INUUNERITTA. Årsrapport for 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INUUNERITTA. Årsrapport for 2008"

Transkript

1 Namminersorlutik Oqartussat/Grønlands Selvstyre Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik /Departementet for Sundhed PAARISA INUUNERITTA Årsrapport for 2008

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 INDLEDNING...3 GENEREL SUNDHEDSTILSTAND I GRØNLAND...4 INDIKATORER...4 Spædbarnsdødelighed...4 Andel med fødselsvægt under 2500 gram...4 Middellevetid...4 Selvvurderet helbred...5 INDSATSOMRÅDE 1 ALKOHOL & RUSMIDLER...6 STRATEGIER...6 MÅL...6 INDIKATORER...6 Samlet alkoholimport...6 Andel 15 årige, der har været fulde 2 eller flere gange...6 Andel 15 årige, der har brugt hash en eller flere gange...7 Andel 11, 13 og 15 årige, der har sniffet det seneste år...7 AKTIVITETER...7 INDSATSOMRÅDE 2 VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB...9 STRATEGIER...9 MÅL...9 INDIKATORER...9 Selvrapporteret vold blandt årige...9 Selvrapporteret seksuelle overgreb blandt årige...9 Politianmeldelser af vold og seksuelle overgreb...10 AKTIVITETER...10 INDSATSOMRÅDE 3 SELVMORD...11 STRATEGIER...11 MÅL...11 INDIKATORER...11 Forekomst af selvmord...11 Forekomst af selvmordsforsøg...12 AKTIVITETER...12 INDSATSOMRÅDE 4 KOST & FYSISK AKTIVITET...14 STRATEGIER...14 MÅL...14 INDIKATORER...14 Andel voksne med Body Mass Index Andel af befolkningen, der drikker saft eller sodavand hver dag...14 Skoler som deltager i skolemadsordningen...14 AKTIVITETER...15 INDSATSOMRÅDE 5 SEXLIV...16 STRATEGIER...16 MÅL...16 INDIKATORER...16 Teenage fødselsrate...16 Forekomst af seksuelt overførbare sygdomme...16 Forekomst af provokerede aborter...17

3 AKTIVITETER...17 INDSATSOMRÅDE 6 RYGNING...19 STRATEGIER...19 MÅL...19 INDIKATORER...19 Andel af voksne i befolkningen, der ryger cigaretter dagligt eller næsten dagligt...19 Andel af 15 årige, der angiver at ryge dagligt...19 Import af tobak...20 Rygepolitik i private hjem...20 Andel af gravide rygere...20 AKTIVITETER...20 INDSATSOMRÅDE 7 BØRN & UNGE...21 STRATEGIER...21 MÅL...21 INDIKATORER...21 Gravide der har fulgt det anbefalede undersøgelsesprogram...21 Sultne børn...21 Andel børn med god selvrapporteret livskvalitet...22 Børns forbrug af frugt og grønt...22 Børns forbrug af sodavand og slik...22 Børn der har fået de anbefalede vaccinationer...23 AKTIVITETER...23 INDSATSOMRÅDE 8 ÆLDRE...24 STRATEGIER...24 MÅL...24 INDIKATORER...24 Selvvurderet helbred...24 Aktive ældre...24 AKTIVITETER...25 INDSATSOMRÅDE 9 TANDSUNDHED...26 MÅL...26 INDIKATORER...26 Andel børn i 6 års alderen uden synlig karies...26 AKTIVITETER...26 INUUNERITTA PULJE...27 UDDELING I PARTNERSKABSAFTALER...28 PAARISA...29 PERSONER I PAARISA...30 KONFERENCE- OG MØDEDELTAGELSE...31 BESØGSREJSER...32 KURSER/EFTERUDDANNELSE...33 REFERENCER

4 Årsrapport for Inuuneritta 2008 Indledning I 2003 tog det daværende landstyremedlem initiativ til at få etableret et samlet folkesundhedsprogram. Folkesundhedsprogrammet fik navnet Inuuneritta. Inuuneritta blev vedtaget på Landstingets efterårsmøde 2006, og igangsat december Det blev vedtaget at inddrage 9 indsatsområder/målgrupper: Alkohol & rusmidler (oprindeligt kaldt Alkohol & hash) Vold og seksuelle overgreb (oprindeligt kaldt Vold, voldtægter og seksuelle overgreb) Selvmord Kost & fysisk aktivitet Sexliv Rygning Børn & unge Ældre Tandsundhed (oprindeligt kaldt Tandpleje) Inuuneritta dækker perioden og indeholder Landsstyrets (herefter =Naalakkersuisut) strategier og målsætninger, som kan læses om i pjecen Folkesundhedsprogram Landsstyrets strategier og målsætninger for folkesundheden Pjecen blev husstandsomdelt i Nuuk og Sisimiut samt sendt til sygehuse og sygeplejestationer i alle byer og bygder i Grønland. Styregruppen kom med forslag til forskellige initiativer under hvert indsatsområde. De projekter, som blev igangsat siden 2006, har taget udgangspunkt i disse forslag. Folkesundhed er en fælles opgave, og målene for Inuuneritta i den fastlagte periode kan kun opnås ved tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og fælles indsats. Følgegruppen til Inuuneritta består af repræsentanter fra PAARISA, Politiet, Landslægeembedet, MIPI - Videnscenter om Børn og Unge, Ernæringsrådet, Dyrlægeembedet, Departementet for Sociale Anliggender og Departementet for Sundhed, Sundhedsvæsenet, Ældreplejen, Tandplejen, KANUKOKA og fra Kirken. Følgegruppen har til opgave at følge Inuuneritta s proces, medvirke til en midtvejsevaluering, afsluttende evaluering i 2012 samt fremkomme med anbefaling af eventuel videreførelse af Inuuneritta efter Inuuneritta er forankret i PAARISA i samarbejde med sundhedsvæsenet, de lokale forebyggelsesudvalg, forebyggelseskonsulenter og mange andre. Ansvaret for sundheden kan ikke alene gives til sundhedsvæsenet, men derimod skal hele samfundet tage et medansvar. Inuuneritta lægger op til koordinerede indsatser fra alle sektorer i samfundet samt befolkningen. Både den enkelte, familien, skolen, arbejdspladsen, bygder og byer skal deltage og tage medansvar for sundheden. 3

5 Generel sundhedstilstand i Grønland Indikatorer Spædbarnsdødelighed Spædbarnsdødelighed er defineret som antallet af dødfødte samt levendefødte, der dør indenfor det første år (0-1 år) divideret med antal fødte (levende og dødfødte) udtrykt pr fødte. Målet er, at spædbarnsdødeligheden i 2012 ikke overstiger 11,0. Spædbarnsdødeligheden lå på 14,9 i År Grønland Drenge 32,8 28,4 28,4 22,3 8,8 16,9 11,1 Piger 27,3 25,7 21,5 27,4 6,9 14,0 22,1 Danmark I alt 9,0 8,0 7,8 5,8 4,0 4,0 4,0 Tabel 1. Spædbarnsdødeligheden fra 1971 til 2007 for Grønland og Danmark. (Landslægeembedet, 2009 & Danmarks Statistik, 2008). Andel med fødselsvægt under 2500 gram I 2006 var andelen af nyfødte børn med en fødselsvægt under 2500 gram 53 børn ud af 845 fødte (6,3 %), 47 ud af 852 fødte (5,5 %) i (Landslægeembedet 2007). Målet er, at andelen af babyer med en fødselsvægt under 2500 gram ikke overstiger 6,0 % i Middellevetid Indikatoren forventet middellevetid giver en god indikation på folkesundheden. I Grønland er denne svagt stigende således, at Grønland haler lidt ind på de øvrige nordiske lande. Grønland ligger dog stadig år bagud i forhold til Danmark (Landslægeembedet 2009). Sidste opgørelse er fra 2006 (Opgørelse finder sted hvert 3. år). Målet er, at middellevetiden i 2012 er på mindst 70 år for mænd og 75 år for kvinder. År Mænd 60,7 61,7 62,8 62,7 64,1 64,6 65,5 65,8 Kvinder 68,4 68,5 68,4 68,0 67,8 70,4 70,9 71,2 Tabel 2. Forventet middellevetid i Grønland for mænd og kvinder fra 1990 til 2006 (Landslægeembedet, 2009). 4

6 Selvvurderet helbred Indikatoren Selvvurderet helbred er en beskrivelse af personens egen vurdering af sit generelle helbred. Denne indikator indhentes i forbindelse med befolkningsundersøgelser og kan derfor ikke følges hvert år. Sidste befolkningsundersøgelse blev lavet i (jf. tabel). Målet er, at mindst 75 % i 2012 vurderer eget helbred som godt eller virkelig godt. Synes eget helbred er: Procent Virkelig godt 19,8 % Godt 45,4 % Nogenlunde 32,2 % Dårligt/meget dårligt 2,6 % Tabel 3. Selvvurderet helbred i befolkningen i kun grønlændere (Bjerregaard et al., 2008). 5

7 Indsatsområde 1 Alkohol & Rusmidler Strategier Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor alkohol og andre rusmidler, herunder hash og snifning, bygger på tre strategier: 1. at udvikle befolkningens sundhedsmæssige handlekompetence i forhold til alkohol og rusmidler; 2. at minimere rusdrikkeri, fremme et sundt miljø, sunde levevilkår og en sund livsstil; 3. at fremme befolkningens forståelse af at brug og misbrug af euforiserende stoffer er uacceptabelt. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er: børne- og ungdomsliv uden misbrug af alkohol og rusmidler alkoholfrie miljøer skal fremmes og udvikles behandling af alkohol- og rusmiddelmisbrug skal være gratis behandlingen skal være flerstrenget indførsel af hash og handel med hash skal begrænses det samlede alkoholmisbrug i samfundet skal begrænses Indikatorer Samlet alkoholimport Ifølge Grønlands Statistik var indførsel og produktion af alkohol pr. liter/person over 14 år i Grønland i 2006 til 2008 følgende: Årstal Alkohol pr. person >14 år , , ,55 Tabel 4. Import og produktion af alkohol (liter) pr. person over 14 år i årene 2006 til 2008 (Grønlands statistik, 2009). Målet er, at indførsel og produktion af alkohol i 2012 og derefter ikke overstiger 10 liter ren alkohol pr person over 14 år. Andel 15 årige, der har været fulde 2 eller flere gange I 2006 angav 43,1 % af de 15 årige at de havde prøvet at være fulde 2 eller flere gange (Personlig kommunikation, Birgit Niclasen 2009). 6

8 Målet er, at andelen af 15 årige, der har været fulde 2 eller flere gange i 2012 falder til <10 % Andel 15 årige, der har brugt hash en eller flere gange Blandt de årige angav 77 % i 2006, at de aldrig havde prøvet at ryge hash. Andelen af piger, der havde prøvet at ryge hash, var 18 %, mens 27 % af drenge angav at have prøvet at ryge hash (Personlig kommunikation, Birgit Niclasen 2009). Andel af 15 årige, der angav at have brugt hash en eller flere gange, var i ,6 % (Personlig kommunikation, Birgit Niclasen 2009). Målet er at nedbringe andelen af 15-årige, der angiver at have brugt hash en eller flere gange ned på <10 % i Andel 11, 13 og 15 årige, der har sniffet det seneste år I 2006 angav 92 % af de adspurgte børn og unge (11-17 år), at de aldrig havde prøvet at sniffe, mens 1 % angav at have sniffet 20 gange eller mere. Fordelt på alder angav de 11-, 13- og 15 årige, at hhv. 1,5 %, 6,5 % og 13,3 % havde sniffet indenfor de sidste 12 måneder (Personlig kommunikation, Birgit Niclasen, 2009). Målet er at nedbringe andelen af 13-årige, der nogensinde har sniffet til <4 % i Aktiviteter Der blev i 2008 igangsat en landsdækkende kampagne om snifning og skadevirkninger. Målgruppen var skoleelever fra klasse. Kampagnen indeholdt både skriftligt materiale til elever, deres forældre samt skolens ledelse, endvidere blev vist TV-spots gennem KNR-TV. I de landsdækkende aviser blev der annonceret med flere opslag, som var rettet mod bådog jolleejere, med opfordring til, at bådejerne skal være med til at stoppe snifning blandt børn og unge. Dette skal gøres gennem sikker opbevaring af farlige væsker i jollen/båden. Der blev produceret nyt materiale omkring graviditet og alkohol, hvor der frarådes indtagelse af alkohol før, under og umiddelbart efter graviditet. De seneste undersøgelser og forskning har påvist, at der er stor risiko for at indtagelse af alkohol kan skade fostre. Hvert år bliver der opfordret til afholdelse af debat-arrangementer uge 18 i Grønland, hvor kommuner, forebyggelsesudvalg, skoler, foreninger, borgere mv. er med til at planlægge og gennemføre alkoholfri arrangementer, hvor der sættes fokus på og skabes debat om alkoholvaner og drikkemønstre og øvrige rusmidler. Dette gøres samtidig med inddragelse af kulturoplevelser, musik, sang og sport, som skal skabe fælles oplevelser, der er med til at give mening, livsglæde og engagement i livet. Kommunerne opfordres til at drøfte hvor langt fremme man er i forhold til Naalakkersuisuts strategi og målsætninger for folkesundhedsprogrammet Her kan drøftes den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor alkohol- og hashområdet. Tema for Uge 18 i perioden er at Øge befolkningens viden om skadevirkninger ved misbrug af rusmidler. Uge 18 er en tilbagevendende aktivitet, der 7

9 har kørt siden Der kan søges midler til afvikling af aktiviteter i forbindelse med Uge 18, hvor der til byer ydes maksimalt kr og kr til bygder. 8

10 Indsatsområde 2 Vold og seksuelle overgreb Strategier Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor indsatsområdet vold og seksuelle overgreb bygger på tre strategier: 1. at bryde tabuer om vold, voldtægt og andre seksuelle overgreb og skabe større åbenhed og viden om, hvordan man bedst hjælper voldsramte børn, unge og voksne; 2. at udbrede forståelse for, at vold og overgreb ikke skal accepteres; 3. at styrke befolkningens handlekompetence i forhold til at drage omsorg for hinanden, forhindre vold og overgreb og hjælpe hinanden. Udover Inuuneritta s strategier har arbejdsgrupperne for Nationalstrategi for sundhedsfremme og forebyggelse af vold og seksuelle overgreb valgt at arbejde efter følgende fjerde strategi: 4. at sikre tidlig indsats; før vold, voldtægter og seksuelle overgreb begås. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er at: vold og voldtægter skal begrænses børne- og ungdomsliv skal være uden vold, voldtægter og seksuelle overgreb skabe offentlig debat om voldens omfang, karakter og konsekvenser styrke borgerne ansvarsfølelse og omsorgskompetence sikre behandlings- og rådgivningstilbud for både offer og gerningsmand Indikatorer Selvrapporteret vold blandt årige Befolkningsundersøgelsen fra (Bjerregaard og Dahl-Petersen, 2008) viste, at 59 % af den voksne befolkning på et tidspunkt i deres liv har været udsat for en eller flere former for vold eller trusler. Fordelt på kvinder og mænd var antallet h.h.v. 62 % og 56 %. Inden for det seneste år havde 14 % været udsat for vold eller trusler, fordelt på 16 % kvinder og 13 % mænd. Denne indikator indhentes i forbindelse med befolkningsundersøgelser og kan derfor ikke følges hvert år. Sidste befolkningsundersøgelse blev lavet i (jf. tabel). Selvrapporteret seksuelle overgreb blandt årige Ifølge Bjerregaard og Dahl-Petersen (2008) rapporterer 31 %, at de havde været udsat for overgreb som barn (21 %), ung (14 %) og/eller voksen (9 %). Fordelingen mellem kvinder og mænd, der havde været udsat for seksuelle overgreb, var h.h.v. 43 % og 16 %. Målet er, at dette tal skal nedbringes. 9

11 Politianmeldelser af vold og seksuelle overgreb Ifølge Grønlands Politi var antallet af anmeldte tilfælde af blodskam, voldtægt, forbrydelser mod sædeligheden (børn under 15 år), blufærdighedskrænkelse og vold i Grønland i 2006 og 2007 følgende: Anmeldte forhold Vold Blodskam Voldtægt inkl. forsøg Forbrydelser mod sædeligheden børn u. 15 år Blufærdighedskrænkelse Tabel 5. Antal anmeldte forhold i forbindelse med blodskam, voldtægt, forbrydelser mod sædeligheden, blufærdighedskrænkelse og vold (Grønlands Politi, 2007/2008/2009). Målet er, at alle episoder anmeldes til politiet. Aktiviteter I 2007 blev der nedsat to arbejdsgrupper for henholdsvis Vold og Seksuelle overgreb. Arbejdsgrupperne havde til opgave at udarbejde en samlet handlingsplan for områderne. Grupperne havde første møde i december 2007 og sidste møde ultimo National Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse af vold og seksuelle overgreb blev færdigskrevet som idekatalog primo Omfatter også forurettede under 15 år. 10

12 Indsatsområde 3 Selvmord Strategier Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor indsatsområdet selvmord bygger på fire strategier, der sigter på: 1. at højne livskvaliteten og muligheden for at påvirke eget liv herunder at mestre livets konflikter; 2. at modarbejde holdningen til at selvmord kan være en løsning på livets problemer; 3. at øge borgere og lokalsamfunds handlekompetence i forhold til selvmordsforebyggelse og synliggøre nytten af hjælp; 4. at koordinere lokale og landsdækkende initiativer, og synliggøre og formidle bedste praksis. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er at: ved forenede kræfter at gøre livet værd at leve også når det gør ondt styrke den enkeltes evne og muligheder for at udnytte egne og andres ressourcer, mestre eget liv og deltage aktivt i samfundet støtte en proces, hvor den enkelte er aktiv deltager i eget og fælles liv nedbringe antallet af selvmord og selvmordsforsøg Indikatorer Forekomst af selvmord Ifølge Grønlands Politi og Landslægeembedet var antallet af selvmord i Grønland i 2006, 2007 og 2008 således: Kvinder Mænd I alt År * Tabel 6. Opgørelse over antallet af selvmord i Grønland fordelt på alder og køn (Grønlands Politi & Landslægeembedet, 2009). *Status Grønlands Politi 2009 I 2005 blev der igangsat et 3-årigt projekt til forebyggelse af selvmord. Projektet fik pr. 1. januar 2008 status som et selvstændigt Inuuneritta-indsatsområde. Antallet af selvmord i 2005 var 48, mens middelværdierne for perioderne , og henholdsvis 53, 54 og

13 Forekomst af selvmordsforsøg En undersøgelse i blandt årige viste, at 11 % drenge og 33 % piger havde forsøgt at begå selvmord (Pedersen et al., 2007b). Ifølge Bjerregaard og Dahl-Petersen (2008) rapporterede 9,1 % mænd og 13,5 % kvinder, at de havde forsøgt at begå selvmord tidligere i livet, og 1,7 % mænd og 3,3 % kvinder havde forsøgt at begå selvmord inden for det seneste år, mens 89,2 % og 83, 3 % aldrig har forsøgt at begå selvmord. Aktiviteter I 2008 henvendte 185 personer sig til den landsdækkende anonyme telefonrådgivning Attavik 146, som PAARISA oprettede i Henvendelserne omfatter både personer med meget svære personlige problemer og selvmordstanker og personer med behov for at tale om følelser. Nogle samtaler tager kun få minutter og andre er af meget længere varighed. Der er en del mennesker, som ringer flere gange. To tredjedele af henvendelserne kom fra kvinder. De anonyme rådgivere tilbydes jævnligt opfølgende kurser om kommunikation med mennesker i personlig krise. Der blev i 2008 gennemført 2 kurser i Nuuk for rådgiverne om tegn og signaler på selvmordstanker, selvmordsrisiko vurdering, holdninger til selvmord, samtaler med selvmordstruede og henvisningsprocedure. Kurserne blev afholdt i samarbejde med 2 konsulenter fra Livslinien, som er den danske krisetelefon. Der har desuden været afholdt et kursus med de samme emner for andre fagfolk, som sidder i andre rådgivende funktioner i Nuuk. Der blev i 2008 afholdt en temadag om selvmordsforebyggelse for de studerende på Peqqissaanermik Ilinniarfik. WHO s internationale dag om forebyggelse af selvmord d blev markeret med et arrangement med temaet De sårbare unge. Målgruppen var fagfolk fra forskellige institutioner, såsom folkeskolelærere, uddannelsesinstitutioners faglærere, personalet fra ungdomsklubber osv. Der var oplæg fra PAARISA om Inuuneritta, Attavik 146 og den nye befolkningsundersøgelse af Professor Peter Bjerregaard. Hanne Larsson, psykolog fra Psykiatisk afdeling på DIH, holdt oplæg om de sårbare unge, om diagnoser og unge med psykosociale problemer samt om de professionelles roller i arbejdet med unge. Miljøarbejder Helene Heilmann holdt foredrag om deres arbejde som miljøarbejdere i Nuuk, mens Grethe Siegstad og Line Dalentoft fra SSSPK holdt foredrag om Piareersimasut, beredskabstelefonen og dennes historie. Der blev givet støtte til udgivelse af den grønlandske oversættelse af bogen Sorgen ved selvmord. En bog til de efterladte af Inger Anneberg. I forbindelse med udgivelsen af Imminortoqarsimatillugu, qimagaasimasunut atuagaq, blev der afholdt en reception i samarbejde med forlaget Atuakkiorfik, hvor de to oversættere, Agnethe og Sten Hegelund også var tilstede. Desuden blev der afholdt temadag om selvmord og selvmordsforebyggelse for studerende på Ilisimatusarfik med oplæg fra bogens forfatter, de to oversættere og sociolog Maliina Abelsen. Pipaluk Kreutzmann Jørgensen fik økonomisk støtte til sin teaterforestilling Malugisarpara, som var et kærlighedsdrama. Forestillingen blev vist i 8 byer: Aasiaat, 12

14 Ilulissat, Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk, Qaqortoq, Nanortalik og Tasiilaq. Derudover blev forestillingen også vist i alle folkeskoler til de ovennævnte byer. 13

15 Indsatsområde 4 Kost & fysisk aktivitet Strategier Strategien for den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor kost og fysisk aktivitet er: 1. at sundhed i forhold til kost og aktiv levevis skal synliggøres. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er at: fremme viden om kost og fysisk aktivitet fremme handlekompetence i forhold til sundhed, kost og fysisk aktivitet styrke tilgængeligheden af et varieret udbud af sunde grønlandske og importerede fødevarer skabe rammer for fysisk aktivitet øge ældres viden om en ernæringsrigtig kost og et fysisk aktivt liv forstærke ældres handlekompetence i forhold til en sund og aktiv livsstil Indikatorer Andel voksne med Body Mass Index 30 Befolkningsundersøgelsen i (Bjerregaard og Dahl-Petersen, 2008) viste, at 23,9 % havde en BMI på 30,0; det vil sige svær overvægt. Fordelt på kvinder og mænd havde h.h.v. 26,7 % og 20,2 % en BMI på 30,0. Denne indikator indhentes i forbindelse med befolkningsundersøgelser og kan derfor ikke følges hvert år. Sidste befolkningsundersøgelse blev lavet i Målet er, at andelen ikke må stige yderligere. Andel af befolkningen, der drikker saft eller sodavand hver dag I 2006 var andelen af voksne, der drak saft eller sodavand hver dag blandt voksne 25 % og blandt 13 årige 34 %. Målet er, at andelen af voksne, der drikker saft eller sodavand hver dag i 2012 bringes ned på 20 %, mens andelen af børn, der drikker saft eller sodavand dagligt i 2012 bringes ned på 25 %. Skoler som deltager i skolemadsordningen PAARISA indgår i tæt samarbejde med Ernæringsrådet i det tværdepartementale samarbejde i 2006/2007 om skolemadsordningen. Skolemadsordningen gives meget høj prioritet ligesom andre initiativer omkring sund mad til børn og unge. Her sikres det, at kommende skolemadsordninger blandt andet skal tage udgangspunkt i de 10 kostråd. 14

16 Følgende kommuner søgte og fik bevilget tilskud til deres skolemadsordninger i 2007: Nuuk, Sisimiut, Ammassalik, Narsaq og Qaanaaq. Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (KIIIN) forestår vurdering af, og uddeling til, ansøgere til puljen. Aktiviteter De første to udsendelser af TV produktionen Kost og motion blev udsendt i KNR i 2007, mens de efterfølgende 8 udsendelser blev sendt i Målgrupperne var voksne, ældre, unge, børn og familien, hvor der var produceret to udsendelser til hver målgruppe om h.h.v. motion og sund kost. I 2007 blev den landsdækkende skolekonkurrence Sundhed på den fede måde igangsat, hvor alle skoletrin opfordres til at bidrage med idéer til sund skolemad. Konkurrencen blev afsluttet i april 2008, hvor 3. klasse fra Atuarfik Tuiisaq i Paamiut vandt 1. pladsen, mens h.h.v. 2. og 1. klasse på Nuuk Internationale friskole vandt 2. og 3. pladsen. I et samarbejde mellem PAARISA og Ernæringsrådet udførte HS-Analyse en evaluering af kostrådskampagnen, herunder hvorvidt det er muligt at efterleve de 10 kostråd i hele landet. Undersøgelsen viste blandt andet, at næsten 2/3 af befolkningen tænker i sundhed, når de køber ind. Samt at det økonomiske aspekt for nogle kan være afgørende for om de 10 kostråd efterleves (Læs mere om undersøgelsens resultater på Sekretariatsfunktion for Ernæringsrådet ligger i PAARISA, som samarbejder tæt med rådet i planlægning og implementering af forebyggende og sundhedsfremmende tiltag om kost og fysisk aktivitet. I 2008 blev der gennemført to uddannelsesprojekter: Projektet Den sunde kantine blev gennemført i Sisimiut med en planlagt opfølgning lokalt. Målgruppen, som var ansatte i private og offentlige kantiner, blev tilbudt et 5 dages kursus med inspiration til at udforme og implementere en sundere kostpolitik på de enkelte arbejdspladser. Undervisningen var såvel teoretisk som praktisk betonet. Kurset Sund levevis med fokus på kost og fysisk aktivitet samt hvordan man vejleder heri for sundhedspersonale, der vejleder i kost og motion i deres daglige arbejde. Kurset blev gennemført på Peqqissaanermik Ilinniarfik. Målgruppen var sundhedspersonale på minimum bachelor-niveau, som på tre dage fik videnskabelig dokumentation relateret til grønlandsk kontekst samt metoder mhp. at omsætte viden til praktisk formidling. Derudover afprøvede kursisterne forskellige slags fysisk aktivitet samt indtog under kursusdagene udelukkende mad og drikke, som fulgte næringsstofanbefalinger med udgangspunkt i de 10 kostråd. 15

17 Indsatsområde 5 Sexliv Strategier Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor indsatsområdet sexlivet bygger på tre strategier, der sigter på: 1. at enhver seksuel handling skal være baseret på lyst, gensidighed og fravær af seksuelt overført sygdom; 2. at enhver graviditet skal være ønsket; 3. at fremme befolkningens handlekompetence i forhold til sunde sexvaner. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er at: de unge kan træffe kompetente valg omkring deres seksualitet alle seksuelle handlinger skal være frivillige og lovlige styrke mænd og kvinders forudsætninger for at planlægge graviditet enhver graviditet skal være ønsket alle abortsøgende tilbydes rådgivning og vejledning de seksuelle overførebare sygdomme skal reduceres de HIV/AIDS smittede skal sikres kompetencer til at føre et sikkert sexliv Indikatorer Teenage fødselsrate Antallet af fødsler blandt teenagere var således i 2006 og 2007 (Landslægeembedet, 2007): Antal fødsler Alder I alt Tabel 7. Antal af fødsel blandt teenagere i 2006 og Forekomst af seksuelt overførbare sygdomme Ifølge Landslægeembedet var antallet af kønssygdomme i Grønland i 2006 og 2007 følgende: 16

18 Alder < Total Gonoré Chlamydia Alder < Total Gonoré Chlamydia Tabel 8. Antal af anmeldte tilfælde af kønssygdommene gonoré og chlamydia i 2006 og 2007 Forekomst af provokerede aborter Ifølge Landslægeembedet var antallet af provokerede aborter fordelt i aldersgrupper i Grønland i 2006 og 2007 følgende: Antal Aldersgruppe år år år år år år år år år år 3 2 Total Tabel 9. Antallet af provokerede aborter fordelt i aldersgrupper i 2006 og Aktiviteter Kondomkampagne IGGU, som har unge mellem som målgruppe, blev igangsat i 2008, ved markeringen af den internationale AIDS-dag 1. december. Kampagnen indeholder gratis kondomer, nøgleringe, musemåtter, pins og postkort, som kan bestilles gratis via webshoppen Derudover blev der eksponeret tv-skilte og avisannoncer. Siden 1997 er der løbende blevet indkøbt og uddelt kondomer til f.eks. uddannelsesinstitutioner. 17

19 Der blev i 2007 indkøbt 20 RealCare dukker (baby-simulatorer), som skal fordeles således, at alle kommuner har 1-2 dukker til brug i præventivt arbejde. Målgruppen er de årige. Endnu 20 dukker blev indkøbt i Den anonyme telefonrådgivning AIDS-linien, hvor man kan få rådgivning, køres i samarbejde med PAARISA. 18

20 Indsatsområde 6 Rygning Strategier Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor indsatsområdet rygning bygger på fem strategier: 1. at skabe en sund livsstil og et sundt miljø gennem flere røgfrie miljøer; 2. at styrke unge og voksnes viden om rygning og dens skadelige virkninger; 3. at fremme befolkningens holdning i forhold til rygning; 4. at skabe en hensynsfuld rygekultur blandt rygere og deres ikke-ryger-omgivelser; 5. at skabe sikre og røgfrie miljøer for gravide og småbørnsfamilier. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er at: færre bliver rygere flere holder op med at ryge begrænse det samlede forbrug af tobak i samfundet gøre Grønland røgfrit for ikke-rygere styrke behandlingen af rygere i sundhedsvæsenet Indikatorer Andel af voksne i befolkningen, der ryger cigaretter dagligt eller næsten dagligt I 2007 var den samlede andel af rygere 66 % (+18 år). Andelen af rygere var højere blandt personer med en folkeskoleuddannelse (70 %) sammenlignet med gruppen med kort uddannelse (66 %) og mellemlang/lang uddannelse (56 %). (Bjerregaard og Dahl- Petersen, 2008). Målet er, at antallet af rygere er nede på 40 % i Andel af 15 årige, der angiver at ryge dagligt Andelen af 15 årige, der angiver at ryge dagligt var 38,3 % i 2006 (Niclasen & Schnohr, 2007). Målet er, at andelen af 15 årige, der angiver at ryge dagligt, bringes ned på 25 % i

21 Import af tobak Ifølge Grønlands Statistik var importen af tobak og fabrikerede tobakserstatninger i Grønland i 2006 følgende: Værdi i kr. Mængde i kg Tobak og fabrikerede tobakserstatninger Tabel 10. Import af tobak og tobakserstatninger i 2006 (Grønlands Statistik, 2008). Rygepolitik i private hjem I svarede 62 % ja til at der er begrænsninger for, hvor eller hvornår der må ryges i hjemmet. Der var en sammenhæng mellem rygeadfærd og begrænsning for rygning i hjemmet, idet andelen var 75 % af aldrig-rygere, 71 % af eks-rygere, 59 % af smårygere, 50 % af storrygere og 42 % af piberygere (Bjerregaard og Dahl-Petersen, 2008). Andel af gravide rygere I 2006 røg 51,8 % af alle gravide kvinder. På trods af et skæmmende højt tal er det positivt, at andelen af rygende gravide er faldet over de sidste par år fra 57,6 % i 2004 og 57,5 % i 2005 (Landslægeembedet, 2007). Målet er, at andelen af gravide rygere falder til 35 % i Aktiviteter Hvert år gentages skolekonkurrencen om at blive årets Røgfrie klasse. Vinderne i 2008 blev 8. a på Kangillinnguit Atuarfiat i Nuuk. Der afholdes årligt 2-3 rygestopinstruktørkurser i forskellige kommuner. I 2008 blev der afholdt rygestopinstruktørkurser i Sisimiut og Nanortalik. Rygestopinstruktørkonceptet for voksne blev opdateret i 2008, og der blev udarbejdet nyt rygestopinstruktørkoncept for børn og unge, der lanceres i samarbejde med kommunerne i I anledning af WHO s anti-tobaksdag maj - udgav PAARISA folderen Ren luft til ungerne beskyt børn mod passiv rygning. Folderen er målrettet forældre og/eller pårørende, og skal beskytte børn mod passiv rygning. Folderen indeholder information om passivrygningens skadelige virkninger for børn samt en vejledning om hvordan børnefamiliernes hjem kan gøres røgfri. Formålet med folderen er at styrke familiens bevidsthed og dialog om passiv rygning. Folderen er til selvhjælp og kan anvendes i forbindelse med dialog i hjemmet og med forældre på børneinstitutioner, og blev udsendt til relevante børneinstitutioner. 20

Namminersorlutik Oqartussat/Grønlands Selvstyre Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik /Departementet for Sundhed PAARISA INUUNERITTA Årsrapport for 2009

Namminersorlutik Oqartussat/Grønlands Selvstyre Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik /Departementet for Sundhed PAARISA INUUNERITTA Årsrapport for 2009 Namminersorlutik Oqartussat/Grønlands Selvstyre Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik /Departementet for Sundhed PAARISA INUUNERITTA Årsrapport for 2009 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 INDLEDNING...3

Læs mere

Spædbarnsdødelighed...4 Andel med fødselsvægt under 2500 gram...4 Middellevetid...4 Selvvurderet helbred...5

Spædbarnsdødelighed...4 Andel med fødselsvægt under 2500 gram...4 Middellevetid...4 Selvvurderet helbred...5 PAARISA Ilaqutariinnermut Pitssaaliuinermullu Aqutsisoqarfik/Familie og Forebyggelsesstyrelsen Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfik /Departement for Familie og Sundhed Namminersornerullutik

Læs mere

1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed.

1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed. Årsplan 2009 1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed. PAARISA s formål og opgaver er fastlagt i henhold til Inuuneritta Folkesundhedsprogrammet og principperne i Verdenssundhedsorganisationen

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort

Læs mere

Skriftlig besvarelse af Landsstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt, 36, stk. 1 spørgsmål.

Skriftlig besvarelse af Landsstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt, 36, stk. 1 spørgsmål. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Ilaqutariinnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Sundhed og Familie Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt

Læs mere

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 20. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Landsstyrets fortsatte arbejde med Folkesundhedsprogrammet

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

VM 2006/23. Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet. VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15

VM 2006/23. Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet. VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15 VM 2006/23 Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15 Indledning...3 1. Resume...4 2. Baggrunden for Folkesundhedsprogrammet...5 Et fælles ansvar...6 En demokratisk proces...7

Læs mere

Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013. Departementet for Sundhed

Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013. Departementet for Sundhed Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013 Departementet for Sundhed Forord Rygning er en af de allerstørste trusler mod vores sundhed. Rygning øger risikoen for alvorlig sygdom, nedsat livskvalitet

Læs mere

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 1 Kursusfonden blev oprettet ved overenskomstforhandlingerne mellem PPK og Naalakkersuisut i 2009. Fondens formål er at yde støtte til PPK-ansattes deltagelse

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2014

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2014 Årsberetning 2014 Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2014 December 2014 1. Indledning Alkohol- og Narkotikarådet (ANR) i Grønland er nedsat i henhold til Landtingslov nr. 11 af 11. november

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Folkesundhedsprogram. Landsstyrets strategier og målsætninger for folkesundheden 2007-2012. namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre

Folkesundhedsprogram. Landsstyrets strategier og målsætninger for folkesundheden 2007-2012. namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Folkesundhedsprogram Landsstyrets strategier og målsætninger for folkesundheden 2007-2012 namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Folkesundhedsprogram Landsstyrets strategier og målsætninger

Læs mere

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF FOLKESUNDHEDSPROGRAMMET INUUNERITTA

MIDTVEJSEVALUERING AF FOLKESUNDHEDSPROGRAMMET INUUNERITTA 1 MIDTVEJSEVALUERING AF FOLKESUNDHEDSPROGRAMMET INUUNERITTA MIDTVEJSEVALUERING AF FOLKESUNDHEDSPROGRAMMET INUUNERITTA AUGUST 2011 2 MIDTVEJSEVALUERING AF FOLKESUNDHEDSPROGRAMMET INUUNERITTA Forord Denne

Læs mere

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 1 Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 Denne årsopgørelse af Børne-Ungetelefonen for 2005 viser hvem og hvad der er ringet om til Børn - Ungetelefonen. Årsopgørelsen

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser

Læs mere

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT 01-08-2011 Sagsnr. 2011-50874 Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 Dokumentnr. 2011-405954 Sundhedspolitik

Læs mere

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Folkesundhed i et kommunalt perspektiv Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Hvorfor sundhed og forebyggelse? Sundhed er at have det godt, være rask,

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 I 2006 blev der foretaget 964 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 269 (28 %) rådgivningssamtaler 1, 47 (5 %) informationsopkald 2 og 648 (67 %)

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

1 Indledning. National handleplan for fysisk aktivitet 2015-2019

1 Indledning. National handleplan for fysisk aktivitet 2015-2019 1 Indledning 0 National handleplan for fysisk aktivitet 2015-2019 1 Indledning 1 Indhold 1 Indledning... 2 2 Formål... 3 3 Fakta... 4 3.1 Definition af fysisk aktivitet... 4 3.2 Anbefalinger for fysisk

Læs mere

Formalisera eldsjälarna!

Formalisera eldsjälarna! Formalisera eldsjälarna! Huvudresultatet från en utvärdering af nio grönlänska familjecentraler Christina W. Schnohr, M.Sc. folkhälsovetenskab, PhD Grønland 56.749 (pr. 1. januar 2012) Det 13. største

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Referater fra seminar om grønlandsk kost og miljøforurening den den 16. maj 2006 på Peqqissaanermik Ilinniarfik

Referater fra seminar om grønlandsk kost og miljøforurening den den 16. maj 2006 på Peqqissaanermik Ilinniarfik Referater fra seminar om grønlandsk kost og miljøforurening den den 16. maj 2006 på Peqqissaanermik Ilinniarfik Baggrund og formål Baggrunden for afholdelsen af seminaret om grønlandsk kost og miljøforurening

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2006

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2006 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Postboks 1160 3900 Nuuk Oq/tel +299 34 50 00 Fax +299 32 55 05 peqqip@gh.gl www.nanoq.gl/peqqik

Læs mere

Børns levestandard i Grønland

Børns levestandard i Grønland Børns levestandard i Grønland af Avijâja Absalonsen AC-medarbejder MIPI Videnscenter om Børn & Unge Stockholm november 2009 Hvad skal jeg tale om i dag? MIPI Grønland facts Faktorer der spiller en rolle

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Christina Viskum Lytken Larsen Forsker, Ph.d. Center for Sundhedsforskning i Grønland E-mail: cll@si-folkesundhed.dk SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Vigtige pointer fra professoren En global udfordring I London

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

7. Særlige grupper. Gravide

7. Særlige grupper. Gravide 7. Særlige grupper Der er mange grupper i befolkningen, der kan betegnes som særligt sårbare, enten på grund af alder (børn, unge, ældre), særlige biologiske omstændigheder (gravide), sygdom (psykisk syge,

Læs mere

Saaffiks Nyhedsbrev. Februar 2014. Saaffiks arbejde Hvad laver Saaffik? Oprettelse af Samarbejdsgruppen. Politiets arbejde i Saaffik

Saaffiks Nyhedsbrev. Februar 2014. Saaffiks arbejde Hvad laver Saaffik? Oprettelse af Samarbejdsgruppen. Politiets arbejde i Saaffik Februar 2014 Saaffiks Nyhedsbrev Billede: Samtalerum i Saaffik Saaffiks arbejde Hvad laver Saaffik? Oprettelse af Samarbejdsgruppen Politiets arbejde i Saaffik Det fortsatte arbejde i 2014 Ilaqutariinnermut

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Henvendelser i år 2006 til Siunnersuisarfik/Pædagogisk- Psykologisk Rådgivning (PPRs) psykolog

Henvendelser i år 2006 til Siunnersuisarfik/Pædagogisk- Psykologisk Rådgivning (PPRs) psykolog Siunnersuisarfik/Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning Box 520 3920 Qaqortoq Tlf.nr.: 64 21 51. Fax nr.: 64 24 99. Henvendelser i år 2006 til Siunnersuisarfik/Pædagogisk- Psykologisk Rådgivning (PPRs) psykolog

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2007

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Box 1160 3900 Nuuk E-mail:Peqqip@gh.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2007

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Mental sundhed... 4 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 5 Stoffer... 6 Tidsramme... 7 2 Indledning

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Referat fra det 10. møde i PiSiu

Referat fra det 10. møde i PiSiu Referat fra det 10. møde i PiSiu Dato: D. 13. nov. 2013 kl. 10:00-14:00 Lokalitet: Politimesteren i Grønland Fremmødt: Bjørn Tegner Bay (Politimesterembedet) Ann Birkekjær Kjeldsen (Departementet for Sundhed

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Den sociale indsats er afgørende i det videre arbejde Den sociale indsats i Grønland bygger på 2 grundlæggende indsatser: En social indsats, der sikrer rimelige grundvilkår

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Aftale om puljen til den borgerrettede forebyggelse på FL 2015

Aftale om puljen til den borgerrettede forebyggelse på FL 2015 Regeringen 22. april 2015 Socialistisk Folkeparti Enhedslisten Aftale om puljen til den borgerrettede forebyggelse på FL 2015 I aftalen for finansloven 2015 blev regeringen, SF og EL enige om at prioritere

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME.

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME. Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME. Børnesygdomme Embedslægeinstitutionen har i 21 ikke modtaget anmeldelser vedrørende anmeldelsespligtige børnesygdomme. Meningitis/sepsis Der blev anmeldt 2 tilfælde af purulent

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Erfaringsopsamling til handlingsstrategiere på det tværfaglige område.

Erfaringsopsamling til handlingsstrategiere på det tværfaglige område. Erfaringsopsamling til handlingsstrategiere på det tværfaglige område. Gert Mulvad Fra 1992 medlem af Tværfaglig Udvalg (TFU) i Nuup Kommunea. Medlem af 3S PK udvalg i Kommunen Formand for Ernæringsrådet

Læs mere

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ Youth Forum I ILULISSAT 2011 12:12 Else Christensen 12:12 NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ YOUTH FORUM I ILULISSAT 2011 ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2012

Læs mere

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland MIPI Videnscenter om børn og unge Paarisa Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Cecilia Petrine Pedersen Inger Dahl-Petersen

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere