cand.humaniora.bruges.til.noget? - en undersøgelse af humanioras anvendelse i vidensamfundet-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "cand.humaniora.bruges.til.noget? - en undersøgelse af humanioras anvendelse i vidensamfundet-"

Transkript

1 cand.humaniora.bruges.til.noget? - en undersøgelse af humanioras anvendelse i vidensamfundet- Kandidatspeciale af Line Sørensen Moderne Kultur og Kulturformidling Institut for Kunst og Kulturvidenskab Københavns Universitet Juni 2014 Vejleder: Anders Ib Michelsen Omfang, faktisk: anslag = 79,6 NS. Omfang, tilladt: NS.

2 Abstract This thesis examines the purpose of the humanities in the age of the knowledge economy and further it looks into how the modern danish university keeps up with society s challenge of change. In the knowledge society, innovation and entrepreneurship is on top of the political agenda. Thus we create economic growth from our ideas and creativity. As opposed to the industrial age, our work life is no longer based on machines but on human beings and this affects the way we run and manage businesses. It also affects the way our university system is organized. So far the educations in the humanities have been lacking a focus on application to secure that our nation educates candidates with adequate societal value. This has caused many difficulties for students in this field who are having a hard time correlating the obtained qualifications with the needs of the modern jobmarket. This problem has given rise to a lively debate in the media concerning the legitimacy of the humanities in a world of primary growth orientation. In the knowledge economy, universities have been given the responsibility to develop an entrepreneurial mindset in the population which should help prevent future economic crises. The research of this thesis points to whether Denmark s largest institution of tertiary education: The University of Copenhagen, lives up to this responsibility. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING Problemformulering Problemstilling Struktur og metode Teori og empiri HUMANIORA Hvad er humaniora? Den hermeneutiske metode Humaniora vs. naturvidenskab Bourdieu og refleksiv sociologi Konstruktivisme Humanistiske kernekompetencer Symbolbehandling Humanisten bidrag til værdiskabelse Dannelsesbegrebets udvikling VIDENSAMFUNDET Udvikling fra industri- til vidensamfund Videnbegrebet To typer videnproduktion Kontingens og hyperkompleksitet i vidensamfundet Kvalifikation vs. kompetence Innovationsbegrebet Akademisk kapitalisme Magt og mening Brugerdreven innovation Organisations- og ledelsesbegrebet Rollemodellen Ford Værdibasering i erhvervslivet Et systemisk perspektiv på organisationen Humaniora og systemisk tænkning Ledelse i den lærende organisation Forskellige perspektiver på organisation og ledelse Det modernistiske perspektiv

4 3.4.8 Det symbolsk fortolkende perspektiv Det postmodernistiske perspektiv Opsamling kapitel 2 og CASESTUDIE Den politiske bane kridtes op Den danske regerings visioner EU visioner OECD visioner Universitetets rolle i vidensamfundet Innovation og entreprenørskab på rektoratniveau Fokus på uddannelse i KU s strategi Uddannelsesprojektet Innovation og Entreprenørskab Styrket internt samarbejde og fælles identitet på KU Styrket samspil med omverdenen Hvordan gør man på RUC? Innovation og entreprenørskab på fakultetniveau TEACH og Katalyst Humanioras legitimering Hvordan gør man på AU og AAU? Innovation og entreprenørskab på Institutniveau Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Evaluering af innovationsdidaktik Opsamling kapitel PERSPEKTIVERING Globalisering og neoliberalisme Symbolsk vold i uddannelsessystemet Universitetet i det neoliberalistiske paradigme Det globale universitets- rangfølgesystem Nationale vs. globale interesser Fanget i rationalitetens jernbur KONKLUSION LITTERATURLISTE

5 1 INDLEDNING Medierne har de seneste år tegnet et billede af et paradigmeskift på det danske arbejdsmarked. Udviklingen i den politiske agenda afspejler, at det overordnede grundlag for samfundets økonomi har flyttet sig fra industriel vareproduktion til immateriel videnproduktion 1. Vi lever nu i et globaliseret vidensamfund karakteriseret ved kontingens og hyperkompleksitet (Qvortrup 2004). I fremtiden vil der ses en stigende efterspørgsel på refleksive medarbejdere og forandringsparate virksomheder, som kan håndtere denne form for kompleksitet. Det kræver bl.a. en mere nuanceret forståelse af organisations- og ledelsesbegrebet end hidtil defineret. Kommodificering af viden skaber således et behov for innovation og nytænkning i samfundet, men det er ikke tilstrækkeligt, at innovationen iværksættes på arbejdsmarkedsniveau. Den skal implementeres allerede på uddannelsesniveau, så den bliver en fast del af dannelsesbegrebet. Man bygger på den måde en innovationsforståelse med universitetet i centrum, og hvis Danmark skal klare sig som konkurrencedygtig nation, må vi sikre os, at vi uddanner de folk, der er brug for (Regeringen 2002: 11). Det er derfor vigtigt, at vores universitetssystem fokuserer på en mere målrettet og anvendelsesorienteret uddannelse. I takt med samfundets udvikling må hvert fag tages under lup og tilrettelægges ift. relevans sådan, at uddannelserne bidrager til at producere viden, der direkte kan omsættes til værdi i forhold til vidensamfundets aktuelle udfordringer. Dette er ikke mindst en udfordring for humaniora, hvor mange studerende hiver sig i håret af fortvivlelse over ikke at kunne se sammenhængen mellem opnåede kompetencer og det virkelige liv ude på arbejdsmarkedet 2. Humanisternes legitimitet i det danske erhvervsliv har således længe givet anledning til en stor debat. På den ene side er der en stor gruppe, der mener, at 1 Se f.eks. Erhvervsministeriet/Kulturministeriet (2000), Regeringen (2005) og Videnskabsministeriet (2005b) 2 Det viser bl.a. en studielivsundersøgelse foretaget af DJØF, se Christensen, E. B. (2013) 5

6 Danmark uddanner alt for mange humanister i forhold til samfundets egentlige behov 3. På den anden side afspejler Humanistundersøgelsen 2007 og Kandidatundersøgelsen 2013, at det går rigtig godt for humanisterne, som har klaret sig gennem krisen uden højere dimittendarbejdsløshed, og hvor ca. 50% af de færdige kandidater i dag er ansat i private virksomheder. Kritikken af humaniora synes derfor i en vis grad at hænge sammen med den stigende globale neoliberalisme, hvis vækst- idealer ikke altid er i stand til at favne humanisternes værdibidrag. De modstridende argumenter, ift. en kobling mellem humaniora og erhvervslivet, gør det til et interessant og aktuelt emne at udforske for det første fordi, man i kølvandet på finanskrisen bør vurdere, om samfundets ressourcer anvendes mest hensigtsmæssigt ift. at uddanne kandidater, der kan bidrage til værdi og vækst; for det andet fordi, vi lever i et komplekst vidensamfund, hvor ikke alting kan måles og vejes som i industritiden, derfor bør værdierne, som vi baserer vores arbejdsliv på tage udgangspunkt i mennesket, ikke maskinen. Det er derfor i dette krydsfelt mit speciale tager sit udgangspunkt Problemformulering Min problemformulering ønsker at besvare følgende spørgsmål: 1) Hvad er humanioras anvendelse i vidensamfundet? Og i forlængelse heraf: 2) Hvordan spiller de humanistiske uddannelser på et moderne dansk universitet sammen med det innovative videnssamfund? Problemformuleringen beskæftiger sig således med to overordnede perspektiver: På den ene side redegør den for, hvad humaniora er og, hvilke kernekompetencer, humanister uddannes i, mens den på den anden side søger at 3 Se f.eks. Ejsing (2013), Produktivitetskommissionen (2014) samt Danmarks Akkrediteringsinstitution (2014) 6

7 beskrive konsekvenserne ved overgangen til vidensamfundet, herunder udviklingen af organisations- og ledelsesbegrebet. I specialets analysedel (casestudie) undersøger jeg i hvilket omfang og på hvilke måder en implementering af innovation og entreprenørskab lykkes på Humaniora på Københavns Universitet Problemstilling Det er et stort samfundsproblem, at mange humanister ikke ved, hvordan deres specifikke faglige kompetencer kan omsættes til værdi på arbejdsmarkedet. Problemet manifesterer sig på flere niveauer: Først og fremmest viser en landsdækkende undersøgelse, foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution, november 2013, at humaniora topper ift. andre videnskabelige områder, når det gælder frafald 4. Der kan være mange årsager til, at et studie ikke fuldføres, men en udpræget årsag på humaniora er, at de studerende savner en meningsskabende kontekst at forholde de humanistiske metoder til (Frølund et al. 2009). En anden del af problemet manifesterer sig i, at hvis uddannelserne ikke målrettes ift. en praksisdimension og et aftagerpanel, så ender kandidaterne måske alligevel i arbejdsløshed, selv om de var dygtige studerende der går simpelthen inflation i uddannelserne, da optaget er rekordhøjt i disse år. Der findes efterhånden instanser, der beskæftiger sig med innovation og entreprenørskab på alle danske universiteter, så man bevæger sig altså i retningen af en mere anvendelsesorienteret opfattelse af fagligheden. Men alt tyder på, at der i år 2014 stadig eksisterer uoverensstemmelser omkring, hvad humaniora egentlig skal bruges til. De to modstridende opfattelser af universitetet, med hhv. rollen som sandhedssøgende, alment dannende institution (den Humboldtske universitetslogik) på den ene side og den mere moderne opfattelse af universitetet som en socialt ansvarlig ramme for kontekstorienteret, problemfokuseret og tværfaglig videnskabelse (Modus- 2 universitetet) på den anden side, lever i bedste velgående og er begge repræsenteret i det danske universitetssystem. 4 Danmarks Akkrediteringsinstitution (2013) 7

8 1.1.3 Struktur og metode Specialet er inddelt i seks kapitler: 1. Første kapitel indeholder: Indledning, problemformulering, problemstilling, struktur og metode, teori og empiri. 2. For at kunne sætte humaniora ind i en videnøkonomisk kontekst må jeg først undersøge, hvad humaniora egentlig er og hvilke humanistiske kernekompetencer, der er tale om. Til dette formål anvender jeg bl.a. Bourdieus teori om refleksiv sociologi og kaster et blik på konstruktivismen. Derudover undersøger jeg dannelsesbegrebet med dets udvikling fra den klassiske til den senmoderne universitetslogik. 3. Her uddybes konsekvenserne ved overgangen fra industri- til vidensamfund. Det sker med udgangspunkt i en teoretisk diskussion, hvor jeg undersøger udviklingen hos de faktorer, der danner grundlag for vores økonomi i dag og, som har indflydelse på vores uddannelsessystem. Faktorerne omfatter innovations-, viden-, organisations- og ledelsesbegrebet. 4. Dette kapitel udgør specialets analysedel, hvor jeg, gennem behandling af et casestudie: Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, undersøger, hvordan de politiske satsninger på innovationsområdet helt konkret bliver implementeret i uddannelsessystemet og, om de overhovedet har nogen værdi for de studerende og samfundet. 5. Specialets næstsidste kapitel fungerer som en perspektivering, hvor jeg kobler globale perspektiver med nationale interesser. Jeg undersøger i den forbindelse konsekvenserne af neoliberalismen og det globale universitets rangfølgesystem og ser på, om det i virkeligheden gavner Danmark og vores universiteter at være en del af et verdensomspændende vidensamfund. 6. Til sidst opsummerer jeg specialets resultater i en konklusion. 8

9 1.1.4 Teori og empiri Mit speciales teoretiske grundlag er forankret i en mangfoldig vifte af fagområder, der bl.a. omfatter sociologi, psykologi, design, økonomi, kunst og innovation. Derudover gør jeg brug af en række politiske rapporter og avisartikler. Jeg uddyber litteraturen undervejs i specialet i de enkelte kapitler. Igennem hele specialet anvender jeg dannelses-, viden-, innovations-, organisations- og ledelsesbegrebet som analytisk fundament, når jeg undersøger humanistens evne til værdiskabelse i det moderne vidensamfund. Mine faglige metoder til indsamling af empiri foregår både via kvalitativ og kvantitativ metode. 9

10 2 HUMANIORA Til at udforske, hvad humaniora er, anvender jeg bl.a. empiri fra bogen Humaniora Erhvervslivets nye grundstof. Den indeholder en række interviews med humanister, der alle er ansatte i erhvervslivet. Bogen afdækker, hvordan humanisterne sætter deres specifikke faglige kompetencer i spil i forskellige virksomheder og derved bidrager til værdiskabelse i samfundet. Derudover er Bourdieus begrebsapparat centralt for min undersøgelse af humaniora. I den forbindelse fokuserer jeg på hans relationelle metode og den specielle form for refleksiv sociologi, som hans teorier udspringer af. Disse metoder lægger sig tæt op ad humanistens arbejdsgang, derfor er det væsentligt at se på, hvordan hhv. en subjektivistisk og en objektivistisk epistemologi ift. forskning kan skabe klarhed for humanisters måde at sætte kompetencer i spil på. I forlængelse af Bourdieu kaster jeg et blik på, hvad konstruktivisme er for en størrelse, og til den opgave anvender jeg Mary Jo Hatchs symbolsk fortolkende og postmodernistiske perspektiver på videnproduktion og forholder dem til den humanistiske metodik. Herefter undersøger jeg den udvikling, dannelsesidealet har gennemgået fra at være baseret på en klassisk videnmodel (Humboldt) til nu at være baseret på en senmoderne videnmodel (Modus 2) Hvad er humaniora? Termen humaniora anvendes i dag som samlebetegnelse for de uddannelser og videnskabsområder, der beskæftiger sig med forståelsen af mennesket som tænkende, følende, kommunikerende og handlende væsen (Frølund et al. 2009: 12). Udgangspunktet for den humanistiske empiri er mennesket og dets frembringelser, hvad enten der er tale om konkrete kulturprodukter eller immaterielle idéer/handlinger. Man ser således på mennesket med holistiske briller, og videnskaben udspringer af læren om mennesket som et komplekst væsen, der agerer på mange forskellige arenaer og i et netværk af relationer - i politikken, i familien, i virksomheden, i kærligheden osv. Da humaniora tager 10

11 udgangspunkt i individet, er identitet, psyke, bevidsthed, moral, etik, værdier og normer væsentlige elementer at inddrage i studiet. Samtidig er historiens bølgegange med dens forbigående idéer og tendenser meget central for de humanistiske fag, dermed tages der højde for, at vi er væsner, der er bevidste om, at vi eksisterer i tid og derved får en stor del af vores identitet ved at forholde os til historien. I forlængelse af den ovenstående klassiske opfattelse af humaniora, kan man argumentere for, at det humanister uddannes i, er at bidrage til fortolkning og forståelse af menneskets kulturarv og identitet ved at analysere, perspektivere og reflektere over den humanistiske empiri. Humanisten forsøger altså at lave en kobling mellem, hvorfor mennesket handler, som det gør nu og her og kulturhistoriens betydning for, hvem vi er. Verden bliver mere og mere kompleks, og vi mennesker har til stadighed brug for en dybere forståelse af os selv, hinanden og de faktorer, som udvikler de sociale systemer, vi befinder os i (Frølund et al. 2009: 119). Humaniora er nøglen til denne forståelse Den hermeneutiske metode Der er mange retninger og skoler indenfor humanistisk teori og metode, da de mange forskellige fag, som humaniora omfatter, har forskellige behov. Der er stor forskel på, om man f.eks. skal analysere et digt, en teaterforestilling eller en politisk demonstration, derfor er metoderne mangfoldige. Men den generelle metode indenfor humaniora er hermeneutikken. Ordet stammer fra græsk og betyder fortolkning. Udgangspunktet er, at menneskets handlinger kan forklares ved at forstå meningen bag handlingerne. På den måde bliver alle handlinger meningsfulde hvilket ikke er ensbetydende med, at de er fornuftige eller hensigtsmæssige (Føge & Hegner 2006: 56). Gennem fortolkning (hermeneutik) når man frem til en almen og gyldig forståelse af en tekst. Fortolkningen er først og fremmest afhængig af den forklaringsramme, man anvender, f.eks. historisk, feministisk, psykoanalytisk etc. Forklaringsrammen fungerer som den brille, forskeren læser teksten eller begivenheden med (Hildebrandt 2009). Derudover er fortolkningen personafhængig, dvs. når man udfører den fortolkende handling, inddrager man 11

12 samtidig den viden, forståelse og de fordomme, man har med sig i bagagen fra sit liv. Dette kaldes forforståelsen (Føge & Hegner 2006: 56). Man taler om den hermeneutiske spiral, som giver et klart billede af, hvordan humanistisk metode virker: For at opnå en forståelse indenfor et område, skal man fortolke. For at kunne fortolke anvender man sin forforståelse, som man tidligere har opnået vha. fortolkning, som man har bygget på sin forforståelse, som man.etc. Og sådan fortsætter den hermeneutiske metode med at lade hver fortolkning følge en cirkelstruktur i en nedadgående spiralbevægelse. Man kan således fortolke en allerede fortolket tekst og få endnu mere indsigt, da man anden gang har en ny forforståelse med sig. Man læser således frem og tilbage i en tekst og vender tilbage til udgangspunktet, blot med en ny forståelse og dermed nye forudsætninger for fortolkning hver gang. Essensen i denne form for fortolkning er, at delen forudsætter helheden, og helheden forudsætter delen (Føge & Hegner 2006: 56) Humaniora vs. naturvidenskab For at undersøge, hvad humaniora er, kan det hjælpe at sætte den humanistiske videnskab i opposition til naturvidenskaben. Humaniora er i kraft af dens metoder en forståelsesvidenskab. Det handler om at komme ind i hovederne på folk (Frølund et al. 2009: 24). Humanisten beskæftiger sig med individet, som har en fri vilje, en kultur og en kontekst til fortiden, og der er fokus på det unikke og det historisk enestående dét, som kun sker én gang. Med andre ord er humanvidenskaberne ideografiske, da de bygger på skildringer af enkeltstående tilfælde, altså uden generalisering ift. almene naturlove (Hildebrandt 2009). Derfor arbejdes der heller ikke med standardløsninger indenfor humaniora, da hver arbejdsopgave kræver en individuel perspektivering. I direkte modsætning til humaniora står naturvidenskaberne, som er forklarende discipliner, da de interesserer sig for en objektiv forklaring af det generalisérbare og universelle lovmæssige dét, som sker hver gang. Hvilket vil sige, at naturvidenskaberne er nomotetiske. På baggrund af dette kan man sige, at naturvidenskaberne kun undersøger de ting, man kan finde svar på, mens humaniora både er interesseret i at undersøge spørgsmål, som har et svar og 12

13 spørgsmål, som ikke har et svar eksempelvis diskussionen om meningen med tilværelsen Bourdieu og refleksiv sociologi I kraft af hermeneutikken bygger humaniora ikke decideret på neutral forskning. Til forskel fra naturvidenskabsfolk har humanister ikke en forestilling om, at verden eksisterer objektivt, som den nu engang gør, uafhængigt af, hvem der betragter den. Tvært imod er det humanisternes forståelse for verden og det, den indeholder, der er væsentlig, og denne forståelse er ikke neutral, men derimod knyttet til alle de tanker og oplevelser, vi har haft igennem hele vores liv (forforståelsen). Derfor findes der ingen entydige svar i humaniora, kun subjektiv fortolkning, da alting er kontekstafhængig. I sin teori forsøgte Bourdieus at bygge bro mellem en subjektivistisk og en objektivistisk epistemologi og derved at nedbryde traditionelle faggrænser. Hans teori er meget aktuel i dag, da den lægger op til en diskussion omkring processerne for, hvordan vi håndterer samfundets videnproduktion. Bourdieus teori fokuserer på, hvordan mennesker handler i praksis, og han advokerer for, at subjektivisme og objektivisme er komplementære indfaldsvinkler til det sociale liv (Wilken 2011: 43). Det meste af Bourdieus forfatterskab kan ses som en reaktion mod strukturalismens systemtænkning, hvor han forsøger at genindføre handlende agenter i analysen af det sociale rum uden at fornægte betydningen af sociale strukturer (Wilken 2011: 39). Strukturalismen, som har en objektivistisk tilgang til forskning, tager udgangspunkt i, at agenternes sociale adfærd er automatiseret og styret af underliggende strukturer i samfundet, der kodes gennem sociale (skrevne som uskrevne) regler og love. Derved er det de objektive strukturer, der skaber grundlaget for agenternes liv uafhængigt af, hvordan de selv forstår det (Wilken 2011: 117). I modsætning til strukturalismen, så går konstruktivismen, som Bourdieu tilhører og, som har en subjektivistisk tilgang, ud fra, at aktørerne selv producerer/reproducerer de sociale systemer, de indgår i gennem deres opfattelse og handlinger. Den 13

14 subjektivistiske tilgang er altså interesseret i agenternes egen forståelse af det liv, de lever (Wilken 2011: 117). Bourdieus kritik af strukturalismen gik på, at man ikke er i stand til at forstå den sociale praksis, hvis man udelukkende fokuserer på strukturelle eller objektive forhold, da folk forholder sig til den virkelighed, de lever i. Det er nødvendigt, at forskeren også interesserer sig for, hvordan de indfødte selv forstår deres samfund og, hvordan de selv forklarer deres handlinger og valg (Wilken 2011: 29). I sin brobyggende metodik, som Bourdieu kalder for den relationelle metode eller refleksiv sociologi, påpeger han, at det er vigtigt, forskeren stiller sig analytisk over for sin egen position, når det kommer til videnproduktion. Han skelner mellem et emisk og et etisk perspektiv, som forskeren kan indtage i et feltstudie. Det emiske perspektiv (subjektivistisk) er baseret på forestillingen om, at forskeren kan beskrive de indfødtes verden indefra på en måde, som de indfødte selv oplever den. Den etiske synsvinkel (objektivistisk) derimod bygger på forestillingen om, at forskeren kun kan udlede betydningen af de indfødtes verden ved at betragte den udefra (Wilken 2011: 30). Bourdieu kritiserer begge synsvinkler, da de begge er problematiske ifølge ham. Den første kalder han naiv, da forskerens forståelse for de indfødtes liv aldrig kan være præcis den samme som de indfødtes egen forståelse. Det hænger sammen med, at forskeren sjældent har noget på spil i studiet. Den sidste kritiserer han, fordi man gennem den ignorerer eller overser det videnproducerende subjekt (forskeren). Han sammenfatter kritikken ved at påpege, at begge indfaldsvinkler negligerer den afgørende forskel på forskerens og de indfødtes relation til studiet: De indfødtes relation er praktisk, mens forskerens relation er teoretisk. Bourdieu understreger vigtigheden af, at man som forsker forholder sig til denne forskel og dermed til dens betydning for den viden, der produceres (Wilken 2011: 31). Bourdieu foreslår, at nøglen til forståelsen af, hvordan socialt liv organiseres i samfundet og, hvorfor mennesker handler som de gør, opstår i relationen mellem subjektivisme og objektivisme (emisk/etisk perspektiv) (Wilken 2011: 129). Han accepterer således, at der findes en objektiv virkelighed, som eksisterer uafhængigt af det enkelte individs bevidsthed. Denne objektive 14

15 virkelighed omfatter både den fysiske verden med træer, fugle, bjerge og sol på himlen og derudover også den sociale verden med finanskrise, hustruvold, børnefødselsdage og homofobi. Det Bourdieu ikke kan forene sig med er objektivismens antagelse af, at man er i stand til at forstå folks handlinger udelukkende gennem et studie af den objektive sociale virkelighed, uden interesse for, hvordan folk selv opfatter den verden, de er en del af: Produktion og reproduktion af det sociale liv er nemlig nok betinget af objektive strukturer, men det er også betinget af subjektive forståelser af den sociale virkelighed og af agenternes praktiske sans for at handle i verden (Wilken 2011: 116). Derudover er Bourdieu heller ikke enig i objektivismens antagelse om den neutrale forsker, som vha. sin forskning er i stand til at blotlægge objektive problemstillinger. Grunden er for det første, at forskeren selv fremtræder som social agent i og med, at han/hun har en social baggrund, som han/hun anvender i sin forforståelse i fortolkningsprocessen. For det andet vil forskeren altid have en relation til de personer, han/hun undersøger. For det tredje kan forskeren endvidere betragtes som social agent i det akademiske felt, hvor der kæmpes om magt, anerkendelse og indflydelse (Wilken 2011: 117). Dette er overvejelser, man må tage med sig, når man vurderer den viden, som frembringes af forskningen. Helt i tråd med Bourdieus teori, kommer det humanistiske feltarbejde og dets metoder i sig selv til at påvirke det miljø, det undersøger, da humanisten investerer sin sociale viden og sætter sine praktiske sociale erfaringer i spil i forskningen. Bourdieu tog sine egne erfaringer og kanaliserede indsigten derfra over i en selvbevidst refleksion, som han så omsatte til teoretiske begreber (Wilken 2011: 21). Jævnfør den hermeneutiske metode, hvor man anvender sin forforståelse i fortolkningen. Den humanistiske fortolkning ender således med at sige noget både om teksten (det tolkede), om humanisten selv og den forskningsproces, han/hun indgår i (Hildebrandt 2009). Dermed fremstår humanistens analyse som et meget subjektivt resultat. Bourdieus relaterende tilgang (refleksiv sociologi) sætter således fokus på de præmisser, humanister producerer viden ud fra. 15

16 2.1.5 Konstruktivisme I dette afsnit uddyber jeg, hvad konstruktivisme er, da denne videnskabsteori ufornægteligt hænger sammen med Bourdieus begreber og humanioras perspektiver på videndannelse. Mary Jo Hatch fremlægger i sin bog Organization Theory (1997) tre forskellige perspektiver på, hvordan der produceres viden i en organisation: Et modernistisk, et symbolsk fortolkende og et postmodernistisk perspektiv. Konstruktivismen hører til under det symbolsk fortolkende og det postmodernistiske perspektiv, som er tæt beslægtede. Konstruktivismen har vundet indpas i samfundsdebatten i løbet af de seneste 40 år, og især indenfor humaniora er begrebet blevet populært (Ebdrup 2011). Det hænger sammen med, at humanistisk forskning ikke bygger på generelle naturlove, men derimod tager udgangspunkt i, at det er forskerens forståelse for verden og det den indeholder, der er relevant i analysearbejdet. Konstruktivismen antager, at verden er en social konstruktion og dermed subjektivt defineret. Dvs. at viden ikke kan testes på den virkelige verden, da denne er konstrueret af det enkelte menneskes erfaringer, idéer, opfattelser osv. (Hatch 1997: 8). Forskellige menneskers perspektiver konstruerer forskellige virkeligheder, som så kan være komplementære eller modstridende, og derfor findes der ingen universelle standarder ifølge konstruktivismen. Således er det svært at sige, om noget er godt eller ondt, da virkeligheden eksisterer i kraft af den måde, vi beskriver den på, og derfor vil den altid være historisk, kulturelt og socialt betinget. Der findes indenfor konstruktivisme intet endeligt sandhedspatent, da der altid vil eksistere flere perspektiver på en sag. Selv naturvidenskab er for konstruktivister en social konstruktion, da den bæres af et bestemt perspektiv på verden, som i sidste ende er menneskeskabt. Dermed forelægger der i princippet altid en usikkerhed ift. forskning, og konstruktivister mener, at det, vi godtager som sandheder, er noget, vi som samfund er blevet enige om, kan gælde som viden (Ebdrup 2011). Hatchs symbolsk fortolkende perspektiv på organisationsteori lægger sig tæt op af den konstruktivistiske tankegang. Nedenfor nævnes to teorier i den sammenhæng: 16

17 Den amerikanske organisationsteoretiker Karl Weick introducerede i 1969 sin teori om enactment. Ifølge den skaber man det fænomen, man søger at udforske, f.eks. en virksomhed, igennem sin tale og handlinger (Hatch 1997: 41). Weick forklarer betydningen bag termen enactment i en organisationsmæssig sammenhæng: managers construct, rearrange, single out, and demolish many objective features of their surroundings. When people act they unrandomize variables, insert vestiges of orderliness, and literally create their own constraints (Weick 1979: 243). Når vi angiver en interesse for et felt og etablerer et sprog til at tale om dette, sker der en reifikation af det udforskede subjekt. Man gør så at sige fænomenet virkeligt ved at italesætte og handle ift. det. Vi kan dermed få et miljø, en kultur, en strategi eller en organisation til at opstå, men når det sker, så er forskellen mellem vores frembringelse og virkeligheden meget lille (Hatch 1197: 41). Weicks arbejde overlapper med teorien om social construction of reality skabt af de tyske sociologer Peter Berger og Thomas Luckmann. Teorien bygger på en forestilling om, at vi mennesker skaber mening ud af vores aktiviteter gennem fortolkning, og dernæst antager vi, at de mønstre, som vi har pålagt verden, eksisterer uafhængigt af de fortolkninger, som producerede dem i første ombæring (Hatch 1997: 42). Hatch giver et eksempel på, hvordan et konstruktivistisk og symbolsk fortolkende perspektiv kommer til udtryk i en organisationsmæssig kontekst: Hvis vi indsamler og analyserer data om arbejdsmiljøet i en organisation for at få en forståelse af det miljø (som vi tror er objektivt), så er det faktisk vores aktiviteter (enactment/social construction of reality) ift. indsamling og analyse af data, der konstruerer miljøet, og ikke som vi tror miljøet, der har genereret et behov for analysen. Vi opfinder og fastholder således meningen bag termer (f.eks. kultur, hierarki, miljø) og bruger dem til at forstå verden med, men vores forståelse af virkeligheden bliver dermed forståelsen af en konstrueret virkelighed (Hatch 1997: 42). I den forbindelse er Bourdieus metode ift. refleksiv sociologi nyttig, da forskeren i forbindelse med disse forskningsaktiviteter holder sin egen position centralt for øje. Dermed bliver studiet i sig selv en metode, der skal bevidstgøre forskeren (Wilken 2011: 125). 17

18 Essensen i konstruktivistisk tankegang er altså, at vores opfattelse af omverden ændres alt efter, hvordan vi enacter ift. denne. Tag som eksempel ADHD, som mange børn i det moderne samfund bliver stemplet med. Den udbredte diagnose findes ifølge konstruktivister kun fordi vi taler om den. Det er nemlig hovedsageligt gennem sproget, at mennesker tillægger ting en mening, derfor kan vores ord også ændre den virkelighed, vi lever i. På den måde kan humanistisk forskning blive en form for frigørelsesprojekt, da det kan sætte os fri af uhensigtsmæssig vanetænkning ved at udvikle metoder og analyser, der kan give os flere perspektiver på verden. Metoder og analyser, der kan beskrive kompleksiteten i den sociale og kulturelle verden (Ebdrup 2011). I forbindelse med postmodernisme taler Hatch om dekonstruktivisme (Hatch 1997: 46), som kan ses i forlængelse af ovenstående frigørelsesprojekt. Hun påpeger, at postmodernisme og dekonstruktivisme kan hjælpe mennesket med at tilpasse sig samfundets forandringsprocesser og den ukendte fremtid. Det første, vi må lære, er ikke at tage noget for givet at dekonstruere hver påstand, som udgiver sig for at være sand, for på den måde at afgøre, om en særlig måde at se på eller argumentere for verden, kan være fordelagtig. Postmodernister påstår således at: the desconstructions you perform will free you from your former totalizing habits of mind (e.g., searching for one right answer, or believing that everyone thinks or should think as you do) and allow you some critical distance from your socially and culturally defined ways of seeing the world (Hatch 1997: 46). Hatch nævner selvrefleksivitet, som en postmodernistisk egenskab, der kan hjælpe mennesket, i en Foucaultsk forstand, med at disappear man (Hatch 1197: 47). Dvs. man må smide sin årelange opfattelse af sig selv og verden ud for, at markant anderledes måder at se og være på kan finde vej til ens forestillingsevne. De postmodernistiske synspunkter ift. dekonstruktivisme går fint i spænd med humaniora, da humanisterne qua de humanistiske analysemetoder er vant til at forholde sig kritisk til alt, hvad de ser og hører. Den hermeneutiske metode er i sig selv en dekonstruktion af en tekst, og som jeg tidligere nævnte i afsnittet om Bourdieu, er humanister vant til, at en analyse ikke nødvendigvis leder til ét korrekt svar der kan være mange løsningsmuligheder ift. humanistisk 18

19 forskning. Endvidere er selvrefleksivitet en humanistisk kernekompetence, som jeg også beskrev i Bourdieu afsnittet Humanistiske kernekompetencer Humanistiske fag tilbyder en række forståelsesrammer og - modeller ift. de spændingsfelter og kontekster, som mennesket indgår i her i verden. I kraft af disse er humanisten i stand til at analysere, nuancere, perspektivere og reflektere ift. den humanistiske empiri sagt på en anden måde, så kan humanisten søge information i en kilde, trække essensen ud og omsætte den til noget håndgribeligt og praktisk (Frølund et al. 2009: 38). Med sin fundamentale holistiske forståelse for kultur og mennesket som komplekst væsen er humanisten i stand til at udforske, erkende og håndtere levende systemer og helheder (Frølund et al. 2009: 88), at navigere i komplekse processer (Frølund et al. 2009: 66), at genere refleksivitet (Frølund et al. 2009: 132), at konceptualisere viden (Frølund et al. 2009: 66) og at fremkalde mening gennem symbolbehandling (Hatch 1997: 218). Ved hjælp af disse kompetencer kan humanisten se mennesket agere i verden på nye måder og finde nye løsningssammenhænge f.eks. mellem menneskelige udviklingsprocesser og bundlinjen i en virksomhed (Frølund et al. 2009: 67) Symbolbehandling Til at analysere en kultur (altså forstå helheder, tænke systemisk, navigere i kaos og håndtere kompleksitet) fortolker humanisten de symboler, vi er omgivet af overalt i samfundet, i organisationen, i hjemmet osv. Humanisten laver en kulturanalyse ud fra overbevisningen om, at kulturen er en social konstruktion. Jævnfør citatet af den amerikanske kulturantropolog Clifford Geertz: Man is an animal suspended in webs of significance he himself has spun, I take culture to be those webs, and the analysis of it to be therefore not an experimental science in search of law but an interpretive one in search of meaning (Geertz 1973: 5). Citatet udtrykker til fulde essensen af humanistens konstruktivistiske tilgang, samt det symbolsk fortolkende perspektiv, da betydningen af det er, at vores sociale virkelighed konstrueres og defineres af de associationer og forståelser, 19

20 der opstår mellem mennesker (Hatch 1997: 218). De webs of significance, som Geertz omtaler, er skabt af en række symboler, der giver kulturen mening. Et symbol er, hvad som helst, der repræsenterer en bevidst eller ubevidst association med et større koncept eller en større mening. Således består et symbol både af en håndgribelig form og en dybereliggende mening (Hatch 1997: 219). For at tage et klassisk eksempel er en hvid due et anerkendt symbol for fred. I symbolet består den håndgribelige form af selve billedet af duen, mens meningen, som rækker ud over denne form, er fred. Symboler kan have mange former, men falder generelt indenfor disse tre kategorier: Fysiske objekter, adfærdsmæssige begivenheder og verbale udtryk (Hatch 1997: 220). Humanisten behandler altså symbolerne i sin søgen efter mening, og ikke mindst fornemmer han/hun, hvilken betydning symbolerne har for andre mennesker. Til det symbolfortolkende arbejde anvender humanisten f.eks. den etnografiske metode (observation og interviews). Det er i den sammenhæng nyttigt at inddrage organisationspsykologen Edgar Scheins model ift. organisationskultur fra starten af 1980 erne. Teorien bygger på, at kultur eksisterer på tre niveauer: På det dybeste niveau findes overbevisninger og formodninger, i midten finder man værdier og normer, og på overfladen findes artefakter (Hatch 1997: 210). Jeg beskriver kun kort de to første niveauer, da det er det overfladiske niveau (artefakter), der er interessant ift. humanistisk symbolbehandling, men teorien i sin helhed giver et indtryk af, hvordan humanisten griber arbejdet an ift. at analysere en kultur. Overbevisninger og formodninger udgør kernen i en kultur. De repræsenterer det, kulturens medlemmer tager for givet og antager for at være virkeligheden, og som derfor påvirker deres opfattelse og, hvordan de føler og tænker. Overbevisninger og formodninger eksisterer endvidere udenfor menneskets ordinære erkendelse, og er som oftest ikke tilgængelige for bevidstheden. En type formodning kunne f.eks. dreje sig om den menneskelige natur: Hvis man formoder, at mennesket er interesseret i vækst, så vil man drive ledelse ud fra et økonomisk perspektiv (neoliberalisme); formoder man derimod, at mennesker er symbolbehandlende væsner, så driver man ledelse ud fra et meningsskabende perspektiv (Hatch 1997: 211). 20

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Synopsis: Intelligent design (bio-rel)

Synopsis: Intelligent design (bio-rel) Synopsis: Intelligent design (bio-rel) Problemformulering Tilhængerne af bevægelsen Intelligen Design (ID) påstår, at det er en videnskab og foreslår den som alternativ til Charles Darwins evolutionslære.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Social housing & innovation Bæredygtighed i Byggeriet, 12. November, 2014 Ph.d. Stipendiat Anne Vorre Hansen Agenda Baggrund Bærende begreber

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 20

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed Lektor Anders Buch, DTU-Management Punkter 1. Kinesisk kultur og tradition 2. Det kinesiske uddannelsessystem 3. Ingeniøruddannelserne og ingeniørerne i Kina

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere