Udviklingen i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi med særligt henblik på evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed (2000)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingen i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi 1994-2002. med særligt henblik på evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed (2000)"

Transkript

1 Udviklingen i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi med særligt henblik på evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed (2000) Marts 2004

2 Udviklingen i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi med særligt henblik på evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed (2000) Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af: Fuldmægtig Anne Mette Risager Pedersen, Kulturministeriet (formand) Fuldmægtig Morten Toft Lynge, Finansministeriet Chefkonsulent Helle Kolind Mikkelsen, KL Fuldmægtig Camilla Vang Taankvist, KL (til og med 4. møde i arbejdsgruppen) Fuldmægtig Brian Larsen, KL (fra 4. møde i arbejdsgruppen) Bibliotekskonsulent Jan Trane Hansen, Biblioteksstyrelsen (til og med 4. møde i arbejdsgruppen) Chefkonsulent Jonna Holmgaard Larsen, Biblioteksstyrelsen Udgivet i marts 2004 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: E-post: Hjemmeside: Layout: Stæhr Reklame & Marketing Tryk: Biblioteksstyrelsen Oplag: 500 ISBN: ISBN elektronisk: ISSN: X Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Eftertryk tilladt med kildeangivelse 2 Metadata i danske netpublikationer

3 Indhold Indledning 5 Kommissoriet for undersøgelsen 5 Arbejdsgruppens medlemmer 6 Sammenfatning 7 Folkebiblioteksområdet 7 De lovgivningsmæssige rammer for folkebibliotekerne Formål 11 Materialer 11 Forvaltning og struktur 11 Centralbibliotekerne 12 Bibliotek.dk 12 Mellemkommunal betaling 12 Udvidet samarbejdsforpligtelse for statslige biblioteker 13 Særlige serviceydelser m.v. 13 Skolebiblioteker 13 Folkebibliotekernes virksomhed og aktiviteter 15 Materialebestand 15 Materialetilvækst 17 Udlån 18 Interurbanlån 19 Selvbetjening ved lån, aflevering og fornyelser samt udvidet service 20 Ikke-afhentede materialer 21 Elektroniske informationsressourcer 21 Besøg og lånere 22 Betjeningssteder 23 Åbningstimer 24 Personale 24 Udvalgte nøgletal 24 Folkebibliotekernes økonomi 27 Udviklingen i bibliotekernes bruttodriftsudgifter Sammensætning af bibliotekernes bruttodriftsudgifter Lønudgifter 29 Materialeudgifter 30 Øvrige udgifter 31 Nettodriftsregnskab 32 Indtægter 32 Folkebibliotekernes egenindtægter 33 Særlige initiativer i forbindelse med den nye bibliotekslov 35 Centralbibliotekstilskuddet 35 Samarbejdsforpligtelse for statslige biblioteker 35 Folkebibliotekernes udviklingspulje Det særlige udviklingsprogram 36 Internetadgang til DanBibbasen - bibliotek.dk 37 Tværkommunale samarbejder og mellemkommunal betaling 38 Samarbejde med uddannelsesbiblioteker 39 Bilag 41 Metadata i danske netpublikationer 3

4

5 Indledning I denne rapport har Kulturministeriet, Finansministeret, Biblioteksstyrelsen og Kommunernes Landsforening sammenfattet aktivitets- og udgiftsudviklingen på folkebiblioteksområdet i perioden Undersøgelsens vigtigste formål har været at evaluere effekten af Lov om biblioteksvirksomhed (L 340 af 17. maj 2000). Evalueringen skal konstatere om lovens bestemmelser rent faktisk er opfyldt, og om implementeringen er forløbet tilfredsstillende. Samtidig har det været et ønske at følge op på undersøgelsen af folkebibliotekernes økonomi , udgivet af de samme parter på Kommunernes Landsforenings Forlag, Der er hermed tilvejebragt en sammenhængende dokumentation af udviklingen i hele perioden. Undersøgelsen har dog prioriteret evalueringen af den ny bibliotekslov og kun medtaget udvalgte elementer fra hele perioden i rapportens hoveddel. Analyser der alene tjener til opfølgning af den tidligere rapport er medtaget i bilag. Rapporten indeholder således analyser af to tidsserier: og Den sidste dækker året før den ny lov og lovimplementeringsperioden. Rapporten er en delrapport, der sammen med en kvalitativ analyse udført af Ziirsen Research skal danne grundlag for en fælles sammenfatning til evaluering af loven. Kommissoriet for undersøgelsen Styregruppen til evaluering af loven har givet følgende kommissorium til undersøgelsen: Kulturministeriet og Kommunernes Landsforening er enige om at udarbejde en undersøgelse af udviklingen i folkebibliotekernes økonomiske vilkår og aktiviteter siden Undersøgelsen sker som en del af evalueringen af Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000 og udgør samtidig en opfølgning af Folkebibliotekernes økonomi , udgivet af Finansministeriet, Kulturministeriet, Biblioteksstyrelsen og Kommunernes Landsforening, nov Formålet med undersøgelsen er at skabe en fælles opfattelse af folkebibliotekernes udgifts- og aktivitetsudvikling siden 1995 og specielt siden ikrafttrædelsen af den ny lov i Udgiftsbeskrivelsen skal vise udviklingen i de samlede udgifter til folkebibliotekerne samt udgifternes sammensætning siden 1995 med særlig vægt på udviklingen efter vedtagelsen af Lov om biblioteksvirksomhed (maj 2000) og de hertil knyttede økonomiske konsekvenser. Bibliotekernes egenindtjening (gebyrer og salg af betalbare ydelser) bør ligeledes fremgå. Beskrivelsen skal også belyse forholdet til kommunernes udgifter til det samlede kulturområde, men udgifts- og aktivitetsudviklingen på folkebiblioteksområdet er dog undersøgelsens primære område. Beskrivelsen af folkebibliotekernes aktiviteter bør som minimum inddrage udviklingen i materialeudlånet, materialetilvæksten og -sammensætningen, antallet af bibliotekernes brugere, antallet af betjeningssteder i kommunerne samt bibliotekernes åbningstider. Udgifts- og aktivitetsbeskrivelserne skal gennemføres for alle kommuner under et. Endvidere bør det undersøges, om der er sammenhæng mellem kommunestørrelse, udgiftsniveau og aktivitetsniveau. I det omfang det skønnes relevant, kan internationale erfaringer inddrages i analysen. Analysen gennemføres i et samarbejde mellem Finansministeriet, Kulturministeriet, Biblioteksstyrelsen og Kommuners Landsforening. Beretning

6 Arbejdsgruppens medlemmer Følgende medlemmer har været udpeget til arbejdsgruppen: Fuldmægtig Anne Mette Risager Pedersen, Kulturministeriet (formand) Fuldmægtig Morten Toft Lynge, Finansministeriet Chefkonsulent Helle Kolind Mikkelsen, KL Fuldmægtig Camilla Vang Taankvist, KL (til og med 4. møde i arbejdsgruppen) Fuldmægtig Brian Larsen, KL (fra 4. møde i arbejdsgruppen) Bibliotekskonsulent Jan Trane Hansen, Biblioteksstyrelsen (til og med 4. møde i arbejdsgruppen) Chefkonsulent Jonna Holmgaard Larsen, Biblioteksstyrelsen 6 Beretning 2003

7 Sammenfatning I henhold til kommissoriet fokuserer evalueringen især på bibliotekernes kerneydelser og de nye initiativer, som Lov om Biblioteksvirksomhed introducerede. Evalueringen omfatter således ikke en række af de øvrige opgaver, som bibliotekerne varetager inden for den beskrevne økonomiske ramme. 1 Derudover bør det påpeges, at evalueringen i høj grad bygger på et kvantitativt grundlag, og at der således ikke indgår en vurdering af udviklingen i kvaliteten af bibliotekernes service. 2 Med den ny lov er materialebegrebet udvidet. Det betyder at folkebibliotekerne er forpligtet til udover de traditionelle materialer som bøger og tidsskrifter også at stille musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer til rådighed. Der er desuden indført betalingsbestemmelser i loven, der giver bibliotekerne mulighed for at sende regninger til andre kommuner, hvis disse kommuners borgeres træk på biblioteket er af en vis størrelse. Tilsvarende kan der tages betaling for udlån til andre biblioteker. Bibliotekerne har med loven også fået mulighed for at øge sine egenindtægter dels ved at forhøje gebyrerne for overskridelse af lånetiden og dels ved at tage betaling for visse ydelser, der ligger ud over bibliotekets kerneydelser. Endelig er som noget nyt en række statslige biblioteker med loven blevet forpligtet på at deltage i bibliotekernes lånesamarbejde. Folkebiblioteksområdet I alt væsentligt er den ny bibliotekslov gennemført. Kommunerne stiller de materialer og de bibliotekstilbud, som loven kræver, til rådighed. Langt de fleste kommuner stiller desuden, som det anbefales, men ikke kræves i loven, video og dvd til rådighed for borgerne. Materialer Lovkravet om udbygning med andre materialer, specielt musik, har ført til en omprioritering, således at udgifterne til disse materialer er steget med 24%, mens bogindkøbet i samme periode er faldet med 8%. De samlede materialeudgifter er svagt faldende i lovimplementeringsperioden. Målt i antallet af materialeenheder er der sket en stigning i antallet af musikbærende materialer på 41%, mens anskaffelsen af bøger er faldet med 17%. Elektroniske ydelser Der er fra efteråret 2000 givet borgerne adgang til en brugervenlig redigeret version af DanBibbasen på adressen Hovedparten af kommunerne har et website og stiller deres bibliotekskatalog til rådighed via internettet, ligesom de giver mulighed for web-bestillinger, web-fornyelser, web-reserveringer mv. Det samlede antal pc er med internetadgang, som er til rådighed for publikum i bibliotekerne, svarer til, at der er 1 pc for hver indbyggere. 1 Kulturformidling (arrangementer, udstillinger, oplæsninger, projekter mv.), initiativer for særlige målgrupper (børn, indvandrere, læsesvage mv), borgerservice (quickskranker mv.), uddannelse i informationssøgning (kurser, elektroniske vejledninger mv.). Det kan konstateres, at benyttelsen af bibliotekernes fysiske rammer og elektroniske ressourcer har været stigende i perioden, hvorimod anvendelsen af traditionelle materialer har været faldende, hvilket kunne indikere, at de ydelser der ligger udover kerneydelserne også har stor betydning. 2 Denne må antages at have været konstant eller stigende. En forbedring af servicen kunne måles ved reduktion af ventetid på materialer (f.eks. hurtigere levering af materialer), større udbud af materialer, større fleksibilitet i åbningstider, fleksibilitet i benyttelsen af biblioteket (elektronisk bestilling, lettere adgang til fornyelser, aflevering uden for åbningstiden mv.), brugertilfredshedsundersøgelser, elektronisk benyttelsesstatistik på hjemmesider mv. Beretning

8 Rådgivning og vejledning af borgerne i brugen af internet er udviklet og indgår som en ny grundydelse i bibliotekerne på samme måde som den rådgivning og vejledning, der foregår i det fysiske bibliotek. Borgernes brug af biblioteket Man kan konstatere, at borgernes brug af biblioteket har ændret sig i implementeringsperioden på flere områder. Borgernes besøg på bibliotekerne er steget. Derimod har det samlede udlån vist en svagt faldende tendens siden lovens indførelse, dog med en stigning fra Går man et skridt videre, viser det sig, at udlånet af bøger i perioden er faldet med 11%, mens der har været vækst i udlån af musikoptagelser, levende billeder og multimedier. Opgørelse fra de seneste tre år viser, at der er et fald på 4% i antallet af aktive lånere fra 1,82 mio. i 2000 til 1,75 mio. i Der er således en tendens til, at borgerne i højere grad kommer på biblioteket for at benytte andre tilbud end det at låne materialer med hjem. En anden tendens, som kan spores, er at borgerne reserverer og fornyr flere bøger end før. Det skyldes formentlig dels, at det er blevet muligt via bibliotek.dk og de lokale bibliotekers hjemmesider, dels at der på flere biblioteker er mulighed for at forny selv via selvbetjeningsautomater. Lån af materialer fra andre biblioteker er stigende. Fra er lån mellem bibliotekerne steget med 31%, fra igen med 9%. I perioden har der været en stigning i centralbibliotekernes interurbanudlån (som udgør den største del) dvs. lån til andre biblioteker fra 1999 til 2002 på 44%. En del af forklaringen er nok den øgede synlighed af samtlige bibliotekers samlinger, som nu er mulig via bibliotek.dk. Borgerne benytter i stigende grad bibliotekernes web-tilbud. Bibliotekerne har opbygget en række nettjenester, som erstatter og supplerer den traditionelle betjening ved skranker og referenceborde. Økonomien og finansieringen af biblioteksloven Folkebibliotekernes nettodriftsregnskaber i lovimplementeringsperioden ( ) viser et fald på 13 mio. kr., eller 0,6%. Der er sket en stigning i 1999, året før loven blev indført, fra 1999 til 2000 har der været et fald på 28 mio. kr., mens der fra 2000 til 2002 har været en stigning på 15 mio. kr. svarende til 0,6%. De øgede midler, der er tilført i form af bloktilskud, ses ikke i bibliotekernes driftsregnskaber. Jf. nærmere om bloktilskud i afsnittet Folkebibliotekernes økonomi. Når bibliotekerne alligevel har sikret lovens implementering med de nye opgaver det indebærer, må det antages, at det bl.a. er sket via rationaliseringstiltag som indførelse af selvbetjening, rationalisering af arbejdsprocesser, f.eks. i materialevalget, beskæringer i indkøbet af bøger, bibliotekssammenlægninger og lukning af filialer m.m. Desuden hører det med til billedet, at der i perioden op til lovens vedtagelse er sket et betydeligt fald i bibliotekernes udlån, og at mange kommuner allerede før lovens vedtagelse har indført det udvidede biblioteksbegreb. De øvrige statslige bevillinger til lovimplementeringen er udmøntet som forudsat. En analyse af kommunernes bruttodriftsudgifter viser, at forskellen mellem den laveste og den højeste udgift pr. indbygger er reduceret fra 893 kr. i 1999 til 842 kr. i Tilvækst og udlån Der ses en sammenhæng mellem gennemsnitlig materialetilvækst pr. indbygger og udlån pr. indbygger. De biblioteker, der har den laveste tilvækst pr. indbygger, har også det laveste udlån pr. indbygger. Kurven knækker imidlertid når tilvæksten når højest op. Det betyder, at biblioteker med den højeste tilvækst pr. indbygger ikke tilsvarende har det største udlån pr. indbygger. 8 Beretning 2003

9 Sammenhængen mellem gennemsnitlig tilvækst og udlån ses også i forhold til udviklingen på materialetyper. I lovimplementeringsperioden ( ) er såvel tilvæksten af bøger som udlånet af bøger faldet, mens tilvæksten af andre materialer, specielt musik og udlån af disse materialer er steget. Bibliotekernes egenindtjening De nye muligheder i loven for at bibliotekerne kunne forøge deres indtægter har vist, at indtægterne ikke er øget i den grad, som blev forventet ved lovens tilblivelse. Gebyr for for sent afleverede materialer er hævet i nogle kommuner, men udnyttes kun få steder fuldt ud. Muligheden for at sælge særlige serviceydelser (jf. 20) har i 2002 givet en samlet omsætning på ca. 4 mio. kr. I aftalen om finansiering af loven blev der kalkuleret med en forventet forøgelse af indtægter på gebyrer på mio. kr. og en forventet indtægt på særlige serviceydelser på mio. kr. Størrelsen på de to indtægtsposter er ikke udskilt i biblioteksstatistikken før 2001, hvorfor forøgelsen ikke kan aflæses helt præcist. Men den forventede forøgelse er næppe nået, hvad gebyrer angår, og den er det ikke for særlige serviceydelser. Tværkommunale samarbejder og mellemkommunale betalinger Det har vist sig, at kun ganske få kommuner benytter muligheden for at opkræve betaling for lån, der formidles som led i folkebibliotekernes lånesamarbejde ( 22). Faktisk har denne nye mulighed i et vist omfang resulteret i, at grupper af kommuner har aftalt ikke at udnytte denne mulighed over for hinanden. Flere kommuner har benyttet sig af muligheden for at sende varsler om og opkræve betalinger i forbindelse med væsentlige lånervandringer ( 23). I alt har 16 kommuner i 2002 sendt regninger til 29 andre kommuner. Der er opkrævet 2,7 mio. kr. i alt. Hensigten med adgangen til at opkræve betaling for lånervandring er at motivere til øget ansvarlighed for egen kommunes biblioteksbetjening og etablere øget samarbejde mellem kommunerne. Udviklingen gik langsomt i starten, men har foreløbig resulteret i 13 nye samarbejder indgået mellem 37 kommuner. Implementeringsprogrammet Til implementering af loven blev der givet 20 mio. kr. ekstra fra staten over tre år fortrinsvis til støtte til mindre kommuner til opbygning af nye mediesamlinger, til kompetenceudvikling, til støtte for nye serviceydelser og for nye samarbejder. Midlerne til samlingsopbygning har sammen med de kommunale investeringer hertil bidraget til indførelsen af det udvidede biblioteksbegreb. Projektet med at sikre et kompetenceløft via decentral uddannelse for ledere og for medarbejdere, via et træner- og projektlederprogram, har vist, at så godt som alle ansatte i folkebibliotekerne har deltaget i kompetenceudviklingen. De statslige midler har sammen med kommunernes investering i tidsforbrug givet omfattende aktiviteter på området og overalt sikret en betjening og en vejledning i forhold til de nye serviceområder. Den statslige investering i konsulentstøtte og modeludvikling til nye serviceydelser har ikke resulteret i den forventede udvikling målt i indtægter. Udviklingen af betalbare ydelser i bibliotekerne har vist sig at være en langsommere proces end forventet. Støttemuligheden for kommuner til at udvikle tværkommunale samarbejder har bidraget til indgåelsen af nye samarbejder. Statslige biblioteker Med baggrund i en række statslige bibliotekers forpligtelse til at deltage i det almindelige lånesamarbejde er der set på udviklingen i de statslige bibliotekers interurbanudlån. Beretning

10 Det kan konstateres at forskningsbibliotekerne efter et fald fra 1999 til 2000 i lighed med folkebibliotekerne har haft en stigning i antallet af interurbanlån. Dog langt mindre markant end for folkebibliotekernes vedkommende. Det at stigningen først kan aflæses fra indikerer, at årsagen snarere skal ses som en afledt virkning af bibliotek.dk (der åbnede nov. 2000), end som en direkte følge at den udvidede samarbejdsforpligtelse i loven. 10 Beretning 2003

11 De lovgivningsmæssige rammer for folkebibliotekerne Folkebibliotekernes lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer er fastsat i Lov om Biblioteksvirksomhed. Lovgrundlaget var ved periodens start L 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker mv. med den tilhørende bekendtgørelse nr. 277 af 22. april Der er i perioden vedtaget en ny bibliotekslov i 2000, som har skiftet navn til Lov om Biblioteksvirksomhed nr. 340 af 17. maj 2000 samt tilhørende bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed nr. 968 af 24. oktober Der er senere lavet en teknisk ændring af den gældende bibliotekslov ved L 1049 af 17. december 2002 vedrørende regulering af gebyrer. Formål Formålet med folkebibliotekernes virke fremgår af lovens indledningsbestemmelser: 1 Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. Med den nye lov er materialebegrebet udvidet til at omfatte musik og elektroniske medier. Baggrunden for dette har været, at folkebibliotekerne fortsat skal kunne leve op til opfyldelse af kravet om at være en indgang til samfundets samlede informationsmængde, som nu også i høj grad omfatter de elektroniske medier. Folkebibliotekernes virkeområde er uændret i perioden, idet loven fastsætter i 3, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne. Og som det også var tilfældet i den forrige lov, skal folkebibliotekerne stå til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer., jf. 5. Endvidere er gratisprincippet videreført i den nye lov, således at materialer udlånes vederlagsfrit til lånerne. Materialer Med den gældende bibliotekslov er det obligatorisk for folkebiblioteker at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger, musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer til rådighed. Dette uddybes i bemærkningerne til loven, hvor det fremgår, at samlingerne skal omfatte dansk litteratur for børn og voksne, udenlandsk litteratur, aviser, opslagsværker og bibliografier. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens 1, at folkebibliotekerne hvert år skal anskaffe en passende del af udgivne danske værker. Endvidere fastslår loven, at folkebibliotekerne derudover skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed, men dette er ikke et obligatorisk medie. Uanset hvilket materiale bibliotekerne anskaffer, skal folkebibliotekernes formål opfyldes gennem materialevalgskriterierne kvalitet, alsidighed og aktualitet, jf. 2 hvor det videre fremgår at ved udvælgelsen må alene disse kriterier være afgørende og ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter. Forvaltning og struktur Folkebibliotekerne er en del af den kommunale forvaltning og hører som sådan administrativt og politisk under kommunalbestyrelsen. Afhængig af den kommunale udvalgsstruktur varierer det til hvilket kommunalt udvalg, bibliotekerne hører. Den daglige ledelse varetages af lederen af folkebiblioteket, som skal have en relevant faglig baggrund. Dette er nyt i forhold til den gamle lov, hvor lederen skulle være faguddannet bibliotekar. Hensigten bag omformuleringen har været at åbne for, at andre relevante faggrupper skal kunne besætte lederstillingen, sådan at det giver kommunerne større fleksibilitet i forbindelse med ansættelse af en biblioteksleder. Beretning

12 Den enkelte kommune er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne, jf. 3. Kommunalbestyrelsen kan vælge at indgå overenskomst med en anden kommune om hel eller delvis biblioteksbetjening. Det betyder, at der indgås aftale om en betjeningsoverenskomst, hvorefter en kommune køber biblioteksbetjening hos en anden kommune. Loven opfordrer endvidere kommunerne til så vidt muligt at tilbyde biblioteksbetjening af børn og voksne, der er afskåret fra at komme på biblioteket, f.eks. i form af bogbusser, at tilpasse åbningstiderne til brugernes behov, at oprette filialer hvis kommunens størrelse og karakter gør det hensigtsmæssigt. Kommunalbestyrelser kan nedsætte et biblioteksråd med henblik på samordning af biblioteksvirksomheden mellem flere kommuner. Folkebibliotekerne kan oprette og drive afdelinger i virksomheder og institutioner eller træffe aftale om biblioteksbetjening af sådanne, jf. 6. I så tilfælde afholdes udgifterne af institutionerne. Denne paragraf har især relevans i forbindelse med samarbejdet mellem folkebiblioteker og uddannelsesinstitutioner, som har udviklet sig i de senere år. Centralbibliotekerne Som en opfølgning på den nye bibliotekslov blev der i 2002 efter forhandling med de kommunale parter truffet beslutning om en ny tidssvarende og dynamisk overbygningsreform med fuld implementering 1. januar Den eksisterende centralbiblioteksstruktur med 16 centralbiblioteker (et i hvert amt samt et i henholdsvis København og Frederiksberg kommuner) med parallelle og ensartede opgaver går tilbage til kommunalreformen i En afgørende ændring af denne struktur er primært begrundet i den udvikling i biblioteksvæsenet, der er betinget af informationsteknologien i almindelighed og DanBibdatabasen i særdeleshed. Resultatet af reformen er blevet, at de nuværende 16 centralbiblioteker er bevaret, men med vidtgående ændring i opgaveporteføljen. Der bliver indgået resultatkontrakter mellem hvert centralbibliotek og staten, og det vil være det centrale redskab til prioritering og allokering af opgaverne med tilsvarende ressourcetildeling. Bibliotek.dk Bibliotekernes fælleskatalog DanBibbasen blev med den nye lov stillet til rådighed for befolkningen via internettet under navnet bibliotek.dk. Det betyder, at befolkningen via deres computer kan få adgang til at søge og bestille materiale til hjemlån hos samtlige folke- og forskningsbiblioteker. Som den seneste udvikling er der udviklet en kan-købes-knap, som gør det muligt at blive viderestillet til en service, hvorfra man kan købe bøger, hvis man ønsker det. Mellemkommunal betaling Med den nye bibliotekslov er der åbnet mulighed for, at en kommune kan opkræve betaling, såfremt en bruger fra en anden kommune låner fra folkebiblioteket, jf. 23. Betalingen opkræves hos brugerens bopælskommune. Formålet med ordningen er først og fremmest at understrege den enkelte kommunes ansvar for biblioteksbetjening af egne borgere. Betalingsordningen sigter på de tilfælde, hvor udlån til borgere fra andre kommuner har et væsentligt omfang. Bestemmelserne om mellemkommunal betaling har til hensigt at tilskynde kommunerne til at indgå samarbejdsaftaler om hel eller delvis biblioteksbetjening der, hvor der er høj grad af lånervandringer på tværs af kommunegrænserne. Loven giver også mulighed for at opkræve betaling for deltagelse i lånesamarbejdet, jf. 22. Der kan dog ikke opkræves betaling for lån, der formidles som led i centralbiblioteksfunktionen. Betalingen kan ikke pålægges brugeren. 12 Beretning 2003

13 Udvidet samarbejdsforpligtelse for statslige biblioteker Som noget nyt blev der med den ny lov indføjet bestemmelser om at statslige biblioteker indgår i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår som forudsætning for bevillingen til biblioteket. Særlige serviceydelser m.v. Et andet element i den nye bibliotekslov er folkebibliotekernes muligheder for at oppebære indtægter ved forskellige ydelser, jf. 20. Som hidtil er der mulighed for at udbyde særlige serviceydelser. De særlige serviceydelser er rekvirerede ydelser, der er knyttet til bibliotekets formål om at formidle information, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. De særlige serviceydelser vil således ofte i ressourcemæssig henseende være mere vidtrækkende end den almindelige benyttelse. Som noget nyt indeholder den nye lov mulighed for, at folkebibliotekerne kan sælge vidensbaserede tjenester - for eksempel kursus- og konsulenttjenester - på markedsvilkår. Det kan eksempelvis være informationsovervågning for virksomheder, konsulentydelser i forbindelse med hjemmesider, vejledning i lagring og genfinding af information m.v. og målrettede kurser i informationssøgning. Skolebiblioteker Bestemmelserne om skolebiblioteker var siden 1964 fastsat i folkebiblioteksloven, men blev ophævet ved en lovændring i Herefter er bestemmelserne om skolebiblioteker omfattet af folkeskoleloven. Der er dog fortsat krav i biblioteksloven om samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker, herunder om benyttelse af samme katalogiseringssystemer. Beretning

14 14 Beretning 2003

15 Folkebibliotekernes virksomhed og aktiviteter I det følgende belyses folkebibliotekernes virksomhed og økonomi i perioden Perioden er valgt, fordi folkebiblioteksstatistikkens økonomital først fra 1994 er baseret på regnskabstal frem for budgettal, som var praksis tidligere er valgt som sidste år, da det er det seneste år, der er økonomioplysninger for. 3 En række virksomhedsoplysninger (udlån m.m.) indgår i det følgende. Virksomhedsoplysningerne er fra de indberetninger, som folkebibliotekerne foretager til Biblioteksstyrelsen til den årlige folkebiblioteksstatistik. Da en del af disse opgørelser er ændret over tid, og opgørelsesmetoderne i stigende grad automatiseres, er det ikke muligt at give alle virksomhedsoplysninger tilbage til Det seneste år, bibliotekerne har indberettet virksomhedsoplysninger for, er Nedenfor vil først folkebibliotekernes virksomhed og dernæst økonomi blive belyst i relation til Lov om biblioteksvirksomheds implementering. Det efterfølgende afsnit vil belyse den særlige indsats inden for: centralbibliotekstilskuddet, den øgede bevilling til folkebibliotekernes udviklingspulje og internetadgangen til DanBibbasen, bibliotek.dk. Materialebestand Alle folkebiblioteker skal fra 2003 stille de nye fastformsmedier til rådighed: musikoptagelser og multimedier samt bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed. En samlet opgørelse over folkebibliotekernes bestand af musikoptagelser, multimediematerialer og levende billeder ved udgangen af 2002 er givet nedenfor i figur 1. Som det ses, udgjorde folkebibliotekernes bestand af disse tre materialer, før loven blev vedtaget, ca. 2 mio. enheder, men bestanden af musikoptagelser, multimediematerialer og levende billeder er sammenlagt steget til ca 2,7 mio. i 2002 eller med 36%. Fig Økonomioplysningerne har siden 1994 været baseret på en del af de oplysninger, kommunerne indberetter om deres økonomi. Økonomioplysningerne får Biblioteksstyrelsen fra Danmarks Statistik, og de indgår i den årlige folkebiblioteksstatistik. Beretning

16 Figur 2 Bestand af monografier Bestanden af alle folkebibliotekernes monografier 4 fremgår af figur 2. Folkebibliotekernes samlede bestand af monografier er til gengæld faldet, hvilket i de seneste fire år skyldes en mindre tilvækst end afgang af monografier, som det fremgår af den negative forskel i tabel 1. Tabel 1. Tilvækst og afgang af monografier Tilvækst Afgang Forskel En yderlig belysning af materialebestanden kan ske i forhold til bestanden af de forskellige materialeenheder pr. indbygger i forhold til kommunestørrelse. Folkebibliotekerne kan som nedenfor opdeles i seks grupper efter befolkningstallet i betjeningsområdet. Af tabel 2 ses, at de mindre betjeningsområders bestandsgennemsnit pr. indbygger for de nye medier er væsentligt mindre end de større betjeningsområders bortset fra multimediematerialer, hvor niveauet tilsyneladende er ens uanset kommunestørrelse. Til gengæld er der lidt flere bøger pr. indbygger i de mindre kommuner. Det kan konstateres, at alle folkebiblioteker ved udgangen af 2002 har implementeret de nye medier. Tabel 2. Bestand af materialeenheder pr. indbygger i betjeningsområdet Antal indbyggere i Antal Indbyggere i Gsn. Gsn. Gsn. Gsn. Gsb. Gsn. Gsn. betjeningsområdet betjenings- betjenings- af bøger af lydbøger af musikop- af multi- af leven- af. ab. på af andre pr Bornholm områder områderne i alt pr. indbyg. pr. indbyg. optagelser medier de billeder seriepubl. materialer pr pr. indbyg. pr. indbyg pr. indbyg. pr. indbyg. pr. indbyg ,06 0,10 0,20 0,03 0,03 0,01 0, , ,21 0,03 0,04 0,01 0, ,38 0,12 0,25 0,03 0,04 0,02 0, ,05 0,12 0,29 0,03 0,04 0,03 0, ,07 0,16 0,66 0,02 0,05 0,04 0, ,15 0,14 0,59 0,03 0,06 0,04 0,07 4 En monografi er et værk, der enten er afsluttet i én del eller afsluttet eller planlagt afsluttet i et bestemt antal dele. En seriepublikation derimod som fx en avis eller et tidsskrift udgives i på hinanden følgende dele og stiler ikke mod en afslutning. 16 Beretning 2003

17 Det kan også konstateres, at der ikke er den store forskel mellem betjeningsområdets størrelse og gennemsnittet pr. indbygger i bestanden af bøger, lydbøger og multimedier. Derimod er der forskelle mellem betjeningsområdets størrelse og gennemsnittet af musikoptagelser, levende billeder og seriepublikationer pr. indbygger. Det generelle billede er, at det er i de store kommuner, at udbuddet pr. indbygger er størst. 5 Materialetilvækst Samme tendens afspejler sig, hvis man ser på folkebibliotekernes samlede materialetilvækst, der er faldet med 7% fra 1999 til 2002, når antallet af monografier og abonnementer på seriepublikationer opgøres samlet. Bibliotekerne har i lovimplementeringsårene anskaffet forholdsvis flere enheder af de nye medier, hvorimod anskaffelsen af bøger er faldet. Fra 1999 til 2002 er anskaffelsen af bøger faldet med 17% 6. I modsætning hertil er tilvæksten af musikoptagelser steget med 41%, anskaffelsen af multimedier med 113% og levende billeder med 128%. Opgørelsen af faldet i anskaffelsen af bøger skal tages med det forbehold, at en gennemført statistikændring fra 1999, hvor periodica ikke længere tælles med sammen med bøger, først er slået igennem i de følgende år. Se note 6. Det fremgår af figur 3, at bibliotekerne i perioden 1999 til 2002 indkøber færre enheder især af bøger, men samtidig opprioriterer indkøbet af nye materialer i biblioteksloven. Figur 3 Der er forskelle i den gennemsnitlige materialetilvækst pr indbyggere i betjeningsområderne, når man sammenligner de seks grupper af betjeningsområder, der er angivet i tabel 3, side 18. Således er den gennemsnitlige tilvækst af bøger, musikoptagelser og levende billeder højere i gruppen af de store betjeningsområder, mens tilvæksten af lydbøger er højst i gruppen af mindre betjeningsområder. 7 5 Det skal bemærkes, at tabellen inkluderer alle folkebiblioteker, også centralbibliotekerne. Centralbibliotekstilskuddet til materialer til 16 af de største biblioteker forstærker derfor denne tendens. 6 Tilvæksten af bøger er fra 1999 blevet opdelt i monografier og seriepublikationer, og tilvæksten kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med de tidligere år. Statistikændringen er slået igennem over flere år.: i 1999 har 42% af bibliotekerne indberettet korrekt, 2000: 68%, 2001: 74%, 2002: 83% 7 Tabellen inkluderer alle folkebiblioteker, også centralbibliotekerne. Beretning

18 Tabel 3. Gennemsnitlig tilvækst pr indbyggere i betjeningsområdet af: Antal indbyggere i Betjenings- Bøger Lydbøger Musikop- Levende Multimedie- Andre betjeningsområdet områder tagelser billeder materialer materialer pr Bornholm pr Udlån Folkebibliotekernes samlede udlån var i 2002 på 72,2 mio. materialeenheder. Fra 1999 til 2002 viser det samlede udlån et fald på 1%. Fra har der dog været en stigning på 0,6 mio. materialeenheder. Der er dermed sket en afbødning i det udlånsfald, der har været i perioden i perioden op til den ny lov ( fra 82,4 mio. udlån i mio. i 1999) og i lovimplementeringsperiodens første år fra , se figur 4. Samlet set er det udlånet af bøger, der falder, mens udlånet af de nye medier stiger. Fra er bogudlånet faldet med 11%, mens udlånet af musikoptagelser er steget med 24%, multimediematerialer med 144% og levende billeder med 96%. Bogudlånet udgør dog fortsat den overvejende del af det samlede udlån med 70%, mens udlånet af musikoptagelser er den næstmest udlånte materialeenhed med 14%. Den forsinkede effekt af statistikændringen fra 1999 forklarer ligesom for opgørelsen af tilvæksten en del af det faldende udlån. Se note 8. 8 Oplysninger omfatter kun Fra og med 1998 blev der foretaget en ændring i opgørelsesmetoden med hensyn til institutionslån. Desuden er udlånet af bøger fra og med 1999 blevet opdelt i monografier og seriepublikationer, og udlånstallene kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med de tidligere år. Statistikændringen er slået igennem over flere år. Statistikændringen er slået igennem over flere år.: i 1999 har 42% af bibliotekerne indberettet korrekt, 2000: 68%, 2001: 74%, 2002: 83% Der er fra og med 1999 gennemført en adskillelse af alle materialer med hensyn til bibliotekernes udlån til børn og voksne. 18 Beretning 2003

19 Figur 4 Det er generelt således, at de nye medier udlånes mere end bøger. Bibliotekernes samlede bestand af bøger blev i 2002 i gennemsnit udlånt 2 gange pr. år, bestanden af musikoptagelser 5 gange pr. år, bestanden af multimedier 11 gange pr. år og bestanden af levende billeder 13 gange pr. år. Den stigende anskaffelse af de nye materialer i lovimplementeringsperioden har betydet en stigning i udlånet af disse materialer, mens det modsatte er tilfældet for bøger. Interurbanlån Folkebibliotekernes interurbanudlån - udlån fra et bibliotek til et andet - indgår i folkebibliotekernes samlede udlån. Det samlede interurbanudlån i 2002 udgør 1,8% af folkebibliotekernes samlede udlån. Udviklingen i folkebibliotekernes interurbanudlån kan kun belyses for 2000 til Der er 207 biblioteker, der har indberettet interurbanudlån i 2000, 2001 og Disse bibliotekers interurbanudlån steg med 31% fra 2000 til 2001, og igen med 9% fra 2001 til Der kan på denne baggrund konstateres en stigning i interurbanudlånet i lovimplementeringsperioden, dog mindre markant i 2002 end i Centralbibliotekernes udlån udgør 70% af folkebibliotekernes samlede interurbanudlån. Udviklingen i disse kan ses i nedenstående tabel. Tabel 4 År Centralbibliotekernes interurbanudlån Oplysninger mangler I perioden har der været en stigning i centralbibliotekernes interurbanudlån, dvs. lån til andre biblioteker fra 1998 til 2002 på 44%. 9 Dette skyldes fejl og mangler i de koder, der lå til grund for bibliotekernes indberetninger af interurbanudlån i 1999 samt de generelle ændringer i opgørelserne af udlån, der blev gennemført i 1998 og 1999, og som er beskrevet i note 2. Interurbanudlånet for 2000, 2001 og 2002 kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med de tidligere år. Desuden er det ikke alle folkebibliotekskommuner, der opgør interurbanudlån, hvilket især skyldes tekniske problemer. Beretning

20 Stigningen i antallet af interurbanlån, der især er markant fra 2000 til 2001, må hovedsageligt antages at være en følge af brugeradgangen til DanBibbasen, bibliotek.dk. Det kan dog heller ikke udelukkes, at et faldende indkøb af bøger, som udgør den største del af interurbanudlånet, har ført til øget behov for at trække på lånesamarbejdet. Hensigten med synliggørelsen af bibliotekernes samlede materialebestand har imidlertid bl.a. været at udnytte de indkøbte materialer bedst muligt. Den øgede lånetrafik mellem bibliotekerne bekræfter, at der i et vist omfang er en større udnyttelse. Selvbetjening ved lån, aflevering og fornyelser samt udvidet service Især fra 2000 er der indført selvbetjening på en række danske folkebiblioteker. Det er først og fremmest sket inden for udlåns- og afleveringsprocesserne. 10 Opgørelser fra 2002 viser, at 42 ud af 230 biblioteker gav brugerne mulighed for at foretage udlån ved selvbetjening. I 2002 foregik 31% af udlånene som selvbetjening på disse 42 biblioteker. I 2001 var det 17% af udlånene, der blev foretaget af brugere på 41 biblioteker. Ligeledes foretager brugerne også i stigende grad selv fornyelser af materiale, de har lånt. Ca. en tredjedel af fornyelserne fra de 42 biblioteker foretages af brugerne selv. Opgørelser af fornyelser startede i 1999, og der har efterfølgende været følgende udvikling i det samlede antal fornyelser: Figur 5 Andelen af bibliotekernes samlede udlån, som fornyes, har været stigende de seneste 4 år. Fra 1999 til 2002 steg andelen fra 15 til 21%, svarende til 4,3 mio. udlån. Det betyder, at godt en femtedel af samtlige udlån i dag er fornyelser. Desuden er det nu muligt i de fleste kommuner at reservere og bestille biblioteksmaterialer fra det lokale folkebibliotek online via opslag i bibliotekets database på internettet. Biblioteksbrugerne kan selv bestille materialerne - altså en form for selvbetjening - men bibliotekerne har herefter arbejdsopgaven med at finde det konkrete materiale på hylderne og stille det parat til brugeren. Bibliotekerne har dermed overtaget en arbejdsopgave fra brugerne, der i hovedsagen tidligere selv fandt den ønskede bog på hylden. Dermed giver muligheden for selvbetjening og udvidet service via onlinebestilling på den ene side en øget arbejdsbyrde for biblioteket, mens selvudlån/-fornyelser giver effektiviseringer et andet sted i biblioteket. 10 Dele af afsnittet om selvbetjening hviler på et notat udarbejdet af Jens Ingemann Larsen, Stadsbibliotekar, Herning Centralbibliotek. Dette notat er gengivet i sin helhed som bilag Beretning 2003

Evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed. Sammenfatning

Evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed. Sammenfatning Evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed Sammenfatning Marts 2004 Evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed Sammenfatning Styregruppen for lovevalueringen Fra KL: Kontorchef Jonatan Schloss og Fuldmægtig

Læs mere

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker:

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Bibliotekernes rækkefølge i tabellerne er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn inden for de fire hovedgrupper: 1. Nationalbiblioteker 2. Universitetsbiblioteker

Læs mere

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Sortering Feltnavn Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 B1. Bibliotekets

Læs mere

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2.

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Bibliotekets navn 4 Felt_3 3. - bibliotekets navn (fortsat)

Læs mere

Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 BIBLIOTEKSSTYRELSEN

Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik

Læs mere

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed BS BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed København 2000 Bibliotek, Børn og Kultur 1 Lov om biblioteksvirksomhed Redaktion: Ellen Warrer Bertelsen

Læs mere

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Folkebiblioteksstatistik 2000

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Folkebiblioteksstatistik 2000 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Folkebiblioteksstatistik 2000 Udarbejdet af Biblioteksstyrelsen 2001 Folkebiblioteksstatistik 2000 Redaktion: Ellen Warrer Bertelsen og Vibeke Cranfield Folkebiblioteksstatistik 2000

Læs mere

Folkebibliotekerne efter kommunalreformen

Folkebibliotekerne efter kommunalreformen Folkebibliotekerne efter kommunalreformen Styrelsen for Bibliotek og Medier, november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfatning...4 3. Datagrundlag...7 4. Biblioteksstruktur...8 4.1 Betjeningssteder...

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 20. oktober 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 20. oktober 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 20. oktober 2009 Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice 1. Resume Kommunikation mellem borgere, og mellem/med

Læs mere

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N Biblioteksloven 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter,

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Området dækker drift af Odense Centralbiblioteks afdelinger og aktiviteter samt udgifter og indtægter i forbindelse hermed:

Området dækker drift af Odense Centralbiblioteks afdelinger og aktiviteter samt udgifter og indtægter i forbindelse hermed: &9(+)816à()&-&0-8)/)6 &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Området dækker drift af Odense Centralbiblioteks afdelinger og aktiviteter samt udgifter og indtægter i forbindelse hermed: Hvad dækker området:

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Københavns Kommune ikke handlede i strid med biblioteksloven ved at nægte en borger adgang til at låne netlydbøger med den begrundelse, at borgeren ikke

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Ballerup Bibliotek og kulturhuse er kommunale institutioner, hvor udlån af alle materialer

Ballerup Bibliotek og kulturhuse er kommunale institutioner, hvor udlån af alle materialer MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 40.37 Folkebibliotekerne Udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og -indtægter, som

Læs mere

Modeller til håndtering af regnskab 2012

Modeller til håndtering af regnskab 2012 Modeller til håndtering af regnskab 2012 6. maj 2013 / Af: Jonna Holmgaard Larsen 1. Registrering af ressourcebrug 2012 I rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed er det aftalt i kapitel 8.1 at centralbiblioteket

Læs mere

PÅ BIBLIOTEKERNES HYLDER

PÅ BIBLIOTEKERNES HYLDER Biblioteker og Borgerservice August 2007 Side 2 Indkøb af medier I begyndelsen var ordet, og ordet var valg. Det ord, hvorpå alle spændende oplevelser, alle oplivende momenter, al mening og al ære afhænger.

Læs mere

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne:

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne: STYRK BORGERNE - gennem mere målrettet betjening, digitalisering og inddragelse i fremtidens biblioteker og borgerserviceindgange. (sagsnummer: 2014-0116363) Plan for implementering af længere åbningstider,

Læs mere

Statistisk rapport over bogåret 2007

Statistisk rapport over bogåret 2007 September 2008 Statistisk rapport over bogåret af Ib Tune Olsen, konsulent i Forlæggerforeningen Den totale bogomsætning i forbrugerpriser og inkl. moms blev 4,020 mia. kr. i mod 4,135 mia. kr. i 2006.

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

Rapport om udviklingen i musikkens udbredelse på folkebibliotekerne

Rapport om udviklingen i musikkens udbredelse på folkebibliotekerne Rapport om udviklingen i musikkens udbredelse på folkebibliotekerne Udarbejdet af Kulturstyrelsen for Kulturministeriet Center for Kunststøtte, Biblioteksafgift, april 2012 H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553

Læs mere

VEJLEDNING OM INDBERETNING AF STATISTIK FOR

VEJLEDNING OM INDBERETNING AF STATISTIK FOR VEJLEDNING OM INDBERETNING AF STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 2009 H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.bibliotekogmedier.dk post@bibliotekogmedier.dk Formål med statistikindsamling

Læs mere

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 Administration Spørgeskemaer under udarbejdelse Publicerede spørgeskemaer Arkiverede spørgeskemaer Tilbage til statistik Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 1. Hvor

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N. Tværkommunalt samarbejde RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 7

B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N. Tværkommunalt samarbejde RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 7 B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Tværkommunalt samarbejde BS RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 7 B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Tværkommunalt samarbejde Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

9. oktober 2014 1. 50 05 Høring. Biblioteksmaterialer

9. oktober 2014 1. 50 05 Høring. Biblioteksmaterialer 9. oktober 2014 1 50 05 Høring Biblioteksmaterialer Generelt om forpligtende aftaler 9. oktober 2014 2 9. oktober 2014 3 Forpligtende aftaler - overordnet set SKI udbyder fra 2011-2015 en række fælleskommunale

Læs mere

Gentofte Bibliotekerne. Centralbibliotek for København Amt

Gentofte Bibliotekerne. Centralbibliotek for København Amt Gentofte Bibliotekerne Centralbibliotek for København Amt Virksomhedsregnskab for år 2000 1 Indberetning af regnskab for centralbiblioteksvirksomheden for år 2000 Indledning Gentofte bibliotekerne varetager

Læs mere

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

Effektivisering Ikast-Brande Bibliotek Rapportering og scenarieberegninger. Ikast-Brande kommune den 20. maj 2015

Effektivisering Ikast-Brande Bibliotek Rapportering og scenarieberegninger. Ikast-Brande kommune den 20. maj 2015 Effektivisering Ikast-Brande Bibliotek Rapportering og scenarieberegninger Ikast-Brande kommune den 20. maj 2015 1 Disposition 1. Analysens formål og bibliotekernes samfundsbidrag 2. Bibliotekets udgiftsniveau

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen

100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen 100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen Elektronisk udgave August 2006 Udarbejdet af Ann K. Poulsen Udgivet

Læs mere

Reglementer i bibliotekerne

Reglementer i bibliotekerne B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Reglementer i bibliotekerne BS VEJLEDNINGER FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 9 B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Reglementer i bibliotekerne Vejledninger fra Biblioteksstyrelsen

Læs mere

Velkommen til. Oplevelser & oplysninger - når du har brug for det!

Velkommen til. Oplevelser & oplysninger - når du har brug for det! Velkommen til Oplevelser & oplysninger - når du har brug for det! Du finder os i Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup, Vissenbjerg & Aarup. Hjemmeside: www.assensbib.dk Reglement for AssensBibliotekerne

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Velkommen til. Oplevelser & oplysninger - når du har brug for det!

Velkommen til. Oplevelser & oplysninger - når du har brug for det! Velkommen til Oplevelser & oplysninger - når du har brug for det! Du finder os i Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup, Vissenbjerg & Aarup. Hjemmeside: www.assensbib.dk Reglement for AssensBibliotekerne

Læs mere

- XV - Bilag 17. Opfølgning på business case - korrekte CPR-registrering på det sociale område

- XV - Bilag 17. Opfølgning på business case - korrekte CPR-registrering på det sociale område Regnskab 2012 - XV - Generelle Bemærkninger Bilag 17 Opfølgning på business case - korrekte CPR-registrering på det sociale område Regnskab 2014 Opfølgning på business case Korrekt CPR-registrering på

Læs mere

Området dækker drift af Odense Centralbiblioteks afdelinger og aktiviteter samt udgifter og indtægter i forbindelse hermed:

Området dækker drift af Odense Centralbiblioteks afdelinger og aktiviteter samt udgifter og indtægter i forbindelse hermed: %8'*(7205c'(%,%/,27(.(5 %HVNULYHOVHDIRPUnGHWVDPWPnOJUXSSH Området dækker drift af Odense Centralbiblioteks afdelinger og aktiviteter samt udgifter og indtægter i forbindelse hermed: Hvad dækker området:

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

Projektplan: Virtuelt Dashboard Folkebibliotekernes nøgletal. (Dette dokument giver et kort overblik over projektet).

Projektplan: Virtuelt Dashboard Folkebibliotekernes nøgletal. (Dette dokument giver et kort overblik over projektet). Projektplan: Virtuelt Dashboard Folkebibliotekernes nøgletal. (Dette dokument giver et kort overblik over projektet). Titel: Virtuelt Dashboard (VD) Folkebibliotekernes nøgletal. Hovedaktør: Biblioteksfagligafdeling

Læs mere

Nettoomsætningen steg 4 % i 2004

Nettoomsætningen steg 4 % i 2004 Forlagsstatistikken 2004 Nettoomsætningen steg 4 % i 2004 Foto: Nils Bjervig Stigningen på 4 % er målt i løbende priser. I faste priser er stigningen på 3 %. Dermed ser det ud til, at de forudgående fem

Læs mere

Effektivisering Ikast-Brande Bibliotek Rapportering og scenarieberegninger. Ikast-Brande kommune den 20. maj 2015

Effektivisering Ikast-Brande Bibliotek Rapportering og scenarieberegninger. Ikast-Brande kommune den 20. maj 2015 Effektivisering Ikast-Brande Bibliotek Rapportering og scenarieberegninger Ikast-Brande kommune den 20. maj 2015 1 Disposition 1. Analysens formål og bibliotekernes samfundsbidrag 2. Bibliotekets udgiftsniveau

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Høringsoplæg UDKAST til revision 2012 Principper og retningslinjer for interurbant lånesamarbejde

Høringsoplæg UDKAST til revision 2012 Principper og retningslinjer for interurbant lånesamarbejde 2. oktober 2012 Sagsnr: 2007-001475 Leif Andresen Chefkonsulent LEA@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 33 73 33 54 Høringsoplæg UDKAST til revision 2012 Principper og retningslinjer for interurbant lånesamarbejde

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

1. Begreber og definitioner

1. Begreber og definitioner 1. Begreber og definitioner Afgang Antal materialeenheder der er udgået af samlingen i løbet af optællingsåret. Afgang kan f.eks. finde sted ved kassation, opsigelse, svind eller ved overførsel til et

Læs mere

Notat. Middelfart Kommunes udbudsstrategi

Notat. Middelfart Kommunes udbudsstrategi Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5012 Fax +45 8888 5501 Dato: 21. januar 2011 Sagsnr.: 201000628-5 Anne.HammershojBeck@middelfart.dk

Læs mere

KUBIS Serviceprofil 2015

KUBIS Serviceprofil 2015 Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Principper og retningslinjer for interurbant lånesamarbejde i Danmark

Principper og retningslinjer for interurbant lånesamarbejde i Danmark Principper og retningslinjer for interurbant lånesamarbejde i Danmark Kolofon Titel: Principper og retningslinjer for interurbant lånesamarbejde i Danmark Resume: Formålet med Principper og retningslinjer

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Velkommen. Præsentation af Biblioteksmedier. Den 13. Marts 2014, Nyansatte i folkebibliotekerne v. Martin Lauritsen

Velkommen. Præsentation af Biblioteksmedier. Den 13. Marts 2014, Nyansatte i folkebibliotekerne v. Martin Lauritsen Velkommen Præsentation af Biblioteksmedier Den 13. Marts 2014, Nyansatte i folkebibliotekerne v. Martin Lauritsen Agenda Præsentation af Martin Lauritsen Præsentation af Biblioteksmedier Serviceydelser

Læs mere

Rammeaftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og KL om biblioteksbetjening af arrester

Rammeaftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og KL om biblioteksbetjening af arrester Rammeaftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og KL om biblioteksbetjening af arrester Aftalegrundlag I henhold til biblioteksloven 6, stk 2 afholdes udgifter til biblioteksbetjening af statslige

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet.

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet. Vejledning til årsregnskab og resultatrapporten 2013 1. Grundlag Kulturstyrelsen, Biblioteker har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale med centralbibliotekskommunerne for perioden 2010-2013.

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Materialeadministration Sidst opdateret 31-08-2006/version 1.0/Steen Eske Christensen

Materialeadministration Sidst opdateret 31-08-2006/version 1.0/Steen Eske Christensen Materialeadministration Sidst opdateret 31-08-2006/version 1.0/Steen Eske Christensen Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Vejledningen består af 3 dele, som kan læses hver for sig.

Læs mere

Effektivisering på det administrative område Sag: 00.30.00-Ø02-1-10 Morten Bentsen Økonomi 29-11-2010. Indledning

Effektivisering på det administrative område Sag: 00.30.00-Ø02-1-10 Morten Bentsen Økonomi 29-11-2010. Indledning Effektivisering på det administrative område Sag: 00.30.00-Ø02-1-10 Morten Bentsen Økonomi 29-11-2010 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har hvert år reduceret antallet af administrative medarbejdere.

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

Lær at søge effektivt!

Lær at søge effektivt! Lær at søge effektivt! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014 KONTROL AF REGNSKABER i 2013 Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0. Resume Side 1 2.0. Lovgrundlag og kriterier Side 2 3.0. Boligreguleringslovens 18 b Side 4

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD

OPFORDRING TIL TILBUD OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Evaluering af strukturreformen Januar 2014 [1] 1. Generelt Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender (ANNN) opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på deleelementer af

Læs mere

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET MINDSPOT.dk Redaktion: Mindspot Layout: IT & Kommunikation Tryk: Lasertryk Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket Møllegade 1, 8000 Århus C +45 8940 9274

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Center for Undervisningsmidler

Center for Undervisningsmidler Til dig, der er lærerstuderende Kender du Center for Undervisningsmidler - for dig og din undervisning Kære lærerstuderende ved VIA Læreruddannelsen i Nr. Nissum, Silkeborg, Skive og Århus Kender du VIA

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser forår 2012 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere