Evaluerings rapport. TeleSkejby. Kristian Ambjørn Groth

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluerings rapport. TeleSkejby. Kristian Ambjørn Groth"

Transkript

1 Evaluerings rapport TeleSkejby Kristian Ambjørn Groth

2 Indhold Indledning... 2 Sammenfatning... 3 Anbefalinger... 4 Vurdering af løsningen... 4 Anbefalinger til andre... 4 Kort beskrivelse af TeleSkejby... 4 Oprindelige formål... 4 Hjertesvigtpatienter... 5 Svangerskabsforgiftede... 5 En ny projektplan... 5 Den intelligente strømpe udgik... 6 Gravide med tidlig vandafgang... 6 En tabletcomputerbaseret telemedicinsk platform... 6 Formål med evalueringen... 8 Evalueringsspørgsmål... 9 TeleSkejby s forandringsmodel Etablering af en oplevelse af nødvendighed Oprettelse af en styrende koalition Udvikling af en vision og en strategi Formidling af forandringsvisionen Styrke medarbejderens kompetencer Generering af kortsigtede gevinster Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring Forankring af nye arbejdsmetoder i kulturen Dataindsamling Hvilke data er indsamlet? Monitoreringsdata Datas validitet Evalueringsanalyse Hjertesvigt... 25

3 Gravide med svangerskabsforgiftning Gravide med tidlig vandafgang Samlede arbejdsbesparende potentiale Patienternes behandlingstilfredshed Økonomisk effekt af en Open Source tabletcomputerbaseret kommunikationsplatform Patientinddragelse Tovejs kommunikation Projektøkonomi Konklusion Bilag Bilag Patientcases om hjertesvigt Patientcases om gravide Indledning I de kommende år forventes stigende udgifter til sundhedssektoren på grund af flere ældre og dermed flere patienter med kroniske sygsomme. Samtidig forventes forsørgerbyrden at stige, da den beskæftigede del af befolkningen vil dale i takt med at flere ældre går på pension. Vi må kort sagt forvente færre penge per patient i fremtidens sundhedssystem. Der er derfor behov for nytænkning og udvikling af et mere effektivt sundhedssystem hvor det danske samfund får mere behandling for færre midler. Telemedicin er et område med stor politisk bevågenhed, da man forventer store muligheder for besparelser og effektivisering, især for kroniske patientgrupper. TeleSkejby er et telemedicinsk projekt med sigte på at effektivisere behandlingen af non-kroniske patienter, gravide med komplikationer (svangerskabsforgiftning og tidlig vandafgang) samt kroniske patienter, hjertesvigtpatienter. Målet i TeleSkejby er at skabe en arbejdsbesparende effekt ved indførelsen af telemedicin som alternativ for kontroller hvor patienten fysisk møder frem på sygehuset.

4 Figur 1: Problem Flere patienter men færre penge resulterende i færre midler pr. patient. Formål At reducere omkostningerne ved behandling Ressourcer Samlede projekt midler kr Aktiviteter Telemedicinsk monitorering af patienter. Præstationer 20 gravide 15 hjertesvigt Kortsigtet virkning Patienten skal færre gange på sygehuset. Mellemlang virkning Færre indlæggelser og færre ambulatoriebesøg Langsigtet virkning Reduktion i sygehusomkostninger Sammenfatning Det samlede arbejdsbesparende potentiale er for projektet er udregnet til 0,66 årsværk. Effekten kan dog forbedres eller reduceres alt efter valget af patientgrupper (se udregninger i afsnittet evalueringsanalyse). Det arbejdsbesparede potentiale er realiseret ved sparede ambulatorium besøg og sparede indlæggelser. Der er fra spørgeskemaopgørelser udført på hjertesvigt patienter gennemgående et højt tilfredshedsniveau. Personalet i projektet har også generelt oplevet meget positive tilbagemeldinger fra patienterne. Personalet angiver ligeledes at telemonitorering af patienterne kan anvendes til at højne behandlingstilbuddet, specielt ved patientinddragelse og patientuddannelse. Alle tre patientgrupper, der indgår i projektet videreføres. Telemonitorering af hjertemedicinske patienter videreføres af hjertemedicinsk afdeling Aarhus Universitets Hospital, Skejby, som et varigt tilbud til en selekteret gruppe patienter med svært hjertesvigt. Personalet fra projektet er primus motor i fortsættelsen af projektet på hjertemedicinsk afdeling, hvor der arbejdes på oplæring af kollegaer i håndtering af telemonitorering. De gravide patienter fortsætter monitorering i et nyt projekt. Det forventes, at patienterne varigt vil kunne fortsætte monitorering efter afslutning af det fremtidige projekt. TeleSkejby videreføres i store træk i enten andre projekter eller som en integreret del af sygehusets produktion. Kommunikationsplatformen udvikles fortsat af tre regioner og forventes at blive anvendt til fremtidige telemedicinske projekter.

5 Anbefalinger Vurdering af løsningen TeleSkejby har demonstreret et lille arbejdsbesparende potentiale ved telemonitorering af hjertesvigtpatienter og gravide med svangerskabsforgiftning eller tidlig vandafgang. Imidlertid forsvinder de økonomiske fordele ved telemonitorering, fordi udgifterne i forbindelse med leje af udstyr overstiger besparelserne ved telemonitorering. Et modsvar til de dyre udgifter til leje af telemonitoreringsudstyr har i TeleSkejby været udvikling af et alternativ dataopsamlings system, der potentielt kan reducere omkostninger radikalt og dermed gøre telemedicin af patientgrupperne rentable. Patienterne udtrykker stor begejstring ved at deltage i projektet. Generelt angiver patienterne, gravide såvel hjertesvigt patienter, stor tryghed ved telemedicinsk monitorering. Patienterne ser telemonitorering som en serviceforbedring og opfatter ikke telemedicin som en sparemekanisme fra samfundets side. Anbefalinger til andre Patientgrupperne i TeleSkejby kan under bestemte forudsætning give et arbejdsbesparende potentiale. Potentialet er størst for de patientgrupper, der uden telemonitorering kræver størst indsats fra sygehuset. F.eks. er der størst effekt ved hjertesvigt patienter med svært hjertesvigt, mens den arbejdsbesparende effekt er væsentlig mindre for patienter med let hjertesvigt. For gravide patienter er den største arbejdsbesparende effekt for patienter der, ellers ville kræve indlæggelse eller hyppige kontroller. Specielt gravide med tidlig vandafgang vil det være økonomisk fordelagtigt at telemonitorere, da de normalt vil kræve indlæggelse. I denne evaluering er der ikke vurderet sundhedsfaglige kriterier for telemonitorering af patienter. Denne vurderingsopgave synes at ligge i de faglige selskaber. TeleSkejby har ikke fuldt afdækket hvilke specifikke kriterier, der fører til et arbejdsbesparende potentiale ved telemonitorering men projektet indikerer at svær sygdom med behov for stor indsats fra sygehuset øger potentialet. Imidlertid er der i TeleSkejby ikke truffet afgørelse om sundhedsfaglige standarter for, hvornår der er belæg for telemonitorering. TeleSkejby har taget første skridt mod at reducere udgifterne for teknisk at kunne telemonitorere patienter. Dermed kan en meget større gruppe patienter monitoreres i en økonomisk fornuftig ramme. Kort beskrivelse af TeleSkejby Oprindelige formål TeleSkejby s oprindelige formål var at demonstrere teknologier og indikere kliniske retningslinjer for effektiv hjemmekontrol (herunder fjernmonitorering) af hjertesvigt patienter, samt gravide med risiko for svangerskabsforgiftning. Projektet blev gennemført i en forventning om at kunne spare arbejdskraft ved at lade patienterne gennemføre målinger i eget hjem og sende dem elektronisk til hospitalet, hvorved kontroller eller indlæggelser kunne spares. Både hjertesvigtpatienter og gravide med svangerskabsforgiftning ophober væske i kroppen. Dette kan aflæses på vægten og herunder forventeligt også ofte på omfanget af benene. Ud over ophobning af væske i kroppen har de to patientgrupper meget få fælles karakteristika.

6 Til gennemførelse af overvågningen var planlagt at anvende EKG/HRV monitor, blodtryk -og pulsmåler, vægt, CTG (cardiotokografi for gravide), samt intelligent strømpe, der kan måle ændringer af underbenets væskemængde. Hjertesvigtpatienter Hjertesvigt er en sygdom, hvor hjertets pumpekraft er nedsat. Hjertesvigtet bevirker en række uheldige hormonale og fysiologiske påvirkninger af kroppen, der fører til væskeophobning. Behandlingen består i at fjerne ekstra vand fra kroppen med vanddrivende medicin samt give hjertestyrkende medicin. Hjertesvigtspatienter har ofte lavt blodtryk pga. hjertets nedsatte pumpekraft. Den hjertestyrkende medicin fungerer også blodtrykssænkende. Det er derfor vigtigt at hjertesvigtpatienterne monitorer deres vægt (væskeophobning) og deres blodtryk (behandlingseffekt/behandlingsbivirkning). Normalt gøres dette ved at uddanne patienten i dagligt at måle deres vægt samt tage deres blodtryk ved gentagne kontroller i hjertesvigtambulatoriet. Kontrollerne i hjertesvigtklinikken anvendes ligeledes til at justere den hjertestyrkende medicin, der langsomt skal justeres op i styrke. Optimalt skal patienterne afsluttes fra hjertesvigt ambulatoriet efter endt undervisning samt justering af den hjertestyrkende medicin. Nogle patienter har så svært hjertesvigt at de forbliver ustabile i deres hjertesvigt, uanset de er uddannet fra hjertesvigt ambulatoriet og optimalt behandlet med hjertestyrkende medicin. De kræver derfor fortsatte kontroller i hjertesvigt ambulatoriet og evt. indlæggelser på sygehuset. Svangerskabsforgiftede Svangerskabsforgiftning er en tilstand, der ses hos 2 % af alle gravide. Tilstanden er et tegn på, at den gravides organer er påvirkede af graviditeten. Tilstanden debuterer oftest i slutningen af graviditeten, og den viser sig ved forhøjet blodtryk, protein i urinen og nogle gange subjektive symptomer som hovedpine, flimren for øjnene, smerter i øverste del af maven, væskeophobning og almen utilpashed. Svangerskabsforgiftning er en potentiel dødelig tilstand for både den gravide og foster, hvorfor tæt kontrol er nødvendig. Ved kontrollerne tages stilling til evt medicinsk behandling (blodtryksnedsættende), videre plan og evt igangsættelse af fødslen. Svangerskabsforgiftning findes både i en let, moderat og svær tilstand. Sværhedsgraden afgør hyppigheden af kontrollerne. Gravide med let svangerskabsforgiftning følges som regel i et samspil mellem egen læge og obstetrisk afdeling. Moderat til svær svangerskabsforgiftning følges på obstetrisk afdeling med tæt kontrol i form af ambulante kontroller og evt indlæggelsesdage. Gravide med let til moderat svangerskabsforgiftning vurderes at kunne indgå i TeleSkejby projektet med monitorering af blodtryk, protein i urinen samt fosterets hjertelydsregistrering via CTG. En ny projektplan TeleSkejby projektet oplevede ca 10 måneder inde i projektet en række udfordringer. Projektejerskabet skiftede, projektlederen blev sygemeldt og blev udskiftet, patientgrundlaget for gravide med svangerskabsforgiftning viste sig væsentlig mindre end forventet og den intelligente strømpe viste sig mere ustabil end ventet. På denne baggrund blev projektet revurderet og der blev udarbejdet en ny projektplan. I forbindelse med tiltrædelsen af den nye ledelse (projekleder og projektejer) blev budgetter gennemgået. Den nye projektledelse konstaterede at en uforholdsvis stor budgetpost var at leje udstyr til telemonitorering af patienterne. Den nye projektplan skulle forsøge at løse nogle af ovenstående problemstillinger.

7 Den intelligente strømpe udgik Den intelligente strømpe var en nyudviklet teknologi der var tiltænkt at måle væskeophobning i benene og derved på et tidligt tidspunkt advare om at tilstanden (hjertesvigt/svangerskabsforgiftning) var under forværring. Den intelligente strømpe viste sig væsentlig mere ustabil end forventet. Fra projektstart var det forventet at strømpen krævede nogle mindre tilrettelser, med blandt andet bluetooth overførelse af data. 4 måneder inde (11 måneder inde i det samlede projekt) i patientmonitoreringsfasen var strømpen endnu ikke klar til klinisk anvendelse. Tidshorisonten for at få strømpen klar til klinisk anvendelse blev vurderet for lang til at det realistisk var muligt at anvende strømpen i projektet. Det blev derfor besluttet at lade den intelligente strømpe udgå af projektet. Gravide med tidlig vandafgang Projektet havde svært ved at finde nok monitoreringsegnede gravide med svangerskabsforgiftning. Det var derfor nødvendigt at identificere en ny gruppe monitoreringsegnede gravide. Obstetrisk afdeling identificerede gravide med vandafgang inden uge 37 og uden veer som en potentiel patientgruppe med muligt arbejdsbesparende potentiale. Gravide med vandafgang efter uge 34 får normalt igangsat fødslen, mens graviditet med vandafgang før uge 34 derimod kan medføre komplikationer, idet barnet endnu ikke har fuldt udviklede organer. Hvis den gravide ikke får veer af sig selv, vil det være af stor interesse at afvente igangsættelse af fødslen til uge 34, under forudsætning af, at den gravide og barnet er velbefindende. Daglig observation af både mor og barn er derfor påkrævet for at opdage en begyndende infektion, der vil gøre det nødvendigt at fremskynde igangsættelse af fødslen. Den daglige observation foregår som regel ved indlæggelse og medfører derfor flere ugers adskillelse fra familie og hjem. I TeleSkejby bliver patienterne monitoreret med blodtryk, temperatur og CTG. Projektets samlede antal gravide blev sat ned fra 25 patienter til 20 patienter. En tabletcomputerbaseret telemedicinsk platform I TeleSkejby projektet har udgifterne til leje af monitoreringsudstyr vist sig at være en meget stor økonomisk udgiftspost, der i sig selv overstiger den økonomiske udgift til medarbejderaflønning. Afsøgning af markedet for udstyr til overførelse af måledata fra patienten til sygehuset viste, at TeleSkejby allerede anvendte den billigste løsning. Uanset at løsningen var den billigste, opslugte udgiften til leje af telemonitoreringsudstyr eventuelle besparelser, der blev opnåede på at spare arbejdskraft (se figur 2). Efter projektafslutning ville det ikke være realistisk at fortsætte monitoreringen af patienterne på sygehusets eget budget. Der blev derfor afsat et beløb på kroner til etablering af en ny platform til overførelse af telemonitoreringsdata.

8 Figur 2: Problem Økonomisk dyr datatransmissionsløsning til telemedicinsk kommunikation Formål At reducere omkostningerne ved telemedicin Ressourcer Midler kr Aktiviteter Udvikling af en tabletcomputer -baseret telemedicinsk platform Præstationer Monitorerings pladser: 15 hjertesvigt 5 gravide Kortsigtet virkning Alternativ til kommercielle systemer Mellemlang virkning Billigere monitorering. Langsigtet virkning Reduktion i telemedicin omkostninger Den først anvendte kommunikationsplatform havde kun mulighed for, at patienterne kunne sende data til sygehuset. I projektets første monitoreringsfase anvendte sygehuspersonalet meget tid på at kommunikere tilbage til patienterne. For at effektivisere monitoreringen og kommunikationen med patienterne blev der fremsat ønske om et tovejskommunikations system integreret i monitoreringsløsningen. TeleSkejby forsøgte at gå i dialog med den anvendte kommunikationsudbyder omkring etablering af tovejs kommunikation i løsningen, men det var ikke en mulighed. I den nye projektplan blev det derfor planlagt at udvikle et stykke software til at overføre data fra patienten til sygehuset via en tabletcomputer samt at etablere et tovejskommunikationssystem via samme tabletcomputer (figur 3). For at sikre en økonomisk rentabel løsning med potentiale for fremtidig udvikling og drift valgtes at etablere løsningen på en Open Source licens.

9 Figur 3: Problem Meget arbejdstid anvendt til kommunikation med patienterne Formål At reducere kommunikationstiden Ressourcer Inkluderet i platformsløsning Aktiviteter Udvikling af tovejskommunikation i telemonitoreringsplatformen Præstationer Afsendelse og modtagelse af 50 beskeder til/fra patienter Kortsigtet virkning Nemmere adgang til kommunikation med patienten Mellemlang virkning Reduktion i tidsforbrug på kommunikation Langsigtet virkning Reduktion i telemedicin omkostninger Formål med evalueringen Formålet med evalueringen er at påvise, at indførelsen af en telemedicinsk platform, der kan monitorer patienter i eget hjem, giver en bedre ressourceudnyttelse og påviser en arbejdsbesparende effekt (se figur 1). Desuden ønskes at demonstrere et økonomisk rationale for en proof of concept løsning til telemonitorering via en tabletcomputer (figur 2) herunder at etablere tovejskommunikation (figur 3). Evalueringen har derfor udvalgt følgende måle punkter: - Opgørelse af resursebesparelser, i form af arbejdstidsbesparelse, ved telemonitorering. - Opgørelse af økonomiske fordele ved en opensource tabletcomputerbaseret telemedicinsk platform. - Opgørelse af resursebesparelse ved anvendelse af tovejskommunikation indbygget i den telemedicinske platform. Ud over ovennævnte målepunkter vil evalueringen forsøges at redegøre for: - Patientinddragelseseffekten ved telemedicin. - Potentialet for patientundervisning med telemedicin. - Patienttilfredshed med telemedicin. Der vil i evalueringen ikke blive målt på effekten af den intelligente strømpe, da denne udgik af projektet. Der er ved første afrapportering ikke specifikt angivet en forandringsmodel. I nedestående evaluering vil der derfor retrospektivt blive anvendt Kotters 8 trins forandringsmodel.

10 Evalueringsspørgsmål 1. Opgørelse af arbejdsbesparelse ved telemonitorering. Opgørelsen af det arbejdsbesparende potentiale vil fokusere på de 3 patientgrupper, der har været inkluderet i projektet: a) Hjertesvigt: telemonitorering vs ambulatorier b) Gravide med let til moderat svangerskabsforgiftning: telemonitorering vs indlæggelse og ambulatorium besøg c) Gravide med tidlig vandafgang: telemonitorering vs indlæggelse Målingen af besparelse afhænger af den enkelte patientgruppe, og den behandling en patient med tilsvarende symptomer ville blive tilbudt alternativt til telemonitorering. Beskrivelse af opgørelse af arbejdstiden: se afsnittet dataindsamling. Ad a) hjertesvigtpatienter Forventeligt vil besparelsen ved telemonitering fremkomme ved et reduceret antal ambulatoriebesøg. De reducerede antal ambulatoriebesøg skal opvejes med tiden brugt ved telemonitorering. For at kunne sammenligne telemonitorering og ambulatoriebesøg har det været nødvendigt at udregne arbejdsforbrug i minutter. Ved 0-punktmålingen er opgjort, hvor mange minutter der gennemsnitligt anvendes på et besøg i hjertesvigtambulatoriet. Under selve telemonitoreringen er der opgjort tidsforbrug ved telemonitorering, samt registreret hvor mange ambulatoriebesøg patienterne havde ved siden af telemonitoreringen. I forhold til antallet af nødvendige ambulatoriebesøg har der i projektet ikke været en egentlig kontrolgruppe, og de telemonitorerede patienter er derfor nødsaget til at være deres egen kontrolgruppe. Ved inklusion af patienterne har det kliniske personale opgjort forventede ambulatoriebesøg. Dette tal er anvendt som en parameter til at holde måledata fra telemonitorering op imod.

11 Den besparede resurse er opgjort, som tid besparet ved telemonitorering plus faktiske ambulatoriebesøg sammenholdt med den sammenlagte tid brugt ved forventede ambulatoriebesøg. Fra 0-punktmålingerne er der fundet en gennemsnitstid for personaletidsforbrug pr. ambulatorium besøg. Det er i opgørelsen antaget, at et ambulatorium besøg tager samme tid uanset patienten monitoreres med telemedicin eller følger et almindeligt ambulant forløb. Ad b) gravide med let til moderat svangerskabsforgiftning Som ved hjertesvigt patienter forventes resursebesparelsen for gravide med svangerskabsforgiftning at komme ved en reduktion i antal ambulatoriebesøg samt en reduktion i indlæggelser. Forventede antal ambulatoriebesøg eller indlæggelser er opgjort som en klinisk vurdering af obstetrisk overlæge. For indlæggelser har det ikke været muligt at opmåle en præcis 0-punktmåling på samme vis som for ambulatoriebesøg. Der blev forsøgt at opmåle minutforbrug for personalet under patienternes indlæggelse, men det viste sig ikke muligt at gennemføre retvisende. I samarbejde med de personalegrupper der indgår i pleje og behandling af patienterne er der udført et skøn over dagligt minutforbrug. Dette skøn er anvendt til opgørelse af forventet tidsforbrug på patienterne ved indlæggelse. Øvrige forhold er som for hjertesvigtpatienter. Og/eller Ad c) gravide med tidlig vandafgang Patientgruppen adskiller sig fra de to øvrige patientgrupper ved normalt at kræve indlæggelse. I TeleSkejby projektet har der således været tale om udlægning af patienterne. Resursebesparelsen skal beregnes i forhold til, at patienten skulle være indlagt og det har derfor ikke været nødvendigt at vurdere patientens behov for sygehus besøg. For 0- punkt måling gælder samme forhold som for indlagte gravide med svangerskabsforgiftning, således at tidforbruget ved indlæggelse beror på et skøn. 2. Hvor stor en økonomisk besparelse opnås ved etablering af en Open Source tabletcomputerbaseret kommunikationsplatform? Besparelsen ved at opbygge et tabletcomputerbaseret monitoreringssystem vil blive operationaliseret ved at se på prisen for anvendelse af det udviklede system målt i forhold til det eksisterende kommercielle system anvendt i TeleSkejby og deres priser for monitorering på en tilsvarende patientgruppe.

12 TeleSkejby er oprindeligt ikke tiltænkt at evaluere de økonomiske resurser ved det tekniske udstyr. Der er derfor ikke fastsat en evalueringsmodel. Til evalueringen af den nye tabletcomputerbaserede kommunikationsplatform har vi valgt at anvende den oprindelige platform som sammenligningsgrundlag. Da den oprindelige platform var markedets billigste vurderes det rimeligt at anvende netop denne platform som sammenligningsgrundlag. Det skal understreges, at hver platform har specielle karakteristika, der gør, at de ikke direkte kan sammenlignes hvis monitorering har specifikke og specielle behov. Både den oprindelige og den nye monitoreringsplatform dækker imidlertid monitoreringsbehovene for alle tre patientgrupper i TeleSkejby. Generelt kan de tilgængelige platforme overføre måledata fra patienten til sygehuset via mobilnettet. Opsamling af måledata kan være med bluetooth eller manuelt. Evalueringen gennemgår udelukkende de økonomiske aspekter ved anvendelsen af de to platforme. Der er valgt at anvende en gennemsnitpris pr. dag. Da den tabletcomputerbaserede platform, i modsætning til det oprindelige system, ikke er lejet men består af kommercielt tilgængelige hyldevarer kombineret med indkøb af software til tabletcomputeren, opgøres løsningerne i afbetalingsdage i forhold til den oprindeligt lejede løsning. TeleSkejby s tabletcomputerbaserede platform er udviklet som Open Source. Dette vil med overvejende sandsynlighed have en gunstig økonomisk indflydelse på det fremtidige udviklingsarbejde samt på drift prisen på systemet. Der er ikke lavet beregninger på effekten af at systemet er udviklet som Open Source. 3. Hvor meget reduceres resurseforbruget ved at anvendelse et monitoreringssystem med tovejskommunikation? Muligheden for at anvende tovejskommunikation er først blevet en realitet med den tabletcomputerbaserede monitoreringsplatform, der først var tilgængelig i afslutningsfasen af projektet. Evalueringen bygger på en sammenligning af tidsforbruget ved kontakt med patienterne via telefon i forhold til tovejskommunikationssystemet i tabletplatformen. Der er ikke udført sammenligninger med andre kommunikationsformer, da de ikke anses for praktisk mulige: - Almindelig post. Anses ikke som en realistisk kommunikationsform, da forsendelsestiden vil tage for lang tid i forhold til daglige måledata. Svar fra patienten kan tidligst forventes efter 2 arbejdsdage. - Almindelig opfylder ikke sikkerhedskravene til kommunikation med patientfølsomme data, hvorfor denne kommunikationsform ikke anses for anvendelig. I monitoreringsfasen med det oprindelige monitoreringssystem blev der for hjertesvigtpatienterne taget tid på telefonsamtaler med patienterne. Af disse data er der opgjort en gennemsnitstid for kommunikation med patienter via telefon. Efter indførelsen af tovejskommunikation i teleplatformen er der over en periode opgjort antalt kontakter og længden af beskeder sendt fra personalet til hjertesvigt patienter. Samtidig er der opgjort hvor mange telefonsamtaler, der fortsat er behov for efter indførelsen af tovejskommunikation. Evalueringen er udregnet på gennemsnitligt tidsforbrug pr. telefonsamtale regnet i minutter (før tovejskommunikation) i forhold til vurdering af anvendt tid til beskedkommunikation plus evt. telefonsamtaler.

13 4. Øger telemedicinsk overvågning patienternes inddragelse og medansvarlighed? Hjertesvigtpatienter er kronisk syge patienter, hvor patientuddannelse med inddragelse af patienten i egen monitorering og behandling er hjørnestenen i et moderne behandlingsregime. Ved monitoreringsstart og monitorerings slutning er hjertesvigtpatienter blevet bedt om at udfylde et standardiseret og anerkendt hjertesvigt spørgeskema Minnesota Living with Heart Failure Questionnaire. I skemaet er der indbygget et scoresystem der kan anvendes til scoring af, hvor meget hjertesvigtet påvirker patientens hverdag. Det gennemsnitlige score sammenholdes fra starten af telemonitorering til afslutningen på telemonitorering. Der er ikke lavet en lignende score for de gravide patienter da det vurderes ikke at være anvendelig at score gravide i forhold til patientinddragelse og medansvarlighed, da de ikke har en kronisk lidelse samt at de ofte kun monitoreres i en kort periode. 5. Kan telemedicin anvendes til patientundervisning? Punktet er udelukkende valgt medtaget i denne evaluering, da projektpersonalet på hjertemedicinsk afdeling har erfaret, at telemedicin er et godt redskab til at medinddrage patienterne og i praksis demonstrere, hvordan patienterne skal håndtere deres tilstand. Der er til denne evaluering ikke fundet direkte målepunkter for, hvordan telemedicin kan anvendes i patientundervisning, og der vil i evalueringen udelukkende blive anvendt eksempler fra den kliniske erfaring i projektet samt teoretiseret over effekten af telemedicin for patientundervisning. 6. Hvad er patienternes behandlingstilfredshed under telemonitorering? Hjertesvigtpatienterne blev efter 1 måned, 3 måneder og ved afslutning af monitoreringen bedt om at udfylde et skema udviklet af WHO omkring behandlingstilfredshed. I skemaet var ordet behandling udskiftet med ordet hjemmemonitorering for at øge patienternes forståelse af spørgsmålene. Patienterne kan give en score mellem 1 og 6 af i alt 7 spørgsmål. Gennemsnitsscore for hvert af de tre skemaer er sammenholdt mhp. vurdering af patienternes behandlingstilfredshed. TeleSkejby s forandringsmodel Der er ikke etableret en forandringsmodel i 1. afrapportering. Dette var ikke en del af evalueringskonceptet for ABTfonden på det givne tidspunkt. I forbindelse med denne evalueringsrapport anvendes forandringsmodellen udelukkende retrospektivt. For hvert forandringspunkt er der retrospektivt forsøgt at opsætte et bud på en forandringsmodel. Projektledelsen blev skiftet ud ca. 11 måneder inde i projektet, hvor både projektejer og projektleder blev erstattet med personer, der ikke tidligere havde siddet centralt i projektledelsen. Det har ikke været muligt at inddrage den tidligere projektleder i denne evaluering. Forandringstanker i ledelsen af første del af TeleSkejby må derfor bero på fortolkninger. Hvert af nedenstående evalueringspunkter er delt i to underpunkter for Første projektdel og Anden projektdel. Første projektdel henviser til perioden fra 1. januar 2011 frem til den nye projektledelse overtog projektet 29. november Anden projektdel repræsenterer sidste del af projektet fra 29. november til afslutningen.

14 I denne evalueringsrapport er valgt at udarbejde en forandringsmodel med udgangspunkt i anvendelsen af John P. Kotters 8-trins forandringsmodel: 1. Etablering af en oplevelse af nødvendighed 2. Oprettelse af en styrende koalition 3. Udvikling af en vision og en strategi 4. Formidling af forandringsvisionen 5. Styrke medarbejderens kompetencer 6. Generering af kortsigtede gevinster 7. Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring 8. Forankring af nye arbejdsmetoder i kulturen Etablering af en oplevelse af nødvendighed Første projektdel TeleSkejby er et telemedicinsk projekt, der ud over at telemonitorere patienter også skulle teste en intelligent strømpe. Den intelligente strømpe kunne have været et nyt redskab til på et tidligere tidspunkt at kunne forudsige forværring af patientens tilstand (hjertesvigt eller svangerskabsforgiftning). Strømpen blev tidligt lanceret i og uden for projektet som et nyskabende og interessant redskab i patientovervågning og behandling. Da strømpen ikke blev klar til anvendelse i projektet, blev fremtidsperspektivet for projektet mere og mere uklart. Personalet havde ligeledes sværere og sværere ved at se nødvendigheden af hele projektet og dermed behovet for forandring. Anden projektdel Ved starten på anden projektdel var der etableret en hverdag med telemonitorering af patienterne. Den intelligente strømpe var udgået af projektet. Patienterne udtrykte stor glæde ved telemonitoreringen. Denne glæde smittede af på personalet. Økonomien i monitoreringen var imidlertid ikke sammenhængende og projektets anvendelse af lejet udstyr umuliggjorde forsættelse af monitorering af patienterne efter projektafslutning. For at kunne fortsætte monitorering efter projektafslutning var det bydende nødvendigt at etablere et kommunikationssystem med en væsentlig lavere udgiftsprofil end det hidtil anvendte. Har den vist sig at være korrekt? Første projektdel Det ansatte projektpersonale havde i første projektdel begrænset indsigt i projektet målsætninger. Projektpersonalet oplevede i høj grad, at det var uklart, hvorfor man overhovedet skulle anvende den intelligente strømpe. Flere fra projektledelsen udtrykte åbenlys skepsis omkring brugbarheden af den intelligente strømpe fra et tidligt tidpunkt i projektet. Samtidig havde personalet en fornemmelse af, at blive overhørt i ønsker og krav til monitoreringsplatformen. I slutningen af første projektdel var projektledelsen mere og mere fraværende. Personalets indsigt i nødvendigheden af projektet blev efterhånden mindre og mindre. Samtidig med de manglende input fra ledelsens side oplevede personalet en stor glæde fra patienter ved telemonitorering. Patientglæden gav grundlag for nødvendighed af projektet..

15 Anden projektdel Umiddelbart efter projektoverdragelsen var der blandt personalet usikkerhed omkring projektets fortsættelse. Ligeledes blev det klart, at monitoreringsprisen skulle ned. I løbet af december 2011 blev der etableret en ny projektplan, hvor budskabet om en ny og billigere platform blev viderebragt til personalet. Kombinationen af usikkerhed omkring projektets fremtid, hvor der allerede var etableret en erkendelse nødvendigheden af telemonitorering, samtidig med lanceringen af en mulig løsningsmodel, fik projektmedarbejderne til at acceptere den nye projektplan som en nødvendighed. Hvis der er opstået nye erkendelser om sammenhænge i løbet af projektet, hvad er så disse, og hvordan ændrer det på forandringsmodellen? Den nye projektplan, der blev etableret af den nye projektledelse, var en erkendelse af et behov for forandring af det tidligere projekt. Den nye projektplan blev til i en kombination af behovet for et projekt, der havde potentiale ud over projekttiden og et behov for at genoprette projektet fra tidligere problemer. Evt. anskueliggøres en revideret forandringsmodel Ej relevant da punktet er redegjort i ovenstående. Oprettelse af en styrende koalition Med et nyskabende projekt som TeleSkejby er det vigtigt at have en ledelse af projektet, der står sammen om at nå et fælles mål. Det er vigtigt at ledelsen har tilstrækkelige informationer til at træffe strategiske beslutninger internt i projektet, samt at sikre sig at beslutninger internt og eksternt følger projektets mål. Det er vigtigt at have et stærkt team, der kan nå at behandle indsamlede informationer, holde beslutningstagere underrettet og deltage i nøglebeslutninger. Den styrende koalition skal have den rette ekspertise til at belyse forskellige synsvinkler. Medlemmerne skal være troværdige og have et godt ry i organisationen, og medlemmerne skal være erfarne ledere i gruppen som kan tage lederskab over forandringsprocessen. Har den vist sig at være korrekt? Første projektdel Projektet var oprindeligt søgt og igangsat som et led i en større satsning inden for det telemedicinske område. Den oprindelige projektejer prof. John Michael Hasenkam har i sygehussystemet haft en nøglerolle i udtænkning og etablering af nye tekniske løsninger, inklusiv telemedicinske initiativer. Ligeledes havde Hasenkam gode politiske kontakter i sygehussystemet, der burde sikre mulig integration af projektets resultater efter projektafslutning. Strategisk ledelsespartner i projektet var Caspar Facius, der har deltaget i mange telemedicinske projekter og været involveret i centrale strategier omkring telemedicinske løsninger lokalt samt nationalt. Ledelsesholdet var teoretisk meget stærkt til at danne koalitioner. Imidlertid blev projektet ramt af udskiftning på samtlige ledelsesposter, hvorfor eventuelt opbygge koalitioner forsvandt sammen med projektledelsen. Tidligt blev projektet forankret i begge medvirkende afdelinger. I styregruppen har hver afdeling været repræsenteret ved en overlæge (Overlæge Henrik Wiggers fra hjertemedicinsk afdeling og overlæge Olav Petersen fra obstetrisk

16 afdeling). Projektpersonalet blev ansat ud fra faglige kvalifikationer. Det har vist sig at både sygeplejersker (Anne Laustsen og Brita Wegener) og jordemødre (Lone Holst og Helle Kær Møller (barsel fra feb. 2012)) har haft gode kontakter i egne afdelinger, hvor det er indtrykket, at de nyder stor respekt for både projektarbejdet og deres faglige kundskaber. Anden projektdel Den nye projektejer var centerchef for Hjertecenteret på Århus Universitetshospital, Kristjar Skajaa, der havde gode politiske kontakter i sygehussystemet og i Region Midtjylland. Alene den nye projektejer sikrede projektet et internt fundament af politisk troværdighed. Tidligt i forløbet blev der etableret kontakt til Region Midtjyllands chef IT-arkitekt Henrik Hammer Jordt, der hurtigt så ideen med projektet og siden har arbejdet aktivt sammen med TeleSkejby projektet, ligesom han har været en drivende kraft i videreførelsen af TeleSkejbykonceptet til en telemedicinsk platform. Software leverandøren Silverbullet vidste sig at være et godt valg, da firmaet har stor erfaring med IT infrastruktur, med mange kontakter på centrale poster i sundheds-it-systemet. Silverbullet har gennem hele projektet loyalt arbejdet for at få TeleSkejby platformen etableret som et seriøst bud på en telemonitorerings platform med et nationalt potentiale. Den samlede styrende koalition har ikke været nedsat formelt, men samarbejdet har fungeret fordi der mellem koalitionens partnere har været en fælles forståelse for det samlede mål. Der har været afholdt flere individuelle og samlede møder, ligesom projektlederen har koordineret informationsstrømme. Resultatet har vist sig stærkere end forventet fra starten af projektet. TeleSkejby platformen er ved projektafslutning accepteret som en seriøs platform i tre af landets regioner (med interesse fra yderligere to regioner), der fælles har aftalt at videreføre platformen i storskala projekter (KIH og Telecare Nord). Hvis der er opstået nye erkendelser om sammenhænge i løbet af projektet, hvad er så disse, og hvordan ændrer det på forandringsmodellen? Den styrende koalition har vist sig særdeles stærk i anden projektdel. Projektet er eskaleret over forventning. I første omgang var etableringen af en alternativ platform tiltænkt en konkret løsning for et problem i TeleSkejby. Hurtigt viste det sig, at løsningsmodellen kunne anvendes i andre sammenhænge. Den strategiske koalition opdagede hurtigt dette og handlede herefter. Det politiske system blev aktiveret og TeleSkejby platformen blev præsenteret for ledere på højere niveau og på tværs af regionerne. Dette har medført at den styrende koalition er fortsat efter afslutningen af TeleSkejby projektet, ligesom der er etableret et tværregionalt samarbejde, der skal udvikle videre på TeleSkejby platformen. Evt. anskueliggøres en revideret forandringsmodel Ej relevant da punktet er redegjort i ovenstående.

17 Udvikling af en vision og en strategi Det er vigtigt at udtænke en vision for et forandringsprojekt. Dette for at sikre at medarbejdere og ledelse motiveres til at gå den samme (og rigtige) retning. Ligeledes kan en veltilrettelagt vision medvirke til at koordinere medarbejderne og ledelsens handlinger. Telemonitoreringsprojektet TeleSkejby skal forbedre behandlingen af patienterne med ny teknologi og oven i købet med mindre arbejdskraft. I anden projektdel skal projektet desuden etablere en telemonitoreringsplatform, der er økonomisk rentabel. Har den vist sig at være korrekt? Første projektdel Den mest nytænkende del af projektet var den intelligente strømpe, der i høj grad blev anvendt til at eksponere projektet eksternt. Tanken var, at den intelligente strømpe kunne forbedre behandlingen af patienterne. Imidlertid blev den intelligente strømpe aldrig en central del af projektet. Det blev mindre og mindre relevant at se den intelligente strømpe som en målsætning for projektets fremtidige udvikling. Ledelsesmæssigt blev der ikke fundet et alternativ til den intelligente strømpe som målsætning for projektet. Derfor blev der aldrig rigtigt etableret en fælles vision for projektet. Blandt personalet blev der udviklet en vision om projektoverlevelse baseret på patienternes tilfredshed med telemonitorering. Anden projektdel I TeleSkejby blev der nedsat en vision om at etablere en kommunikationsplatform til telemonitorering der hang så fornuftigt økonomisk sammen, at det var muligt at anvende telemedicin på projektets patientgrupper efter projektafslutning. TeleSkejby platformen anvendes efter afslutningen af projektet fortsat på samme patientgrupper. Samtidig arbejdes der på at udvide platformen til at kunne anvendes på yderligere patientgrupper i andre projekter. Visionen vurderes at have engageret medarbejderne i projektet. Medarbejdere og ledende personer har arbejdet efter samme mål, hvorfor visionen har haft sin effekt. Hvis der er opstået nye erkendelser om sammenhænge i løbet af projektet, hvad er så disse, og hvordan ændrer det på forandringsmodellen? Der er i løbet af projektet dukket nye interessenter op. Disse har projektet skulle håndtere. TeleSkejby platformen har nationalt fået meget bevågenhed, og projektet har skulle håndtere dette. Specielt administratorer og IT-kyndige har vist interesse, ligesom nyhedsmedier har vist stor interesse for den tabletcomputerbaserede platform. Store dele af denne interesse er flyttet ud af projektet og overgået til projekter, der ligger under regionerne eller i andre projekter. Udgangspunktet har imidlertid været TeleSkejby, men det har aldrig været en del af TeleSkejby projektet at danne en national telemedicinsk monitoreringsplatform. Grundtankerne er udtænkt i TeleSkejby og herefter flyttet til andre organisationer, hvor der er et stort personsammenfald med TeleSkejby, mens de økonomiske resurser er drevet fra andre kasser end TeleSkejby. Evt. anskueliggøres en revideret forandringsmodel Ej relevant da punktet er redegjort i ovenstående.

18 Formidling af forandringsvisionen Formidling af visionen er vigtig for at etablere en helhed i organisationen. Har den vist sig at være korrekt? Første projektdel Specielt i den indledende fase af projektet blev den intelligente strømpe brugt til eksponering af projektet. Efterhånden som det blev mindre relevant at eksponere strømpen, blev eksponeringen af projektet mindre. Uden eksponering af projektet glemmer både personale og omgivelserne behovet for forandring. Anden projektdel Visionen er opstået fra bunden af organisationshierarkiet. Således var det et ønske fra patienterne og det kliniske personale at fortsætte med telemonitorering af patienter efter projektafslutning. Det ledelsesmæssige budskab om, at det økonomisk ikke var rentabelt uden projekttilskud, var nemt for medarbejderne at forstå. Projektet fandt derfor hurtig samling omkring et fælles mål om at etablere en monitoreringsplatform der økonomisk kunne fortsætte efter projektafslutning (til gavn for patienterne). Monitoreringsplatformen blev anvendt til at sætte fokus på projektet både internt og eksternt. Hvis der er opstået nye erkendelser om sammenhænge i løbet af projektet, hvad er så disse, og hvordan ændrer det på forandringsmodellen? Første projektdel Der manglede specielt mod slutningen af første projektdel et eksponerings emne i projektet. Dette gjorde at afdelingernes øvrige personale glemte projektet hvilket medførte færre patienter til inklusion. Medarbejdernes begejstring for at være med i projektet faldt naturligvis også. Anden projektdel Forståelsen for visionen vurderes at være tiltagende i løbet af udviklingsprocessen. Projektlederen har i løbet af processen haft fokus på at lade medarbejderne have kendskab til priser for leje af udstyr samt indkøb af udstyr. Processen har været løbende, og efterhånden som projektet er skredet frem, har det været mere og mere åbenlyst for personalet, at det økonomisk ikke var rentabelt at anvende det lejede udstyr. Den store eksponering af den nye kommunikationsplatform har ligeledes gjort projektet mere attraktivt. Evt. anskueliggøres en revideret forandringsmodel Ej relevant da punktet er redegjort i ovenstående. Styrke medarbejderens kompetencer TeleSkejby skal sikre sig, at personalet er uddannet tilstrækkeligt til at kunne håndtere eventuelle problemstillinger ved telemonitorering. Ligeledes skal der sikres en fysisk ramme, der kan sikre fortsat monitorering både under og efter projektafslutning.

19 Har den vist sig at være korrekt? Første projektdel og Anden projektdel En stor del af projektets første måneder gik med at etablere projektet fysisk med ansættelse af personale og anskaffelse af udstyr. Fysiske ramme Projektmedarbejderne på hjertemedicinsk afdeling fik tidligt en fysisk arbejdsplads, hvor de kunne udføre deres arbejde. Medarbejderne fra obstetrisk afdeling havde aldrig fået en blivende arbejdsplads. Deres arbejdsplads var placeret midlertidigt i lokaler i afdelingen for Medico Teknik og Indkøb. Dette gav praktiske problemer da der var omkring 1 km fra deres arbejdsplads til afdelingen hvor patienterne skulle inkluderes (svangreambulatoriet). Efter projektovertagelsen blev der sat fokus på, at personalet skulle have anden fysisk arbejdsplads tættere på svangreambulatoriet. Efter en del pres lykkes det at skaffe et skrivebord, der fysisk var i svangreambulatoriet. Dette medførte, at der blev inkluderet flere gravide patienter i projektet. Medarbejderkompetencer Ingen af de ansatte medarbejdere havde praktisk kendskab til telemonitorering af patienter. Medarbejderne fik erfaringer med at håndtere de medvirkende patienter (monitoreret via telemedicin) efter devisen learning by doing. Sygeplejerskerne på hjertemedicinsk afdeling er specielt uddannet til at have kompetencer indenfor behandling af hjertesvigt. Hjertesvigt sygeplejersker er uddannet til selvstændigt at have konsultationer med hjertesvigtpatienter samt håndtering af medicindosering. Telemonitorering kan for hjertesvigt sygeplejerskerne ses som en forlængelse af deres kompetencer. Jordemødrene på obstetrisk afdeling er i stil med hjertesvigtsygeplejerskerne vant til selvstændigt at håndtere deres patientgruppe. Både jordemødre og sygeplejersker havde under hele projektet adgang til hjælp fra afdelingernes øvrige personale inklusiv speciallæger. Den nye platform Udviklingen af den nye platform i anden projektdel foregik i samarbejde med medarbejderne og efter deres input. De blev således eksperter i deres eget system ved at deltage i udviklingsprocessen. Ledelseskompetence og uddannelse Jordemoder Lone Holst blev udnævnt til med-projektleder i TeleSkejby og har i den forbindelse været på projektlederkursus. Lone Holst er projektleder af et delprojekt i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering, der har overtaget store dele af TeleSkejby. Hvis der er opstået nye erkendelser om sammenhænge i løbet af projektet, hvad er så disse, og hvordan ændrer det på forandringsmodellen? Ej relevant da punktet er redegjort i ovenstående. Evt. anskueliggøres en revideret forandringsmodel Ej relevant da punktet er redegjort i ovenstående.

20 Generering af kortsigtede gevinster Det er vigtigt for forandringsprocessens succes, at der på relativ kort sigt skabes synlige og utvetydige resultater. Medarbejderne skal føle, at de deltager i et projekt, der er brugbart og ønskes anvendt. Har den vist sig at være korrekt? Første projektdel Projektets korte tidshorisont og ledelsesskift har kun nået at give få kortsigtede gevinster. Patienternes tilfredshed med telemonitorering vurderes som en kortsigtet gevinst for projektpersonalet i første projekthalvdel. Anden projektdel Anden projektdel har været et kort forløb på ca. syv måneder. I forbindelse med afslutningen af projektet blev der afholdt en konference, hvor TeleSkejby platformen blev præsenteret. Ved denne præsentation blev projektet og projektets ansatte rost. I forbindelse med konferencen og lancering af platformen har der været mediedækning af projektet. Projektet har været nævnt i fagspecifikke blade som Jordemoderbladet, Ugeskrift for læger, Dagens Medicin, på hjemmesider som Version2.dk, telemedicin.dk og i elektroniske medier som DR P4 østjylland og TV2 landsdækkende. Projektet har ligeledes været rost af formanden for Region Midtjylland. Ved projektafslutning er der etableret et system, der monitorer patienterne vha. telemedicin. Det er derfor tydeligt, at projektarbejdet har båret frugt. Det skal samtidig understreges, at en del af de kortsigtede gevinster, der er opnået i anden projektdel er opnået på basis af arbejde udført i første projektdel. Hvis der er opstået nye erkendelser om sammenhænge i løbet af projektet, hvad er så disse, og hvordan ændrer det på forandringsmodellen? TeleSkejby platformen har høstet meget anerkendelse, hvilket konkret kan ses ved at platformen i fremtiden skal danne grundlag for telemonitorering af patienter i minimum tre regioner. Anerkendelsen er sket i løbet en meget kort periode, og resultaterne er næppe sivet ned i organisationen ved projektafslutning. Det forventes dog at denne nedsivning af anerkendelse og anskuelse af anvendeligheden af projektets resultater i et vist omfang vil ske efter projektafslutning. Evt. anskueliggøres en revideret forandringsmodel Ej relevant da punktet er redegjort i ovenstående. Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring Det forventes ikke, at der indenfor TeleSkejby projektet konsolideres forandringer i sygehusorganisationen. Projektets resultater skal danne grundlag for, at afdelingerne selv kan danne vedblivende forandringer i organisationen. TeleSkejby har således som mål at levere resultater, der kan overgives til de to afdelingers faste ledelse mhp. implementering i den daglige drift.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012.

KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012. Bilag 2: Revideret protokol 13. nov. 2012. KIH Diabetes Projektbeskrivelse - version 3.0 Indledning: Overordnet er målet med projektet at afprøve ændringen af ambulante behandlings-forløb hvor fysisk fremmøde

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

Workshop om Obstetrisk telemedicin Historie og præsentahon. Olav Bjørn Petersen Overlæge, PhD, adj. Lektor Gynækologisk- Obstetrisk afd Y AUH Skejby

Workshop om Obstetrisk telemedicin Historie og præsentahon. Olav Bjørn Petersen Overlæge, PhD, adj. Lektor Gynækologisk- Obstetrisk afd Y AUH Skejby Workshop om Obstetrisk telemedicin Historie og præsentahon Olav Bjørn Petersen Overlæge, PhD, adj. Lektor Gynækologisk- Obstetrisk afd Y AUH Skejby Baggrund Baggrund 3 Hjemmemonitorering af gravide?:

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Min egraviditet. Brugernes erfaringer med OpenTele og fremtidsperspektiver for implementering og drift

Min egraviditet. Brugernes erfaringer med OpenTele og fremtidsperspektiver for implementering og drift Min egraviditet Brugernes erfaringer med OpenTele og fremtidsperspektiver for implementering og drift National konference om telemedicin og telesundhed 5. februar 2015 i Aarhus Ved udviklingsjordemoder

Læs mere

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Horsens en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET 87.000 borgere - vokser med 800 pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus Er

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

IDEKATALOG FRA SEMINAR OM. Komplicerede Graviditeter

IDEKATALOG FRA SEMINAR OM. Komplicerede Graviditeter IDEKATALOG FRA SEMINAR OM Komplicerede Graviditeter 5. september 2014 WORKSHOP OM KOMPLICEREDE GRAVIDITETER Den 5. september 2014 kl. 10.15-15.00 Program Kl. 10.15 Velkomst v. Morten Kyng, Stiftelsen for

Læs mere

PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT

PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT LÆS OM PROJEKTET OG DINE MULIGHEDER FOR DELTAGELSE PATIENTINFORMATION TELECARE NORD

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter NetKOL Brugernes erfaringer Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015 Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH projektet Gravide m. komplikationer

Læs mere

KIH projektet et af 5 prioriterede projekter i regeringens telemedicinske handlingsplan (2012)

KIH projektet et af 5 prioriterede projekter i regeringens telemedicinske handlingsplan (2012) Den telemedicinske handlingsplan KIH projektet et af 5 prioriterede projekter i regeringens telemedicinske handlingsplan (2012) Understøtte tværsektorielle behandlingsforløb Understøtte ptt s aktive inddragelse

Læs mere

Nikoline. Klinisk ansvar Drevet af sundhedsprof

Nikoline. Klinisk ansvar Drevet af sundhedsprof 4 scenarier Digital tilbagemelding til borgeren på målinger Brugerbetalt Wellness Forebyggende / forsikring Borgeragent EEJ superhelt Praksisintegration? Jonna Jørn Ikke klinisk ansvar, borgerdrev et Hardy

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013 Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder 29. august 2013 Forretningsbegrundelse Politisk ønske om telemedicin Viden om effekt Telemedicinsk motorvej Sparede ressourcer

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE EFFEKTIVISER COLLABORATION SYGEHUSE ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE PROGRAM Præsentation af Working Virtual Sådan arbejder vi Præsentation af VS14 Hvordan står det til? Et par eksempler

Læs mere

Notat. Evaluering af et projekt

Notat. Evaluering af et projekt Notat Nov. 2011 Evaluering af et projekt Formål Ved afslutning af projekter i regi af Fonden for Velfærdsteknologi, skal der udarbejdes en evalueringsrapport som blandt andet beskriver de i projektet opnåede

Læs mere

Referat fra koordineringsmøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Referat fra koordineringsmøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Dato: 27.11.13 Vor ref.: KRC Referat fra koordineringsmøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Dato: 27.11.2013 Sted: Videokonference Deltagere: Torben Lage Frandsen, IMT Region H, koordination Britta

Læs mere

Caretech Innovation Hemolab@Home

Caretech Innovation Hemolab@Home 1 Projektevaluering Caretech Innovation Hemolab@Home Deltagere/partnere: Caretech Innovation, v. Alexandra Instituttet A/S Unisensor A/S Århus Sygehus, Hæmatologisk afdeling R Dato: d. 26.1 2012 Version:

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

KIH Diabetes delprojekt

KIH Diabetes delprojekt KIH Diabetes delprojekt Indledning Overordnet er målet med projektet at afprøve ændringen af ambulante behandlingsforløb, hvor fysisk fremmøde erstattes af telemedicinske konsultationer. Herunder afprøves

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

TeleCare Nord business case mål

TeleCare Nord business case mål TeleCare Nord business case mål Reduktion til 70% af niveauet ved traditionel behandling. Heri indgår bl.a. - Reduktion af genindlæggelser (2,1 ->0,97 indlæggelser) - Reduktion af sengedage (5,5 -> 4,5

Læs mere

Erfaringer med obstetrisk telemedicin. Jordemoder og telemedicinsk koordinator Lone Holst

Erfaringer med obstetrisk telemedicin. Jordemoder og telemedicinsk koordinator Lone Holst Erfaringer med obstetrisk telemedicin Jordemoder og telemedicinsk koordinator Lone Holst Hverdagen med telemedicin l Telemedicin i hjemmet PPROM Præeklampsi eller i risiko for præeklampsi l Ess. hypertension

Læs mere

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL?

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? E-sundhedsobservatoriet d. 7. oktober 2015 Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? Eva Brøndum, Forskningssygeplejerske Hvidovre Hospital Agenda Kort om NetKOL projektet Nej til NetKOL: - metode

Læs mere

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Sammenfatning: Evaluering af ABTprojekterne

Sammenfatning: Evaluering af ABTprojekterne Sammenfatning: Evaluering af ABTprojekterne 238 og 287 Udarbejdet af: Chefkonsulent Susanne Duus, ABT-fonden Souschef Lars Hulbæk, MedCom Projektleder Jane Clemensen, MedCom Projektleder Ingrid Lysholdt,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser.

TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Hvad er TUE? TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Organiseret i fysisk enhed på Bispebjerg Hospital,

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national

Læs mere

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006 Afdeling: Forsknings- og MTV-afdelingen Udarbejdet af: Claus Duedal Pedersen/Jesper Risom Journal nr.: 2-15-0-00062-2009 E-mail: claus.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 11. marts 2010 Telefon: 2115

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

Telemedicin fra patientens synsvinkel

Telemedicin fra patientens synsvinkel Telemedicin fra patientens synsvinkel Annette Wandel Chefkonsulent Danske Patienter Danske Patienter Paraplyorganisation for patientforeninger Både patienter med fysiske og psykiske lidelser 17 medlemsorganisationer

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Telemedicinsk monitorering af patienter med søvnapnø. Marts 2016

Telemedicinsk monitorering af patienter med søvnapnø. Marts 2016 Telemedicinsk monitorering af patienter med søvnapnø Marts 2016 Søvnapnøklinikken på Sjællands Universitetshospital Søvnapnø symptomer & behandling Telemedicinsk projekt Metoder Foreløbige resultater Søvnapnøklinikken

Læs mere

Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige

Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige John Kotter Kotters 8 trin Skab nødvendighed di d Skab en bærende koalition Formuler strategisk vision og initiativer Udpeg en hær af frivillige Fjern barrierer for forandring Få kortsigtede resultater

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Hjemmemonitorering CTG

Hjemmemonitorering CTG Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere

Læs mere

Brugerinddragelse i forskning

Brugerinddragelse i forskning Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?

Læs mere

Telemedicinske erfaringer fra ACCESS-projektet

Telemedicinske erfaringer fra ACCESS-projektet Telemedicinske erfaringer fra ACCESS-projektet Marie Birkemose, Diplomingeniør I sundhedsteknologi Masterstudent I Telemedicine and E-health ved Universitet I Tromsø Agenda Mit første møde med Access-projektet

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Projekt Pulsoximeter i den Kommunale Hjemmesygepleje

Projekt Pulsoximeter i den Kommunale Hjemmesygepleje Sundheds-IT og telemedicin på danske sygehuse - virker det og hvordan får vi patienterne med? Middelfart, d. 17. november 2014 Hasse Petersen, VelfærdsInnovation Sjælland Projekt Pulsoximeter i den Kommunale

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fonden for Velfærdsteknologi Landgreven 4 Postboks København K

Fonden for Velfærdsteknologi Landgreven 4 Postboks København K Fonden for Velfærdsteknologi Landgreven 4 Postboks 2193 117 København K Statusrapport for projekt samt anmodning om udbetaling af tilskud Projektdata: Projektnummer og titel: 91627 Bred anvendelse af teletolkning

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH)

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) 3 elementer i evalueringen: de økonomiske aspekter (ift. sygehussektoren og prak. læger) de kommunale aspekter de patientmæssige

Læs mere

Patientinformation. TeleCare Nord

Patientinformation. TeleCare Nord Patientinformation TeleCare Nord patientinformation TeleCare Nord TeleCare Nord er et telemedicinsk projekt for KOL-patienter i Nordjylland. Projektet baserer sig på gode resultater fra tidligere telemedicinske

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

Min egraviditet Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH

Min egraviditet Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH Præsenteret af projektleder Karina Fischer Blom og projektjordemoder Gabriella Barcobello-Jensen KIH-Styregruppemøde 19. juni 2014 Forskerparken 10, 5230 Odense

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Projekt social kapital skaber vi med borgerne - Den kærlig kommune i praksis 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Århus kommune

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Fælles Medicinsk Ambulatorie M - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Hospitalsenheden Horsens Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Barbara Dyrmose, Horsens Kommune Malene S. Jensen, Horsens

Læs mere

Klar til varmebehandling - optimering af patientforløb

Klar til varmebehandling - optimering af patientforløb Klar til varmebehandling - optimering af patientforløb Sonja Andersen Saaby, sygeplejerske Erik Lerkevang Grove, læge Merete Clausen, sygeplejerske Louise Faurskov Møller, sygeplejerske Katja Fiedler Holm,

Læs mere

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon Telefax Dato

Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon Telefax Dato Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon 6543 2030 Telefax 6543 2050 lho@medcom.dk www.medcom.dk Dato 05.02.2013 Revideret business Case Demonstration og Udbredelse af Telepsykiatri Maj 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Tjek temperaturen på telemedicin

Tjek temperaturen på telemedicin Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER

FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER FÆRRE LEDERE TYDELIGERE ROLLER Politiet påbegyndte i 2012 en omfattende reform af lederstrukturen på tværs af koncernen. Man har på den baggrund skabt fundamentet for at øge ledelseskvaliteten og samtidig

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Nyremedicinsk Ambulatorium Holstebro Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling UDKAST PAT IEN T EN SOM PA R T NER

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling UDKAST PAT IEN T EN SOM PA R T NER Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling UDKAST PAT IEN T EN SOM PA R T NER INDLEDNING Regionsrådet besluttede i budgetaftale 2013, at der skulle udarbejdes en strategi for styrkelse

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Case til opgaven: Evaluering som belutningsmodel for forandring. Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring.

Case til opgaven: Evaluering som belutningsmodel for forandring. Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring. Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring. Palle Ragn 1/6 Introduktion til casen Casen beskriver et forløb for implementering af et system for en af Stibo s kunder. Efter casen har

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt

Læs mere

negativt, og således føre til ny indplacering i grupperne.

negativt, og således føre til ny indplacering i grupperne. 1 Stratificeringen bør gentages med jævne mellemrum, idet patientens tilstand kan udvikle sig både positivt og negativt, og således føre til ny indplacering i grupperne. 0-1 eksaserbationer pr år 2 En

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Demonstration og udbredelse af telepsykiatri. 1. afrapportering

Demonstration og udbredelse af telepsykiatri. 1. afrapportering Demonstration og udbredelse af telepsykiatri 1. afrapportering januar 2013 Indhold Forandringsteori... 3 Resultat målinger... 3 Program til resultatmåling... 6 Effekter for udbredelse projektet... 6 Effekter

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Brystkirurgisk Ambulatorium Holstebro Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

NNIT Empower Patients

NNIT Empower Patients NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Reumatologisk Afdeling U Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere