1.0 Projektrapportens rammer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.0 Projektrapportens rammer"

Transkript

1 1.0 Projektrapportens rammer 1.1 Indledning Roskilde Festival (herefter kaldet RF) opstod i 1971, hvor to gymnasieelever startede festivalen, der dengang hed Sound Festival. Det første år varede festivalen blot to dage, havde én enkelt scene, 32 bands og et publikumsantal på omkring Siden da er festivalens størrelse vokset stødt og er nu en af Europas største festivaler med ca gæster pr. år (web 1). RF bliver afholdt på Roskilde Dyrskueplads, der hvert år ligger areal til både festivalens musik- og campingområde. Bag RF står Foreningen Roskilde Festival og dennes bestyrelse, og under denne befinder direktionen og ledelsen sig. Under disse tre instanser er RF opdelt i otte sektioner, som i alt huser 50 grupper med hver deres frivillige gruppeleder, eget ansvarsområde samt frivillige ansvarspersoner og årsfrivillige. De otte sektioner har følgende navne: - Handel - ansvar for mad, drikke, pant og mønter - Frivillige og check-in - ansvar for frivillige, salg af billetter og check-in - Information - holder publikum, medier og frivillige opdateret om RF - Infrastruktur - omdanner Roskilde Dyreskueplads til en byggeplads - Plads - har styr på pladsen, tegner kortet og sørger for afskaffelse af affald - Scener - skaber rammerne for musikken - Sikkerhed - sørger for sikre rammer for festivalen - Underholdning - står for kunst, udsmykning og events Yderligere har Roskilde Festivals sekretariat ansvaret for stabsfunktionerne Aftalestyring, Arealer & Grej, Kort & IT-udvikling og Musik (bilag 1). Under hver sektion findes undergrupper, som hver har en gruppeleder tilknyttet, der oftest har det overordnede ansvar for flere undergrupper. Hver undergruppe har en ansvarsperson, der har ansvaret for området samt de årsfrivillige, der er tilknyttet dette. Hvert år har RF mere end frivillige fordelt på de forskellige sektioner og ud af disse fungerer omkring 800 som ansvarspersoner og årsfrivillige, som alle er personer, der arbejder med RF hele året rundt til forskel fra både 32 timers frivillige og 100 timers frivillige. 1

2 1.2 Problemfelt Det kræver en del arbejde at være årsfrivillig på RF, og ofte får de årsfrivillige tildelt meget ansvar i form af projektstyring og ledelse. Men er de klædt godt nok på, og er de rustet til at udføre det arbejde, der kræves? Jeg vil undersøge, hvordan de årsfrivillige oplever den interne kommunikation samt hvilke problemer og udfordringer, der er i den interne kommunikation fra RF til de årsfrivillige. Den interne kommunikation på RF bygger over for de årsfrivillige primært på mundtlig og personlig kommunikation i form af møder. I løbet af året op til RF er der to sektionsmøder, hvor alle fra en given sektion mødes og snakker overordnet om sektionen. Yderligere ligger der i efteråret samt i januar introduktionsmøder, hvor de årsfrivillige bliver introduceret til de overordnede linjer i organisationen, den respektive sektion og arbejdet. Derudover mødes de årsfrivillige oftere med deres ansvarsperson og de andre dertilhørende årsfrivillige og arbejder med det underområde, de er en del af. RF har et intranet, der kaldes RF net. Nedenfor er et billede af intranettets forside. På RF net foreligger grundlæggende viden om organisationen, de respektive sektioner samt alle foreliggende projekter, og det er her, alle nyheder bliver formidlet. RF net er også der, hvor alle medarbejdere er registrerede, så man ved hjælp af intranettet kan 2

3 finde frem til hvem, der sidder med hvilke resurser og arbejdsområder og yderligere komme i besiddelse af kontaktoplysninger. Bjælkerne øverst inddeler de kategorier, man kan finde information under, hvoraf flere titler giver sig selv ud fra ovenstående beskrivelse såsom nyheder og medarbejdere. Værktøjskassen bidrager med diverse formularer og værktøjer til festivalarbejdet, og vinterkataloget beskriver alle de projekter og områder, der er på af festivalen. Under publikationer kan man læse de forskellige tekster, som RF producerer til både intern og ekstern brug og under udvikling kan man læse forskellige rapporter og undersøgelser om RF. Den sidste kategori organisation præsenteres som en overskuelig vejviser for de velbefarne eller som en introduktion for nye frivillige, hvor man kan få overblik over blandt andet værdier, organisering, regler, økonomi og medarbejderforhold. RF net er altså en platform, hvor der foreligger en stor mængde information til arbejdet med RF. Interessen for dette projekt udspringer i eget arbejde som årsfrivillig med RF I arbejdet med RF 2013 er jeg blevet opgraderet til at være ansvarsperson, hvilket yderligere har gjort mig interesseret i at undersøge hvilke problemer og udfordringer, der er i den interne kommunikation fra RF til de årsfrivillige, da jeg i min nye stilling har ansvaret for kommunikationen til en gruppe årsfrivillige. Min indgangsvinkel er, at der er problematikker og udfordringer i arbejdet som årsfrivillig på RF, hvilket bunder i egne erfaringer samt samtaler med andre årsfrivillige, der har oplevet det tilsvarende. For at tydeliggøre, hvad undersøger, har jeg nedenfor listet de hypoteser og formodninger, jeg tager udgangspunkt i. 1. Mange årsfrivillige kommer først til efter januar, hvilket er problematisk, da de så ikke har været med til nogle af intromøderne. 2. Trods intromøderne får de årsfrivillige ikke et brugbart introduktionsforløb, så man er ikke forberedt på arbejdsbyrden, processen, arbejdsopgaverne og ansvarsfordelingen, og man har ikke nok indsigt i organisationsstrukturen og de forskellige sektioner og deres underområder. 3. Den interne kommunikation på RF er ustruktureret og ikke sat i systemer, og mange relevante oplysninger, når aldrig frem til dem, der har brug for dem. 4. Det er uklart hvem, man skal henvende sig til med hvilke spørgsmål. 3

4 5. Der bliver taget mange beslutninger hver for sig, hvor de respektive sektioner glemmer at spare med hinanden, så man lige pludselig bevæger sig væk fra hinanden. 6. Der er mange krav og deadlines, der bliver kommunikeret uklart. 7. RF net ligger inde med en stor mængde nyttig viden, men de årsfrivillige får ikke en ordentlig introduktion til brugen af denne platform. 8. Trods det, at RF net ligger inde med megen brugbar viden, er det ikke en optimal kommunikationsplatform, da den er ustruktureret og svært at bruge. De udfordringer, jeg selv har oplevet, bruger jeg altså som hypoteser, som jeg ønsker at be- eller afkræfte. Jeg laver en målgruppeanalyse af de årsfrivillige på RF 2012 for at forstå denne gruppes oplevelser, behov og præferencer. Inden for RF finder jeg de årsfrivillige som målgruppe yderst vigtig, da denne gruppe bærer meget af ansvaret for festivalens succes. Igennem min målgruppeanalyse ønsker jeg også at opnå en forståelse for Roskilde Festival som organisation. 1.3 Problemformulering Ud fra ovenstående har jeg udarbejdet følgende problemstilling: Hvilke problematikker og udfordringer gør sig gældende i den interne kommunikation fra Roskilde Festival til de årsfrivillige? Til at undersøge denne problemformulering har jeg valgt at arbejde ud fra følgende arbejdsspørgsmål i det kvalitative design samt i analysen: 1. Hvordan oplever de årsfrivillige arbejdet med RF? 2. Hvordan opfatter de årsfrivillige den interne kommunikation på RF? 3. Hvilke konkrete problemer og udfordringer oplever de årsfrivillige i forhold til den interne kommunikation? 1.4 Metode Metodisk har jeg valgt at udføre kvantitative og kvalitative undersøgelser for efterfølgende at analysere disse. Den kvalitative del af mine undersøgelser skal ses som det primære, da jeg overordnet ikke har fokus på at producere en generel, men 4

5 dybdegående viden, hvorfor den kvantitative undersøgelse fungerer som forundersøgelse til den kvalitative. Jeg har valgt både at benytte mig af et kvantitativt og et kvalitativt design, da denne kombination giver mulighed for at teste hypoteserne på en større del af målgruppen samtidig med, at jeg kan gå i dybden med enkelte, subjektive oplevelser. Kvantitative og kvalitative undersøgelser har hver deres kvalitet, hvilket gør det attraktivt netop at kombinere disse to metoder (Spicer 2004: 296). Under dataproduktionen har det været essentielt for mig at være åben over for nye aspekter og forståelser. Jeg er bevidst om, at mine forforståelser har indvirkning på empirien og analysen heraf, hvorfor jeg forsøger at opretholde en objektiv distance. Jeg er derfor opmærksom på variationer og kontraster i min empiri for at forebygge blot at opfylde egne hypoteser (Halkier 2009: 76) Databehandling Som analysemetode til den kvantitative del har jeg valgt at benytte mig af praktiske metoder som diagrammer og procentoptælling til at skabe overblik over den indsamlede data. For at kunne bearbejde mine tre interviews, har jeg indledningsvist transskriberet interviewsne ud fra Bloor et al. (bilag 2). Trods det, at jeg ikke arbejder med social interaktion og sproglige nuancer, har jeg valgt en grunddig transskriberingsmetode for at få alle detaljer med. I arbejdet med interviewanalysen benytter jeg mig metodisk af Steiner Kvale og Bente Halkier. Jeg har valgt at lade mig inspirere af Kvales meningskondenserende metode, hvilket vil sige, at jeg ser efter naturlige betydningsenheder og udlægger deres hovedtemaer (Kvale 2004: 194). Derudover benytter jeg mig metodisk af Halkiers tredelte analysemodel, der handler om kodning, kategorisering og begrebsliggørelse, der er redskaber til at danne sig et overblik over datamaterialet og få det reduceret på nogenlunde systematisk vis (Halkier 2009: 72). Først har jeg kondenseret de lange datastykker i min transskribering ved at give en tematisk hovedoverskrift til hver meningssammenhængende databid (Halkier 2009: 73) og dernæst har jeg sat alle disse koder i forhold til hinanden i ét samlet dokument (Halkier 2009: 75) (bilag 3). 5

6 For bedre at kunne analysere den store datamængde, har jeg valgt at dele de afkodede databidder ind under underkategorier. Jeg har først taget alle sammenhængende databidder og sat dem ind i et skema, hvor samtlige databidder er opdelt alt efter, hvilket tema, de berører således, at alle sammenhængende citater fra alle tre interviews, der berører det samme tema, er kategoriseret sammen. Her er det interviewdeltagernes italesættelser, der har afgjort de underkategorier, databidderne er samlet under. Alle underkategorier har jeg derefter placeret under fem hovedkategorier: Motivation, Arbejdet som årsfrivillig, Intern kommunikation, Udfordringer og Procedurer. Disse kategorier er fremkommet ud fra, hvilke temaer, jeg selv har valgt som gennemgående i projektet samt de temaer, som har været centrale for interviewpersonerne. Model 1.1, som jeg har udformet på baggrund af ovenstående, viser kort sammenhængen mellem over- og underkategorier. Model 1.1 HOVEDKATEGORIER Motivation Arbejdet som årsfrivillig Intern kommunikation Udfordringer Procedurer UNDERKATEGORIER Det sociale, Det faglige Arbejdet overordnet, Arbejdsbyrden Introduktionsforløb, Sektionsfragmentering, Struktur, Forventninger, Støj. Uforudsigelighed, Ansvarsplacering, Erfaring, RF net. Vidensmangel, Frie tøjler, Deadlines. Kondenseringen af databidderne har givet mig et overblik over, hvilke tematiske koder, interviewpersonerne berører, og arbejdsmetoden har gjort, at alle meningsgivende databidder er blevet systematiseret, hvilket har bidraget til et struktureret og velfunderet grundlag for analysen Analysestruktur Rammen for analysen udgøres af de tre arbejdsspørgsmål, som er præsenteret under problemformuleringen, hvorunder jeg analyserer alle ovenstående hoved- og 6

7 underkategorier ved at sætte alle kategorier i forhold til data og teoretiske begreber (Halkier 2009: 76). 1. Hvordan oplever de årsfrivillige arbejdet med RF? Her analyseres alle de underkategorier, der hører under motivation og arbejdet som årsfrivillig med fokus på, hvordan de årsfrivillige oplever arbejdet. 2. Hvordan opfatter de årsfrivillige den interne kommunikation på RF? I dette afsnit analyseres hovedkategorien intern kommunikation og de dertilhørende underkategorier. 3. Hvilke konkrete problemer og udfordringer oplever de årsfrivillige i forhold til den interne kommunikation? Denne del omhandler hovedkategorierne udfordringer og procedurer og de tilhørende underkategorier, hvor jeg analyserer de konkrete problematikker, interviewdeltagerne italesætter. Jeg bruger Kvale s tre fortolkningskontekster til min dataanalyse og fortolkning, hvor jeg går i dybden med begreberne selvforståelse, kritisk common sense-forståelse og teoretisk forståelse. Det vil sige, at jeg både videreformidler interviewdeltagernes egne opfattelser af meningen med deres udsagn, forholder mig kritisk til udsagnene i en bredere forståelsesramme og anlægger en teoretisk ramme til fortolkning af udsagnenes betydning (Kvale 2004: ) Et casestudie Med RF og den interne kommunikation som case vil jeg følgende beskrive mine casepersoner til den kvalitative undersøgelse, der alle var årsfrivillige på RF Mine tre interviewpersoner kommer fra tre forskellige sektioner på festivalen og repræsenterer begge køn. L er en 26-årig kvinde fra Underholdningssektionen, M er en 27-årig mand fra Infrastruktursektionen, og G er en 29-årig kvinde fra Informationssektionen. Alle tre er bosiddende i København, hvor de enten arbejder eller studerer. 7

8 Jeg er opmærksom på, at de årsfrivillige er en yderst broget og heterogen målgruppe, hvilket medfører, at jeg ikke kan finde endegyldige sandheder for målgruppen blot ud fra mine undersøgelser. Dette er heller ikke er min hensigt. Derimod kan jeg få et nuanceret og dybdegående indtryk af de tre årsfrivilliges livsverdener set fra tre forskellige sektioners vinkel Kvalitetsvurdering Når man laver denne type undersøgelser er det relevant at spørge, hvor gyldig den viden, man producerer, er (Halkier 2009: 107). Følgende vil jeg kort redegøre for dette projekts generaliserbarhed, reliabilitet og validitet (Kvale 2004: 225). I forhold til begrebet generaliserbarhed arbejder jeg inden for den humanistiske opfattelse, at enhver situation er unik (Kvale 2004: 227). Dette hænger sammen med den socialkonstruktivistiske forståelsesramme, jeg har i projektet, hvorfor mine tilegnede resultater ikke nødvendigvis kan generaliseres, da jeg ikke mener at kunne generere en universel viden. Derimod kan min metode ses som generaliserbar til lignende undersøgelser, og denne ville kunne implementeres på alle inden for målgruppen. Reliabilitet vedrører forskningsresultaternes konsistens, hvilket jeg arbejder med ud fra både interview, transskription og analyse (Kvale 2004: 231). Dette indebærer, at jeg i interviewdelen ikke benytter mig af ledende spørgsmål, men giver plads til interviewdeltagernes synspunkter. Derudover har jeg foretaget ordret transskription, og i analysedelen er jeg tro mod den producerede data. Ifølge Kvale handler validitetskriteriet om, hvorvidt en fortolkning er rimelig dokumenteret og logisk sammenhængende (Kvale 2004: 213). Alle udsagn fra interviewdeltagerne fortolkes i projektet ud fra en teoretisk kontekst. Her understøttes validiteten af, at jeg har udvalgt teoretiske begreber, der ligger inden for det område, jeg undersøger, og at mine fortolkninger følger teorien (Kvale 2004: 214). Min analysestruktur er med til at sikre, at jeg får svar på det, jeg undersøger, og yderligere har jeg gennem hele forløbet foretaget løbende kvalitetskontrol af vidensproduktionen med inspiration fra Kvales syv stadier for validering (Kvale 2004: 232). 8

9 Den tekniske gyldighed i mine kvalitative undersøgelser bunder i udarbejdelsen af mit design ud fra Kvales teori om forsknings- og interviewspørgsmål (Kvale 2004: 135) samt Halkiers tragtmodel (Halkier 2009: 19). Begge metoder har struktureret mine interviews og sørget for, at jeg er kommet hele vejen rundt om min erkendelsesinteresse. Jeg har valgt en åben, semistruktureret tilgang til mine interviews, som giver plads til interviewdeltagernes synspunkter, hvilket ligger i tråd med min socialkonstruktivistiske forståelse (Halkier 2009: 40). Overordnet tager både mine kvantitative og kvalitative undersøgelser udgangspunkt i et ønske om at få kendskab til målgruppens erfaringer med arbejdet som årsfrivillig. Her er det relevant at se på validiteten i forhold til troværdigheden af interviewdeltagernes udsagn (Kvale 2004: 214). For at kunne genkalde en bestemt episodisk information skal den være indkodet, altså lagret i hukommelsen på et eller andet tidspunkt. Hvis informationen ikke er det og alligevel efterlyses, kan det føre til, at svarpersoner genkalder aldrig tilegnede informationer (Olsen 2006: 46). Mange elementer og erfaringer kan være glemt, da RF 2012 trods alt fandt sted for omkring fem måneder siden, hvilket kan forstyrre validiteten af både de kvantitative og de kvalitative resultater. Dog har alle mine interviewdeltagere arbejdet som årsfrivillig i en længere periode, hvilket i mine øjne giver dem et troværdigt grundlag for deres udtalelser. På den anden side er det i arbejdet med subjektive oplevelser svært at tale om, hvorvidt noget er sandt. Jeg kan ikke vurdere deres udsagn som objektivt sande, men da jeg er interesseret i at forstå deres livsverden og ikke arbejde frem mod at finde én enkelt sandhed, er dette også sekundært. Ifølge socialkonstruktivismen eksisterer der ikke en endegyldig sandhed og dette gælder også for den viden, jeg har tilegnet mig i projektet, da mine egne forforståelser kan have haft en effekt på objektiviteten i mit genererede datamateriale. Al viden og mening er foranderlig og kan ses som et produkt af sociale processer (Esmark et al. 2005: 21-22). Derfor ses resultaterne af mine undersøgelser, trods mine argumenter for, at generaliserbarhed, reliabilitet og validitet er til stede, blot som én ud af mange sandheder. 9

10 2.0 Teoretisk forståelse 2.1 Teori Det metodiske udgangspunkt for projektet finder jeg primært hos Kvale og Halkier. I forlængelse heraf har jeg valgt at inddrage analytiske kommunikations- og organisatoriske begreber, primært fra Helle Petersen og Anne Katrine Lund, der i samspil med mine kvantitative og kvalitative undersøgelser danner det analytiske grundlag for at undersøge min erkendelsesinteresse. 2.2 Videnskabsteoretisk forståelse Jeg har en socialkonstruktivistisk tilgang, hvilket indebærer, at jeg ser mening og viden som socialt skabt, og jeg arbejder med den opfattelse, at virkeligheden er socialt konstrueret. Dermed mener jeg, at de årsfrivilliges oplevelser bliver skabt i de sociale situationer, de indgår i under arbejdet med RF. Socialkonstruktivismen er af den opfattelse, at objekters og subjekters mening altid er resultatet af relationer og ikke af disse i sig selv (Esmark et al. 2005: 17-18). Jeg ser den organisatoriske verden og virkelighed som socialt konstrueret i spændingsfeltet mellem individer og organisation. Organisationen eksisterer i kraft af de frivillige, hvis rolle og arbejde til gengæld skabes i kraft af organisationskulturen. Med udgangspunkt i socialkonstruktivismen er jeg opmærksom på, at mit fokus og min tilgang uundgåeligt har indflydelse på den måde, jeg håndterer min empiri på. Jeg kan ikke se mine resultater som objektiv sandhed, da jeg uundgåeligt påvirker spørgeskemadeltagernes og interviewpersonernes ytringer med eksempelvis valg af spørgsmål samt spørgsmålsformuleringer. Jeg ønsker så vidt muligt at opretholde en objektivitet ved at forsøge at undgå at farve deltagerne, men dette er en udfordring, da jeg selv har en forudindtaget holdning til emnet. Derfor har jeg gennem hele projektrapporten en bevidsthed om mine egne holdninger og forforståelser. 2.3 Teoretisk baggrund Petersen og Lund beskæftiger sig med organisationskommunikation, og jeg bruger to bøger skrevet af dem i projektet, da jeg er interesseret i at undersøge og diskutere, hvad interviewdeltagernes udsagn har at gøre med den organisationskultur, de er en del af. For at besvare min problemformulering bruger jeg elementer fra Petersen og Lunds 10

11 teorier omhandlende blandt andet indsocialisering af nytilkommende i organisationer, nødvendigheden af organisationsindsigt samt centrale aspekter i kommunikationsprocesser. Jeg vil altså bruge Petersen og Lund som analytisk værktøj til at undersøge, hvilke elementer, der er afgørende inden for organisationskommunikation og sætte det i forhold til min kvalitative undersøgelse. Ud over Petersen og Lund har jeg valgt at inddrage delelementer fra Jan Krag Jacobsens bog 29 spørgsmål. Jacobsen skriver om planlagt kommunikation og berører alle elementer i denne proces, hvor jeg dog kun finder inspiration i hans afsnit om målgrupper som bidrag til en grundlæggende forståelse af, hvad målgruppen er for en størrelse. Jeg vil undersøge, hvilke kommunikative virkemidler, der kan forbedre de årsfrivilliges arbejde og vilkår. Når man definerer og afgrænser sin målgruppe, begår man let den fejl at tro, at den på forhånd vil være interesseret i budskabet og måske ligefrem hungrer efter det (Jacobsen 2011: 37). Derfor er mine kvantitative og kvalitative undersøgelser et led i denne proces mod at finde ud af netop, hvad målgruppen er interesseret i, da man skal kende sin målgruppe godt; og man skal skabe sig et klart billede af, hvordan den tænker og føler (Jacobsen 2011: 36). Sven Windahl og Benny Sigtnitzer italesætter, at ikke alle problemer er kommunikationsproblemer. Deres tekst er inddraget for at supplere de ovennævnte kommunikationsteorier for at bidrage med en kritisk vinkel på, om de undersøgte problematikker udelukkende bunder i den interne kommunikation. 2.4 Teori til den dataproducerende metode Jeg har valgt at arbejde ud fra Henning Olsen og Helge Østbye m.fl. i udformningen af mit kvantitative design, da disse netop beskæftiger sig med spørgeskemaundersøgelser, som er mit valgt af kvantitativ metode. Derudover kommer jeg med tilføjelser fra Neil Spicer, der skriver om at kombinere kvalitative og kvantitative undersøgelser. I arbejdet med mit kvalitative design benytter jeg både Kvale og Halkier og deres begreber om interviewforskning. Jeg har fravalgt at benytte mig af fokusgruppeinterviews, men bruger trods det Bente Halkiers bog Fokusgrupper, da man, ifølge Halkier, kan bruge individuelle interviews og fokusgrupper som ligestillede former for empirisk 11

12 dataproduktion (Halkier 2009: 19). Hun bidrager med værktøjer, som jeg i dette projekt overfører til udførelsen af enkeltpersonsinterviews. 2.5 Afgrænsning I arbejdet med målgruppeanalysen er der flere overvejelser inden for teori og metode, jeg har afgrænset mig fra. Metodisk har valgt at benytte mig af en spørgeskemaundersøgelse samt enkeltpersonsinterviews fremfor fokusgruppeinterviews. Jeg har fravalgt at benytte mig af fokusgruppeinterviews, da jeg ikke ønsker at undersøge sproglige nuancer og interpersonelle dynamikker i målgruppen. Derimod er jeg interesseret i at kende til målgruppens erfaringer, holdninger og oplevelser, hvorfor jeg har valgt at lave enkeltpersonsinterviews med tre personer fra målgruppen. Jeg kunne have valgt også at interviewe en fra ledelsen for at høre, hvad de gør for at ruste de årsfrivillige til arbejdet, men i dette projekt er jeg grundet interesse, men også manglende tid og resurser, primært interesseret i selve målgruppens livsverden. 12

13 3.0 Dataproduktion 3.1 Kriterier for udvælgelse af deltagere I min søgen efter målgrupperepræsentanter til mine undersøgelser benyttede jeg mig af forskellige kanaler i rekrutteringsprocessen (bilag 4). Givetvis skulle alle deltagere til både spørgeskema og interviews være repræsentanter fra målgruppen. Spørgeskemaet blev sendt ud til alle fra målgruppen, da jeg gennem denne undersøgelse ønskede at få en grundlæggende fornemmelse for målgruppen. Deltagerne til mine tre interviews blev mere nøje udvalgt. Jeg har været opmærksom på at rekruttere tre interviewdeltagere fra tre helt forskellige sektioner for at nuancere resultaterne. 3.2 Strukturering af spørgeskema Da min spørgeskemaundersøgelse fortrinsvis handler om evalueringer eller vurderinger, er den primært bygget op om holdningsspørgsmål. Dog benytter jeg mig også af faktuelle spørgsmål, hvorfor min undersøgelse er en blanding af objektive og subjektive spørgsmål (Olsen 2006: 15). Som dataindsamlingsform har jeg valgt at benytte mig af en online spørgeskemametode, som jeg har sendt ud via mail til målgruppen for på den måde at nå denne nemt og hurtigt (bilag 5). Selve spørgsmålene i undersøgelsen tager udgangspunkt i mine egne forforståelser og hypoteser. Eksempelvis spørger jeg ind til i hvor høj grad, besvareren har haft kendskab til festivalens overordnede struktur samt de forskellige sektioner. Derudover spørger jeg ind til i hvor høj grad, besvareren har vidst, hvor man skulle henvende sig med eventuelle spørgsmål samt hvorvidt, besvareren blev introduceret til RF net. Spørgsmålene er brede og overordnede, hvilket skyldes, at målgruppen er en kompleks størrelse og besidder en bred vifte af arbejdsområder, hvorfor det kun er muligt at spørge til de overordnede, fælles temaer. Spørgsmålene er formuleret grammatisk enkle (Olsen 2006: 25), og jeg har været opmærksom på at bruge entydige ord og sætninger i en bestræbelse på at gøre spørgsmålene så utvetydige som muligt (Olsen 2006: 29). Når det kommer til besvarelserne af holdningsspørgsmål er intensiteten i holdningerne vigtige at få med for at få et nuanceret billede, hvorfor jeg har tilføjet gradbøjede svarkategorier til holdningsspørgsmålene med svarmulighederne I høj grad, I nogen grad, Ved ikke, I ringe grad og Slet ikke (Østbye m.fl. 1997: 119). Yderligere er 13

14 jeg klar over, at der, i selv de mest gennemførte undersøgelser, kan være mulighed for misforståelser, hvorfor jeg har tilføjet kategorien uddyb gerne som svarkategori til holdningsspørgsmålene i undersøgelsen. For at kvalitetssikre forståelsen af spørgeskemaundersøgelsen har jeg benyttet mig af prøveundersøgelser (Olsen 2006: 67), hvor fire årsfrivillige gennemførte undersøgelsen og efterfølgende kom med feedback og forslag til forbedringer. Efter dette rettede jeg undersøgelsen til, hvorefter jeg lavede endnu en prøveundersøgelse. Denne gang dog kun på en enkelt årsfrivillig, som gennemførte uden forståelsesvanskeligheder. I en spørgeskemaundersøgelse er der en risiko for, at respondenterne forsøger at behage undersøgeren med passende svar (Olsen 1998: 15). Dette har jeg dog, så vidt det er muligt, taget hensyn til ved at gøre besvarelsen anonym. 3.3 Strukturering af interviews I struktureringen af enkeltpersonsinterviewsene har jeg benyttet elementer fra både Kvale og Halkier. Jeg har valgt en semistruktureret tilgang til interviewet, da dette lægger op til et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale 2004: 19). Jeg har valgt at benytte mig af Kvale s interviewmodel omkring forsknings- og interviewspørgsmål, hvor mine forskningsspørgsmål udgør de tre gennemgående arbejdsspørgsmål. Under forskningsspørgsmålene har jeg efterfølgende konstrueret specifikke interviewspørgsmål, som egner sig til den uformelle interviewsituation. Yderligere har jeg valgt at bygge interviewet op efter den semistrukturerede tragtmodel, hvor det er karakteristisk at starte åbent og slutte mere struktureret (Halkier 2009: 19). Inden for kommunikationsforskning er tragtmodellen den mest anvendte, og jeg har valgt denne, da jeg både er interesseret i subjektive refleksioner og konkret indhold. Da jeg selv sidder inde med en viden om feltet, kan jeg håndtere de mere specifikke spørgsmål, hvorfor jeg får mulighed for at udnytte fordelene ved også den strammere styring og dermed gå i dybden med konkrete elementer (Halkier 2009: 40). I tråd med tragtmodellen har jeg valgt først at tage udgangspunkt i de årsfrivilliges livsverden og overordnede oplevelser med det at være årsfrivillig på RF. Herefter går 14

15 jeg i dybden med den interne kommunikation for til sidst at spørge ind til konkrete detaljer og oplevelser (bilag 6). Jeg arbejder ud fra interviewguiden, men varierer løbende i form af afklarende, opfølgende og uddybende spørgsmål. Jeg forholder mig åbent og kortfattet i interviewsne og giver plads til interviewdeltagernes refleksioner. Mine forforståelser er uundgåeligt afgørende i forhold til, hvilke emner, jeg berører i mine undersøgelser, men når det er sagt, så er jeg yderst opmærksom på ikke at lade dem skinne helt igennem. Eksempelvis har jeg en forforståelse af, at langt fra alle årsfrivillige bliver ordentligt introduceret til arbejdet, men i stedet for at spørge er du blevet introduceret? spørger jeg Kan du fortælle om dit introduktionsforløb til arbejdet som årsfrivillig?. På den måde farver jeg dem ikke på samme måde, og spørgsmålet er ikke negativt ladet i forhold til det eventuelle introduktionsforløb eller mangel heraf. 15

16 4.0 Analyse 4.1 Spørgeskemaanalyse Spørgeskemaet tager, som sagt, udgangspunkt i de tidligere nævnte hypoteser. Følgende vil jeg undersøge, om spørgeskemabesvarelserne peger på nogle tendenser samt, om hypoteserne er rigtige, og hvad de giver sig udslag i. Alle besvarelserne har jeg struktureret i diagrammer med de dertilhørende uddybende udtalelser (bilag 7). Ikke alle sektioner er repræsenteret i besvarelserne trods det, at jeg har sendt den ud til alle registrerede årsfrivillige i alle sektioner. Kun 46 ud af 216 årsfrivillige har svaret på spørgeskemaet, hvilket kan have at gøre med, at jeg har sendt mailen rundt til de årsfrivilliges Roskilde mailadresser, som de muligvis ikke tjekker jævnligt på nuværende tidspunkt. Primært bunder den lave besvarelsesprocent dog i, at jeg har sendt spørgeskemaet ud til alle dem, der var årsfrivillige under RF Hvis man ikke vælger at fortsætte arbejdet det efterfølgende år, lukkes ens Roskilde mailadresse ned efter endt festival, hvorfor den gruppe årsfrivillige, der har valgt at stoppe efter RF 2012 ikke er repræsenteret i undersøgelsen. Ud over disse betragtninger går jeg ikke mere i dybden med de 79 %, der ikke har svaret, da jeg eksempelvis ikke har forudsætninger for at vurdere, om de 21 % hører til i sektioner, der fungerer specielt godt eller dårligt, hvorfor jeg kun ville kunne bidrage med ufyldestgørende antagelser. Dog har jeg en bevidsthed om, at da kun omkring 21 % har svaret, kan jeg ikke lave generelle udledninger, da det ikke nødvendigvis er repræsentativt. Til spørgsmålet om, hvilken undergruppe, de årsfrivillige arbejde under, er der stort set ikke to ens svar, hvilket vidner om, at dem, der trods alt har besvaret spørgeskemaet, varierer i undergrupperinger, hvormed undersøgelsen er nået ud til en gruppe med en bred vifte af arbejdsopgaver. Der er en ligelig blanding af både nye og gamle årsfrivillige i undersøgelsen, og dem, der har arbejdet som årsfrivillig før, har været det i alt fra ét til 20 år. Det vil sige, at der både er nye og garvede med i undersøgelsen. 16

17 Model 1.2 I model 1.2 er det tydeligt, at de fleste kun i nogen grad har haft kendskab til festivalens struktur og de respektive sektioner. Til dette spørgsmål var det muligt at uddybe svaret, hvor flere har skrevet, at de har manglet det større overblik, hvilket ligge i forlængelse af mine hypoteser. Derfor er dette et aspekt, jeg ønsker at få uddybet i mine kvalitative undersøgelser for at undersøge, om det er et reelt problem. Model 1.3 viser, at størstedelen kun i nogen grad har vidst, hvor de skulle henvende sig med spørgsmål. Yderligere har de folk, der har besvaret, at de i høj grad har vidst, hvor de skulle henvende sig, tilføjet, at dette har skyldes mange års erfaring med arbejdet. En har modsat svaret Jeg har vist at jeg kan gå til min gruppeleder, men ud over det er det utrolig svært at finde ud af hvem man skal have fat i stort set alle tilfælde, mens en anden skriver Jeg synes ikke, at det er tydeligt nok, hvor man henvender sig i forskellige situationer. Enten kræver det en ansvarsperson, som formår at fortælle dig, hvordan, men endnu bedre kunne måske være en eller anden form for oversigt om problematikker, og hvor man i så fald henvender sig (bilag 7). Dette tyder på, at der er noget at komme efter her, hvorfor det også er noget jeg går videre med i mine interviews. Model 1.3 Model 1.4 I model 1.4 ser grafen en smule 17

18 anderledes ud, hvor en stor del faktisk har i høj grad følt sig velinformeret. Én uddyber, at vi forbereder os godt og søger selv de oplysninger vi har brug for, mens en anden dog skriver: Der sker så mange ting i festivalen og en hel del som kunne have været relevant at kende til i mit arbejde, men der var ingen kommunikation (bilag 7). Ud fra disse udsagn er det tydeligt, at ikke alle oplever informationsdelen på samme måde, men at der dog stadig er en stor procentdel, der har følt sig velinformeret. Model 1.5 ser markant anderledes ud, hvor størstedelen har besvaret, at de kun i nogen grad er blevet introduceret til RF net, mens en stor del også har svaret i ringe grad eller slet ikke. De personer, der har uddybet dette svar, har enten kendt RF net i forvejen eller har slet ikke fået en introduktion. Disse besvarelser kan derfor ses som et udtryk for, at der er hold i antagelsen om, at de årsfrivillige ofte ikke introduceres til RF net. Model 1.5 De fleste har oplevet udfordringer i arbejdet med RF 2012, men for de fleste har dette været en positiv ting. For en enkelt har en manglende vidensdeling været en negativ faktor, mens en anden finder det problematisk, at man ikke ved, hvem man skal have fat i, når der skal kommunikeres internt. Ud over disse to kommentarer er der udelukkende kommet kommentarer som: Men udfordringer set i et positivt perspektiv. De er dem der Model 1.6 har gjort det spændende og lærerigt (bilag 7). Dermed bliver det tydeligt, at dette udsnit af målgruppen ser udfordringer som noget positivt. Der er mange forskellige svar på, hvad RF kan gøre bedre for de årsfrivillige. Flere besvarelser har haft at gøre med rent praktiske ting som goder, gaver og sovefaciliteter, men disse finder jeg ikke relevante for mit genstandsfelt. Flere skriver, at de er helt 18

19 tilfredse med arbejdet, hvorfor de ikke har nogle forbedringsforslag, men en del kommer med helt konkrete forslag, og flere af disse kommentarer har jeg ladet mig inspirere af i udformningen af min interviewguide. Nedenfor er listet et udvalg af kommentarer: - Bedre struktur, mere information om arbejdsgange, det er meget indspist og uigennemskueligt. - En bedre introduktion til systemet for de nye. - Bedre kommunikation af den interne struktur. Generel skal ledelse, sektioner og undergrupper være bedre til at kommunikere sammen. Kommunikationen skal oftest igennem for mange led. - En bedre udmelding omkring forventninger til vores arbejde. - Meget mere gennemsigtighed, kommunikation, især om hvad andre i festivalen laver. Eks. hvilke projekter, der kører osv. - Bedre struktureret information og mere inkludering af årsfrivillige hele året igennem. Der er masser af nyttig information rundt omkring. Kog det hele ned til det HELT essentielle - skær ind til benet, så kun absolut vital information bliver sendt rundt, så der ikke er støj på linjen. - Mere information omkring, hvordan de forskellige sektioner og undergrupper kan drage nytte af hinanden, samt introduktion undergrupperne imellem for bedre samarbejde. Eventuelt et introkursus, hvor der bl.a. informeres om strukturen, de forskellige sektioner, brug af RF net. De kan også lave noget info-materiale, som dækker samme områder. - Lave en eller anden platform, hvor viden bliver delt. Rigtig mange ved rigtig meget om RF, men når de personer ikke længere er frivillige, synes det som om, at den information går tabt. Jeg har selv forslået at lave en eller anden slags drejebog for de forskellige områder med de hovedområder, man skal huske, så en ny ansvarsperson samt frivillige kan få et basis overblik over, hvordan forløbet er, når man laver RF. Ud fra disse kommentarer kan det konkluderes, at der, blandt dem, der har besvaret undersøgelsen, hersker et ønske om bedre information om blandt andet struktur, deadlines, forventninger og RF net (bilag 7). 4.2 Interviewanalyse Den overordnede struktur i analysen udgøres, som nævnt, af de tre arbejdsspørgsmål, som jeg, jævnfør min problemformulering, har benyttet i projektrapporten. Som analysemetode benytter jeg Kvale s tre fortolkningskontekster. Alle kodede databidder er registreret i bilag 3, men ikke alle nævnes nedenfor, da jeg kun fremhæver de mest centrale. Når jeg henviser til citater, henviser jeg altid til linjer i de originale transskriberinger (bilag 8, 9 og 10), som beskrives B8, B9 og B10. 19

20 4.2.1 Hvordan oplever de årsfrivillige arbejdet med RF? I dette afsnit vil jeg se nærmere på kategorierne Motivation og Arbejdet som årsfrivillig og analysere de underkategorier, der hører under disse to hovedkategorier Det sociale Når interviewdeltagerne taler om, hvordan de blev engageret i arbejdet som årsfrivillig, er de alle i første omgang blevet motiveret af venner eller bekendte. Både L og M havde bekendte, der allerede var indblandet i festivalarbejdet, mens G og hendes veninde ønskede at være årsfrivillige sammen, hvorfor det også for hende var en social kontakt, der var katalysator Det faglige Alle tre interviewdeltagere har en todelt selvforståelse af deres motivation og er enige om, at det faglige er afgørende. L blev inspireret af, at hendes jobbeskrivelse havde med miljø at gøre samt, at det kunne være spændende at være med til festivalen på en anden måde. Dette element er M også begejstret for: Det var rent fagprofessionelt. Jeg ville gerne yde noget og få noget erfaring inden for nogle områder, jeg ikke havde nogen idé om, hvordan fungerede. Få noget nyt og rive i. Ej, okay jeg havde også jeg havde en lille nysgerrighed for at se, hvordan tingene foregår bagved (B9: ). Både L og M er altså nysgerrige efter at komme bagom festivalen, hvilket G tilslutter sig: jeg har læst performance-design på RUC øh og så synes jeg jo bare, at sådan noget med festivaller Roskilde Festival er rigtig spændende. Og så ville jeg gerne komme tættere på hele organisationen og være med til planlægningen og prøve at se det fra en anden side og komme dybere ned i det (B10: 51-54). Alle interviewdeltagere har før arbejdsopstart en forventning om at kunne få erfaring, komme bagom festivalen og lave noget, der er relevant for deres studier og fremtidige arbejde Arbejdet overordnet Når man ser på de tre interviewdeltageres overordnede oplevelse af arbejdet som årsfrivillig, er det karakteristisk, at der er mange forskellige følelser forbundet med det. L fortæller, at arbejdet er sjovt øh, skide spændende, vildt frustrerende [griner], vildt nederen øh Og så har jo, og så også med succesoplevelser. Altså, det har virkelig været en pærevælling af virkelig mange blandede ting, synes jeg (B8: 95-97). M reagerer i interviewsituationen på samme måde ved at opremse forskellige, 20

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Kvantitative metoder 09.03.2010

Kvantitative metoder 09.03.2010 Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 2 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Introduktion...2 Positivisme...2 Triangulering...3 Survey...4 Konvertering til kvantitative data...4 Operationalisering...4

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Vi interviewer tre studerende den 22. og 23. april 2014 efter aftale. Vores formål er efter user tests med hver af de studerende at få kendskab til deres

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 7: Spørgeguide til brug for interview Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 SIDE 1/8 Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 Formålet med ovennævnte seminar var at sikre de nordjyske SMVers bevågenhed i forhold til udviklingen af digitalisering og e-handel indenfor markederne

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere