undervisningen og fritidsaktiviteterne. Endelig er det formålet for gruppen løbende at følge det lokale udviklingsarbejde med henblik på systematisk evaluering og formidling til resten af skolevæsnet. Et oplæg om læringsteori, metoder og evalueringsform En slutevaluering i form af en rapport, der kan formidles til resten af skolevæsnet. Lærere og pædagoger i undervisning og SFO Involverede Kildeskolen +?? Rammer Projektejer: Vibeke Havre, Kildeskolen, Projektdeltegere: 6 projektdeltagere á 15 timer + 1 projektleder á 55 timer (inklusive projektlederkursus)

19 Planlægningsgrundlag for skoleåret Evaluering: To-sprogsindsats nye AKT indsatser Medarbejdere fra Sdr. Parkskolen har i deltaget i en kursusrække på Rådmandsgades Skole i København. Kurset har givet inspiration til at afprøve nye former for AKT arbejde, integration af tosprogede og styrkelse af de tosprogede elevers udbytte af undervisningen. et er at følge det lokale udviklingsarbejde på Sdr. Parkskolen med henblik på: At kunne udføre en virkningsevaluering At give anden ordens perspektiv på de lokale udviklingsaktiviteter. At deltagerne i projektet bliver fortrolige med evalueringsformer. Projektet skal resultere i en tydelig beskrivelse af skolens indsatsteori og virkningsforestillinger, dokumentere udviklingsarbejderne og rapportere en evaluering, som alle i kommunen kan blive klogere af. Lærere, SFOpædagoger, konsulenter Involverede Sdr. Parkskolen +?? Rammer Projektejer: 6 Projektdeltagere á 40 timer + 1 projektleder á 80 timer (inklusive projektlederkursus)

20 Pampædia. Cito, jucunde et solide Tidssvarende, elskværdigt og grundigt! Evaluering: Indsats med daglig motion, sang og læsning På Kildeskolen har man planlagt, at hver dag skal starte med et modul bestående af morgensang, bevægelse og læsning. Initiativet bygger på en række forventninger om, hvad der har betydning for børnenes læring, opmærksomhed og socialisering. et med projektet er at evaluere det lokale udviklingsarbejde med henblik på at få afdækket udviklingsarbejdets indsatsteori at Kildeskolen løbende kan justere indsatsen at hele kommunens kan blive inspireret Projektet skal resultere i en slutevaluering af det lokale projekt og i opbygning af en evalueringskomptence hos udvalgte medarbejdere i kommunen. Lærere og pædagoger i undervisning og SFO Involverede Kildeskolen +?? Ramme Projektejer: 7 projektdeltagere á 20 timer + 1 projektleder á 60 timer (inklusive projektlederkursus)

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Oplæg til mål- og indholdsbeskrivelser for SFO-området Til: Børneudvalget og Byrådet Dato: Version 5. oktober 2009 Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Skolens målsætning: Årsrapport 2011

Skolens målsætning: Årsrapport 2011 Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.-klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som et arrangement, hvor skolen præsenteres. Børnene

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen Den 2. maj 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen aflægger hvert år en årsberetning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år. På

Læs mere

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Af Merete Milvertz, SFO-leder og Vibeke Dilling Hermansen, Skoleleder Lærere og pædagoger løser to ligeværdige, men væsensforskellige opgaver I

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inkluderande undervisning i praktik och forskning Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusionsdiskursens omdrejningspunkter Idealverden Etisk diskurs Politisk

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

DANNELSE OG UDDANNELSE FOR ALLE I INKLUDERENDE SKOLER

DANNELSE OG UDDANNELSE FOR ALLE I INKLUDERENDE SKOLER RINGSTED KOMMUNE DANNELSE OG UDDANNELSE FOR ALLE I INKLUDERENDE SKOLER KATALOG OVER DEN FÆLLES SKOLEUDVIKLING 2009-10 Indledning...2 Overblik...3 Hvad er inklusion...4 Kvalitet i skoleudvikling...4 Samspillet

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere