Spædbarnsdødelighed...4 Andel med fødselsvægt under 2500 gram...4 Middellevetid...4 Selvvurderet helbred...5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spædbarnsdødelighed...4 Andel med fødselsvægt under 2500 gram...4 Middellevetid...4 Selvvurderet helbred...5"

Transkript

1 PAARISA Ilaqutariinnermut Pitssaaliuinermullu Aqutsisoqarfik/Familie og Forebyggelsesstyrelsen Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfik /Departement for Familie og Sundhed Namminersornerullutik Oqartussat/Grønlands Hjemmestyre INUUNERITTA Årsrapport for

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 INDLEDNING...3 GENEREL SUNDHEDSTILSTAND I GRØNLAND...4 INDIKATORER...4 Spædbarnsdødelighed...4 Andel med fødselsvægt under 2500 gram...4 Middellevetid...4 Selvvurderet helbred...5 INDSATSOMRÅDE 1 ALKOHOL & RUSMIDLER...6 STRATEGIER...6 MÅL...6 INDIKATORER...6 Samlet alkoholimport...6 Alkohol debut...6 Andel unge, der har røget hash en eller flere gange...7 Andel børn og unge, der har sniffet...7 Anmeldte forhold med spiritus indblandet...7 AKTIVITETER...7 INDSATSOMRÅDE 2 VOLD, VOLDTÆGTER & SEKSUELLE OVERGREB...8 STRATEGIER...8 MÅL...8 INDIKATORER...8 Selvrapporteret vold...8 Selvrapporteret seksuelle overgreb...8 Politianmeldelser af vold og seksuelle overgreb...9 Kontakt til krisecentre...9 AKTIVITETER...9 INDSATSOMRÅDE 3 SELVMORD STRATEGIER MÅL INDIKATORER Forekomst af selvmord Forekomst af selvmordsforsøg AKTIVITETER INDSATSOMRÅDE 4 KOST & FYSISK AKTIVITET STRATEGIER MÅL INDIKATORER Andel med Body Mass Index Andel, der ikke lever op til anbefalinger for fysisk aktivitet Forbrug af frugt og grønt Forbrug af sukker Skoler som deltager i skolemadsordningen AKTIVITETER INDSATSOMRÅDE 5 SEXLIV STRATEGIER MÅL... 17

3 INDIKATORER Teenage fødselsrate Forekomst af seksuelt overførbare sygdomme Forekomst af provokerede aborter AKTIVITETER INDSATSOMRÅDE 6 RYGNING STRATEGIER MÅL INDIKATORER Procent rygere blandt voksne Procent rygere blandt unge Import af tobak Rygepolitik i private hjem Andel af gravide rygere AKTIVITETER INDSATSOMRÅDE 7 BØRN & UNGE STRATEGIER MÅL INDIKATORER Gravide der har fulgt det anbefalede undersøgelsesprogram Sultne børn Andel børn med god selvrapporteret livskvalitet Børns forbrug af frugt og grønt Børns forbrug af sodavand og slik Børn der har fået de anbefalede vaccinationer Kontakt til Børne-Ungetelefonen AKTIVITETER INDSATSOMRÅDE 8 ÆLDRE STRATEGIER MÅL INDIKATORER Selvvurderet helbred Aktive og inaktive ældre AKTIVITETER INDSATSOMRÅDE 9 TANDSUNDHED MÅL INDIKATORER Andel børn i 6 års alderen uden synlig karies Andel børn der følger de anbefalede forebyggende undersøgelser AKTIVITETER INUUNERITTA PULJE UDDELING I PARTNERSKABSAFTALER PAARISA PERSONER I PAARISA KONFERENCE- OG MØDEDELTAGELSE BESØGSREJSER KURSER/EFTERUDDANNELSE REFERENCER

4 Årsrapport for Inuuneritta 2007 Indledning I 2003 tog det daværende landstyremedlem initiativ til at få etableret et samlet folkesundhedsprogram. Folkesundhedsprogrammet fik navnet Inuuneritta. Inuuneritta blev vedtaget på Landstingets efterårsmøde 2006, og igangsat december Det blev vedtaget at inddrage 9 indsatsområder/målgrupper: Alkohol & rusmidler (oprindeligt kaldt Alkohol & hash) Vold, voldtægter & seksuelle overgreb Selvmord Kost & fysisk aktivitet Sexliv Rygning Børn & unge Ældre Tandsundhed (oprindeligt kaldt Tandpleje) Inuuneritta dækker perioden og indeholder Landsstyrets strategier og målsætninger, som kan læses om i pjecen Folkesundhedsprogram Landsstyrets strategier og målsætninger for folkesundheden Pjecen blev husstandsomdelt i Nuuk og Sisimiut samt sendt til sygehuse og sygeplejestationer i alle byer og bygder i Grønland. Styregruppen kom med forslag til forskellige initiativer under hvert indsatsområde. De projekter, som blev igangsat i 2007, har taget udgangspunkt i disse forslag. For at kunne lave større samlede indsatser indenfor områderne blev det besluttet at opprioritere områderne Kost & fysisk aktivitet og Tandsundhed i Folkesundhed er en fælles opgave, og målene for Inuuneritta i fastlagte periode kan kun opnås ved en fælles indsats fra mange instanser, herunder blandt andet Departementet for Familie og Sundhed, Familie- og Forebyggelsesstyrelsen, Sundhedsvæsenet, Uddannelsesinstitutioner og Politiet. Følgegruppen til Inuuneritta består af repræsentanter fra PAARISA, Politiet, Embedslægeinstitutionen, MIPI - Videnscenter for børn og unge, Ernæringsrådet, Dyrlægeembedet, Departementet for Familie og Sundhed, Sundhedsvæsenet, Ældreplejen, Tandplejen, KANUKOKA og fra Kirken. Følgegruppen har til opgave at følge Inuuneritta s proces, lave en midtvejsevaluering, afsluttende evaluering i 2012 samt fremkomme med anbefaling af eventuel videreførelse af Inuuneritta efter Inuuneritta er forankret i PAARISA, mens arbejdet sker i samarbejde med sundhedsvæsenet, de lokale forebyggelsesudvalg, forebyggelseskonsulenter og mange andre. Ansvaret for sundheden kan ikke alene gives til sundhedsvæsenet, men derimod skal hele samfundet tage et medansvar. Inuuneritta lægger op til koordinerede indsatser fra alle sektorer i samfundet samt befolkningen. Både den enkelte, familien, skolen, arbejdspladsen, bygder og byer skal deltage og tage medansvar for sundheden. 3

5 Generel sundhedstilstand i Grønland Indikatorer Spædbarnsdødelighed Spædbarnsdødelighed er defineret som antallet af dødfødte samt levendefødte, der dør indenfor det første år (0-1 år) divideret med antal fødte (levende og dødfødte) udtrykt pr fødte. År Grønland Drenge 32,8 28,4 28,4 22,3 8,8 16,9 * Piger 27,3 25,7 21,5 27,4 6,9 14,0 * Danmark I alt 9,0 8,0 7,8 5,8 4,0 4,0 4,0 Tabel 1. Spædbarnsdødeligheden fra 1971 til 2007 for Grønland og Danmark. *Spædbarnsdødelighed for 2007 er 21,0 (Embedslægeinstitutionen, 2008 & Danmarks Statistik, 2008). Andel med fødselsvægt under 2500 gram I 2006 var andelen af nyfødte børn med en fødselsvægt under 2500 gram 53 børn ud af 845 fødte (6,3 %), mens den i 2007 var 47 ud af 852 fødte (5,5 %) (Embedslægeinstitutionen 2007 & 2008). Middellevetid Indikatoren forventet middellevetid giver en god indikation på folkesundheden. I Grønland er denne svagt stigende således, at Grønland haler lidt ind på de øvrige nordiske lande. Grønland ligger dog stadig år bagud i forhold til Danmark (Embedslægeinstitutionen 2007 & 2008). Sidste opgørelse er fra År Mænd 60,7 61,7 62,8 62,7 64,1 64,6 65,5 65,8 Kvinder 68,4 68,5 68,4 68,0 67,8 70,4 70,9 71,2 Tabel 2. Forventet middellevetid i Grønland for mænd og kvinder fra 1990 til 2006 (Embedslægeinstitutionen, 2007 & 2008). 4

6 Selvvurderet helbred Indikatoren Selvvurderet helbred er en beskrivelse af personens egen vurdering af sit generelle helbred. Denne indikator indhentes i forbindelse med befolkningsundersøgelser og kan derfor ikke følges hvert år. Synes eget helbred er: Procent Virkelig godt 19,8 % Godt 45,4 % Nogenlunde 32,2 % Dårligt/meget dårligt 2,6 % Tabel 3. Selvvurderet helbred i befolkningen i kun grønlændere (Bjerregaard et al., 2008). 5

7 Indsatsområde 1 Alkohol & Rusmidler Strategier Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor alkohol og andre rusmidler, herunder hash og snifning, bygger på tre strategier: 1. at udvikle befolkningens sundhedsmæssige handlekompetence i forhold til alkohol og rusmidler; 2. at minimere rusdrikkeri, fremme et sundt miljø, sunde levevilkår og en sund livsstil; 3. at fremme befolkningens forståelse af at brug og misbrug af euforiserende stoffer er uacceptabelt. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er: børne- og ungdomsliv uden misbrug af alkohol og rusmidler alkoholfrie miljøer skal fremmes og udvikles behandling af alkohol og rusmiddelmisbrug skal være gratis behandlingen skal være flerstrenget indførsel af hash og handel med hash skal begrænses det samlede alkoholmisbrug i samfundet skal begrænses Indikatorer Samlet alkoholimport Ifølge Grønlands Statistik var indførsel og produktion af alkohol pr. liter/person over 14 år i Grønland i 2006 og 2007 følgende: Årstal Alkohol pr. person >14 år , ,97 Tabel 4. Import og produktion af alkohol (liter) pr. person over 14 år i 2006 og 2007 (Grønlands statistik, 2008). Alkohol debut I 2006 angav 90 % af de årige og 65 % af de årige, at de aldrig havde været fulde. Dette tal var 25 % for de årige. Forskel i drikkevaner mellem Nuuk, by og bygd sås ikke i aldersgrupperne og årige, mens for de årige var tallene henholdsvis 60 %, 40 % og 72 % for Nuuk, by og bygd. (Niclasen, 2007) 6

8 Andel unge, der har røget hash en eller flere gange Blandt de årige angav 77 % i 2006, at de aldrig havde prøvet at ryge hash. Andelen af piger der havde prøvet at ryge hash var 18 %, mens 27 % af drenge angav at have prøvet at ryge hash. (Niclasen, 2007) Andel børn og unge, der har sniffet I 2006 angav 92 % af de adspurgte børn og unge (11-17 år), at de aldrig havde prøvet at sniffe, mens 1 % angav at have sniffet 20 gange eller mere (Niclasen, 2007). Anmeldte forhold med spiritus indblandet Ifølge Grønlands Politi var antallet af anmeldte tilfælde af overtrædelse af særlovgivningen med spiritus indblandet i Grønland i 2006 og 2007 følgende: Antal anmeldte forhold Overtrædelse af færdselsloven m. spiritus Færdselsuheld m. spiritus Berusere Tabel 5. Antal anmeldte og antal sigtede i forbindelse med overtrædelse af særlovgivningen i 2006 og 2007 (Grønlands Politi, 2008). Aktiviteter I 2007 blev temaet rusmidler beskrevet i ungdomsmagasinet INUK. Hvert år bliver der opfordret til at afholde Debatuge 18 i Grønland, hvor formålet er at sætte fokus på alkoholvaner og mønstre. Tema for Uge 18 i perioden var Familie, livsglæde og engagement, mens temaet i perioden bliver at Øge befolkningens viden om skadevirkninger ved misbrug af rusmidler. Uge 18 er en tilbagevendende periode, der har kørt siden Der kan søges midler til afvikling af aktiviteter i forbindelse med Uge 18, hvor der til byer ydes maksimalt kr og kr til bygder. 7

9 Indsatsområde 2 Vold, voldtægter & seksuelle overgreb Strategier Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor indsatsområdet vold, voldtægter og seksuelle overgreb bygger på tre strategier: 1. at bryde tabuer om vold, voldtægt og andre seksuelle overgreb og skabe større åbenhed og viden om, hvordan man bedst hjælper voldsramte børn, unge og voksne; 2. at udbrede forståelse for, at vold og overgreb ikke skal accepteres; 3. at styrke befolkningens handlekompetence i forhold til at drage omsorg for hinanden, forhindre vold og overgreb og hjælpe hinanden. Udover Inuuneritta s strategier har arbejdsgrupperne for Nationalstrategi for sundhedsfremme og forebyggelse af vold, voldtægter og seksuelle overgreb valgt at arbejde efter følgende fjerde strategi: 4. at sikre tidlig indsats; før vold, voldtægter og seksuelle overgreb begås. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er at: vold og voldtægter skal begrænses børne- og ungdomsliv skal være uden vold, voldtægter og seksuelle overgreb skabe offentlig debat om voldens omfang, karakter og konsekvenser styrke borgerne ansvarsfølelse og omsorgskompetence sikre behandlings- og rådgivningstilbud for både offer og gerningsmand Indikatorer Selvrapporteret vold Befolkningsundersøgelsen fra (Bjerregaard, 2008) viste, at 59 % af den voksne befolkning på et tidspunkt i deres liv har været udsat for en eller flere former for vold eller trusler. Fordelt på kvinder og mænd var antallet h.h.v. 62 % og 56 %. Inden for det seneste år havde 14 % været udsat for vold eller trusler, fordelt på 16 % kvinder og 13 % mænd. Selvrapporteret seksuelle overgreb Ifølge Curtis (2006) rapporterede 4,9 % drenge og 23,2 % piger, at de havde været udsat for et seksuelt overgreb. Derudover angav 20,6 % drenge og 64,3 piger, at de havde haft seksuelle oplevelser med en partner ældre end 15 år, mens de selv var under 15 år (Curtis et al., 2006). 8

10 Ifølge Bjerregaard (2008) rapportere 31 % at de havde været udsat for overgreb som barn (21 %), ung (14 %) og/eller voksen (9 %). Fordelingen mellem kvinder og mænd, der havde været udsat for seksuelle overgreb, var h.h.v. 43 % og 16 %. Politianmeldelser af vold og seksuelle overgreb Ifølge Grønlands Politi var antallet af anmeldte tilfælde af blodskam, voldtægt, forbrydelser mod sædeligheden (børn under 15 år), blufærdighedskrænkelse og vold i Grønland i 2006 og 2007 følgende: Anmeldte forhold Blodskam 10 7 Voldtægt inkl. forsøg Forbrydelser mod sædeligheden børn u. 15 år Blufærdighedskrænkelse Vold Tabel 6. Antal anmeldte forhold i forbindelse med blodskam, voldtægt, forbrydelser mod sædeligheden, blufærdighedskrænkelse og vold (Grønlands Politi, 2007/2008). Kontakt til krisecentre I Grønland findes der krisecentre i Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Qaqortoq, Paamiut, Narsaq og Nuuk. Nedenstående tabel viser antal henvendelser fordelt på kvinder og børn (børn som medfølger en voksen) (pers. comm. Regine Enoksen, 2008 & Grethe Siegstad, 2008): Krisecenter By Antal kvinder Antal børn Antal kvinder Antal børn Naneruaq Ilulissat Qarajaq Aasiaat Oqqiffik Sisimiut Sikkersoq Qaqortoq Qimarnguik Paamiut Ornataq Narsaq Nuuk Tabel 7. Antal henvendelser til krisecentre i Grønland i Aktiviteter Den landsdækkende kampagne STOP sexmisbrug af børn blev igangsat i september 2006; herunder: Temadage for fagfolk med Karin Dyhr, forfatter til dokumentarromanen "Glaspigen" omhandlende incest. 1 Omfatter også forurettede under 15 år. 2 Krisecenteret i Nuuk er offentlig styret, hvorimod de øvrige er privat styret. 9

11 Forskellige TV-spots og radiospots målrettet børn, unge og voksne med fokus på bl.a. børns rettigheder, kollektivt ansvar, ret og pligt til underretning samt viden om grooming, som er den proces, hvor den ældre og mere erfarne krænker anvender manipulation, løgne, smigrer og ros samt påfører ofret ansvar og skyldfølelse, for derigennem at kunne få ofret til (tilsyneladende frivilligt) at medvirke til seksuelle aktiviteter, der kan tilfredsstille krænkeren (Red Barnet). Blev vist fra september 2006 til marts Materialer til skolerne med udgangspunkt i børns rettigheder med henblik på dialog samt forberedelse af en landsdækkende event, hvor børn og unge gik på gaderne. Eventen var om børns ret til egen krop og var i februar 2007 mod seksuelle overgreb. Som led i modulopbygget uddannelse for forebyggelseskonsulenterne blev givet kursus i forebyggelse af seksuelle overgreb ved konsulent Gitte Jakobsen, UFC, Det Danske Socialministerium. Støtte til samt distribution af den grønlandske film "Det skjulte ansigt", som er en dokumentarfilm om seksuelle overgreb. Nyredigering og tryk af Jeg har en hemmelighed, som er en pixibog for mindre børn om forebyggelse af seksuelle overgreb. Undervisning i forebyggelse af seksuelle overgreb til relevante faggrupper, herunder sundhedsstuderende og forebyggelseskonsulenter. Dokumentarstykket Det bliver sagt med Holbæk Teater blev opsat i Stykket blev vist to gange i Katuaq; én gang for fagpersoner og én gang for Nuuks borgere. Efter teaterstykket var der åbent for diskussion mellem salens deltagere og stykkets forfatter Kristian Ditlev Jensen samt psykolog Kuno Sørensen. I 2007 blev der nedsat to arbejdsgrupper for henholdsvis Vold og Voldtægter og seksuelle overgreb. Arbejdsgrupperne skal udarbejde en samlet handlingsplan for områderne. Grupperne havde første møde i december National Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse af vold og seksuelle overgreb forventes færdig ultimo

12 Indsatsområde 3 Selvmord Strategier Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor indsatsområdet selvmord bygger på fire strategier, der sigter på: 1. at højne livskvaliteten og muligheden for at påvirke eget liv herunder at mestre livets konflikter; 2. at modarbejde holdningen til at selvmord kan være en løsning på livets problemer; 3. at øge borgere og lokalsamfunds handlekompetence i forhold til selvmordsforebyggelse og synliggøre nytten af hjælp; 4. at koordinere lokale og landsdækkende initiativer, og synliggøre og formidle bedste praksis. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er at: ved forenede kræfter at gøre livet værd at leve også når det gør ondt styrke den enkeltes evne og muligheder for at udnytte egne og andres ressourcer, mestre eget liv og deltage aktivt i samfundet støtte en proces, hvor den enkelte er aktiv deltager i eget og fælles liv nedbringe antallet af selvmord og selvmordsforsøg Indikatorer Forekomst af selvmord Ifølge Grønlands Politi og Embedslægeinstitutionen var antallet af selvmord i Grønland i 2006 og 2007 således: Kvinder Mænd I alt År Tabel 8. Opgørelse over antallet af selvmord i Grønland fordelt på alder og køn (Grønlands Politi & Embedslægeinstitutionen, 2008). Det markante fald i antal selvmord fra 2006 til 2007 kan formentlig tilskrives et tilfældigt udsving. I 2005 blev der igangsat et 3-årigt projekt til forebyggelse af selvmord. Projektet er pr. 1. januar 2008 lagt under Inuuneritta. Antallet af selvmord i 2005 var 48, mens middelværdierne for perioderne , og henholdsvis 53, 54 og

13 Forekomst af selvmordsforsøg En undersøgelse i blandt årige viste, at 11 % drenge og 33 % piger havde forsøgt at begå selvmord (Pedersen et al., 2007b). Ifølge Bjerregaard (2008) rapporterede 9,1 % mænd og 13,5 % kvinder, at de havde forsøgt at begå selvmord tidligere i livet, og 1,7 % mænd og 3,3 % kvinder havde forsøgt at begå selvmord inden for det seneste år, mens 89,2 % og 83, 3 % aldrig har forsøgt at begå selvmord. Aktiviteter I foråret 2005 blev der nedsat en 3-årig projektgruppe bestående af tre koordinatorer, som skulle arbejde med at implementere projektets strategier. I foråret 2007 blev gruppen reduceret til to koordinatorer. Ved årsskiftet 2007/2008 overgår projektet fra at være et selvstændigt projekt til at blive integreret i Inuuneritta s indsatsområde Selvmord. Samtidigt går projektet pr. 1. januar 2008 fra at have tre medarbejdere til én projektkoordinator og én konsulent. Evaluering af det 3-årige projekt samt udveksling af erfaringer blev der i 2007 igangsat et samarbejde med relevante samarbejdspartnere i Alaska og Nunavut i Evalueringen herfra er modtaget i foråret I 2007 åbnede den landsdækkende anonyme telefonrådgivning Attavik 146 med to ugentlige telefontider. I denne forbindelse blev der afholdt kurser og udarbejdet støttemateriale for telefonrådgivere. I 2007 blev materialet Ved du hvor du kan henvende dig? og Selvmord KAN forebygges udarbejdet og udsendt til skoler og uddannelsesinstitutioner. I 2007 blev der givet støtte til udgivelse af Notat om unge med god trivsel og Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland i samarbejde med MIPI Videnscenter for Børn og Unge. Desuden tilbydes der løbende følgende: Undervisning af relevante faggrupper, herunder forebyggelseskonsulenter, politi og sundhedsstuderende. Særlig indsats i kommuner med mange selvmord. Samarbejde med det centrale kriseberedskab. Støtte til etablering af studenterrådgivninger. Tilbud om supervision af nøglepersoner. 12

14 Indsatsområde 4 Kost & fysisk aktivitet Strategier Strategien for den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor kost og fysisk aktivitet er: 1. at sundhed i forhold til kost og aktiv levevis skal synliggøres. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er at: fremme viden om kost og fysisk aktivitet fremme handlekompetence i forhold til sundhed, kost og fysisk aktivitet styrke tilgængeligheden af et varieret udbud af sunde grønlandske og importerede fødevarer skabe rammer for fysisk aktivitet øge ældres viden om en ernæringsrigtig kost og et fysisk aktivt liv forstærke ældres handlekompetence i forhold til en sund og aktiv livsstil Indikatorer Andel med Body Mass Index 30 Andel med normalvægt, overvægt og fedme blandt drenge og piger år var i 2006 fordelt således (Niclasen, 2007): Drenge Piger 3,10% 16,00% Normalvægt Overvægt Fed Normalvægt Overvægt Fed 80,90% Figur 1. Andel af unge (15-18 år) med normalvægt, overvægt og fedme fordelt på drenge og piger i Befolkningsundersøgelsen i (Bjerregaard, 2008) viste, at 23,9 % havde en BMI på 30,0; det vil sige svær overvægt. Fordelt på kvinder og mænd havde h.h.v. 26,7 % og 20,2 % en BMI på 30,0. 13

15 Andel, der ikke lever op til anbefalinger for fysisk aktivitet Andelen af den grønlandske befolkning, der opfylder Ernæringsrådet s anbefalinger om 1 times daglig bevægelse, var 78 % i (Bjerregaard et al., 2008). I undersøgelsen rapporterede flere af deltagerne urealistiske høje aktivitetsniveauer, det antages derfor, at den reelle andel af personer, der er fysisk aktive mindst 1 time om dagen, er lavere end rapporteret. Forbrug af frugt og grønt Ifølge Fødevarepolitisk redegørelse 2004 var indtaget af frugt og grønt cirka 100g pr. person pr. dag. WHO s anbefalede standarder er minimum 400g og de danske anbefalinger på 600g. I spiste 81,9 % frugt mindst en gang om ugen, mens 86,7 % spiste grøntsager mindst en gang om ugen (Bjerregaard et al., 2008). Forbrug af sukker Baseret på importstatistikken for 2002 for hvidt sukker i fast form var indtaget af sukker minimum 100g pr. indbygger pr. dag (Fødevarepolitisk redegørelse 2004). I var den gennemsnitlige energifordelingen i kosten således: Kulhydrat 47 % (anbefalet %), protein 20 % (anbefalet %) og fedt 33 % (anbefalet højst 30 %) (Bjerregaard et al., 2008). Skoler som deltager i skolemadsordningen PAARISA indgår i tæt samarbejde med Ernæringsrådet i det tværdirektorale samarbejde i 2006/2007 om skolemadsordningen. Skolemadsordningen gives meget høj prioritet ligesom andre initiativer omkring sund mad til børn og unge. Her sikres det, at kommende skolemadsordninger blandt andet skal tage udgangspunkt i de 10 kostråd. Følgende kommuner søgte og fik bevilget tilskud til deres skolemadsordninger i 2007: Nuuk, Sisimiut, Ammassalik, Narsaq og Qaanaaq. Aktiviteter I 2006 blev temaet Kost og bevægelse beskrevet i det husstandsomdelte sundhedsmagasin SILA. Hæftet Mad til små børn samt ammende og gravide blev redigeret i 2006 med nye kostdata samt et kapitel om bevægelse. I samarbejde med Ernæringsrådet blev kampagnen om de 10 kostråd igangsat i 2006; herunder: Udgivelse af DVD med spots om de ti kostråd vist på KNR samt streamers med kostråd distribueret via de handlende; Tegneserien Rekkus mareridt om sund livsstil formidlede kostrådene til de årige skoleelever. Et idé-katalog til lærerne fulgte med henblik på at inddrage tegneserien i undervisningen; 14

16 Udgivelse af Det sunde spil for børn og deres voksne, hvor børn leger sig til viden om sund kost og bevægelse i dialog med voksne. Distribueret til børnehaver, fritidshjem og skoler samt solgt via de handlende. Ernæringsrådet har i samarbejde med D.I.H. i 2006 redigeret/tilrettet og oversat pjecen Sund mad når du har diabetes fra den danske diabetesforening. I samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser og AMAP Human Health gruppen afholdt Ernæringsrådet i 2006 et seminar omkring grønlandsk kost og miljøforurening. Seminaret fik udarbejdet et dokument omkring betydningen af miljøforureningen. Herefter har Ernæringsrådet redigeret kontaminantpjecen med råd om hvilke forholdsregler, som er nødvendige at tage, når man spiser grønlandsk mad. Inuuneritta støttede fodboldskole i Qaanaaq kommune i sommeren D. 31. januar 2007 underskrev Inuuneritta en partnerskabsaftale med Grønlands Boldspil-Union omkring afholdelse af fodboldskoler i alle Grønlands bygder herunder uddannelse af fodboldtrænere. Fodboldskolerne vil blive afviklet over en 3-årig periode. PAARISA deltog i opstartsfasen af KNR s program Inuuneq Peqqissoq; herunder brainstorm omkring de emner, der skulle tages op i de fire programmer, der blev sendt i løbet af Som opfølgning på den fødevarepolitiske redegørelse 2004 har rådet i 2007 givet input til fødevarepolitisk strategi og handlingsplan, hvor dele af strategien danner arbejdsgrundlag for flere opgaver i Ernæringsrådet. De første to udsendelser af TV produktionen Kost og motion blev udsendt i KNR i De efterfølgende 8 udsendelser vil blive sendt i I 2007 har der været fokus på uddannelse, hvor Ernæringsrådet/PAARISA har deltaget i planlægning og gennemførelse af flere kurser. Rådgivningen om kost og motion skal ud til den enkelte borger i hver by, hvorfor uddannelse af nøglepersoner i de enkelte byer er væsentlig. I 2007 er gennemført: Modul i den særligt tilrettelagte uddannelse for forebyggelseskonsulenterne. Generel viden om kost og fysisk aktivitets betydning for sundheden med fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. I 2007 er forberedt: Kursus for Sundhedspersonale: Sund levevis med fokus på kost og fysisk aktivitet samt hvordan man vejleder heri. Effektueres i maj Kostpolitikker på arbejdspladser, institutioner m.v.: Kursus på Inuili under planlægning til Projekt sunde kantiner: Lokale kurser for kantinemedarbejdere. Pilotprojekt effektueres på Højskolen i Sisimiut i maj Arktisk samarbejde omkring ernæringsspørgsmål og forberedelse af rådets workshop på ICASS VI konferencen i Nuuk i I 2007 blev den landsdækkende skolekonkurrence Sundhed på den fede måde igangsat, hvor alle skoletrin opfordres til at bidrage med idéer til sund skolemad. Konkurrencen afsluttes i april

17 I en række undersøgelser er der blevet konstateret en social slagside i forhold til en række ernæringsproblemer bl.a. sult, fejlernæring og fedme. Ikke mindst i bygder og yderdistrikter ses en højere forekomst af disse problemer. Ernæringsrådet peger på nødvendigheden af at sikre lige vilkår indenfor økonomisk og praktisk mulighed for at få ernæringsrigtige fødevarer i hele landet og et af instrumenterne er servicekontrakten mellem Grønlands Hjemmestyre og forsyningsleverandøren Pilersuisoq i bygder og yderdistrikter, hvor Ernæringsrådet har påpeget forslag til nogle ændringer til rette myndigheder. Disse ændringer er i overensstemmelse med målsætningerne i Inuuneritta. PAARISA har i samarbejde med Ernæringsrådet via HS-Analyse iværksat en evaluering af kostrådskampagnen, herunder hvorvidt det er muligt at efterleve de 10 kostråd i hele landet. Undersøgelsen blev igangsat i 2007, og den endelige rapport forventes medio Sekretariatsfunktion for Ernæringsrådet ligger i PAARISA. 16

18 Indsatsområde 5 Sexliv Strategier Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor indsatsområdet sexlivet bygger på tre strategier, der sigter på: 1. at enhver seksuel handling skal være baseret på lyst, gensidighed og fravær af seksuelt overført sygdom; 2. at enhver graviditet skal være ønsket; 3. at fremme befolkningens handlekompetence i forhold til sunde sexvaner. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er at: de unge kan træffe kompetente valg omkring deres seksualitet alle seksuelle handlinger skal være frivillige og lovlige styrke mænd og kvinders forudsætninger for at planlægge graviditet enhver graviditet skal være ønsket alle abortsøgende tilbydes rådgivning og vejledning de seksuelle overførebare sygdomme skal reduceres de HIV/AIDS smittede skal sikres kompetencer til at føre et sikkert sexliv Indikatorer Teenage fødselsrate Antallet af fødsler blandt teenagere var således i 2006 og 2007 (Embedslægeinstititionen, 2007 & 2008): Antal fødsler Alder I alt Tabel 9. Antal af fødsel blandt teenagere i 2006 og

19 Forekomst af seksuelt overførbare sygdomme Ifølge Embedslægeinstitutionen var antallet af kønssygdomme i Grønland i 2006 følgende: Alder < Total Gonoré Chlamydia Tabel 10. Antal af anmeldte tilfælde af kønssygdommene gonoré og chlamydia i Forekomst af provokerede aborter Ifølge Embedslægeinstitutionen var antallet af provokerede abort fordelt i aldersgrupper i Grønland i 2006 og 2007 følgende: Antal Aldersgruppe år år år år år år år år år år 3 2 Total Tabel 11. Antallet af provokerede aborter fordelt i aldersgrupper i 2006 og Aktiviteter Arbejdsgruppen Ønskebørn afsluttede sit arbejde i 2007 med udarbejdelse af en handlingsplan for nedbringelse af uønskede graviditeter. PAARISA opfordrer til markering af den årlige Internationale AIDS-dag. Temaet Mig og min krop blev behandlet i sundhedsmagasinet INUK i I 2007 blev der afholdt et inspirationsseminar for fagpersoner om indholdet af den kommende kondomkampagne IGGU, som skal igangsættes i Der blev i 2007 indkøbt 20 RealCare dukker (baby-simulatorer), som skal fordeles således, at alle kommuner har 1-2 dukker til brug i præventivt arbejde. Målgruppen er de årige. Siden 1997 er der løbende blevet indkøbt og uddelt kondomer til f.eks. uddannelsesinstitutioner. 18

20 Pjecerne Pubertet for piger, Pubertet for drenge og Sex og prævention blev udgivet af PAARISA i Den anonyme telefonrådgivning AIDS-linien, hvor man kan få rådgivning, køres i samarbejde med PAARISA. 19

21 Indsatsområde 6 Rygning Strategier Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor indsatsområdet rygning bygger på fem strategier: 1. at skabe en sund livsstil og et sundt miljø gennem flere røgfrie miljøer; 2. at styrke unge og voksnes viden om rygning og dens skadelige virkninger; 3. at fremme befolkningens holdning i forhold til rygning; 4. at skabe en hensynsfuld rygekultur blandt rygere og deres ikke-ryger-omgivelser; 5. at skabe sikre og røgfrie miljøer for gravide og småbørnsfamilier. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er at: færre bliver rygere flere holder op med at ryge begrænse det samlede forbrug af tobak i samfundet gøre Grønland røgfrit for ikke-rygere styrke behandlingen af rygere i sundhedsvæsenet Indikatorer Procent rygere blandt voksne I 2007 var den samlede andel af rygere 66 % (+18 år). Andelen af rygere var højere blandt personer med en folkeskoleuddannelse (70 %) sammenlignet med gruppen med kort uddannelse (66 %) og mellemlang/lang uddannelse (56 %). (Bjerregaard et al., 2008). Procent rygere blandt unge Antallet af børn, der ryger dagligt, var i 2006 stigende med alder. Blandt de årige var antallet i % dagligrygere, 27 % blandt de årige, mens halvdelen af de årige røg dagligt. Andelen af de unge (15-17 år), der angav at ryge hver dag var 38 % i Nuuk, 56 % i byerne og 59 % i bygderne (Niclasen, 2007). 20

INUUNERITTA. Årsrapport for 2008

INUUNERITTA. Årsrapport for 2008 Namminersorlutik Oqartussat/Grønlands Selvstyre Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik /Departementet for Sundhed PAARISA INUUNERITTA Årsrapport for 2008 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 INDLEDNING...3

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat/Grønlands Selvstyre Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik /Departementet for Sundhed PAARISA INUUNERITTA Årsrapport for 2009

Namminersorlutik Oqartussat/Grønlands Selvstyre Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik /Departementet for Sundhed PAARISA INUUNERITTA Årsrapport for 2009 Namminersorlutik Oqartussat/Grønlands Selvstyre Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik /Departementet for Sundhed PAARISA INUUNERITTA Årsrapport for 2009 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 INDLEDNING...3

Læs mere

1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed.

1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed. Årsplan 2009 1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed. PAARISA s formål og opgaver er fastlagt i henhold til Inuuneritta Folkesundhedsprogrammet og principperne i Verdenssundhedsorganisationen

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 I 2006 blev der foretaget 964 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 269 (28 %) rådgivningssamtaler 1, 47 (5 %) informationsopkald 2 og 648 (67 %)

Læs mere

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen

Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 1 Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 Denne årsopgørelse af Børne-Ungetelefonen for 2005 viser hvem og hvad der er ringet om til Børn - Ungetelefonen. Årsopgørelsen

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort

Læs mere

Skriftlig besvarelse af Landsstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt, 36, stk. 1 spørgsmål.

Skriftlig besvarelse af Landsstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt, 36, stk. 1 spørgsmål. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Ilaqutariinnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Sundhed og Familie Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 20. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Landsstyrets fortsatte arbejde med Folkesundhedsprogrammet

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Årsopgørelse for. Børne Ungetelefonen

Årsopgørelse for. Børne Ungetelefonen Årsopgørelse for Børne Ungetelefonen 2004 1 Årsopgørelse for Børne- Ungetelefonen 2004 Opgørelsen af henvendelserne til Børne- Ungetelefonen i 2004 viser, at børn og unge i alle aldre ringer til Børne-

Læs mere

Attavik 146. Årsopgørelsen 2008 PAARISA

Attavik 146. Årsopgørelsen 2008 PAARISA Attavik 146 Årsopgørelsen 2008 PAARISA 1 Årsopgørelse for ATTAVIK 146 telefonrådgivning 2008 Baggrund. Den landsdækkende telefonrådgivning Attavik 146, åbnede for telefonlinierne d. 8.8. 2007. Det er således

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

VM 2006/23. Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet. VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15

VM 2006/23. Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet. VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15 VM 2006/23 Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15 Indledning...3 1. Resume...4 2. Baggrunden for Folkesundhedsprogrammet...5 Et fælles ansvar...6 En demokratisk proces...7

Læs mere

Folkesundhedsprogram. Landsstyrets strategier og målsætninger for folkesundheden 2007-2012. namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre

Folkesundhedsprogram. Landsstyrets strategier og målsætninger for folkesundheden 2007-2012. namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Folkesundhedsprogram Landsstyrets strategier og målsætninger for folkesundheden 2007-2012 namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Folkesundhedsprogram Landsstyrets strategier og målsætninger

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF FOLKESUNDHEDSPROGRAMMET INUUNERITTA

MIDTVEJSEVALUERING AF FOLKESUNDHEDSPROGRAMMET INUUNERITTA 1 MIDTVEJSEVALUERING AF FOLKESUNDHEDSPROGRAMMET INUUNERITTA MIDTVEJSEVALUERING AF FOLKESUNDHEDSPROGRAMMET INUUNERITTA AUGUST 2011 2 MIDTVEJSEVALUERING AF FOLKESUNDHEDSPROGRAMMET INUUNERITTA Forord Denne

Læs mere

Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013. Departementet for Sundhed

Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013. Departementet for Sundhed Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013 Departementet for Sundhed Forord Rygning er en af de allerstørste trusler mod vores sundhed. Rygning øger risikoen for alvorlig sygdom, nedsat livskvalitet

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Den sociale indsats er afgørende i det videre arbejde Den sociale indsats i Grønland bygger på 2 grundlæggende indsatser: En social indsats, der sikrer rimelige grundvilkår

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere

Saaffiks Nyhedsbrev. Februar 2014. Saaffiks arbejde Hvad laver Saaffik? Oprettelse af Samarbejdsgruppen. Politiets arbejde i Saaffik

Saaffiks Nyhedsbrev. Februar 2014. Saaffiks arbejde Hvad laver Saaffik? Oprettelse af Samarbejdsgruppen. Politiets arbejde i Saaffik Februar 2014 Saaffiks Nyhedsbrev Billede: Samtalerum i Saaffik Saaffiks arbejde Hvad laver Saaffik? Oprettelse af Samarbejdsgruppen Politiets arbejde i Saaffik Det fortsatte arbejde i 2014 Ilaqutariinnermut

Læs mere

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Referater fra seminar om grønlandsk kost og miljøforurening den den 16. maj 2006 på Peqqissaanermik Ilinniarfik

Referater fra seminar om grønlandsk kost og miljøforurening den den 16. maj 2006 på Peqqissaanermik Ilinniarfik Referater fra seminar om grønlandsk kost og miljøforurening den den 16. maj 2006 på Peqqissaanermik Ilinniarfik Baggrund og formål Baggrunden for afholdelsen af seminaret om grønlandsk kost og miljøforurening

Læs mere

7. Særlige grupper. Gravide

7. Særlige grupper. Gravide 7. Særlige grupper Der er mange grupper i befolkningen, der kan betegnes som særligt sårbare, enten på grund af alder (børn, unge, ældre), særlige biologiske omstændigheder (gravide), sygdom (psykisk syge,

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Børns levestandard i Grønland

Børns levestandard i Grønland Børns levestandard i Grønland af Avijâja Absalonsen AC-medarbejder MIPI Videnscenter om Børn & Unge Stockholm november 2009 Hvad skal jeg tale om i dag? MIPI Grønland facts Faktorer der spiller en rolle

Læs mere

Grønlands Hjemmestyres arbejde for børn og unge

Grønlands Hjemmestyres arbejde for børn og unge Grønlands Hjemmestyres arbejde for børn og unge 2008 Grønlands Hjemmestyre har gennem årene arbejdet for børn og unge, igennem forebyggelse, behandling og oplysningskampagne for trygge og sunde børn i

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

1 Indledning. National handleplan for fysisk aktivitet 2015-2019

1 Indledning. National handleplan for fysisk aktivitet 2015-2019 1 Indledning 0 National handleplan for fysisk aktivitet 2015-2019 1 Indledning 1 Indhold 1 Indledning... 2 2 Formål... 3 3 Fakta... 4 3.1 Definition af fysisk aktivitet... 4 3.2 Anbefalinger for fysisk

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Formalisera eldsjälarna!

Formalisera eldsjälarna! Formalisera eldsjälarna! Huvudresultatet från en utvärdering af nio grönlänska familjecentraler Christina W. Schnohr, M.Sc. folkhälsovetenskab, PhD Grønland 56.749 (pr. 1. januar 2012) Det 13. største

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2014

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2014 Årsberetning 2014 Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2014 December 2014 1. Indledning Alkohol- og Narkotikarådet (ANR) i Grønland er nedsat i henhold til Landtingslov nr. 11 af 11. november

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2007

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Box 1160 3900 Nuuk E-mail:Peqqip@gh.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2007

Læs mere

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT 01-08-2011 Sagsnr. 2011-50874 Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 Dokumentnr. 2011-405954 Sundhedspolitik

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Henvendelser i år 2006 til Siunnersuisarfik/Pædagogisk- Psykologisk Rådgivning (PPRs) psykolog

Henvendelser i år 2006 til Siunnersuisarfik/Pædagogisk- Psykologisk Rådgivning (PPRs) psykolog Siunnersuisarfik/Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning Box 520 3920 Qaqortoq Tlf.nr.: 64 21 51. Fax nr.: 64 24 99. Henvendelser i år 2006 til Siunnersuisarfik/Pædagogisk- Psykologisk Rådgivning (PPRs) psykolog

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME.

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME. Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME. Børnesygdomme Embedslægeinstitutionen har i 21 ikke modtaget anmeldelser vedrørende anmeldelsespligtige børnesygdomme. Meningitis/sepsis Der blev anmeldt 2 tilfælde af purulent

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Christina Viskum Lytken Larsen Forsker, Ph.d. Center for Sundhedsforskning i Grønland E-mail: cll@si-folkesundhed.dk SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Vigtige pointer fra professoren En global udfordring I London

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2006

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2006 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Postboks 1160 3900 Nuuk Oq/tel +299 34 50 00 Fax +299 32 55 05 peqqip@gh.gl www.nanoq.gl/peqqik

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME

Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Embedslægeinstitutionen har i 23 ikke modtaget anmeldelser vedrørende anmeldelsespligtige børnesygdomme. Meningitis/sepsis forårsaget af meningococcer Der blev

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Aftale om puljen til den borgerrettede forebyggelse på FL 2015

Aftale om puljen til den borgerrettede forebyggelse på FL 2015 Regeringen 22. april 2015 Socialistisk Folkeparti Enhedslisten Aftale om puljen til den borgerrettede forebyggelse på FL 2015 I aftalen for finansloven 2015 blev regeringen, SF og EL enige om at prioritere

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb - Idékatalog

Vold og seksuelle overgreb - Idékatalog grønlands selvstyre Departement for Sundhed Sundheds- og Forebyggelsesstyrelsen PAARISA Vold og seksuelle overgreb - Idékatalog FORORD Vold og seksuelle overgreb Idékatalog er en del af implementeringen

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere