forskel - ide - projekt Ventilen Danmark 10 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "forskel - ide - projekt Ventilen Danmark 10 år"

Transkript

1 forskel - ide - projekt Ventilen Danmark 10 år

2 Ambitionen om at gøre en forskel Ventilen 10 år Oktober 2009 Udgivet af: Ventilen Danmark Ny Kongensgade 9, København K Skrevet, redigeret og layoutet af: Marie-Louise Rillo Snerup Rud. Tryk: Grefta Tryk A/S 2

3 Velkommen til Ventilens jubilæumsskrift På de næste sider kan du læse en fantastisk historie om, hvordan en god idé blev til et Lyspunkt, der blev større og større, og i dag er landets største selvstændige frivillige sociale ungdomsorganisation, der hvert år hjælper rigtig mange unge over hele landet med at finde en vej ud af ensomheden. Først vil jeg som skribent og redaktør dog have lov at knytte et par kommentarer, til det du skal læse. For jeg har haft den udsøgte fornøjelse at få lov at interviewe alle Ventilens formænd og sekretariatsledere gennem årene. Og det har været en både sjovt og inspirerende. Selvom nogle af dem ikke har været i kontakt med organisationen i flere år selvom mange af dem efterhånden kan siges at være helt voksne, så er det mennesker, hvis hjerter banker for projektet. For det projekt, der handler om at hjælpe unge, der mangler hjælp til at hjælpe sig selv ud af ensomheden og ind i fællesskabet. Det er dog også vigtigt for mig at sige og det har været vigtigt for alle dem, jeg har interviewet at pointere at formændene jo ikke har båret projektet alene. Ja, de har stået i spidsen, og ja, de har ind imellem måttet skære igennem og træffe nogle svære beslutninger. Men Ventilen har altid været og vil altid være summen af alle de frivillige, der lægger tid og kræfter i projektet! Ingen nævnt, ingen glemt men en stor tak til jer alle. Jeg har selv været ansat på sekretariatet i tre et halvt år. En tid, hvor udviklingen absolut ikke har været sat i stå der har været knald på. Men i takt med, at jeg har sat mig ind i hele historien, er det gået op for mig, at det har der altid været. Det er nok noget af det, der kendetegner Ventilen som organisation: Vi står aldrig stille, og vi tror aldrig, at vi gør nok og gør det godt nok. Der er meget, der ikke er kommet med. Utallige sjove historier fortællinger om unge, der har udviklet sig enormt ved at komme i mødestederne, om frivilliggrupper lokalt og nationalt, der har gjort en indsats udover det sædvanlige, om kærestepar, sommerture, bestyrelsesseminarer og meget, meget andet. Men jeg håber, at det. jeg har udvalgt, kan give dig et billede af Ventilen. Et billede af en organisation i konstant udvikling, båret af frivilliges arbejde og ambitioner en organisation, der ikke kan alt. For ja, der er også begået fejl undervejs. Men frem for alt en organisation, der aldrig glemmer, hvem den er sat i verden for: Nemlig de ensomme unge. Som de andre (tidligere) ansatte, der optræder i interviewene kan jeg kun sige, at det et privilegium at få lov at arbejde sådan et sted og at det at møde nogle af dem, der kom før mig, absolut ikke har gjort stoltheden mindre. Jeg håber, at du, uanset hvem du er, bliver klogere på Ventilen, mere inspireret og fremfor alt stolt. God læselyst! Rillo Snerup Rud Informationsmedarbejder Ventilen Danmark 3

4 LYSPUNKTET Til åbningen har de fået tegneren bag Valhalla, Peter Madsen, til at lave en plakat hvoraf det også fremgår, at man kan kontakte projektet ved at ringe til Ung På Linie. Lyspunktet har nemlig ikke sin egen telefon. 4

5 25. marts 1993 åber et nyt frivilligt socialt tilbud i København. Det hedder Lyspunktet og er et tilbud om samtalegrupper og et mødested for unge, der føler sig ensomme og udenfor. Året inden var Karin Rue, der var leder af selvhjælpsgrupperne hos SR-bistand og Martin Klee formand for Ung På Linje blevet enige om, at der manglede et tilbud til ensomme unge. Martin arbejdede videre med ideen og endte med at sende et projektforslag til EF, der giver ham til at stable projektet på benene. Igangsættere På grund af Jans baggrund i selvhjælpsgrupperne, og fordi den oprindelige tanke var at Lyspunktet primært skulle drive samtalegrupper, kaldte man i starten de frivillige for igangsættere. Deres rolle var at sætte en gruppe unge i gang i selvhjælpsgruppe, og derefter lade dem køre den selv. Selvom de hurtigt fandt ud af, at aktiviteterne i mødestedet skulle være det primære, og så blot suppleres af det, de kaldte unggrupper, forsvandt ordet ikke. I de første mange år var de frivillige i København igangsættere. Lyspunktet har kontor hos SR-bistand på Sortedams Dosseringen i København og i den første tid foregår aktiviteterne i Medborgerhuset Hønen, der ligger i Ahlefeldtsgade, ikke langt derfra. Der var åbent to dage om ugen. Projektlederne i starten var Martin Klee, der især stod for det organisatoriske og Jan Nielsen, der var kommet med fra SRbistand, og som arbejdede med indholdet og med de unge, der begyndte at komme i mødestedet. Der går ikke længe, før det går op for igangsætterne, at medborgerhuset nok ikke er det optimale sted at have aktiviteter for ensomme unge. Der foregår en masse andre ting samtidig, og det kan være svært at finde roen til at køre en selvhjælpsgruppe, eller bare sidde og hygge sig. I februar 1994 flytter projektet derfor i egne lokaler på Sortedams Dosseringen 5, st.tv. Her kan man samle kontoret og aktiviteterne med de unge. I samme omgang bliver projektet godkendt til at have unge i arbejde, en ordning der var relativt normal i de år med høj ungdomsarbejdsløshed. De to første bliver Arenze og Helene, og de står for at passe kontoret, hvor Martin Klee og Christian Daub der siden er kommet med og spiller en stor rolle i den organisatoriske del af projektet - dog også ofte er at finde. Nu der er folk på kontoret, får Lyspunktet også sit eget telefonnummer. I februar 1995 er det flyttetid igen. Lyspunktet flytter sammen med Idé og Co til en stor baghuslejlighed på Nørrebrogade 52D. Både kontor og mødested flytter. Idé og Co. Lyspunktet kører efterhånden og Martin Klee og Christian Daub har fået blod på tanden i forhold til at starte flere projekter op og at hjælpe andre med at gøre det samme. Derfor stifter de Idé og Co en projektbutik, hvor unge med gode idéer kan finde kontorplads og hjælp til organisering og fundraising. Lyspunktet, der jo allerede eksisterer, er det første projekt, der bliver tilknyttet. Samtidig får organisationen en mere formel struktur blandt andet fordi det er et krav, for at man kan være med i Idé og Co. Den højeste myndighed er årsmødet, hvor alle igangsættere har stemmeret og til den daglige ledelse etableres der en styregruppe, med fem medlemmer hver med deres ansvarsområdet. Det bliver også muligt at melde sig ind i organisationen. Martin fratræder som projektleder og Jan har nu posten alene. I løbet af efteråret slår man en frivillig, 37-timers stilling op som daglig leder der mangler en til at passe kontoret. Nana Friis søger, og får jobbet. 5

6 I de nye lokaler bliver der mulighed for at spille computer, så åbningstiden udvides til tre aftener om ugen, den ene er en computeraften. Efter flytningen til de nye lokaler vokser brugergruppen meget. I starten kom der omkring 20 brugere nu er de oppe på 70 selvom alle selvfølgelig ikke er der hver gang. I løbet af 1996 vokser projektet stille og roligt. Især de unge, der kommer i mødestedet, udgør en stærk gruppe, der har mange ønsker til aktiviteter og projekter. De unge inddrages blandt andet i arbejdet med at skaffe nye lokaler, skabe et nyt image og finde en god form for ind- og udslusning af nye. Mødestedet er åbent fire dage om ugen, og der er gang i både unggrupper, maddag, ud-af-huset-aktiviteter og arbejdet med at lave Ventilatoren. Samtidig arbejdes der på at få indarbejdet den nye organisationsform, og Nana, der har overtaget posten som projektleder går i gang med arbejdet med at skabe kurser for de nye frivillige på baggrund af den hidtidige tradition for mesterlære. Ventilatoren I slutningen af 1995 får de unge i mødestedet en idé. De vil gerne lave deres egen avis, hvor de kan fortælle om, hvad der er sket, og hvad der kommer til at ske i mødestedet og hvor der er mulighed for at få trykt noveller og digte. Avisen kommer til verden, som et fuldstændig bruger-styret projekt, og får titlen Ventilatoren. Den udkommer jævnligt de næste par år. 6

7 MARTIN Manden med idéen Martin havde altid hovedet fuldt af gode ideer og han syntes, det var sjovt at føre dem ud i livet. Det var især processen med at få noget op at stå, han var interesseret i, hvilket han havde opdaget i Ungdomsringen, hvor han havde været aktiv gennem flere år. På et tidspunkt var han dog vokset fra den organisation, og så faldt han over en annonce om, at Ungdommens Røde Kors (URK) var ved at starte et nyt projekt og søgte en intiativgruppe. Her blev han en af de 30, der var med til at starte Ung på Linie. Martin blev hurtigt ansvarlig for at skabe opmærksomhed om projektet, og var også med til at indføre visitationer af de frivillige. Det var spændende, men også en sej proces, hvor mange faldt fra. Martin holdt dog ved, og blev to år efter formand. Da jeg blev formand, havde vi fået styr på projektet jeg lavede også en masse andre ting hos URK, men syntes det var meget bureaukratisk og der var mure overalt. De fleste af de andre aktive var politiske dyr, der mest sad på ansvarsposterne, fordi det så pænt ud på cv et. Martin Klee initiativtager til Lyspunktet I dag selvstændig med Adventure & Travel der arrangerer rejser i og til Latinamerika. I løbet af tiden hos URK møder han også andre sociale organisationer blandt 7

8 andet SR-bistand, der en overgang barsler med en idé om at lave selvhjælpsgrupper for unge. Idéen faldt dog til jorden i første omgang, men den blev siddende hos Martin. Og blev hurtigt koblet med hans erfaringer fra telefonrådgivningen. Jeg ville gerne have Ung På Linie som model og gøre en indsats for de unge, før de blev syge i hovedet. Om man så må sige fange dem, før det gik helt galt. En idé handlede om at hjælpe de unge, der ikke fungerede så godt socialt en anden om at starte et sted for selvmordstruede unge. Idéerne lå i baghovedet, og en dag fandt han ud af, at der var EF-puljer, der støttede den slags projekter. URK var ikke meget for idéen, så han søgte selv og fik til et projekt med ungtil-ung selvhjælpsgrupper for ensomme unge. Jeg vidste, at jeg skulle have nogle folk med, med en faglig ballast og hos SR-bistand havde jeg mødt deres leder Karin Rue, så jeg brugte nogle af pengene til at købe hende fri, og så satte vi os sammen og udviklede projektet. De tænkte over målgruppen, hvordan man kunne håndtere disse unge, sørge for supervision til igangsætterne og mange andre elementer, der går igen i dag. Og så sørgede de for at samle en gruppe frivillige, der alle kendte til arbejdet. Enten som tidligere frivillige på Ung På Linie, eller fra SR-bistand. En af de sidstnævnte var Jan Nielsen, der i høj grad var med til at holde fast i videnen fra SR-bistand. Bistået af Karin Rue, der fungerede som supervisor for projektet i de næste tre år. Med fra URK kom blandt andet Christian Daub, der spillede en stor rolle i den mere organisatoriske udvikling. Til sidst manglede der bare et navn: I den styregruppe, vi lavede i starten var vi enige om navnet Vennepunktet. Vi havde trykt plakat, alt var klar og så kom en til mødet, og siger der står en skurvogn på Amager, der hedder Vendepunktet. Det var et problem for flere i gruppen og så havde vi 24 timer til at finde på noget, fortæller Martin. Vi endte med at kalde det for Lyspunktet et navn som ingen rigtig kunne lide, men som kunne bruges, siger han og vrænger lidt på næsen han er tydeligvis stadig ikke glad for det navn. Den første stille tid Da vi slog dørene op, troede vi, at der ville komme en del unge allerede første dag. Men vi sad der flere søndage, uden nogen dukkede op, fortæller Martin der i stedet besluttede at søndagene kunne bruges som arbejdsmøder, for så sparede de en mødedag. Så en søndag sad vi fire frivillige midt i en diskussion, da døren går op og en pige træder ind og der gik vi faktisk lidt i panik. Et par af de andre smuttede dog hurtigt, og så sad vi to og tog en snak med hende. Lige den situation havde vi været lidt bange for for vi vidste ikke om vi kunne spørge direkte til hendes ensomhed, og om vi skulle passe på med det, forklarer Martin med et skævt smil. Det gik meget lettere, end de havde frygtet. Pigen begyndte af sig selv at fortælle, at hun var ensom, og hurtigt havde hun afleveret hele sin historie. Hvem hun var, og hvorfor hun var der. Det, vi havde troet skulle listes ud, var pludselig lagt på bordet, og så var vi igen lidt rådvilde. Hvad skulle vi nu? Især når der kun var een bruger. Løsningen blev at spille et spil. Pigen kom igen ugen efter, og lige så stille kom der flere og flere unge. Trods den voksende gruppe af unge var mødestedet dog et meget stille sted at være. Martin havde ikke så mange vagter, men kiggede tit forbi. Det var næsten som en kirkegårdsstemning. Der var en lille, men stabil gruppe af unge, der kom hver gang men som regel vidste man ikke om de var der, før man var helt indenfor i lokalet. Så stille var de, siger Martin, men kan også godt huske lige præcis den dag, hvor der kom andre boller på suppen. En dag jeg åbnede døren, var der pludselig bare fuld tryk på det var nærmest som at træde ind i en spejderlejr. Lige den dag havde de været der nok til at føle sig hjemme havde været igennem den proces og nu havde de fået så meget overskud, at de ikke bare gad at sidde der og sidde. Det var så fedt at se, at de her stille unge pludselig havde overtaget lokalet, fortæller han. Jeg kan stadig se billedet for mit indre blik, og kan huske at det var en af de første gange, hvor jeg tænkte, at det her, det er godt. Det virker, og gør det, vi vil have det til. Energiudladningerne skabte dog et nyt problem energien skulle lidt ned og bruges konstruktivt, også for at sikre at der var plads til nye, der kom. Og det blev begyndelsen til de mange aktiviteter, der også er i dag. Maddage, biografture og den slags. Den lille nye Det var dog ikke alt sammen let i starten. Lyspunktet var lille, nyt og ukendt. Christian og jeg kunne relativt let skaffe penge. Det kostede en masse ansøgninger og nætter uden søvn for at skrive dem, men det var ikke det største problem. Det var næsten, at vi ikke kom fra en landsorganisation, men bare var unge med gode idéer. Og derfor ville de andre projekter ikke have noget at gøre med os i starten, fortæller han. Da vi holdt åbningsreception dukkede nogle af de andre sociale projekter op og havde sådan en hvad fanden vil I hvad kan I, som vi ikke kan -holdning. Og generelt oplevede vi, at når vi fortalte, hvem vi var, og hvem der stod bag, så syntes andre, at vi skulle glemme det. Accepten var rigtig svær at få, men vi, der var med, var heldigvis ikke bange for at tage den kamp, fortæller Martin, der først mener at anerkendelsen for alvor kom nogle år senere, efter han havde forladt projektet, med Feminas kvindepris. 8

9 Det var også svært at nå ud til de unge. Selvom Ung På Linie var flinke til at henvise de ensomme unge, der ringede ind, var der brug for en større indsats. Vi satte annoncer i aviserne, men det hjalp overhovedet ikke, og jeg drog hurtigt den konklusion, at der var to indgangsvinkler til at nå disse unge. Deres forældre og så deres lærere, vejledere og studierådgivere. Den strategi havde også den anden fordel, at det ikke kostede ret mange penge vi skulle bruge tid på at gå til møder og fortælle om projektet, og så skulle vi have nogle brochurer. Det var dog et langt sejt træk også fordi de ensomme unge ikke var de hurtigste til at reagere, selv når de var stødt på projektet. Jeg havde det sådan lidt, at hvis der var 100 brugere, der havde hørt om os, skulle vi være glade, hvis de 10 dukkede op i løbet af de næste tre måneder. Og jeg vidste, at de aldrig ville komme første dag, de hørte om det. Når jeg spurgte de unge, om hvor de havde hørt om det, så var det måske i radioen for fire måneder siden, eller jeg fandt en artikel og hængte den op på min væg. kvm. Med 100 unge, der rendte rundt. Og så måtte hun jo også erkende, at vi havde gjort det. Martin forlod også Idé og Co. efter nogle år og valgte at drage til udlandet, hvor han boede og arbejdede i mange år. Idé og Co. findes ikke længere, men det gør Lyspunktet jo, dog under navnet Ventilen. Det er en af de ting, jeg er allermest stolt af: At det findes, og er blevet landsdækkende og så stort som det er. Men ligeså meget at projektbeskrivelsen i bund og grund er det samme som dengang. Vi sagde, at det er DET, det handler om og det er det, smiler han. Jeg har aldrig lagt vægt på, at det er mit projekt. Det er ikke mig, der skal hænge på væggen. Jeg var vigtig i den proces, hvor jeg var med, men i dag er der jo ingen, der ved, hvem jeg er. Og det er fint med mig Den mand er fuld af l Projektet kom dog op at køre, de unge begyndte at komme, accepten kom snigende og Martin begyndte at se sig om efter en ny ide. Halvandet år efter starten blev Jan Nielsen projektleder og Martin kastede sig i stedet over Idé og Co. et idé- og projektværksted, som han skabte sammen med Christian Daub. Lyspunktet flyttede med og blev en del af Ide og Co., for målet var at skabe et netværk af forskellige små projekter, både kulturelle og sociale. Et andet argument var, at Lyspunktets computer var en central del af arbejdet med at få stablet flere ting på benene. Martin tænker stadig stort. Han har ikke været i kontakt med Ventilen i mange år men interviewet og minderne om gamle dage afføder straks nye idéer om at Ventilen skal søge EU-penge til at afholde ungdomssociale topmøder, hyre journalister til at samle op på diskussionerne og ikke bare være med til at sætte men skabe dagsordenen, når det handler om unges trivsel. Jeg var med i den seje opstartsproces i de sidste måneder sideløbende med at vi startede Ide og Co. op og til sidst var jeg mest der, fortæller Martin, og er stolt over at begge dele lykkedes, selvom der ikke var mange, der troede på ham i starten. En af de første, der måtte lægge øre til ideerne, var Arenze, en ung pige, som blev tilknyttet projektet som ung i arbejde. Jeg fortalte om mine visioner at vi skulle have en projektbutik med kæmpe lokaler og gang i den. Hun fortalte mig siden, at hun havde tænkt, at jeg var skør og fuld af lort. For det holdt jo tydeligvis ikke, griner han. Seks måneder senere sad vi på 250 9

10 jan Manden med metoden Jans kæreste var gået fra ham og det slog ham helt ud. Kort efter flyttede han fra Silkeborg til København for at begynde på Kunstakademiet og for at komme i gang i byen og over eks en, ledte han efter en selvhjælpsgruppe han kunne begynde i. Han startede i en gruppe hos SR-bistand, hvor han gennem det næste år blev klogere på sig selv, familien, hvad kærlighed er og andre af livets store spørgsmål. Efterfølgende blev han frivillig i SR-bistand og blev selv igangsætter for mange andre selvhjælpsgrupper. Jan Nielsen Projektleder i Lyspunktet Arbejder I dag som projektleder i Universitetsog Bygningsstyrelsen. I interviewet møder vi også Helene Ranneberg og Eva Marie Borg Olsen, der var frivillige samtidig med Jan. 10

11 Og det var sådan, Jan kom ind i Lyspunktet for i arbejdet med at få formuleret og formet projektet tog Martin Klee kontakt til SR-bistand, hvor lederen, Karin Rue, og så Jan blev meget aktive i at skabe Lyspunktet. Jeg har altid fokuseret mest på indholdet i projektet, især fordi jeg havde en masse erfaringer fra selvhjælpsgrupperne at trække på. I starten var det meget en sparring mellem mig og Karin Rue, der også fortsatte som vores supervisor i de første år i Lyspunktet. De første måneder kørte det primært som selvhjælpsgrupper men Jan og de andre opdagede hurtigt, at det ikke rigtig fungerede, når det var unge, lidt stille eksistenser, man havde med at gøre. Selvhjælpsgrupperne viste sig at virke enormt konfronterende på de ensomme unge, og det var simpelthen for svært for dem både at skulle erkende det, søge hjælp og så skulle sætte sig ned og fortælle om deres ensomhed. Det er nok en metode, der virker bedre for voksne end for unge. Derfor endte det hurtigt med, at vi revurderede projektet, og i stedet bare lod de unge komme indenfor dørene og så var sammen og snakkede mere uforpligtende. Og lidt efter lidt begyndte vi så at udvikle mere konkrete aktiviteter som at lave mad, spise det, spille spil og den slags, fortæller han, men lægger vægt på, at der selvfølgelig også foregik mere alvorlige samtaler sideløbende. Han brugte sammen med de andre rigtig lang tid på at overveje både åbningstider, aktiviteter og finde ud af, hvordan man bedst tog imod de unge, når de kom første gang. Der var ikke meget, der ikke var gennemtænkt. Og stille og roligt i takt med at metoden og projektet udviklede sig, kom der også flere penge til. Lyspunktet flyttede til Nørrebrogade som eet af mange projekter i Idé og Co. og Jan flyttede med. Var jeg virkelig projektleder? I takt med at først Martin og Christian koncentrerede sig mere og mere om Idé og Co. blev der brug for en ny projektleder i Lyspunktet. Og valget faldt på Jan. Det var vist ikke så formelt jeg tror måske bare, jeg var ældst, smiler han. Jeg har aldrig set mig selv som projektleder i den forstand det var mere en Martin, Christian eller Nana-rolle hvor jeg mere har stået for indholdsdelen, har introduceret nye frivillige, visiteret dem og den slags. Jan vil faktisk helst ikke tage æren for ret meget ikke alene i hvert fald. For omtrent samtidig med ham startede Eva og Helene, og sammen prøvede de sig frem og udviklede projektet. Eva kom sammen med Martin fra Ung På Linie, hvor hun havde været frivillig i nogen tid. Helene blev ansat kort tid senere som ung i arbejde, og sad på kontoret i hverdagene sammen med Martin og Christian. Hun husker stadig jobsamtalen. Jeg var lige blevet færdig med gymnasiet og kommet hjem fra USA - og ville gerne være pædagogmedhjælper, men det var ikke så let at få et job. I stedet var jeg endt på bistand og skulle så ud at være ung i arbejde, fortæller Helene. Til jobsamtalen gik de meget op i at spørge til mine kvalifikationer, og jeg kan huske, at Martin på et tidspunkt så på mig og sagde at nu er det her jo altså ikke en børnehave. En rigtig Martin-kommentar, smiler hun. Det er dog ikke dagene på kontoret, hun husker mest af selvom hun var der hver dag i et halvt år og lavede projektbeskrivelser, købte ind og løste andre praktiske opgaver. Det der fylder i erindringen er de mange timer og snakke, især med de to andre. Metodeudvikling For i arbejdet ikke alene med at drive mødestedet men også med at udvikle og videreudvikle metoden, var der brug for mange snakke. De knoklede, og mødtes tit både om søndagen og i hverdagsaftenerne, for at få det hele til at falde på plads. Hvis man fik en god ide, så skulle der jo sættes ord på så det var en øvelse i at argumentere og forklare, hvorfor man tænkte som man gjorde. Og så var det bare fedt, at vi havde det sjovt sammen. Man kunne joke. Og selv hvis vi ikke var enige om, hvordan tingene skulle gøres, så var der en generel opbakning, fordi vi alle sammen gerne ville give hinanden plads, mindes Eva. Nogle af forskellighederne var meget synlige, når man så på Jan og så Christian og Martin. For dem var det mere en forretning og jeg gik op i aktiv lytning. Vi var meget forskellige unge mennesker. Jeg kan huske, at jeg engang imellem kom forbi kontoret om aftenen, og så sad vi og spillede computer. Og havde det hyggeligt, mens vi talte om projektet men hvis vi kom tæt ind på, hvad det handlede om, så kunne jeg godt blive uenig med dem. Det var meget vigtigt for mig, hvordan man tager imod de nye, hvordan man kommunikerer, lytter og skaber nogle gode rammer. Metoderne skulle være på plads, syntes jeg og de forstod vist ikke altid, hvorfor det var så vigtigt for mig, fortæller Jan. Rart at være Selvom Jan havde en god ballast fra sine erfaringer i selvhjælpsgrupperne, og de fra starten vidste, at det handlede om at skabe et sted, hvor det var rart at være for de unge, var der stadig meget, der skulle udvikles. Vi havde jo også nogle mål med de unge. De skulle have nogle redskaber til at hjælpe sig selv, som de også kunne bruge, når de var ude hos andre. Så det duede ikke, hvis vi servede det hele for dem, fortæller Eva, der husker, at især stilheden var svær. Der kunne være helt stille, når vi sad rundt om bordet, hvor man nærmest kunne høre en nål, der faldt til gulvet. Vi kunne sidde tre frivillige og ti unge, og der var helt musestille. Det syntes jeg 11

12 var svært; bare at sidde der og ikke sige noget. Det talte vi meget om blandt de frivillige, hvordan vi både kunne være i det og lade tingene ske af sig selv og få skubbet lidt til de unge. De begyndte at lave nogle små opgaver, der f.eks. kunne handle om at spørge om der var nogen, der ville lave noget kaffe. Eller om der var nogen, der ville spille et spil. På den måde blev der skabt lidt liv og nogle samtaler. Og pludselig skete der noget. De unge lærte hinanden at kende, blev trygge og pludselig var der en knevren uden lige. Og de små opgaver fortsatte, fordi de kunne se, at de unge lærte og voksede af dem. Ved siden af aktiviteterne i mødestedet kørte de også nogle selvhjælpsgrupper, kaldet unggrupper. Det var ikke så centralt et element, som det oprindelig havde været tænkt, men det var et godt supplement til de små opgaver og samværet i mødestedet. Visitatoren I takt med at metoden og mødestedet blev udviklet, skulle der også flere frivillige ind. Og her var Martin og Jan enige. Alle skulle visiteres. Noget Jan husker som skideskægt. Og det må han have syntes, for i de 4 år han var med, stod han for alle visitationerne. Det gik jo fint nok med at rekruttere nye og også med at udvælge, hvem vi ville have, men i dag er det lidt sjovt at tænke tilbage på, for vi vidste jo ikke selv, hvad vi lavede, fortæller Jan, der dog alligevel gik op i det med liv og sjæl og var meget højtidelig og korrekt, når det gjaldt om at beslutte hvem, der fik lov at blive frivillige. På nær en enkelt gang. Jeg har altid været meget metodisk korrekt, og var nok også lidt selvhøjtidelig omkring det. Men så en dag skulle vi visitere en potentiel frvillig og det viste sig at være en rigtig køn og sød pige. På mødet bagefter insisterede jeg på at hun skulle ind, også selvom Eva og Helene ikke var enige, fortæller han. at historien har en vigtig pointe: Jeg sad i et dilemma der, for jeg syntes med det samme, at hun var rigtig sød. Så jeg havde nok nogle blinde pletter for det, som de andre kunne se. Og uanset, hvor professionel man er, vil man altid komme til at stå i den slags situationer. Ligemeget hvem, der var tale om, så gav Jan dog ikke køb på, at de nye frivillige også skulle uddannes. De skulle lære metoden og det stod han for i de første år. Jeg brugte alt det, jeg havde lært ved at køre selvhjælpsgrupper og af Karin Rue og begyndte at undervise de frivillige i Lyspunktet ud fra det. I starten var det ikke så formelt da sad vi rundt om bordet og diskuterede forskellige scenarier, men senere hen tog jeg ansvaret for, at de nye også lærte det ordentligt. Det blev dog først sat i system, da jeg efterhånden trak mig og Nana kom til, fortæller han. Det at lave noget sammen med mennesker - det elsker jeg også i dag. Samvær med mennesker giver bare utroligt meget på alle mulige måder - og hvis man kan få lov at bidrage med noget, man synes man er god til - er det en enorm bekræftelse på ens liv og person. Der blev i det hele taget trukket meget på Jans erfaringer og hukommelse. I starten var der ikke noget, der blev skrevet ned. Da der begyndte at komme flere til, blev der dog udviklet oplæg og kurser, så der var en hel weekend, hvor de nye skulle komme og høre på de mere garvede. Ligesom de søsatte en ordning, hvor nye igangsættere var føl hos en mere erfaren i deres første måneder. Hun blev frivillig og kort efter blev jeg kærester med hende. Jeg synes selvfølgelig, at hun var dygtig, smiler han og mener, 12

13 Udbred til verden Efterhånden var projektet vokset så meget, at andre fik øje på det. Jan, Helen og Eva var især imponerede, da socialminister Karen Jespersen viste interesse. Hun var forbi på Nørrebrogade for at se, hvad det egentlig var, og inviterede også Eva og Jan til et møde, hvor de skulle fortælle om Lyspunktet. Det var vildt at sidde der omkring et kæmpestort bord, der var proppet med politikere og journalister, og så have taletid. Måske det lugtede lidt af, hvordan det er i dag, gætter Eva. Interessen kom også fra TV og aviser. Helene kan huske, at hun var med i et længere interview i TV-stop, og Eva blev genkendt af receptionisten hos sin øjenlæge, efter hun havde givet et interview til et ugeblad. Den dag begyndte jeg at mærke effekten af vores arbejde og kunne se, at vi ikke var helt anonyme og usete, fortæller Eva, der dog også kan huske den knap så glamourøse del af opreklameringen, hvor det gjaldt om altid at have en folder og en plakat på sig. Helene kan huske beviset på, at noget af det andet benarbejde lykkedes: Jeg kan huske den første gang, vi fik at vide, at Tine Bryld havde henvist en ung til os. Det var en milepæl, vi havde nået og hun havde på den måde ligesom blåstemplet projektet. Hun havde hørt om os, fordi vi på kontoret brugte en masse tid på at ringe rundt til forskellige folk og fortælle om projektet, og det havde altså virket, fortæller Helene. Den megen omtale betød også, at projektet voksede. Der kom nye og flere folk til unge, der havde deres egne ideer om, hvordan Lyspunktet skulle drives. Vi følte måske lidt, at vi blev presset op ad væggen. Vi sad der og havde startet projektet op, og syntes måske, at vi vidste bedst og så var der nogle af de nye, der havde andre ideer og pressede på. Det gav noget røre i flokken, og vi skulle finde ud af, hvordan vi kunne holde sammen på gruppen, uden det løb løbsk og ikke kunne styres mere, fortæller Eva. Vi gik fra at have været fælles om det hele, til at være en gruppe, der holdt møder hver for sig og derefter sammen. Vi tre havde mange telefonsnakke om, hvad vi skulle gøre. De endte med at vælge at trække sig fra projektet og overgive initiativet til de nye. Men det var ikke en let beslutning. Jeg syntes, det var rigtig svært. Jeg havde brugt så meget tid på det og været så glad for det men jeg kunne også mærke, at det begyndte at dræne mere, end det skulle, fortæller Helene. For Jan var det i hvert fald når han ser i bakspejlet en naturlig udvikling. Der var kommet nogle, der ville noget andet og noget nyt der var en hel ny gruppe af unge med ressourcer, der ville noget med projektet. Vi havde skabt nogle brede rammer og noget indhold i dem, som gjorde, at andre blev tiltrukket. Andre, der måske ville noget andet, end vi ville. Projektet var blevet mere professionelt, og jeg havde ansat Nana på det tidspunkt. Jeg kan huske, at hun og Christian tit sad og talte sammen om store tanker, og vi fik eksterne rådgivere ind, så der også kom andre meninger end mine om metoderne fortæller han Og omtrent samtidig fik Karin Rue en chefstilling på et socialpsykiatrisk værested ved Nørreport og tilbød mig et lønnet job som kontaktperson. Jan stoppede som frivillig. Men har lært rigtig meget af årene både på SR-bistand og i Lyspunktet. I de år gik jeg fra at være en ung umoden mand til at blive rigtig voksen. Det har også givet mig et fantastisk menneskekendskab at lave sådan et projekt sammen med andre, fortæller Jan, der også får helt tårer i øjnene,når han tænker over, at projektet stadig er her i dag. Jeg bliver helt rørt over, at vi lykkedes. At det er lykkedes at hjælpe så mange unge gennem årene at ressourcerne til at drive projektet VAR der. Også hos de unge det handlede bare om at finde dem frem. Og at Christian og Nana fik det gjort landsdækkende på baggrund af det indhold vi havde skabt, det gør mig enormt stolt. 13

14 Christian Trak i trådene Christian Daub, Arbejder i dag som Chefkonsulent i Direktoratet for FødevareErhverv Medstifter af Lyspunktet, Idé og Co. og Ventilen Danmark. 14

15 Christian kom til Lyspunktet, da det var et helt nyt projekt i Martin havde lokket ham med fra Ung På Linie og Christian kom med egne ord til at trække i trådene i mange år fremover. Han var en fast del af ledelsen i Lyspunktet og senere daglig leder i Idé og Co. Da jeg kom til, var Lyspunktet ikke ret stort. Martin havde startet et rigtig godt projekt sammen med SR-bistand, men der kom ikke rigtig nogen unge. Så min første opgave var at gå ind og arbejde med markedsføring og fundraising. Det blev jeg sådan set ved med, fortæller Christian Daub. I første omgang handlede det om at skaffe frivillige til mødestedet og gøre de unge opmærksomme på, at projektet fandtes. Vi begyndte at lave en massiv indsats overfor medierne og arbejde for at folderne kom ud. Samtidig sørgede jeg for, at der kom en ung i arbejde, så der var nogen på kontoret. Vi søgte penge, så der var til nye ting og fik det på den måde stille og roligt i gang, forklarer han. Den proces måtte de igennem mange gange i de år, han var med men det gik. Undervejs fandt man ud af, at Lyspunktet sendte nogle forkerte signaler og skiftede navn til Ventilen men ellers var der ikke de store ændringer. For Christian var det dog især processerne med at få projektet fra tegnebrættet gjort levedygtigt, der var det interessante, så han valgte, sammen med Martin, at bruge meget af sin tid på at stable Idé og Co. på benene. Og i det regi fik han mange ting ført ud i livet: Jeg har sørget for klassisk musik på Nytorv, Rock i Fælledparken jeg har rådgivet om spiseforstyrrelser og været med til at lave Transmogriffen. Jeg har rådgivet Kompilation det pladeselskab, der udgav den første danske rap-plade, og haft et stort uddannelsesprojekt for unge arbejdsløse, remser han op. Arkitekt med mange projekter Christian havde dog et blødt punkt for Ventilen måske fordi han selv som ung var noget af en enegænger så trods de mange andre jern i ilden, blev han ved at hjælpe projektet på vej. Han havde dog aldrig vagter i mødestedet, det var nogle andre ting, som han var god til. Som type er jeg nok en entreprise-arkitekt. I dag lever jeg også af at bygge kæmpe IT-projekter, og det var det samme, jeg syntes var sjovt dengang: At designe og beskrive, og så se tingene udspringe fra den idé. At arbejde med, hvordan man kommer dérfra og dérhen og så er det selvfølgelig en tilfredsstillelse, når det lykkes, forklarer han. Ventilen var et projekt, hvor jeg hurtigt kunne se en masse muligheder mennesker, økonomiske muligheder og andre faktorer, der kunne hjælpe os med at nå et mål, der var større, fortæller han. Og det var især kernen i projektet, der gjorde ham sikker på, at det nok skulle kunne lade sig gøre. Hvor Idé og Co. var et sted med store muligheder for at lave nye projekter og uddanne iværksætterfolk, var Ventilen sit helt eget projekt baseret på en rigtig god idé. Det er et dejligt afgrænset formål og derfor er det en solid ide. Det er let at sælge og fortælle om, at vi taler om ensomhed, og arbejder med folk, som ikke har lært de sociale normer, men kan lære dem hos os. Og måske det netop var den gode idé og det solide projekt, der fik ham til at fortsætte. Da Jan Nielsen stoppede som projektleder i 1996, og Nana kom til, var han ellers helt på vej ud af organisationsverdenen. I en helt tredje organisation var der nemlig en, der kom til at træde på ham. På det tidspunkt sad jeg i måske otte ungdomsforeningsbestyrelser og samtidig havde jeg fået et fuldtidsarbejde, så det blev lidt for meget af det gode. Da jeg så kom op at skændes med formanden i en anden organisation i en situation, hvor jeg syntes hun havde sat mig i en klemme rent personligt, trak jeg mig fra bestyrelsen der, og fandt ud af at det egentlig var meget rart, fortæller Christian, der tog konsekvensen og i løbet af 14 dage trak sig fra alle de andre poster også. Det var helt mærkeligt at gå fra en uge på 70 timer til 37, så jeg endte med at flytte i kollektiv, for hvad skulle jeg ellers bruge al den tid til, griner han. Han trak sig også fra Idé og Co., der i mellemtiden havde udviklet sig til flere småvirksomheder, hvilket ikke helt var det, han havde tænkt sig fra starten. Men fordi han og Nana i mellemtiden var blevet venner og fordi de puslede med ideen om at gøre Ventilen landsdækkende, blev det det eneste projekt, han ikke helt slap. Det første år foregik deres møde dog ude i byen ikke fordi der var sure miner i lokalerne hos Idé og Co. men fordi Christian syntes, det var rarest på den måde. Så var han også sikker på, at der ikke lige pludselig landede andre opgaver på hans bord. Landsdækkende Det står ikke helt klart, om det var Christian eller Nana, der kom med idéen første gang. Men det er egentlig også ligegyldigt. For Christian er det helt klart, at det ikke var blevet til noget, hvis de ikke begge to havde været med på den. Jeg havde forbindelser og kunne se muligheder. Blandt andet kunne jeg se, hvor man kunne søge midler. Nana var vist løbet lidt tør for energi på det tidspunkt, fordi arbejdet mødestedet i København gik i ring så der skulle noget nyt til. Men uden at have sådan en som hende med, ville det ikke være gået. Jeg ville aldrig du til at blive smidt i medierne, som hun gjorde, hvor hun bare gik ind og fortalte om projektet. Det er en kombination af evner, der skal gøre sådan et projekt landsdækkende. 15

16 Og Christian kunne skaffe penge og kendte de rigtige mennesker. Han havde fået job i den Grønne Fond, og kendte af den vej til kvarterløftprojekterne, hvor han så en mulighed for at få penge til at få Ventilen Danmark op at stå. For Christian var menneskene dog mindst lige så vigtige som pengene. Så da beslutningen var truffet om at gå i gang, begyndte han at trække på sine forbindelser. På den måde kom blandt andre Lisa Schmidt, der dengang var aktiv i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) til at sidde i styregruppen for den nye landsorganisation. Og Jan Mølgaard, der i dag er bankdirektør, blev kasserer. Jeg kørte mange af møderne og styrede diskussionerne om, hvordan man som organisation kan bevæge sig fra det ene sted til det andet og der var stort set ingen clashes, selvom der selvfølgelig var nogle, der blev sure undervejs, fortæller han, og fortæller at manipulation ikke nødvendigvis er et negativt ladet ord i hans bog. Et eksempel var Aalborg-folkene, der ikke var tilfredse med placeringen af mødestedet. Men lige netop den lå fast, for ellers kunne man ikke trække af kvarterløftpengene. Mødestedet blev hvor det var og Christian så episoden som en bekræftelse af, at det var vigtigt med folk som ham i ledelsen. Hvis nogle kasser bajere kan gøre det sjovt at pakke breve, så kan man godt lokke folk til. Men man skal aldrig sætte de frivillige til noget, som de ansatte ikke gider. Folk, der arbejder lokalt, har sjældent forståelse for det landsdækkende perspektiv. Det handler om at skabe de overordnede rammer for det enkelte mødested i forhold til uddannelse, viden og opreklamering. Og så bliver det vigtigste lige pludselig at skaffe økonomien, for uden den kan man ikke bakke det lokale arbejde op, siger han Og det var nok fordi vi holdt fast i den filosofi, at det lykkedes at blive landsdækkende. Det lykkedes jo i dag er Ventilen Danmark det, Christian glad kalder et vellykket projekt. Og han kan godt lide vellykkede projekter. Jeg havde fra starten en bevidsthed om, at vi skulle have bredde i styregruppen og senere i bestyrelsen. Tanken var og er jo stadig at alle de mennesker, der var i Ventilen, var nogle, der brændte for brugerne og for arbejdet i mødestedet. Og det er bare ikke de samme mennesker, der er behov for, hvis man skal lave noget landsdækkende. Man skal have nogle folk, der forstår, hvad der skal til der forstår de organisatoriske og politiske processer, ellers går det ikke, slår han fast. Hvis man kigger tilbage og ser på andre ungdomsorganisationer, så tvivler jeg på at du kan finde nogen, der har haft så stor succes som Ventilen. Et projekt, der på ti år er vokset fra et til tretten mødesteder, som finansierer konferencer og forskning og som ikke mindre vigtigt har sikker finansiering i nogle år ud i fremtiden, remser han op, mens han smiler lidt stolt. Trak i trådene Nana og jeg var enige om langt de fleste ting, og det gjorde tingene meget lettere. Da Jacob kom med, blev vi et enigt trekløver og det meste af det, som vi tre besluttede blev gennemført, fortæller Christian og lægger ikke skjul på, at han var med til at styre de andre. 16

17 VENTILEN Bliver til Fra og med 20. januar 1997 eksisterer Lyspunktet ikke navnet bliver ændret til Ventilen. Det sker som led i et projekt Nyt Image, hvor der også bliver lavet foldere og plakater. Logoet er endnu ikke kommet til, men det er et krav til layouteren, at der på plakaten skal være en illustration, der kan bruges i simplificeret form, som logo. Man overvejer kort at bruge en stiliseret Ventil som logo, ligesom der var på avisen Ventilatoren. Det bliver Nana Friis, der for alvor tager initiativ til navneændringen, efter hun medvirker i et TV-program med Lotte Heise og Reimar Bo. Hun er egentlig med, fordi er skilsmissebarn men har øjnet en mulighed for at tale om Ventilen. Og det gør hun så. Problemet opstår, da Lotte Heise kommer til at kalde organisationen for Lysets Engel. Og da går det op for Nana at navnet nok sender nogle forkerte signaler. I starten af 1997 genudsender TV3 en udsendelse om selvmord, og Martin Klee går i gang med at lave den første viderehenvisningsmappe en mappe med foldere og udklip om andre tilbud til unge i København. Målet er, at unge, med problemer, som Ventilen ikke kan håndtere, skal kunne sendes videre til det rigtige, andet tilbud med det samme. Materialerne kommer fra tryk i løbet af sommeren det bliver til foldere med frøer på. Logoet bestod af to ringe men man er slet ikke klar over den dobbelte betydning af navnet Ven-til-en, hvilket logoet også afspejler. Nogle måneder senere flytter mødestedet de får deres egen lille lejlighed i nabohuset, Nørrebrogade 52a, 1. sal. Kontoret bliver dog ved med at ligge sammen med Idé og Co. Mødestedet er stadig åbent fire dage om ugen. Navneskifte, nyt image, egen lejlighed og nye foldere er dog ikke nok: 18. december 1998 afholdes det første møde vedrørende dannelsen af en landsorganisation. Nana mødes med folk fra Idé og Co. og forelægger dem sin idé. Arbejdet med at nå fra idé til virkelighed fylder det meste af Der bliver skabt en styregruppe, der består af Nana og Christian samt Lisa Schmidt, der også var national konsulent i DUF og Svend Musiat, der var tidligere næstformand for Ung på Linie. I januar 1998 var Nana til sit første møde med Kvarterløftssekretariatet og i de næste måneder begynder samarbejdet at tage form: Ventilen Danmark får penge, mod 17

18 at love at koncentrere sig om at åbne mødesteder i seks kvarterløftsområder. I Aalborg og Randers går det let med at finde interesserede samarbejdspartnere, projektet i Aalborg bliver dog lidt forsinket af nogle praktiske problemer. Men i Kolding er der ingen, der er interesserede i at være med. De tre andre kvarterer er i Københavnsområdet, så her dækker Ventilen København. Støtten fra kvarterløft er dog ikke nok i sig selv der skalogså opmærksomhed til. Gennem DUF bliver der skaffet penge til en konference om ungdomsensomhed. I den forbindelse og for at skaffe støtter, der vil bakke op om projekt landsorganisation begynder Nana at kontakte forskellige fagpersoner. 7. maj har hun sin første snak med ungdomspsykologen Ida Koch, der siden har været en fast samarbejdspartner og stor støtte for Ventilen. I Nanas noter fra samtalen står der meget simpelt guld-dame!. 23. november afholder Ventilen så sin første konference med temaet unge og ensomhed. Den foregår på Christiansborg. Konferencen var tænkt som startskuddet på etableringen af Ventilen Danmark. Efterfølgende er der pæn pressedækning blandt andet optræder Nana i Go morgen Danmark. Den megen mediedækning giver henvendelser fra frivillige, der gerne vil være med til at starte projekter op. På den måde kom byerne Odense og Esbjerg og senere Nykøbing Falster i spil. Byer, der ikke var en del af samarbejdet med Kvarterløft. Det er også TV-indslaget, der får Mia Sørup til at henvende sig for at blive aktiv i i opstarten af Ventilen Aalborg. Tankerne om en landsorganisation stiller også krav til de nuværende og kommende frivillige. I april 1998 bliver det besluttet, at der skal være en uddannelsesplan for alle frivillige i Ventilen. Alle frivillige skal på et grundkursus, inden de starter i mødestedet. Der skal laves et intro-kursus for de teams af frivillige, der skal åbne nye Ventiler og man planlægger et projektmagerkursus for alle frivillige. Der skal penge til for at blive landsdækkende, og tanken med at være koblet op på Kvarterløftsprojektet viser sig hurtigt at være uholdbar i længden. Derfor ansøger styregruppen om penge fra socialministeriets Pulje til Udvikling af Frivillig socialt arbejde de såkaldte PUF-midler. Der kommer dog afslag på ansøgningen med den begrundelse, at det er for ambitiøst at ville åbne fem nye mødesteder på eet år. Styregruppen holder dog ved og med Nana i spidsen går de i gang med at åbne nye mødesteder. 24. februar er der åbningsdag i Ventilen Randers 7. april stiftes Ventilen Odense 21. november åbner Ventilen Aalborg dørene til mødestedet. Og lige inden året går på hæld, når man også at stifte Ventilen i Nykøbing Falster hvor mødestedet dog først slår dørene op i starten af

19 Det er ikke kun på Danmarkskortet, at Ventilen skal være let at finde: 9. juni 1999 registreres domænenavnet Samtidig får Nana Friis et fuldtidsjob, og får mere end nok at se til, da hun er primus motor i arbejdet, selvom man henover sommeren har fundet penge til at ansætte Laura Detlefsen som student nogle timer om ugen. Det er derfor tiltrængt, da Nana 9. september får overrakt Feminas Kvindepris ved et arrangement i Grøften. Prisen, der også består af kroner, overrækkes af Socialminister Karen Jespersen, der da finder lejlighed til at love, at en eventuel genansøgning til PUFmidlerne vil gå igennem denne gang. Ved udgangen af 1999 bestod Ventilen Danmark af 5 lokale Ventiler. Hver af dem havde omkring 6-10 frivillige, på nær Randers, der ved udgangen af året var midlertidigt lukket på grund af frivilligmangel. Mødestedet blev aldrig åbnet igen. Med de fra Femina, og de midler, der snart efter kom fra PUF, bliver der råd til at Ventilen får sin første ansatte sekretariatschef. 1. oktober tiltræder Jacob Ørum stillingen, der lyder på 25 timer om ugen. Laura fortsætter som studentermedarbejder, og derudover er der skiftende unge, der er i jobtræning. Ventilen Danmark ser dagens lys 5. november 1999 stiftes landsorganisationen Ventilen Danmark. Mødet bliver afholdt i Ventilen Odenses lokaler i ungdomshuset i Odense. Nana Friis bliver valgt som formand, Christian Daub bliver næstformand, Jan Mølgaard bliver kasserer og Lotte Madsen og Peter Aagaard bliver valgt som repræsentanter fra de to største Ventiler i hhv. Odense og København. Det første bestyrelsesmøde blev afholdt 13. december samme år. Udveksling Arbejdet med de unge i mødestedet i København var dog ikke sat i stå. I april 1998 var en stor gruppe af dem 12 unge og 2 igangsættere på udveksling i Andalusien i Spanien. Det var en rigtig god tur, hvor de besøgte nogle unge spaniere, der ikke var ensomme, men socialt udsatte på en anden måde og som slet ikke forstod ensomhedsbegrebet. For hvordan kan man være ensom, når der er andre tilstede? De unge fra Ventilen boede på hotel, på nær én nat, hvor de overnattede privat. Og så var de ude at se tyrefægtning, var med til at male en mur i byen og fik lynhurtigt et stamværtshus. Spanierne var på genbesøg i Danmark i løbet af sommeren. 19

20 NANA Havde ambitionerne Det var i efteråret Nana holdt orlov fra universitetet, fordi hun havde fundet ud af, at gymnasielærer skulle hun ikke være så hun havde brug for at prøve nogle andre ting af. Hun havde egentlig tænkt sig at få et job men det var ikke lige til at få. Så faldt jeg over en annonce i Politiken, hvor der stod, at man på frivillig basis kunne være med til at fundraise og markedsføre et socialt projekt. Det var nogle ting, jeg gerne ville lære, så jeg søgte tjansen. Nana kom til samtale med Jan i Lyspunktet og kort efter startede hun. Jobbet lød på 37 timer om ugen, ulønnet. Og hun blev kastet ud i det med det samme. Hendes opgave var at sidde på kontoret og stå for rekruttering og fundraising. Men hun tog også vagter i mødestedet, og var igennem det obligatoriske selvhjælpsgruppeforløb. Ligesom hun hurtigt også tog sig af at udvikle organisationens kurser. Projektet var jo ikke så stort; På det tidspunkt var det en lille organisation der var måske 6 frivillige og 15 unge i mødestedet. Jan var projektleder, men havde et fuldtidsjob ved siden af og idet jeg var der 37 timer havde jeg nok bedre tid til gå i gang med tingene og også til at gøre mig tanker om, hvad der skulle ske. Efter nogle måneder blev Nana projektleder Jan trak sig efter at have været med i flere år, og det var naturligt, at det blev hende, der alligevel sad på kontoret, der blev den nye leder. Landsdækkende idéer Det gav ny grobund for de mange idéer og en af dem begyndte at fylde rigtig meget i Nanas tanker; Ideen om Ventilen som landsdækkende organisation. Nana Friis Madsen Arbejder som leder af ungdomskulturhuset Kraftwerket Projektleder i Lyspunktet/Ventilen Stifter af og formand for Ventilen Danmark Vi var en del i landsdækkende medier, og så ringede der typisk forældre fra alle mulige steder i landet og spurgte, om jeg ikke kendte til noget i deres område. Jeg lavede en masse research, men kunne ikke finde andre tilbud til den målgruppe overhovedet. Idéen begyndte at tage form. Udover de manglende andre tilbud, var der måske også en smule trods i Nanas tilgang. Hun havde netop søgt lederstillingen hos Idé og Co, hvor man 20

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Min første Formanden beretning

Min første Formanden beretning Min første Formanden beretning Den første gang: Jeg vil egentlig starte min beretning med at berette om dengang, jeg startede i Ventilen. I 2005 afholdte Aarhus Ung Uge 38, hvor alle ungdomsorganisationer

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent.

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent. Referat af bestyrelsesmøde Onsdag den 21. aug. 2014 kl. 17-20 Tilstede: Anna, Jakob, Anja, Sekretariat: Mette K, Marianne, Mette J Mødet holdes i Sydhavnen, Multicenteret, Mozarts Plads 1. Godkendelse

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes Ungdomsgård mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30

Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes Ungdomsgård mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30 Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30 21 fremmødte 1. Indledning Det er i dag et vejr nr. 266 i højskoledagbogen 1.1 Valg af dirigent Finn Seerup blev valgt.

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Dansk Ungdoms Fællesråd, december 2002 Tekst: Arbejdsgruppe: Connie Yilmaz Jantzen Line Thaudahl

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

SPONSORKONCEPT 2015/2016

SPONSORKONCEPT 2015/2016 SPONSORKONCEPT 2015/2016 At skabe et lokalt samlingspunkt for erhvervslivet med udgangspunkt i herreelitefodbold. Rishøj Boldklub vil brande Køge by og Køge kommune nationalt gennem sportslige resultater.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015 Sprogtur til Canada i sommerferien 2015 Da sprogskolen blev slået op på forældreintra, tilbød mine forældre mig at komme med og høre om Destination Canada, der er en sprogskole på Carleton University i

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

NYT DET FRIE LIV KONSULENT. Hvordan forbereder. på 2009?

NYT DET FRIE LIV KONSULENT. Hvordan forbereder. på 2009? BLADET FOR DE TUNGE DRENGE! NR.18 / 2009 KONSULENT NYT Hvordan forbereder du dig bedst på 2009? Repræsentanter for Microsoft, Sun og Oracle giver deres bud på de vigtigste IT-tendenser i 2009 DET FRIE

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Kære Make-A-Wish. Rejsen

Kære Make-A-Wish. Rejsen Kære Make-A-Wish Tak fordi I gav mig mit livs rejse. Nu vil jeg fortælle om mit eventyr. Tirsdag d. 14. august ringede det på min dør og der stod Lone og Morten. Jeg blev rigtig glad og vidste næsten ikke

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere