Jean-Pierre van Tittelboom som var plan- og miljøchef indtil den 1. januar 2007, hvor kommunesammenlægningen trådte i kraft kan godt lide tanken.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jean-Pierre van Tittelboom som var plan- og miljøchef indtil den 1. januar 2007, hvor kommunesammenlægningen trådte i kraft kan godt lide tanken."

Transkript

1 Sammenstød og harmoni Ved kommunalreformen blev Næstved Kommune lagt sammen med fire omegnskommuner. Det har ført til harmoni, det har ført til sammenstød, og det har ført til en planchefs afgang. Og det lyder mere dramatisk, end det er. Af LARS MADSEN / Storyhouse Før kommunalreformen var Næstved en kommune med indbyggere, og kommunen var stort set identisk med byen. Efter kommunesammenlægningen er indbyggertallet blevet katapulteret til omtrent , og Næstved Kommune er ikke længere en bykommune. I stedet er den en mere hel kommune. Omegnskommunerne Fladså, Fuglebjerg, Holmegaard og Suså er nemlig blevet opslugt, og kommunen indbefatter nu store landområder og adskillige landsbyer. Jean-Pierre van Tittelboom som var plan- og miljøchef indtil den 1. januar 2007, hvor kommunesammenlægningen trådte i kraft kan godt lide tanken. Vi har været rimelig heldige, siger han. Der er blevet en bedre fordeling mellem by- og landområder i kommunen. Strukturmæssigt har det givet en meget fin balance. Omegnskommunerne var et naturligt opland for den gamle købstad Næstved. Vi er for eksempel meget heldigere end Slagelse, der nu har tre købstæder i kommunen. KULTURFORSKELLE Ved kommunesammenlægningen blev det besluttet, at hele den kommunale administration fraset nogle servicekontorer skulle koncentreres i Næstved. For plan- og miljøafdelingens vedkommende har det betydet en fremgang fra cirka 30 til cirka 70 medarbejdere. Antallet af underafdelinger i afdelingen er desuden øget til fire, således at den nu tæller Fysisk Plan (hvor Jean-Pierre van Tittelboom nu slår sine folder som planmedarbejder), Byggesag, Miljø og Affald samt Natur og Vand. Man kan sige, at tre meget forskellige kulturer er nu blevet samlet. De små kommuner havde en bestemt kultur, Næstved Kommune havde en bestemt kultur, og amterne som vi også har overtaget opgaver fra havde deres. Det handler om forskellige faglige holdninger og forskellige måder at administrere på, siger Jean-Pierre van Tittelboom og giver et eksempel: I Næstved har vi haft flere faglige medarbejdere end i de små kommuner, så vores lokalplaner er selvfølgelig af en anden kvalitet. De små har ikke haft ressourcer til det samme. Én medarbejder har måske skulle lave både lokalplaner og kommunalplan og samtidig behandle byggesager. Derfor oplever vi, at mange lokalplaner ikke er lige så gennemtænkt som vores. I nogle af de små kommuner har man desuden nok administreret mere lempeligt end os. For eksempel når det handlede om rejsningen på et tag eller opførelse af rækkehuse i et område, der var udlagt til parcelhuse. Det slås vi lidt med nu, hvor vi gerne vil have ensartethed i administrationen.

2 Problemet er, at alle borgere jo skal behandles ens, hvilket er lidt svært, når de tidligere er blevet behandlet forskelligt alt afhængigt af, hvor de boede. Det er ikke så smart, hvis der allerede er givet fire-fem dispensationer et sted. Vi må jo ikke gøre forskel på folk. NEDTRAPNING En anden konsekvens af kommunesammenlægningen og den større forvaltning har været, at arbejdsgangen på nogle punkter har ændret sig. Den direkte kontakt med politikerne varetages nu primært af direktøren og afdelingslederen i modsætning til tidligere, hvor de fleste medarbejdere med jævne mellemrum deltog i udvalgsmøder. Jeg tror, det er en tendens, vi har overtaget fra amterne, siger Jean-Pierre van Tittelboom. Der er både fordele og ulemper ved det. Ulempen er nok, at vi savner dialog om principperne i vores måde at administrere på. Fordelene er, at vi ikke får så mange borgerhenvendelser viderebragt ukritisk gennem politikerne, samt at vi har fået lavet et stærkere administrationsgrundlag, vi kan agere ud fra. Jean-Pierre van Tittelboom kunne godt have siddet med i udvalgsmøderne. Han var trods alt planog miljøchef frem til 1. januar 2007, en titel han har haft i 11 år. Før da var han planchef, og hans ansættelse i Næstved Kommune strækker sig helt tilbage til Men Jean-Pierre van Tittelboom fyldte 63 i år. Og mens han havde overvejet at fortsætte på posten, hvis plan- og miljøafdelingen blev splittet i to, var han ikke sen til at træde et par trin ned ad stigen, da det ikke skete. Den belgiskfødte arkitekt havde godt luret, at sammenlægningen ville betyde ekstra arbejde flere år frem. Jeg kunne også være blevet kontorchef eller chefkonsulent i afdelingen, men det har jeg igen valgt fra. Jeg vil gerne have mere personlig frihed til at passe mit privatliv. Nu er jeg nede på 37 timer om ugen, og det er en stor forskel i forhold til før. Det har været en stor beslutning at trappe ned, men jeg har efterfølgende været utroligt glad for den. Jeg gider ikke knokle som død og helvede i firefem år og så falde om, når jeg skal til at nyde min pension, siger Jean-Pierre van Tittelboom, som ved siden af arbejdet og en lang række fritidsinteresser også lige skal passe Repræsentantskabet i Arkitektforeningen, som han har været medlem af i 25 år, lederposten i AA Østifterne og selvfølgelig Arkitekternes Pensionskasse, som han har været formand for i 18 år. KÆMPE PROCES Som almindelig planmedarbejder glæder Jean-Pierre van Tittelboom sig også over i dag at kunne koncentrere sig om det faglige, mens andre må tage sig af lønforhandlinger og administration. Han har savnet at kunne fordybe sig lidt mere. På bordet foran ham ligger lige nu lokalplaner, koordineringen af en studierejse for byrådet og lokalplaner, som skal fortolkes. Det sidste kan der godt gå en del tid med. Det er en kæmpeproces det her, og mange har undervurderet den, siger han.

3 Det er vanskeligt, men også meget spændende at være med. De fleste her er positive. Vi skal til at lave en ny kommuneplan, hvor fem kommuners planer, som er meget forskellige i indhold og kvalitet, skal skrives sammen til en mere sammenhængende plan. Det bliver et kæmpe arbejde, men igen utroligt spændende. Man ser bredt, og jeg arbejder sammen med flere faggrupper end førhen. Det giver forskellige indfaldsvinkler. Specielt er det spændende, at vi nu også skal arbejde med det åbne land uden for bysamfundene. Og bliver det en dag for tungt, begynder alderen en dag at trykke, eller er det bare ikke spændende at slå streger længere, har Jean-Pierre van Tittelboom med sit farvel til lederstillingen åbnet en behagelig kattelem for sig selv. Jeg bliver ved, så længe det er spændende. Men nu, hvor jeg ikke er chef længere, kan jeg holde op med kort varsel. Det er en frihed, der giver ro i sindet.

4 ODENSE I FULDT FIRSPRING Odense blev ikke ret berørt af det nye Danmarkskort, for kommunen bestod, som den var. Alligevel har byplanchef Jørgen Boe formentlig lige så travlt som kollegerne i landets øvrige kommuner, for han står midt i en stor intern omvæltning, og havnefronten skal omdannes, og de næste 10 år skal byen bruge en milliard på kulturbyggeri. Der er med andre ord meget, der skal klares, før Jørgen Boe går på pension i år. Af Lars Madsen / Storyhouse Byplanchef Jørgen Boe fylder 63 i år. Derfor har han besluttet at gå på pension. Han anser det for et privilegium at kunne træffe sådan et valg og glæder sig til at nyde friheden. Han har trods alt arbejdet i Odense Kommune i 23 år. Det er Jørgen Boes egen beslutning, det her. Og han står ved den. Men det er med blandede følelser: Det er virkelig spændende at være byplanchef i Odense lige nu. Der sker utroligt meget, og der ligger meget i støbeskeen. Så det er et lidt ærgerligt tidspunkt at gå på pension på. På den anden side har jeg været med til at sætte meget i gang, siger Jørgen Boe. Det seneste år har været vildt. I forbindelse med det seneste kommunalvalg blev det besluttet at omorganisere kommunen og danne en by- og kulturforvaltning. Odense Kommune består efter kommunesammenlægningerne, og vi er ikke blevet sammenlagt med andre kommuner. Men eftersom vi jo selv har lavet en stor organisationsændring, er der for tiden næsten ligeså turbulent i vores afdeling som i de sammenlagte kommuner. Også fordi der skal flyttes rundt i Odense Slot, hvor vi arbejder, og skabes plads til amtsmedarbejderne, siger han. Ud over turbulens har omorganiseringen ifølge Jørgen Boe betydet, at der pludselig er helt nye muligheder for at tænke kulturen ind i planlægningsarbejdet: Nu er jeg afdelingschef for både Kultur, Plan og Byggeri med mere end 125 medarbejdere. Det er et helt nyt område, i og med at kulturen er med, og det er både spændende og udfordrende. Det betyder, at de, der skaber byen, nu skal arbejder sammen med de, der udfylder den. Hvad enten det handler om pladser eller bygninger. Der er blandt andet blevet vedtaget en kæmpe kulturstrategi med masser af projekter i støbeskeen. Der skal opføres et stort musik- og teaterhus i OPP-regi. Vi er ved at være færdige med en stor sportsarena i forbindelse med kongresområdet og i færd med at ombygge idrætshaller. Vi er ved at opføre noget, vi kalder Kulturmaskinen, omkring Brandts Klædefabrik, hvor vi samler en række kulturinstitutioner. Og vi planlægger et vandkulturhus nede på havnen. Alle disse satsninger bruger kommunen og private investorer en lille milliard på de kommende 10 år. Inspirerende EU Arbejdet med at integrere kulturen i byplanlægningen er naturligvis blevet indledt længe før 1. oktober Odense Kommune har eksempelvis praktiseret øvelsen gennem deltagelse i EU-projektet Liveable City, som løb fra 2003 til 2006 og blandt andet handlede om at formulere tiltag, der kunne skabe en mere levende bymidte. Blandt resultaterne tæller så forskellige ting som gavlmalerier, bydesign, blomsterfestival og julemarked. Det har givet os en masse inspiration at deltage i Liveable City. Vi søger i det hele taget gerne inspiration udefra og er faktisk med i meget internationalt arbejde, siger Jørgen Boe. Lige nu er vi blandt andet med i et andet EU-projekt, som hedder Waterfront Communities. Vi er nemlig i gang med en omfattende havneomlægning, og det er helt generelt, at vi har koblet os på de projekter, hvor der har været mulighed for at få inspiration og videreudvikle vores ideer. Vi har et internationalt kontor, som er meget opmærksom på disse muligheder.

5 Havneomlægningen blev planlagt for fire-fem år siden og handler om at gøre den inderste del af Odense Havn til en levende bydel med boliger, pladser og promenader. Men Jørgen Boe påpeger, at det samtidig har været vigtigt for byplanlæggerne at bevare nogle af de eksisterende bygninger og erhverv i området, så det ikke bare bliver en kedelig homogen boligmasse. Vi har faktisk fået ændret nogle af de generelle krav i miljøbeskyttelsesloven, så virksomhederne i en overgangsperiode på otte år må støje 5 dba over det normale, fortæller han. Udvikling inde og ude Da Jørgen Boe blev ansat i 1984, var det som leder af byplanafdelingen. Han er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København og arbejdede før Odense på tegnestuer i København og i Frederikssund Kommune. Lige siden han begyndte i kommunen, har han arbejdet med motorgaden Thomas B. Thriges Gade, som skærer sig brutalt gennem Odense bymidte og faktisk i årevis ifølge en lokalplan har skullet nedgraves. Der har imidlertid aldrig været penge til at føre projektet ud i livet. Nu er gaden imidlertid atter kommet på tegnebrættet. Jørgen Boe og hans kolleger går med planer om at gøre Thomas B. Thriges Gade til en langt mere fodgængervenlig gade med mindre og mere langsomt kørende trafik. Det arbejde er en del af kommunens brug af kvarterplanlægning, som har været en aktiv strategi, siden der blev lavet en kvarterplan for bymidten i Vi er i færd med at omdefinere de store vejanlæg mellem bymidte og havn. Vores projekt vil blive lagt ud til offentlig debat blandt Odenses indbyggere. Blandt andet skal der holdes borgermøder og laves borgergrupper, ligesom vi gjorde i forbindelse med havneomlægningen, siger Jørgen Boe. En anden udvikling, han har kunnet iagttage gennem sine 23 år i kommunen, handler om selve måden, kommunens byplanlæggere arbejder på. Fra at have været opdelt i mindre, topstyrede afdelinger, er projektarbejdet under bredere paraplyer i stigende grad blevet normen, og det er Jørgen Boe særdeles tilfreds med. På næsten alle områder arbejder vi meget projektorienteret. Mange af vores medarbejdere har været på projektlederkursus, mens jeg mere er den, der har det overordnede ansvar. Det er mere en matrixorganisation nu. Vi har utrolig travlt, for der er et stort pres på både kerneopgaver og projektarbejder. Men det er jo spændende at være med til at sætte mange skibe i søen, og jeg bliver gang på gang overrasket over, hvor fantastisk meget mine medarbejdere kan, når de får lov, siger han. Jørgen Boe mener, at arbejdsformen har været en medvirkende årsag til, at han aldrig har haft svært ved at finde nye, kvalificerede medarbejdere hvilket han har hørt kan være et problem i nogle kommuner. Vores måde at arbejde på her i afdelingen er med til at gøre den til en spændende arbejdsplads, siger han.

6 GLOBALISERINGENS VINDE BLÆSER OVER KØBENHAVN Arkitekt MAA Jan Christiansen har været stadsarkitekt i Københavns Kommune i fem år. I den periode har København rejst sig fra 1990 ernes bankerot, har fået international bevågenhed fra udenlandske arkitekter og er blevet en metropol i Europa. Kommunalreformen går derfor let henover byen, der er mere fokuseret på Malmö og Milano end på Middelfart og Målev. AA har talt med Jan Christiansen om, hvor Københavns arkitektur er på vej hen nu. Af Sofus Rex, projektleder København er en metropol om vi vil det eller ej For nogle år siden beskrev sociologerne Manuel Castells og Saskia Sassens, hvordan metropoler og hovedsteder begyndte at konkurrere med hinanden på tværs af landegrænser frem for nationalt. Netop sådan en bevægelse ser Jan Christiansen ske for København lige nu: Hvis jeg for ti år siden havde sagt, at København skulle have både Havnebad og Jean Nouvel, ville folk tro jeg var fuldstændig tosset. Men nu er København blevet en metropol om vi vil det eller ej. Vi er centeret i The Sound Region og er efterhånden blevet vigtigere end Stockholm, Helsinki eller Oslo-regionen. Nogle af forklaringerne er, at vi ligger centralt i Øresundsregionen, og at vi har en stor lufthavn. Københavns status som metropol gør, at det derfor ikke er så interessant for byen, hvad der sker rundt om i de danske kommuner, men langt vigtigere at samarbejde og konkurrere med byer som Berlin og andre byer på den økonomiske streng, der går fra Stockholm til Milano. Også politikerne har fået øjnene på for, at vi skal satse på Hovedstaden som Danmarks centrum, forklarer Jan Christiansen. Også arkitektonisk flytter globaliseringen på København. Efter flere århundreder, hvor danske arkitekter har været alene om at bygge i byen, har vi i dag en række værker på vej af internationale stjerner som Jean Nouvel, Norman Foster, Zaha Hadid og Daniel Libeskind. København skal satse på sin egenart Københavns egenart er for Jan Christiansen de mange irgrønne tårne og de lave bebyggelser. Og så er her velordnet: Når jeg går rundt i København med udenlandske gæster er reaktionen, at alt er designet, alt er rent og smukt, fortæller Jan Christiansen. Han fortæller, at Københavns kommune er ved at formulere en arkitekturpolitik, som tager afsæt i de kvaliteter, byen har. Københavns egenart skal fungere som en rettesnor for arkitekturen fremover. Fra store planer til den lille skala For tiden taler politikere, arkitekter, planlæggere og borgere meget om de helt store planer, om den helt store skala. For Jan Christiansen er det vigtigt, at vi forstår at få de store planer gjort til nærværende arkitektur i øjenhøjde: Det er vigtigt, at vi som arkitekter hele tiden arbejder med at omsætte de store planer til mindre skala og at skabe en spænding mellem stort og småt. Det er heldigvis noget, danske arkitekter lærer at have øjne for allerede på arkitektskolen, men det er ikke desto mindre en livslang læreproces. I forståelsen for skala ligger også nøglen til at undgå at vi realiserer ideer som fx motorringen langs søerne. Jan Christiansen glæder sig over, at København forstår at balancere mellem at tiltrække de store internationale arkitekters værker og samtidig have plads til at lave Havnebad og lytte til borgerne. Højhuse er en naturlig del af en storby I de seneste år er højhuse som symbol på storhed og vigtighed blevet drømmen for enhver by med ambitioner. Århus har fået sit prisme, og Ritt Bjerregaard og Klaus Bondam har formuleret en ambitiøs højhuspolitik for København. Også Jan Christiansen mener, København har brug for at bygge i højden. Vi vil gerne bygge højt i København for at få tæthed, og fordi høje huse er en del af at være en metropol, siger Jan Christiansen. Københavnske højhuse skal understøtte vores profil med de grønne spir og tårne og samtidigt understrege den lave by, fortsætter han og tilføjer, at han synes fx Malmö er gået lidt over gevind med Calatravas Turning Torso, som ikke har meget med Malmös egenart at gøre. 1

7 Jan Christiansen tror ikke, København kommer til at bygge ret mange højhuse. Og de der bliver bygget, bliver placeret, hvor der er brug for dem. Man skal altså nok ikke regne med at se nye højhusområder skyde op på for eksempel Refshaleøen, omvendt er der heller ikke steder i byen, der er ubetinget højhusfredede. København må gerne larme Jan Christiansen mener, at storbyer skal have lov til at larme både med lyd og lys. Jeg er ikke ude efter et niveau som sydpå, hvor det lyder som om, enhver har skruet lydpotten af knallerten og hvor der er fuld spot på hver en bygning. Men i dag, hvor folk bor i byen, fordi de har valgt det og ikke fordi de er nødt til det, tror jeg, at de fleste byboere faktisk kan lide et vist støjniveau og at lysreklamer og trafik får lov at signalere by. Under alle omstændigheder er støjforholdene reguleret i en temmelig restriktiv miljølovgivning, fortæller Jan Christiansen. Byens lys Byens lys arbejder stadsarkitekten intenst med. Jan Christiansen er ved at lægge sidste hånd på en belysningsplan for København: Jeg kunne godt tænke mig, at vi bruger lyset meget mere. Under prøveoptagelserne på DR s nye aftenprogram, som bliver optaget i HT-terminalen, opdagede vi, at Rådhuset ligger i mørke, mens 7eleven og Dansk Industri funkler. Og belært af fx Kulturnatten, hvor byen virkelig er fantastisk belyst arbejder vi på en plan for belysning af fx broer, vigtige bygninger og ikke mindst detaljer. Det kan være mødet mellem tag og mur et sted på Christiansborg, eller lurblæserne på Rådhuset. Og så er der jo det fantastiske ved at arbejde med lys, at hvis det ikke virker, kan man altid hive lamperne ned igen. Det er lidt sværere med et byggeri, fortæller han. Belysningsplanen bliver ikke alene skabt af arkitekter, men planlægges tværfagligt i samarbejde med blandt andet scenografer. Metropolzonen: Det moderne gennembrud vol. 3 Metropolzonen, Københavns centrum, som Københavns Kommune netop nu har i kikkert, er for Jan Christiansen det sted i København, hvor storbyen rigtig træder i karakter. Her kom det første moderne gennembrud med jernbanen i slutningen af det 19. århundrede, det andet moderne gennembrud med 50 ernes SAS hotel, med Imperial og med buen ved Vesterport. Nu er det tid til et tredje moderne gennembrud. Jeg mener, sådan noget som Norman Fosters hotel i Tivoli og at tænke i højde og i byens lys, som PH formulerede det, er helt rigtigt, siger Jan Christiansen. Københavns Kommune kører i øjeblikket en arkitektkonkurrence om, hvad der skal ske i Metropolzonen. Jan Christiansen er ikke så meget til bilfri boulevarder og nedgravede færdselsårer: Det kan være fint enkelte steder at grave trafikken ned, og tung lastbiltrafik hører ikke hjemme i København. Men dels koster det masser af ressourcer at grave trafikken ned, dels må der gerne være biler i centrum. Når udlændinge besøger København spørger de, hvorfor der ikke er biler på gaderne. I forhold til udlandet er trafikproblemerne på H.C. Andersens Boulevard minimale, mener Jan Christiansen. Danmark har brug for udenlandske arkitekter Globaliseringen har givet mere ny og unik arkitektur, mener Jan Christiansen. Han fortæller: Mange pessimister troede, arkitekturen ville blive homogeniseret, alt ville blive ens. Men der er sat en dialektisk proces i gang, hvor det internationale kaster en masse nyt af sig lokalt. Danske arkitekter er afsindigt dygtige og vinder priser og får opgaver verden over. Omvendt får København og Danmark uendeligt meget ud af de mange udenlandske arkitekter, der byder ind på opgaver her i landet for tiden. De kommer med friske øjne og genopdager vores kvaliteter - vores egenart. Egeraats huse på Krøyers Plads tolkede for eksempel Københavns tage meget smukt. Men husene blev for høje for københavnerne på det tidspunkt, vurderer Jan Christiansen Samfundsarkitekten 2

8 Jan Christiansen er barn af 68 -generationen og har været en del af en generation af politiske arkitekter, som kunne deres Marx. Arkitekter har i en årrække i vidt omfang smidt samfundsengagementet af sig og koncentreret sig om æstetik. Men nu er der for Jan Christiansen at se kommet en ny generation af samfundsengagerede arkitekter: Som stadsarkitekt er det dejligt at se interessen for fx billige boliger hos arkitekterne. Den store forskel, der er mellem os dengang og den nye generation er, at hvor vi var romantikere, er de realister. De tager fat i virkeligheden og gør noget ved den i stedet for at drømme. Det er et fantastisk træk, som kommer til at betyde meget for udviklingen af vores byer og vores arkitektur i fremtiden, mener Jan Christiansen. TEMA: I løbet af 2007 interviewer AA stadsarkitekter og planchefer rundt om i Danmarks 98 nye kommuner for at høre, hvad der skal ske med arkitekturen. Rækken af interviews er en del af AAs kommunekampagne, som sætter fokus på kommunalreformens betydning for arkitektur og planlægning. 3

9 SUZANNE EBEN DITLEVSEN NY STADSARKITEKT I RANDERS Suzanne Eben Ditlevsen er ny stadsarkitekt i Randers Kommune. Et job, der i følge hendes egen vurdering kommer til at handle mere om ledelse og organisationsstrukturer end om arkitektur. I begyndelsen, i hvert fald. For der ligger masser af arkitektonisk potentiale i den midtjydske kommune. Af Sofus Rex, projektleder Vejen til Suzanne Eben Ditlevsens kontor i Randers Ny Kommune bugter sig mellem flyttekasser og kontormøbler, der ikke har fundet sammen med deres rette ejere endnu. Her i januar 2007, et par uger efter kommunalreformen er trådt i kraft, er Randers ved at indrette sig på en ny virkelighed, hvor seks kommuner bliver slået sammen til én. Ditlevsen har som stadsarkitekt ansvaret den nye kommunes planafdeling. Et job, der både handler om arkitektoniske visioner og om administration: Når Randers har valgt at få en stadsarkitekt og ikke en planchef, er det for at markere, at Randes skal sættes på landkortet også arkitektonisk. I begyndelsen kommer jeg dog nok mest til at beskæftige mig med det rent administrative, for vi skal jo bygge en ny afdeling op fra bunden, samtidig med at vi skal slanke organisationen. Men efterhånden vil det mere udadvendte arbejde tage over, mener hun. Arvesølvet Arvesølvet i Randers er vandet vi har Danmarks eneste flod, der løber igennem byen og ender i havnen. Det betyder, at vi skal planlægge efter det særlige flow, vandet giver, og ikke efter et vandspejl foran byen, som havnebyer normalt gør, fortæller Suzanne Eben Ditlevsen. Randers har andre kvaliteter end vandet. Middelalderbyen er en af dem, men også byens topografi er interessant. Når man kører ind til Randers med toget kan man se, hvordan byens røde tage næsten ligger i ringe på koterne og understreger, at Randers er placeret i et kuperet landskab. Det er noget helt andet end i Herning, hvor jeg har arbejdet i nogle år. Her er landskabet simpelthen fladt. Det giver så til gengæld nogle unikke udsigter, siger Suzanne Eben Ditlevsen. Også Randers røde funkis arbejderboligerne fra 30 erne bærer på noget historie, som stadsarkitekten mener er en vigtig del af byens identitet. Den røde funkis inspirerer til at gentænke Randers som arbejderby, fortæller hun. Landsbyer bliver til boligbyer Med storkommunen er fokus ikke længere kun på kvaliteterne i selve Randers. Den nye geografi med store landzoner og det nye kommunale ansvar for planlægning også for det åbne land giver nye muligheder. Ikke mindst livet i landsbyerne kan ifølge Suzanne Eben Ditlevsen ses i nyt perspektiv: Tag en by som Langå. Den er en ideel by at bo i, hvis man arbejder i Randers eller Århus og gerne vil bo tæt på naturen til rimelige penge. Den er ikke så oplagt at pendle fra i bil, men de offentlige forbindelser hertil er ekstremt gode og betyder, at man faktisk kan bo på landet i en lille by med reel byidentitet Langå er ikke en forstad - og arbejde i byen uden bil. At satse på Langå som bosætningsområde er en mulighed, der måske kan være svær at se fra den lille bys perspektiv, men som bliver tydelig inden for de nye rammer, storkommunen sætter, mener Suzanne Eben Ditlevsen. 1

10 Randers er et hængsel København har Havnefronten og Carlsberggrunden. Randers har fjorden og Thorgrunden. På mange måder har Randers nogle af de samme udfordringer som Hovedstaden, men i en mindre skala. Alligevel inspireres Suzanne Eben Ditlevsen mere af forholdene i de umiddelbare naboregioner: Når man skal planlægge ny havnefront i Randers skeler man selvfølgelig til, hvorfor Kalvebod Brygge ikke lykkedes med at bidrage til liv i byen. Men Randers er et hængsel, som samler den østlige del af Region Midtjylland med den østjyske byregion fra Randers til trekantområdet. Derfor orienterer vi os også meget imod, hvad der foregår umiddelbart omkring Randers Kommune. Visionen er at balancere mellem landudvikling og byudvikling, fortæller Suzanne Eben Ditlevsen. I løbet af 2007 drager AA landet rundt for at tale med arkitekter og planlæggere i de nye kommuner. Interviewet med Suzanne Eben Ditlevsen er det tredje i rækken, som er en del af AAs fokus på kommunalreformens betydning for arkitektur og planlægning i Danmark. 2

11 Det er svært at sige nej Når man varetager arkitekturen i et område, der er to en halv gange større end Bornholm og samtidig er omgivet af driftige iværksættere og forretningsfolk, kan det være svært ikke at blive grebet af stemningen og sige ja til det ene eksperiment efter det andet. Derfor er Marius Reeses fornemste opgave som planchef i Herning Kommune at bevare overblikket og kvaliteten i arkitekturen. Af Ole Sønnichsen / Storyhouse Det er nemt at blive forpustet, når planchefen i Herning Kommune begynder at referere listen over aktuelle projekter med et tydeligt arkitektonisk fingeraftryk rundt omkring i kommunen. Et sted er der planer om et 23 etagers højhus til brug for idrætsorganisationen DGI, og det har inspireret andre, så der nu tales om en decideret højhuspolitik for byen inde på heden. Et andet sted er man ved at etablere fremtidens boligområde med 500 boliger omkring en kunstig udgravet sø. Et tredje sted er den amerikanske stjernearkitekt Steven Holl i gang med at opføre et nyt byggeri til Herning Kunstmuseum. Og midt i det hele sidder altså planchef Marius Reese, 47, og skal forsøge at holde det forkromede overblik og skabe den perfekte balance mellem traditioner og eksperimenter. Han var frem til årsskiftet byplanchef i den gamle Herning Kommune, men med kommunalreformen fik han titel af planchef og overtog ansvaret for et område, der er to en halv gange større end Bornholm. Derfor har en af hans første gerninger i det nye job også været at igangsætte arbejdet med en samlet arkitekturpolitik for den nye kommune. Den skal sikre kvaliteten i fremtidens byggeri i kommunen både når det gælder offentlige og private byggerier. Jeg ser det som min og hele min afdelings fremmeste opgave at fastholde kvaliteten i byplanlægningen og arkitekturen i en målrettet dialog med borgerne og det omkringliggende samfund. Det er en slags pædagogisk opgave, hvor vi både skal formidle, hvad god arkitektur er, og bevare overblikket og være dem, der holder fast i helheden, når nogen skejer for meget ud, mener Marius Reese. Og det er en svær balance. Indimellem er det svært ikke at slå det eksperimenterende ned, fordi man må kappe en hæl for helhedens skyld, også selv om det er på bekostning af den smukkeste løsning. Andre gange er det svært ikke at lade sig rive med af stemningen og forsøge at realisere et projekt, der er spændende og eksperimenterende. Da er det svært at sige nej, fordi det kunne være sjovt lige at prøve tingene af. Og så er det altså min opgave at forsøge mig ud i kompromisets kunst uden at det går ud over kvaliteten i byplanlægningen og arkitekturen, påpeger Marius Reese.

12 Hans udfordringer bliver ikke mindre af, at han har sin kontorstol placeret i en af de mere driftige egne af landet. Traditionen byder, at jyderne på heden er handlekraftige handelsfolk med masser af initiativ og ide og det mærker planchefen jævnligt i sit arbejde. Således arbejder han ud fra en politisk beslutning om, at Herning både som by og kommune skal være et regionalt fyrtårn. Det gælder på mange forskellige områder, men også i forhold til byplanlægning og arkitektur, der kan spille en afgørende rolle for, at byen som regionalt kraftcenter formår at trække nye indbyggere og virksomheder til. Der er et kæmpe drive i området, og engang imellem er det da lidt svært at få planlægningen til at følge med, konstaterer Marius Reese med et grin. Derfor er det altid en udfordring at få afstemt energien og fremdriften med helhedsindtrykket og det lange perspektiv, så vi både ser ind i fremtiden og husker at respektere fortiden. Men når man som os, lidt banalt sagt, gerne vil være med i forreste række, så skal man også turde noget, der er anderledes, tilføjer planchefen. Og man skal ikke kigge langt omkring for at finde vovestykkerne. Ikke mange danske provinsbyer hvis nogen overhovedet arbejder med en politik for højhusbyggeri. Men det gør de altså nu i Herning. Herning er en ung og moderne by, og derfor kan højhuse sagtens passes ind i takt med, at presset på byområdet bliver større og større. Vi starter med DGI-projektet på 23 etager, og vi ved, at der er flere andre visioner og ideer i gang. Derfor vil vi være forberedt ved at have en overordnet politik, der siger noget om, hvilken retning vi skal bevæge os i forhold til højhusene, forklarer Marius Reese, der i det hele taget er gået i gang med at gennemgå Hernings centrum med en tættekam for at få den rette udformning af midtbyen. Men også i udkanten af byen sker der ting og sager. Således skyder projektet Fuglsang Sø op ad jorden og tegner rammerne for fremtidens boligområde med 500 hjem placeret omkring en kunstig gravet sø. Her har planchefen været i Holland for at hente inspiration. Jeg kan godt lide at rejse ud og hente nye ideer. Og i den senere tid har jeg været meget optaget af, hvad de laver i Holland. De er gode til at ramme de rigtige proportioner og huske det menneskelige aspekt i arkitekturen. Samtidig eksperimenterer de meget mere end i Danmark med fremtidens udformning af privatboligen, så der har vi hentet mange ideer til Fuglsang Sø projektet, røber planchefen. Samtidig holder han af at blive udfordret i projekter som det omkring Herning Kunstmuseum, hvor Steven Holls visioner skal passes ind i bybilledet. En kendt arkitekt som Holl er ganske kompromisløs i sin tilgang til sit projekt. Derfor har vi haft mange diskussioner om, hvordan vi nu får kunstmuseet til at passe ind i vores tanker omkring resten af området. Og da har hans tanker og ideer da været

13 med til at justere vores opfattelse af tingene, så det har været en udfordrende og lærerig proces for os alle, mener Marius Reese. Han har med sin nye jobbeskrivelse ikke længere kun ansvaret for Herning by, men hele kommunen, hvor sølle fem-seks procent er byzone. Derfor skal han nu også forene en række tidligere kommunecentre. Herning skal være hele regionens kraftcenter, men vi skal ikke glemme de tre gamle kommunecentre i Aulum, Vildbjerg og Kibæk. Det er en spændende udfordring, og det bliver skægt at arbejde med sammensmeltningen af by og land, siger Marius Reese. Og lige meget om han står inde i Herning eller ude på landet, så vil han i de kommende år arbejde for, at området drive og energi kommer til at afspejle sig i arkitekturen. Vi er forpligtede til at være vores tid bekendt, og det betyder, at vi skal turde eksperimentere. Det kommer ikke til at gå lige godt hver gang, men sådan er det at være nyskabende. Og eksperimenterne vil under alle omstændigheder være et vigtigt afsæt for at komme videre i den rigtige retning.

14 Læren fra B&O Struer Kommune er efter kommunalreformen en af landets mindste kommuner. Men det lægger ikke låg på ambitionerne hos planchef Bjarke Danvig, der mener, kommunen skal profilere sig på sine særpræg. En strategi der i høj grad også involverer den kommunale planafdeling. Af Lars Madsen / Storyhouse Planchef Bjarke Danvig, 52, har i de 8 år han har været ansat i Struer kommune, oplevet et øget fokus på behovet for udvikling og vækst ikke blot konsolidering af den kommunale service og økonomi. Under tidligere borgmestre, siger Danvig, blev der skabt frirum for nytænkning og vækst. Og under den nuværende er der en klar og udtalt forventning om udvikling. Der er et stort ønske om udvikling blandt politikerne. Nu skal der til at ske noget. Og det er jo en rar ting for en planafdeling, for udvikling er jo med rette noget, der forventes af netop os, bemærker fynskfødte Bjarke Danvig og følger straks op med en ægte vestjysk tilføjelse: Jeg er egentlig ikke utilfreds. Noget af det, Struer Kommune de senere år har satset på, er at styrke bosætningen i kommunen. Det skyldes dog ikke, at Struer er en udkantskommune (Bjarke Danvig synes i øvrigt ikke om ordet), for problemet er ikke just mangel på villige tilflyttere. Når vi taler bosætning i Struer Kommune handler det nærmere om, at vi i en årrække har haft et stort potentiale, som vi ikke har fået gjort nok ved. Det er attraktivt at bo her, fordi du kan bo ved fjord og skov og kun have 10 minutters kørsel til den lidt større provinsby Holstebro, og det trækker også til, at vi har den største Limfjordslystbådehavn. Men vi har faktisk ikke kunnet tilbyde boliggrunde nok til at følge med efterspørgslen og har simpelthen måttet henvise til Holstebro, fortæller planchefen. Derfor har en del af hans arbejde de seneste år drejet sig om at finde ledige grunde, og det har ikke været let. For at få lov til at ekspropriere skal en kommune nemlig dokumentere, at den har solgt en masse grunde, og det har været svært, eftersom Struer Kommune netop har manglet grunde at sælge. Kommunen har derfor været nødt til at opkøbe arealer til byudvikling i mindre bidder, hvilket har reduceret den ønskede vækst. Men nu er problemet ved at være løst, og planlægningen for de eksproprierede områder vil Bjarke Danvig sørge for at få lavet således, at kommunens særpræg kommer stærkt til udtryk. Næsten alle kommuner fremhæver som en af deres vigtigste styrker, at de har en meget smuk natur. Det mener vi også, at vi har, men det er meget vigtigt for os, at den bliver bygget ind i vores boligområder, hvilket stiller krav til vore lokalplaner. For eksempel skal man kunne fornemme landskabet, når man ankommer til sin bolig. I stedet for at køre rundt i lukkede byrum og gader, skal du køre igennem landskabet og have udsigt over det, når du kører til dit hus, forklarer Bjarke Danvig. Et spørgsmål om nicher Konceptet kan måske synes som en detalje. Men det er netop i detaljen, at en kommune som Struer, der har under indbyggere, kan adskille sig fra så mange andre. Parallellen til Struers mest kendte virksomhed B&O er naturligvis oplagt, og Bjarke Danvig griber den gerne. Vi kan ikke sammenligne os direkte med B&O, men de er en virksomhed, som er mikroskopisk på verdensmarkedet og alligevel har formået at dyrke nogle nicher. Jeg tror, vi skal gøre det samme i kommunen. Ikke kopiere et designkoncept, men indtænke arkitektonisk kvalitet i alle områder. Bl.a. naturgivne kvaliteter i bybygningen integrationen af den omgivende natur i ny boligområder Et andet fokusområde for Bjarke Danvig er havnen i Struer, som også skal udvikles, gerne med såvel boliger som virksomheder (flere investorer har allerede udtrykt ønske om at komme til). Planafdelingen arbejder for tiden på en ny lokalplan for området. 1

15 At Bjarke Danvig overhovedet havnede i Struer skyldes ikke mindst, at han her fik mulighed for at arbejde med store helheder. Efter 10 år på tegnestue og en tid i en mindre kommune, var han ivrig efter at komme til at male med den store pensel. En af de større ting, vi har i gang, er den helhedsorienterede byfornyelse. Struer centrum er præget af et gadegennembrud bag gågadenettet, som er et stort parkeringsområde. Vi prøver nu at løfte det, så det ikke blot fungerer som parkeringsplads i dagtimerne, men også kan generere mere liv og være et rart sted at være. Vi omdanner p-områder, satser på grønne områder, måske mere vand og en anden belysning, og så har vi fået et nyt kulturhus. Det kører ret godt, lyder det tilfredst fra Bjarke Danvig. Han nævner også, at Struer Kommune har fået et kommuneatlas og sørget for, at det ikke bare står og samler støv. Vi er nok den eneste kommune i landet, der er gået skridtet videre og har indarbejdet kommuneatlassets bevaringsværdier i en bindende og vejledende lokalplan. Lovende fremtid En anden ting, der er tilstødt planlægningen i Struer Kommune, er den tidligere Thyholm Kommune, som ved kommunalreformen smeltede sammen med Struer. To kulturer skal nu samarbejdes, og Bjarke Danvig har da fornemmet forskelle, blandt andet i kraft af, at en lille kommune som Thyholm ikke har haft de samme ressourcer at sætte ind på planområdet. Individuelle hensyn kan være på sin plads, men den overordnede helhed er vigtig. Vi skal sikre både lovlighed og at vore borgere er lige for loven, mener Danvig. På Thyholm er der steder, hvor landskaberne er meget flotte, også flottere end i den gamle Struer Kommune. Og der arbejder vi nu med, at de boligområder, der er blevet udlagt på Thyholm, skal have flere indbyggede kvaliteter. For eksempel ved at bygge naturen ind i områderne på samme måde, som vi selv har arbejdet med, siger Bjarke Danvig. Et af planarkitektens håb for fremtiden er, at kommunen får formuleret en egentlig arkitekturpolitik, som ikke bare handler om bygninger i traditionel forstand, men om at få arkitektfaglige dyder og kvaliteter ind i mange flere sammenhænge. Derfor glæder Bjarke Danvig sig over den politiske fokus på arkitektur, han de senere år har mærket. Der har blandt andet netop været et forløb, hvor politikerne har formuleret deres visioner for Struer Kommune. Det er en god ting, for alt for ofte bliver kommunalplaner alene til i embedsværket. Det er vigtigt at få politisk ejerskab til udviklingen og dermed også få mere politisk engagement, fastslår planchefen. Jeg har tiltro til, at det fremover i endnu større grad vil ske i Struer. 2

16 Danmarks rigeste arkitekt Stadsarkitekt Henrik G. Berthelsen fra Horsens er bestemt ikke ked af det. Han er stadsarkitekt i en by, der vil noget med arkitekturen, og hvor indbyggerne er oprigtigt engagerede i byens udseende. Nå ja og så har han over 100 mio. kr. om året til at investere i kommunens fysiske udformning. Af Lars Madsen / Storyhouse Det er 10 år siden, Henrik G. Berthelsen blev stadsarkitekt i Horsens, men han kan stadig erindre stillingsannoncen. Det fremgik nemlig tydeligt af den, at Horsens Kommune ville noget nyt. At der ligger en ingeniørhøjskole i byen havde således længe betydet, at teknisk forvaltning var præget af mange ingeniører og få arkitekter, og at byen, som den 57-årige stadsarkitekt siger, blev for strømlinet i forhold til trafikken. Men nu skulle det i stigende grad være arkitekter og ingeniører i fællesskab, der udviklede og udformede byen. Det var vist heller ikke nogen hemmelighed, at byrådet så et godt by-brand i at ansætte en statsarkitekt. Og derfor samt selvfølgelig lidt af andre årsager så som at Horsens er en havneby og en gammel arbejderby med masser af gamle, spændende fabriksbygninger midt inde i bymidten søgte Henrik G. Berthelsen jobbet i den indbyggere store kommune og fik det. Alle kommunens anlægskroner Stadsarkitektens fornemste rolle er at sikre helhedsløsninger, der involverer den brede faglighed i forvaltningen. Det er altså store slag, der skal slås, men Henrik G. Berthelsen har også midlerne til det. Mit arbejdsfelt har alle kommunens anlægskroner, og det er faktisk ikke normalt, at det alene er arkitekterne, planlæggerne og ingeniørerne, der i fællesskab har det ansvar. Faktisk er det nok det eneste sted i Danmark, det er sådan, forklarer stadsarkitekten, som i dag har 40 medarbejdere og desuden er formand for Danske Planchefer. Det var nok også lidt grunden til, at jeg søgte stillingen. Jeg havde aldrig haft ansvaret for så mange penge før. Og det er fedt. Det betyder jo, at det er os selv, der efter at kommunalbudgettet er godkendt igangsætter og fuldfører de mange projekter. Hvis vi for eksempel skal lave et nyt vejstykke, så laver vi en projektorganisation med en planlægger, en vejmand, en vejdriftsmand og en landskabsarkitekt, og så er de klar til at realisere deres resultater med det samme. Selvfølgelig holder vi også borgermøder, så alle bliver hørt og lyttet til. Det giver de bedste resultater og har været en dyd i Horsens i mange år, men efterfølgende er vi altså generelt ret handlekraftige, fordi beslutningerne ikke skal gennem så mange led. Et andet eksempel på selvbestemmelsen er, at det er de kommunale arkitekter og ingeniører, der har bygherrerollen på alle kommunale projekter. Det er en kæmpe udfordring at køre projekterne helt igennem, lige fra skrivning af byggeprogram over afholdelse af arkitektkonkurrence til at bygningerne står færdige. For eksempel er vi lige nu i

17 gang med fire børnehaver til 28 mio., en skole til 98 mio., og et nyt stadion til vores superligahold til 100 mio. Det er temmelig mange penge, vi har gang i, og vores medarbejdere synes, det er fantastisk at være med i kæmpe projekter, hvor de samarbejder med nogle af de store og dygtige arkitekt- og ingeniørfirmaer i Danmark, siger stadsarkitekten. Måske derfor har han kun mistet én medarbejder til den noget bedre lønnede private sektor. Samarbejde om arkitektur I løbet af sine 10 år som stadsarkitekt har Henrik G. Berthelsen oplevet, at en af hans arbejdsopgaver er at øge befolkningens og lokalpolitikernes bevidsthed om god arkitektur og Horsens kulturarv såsom værdien af at bevare og genanvende de gamle fabrikker i bymidten, der lige nu er ved at blive bygget om til ældrecenter, boliger etc. Horsens har dog siden 1980 haft en stram arkitekturpolitik, og faktisk var det før den store kulturopblomstring netop arkitekturen, horsensianerne i undersøgelser erklærede sig mest stolte af. Det er også tydeligt på mængden af læserbreve i Horsens Folkeblad, at borgerne har en mening om lokalplaner og arkitektur. Endvidere har byen høstet hæder for sin arkitektur, dels ved at blive kåret som Årets By i Jyllands- Posten i 2002, hvor årets tema for kåringen var arkitektur og samarbejde, dels i form af Byplanprisen, som tilfaldt Horsens i Men det, at Horsens har haft succes med at brande sig som kulturby, har gjort stoltheden i byen endnu stærkere. Henrik G. Berthelsen nævner det gamle statsfængsel som et eksempel. Da jeg kom til byen, skulle det bare væk. Det syntes alle. Men de seneste fire-seks år har debatten ændret sig til at gå på, at det selvfølgelig skal bevares, og nu er spørgsmålet bare hvordan. Stadsarkitekten har desuden gjort sit til, at lokalpolitikerne har fået en bedre indsigt i arkitekternes arbejde. I forbindelse med et møde med politikerne for nogle år siden sørgede han og medarbejderne fra Teknik- & Miljøafdelingen simpelthen for at fylde mødelokalet med byggematerialer, så politikerne fik et førstehåndsindtryk af, hvad en teglsten egentlig er, og hvad forskellen er på tagrender i plastik og zink. Det er politikerne, der bestemmer, hvis vi ikke kan nå til enighed med ansøgerne, selv om det heldigvis sjældent er tilfældet. Men derfor er det stadig godt at lære dem noget god faglighed, som de kan bruge til at beslutte ud fra, forklarer Henrik G. Berthelsen. Utraditionelle planlægningsværktøjer Stadsarkitektens afdeling er i det hele taget ikke bange for at tage utraditionelle metoder i brug. På det tidspunkt, hvor Henrik G. Berthelsen blev ansat, kom det eksempelvis indimellem til en dårlig stemning mellem byens private arkitekter og ingeniører og så kommunen, når forvaltningen gjorde indvendinger mod lokale byggeplaner. Men så holdt vi et møde med arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter om, hvordan vi kunne samarbejde, og vi fandt blandt andet ud af, at de skulle komme til os, inden de lavede aftaler med deres bygherre. Det samarbejde har med tiden udviklet sig til, at vi har været på studierejser

18 sammen til Malmø, London, Barcelona, Hamburg og Berlin. Nu foregår vores samarbejde i en meget konstruktiv atmosfære, fortæller Henrik G. Berthelsen. Et andet utraditionelt initiativ handler om salget af kommunale byggegrunde. Vi tager simpelthen på bygge- og boligmesser i Vejle, Horsens og Århus og sælger kommunale grunde. Vi har vores egen lille stand og står lige ved siden af dem, der sælger tagrender, forsikringer og så videre. Og der er stor søgning på vores stand, siger stadsarkitekten og opsummere oplevelsen med fire ord, der også kunne dække så meget andet, han har fortalt om: Det er rigtig fedt.

19 Ruhr som inspiration Aalborg og ikke mindst byens havnefront har i årtier været kendt for tung cementindustri. Nu er meget af industrien lukket, og den lokale stadsarkitekt glæder sig over de udfordringer og muligheder, han står over for på havnen. Samtidig skal han til at udvide sin horisont, nu hvor kommunen er blevet lagt sammen med tre mindre kommuner. Af Lars Madsen / Storyhouse Knud Tranholm, stadsarkitekt i Aalborg, har været på flere besøg i Ruhrdistriktet, og som så mange andre har han set et væld af slidte, kæmpemæssige betonanlæg, skorstene og højovne. Men han har også set noget andet i de sværindustrielle komplekser. Knud Tranholm har set paralleller til noget hjemme i Aalborg. Og vigtigst af alt: Knud Tranholm har set muligheder. Jeg har været der nogle gange og er blevet meget bevidst om at bruge industrien som ressource. Det værste ville faktisk være, hvis man rev de gamle komplekser ned. Det startede man med at gøre med udviklingsprojektet Emscher Park i Ruhr. Men så fandt de ud af, at de faktisk var i færd med at fjerne områdets identitet. Industrien var jo deres katedraler, siger Tranholm og leverer så pointen: Man kan sige lidt det samme om Aalborg. Derfor skal Industribyens markante bygningskomplekser på den aalborgensiske havnefront ikke per automatik rives ned og erstattes af funky lejlighedskomplekser. I stedet skal de udnyttes og inkorporeres i et moderne Aalborg, og Knud Tranholm er begejstret over udfordringen. Der er rigtig meget gang i den i Aalborg. Jeg tror, det er den by, der forandrer sig mest i landet. De sidste år er næsten al tung industri lukket ned, og det giver os enorme muligheder for at planlægge og tænke i sammenhænge, fordi der er tale om ret store enheder. Samtidig bevarer vi noget af det for stadig at fortælle historien om denne lidt vilde, rå by. På den ene side skal vi give muligheder for nye, attraktive boliger og kontorer og så videre. På den anden side skal vi passe på med ikke at domesticere havneområdet, som det især er sket i København. Havnearealerne skal komme hele byen til gode. Arkitekturdebatten skal kvalificeres Hvad Knud Tranholm har lært i Ruhr, afspejler sig eksempelvis i et af Aalborgs vartegn kraftværket Nordkraft. Omdannelse til et center for kultur og fritid. Aktiviteter som kunst, musik, film, teater, idræt, små butikker som understøtter aktiviteterne, et projekt som kommunen står for. Det gælder om at læse stedets muligheder. Man skal ikke fornægte det, men gøre det til sin styrke. Sammenkoblingen af den folkelige idræt i form af DGI-landsdelscenter og kulturen synes jeg er meget spændende. Et andet projekt vedrører et område tæt på Nordkraft, hvor en klynge udtjente, himmelstræbende foderstofsiloer afventer deres skæbne.

20 Det er et meget markant område, som vi faktisk kalder Lille Manhattan. Siloerne ligger rundt om byens ældste havnebassin, og vi har sat en proces i gang med fem grupper, som hver især skal belyse stedets muligheder ud fra bestemte temaer, fortæller Knud Tranholm. Således skal Gehl Architects tænke området ud fra værdier som menneskelige rum, tryghed og klima. Århusianske Cubo i samarbejde med Aalborg-firmaet NORD skal dyrke det rå genbrug af bygningerne. Metopos, der er udsprunget af den lokale Arkitektur og Designskole skal komme med bud på, hvordan området kan styrke Aalborg som viden- og oplevelsesby. Arkitema skal arbejde med storskala og bæredygtigt byggeri. Det samme skal Schmidt, Hammer & Lassen. Selv om de hver har fået et særskilt tema, skal de alle levere et samlet idéforslag. I april vil grupperne fremlægge deres forslag i en workshop i Arkitekturforum, som er en lokal interesseorganisation for byggeriets interessenter og aktører. Forslagene skal være med til at kvalificere debatten, i stedet for at det bare er os i kommunen, der planlægger hele byen. Der er nemlig efterhånden blevet skabt en meget stor interesse for arkitektur her i byen, siger Knud Tranholm. Stadsarkitekten påpeger, at en medvirkende grund til den store interesse sikkert skal findes i det faktum, at Aalborg sidste år af Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania blev udpeget som en af landets fire kulturarvskommuner. Aalborgs tema er selvfølgelig industri. Store linjer og kærlighed til detaljen Knud Tranholm, som i dag er 60 år, har efterhånden været stadsarkitekt i Aalborg i ni år, men han har faktisk arbejdet i kommunen i hele 30 år. Han er uddannet som arkitekt fra Århus i 1975 og blev i sin tid ansat som byplanlægger i Aalborg, da et stort gadegennembrud i det gamle Aalborg blev opgivet, og der skulle i stedet gennemføres en byfornyelse af den nedslidte bydel. Med strukturreformen har Knud Tranholm imidlertid fået helt nye udfordringer, fordi Aalborg kommune er blevet større. Ved kommunesammenlægningen kom kommunerne Hals, Nibe, Sejlflod således ind under Aalborgs vinger. Det har været meget positivt, for de har selv valgt at blive sammenlagt med Aalborg Kommune, fortæller Knud Tranholm. Jeg synes, det er lidt spændende. Vi er blevet en større Limfjordskommune, og vi har fået en gammel købstad i form af Nibe, vi har fået mange slags markante landskaber og vi har fået indsejlingen til Limfjorden. Der er mere historie at knytte an til, og det skal vi naturligvis være opmærksomme på, når vi planlægger fremover. Allerede i år skal fire forskellige planstrategier smeltes sammen til én. Og i 2009 skal der på samme vis foreligge én kommuneplan. Det er en travl tid, siger Knud Tranholm, for han har ikke oplevet nogen voldsom stigning i antallet af medarbejdere. Samtidig betyder kommunesammenlægningen, at Knud Tranholm i sin egenskab af stadsarkitekt skal justere sit sigte. Han og organisationen skal simpelthen lære at tænke på en ny måde, når der tænkes Aalborg.

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

VISION. Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Byggeri med visioner

Byggeri med visioner Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING Arkitektur skaber rum for vækst Arkitektur. Er det ikke noget med operahuse, rådhuse og dyre enfamilieshuse? Jo. Men arkitektur er i særdeleshed også vækst. Derfor

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Værdibaseret tilgang. 02 (om os)

Værdibaseret tilgang. 02 (om os) Dialog skaber værdi 02 (om os) Værdibaseret tilgang Når du skal vælge en arkitekt til dit projekt, er tilliden afgørende. Fagligheden skal være i orden, kreativiteten skal blomstre, og det færdige resultat

Læs mere

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ)

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) 01 07 Nogle tegnestuer tænker i værker. Det gør Aarhus Arkitekterne ikke. De udvikler projekter i tæt samarbejde med kunden. Og den største ros er, når

Læs mere

Planstrategier, kommuneplaner og plankultur

Planstrategier, kommuneplaner og plankultur Planstrategier, kommuneplaner og plankultur Niels Østergård, DB i Kolding 3. december 2008 Plan09 - lige nu og med 13 måneder tilbage 3 strategieksempler og demokratiopfattelser Plan09 - Guldborgsund Plan09

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Arkitekternes Hus Strandgade 27A DK-1401 København K +45 3085 9000 aa@aa-dk.dk www.arkitektforeningen.dk CVR 62 57 23 10 Høringssvar

Læs mere

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK Udviklingskonsulent Bodil Øllgaard, Vejle Kommune Arkitekt maa. Henrik Stjernholm, StjernholmArkitektur.dk DET VIL VI

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober KSE Ejendomme. SvendborgArchitects

PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober KSE Ejendomme. SvendborgArchitects PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober 2016 Til pressen Kullegaard, Svendborg Architects og Schønherr udvikler nyt område i Roskilde Arkitektvirksomhederne Kullegaard, Svendborg

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen Indledning 3 I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen 4 Brændende platform Vækst 6 Brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau 8 Brændende platform Sundhed og

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) 1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016

Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016 Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016 Kære alle, Det er første år jeg står som formand for Sønderborg Handel og skal aflægge beretning, og en erkendelse som formand er, at mange har en mening og

Læs mere

Byudvikling i Aalborg

Byudvikling i Aalborg Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 L 128 Bilag 13 Offentligt Byudvikling i Aalborg Hvordan ser diskussionen om yderområder ud fra Aalborg Kommune? Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen Næstformand i

Læs mere

Værftshallerne. i Helsingør

Værftshallerne. i Helsingør Værftshallerne i Helsingør I det hæfte, du nu står med i hånden, har vi samlet en række spørgsmål og svar omkring Værftshallerne i Helsingør. Spørgsmålene og svarene handler om bygningerne, Nordhavnen

Læs mere

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge Et af Danmarks største byudviklingsprojekter indledes i dag med en international konkurrence for tværfaglige teams om at udvikle det

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg Den globale By Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg MØDET MED AALBORG - 2010 Landsplanredegørelse 2006 STRATEGI FOR

Læs mere

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN 02.04.2014 Men hvad skaber vækst? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?..så

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Bosætning og fastholdelse i Jammerbugt kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Eventyret om det skæve slot

Eventyret om det skæve slot 24 Eventyret om det skæve slot Tema I Børnekulturhus Ama r er et eventyr om, hvordan det lykkedes at bygge landets første børnekulturhus opført fra grunden på baggrund af hårdt arbejde fra en ildsjæl og

Læs mere