Udviklingen i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi med særligt henblik på evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed (2000)

Transkript

1 Udviklingen i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi med særligt henblik på evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed (2000) Marts 2004

2 Udviklingen i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi med særligt henblik på evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed (2000) Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af: Fuldmægtig Anne Mette Risager Pedersen, Kulturministeriet (formand) Fuldmægtig Morten Toft Lynge, Finansministeriet Chefkonsulent Helle Kolind Mikkelsen, KL Fuldmægtig Camilla Vang Taankvist, KL (til og med 4. møde i arbejdsgruppen) Fuldmægtig Brian Larsen, KL (fra 4. møde i arbejdsgruppen) Bibliotekskonsulent Jan Trane Hansen, Biblioteksstyrelsen (til og med 4. møde i arbejdsgruppen) Chefkonsulent Jonna Holmgaard Larsen, Biblioteksstyrelsen Udgivet i marts 2004 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: Layout: Stæhr Reklame & Marketing Tryk: Biblioteksstyrelsen Oplag: 500 ISBN: ISBN elektronisk: ISSN: X Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Eftertryk tilladt med kildeangivelse 2 Metadata i danske netpublikationer

3 Indhold Indledning 5 Kommissoriet for undersøgelsen 5 Arbejdsgruppens medlemmer 6 Sammenfatning 7 Folkebiblioteksområdet 7 De lovgivningsmæssige rammer for folkebibliotekerne Formål 11 Materialer 11 Forvaltning og struktur 11 Centralbibliotekerne 12 Bibliotek.dk 12 Mellemkommunal betaling 12 Udvidet samarbejdsforpligtelse for statslige biblioteker 13 Særlige serviceydelser m.v. 13 Skolebiblioteker 13 Folkebibliotekernes virksomhed og aktiviteter 15 Materialebestand 15 Materialetilvækst 17 Udlån 18 Interurbanlån 19 Selvbetjening ved lån, aflevering og fornyelser samt udvidet service 20 Ikke-afhentede materialer 21 Elektroniske informationsressourcer 21 Besøg og lånere 22 Betjeningssteder 23 Åbningstimer 24 Personale 24 Udvalgte nøgletal 24 Folkebibliotekernes økonomi 27 Udviklingen i bibliotekernes bruttodriftsudgifter Sammensætning af bibliotekernes bruttodriftsudgifter Lønudgifter 29 Materialeudgifter 30 Øvrige udgifter 31 Nettodriftsregnskab 32 Indtægter 32 Folkebibliotekernes egenindtægter 33 Særlige initiativer i forbindelse med den nye bibliotekslov 35 Centralbibliotekstilskuddet 35 Samarbejdsforpligtelse for statslige biblioteker 35 Folkebibliotekernes udviklingspulje Det særlige udviklingsprogram 36 Internetadgang til DanBibbasen - bibliotek.dk 37 Tværkommunale samarbejder og mellemkommunal betaling 38 Samarbejde med uddannelsesbiblioteker 39 Bilag 41 Metadata i danske netpublikationer 3

4

5 Indledning I denne rapport har Kulturministeriet, Finansministeret, Biblioteksstyrelsen og Kommunernes Landsforening sammenfattet aktivitets- og udgiftsudviklingen på folkebiblioteksområdet i perioden Undersøgelsens vigtigste formål har været at evaluere effekten af Lov om biblioteksvirksomhed (L 340 af 17. maj 2000). Evalueringen skal konstatere om lovens bestemmelser rent faktisk er opfyldt, og om implementeringen er forløbet tilfredsstillende. Samtidig har det været et ønske at følge op på undersøgelsen af folkebibliotekernes økonomi , udgivet af de samme parter på Kommunernes Landsforenings Forlag, Der er hermed tilvejebragt en sammenhængende dokumentation af udviklingen i hele perioden. Undersøgelsen har dog prioriteret evalueringen af den ny bibliotekslov og kun medtaget udvalgte elementer fra hele perioden i rapportens hoveddel. Analyser der alene tjener til opfølgning af den tidligere rapport er medtaget i bilag. Rapporten indeholder således analyser af to tidsserier: og Den sidste dækker året før den ny lov og lovimplementeringsperioden. Rapporten er en delrapport, der sammen med en kvalitativ analyse udført af Ziirsen Research skal danne grundlag for en fælles sammenfatning til evaluering af loven. Kommissoriet for undersøgelsen Styregruppen til evaluering af loven har givet følgende kommissorium til undersøgelsen: Kulturministeriet og Kommunernes Landsforening er enige om at udarbejde en undersøgelse af udviklingen i folkebibliotekernes økonomiske vilkår og aktiviteter siden Undersøgelsen sker som en del af evalueringen af Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000 og udgør samtidig en opfølgning af Folkebibliotekernes økonomi , udgivet af Finansministeriet, Kulturministeriet, Biblioteksstyrelsen og Kommunernes Landsforening, nov Formålet med undersøgelsen er at skabe en fælles opfattelse af folkebibliotekernes udgifts- og aktivitetsudvikling siden 1995 og specielt siden ikrafttrædelsen af den ny lov i Udgiftsbeskrivelsen skal vise udviklingen i de samlede udgifter til folkebibliotekerne samt udgifternes sammensætning siden 1995 med særlig vægt på udviklingen efter vedtagelsen af Lov om biblioteksvirksomhed (maj 2000) og de hertil knyttede økonomiske konsekvenser. Bibliotekernes egenindtjening (gebyrer og salg af betalbare ydelser) bør ligeledes fremgå. Beskrivelsen skal også belyse forholdet til kommunernes udgifter til det samlede kulturområde, men udgifts- og aktivitetsudviklingen på folkebiblioteksområdet er dog undersøgelsens primære område. Beskrivelsen af folkebibliotekernes aktiviteter bør som minimum inddrage udviklingen i materialeudlånet, materialetilvæksten og -sammensætningen, antallet af bibliotekernes brugere, antallet af betjeningssteder i kommunerne samt bibliotekernes åbningstider. Udgifts- og aktivitetsbeskrivelserne skal gennemføres for alle kommuner under et. Endvidere bør det undersøges, om der er sammenhæng mellem kommunestørrelse, udgiftsniveau og aktivitetsniveau. I det omfang det skønnes relevant, kan internationale erfaringer inddrages i analysen. Analysen gennemføres i et samarbejde mellem Finansministeriet, Kulturministeriet, Biblioteksstyrelsen og Kommuners Landsforening. Beretning

6 Arbejdsgruppens medlemmer Følgende medlemmer har været udpeget til arbejdsgruppen: Fuldmægtig Anne Mette Risager Pedersen, Kulturministeriet (formand) Fuldmægtig Morten Toft Lynge, Finansministeriet Chefkonsulent Helle Kolind Mikkelsen, KL Fuldmægtig Camilla Vang Taankvist, KL (til og med 4. møde i arbejdsgruppen) Fuldmægtig Brian Larsen, KL (fra 4. møde i arbejdsgruppen) Bibliotekskonsulent Jan Trane Hansen, Biblioteksstyrelsen (til og med 4. møde i arbejdsgruppen) Chefkonsulent Jonna Holmgaard Larsen, Biblioteksstyrelsen 6 Beretning 2003

7 Sammenfatning I henhold til kommissoriet fokuserer evalueringen især på bibliotekernes kerneydelser og de nye initiativer, som Lov om Biblioteksvirksomhed introducerede. Evalueringen omfatter således ikke en række af de øvrige opgaver, som bibliotekerne varetager inden for den beskrevne økonomiske ramme. 1 Derudover bør det påpeges, at evalueringen i høj grad bygger på et kvantitativt grundlag, og at der således ikke indgår en vurdering af udviklingen i kvaliteten af bibliotekernes service. 2 Med den ny lov er materialebegrebet udvidet. Det betyder at folkebibliotekerne er forpligtet til udover de traditionelle materialer som bøger og tidsskrifter også at stille musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer til rådighed. Der er desuden indført betalingsbestemmelser i loven, der giver bibliotekerne mulighed for at sende regninger til andre kommuner, hvis disse kommuners borgeres træk på biblioteket er af en vis størrelse. Tilsvarende kan der tages betaling for udlån til andre biblioteker. Bibliotekerne har med loven også fået mulighed for at øge sine egenindtægter dels ved at forhøje gebyrerne for overskridelse af lånetiden og dels ved at tage betaling for visse ydelser, der ligger ud over bibliotekets kerneydelser. Endelig er som noget nyt en række statslige biblioteker med loven blevet forpligtet på at deltage i bibliotekernes lånesamarbejde. Folkebiblioteksområdet I alt væsentligt er den ny bibliotekslov gennemført. Kommunerne stiller de materialer og de bibliotekstilbud, som loven kræver, til rådighed. Langt de fleste kommuner stiller desuden, som det anbefales, men ikke kræves i loven, video og dvd til rådighed for borgerne. Materialer Lovkravet om udbygning med andre materialer, specielt musik, har ført til en omprioritering, således at udgifterne til disse materialer er steget med 24%, mens bogindkøbet i samme periode er faldet med 8%. De samlede materialeudgifter er svagt faldende i lovimplementeringsperioden. Målt i antallet af materialeenheder er der sket en stigning i antallet af musikbærende materialer på 41%, mens anskaffelsen af bøger er faldet med 17%. Elektroniske ydelser Der er fra efteråret 2000 givet borgerne adgang til en brugervenlig redigeret version af DanBibbasen på adressen Hovedparten af kommunerne har et website og stiller deres bibliotekskatalog til rådighed via internettet, ligesom de giver mulighed for web-bestillinger, web-fornyelser, web-reserveringer mv. Det samlede antal pc er med internetadgang, som er til rådighed for publikum i bibliotekerne, svarer til, at der er 1 pc for hver indbyggere. 1 Kulturformidling (arrangementer, udstillinger, oplæsninger, projekter mv.), initiativer for særlige målgrupper (børn, indvandrere, læsesvage mv), borgerservice (quickskranker mv.), uddannelse i informationssøgning (kurser, elektroniske vejledninger mv.). Det kan konstateres, at benyttelsen af bibliotekernes fysiske rammer og elektroniske ressourcer har været stigende i perioden, hvorimod anvendelsen af traditionelle materialer har været faldende, hvilket kunne indikere, at de ydelser der ligger udover kerneydelserne også har stor betydning. 2 Denne må antages at have været konstant eller stigende. En forbedring af servicen kunne måles ved reduktion af ventetid på materialer (f.eks. hurtigere levering af materialer), større udbud af materialer, større fleksibilitet i åbningstider, fleksibilitet i benyttelsen af biblioteket (elektronisk bestilling, lettere adgang til fornyelser, aflevering uden for åbningstiden mv.), brugertilfredshedsundersøgelser, elektronisk benyttelsesstatistik på hjemmesider mv. Beretning

8 Rådgivning og vejledning af borgerne i brugen af internet er udviklet og indgår som en ny grundydelse i bibliotekerne på samme måde som den rådgivning og vejledning, der foregår i det fysiske bibliotek. Borgernes brug af biblioteket Man kan konstatere, at borgernes brug af biblioteket har ændret sig i implementeringsperioden på flere områder. Borgernes besøg på bibliotekerne er steget. Derimod har det samlede udlån vist en svagt faldende tendens siden lovens indførelse, dog med en stigning fra Går man et skridt videre, viser det sig, at udlånet af bøger i perioden er faldet med 11%, mens der har været vækst i udlån af musikoptagelser, levende billeder og multimedier. Opgørelse fra de seneste tre år viser, at der er et fald på 4% i antallet af aktive lånere fra 1,82 mio. i 2000 til 1,75 mio. i Der er således en tendens til, at borgerne i højere grad kommer på biblioteket for at benytte andre tilbud end det at låne materialer med hjem. En anden tendens, som kan spores, er at borgerne reserverer og fornyr flere bøger end før. Det skyldes formentlig dels, at det er blevet muligt via bibliotek.dk og de lokale bibliotekers hjemmesider, dels at der på flere biblioteker er mulighed for at forny selv via selvbetjeningsautomater. Lån af materialer fra andre biblioteker er stigende. Fra er lån mellem bibliotekerne steget med 31%, fra igen med 9%. I perioden har der været en stigning i centralbibliotekernes interurbanudlån (som udgør den største del) dvs. lån til andre biblioteker fra 1999 til 2002 på 44%. En del af forklaringen er nok den øgede synlighed af samtlige bibliotekers samlinger, som nu er mulig via bibliotek.dk. Borgerne benytter i stigende grad bibliotekernes web-tilbud. Bibliotekerne har opbygget en række nettjenester, som erstatter og supplerer den traditionelle betjening ved skranker og referenceborde. Økonomien og finansieringen af biblioteksloven Folkebibliotekernes nettodriftsregnskaber i lovimplementeringsperioden ( ) viser et fald på 13 mio. kr., eller 0,6%. Der er sket en stigning i 1999, året før loven blev indført, fra 1999 til 2000 har der været et fald på 28 mio. kr., mens der fra 2000 til 2002 har været en stigning på 15 mio. kr. svarende til 0,6%. De øgede midler, der er tilført i form af bloktilskud, ses ikke i bibliotekernes driftsregnskaber. Jf. nærmere om bloktilskud i afsnittet Folkebibliotekernes økonomi. Når bibliotekerne alligevel har sikret lovens implementering med de nye opgaver det indebærer, må det antages, at det bl.a. er sket via rationaliseringstiltag som indførelse af selvbetjening, rationalisering af arbejdsprocesser, f.eks. i materialevalget, beskæringer i indkøbet af bøger, bibliotekssammenlægninger og lukning af filialer m.m. Desuden hører det med til billedet, at der i perioden op til lovens vedtagelse er sket et betydeligt fald i bibliotekernes udlån, og at mange kommuner allerede før lovens vedtagelse har indført det udvidede biblioteksbegreb. De øvrige statslige bevillinger til lovimplementeringen er udmøntet som forudsat. En analyse af kommunernes bruttodriftsudgifter viser, at forskellen mellem den laveste og den højeste udgift pr. indbygger er reduceret fra 893 kr. i 1999 til 842 kr. i Tilvækst og udlån Der ses en sammenhæng mellem gennemsnitlig materialetilvækst pr. indbygger og udlån pr. indbygger. De biblioteker, der har den laveste tilvækst pr. indbygger, har også det laveste udlån pr. indbygger. Kurven knækker imidlertid når tilvæksten når højest op. Det betyder, at biblioteker med den højeste tilvækst pr. indbygger ikke tilsvarende har det største udlån pr. indbygger. 8 Beretning 2003

9 Sammenhængen mellem gennemsnitlig tilvækst og udlån ses også i forhold til udviklingen på materialetyper. I lovimplementeringsperioden ( ) er såvel tilvæksten af bøger som udlånet af bøger faldet, mens tilvæksten af andre materialer, specielt musik og udlån af disse materialer er steget. Bibliotekernes egenindtjening De nye muligheder i loven for at bibliotekerne kunne forøge deres indtægter har vist, at indtægterne ikke er øget i den grad, som blev forventet ved lovens tilblivelse. Gebyr for for sent afleverede materialer er hævet i nogle kommuner, men udnyttes kun få steder fuldt ud. Muligheden for at sælge særlige serviceydelser (jf. 20) har i 2002 givet en samlet omsætning på ca. 4 mio. kr. I aftalen om finansiering af loven blev der kalkuleret med en forventet forøgelse af indtægter på gebyrer på mio. kr. og en forventet indtægt på særlige serviceydelser på mio. kr. Størrelsen på de to indtægtsposter er ikke udskilt i biblioteksstatistikken før 2001, hvorfor forøgelsen ikke kan aflæses helt præcist. Men den forventede forøgelse er næppe nået, hvad gebyrer angår, og den er det ikke for særlige serviceydelser. Tværkommunale samarbejder og mellemkommunale betalinger Det har vist sig, at kun ganske få kommuner benytter muligheden for at opkræve betaling for lån, der formidles som led i folkebibliotekernes lånesamarbejde ( 22). Faktisk har denne nye mulighed i et vist omfang resulteret i, at grupper af kommuner har aftalt ikke at udnytte denne mulighed over for hinanden. Flere kommuner har benyttet sig af muligheden for at sende varsler om og opkræve betalinger i forbindelse med væsentlige lånervandringer ( 23). I alt har 16 kommuner i 2002 sendt regninger til 29 andre kommuner. Der er opkrævet 2,7 mio. kr. i alt. Hensigten med adgangen til at opkræve betaling for lånervandring er at motivere til øget ansvarlighed for egen kommunes biblioteksbetjening og etablere øget samarbejde mellem kommunerne. Udviklingen gik langsomt i starten, men har foreløbig resulteret i 13 nye samarbejder indgået mellem 37 kommuner. Implementeringsprogrammet Til implementering af loven blev der givet 20 mio. kr. ekstra fra staten over tre år fortrinsvis til støtte til mindre kommuner til opbygning af nye mediesamlinger, til kompetenceudvikling, til støtte for nye serviceydelser og for nye samarbejder. Midlerne til samlingsopbygning har sammen med de kommunale investeringer hertil bidraget til indførelsen af det udvidede biblioteksbegreb. Projektet med at sikre et kompetenceløft via decentral uddannelse for ledere og for medarbejdere, via et træner- og projektlederprogram, har vist, at så godt som alle ansatte i folkebibliotekerne har deltaget i kompetenceudviklingen. De statslige midler har sammen med kommunernes investering i tidsforbrug givet omfattende aktiviteter på området og overalt sikret en betjening og en vejledning i forhold til de nye serviceområder. Den statslige investering i konsulentstøtte og modeludvikling til nye serviceydelser har ikke resulteret i den forventede udvikling målt i indtægter. Udviklingen af betalbare ydelser i bibliotekerne har vist sig at være en langsommere proces end forventet. Støttemuligheden for kommuner til at udvikle tværkommunale samarbejder har bidraget til indgåelsen af nye samarbejder. Statslige biblioteker Med baggrund i en række statslige bibliotekers forpligtelse til at deltage i det almindelige lånesamarbejde er der set på udviklingen i de statslige bibliotekers interurbanudlån. Beretning

10 Det kan konstateres at forskningsbibliotekerne efter et fald fra 1999 til 2000 i lighed med folkebibliotekerne har haft en stigning i antallet af interurbanlån. Dog langt mindre markant end for folkebibliotekernes vedkommende. Det at stigningen først kan aflæses fra indikerer, at årsagen snarere skal ses som en afledt virkning af bibliotek.dk (der åbnede nov. 2000), end som en direkte følge at den udvidede samarbejdsforpligtelse i loven. 10 Beretning 2003

11 De lovgivningsmæssige rammer for folkebibliotekerne Folkebibliotekernes lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer er fastsat i Lov om Biblioteksvirksomhed. Lovgrundlaget var ved periodens start L 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker mv. med den tilhørende bekendtgørelse nr. 277 af 22. april Der er i perioden vedtaget en ny bibliotekslov i 2000, som har skiftet navn til Lov om Biblioteksvirksomhed nr. 340 af 17. maj 2000 samt tilhørende bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed nr. 968 af 24. oktober Der er senere lavet en teknisk ændring af den gældende bibliotekslov ved L 1049 af 17. december 2002 vedrørende regulering af gebyrer. Formål Formålet med folkebibliotekernes virke fremgår af lovens indledningsbestemmelser: 1 Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. Med den nye lov er materialebegrebet udvidet til at omfatte musik og elektroniske medier. Baggrunden for dette har været, at folkebibliotekerne fortsat skal kunne leve op til opfyldelse af kravet om at være en indgang til samfundets samlede informationsmængde, som nu også i høj grad omfatter de elektroniske medier. Folkebibliotekernes virkeområde er uændret i perioden, idet loven fastsætter i 3, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne. Og som det også var tilfældet i den forrige lov, skal folkebibliotekerne stå til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer., jf. 5. Endvidere er gratisprincippet videreført i den nye lov, således at materialer udlånes vederlagsfrit til lånerne. Materialer Med den gældende bibliotekslov er det obligatorisk for folkebiblioteker at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger, musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer til rådighed. Dette uddybes i bemærkningerne til loven, hvor det fremgår, at samlingerne skal omfatte dansk litteratur for børn og voksne, udenlandsk litteratur, aviser, opslagsværker og bibliografier. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens 1, at folkebibliotekerne hvert år skal anskaffe en passende del af udgivne danske værker. Endvidere fastslår loven, at folkebibliotekerne derudover skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed, men dette er ikke et obligatorisk medie. Uanset hvilket materiale bibliotekerne anskaffer, skal folkebibliotekernes formål opfyldes gennem materialevalgskriterierne kvalitet, alsidighed og aktualitet, jf. 2 hvor det videre fremgår at ved udvælgelsen må alene disse kriterier være afgørende og ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter. Forvaltning og struktur Folkebibliotekerne er en del af den kommunale forvaltning og hører som sådan administrativt og politisk under kommunalbestyrelsen. Afhængig af den kommunale udvalgsstruktur varierer det til hvilket kommunalt udvalg, bibliotekerne hører. Den daglige ledelse varetages af lederen af folkebiblioteket, som skal have en relevant faglig baggrund. Dette er nyt i forhold til den gamle lov, hvor lederen skulle være faguddannet bibliotekar. Hensigten bag omformuleringen har været at åbne for, at andre relevante faggrupper skal kunne besætte lederstillingen, sådan at det giver kommunerne større fleksibilitet i forbindelse med ansættelse af en biblioteksleder. Beretning

12 Den enkelte kommune er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne, jf. 3. Kommunalbestyrelsen kan vælge at indgå overenskomst med en anden kommune om hel eller delvis biblioteksbetjening. Det betyder, at der indgås aftale om en betjeningsoverenskomst, hvorefter en kommune køber biblioteksbetjening hos en anden kommune. Loven opfordrer endvidere kommunerne til så vidt muligt at tilbyde biblioteksbetjening af børn og voksne, der er afskåret fra at komme på biblioteket, f.eks. i form af bogbusser, at tilpasse åbningstiderne til brugernes behov, at oprette filialer hvis kommunens størrelse og karakter gør det hensigtsmæssigt. Kommunalbestyrelser kan nedsætte et biblioteksråd med henblik på samordning af biblioteksvirksomheden mellem flere kommuner. Folkebibliotekerne kan oprette og drive afdelinger i virksomheder og institutioner eller træffe aftale om biblioteksbetjening af sådanne, jf. 6. I så tilfælde afholdes udgifterne af institutionerne. Denne paragraf har især relevans i forbindelse med samarbejdet mellem folkebiblioteker og uddannelsesinstitutioner, som har udviklet sig i de senere år. Centralbibliotekerne Som en opfølgning på den nye bibliotekslov blev der i 2002 efter forhandling med de kommunale parter truffet beslutning om en ny tidssvarende og dynamisk overbygningsreform med fuld implementering 1. januar Den eksisterende centralbiblioteksstruktur med 16 centralbiblioteker (et i hvert amt samt et i henholdsvis København og Frederiksberg kommuner) med parallelle og ensartede opgaver går tilbage til kommunalreformen i En afgørende ændring af denne struktur er primært begrundet i den udvikling i biblioteksvæsenet, der er betinget af informationsteknologien i almindelighed og DanBibdatabasen i særdeleshed. Resultatet af reformen er blevet, at de nuværende 16 centralbiblioteker er bevaret, men med vidtgående ændring i opgaveporteføljen. Der bliver indgået resultatkontrakter mellem hvert centralbibliotek og staten, og det vil være det centrale redskab til prioritering og allokering af opgaverne med tilsvarende ressourcetildeling. Bibliotek.dk Bibliotekernes fælleskatalog DanBibbasen blev med den nye lov stillet til rådighed for befolkningen via internettet under navnet bibliotek.dk. Det betyder, at befolkningen via deres computer kan få adgang til at søge og bestille materiale til hjemlån hos samtlige folke- og forskningsbiblioteker. Som den seneste udvikling er der udviklet en kan-købes-knap, som gør det muligt at blive viderestillet til en service, hvorfra man kan købe bøger, hvis man ønsker det. Mellemkommunal betaling Med den nye bibliotekslov er der åbnet mulighed for, at en kommune kan opkræve betaling, såfremt en bruger fra en anden kommune låner fra folkebiblioteket, jf. 23. Betalingen opkræves hos brugerens bopælskommune. Formålet med ordningen er først og fremmest at understrege den enkelte kommunes ansvar for biblioteksbetjening af egne borgere. Betalingsordningen sigter på de tilfælde, hvor udlån til borgere fra andre kommuner har et væsentligt omfang. Bestemmelserne om mellemkommunal betaling har til hensigt at tilskynde kommunerne til at indgå samarbejdsaftaler om hel eller delvis biblioteksbetjening der, hvor der er høj grad af lånervandringer på tværs af kommunegrænserne. Loven giver også mulighed for at opkræve betaling for deltagelse i lånesamarbejdet, jf. 22. Der kan dog ikke opkræves betaling for lån, der formidles som led i centralbiblioteksfunktionen. Betalingen kan ikke pålægges brugeren. 12 Beretning 2003

13 Udvidet samarbejdsforpligtelse for statslige biblioteker Som noget nyt blev der med den ny lov indføjet bestemmelser om at statslige biblioteker indgår i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår som forudsætning for bevillingen til biblioteket. Særlige serviceydelser m.v. Et andet element i den nye bibliotekslov er folkebibliotekernes muligheder for at oppebære indtægter ved forskellige ydelser, jf. 20. Som hidtil er der mulighed for at udbyde særlige serviceydelser. De særlige serviceydelser er rekvirerede ydelser, der er knyttet til bibliotekets formål om at formidle information, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. De særlige serviceydelser vil således ofte i ressourcemæssig henseende være mere vidtrækkende end den almindelige benyttelse. Som noget nyt indeholder den nye lov mulighed for, at folkebibliotekerne kan sælge vidensbaserede tjenester - for eksempel kursus- og konsulenttjenester - på markedsvilkår. Det kan eksempelvis være informationsovervågning for virksomheder, konsulentydelser i forbindelse med hjemmesider, vejledning i lagring og genfinding af information m.v. og målrettede kurser i informationssøgning. Skolebiblioteker Bestemmelserne om skolebiblioteker var siden 1964 fastsat i folkebiblioteksloven, men blev ophævet ved en lovændring i Herefter er bestemmelserne om skolebiblioteker omfattet af folkeskoleloven. Der er dog fortsat krav i biblioteksloven om samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker, herunder om benyttelse af samme katalogiseringssystemer. Beretning

14 14 Beretning 2003

15 Folkebibliotekernes virksomhed og aktiviteter I det følgende belyses folkebibliotekernes virksomhed og økonomi i perioden Perioden er valgt, fordi folkebiblioteksstatistikkens økonomital først fra 1994 er baseret på regnskabstal frem for budgettal, som var praksis tidligere er valgt som sidste år, da det er det seneste år, der er økonomioplysninger for. 3 En række virksomhedsoplysninger (udlån m.m.) indgår i det følgende. Virksomhedsoplysningerne er fra de indberetninger, som folkebibliotekerne foretager til Biblioteksstyrelsen til den årlige folkebiblioteksstatistik. Da en del af disse opgørelser er ændret over tid, og opgørelsesmetoderne i stigende grad automatiseres, er det ikke muligt at give alle virksomhedsoplysninger tilbage til Det seneste år, bibliotekerne har indberettet virksomhedsoplysninger for, er Nedenfor vil først folkebibliotekernes virksomhed og dernæst økonomi blive belyst i relation til Lov om biblioteksvirksomheds implementering. Det efterfølgende afsnit vil belyse den særlige indsats inden for: centralbibliotekstilskuddet, den øgede bevilling til folkebibliotekernes udviklingspulje og internetadgangen til DanBibbasen, bibliotek.dk. Materialebestand Alle folkebiblioteker skal fra 2003 stille de nye fastformsmedier til rådighed: musikoptagelser og multimedier samt bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed. En samlet opgørelse over folkebibliotekernes bestand af musikoptagelser, multimediematerialer og levende billeder ved udgangen af 2002 er givet nedenfor i figur 1. Som det ses, udgjorde folkebibliotekernes bestand af disse tre materialer, før loven blev vedtaget, ca. 2 mio. enheder, men bestanden af musikoptagelser, multimediematerialer og levende billeder er sammenlagt steget til ca 2,7 mio. i 2002 eller med 36%. Fig Økonomioplysningerne har siden 1994 været baseret på en del af de oplysninger, kommunerne indberetter om deres økonomi. Økonomioplysningerne får Biblioteksstyrelsen fra Danmarks Statistik, og de indgår i den årlige folkebiblioteksstatistik. Beretning

16 Figur 2 Bestand af monografier Bestanden af alle folkebibliotekernes monografier 4 fremgår af figur 2. Folkebibliotekernes samlede bestand af monografier er til gengæld faldet, hvilket i de seneste fire år skyldes en mindre tilvækst end afgang af monografier, som det fremgår af den negative forskel i tabel 1. Tabel 1. Tilvækst og afgang af monografier Tilvækst Afgang Forskel En yderlig belysning af materialebestanden kan ske i forhold til bestanden af de forskellige materialeenheder pr. indbygger i forhold til kommunestørrelse. Folkebibliotekerne kan som nedenfor opdeles i seks grupper efter befolkningstallet i betjeningsområdet. Af tabel 2 ses, at de mindre betjeningsområders bestandsgennemsnit pr. indbygger for de nye medier er væsentligt mindre end de større betjeningsområders bortset fra multimediematerialer, hvor niveauet tilsyneladende er ens uanset kommunestørrelse. Til gengæld er der lidt flere bøger pr. indbygger i de mindre kommuner. Det kan konstateres, at alle folkebiblioteker ved udgangen af 2002 har implementeret de nye medier. Tabel 2. Bestand af materialeenheder pr. indbygger i betjeningsområdet Antal indbyggere i Antal Indbyggere i Gsn. Gsn. Gsn. Gsn. Gsb. Gsn. Gsn. betjeningsområdet betjenings- betjenings- af bøger af lydbøger af musikop- af multi- af leven- af. ab. på af andre pr Bornholm områder områderne i alt pr. indbyg. pr. indbyg. optagelser medier de billeder seriepubl. materialer pr pr. indbyg. pr. indbyg pr. indbyg. pr. indbyg. pr. indbyg ,06 0,10 0,20 0,03 0,03 0,01 0, , ,21 0,03 0,04 0,01 0, ,38 0,12 0,25 0,03 0,04 0,02 0, ,05 0,12 0,29 0,03 0,04 0,03 0, ,07 0,16 0,66 0,02 0,05 0,04 0, ,15 0,14 0,59 0,03 0,06 0,04 0,07 4 En monografi er et værk, der enten er afsluttet i én del eller afsluttet eller planlagt afsluttet i et bestemt antal dele. En seriepublikation derimod som fx en avis eller et tidsskrift udgives i på hinanden følgende dele og stiler ikke mod en afslutning. 16 Beretning 2003

17 Det kan også konstateres, at der ikke er den store forskel mellem betjeningsområdets størrelse og gennemsnittet pr. indbygger i bestanden af bøger, lydbøger og multimedier. Derimod er der forskelle mellem betjeningsområdets størrelse og gennemsnittet af musikoptagelser, levende billeder og seriepublikationer pr. indbygger. Det generelle billede er, at det er i de store kommuner, at udbuddet pr. indbygger er størst. 5 Materialetilvækst Samme tendens afspejler sig, hvis man ser på folkebibliotekernes samlede materialetilvækst, der er faldet med 7% fra 1999 til 2002, når antallet af monografier og abonnementer på seriepublikationer opgøres samlet. Bibliotekerne har i lovimplementeringsårene anskaffet forholdsvis flere enheder af de nye medier, hvorimod anskaffelsen af bøger er faldet. Fra 1999 til 2002 er anskaffelsen af bøger faldet med 17% 6. I modsætning hertil er tilvæksten af musikoptagelser steget med 41%, anskaffelsen af multimedier med 113% og levende billeder med 128%. Opgørelsen af faldet i anskaffelsen af bøger skal tages med det forbehold, at en gennemført statistikændring fra 1999, hvor periodica ikke længere tælles med sammen med bøger, først er slået igennem i de følgende år. Se note 6. Det fremgår af figur 3, at bibliotekerne i perioden 1999 til 2002 indkøber færre enheder især af bøger, men samtidig opprioriterer indkøbet af nye materialer i biblioteksloven. Figur 3 Der er forskelle i den gennemsnitlige materialetilvækst pr indbyggere i betjeningsområderne, når man sammenligner de seks grupper af betjeningsområder, der er angivet i tabel 3, side 18. Således er den gennemsnitlige tilvækst af bøger, musikoptagelser og levende billeder højere i gruppen af de store betjeningsområder, mens tilvæksten af lydbøger er højst i gruppen af mindre betjeningsområder. 7 5 Det skal bemærkes, at tabellen inkluderer alle folkebiblioteker, også centralbibliotekerne. Centralbibliotekstilskuddet til materialer til 16 af de største biblioteker forstærker derfor denne tendens. 6 Tilvæksten af bøger er fra 1999 blevet opdelt i monografier og seriepublikationer, og tilvæksten kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med de tidligere år. Statistikændringen er slået igennem over flere år.: i 1999 har 42% af bibliotekerne indberettet korrekt, 2000: 68%, 2001: 74%, 2002: 83% 7 Tabellen inkluderer alle folkebiblioteker, også centralbibliotekerne. Beretning

18 Tabel 3. Gennemsnitlig tilvækst pr indbyggere i betjeningsområdet af: Antal indbyggere i Betjenings- Bøger Lydbøger Musikop- Levende Multimedie- Andre betjeningsområdet områder tagelser billeder materialer materialer pr Bornholm pr Udlån Folkebibliotekernes samlede udlån var i 2002 på 72,2 mio. materialeenheder. Fra 1999 til 2002 viser det samlede udlån et fald på 1%. Fra har der dog været en stigning på 0,6 mio. materialeenheder. Der er dermed sket en afbødning i det udlånsfald, der har været i perioden i perioden op til den ny lov ( fra 82,4 mio. udlån i mio. i 1999) og i lovimplementeringsperiodens første år fra , se figur 4. Samlet set er det udlånet af bøger, der falder, mens udlånet af de nye medier stiger. Fra er bogudlånet faldet med 11%, mens udlånet af musikoptagelser er steget med 24%, multimediematerialer med 144% og levende billeder med 96%. Bogudlånet udgør dog fortsat den overvejende del af det samlede udlån med 70%, mens udlånet af musikoptagelser er den næstmest udlånte materialeenhed med 14%. Den forsinkede effekt af statistikændringen fra 1999 forklarer ligesom for opgørelsen af tilvæksten en del af det faldende udlån. Se note 8. 8 Oplysninger omfatter kun Fra og med 1998 blev der foretaget en ændring i opgørelsesmetoden med hensyn til institutionslån. Desuden er udlånet af bøger fra og med 1999 blevet opdelt i monografier og seriepublikationer, og udlånstallene kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med de tidligere år. Statistikændringen er slået igennem over flere år. Statistikændringen er slået igennem over flere år.: i 1999 har 42% af bibliotekerne indberettet korrekt, 2000: 68%, 2001: 74%, 2002: 83% Der er fra og med 1999 gennemført en adskillelse af alle materialer med hensyn til bibliotekernes udlån til børn og voksne. 18 Beretning 2003

19 Figur 4 Det er generelt således, at de nye medier udlånes mere end bøger. Bibliotekernes samlede bestand af bøger blev i 2002 i gennemsnit udlånt 2 gange pr. år, bestanden af musikoptagelser 5 gange pr. år, bestanden af multimedier 11 gange pr. år og bestanden af levende billeder 13 gange pr. år. Den stigende anskaffelse af de nye materialer i lovimplementeringsperioden har betydet en stigning i udlånet af disse materialer, mens det modsatte er tilfældet for bøger. Interurbanlån Folkebibliotekernes interurbanudlån - udlån fra et bibliotek til et andet - indgår i folkebibliotekernes samlede udlån. Det samlede interurbanudlån i 2002 udgør 1,8% af folkebibliotekernes samlede udlån. Udviklingen i folkebibliotekernes interurbanudlån kan kun belyses for 2000 til Der er 207 biblioteker, der har indberettet interurbanudlån i 2000, 2001 og Disse bibliotekers interurbanudlån steg med 31% fra 2000 til 2001, og igen med 9% fra 2001 til Der kan på denne baggrund konstateres en stigning i interurbanudlånet i lovimplementeringsperioden, dog mindre markant i 2002 end i Centralbibliotekernes udlån udgør 70% af folkebibliotekernes samlede interurbanudlån. Udviklingen i disse kan ses i nedenstående tabel. Tabel 4 År Centralbibliotekernes interurbanudlån Oplysninger mangler I perioden har der været en stigning i centralbibliotekernes interurbanudlån, dvs. lån til andre biblioteker fra 1998 til 2002 på 44%. 9 Dette skyldes fejl og mangler i de koder, der lå til grund for bibliotekernes indberetninger af interurbanudlån i 1999 samt de generelle ændringer i opgørelserne af udlån, der blev gennemført i 1998 og 1999, og som er beskrevet i note 2. Interurbanudlånet for 2000, 2001 og 2002 kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med de tidligere år. Desuden er det ikke alle folkebibliotekskommuner, der opgør interurbanudlån, hvilket især skyldes tekniske problemer. Beretning

20 Stigningen i antallet af interurbanlån, der især er markant fra 2000 til 2001, må hovedsageligt antages at være en følge af brugeradgangen til DanBibbasen, bibliotek.dk. Det kan dog heller ikke udelukkes, at et faldende indkøb af bøger, som udgør den største del af interurbanudlånet, har ført til øget behov for at trække på lånesamarbejdet. Hensigten med synliggørelsen af bibliotekernes samlede materialebestand har imidlertid bl.a. været at udnytte de indkøbte materialer bedst muligt. Den øgede lånetrafik mellem bibliotekerne bekræfter, at der i et vist omfang er en større udnyttelse. Selvbetjening ved lån, aflevering og fornyelser samt udvidet service Især fra 2000 er der indført selvbetjening på en række danske folkebiblioteker. Det er først og fremmest sket inden for udlåns- og afleveringsprocesserne. 10 Opgørelser fra 2002 viser, at 42 ud af 230 biblioteker gav brugerne mulighed for at foretage udlån ved selvbetjening. I 2002 foregik 31% af udlånene som selvbetjening på disse 42 biblioteker. I 2001 var det 17% af udlånene, der blev foretaget af brugere på 41 biblioteker. Ligeledes foretager brugerne også i stigende grad selv fornyelser af materiale, de har lånt. Ca. en tredjedel af fornyelserne fra de 42 biblioteker foretages af brugerne selv. Opgørelser af fornyelser startede i 1999, og der har efterfølgende været følgende udvikling i det samlede antal fornyelser: Figur 5 Andelen af bibliotekernes samlede udlån, som fornyes, har været stigende de seneste 4 år. Fra 1999 til 2002 steg andelen fra 15 til 21%, svarende til 4,3 mio. udlån. Det betyder, at godt en femtedel af samtlige udlån i dag er fornyelser. Desuden er det nu muligt i de fleste kommuner at reservere og bestille biblioteksmaterialer fra det lokale folkebibliotek online via opslag i bibliotekets database på internettet. Biblioteksbrugerne kan selv bestille materialerne - altså en form for selvbetjening - men bibliotekerne har herefter arbejdsopgaven med at finde det konkrete materiale på hylderne og stille det parat til brugeren. Bibliotekerne har dermed overtaget en arbejdsopgave fra brugerne, der i hovedsagen tidligere selv fandt den ønskede bog på hylden. Dermed giver muligheden for selvbetjening og udvidet service via onlinebestilling på den ene side en øget arbejdsbyrde for biblioteket, mens selvudlån/-fornyelser giver effektiviseringer et andet sted i biblioteket. 10 Dele af afsnittet om selvbetjening hviler på et notat udarbejdet af Jens Ingemann Larsen, Stadsbibliotekar, Herning Centralbibliotek. Dette notat er gengivet i sin helhed som bilag Beretning 2003