Brug medicinen bedre. Perspektiver i klinisk farmaci. Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci. Juni 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug medicinen bedre. Perspektiver i klinisk farmaci. Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci. Juni 2004"

Transkript

1 Brug medicinen bedre Perspektiver i klinisk farmaci Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci Juni

2 Brug medicinen bedre Perspektiver i klinisk farmaci Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci Design og produktion: Kailow Graphic A/S ISBN Lægemiddelstyrelsen Bestilles hos: Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade København S Pris: 100,00 kr. 2

3 Forord Indenrigs- og Sundhedsministeren bad i marts 2002 Lægemiddelstyrelsen om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle finde indsatsområder, hvor det ville være muligt at opnå sundhedsmæssige og samfundsmæssige gevinster ved en mere udstrakt brug af klinisk farmaci. Baggrunden for initiativet er, at korrekt brug af lægemidler har meget stor helbredsmæssig betydning for den enkelte bruger af medicin, ligesom forkert brug kan have store negative konsekvenser. Samtidig er forkert brug af medicin udgiftskrævende. Der er derfor god mening i at afdække mulighederne for øget brug af klinisk farmaci, en indsats der normalt er knyttet til farmaceuter med særlig erfaring på området, og som udøves i et tæt samspil med andre fagpersoner omkring brugeren af medicin, især læger og sygeplejersker. Vi valgte at sammensætte arbejdsgruppen på en måde, der tilgodeser både bredde og dybde og indgående kendskab til delområder. Det betyder, at nogle af arbejdsgruppens medlemmer er personligt udpeget på baggrund af viden og erfaring med forskellige aspekter af klinisk farmaci, og andre er repræsentanter for interesseorganisationer. Centerchef, overlæge Morten Christy, Frederiksberg Hospital, har været formand for arbejdsgruppen. Elisabeth Thomsen, Lægemiddelstyrelsen, og Dorte Glintborg (i første fase Karin Friis Bach), Institut for Rationel Farmakoterapi, har fungeret som sekretariat. Arbejdgruppens medlemmer fremgår af afsnittet om arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning. Arbejdsgruppen har - med vægt på de tværfaglige og samfundsmæssige aspekter og inddragelse af patienten - valgt at se klinisk farmaci på denne måde: Klinisk farmaci er sikring af optimal og rationel brug af lægemidler til gavn for patient og samfund ved et samarbejde mellem farmaceuter, andre sundhedsprofessionelle og patienten selv. Alle trin i det typiske medicinforløb for den enkelte patient er analyseret, og herefter har man set på forbedringsmuligheder på alle trin og hos alle aktører. Sigtet har været, at problemer bedst forebygges eller løses så tidligt og så tæt på kilden som muligt. En række projekter og initiativer med dette sigte er allerede i gang, både i kernen af klinisk farmaci og på områder, der grænser op hertil. Arbejdsgruppen har forsøgt at skabe overblik og fremlægge forslag, der ikke allerede er omfattet af andre initiativer. Arbejdgruppen har dog ikke kunnet fastslå den præcise økonomi i de enkelte forslag, ligesom der heller ikke er taget stilling til en eventuel finansiering. Det har været et krævende arbejde, og hele arbejdsgruppen har ydet meget både i form af oplæg og indlæg, ideer og diskussioner, og en helt særlig indsats er ydet af formanden og sekretariatet. Tak til alle. Det er min forventning, at de forslag, som præsenteres her, kan bidrage til at gøre brugen af lægemidler bedre, mere sikker og billigere for den enkelte og for samfundet. Lægemiddelstyrelsen, Juni 2004 Jytte Lyngvig 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning Sammenfatning af rapportens konklusioner og anbefalinger Det basale medicinforløb Arbejdsgruppens forslag Primærsektoren Sekundærsektoren Tværsektorielt Baggrund og formål Indledning Lægemiddelforbrug Problemer i lægemiddelanvendelsen Initiativer til kvalitetssikring af lægemiddelbehandlingen Hvad er klinisk farmaci? Problemformulering Metode og projektforløb Medicinforløb og medicinanvendelse - hvor kan klinisk farmaci bidrage? Medicinforløbet Patientproblem: Er der indikation for behandling? Ordination/anbefaling: Valg af behandling og patientens accept heraf Rekvirering: Recept, medicinskema mv Udlevering/dispensering: Lægemidlet udleveres/gøres klar til anvendelse Administration: Medicingivning, patientens indtagelse af lægemidlet Effektvurdering: Har lægemidlet den forventede effekt? Opfølgning/revurdering af behandlingen: Skal den fortsætte eller seponeres? Medicinforløb på tværs af primær- og sekundærsektoren Overordnede centrale aspekter i medikamentel behandling Patientgrupper med særligt behov for klinisk farmaci Medicinefterlevelse Polyfarmaci Patientsikkerhed Medicinspild Medicinoverblik Patientinformation Information til professionelle Klinisk farmaceutiske indsatsmuligheder

6 3. Klinisk farmaci aktiviteter og effekt Indledning Helbredsmæssige effekter Økonomiske effekter Primærsektoren Farmaceutisk omsorg/forløb af farmaceutsamtaler Farmaceutisk rådgivning til praktiserende læger Farmaceutisk rådgivning vedr. patienter på plejehjem/i hjemmeplejeregi Interventioner ved receptekspedition Rådgivning om selvmedicinering og egenomsorg Dosisdispensering i primærsektoren Sekundærsektoren Klinisk farmaceutisk service på patientniveau Klinisk farmaceutisk service på afdelingsniveau Klinisk farmaceutisk service på ledelsesniveau Medicinservice/TOP UP Serviceproduktion Tværsektorielle/fælles tiltag Det gode medicinske patientforløb Udskrivningssamtaler med farmaceut Medicinanamnese ved indlæggelse Medicinadministration for udskrevne patienter Patienters tilfredshed Farmaceutisk omsorg (pharmaceutical care) Dosisdispensering Videreuddannelse inden for klinisk farmaci Klinisk videreuddannelse for farmaceuter Specialistuddannelse i sygehusfarmaci Masteruddannelse i kvalitetssikret lægemiddelanvendelse Arbejdsgruppens forslag Indledning Overordnet om arbejdsgruppens anbefalinger Forslag til aktiviteter i primærsektoren A: Farmaceutisk omsorg/forløb af farmaceutsamtaler B: Farmaceutisk rådgivning til praktiserende læger C: Gennemgang af medicinprofiler for patienter på plejehjem/i hjemmeplejeregi. 79 D: Kvalitetssikring af medicinhåndteringsrutiner på plejehjem/i hjemmeplejeregi. 80 E: Interventioner i forbindelse med receptekspedition F: Rådgivning om selvmedicinering og egenomsorg

7 G: Overvågning af medicinefterlevelse Forslag til aktiviteter i sekundærsektoren H: Klinisk farmaceutisk service på patientniveau I: Klinisk farmaceutisk service på afdelingsniveau J: Klinisk farmaceutisk service på ledelsesniveau K: Medicinservice TOP-UP L: Serviceproduktion Forslag til aktiviteter på tværs af sektorerne M: Indlæggelses- og udskrivningssamtaler med farmaceut vedr. patientens medicinering N: Plejeteams med farmaceutisk konsulentbistand O: Tværfagligt samarbejde om det elektroniske medicinmodul i EPJ og PEM P: Maskinel dosisdispensering Litteratur Bilag 1. Igangsatte centrale initiativer Bilag 2. Generelt om lægemidler, lægemiddelhåndtering og -uddannelse Bilag 3. Dokumentation for klinisk farmaci på forskellige effektmål Bilag 4. Konceptoversigt for implementering af klinisk farmaci i H:S Bilag 5. Koncept for klinisk farmaceutisk service på Centralsygehuset Esbjerg Varde Bilag 6. Oversigt over klinisk farmaci i sekundærsektoren, oktober Ordliste

8 8

9 Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning Et hensigtsmæssigt lægemiddelforbrug er betinget af mange ting, herunder at lægerne vælger det rette lægemiddel, og at patienterne anvender lægemidlerne korrekt. De senere år har der fra centralt hold været iværksat en række initiativer med henblik på at fremme rationel farmakoterapi, bl.a. med oprettelsen af Institut for Rationel Farmakoterapi, som især har været rettet mod lægernes ordinationspraksis. Flere undersøgelser tyder på, at der er behov for også i højere grad at rette opmærksomheden mod de efterfølgende trin i den medicinske behandling for at optimere denne, så behandlingen bliver bedre for patienterne, og de økonomiske ressourcer udnyttes bedre. En uhensigtsmæssig anvendelse af lægemidler kan ikke alene indebære, at behandlingen ikke virker optimalt men kan også gøre direkte skade. På den baggrund bad Indenrigs- og Sundhedsministeren i foråret 2002 Lægemiddelstyrelsen om at nedsætte en arbejdsgruppe, der fik til opgave at identificere nogle indsatsområder, hvor sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske gevinster kan opnås gennem en mere udstrakt anvendelse af klinisk farmaci. I brevet hedder det bl.a.: Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse bør det bl.a. være en opgave for arbejdsgruppen - at beskrive medicinforløb og medicinanvendelse i den primære og den sekundære sundhedssektor og på tværs af sektorerne belyst i relation til ordinationspraksis, lægemiddelinformation, lægemiddelopbevaring, medicinefterlevelse og opfølgning på behandlingen, - at belyse de væsentligste af de faktorer, der har betydning for et optimalt udbytte af lægemiddelbehandlingen, - at fremkomme med forslag til aktiviteter og ydelser, der kan fremme udbyttet af lægemiddelbehandlingen, herunder forslag om iværksættelse af pilotprojekter, og - at redegøre for de sundhedsøkonomiske og helbredsmæssige konsekvenser af gennemførelsen af arbejdsgruppens forslag. Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen har været sammensat af personer med forskellig viden, erfaring og organisatorisk placering i sundhedsvæsenet, eksperter inden for klinisk farmaci samt repræsentanter for interesseorganisationer. Gruppen har haft følgende sammensætning: Centerchef, overlæge Morten Christy, H:S Frederiksberg Hospital, (formand) Læge Ishay Barat, Århus Amtssygehus Sygehusapoteker Lene Brandstrup, Vejle Sygehus Overlæge Hanne Rolighed Christensen, Bispebjerg Hospital Afdelingssygeplejerske Anne Friis, Rigshospitalet Chefkonsulent Karsten Jørgensen, Lægemiddelstyrelsen (indtil december 2002), Institutchef Jens Peter Kampmann, Institut for Rationel Farmakoterapi Kontorchef Lasse Larsen, Lægemiddelstyrelsen (fra januar 2003) Sektionsleder Annemette Anker Nielsen, Lægemiddelstyrelsen (indtil januar 2003) 9

10 Hjemmesygeplejerske, klinisk vejleder Jette Nielsen, Frederiksberg Kommune Apoteker Peter Lund Nielsen, Frederikshavn Svane Apotek/Vejlby Apotek Professor Mette Rasmussen, Danmarks Farmaceutiske Universitet Direktør, rektor Kurt Fonnesbæk Rasmussen, Pharmakon Praktiserende læge Peter Stæhr, Ølstykke Formand Susanne Engstrøm, Farmakonomforeningen Ældrechef Søren Juul, Kommunernes Landsforening Kontorchef Lilly Krogsgaard, Amtsrådsforeningen Chef for Klinisk Farmaci Lene Brønsdahl Larsen, H:S Hovedstadens Sygehusfællesskab Farmaceut, souschef Gitte Nielsen, Dansk Farmaceutforening Vicedirektør Helle Pinholt Nielsen, Danmarks Apotekerforening Praktiserende læge Ole Eckhardt Poulsen, Den Almindelige Danske Lægeforening Konsulent Jenny Hcau-Tin Woo, Dansk Sygeplejeråd Sekretariat: Farmaceut Karin Friis Bach, Institut for Rationel Farmakoterapi (indtil november 2002) Farmaceut Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi (fra januar 2003) Farmaceut Elisabeth Thomsen, Lægemiddelstyrelsen 10

11 Sammenfatning af rapportens konklusioner og anbefalinger Det basale medicinforløb Med udgangspunkt i modellen for det basale medicinforløb, som er skitseret nedenfor og gennemgået i kapitel 2, har arbejdsgruppen identificeret en række problemer, som i større eller mindre grad har negativ indflydelse på den medicinske behandling af patienten eller på samfundsøkonomien. Det basale medicinforløb Patienproblem Er der indikation for behandling? (2.1.1) Ordination/anbefaling Valg af behandling og patientens accept heraf (2.1.2) Rekvirering Recept/medicinskema m.v. (2.1.3) Udlevering/dispensering Lægemidlet udleveres/gøres klar til anvendelse (2.1.4) Administration Medicingivning, patientens indtagelse (2.1.5) Effektvurdering Har lægemidlet den forventede effekt? (2.1.6) Opfølgning/revurdering af behandlingen Skal den fortsætte eller seponeres? (2.1.7) Problemer kan opstå på alle trin i det basale medicinforløb - fra ordination til opfølgning på behandlingen. De fleste problemer opstår omkring administration, medicingivning og patientens egen anvendelse af lægemidlet, men manglende opfølgning og manglende revurdering af lægemiddelbehandlingen er ligeledes et stort problem. Problemer i relation til ordinationen kan endvidere have alvorlige konsekvenser. Særlige problemer knytter sig til patientens overgang mellem primær- og sekundærsektoren, hvor det ofte er ekstra vigtigt at kunne få overblik over patientens medicinering. De helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser af medicineringsproblemer kan vise sig på mange måder og bl.a. i form af et stort omfang af lægemiddelrelaterede indlæggelser, som ligeledes er beskrevet i rapporten. Andre konsekvenser for patient og samfund er unødvendige lægemiddeludgifter, generende symptomer, bivirkninger og dårligere helbredstilstand. 11

12 Mange af disse lægemiddelrelaterede problemer kan forebygges eller reduceres ved forskellige indsatsmuligheder. I Danmark er der i de senere år iværksat en række centrale og decentrale initiativer (jf. Bilag 1), som man kan forvente vil bidrage til at løse nogle af de problemer, der optræder i medicinforløbet. Det er fx elektroniske patientjournaler og den Personlige Elektroniske Medicinprofil (PEM), som bliver introduceret i juli 2004, og som bliver et godt bidrag til at bedre overblikket over patientens medicinering. Medicineringsprocessen er ofte meget kompleks med deltagelse af mange aktører patient, pårørende og mange sundhedsprofessionelle. Uanset at PEM en og de øvrige tekniske hjælpemidler klart imødekommer et behov, er der fortsat grund til at se nærmere på, hvorledes den medicinske behandling kan optimeres. Mere udstrakt anvendelse af klinisk farmaci er et af de mulige indsatsområder, og det primære formål med denne rapport har været at belyse de helbredsmæssige og samfundsøkonomiske effekter heraf. Der findes både danske og internationale definitioner på klinisk farmaci, men fælles for dem alle er fokus på optimering af brug af lægemidler for den enkelte patient via farmaceuter, der fortrinsvis arbejder i klinikken. I rapporten arbejdes med klinisk farmaci fra følgende udgangspunkt: Klinisk farmaci er sikring af optimal og rationel brug af lægemidler til gavn for patient og samfund ved et samarbejde mellem farmaceuter, andre sundhedsprofessionelle og patienten selv. Klinisk farmaceutiske ydelser og tilgrænsende discipliner kan anskueliggøres således: Klinisk Farmaci - et fagområde Klinisk afprøvning Udvikling GCP Forskning Undervisning Ydelser Primærsektor Farmaceutisk omsorg/forløb af receptekspedition Farmaceutisk rådgivning til praktiserende læger Farmaceutisk rådgivning vedr. patienter på plejehjem/i hjemmeplejeregi Tværgående/fælles Det gode patientforløb Udskrivningssamtale Medicinanamnese ved indlæggelse Medicinadministration for udskrevne patienter Sekundærsektor Klinisk farmaceutisk service Patientniveau Afdelingsniveau Ledelseniveau Andre ydelser: Interventioner ved receptekspedition Rådgivning om selvmedicinering og egenomsorg Dosisdispensering Andre ydelser: Dosisdispensering Andre ydelser: Medicinservice/TOP UP Serviceproduktion 12

13 Flere undersøgelser har vist, at en række klinisk farmaceutiske ydelser kan bidrage til at forebygge eller løse nogle af de før nævnte lægemiddelrelaterede problemer (jf. kapitel 3). På denne baggrund anbefales nedenstående konkrete aktiviteter og pilotprojekter, opdelt efter tilhørsforhold til primærsektor (A-G), sekundærsektor (H-L) og på tværs af sektorer (M-P). Alle forslag er fremsat med det overordnede formål at opnå en forøget kvalitet i patientbehandlingen og dermed at øge patientsikkerheden. Arbejdsgruppen har valgt at lægge vægt på de tværfaglige aspekter ud fra den betragtning, at patienter ofte er omgivet af mange sundhedsprofessionelle faggrupper, hvilket understreger behovet for samarbejde og koordinering. Samtidig er der lagt vægt på, at problemerne så vidt muligt skal løses tæt på, hvor de opstår eller - om muligt - hindres i at opstå. Det har ikke været muligt inden for arbejdsgruppens rammer at foretage nye undersøgelser eller sundhedsøkonomiske analyser, hvorfor den eksakte økonomi ikke er gennemgået for alle forslag. I det omfang der foreligger sundhedsøkonomiske analyser, er disse vurderet og danner baggrund for rapportens anbefalinger. Arbejdsgruppen har ikke ønsket at tage stilling til, hvem der skal finansiere forslagene, idet dette må være op til beslutningstagerne på baggrund af rapportens anbefalinger. En nærmere begrundelse for forslagene findes i kapitel 4, og beskrivelsen af de bagvedliggende undersøgelser, herunder eventuel økonomi, fremgår af kapitel 3. Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at opmærksomheden også rettes mod de igangværende projekter, som er beskrevet i kapitel 4. Arbejdsgruppens forslag Primærsektoren A: Farmaceutisk omsorg/forløb af farmaceutsamtaler Et struktureret forløb af lægemiddelsamtaler mellem patient og farmaceut (på dansk Farmaceutisk omsorg, på engelsk Pharmaceutical Care) har vist sig at spare hospitalsindlæggelser og/eller andre kontakter til sundhedsvæsenet og at kunne bedre patienternes helbred og livskvalitet. I danske undersøgelser er der fundet positive resultater for patienter med astma og ældre, som bruger mindst 5 receptpligtige lægemidler. Arbejdsgruppen anbefaler: at farmaceutisk omsorg/forløb af farmaceutsamtaler udbygges som tilbud for patienter i fast behandling med ca. 5 eller flere receptpligtige lægemidler dagligt samt for astmapatienter. Pilotprojekter, hvor man afprøver følgende: farmaceutisk omsorg/forløb af farmaceutsamtaler for andre udvalgte grupper af kronisk syge med stort lægemiddelforbrug (fx diabetes, hjerte og gigtpatienter) forskellige betalings- og henvisningsregler 13

14 værdien af, at læge(r) og apotek (efter patientens accept) i patientens PEM noterer, når der er foretaget gennemgang af patientens medicinering til oplysning for andre sundhedsprofessionelle, så unødigt dobbeltarbejde undgås helbredsmæssige og økonomiske effekter af, at andre personalegrupper udfører lægemiddelsamtaler i kontrollerede undersøgelser evt. med farmaceutsamtaler som positiv kontrol. B: Farmaceutisk rådgivning til praktiserende læger Det er i andre europæiske lande vist, at farmaceuters rådgivning til praktiserende læger sparer lægemiddeludgifter og resulterer i mere hensigtsmæssige lægemiddelordinationer. I et dansk pilotprojekt, hvor en farmaceut arbejdede i en lægepraksis, er der vist potentiale til, at noget tilsvarende er muligt at opnå i Danmark. Der er allerede taget initiativ til nye projekter (jf. kap 4). Arbejdsgruppen anbefaler: at der med udgangspunkt i projektet fra Frederiksborg Amt og resultater fra udlandet iværksættes lignende pilotprojekter i flere amter. Disse bør omfatte kontrollerede effektundersøgelser, som belyser såvel de kvalitetsmæssige som de økonomiske effekter af klinisk farmaci i lægepraksis samt forsøg med farmaceutens tilknytning til såvel praksis som apotek. C: Gennemgang af medicinprofiler for patienter på plejehjem/i hjemmeplejeregi Det er vist i danske og udenlandske undersøgelser, at medicingennemgang på plejehjem kan spare lægemiddeludgifter, og at forbruget af psykofarmaka falder. Potentiale til positiv effekt på plejehjemspatienters helbred er set i en engelsk undersøgelse i form af færre dødsfald. Arbejdsgruppen anbefaler: at gennemgang af plejehjemsbeboeres medicin etableres som et tilbud i samarbejde mellem farmaceut, sygeplejerske og læge at der iværksættes et pilotprojekt for hjemmesygeplejerskers identifikation af risikopatienter med henblik på medicingennemgang hos læge eller farmaceut efter fastlagte kriterier. D: Kvalitetssikring af medicinhåndteringsrutiner på plejehjem/i hjemmplejeregi Flere danske apoteksfarmaceuter underviser plejepersonale i kvalitetssikring af medicinhåndteringen. På et plejehjem har et team af en farmaceut og en farmakonom ydet hjælp til kvalitetssikring af plejehjemmets rutiner omkring medicinhåndtering, herunder undervisning, udarbejdelse af instrukser, registrering og opfølgning på afvigelser. Personalets oplevelse her er, at sikkerheden i arbejdet er blevet større og de har fået anerkendelse for det nye kvalitetssystem i forbindelse med embedslægetilsynet. Arbejdsgruppen anbefaler: struktureret undervisning af sundhedspersonalet i primærssektoren i generelle kvalitetssikringsaspekter og patientsikkerhed med fokus på medicineringsproblematikken at farmaceutisk undervisning og konsulentbistand til kvalitetssikring af medicinhåndteringen udbygges som tilbud til de plejehjem og hjemmepleje, som har ønsker og behov herfor. 14

15 E: Interventioner i forbindelse med receptekspedition Apoteket opfanger i dag fejl og problemer i forbindelse med receptekspedition og kontakt med patienter i skranken, som fører til en eller anden form for handling, som i dag honoreres via en generel distributionsavance. Erfaringer fra udlandet tyder på, at en omlægning af en del af avancen til honorering af specifikke lægemiddelrelaterede aktiviteter kan øge incitamentet til intervention og dialog med læge og patient. I forbindelse med udredning af sådanne problemer vil opslag i PEM en hyppigt komme på tale. Arbejdsgruppen anbefaler: at der iværksættes et pilotprojekt til afdækning af omfang og betydning af formelle interventioner og honoreringen heraf, herunder bl.a. med fokus på dobbeltmedicineringsproblematikken. F: Rådgivning om selvmedicinering og egenomsorg Selvmedicinering med håndkøbsmedicin er hyppigt i Danmark, men viden om, i hvilket omfang denne selvmedicinering er uhensigtsmæssig og fører til egentlige helbredsmæssige problemer, er begrænset. Det er vist, at danske apotekskunder med dyspepsi opnår en helbredsmæssig forbedring, når de modtager en målrettet rådgivning om selvmedicinering og egenomsorg. Arbejdsgruppen anbefaler: at der iværksættes pilotprojekter til belysning af ressourceforbrug og effekter af rådgivning vedrørende selvmedicinering med en række hyppigt anvendte håndkøbslægemidler ydet af farmaceuter og evt. andre faggrupper. G: Redskaber til bedre medicinefterlevelse Manglede medicinefterlevelse er et hyppigt problem - specielt ved langtidsbehandling. Komplekse doseringsregimer med mange lægemidler, som skal tages flere gange daglig, ringe kommunikation mellem patient og læge, og patienternes motivation og opfattelser af lægemidler og sygdom er vigtige årsager til manglende medicinefterlevelse. Større litteraturoversigter fra de senere år viser samstemmende, at effektive interventioner er komplekse og multidimensionelle. Hermed menes, at der anvendes både tekniske, adfærdsmæssige, vidensmæssige og motivationsmæssige/emotionelle virkemidler i kombination afhængig af problemets karakter. Et projekt vedrørende blodtrykpatienters medicinefterlevelse er allerede i gang (jf. kap 4). Arbejdsgruppen anbefaler: at der iværksættes flere udviklings- og pilotprojekter vedrørende alarmteknologier koblet til lægernes journalføring, receptekspedition i apoteket og/eller PEM at der iværksættes pilotprojekter til afprøvning af interventionsteknologier, herunder motiverende samtaler, med udgangspunkt i sundhedspædagogiske metoder. 15

16 Sekundærsektoren H: Klinisk farmaceutisk service på patientniveau Der er i udenlandske undersøgelser vist positive økonomiske effekter af klinisk farmaceutisk service, hvor en farmaceut gennemgår patientjournaler. Sparede lægemiddeludgifter er fundet i en enkelt dansk undersøgelse. For farmakokinetisk service (dosisberegning og justering på baggrund af plasmakoncentrationsmålinger) har udenlandske og et enkelt dansk studie vist positivt klinisk udbytte og besparelser i indlæggelsesdage. Arbejdsgruppen anbefaler: at kliniske farmaceuter inddrages i tilrettelæggelse og implementering af procedurer for forebyggelse samt afdækning og indberetning af lægemiddelbivirkninger at kliniske farmaceuter udfører farmakokinetisk service og foreslår dosering (fx antikoagulationsbehandling) og deltager i monitorering af patienter i tæt samarbejde med lægerne. Pilotprojekter hvor kliniske farmaceuter deltager i stuegangen og bidrager til at forebygge uhensigtsmæssige ordinationer med forslag angående interventioner i patienternes medicinering med inddragelse af kliniske farmaceuter i ordinationsfasen i valg af lægemiddelform m.m. med henblik på optimal compliance hos selvadministrerende patienter med udarbejdelse af kvalitetssikringsprocedurer for dosisberegning for særlige patientgrupper fx små børn hvor effekten af de interventioner, kliniske farmaceuter systematisk foretager i forbindelse med journalgennemgang, belyses til afdækning af de patientgrupper, der har særligt behov for information og undervisning i medicinhåndtering med indlæggelses- og udskrivningssamtaler (jf. forslag M). I: Klinisk farmaceutisk service på afdelingsniveau Problemer med korrekt medicinhåndtering og fejlmedicinering er veldokumenteret i både primær- og sekundærsektor. Det er nærliggende at forvente, at farmaceuter og farmakonomer i højere grad, end det sker i dag, kan bidrage med deres viden og erfaring til at optimere håndteringen af medicin. Andre områder er inddragelse af kliniske farmaceuter i udarbejdelse og implementering af blandevejledninger, samt i udarbejdelse af protokoller for kliniske afprøvninger. Arbejdsgruppen anbefaler: At kliniske farmaceuter inddrages i udarbejdelsen af medicinafsnit i protokoller for kliniske afprøvninger, således at disse følger GCP-retningslinierne teams, der foretager kerneårsagsanalyser på medicinområdet journalaudits og medicinaudits opfølgningen på forbrugsmønstre og behandlingsregimer bivirkningsindberetninger og procedurer for rapportering af lægemiddelrelaterede utilsigtede hændelser. 16

17 At kliniske farmaceuter er til rådighed for læger og sygeplejersker med henblik på undervisning i og information om lægemidler i den daglige klinik. Pilotprojekter hvor kliniske farmaceuter gøres medansvarlige for efterlevelse af målsætninger og standarder for medicinområdet. Herunder udarbejder standardregimer for omgang med og opbevaring af højrisikopræparater samt vedligeholdelse af protokoller og behandlingsvejledninger, hvori der indgår lægemidler. J: Klinisk farmaceutisk service på ledelsesniveau Patientsikkerhed, kvalitetsudvikling og kvalitetssikring er i fokus i sygehusvæsenet. I H:S har man haft gode erfaringer med at anvende farmaceuter i kvalitetssikringsprocesser omkring medicinhåndtering. Kliniske farmaceuter observerer i deres virke på forskellige afdelinger medicineringsfejl og uhensigtsmæssige arbejdsgange, der øger risikoen for utilsigtede hændelser. Indførelse af elektronisk lægemiddeljournal (ELJ) og dosisdispensering har i USA vist sig at kunne nedbringe antallet af medicineringsfejl og utilsigtede hændelser. Systemernes succes er bl.a. afhængig af validering og løbende opdatering af beslutningsstøtte i ELJ. Der er flere igangværende projekter om indførelse af ELJ og dosisdispensering på danske sygehuse. Arbejdsgruppen anbefaler: At kliniske farmaceuter inddrages i sygehusenes tilrettelæggelse af akkrediteringsprocessen på lægemiddelområdet deltager i udarbejdelse og udførelse af procedurer for rapportering og vurdering af utilsigtede hændelser deltager i lægemiddelkomité, hygiejnekomité og udvalgsarbejde, der handler om at optimere eller kvalitetssikre anvendelse eller håndtering af lægemidler. Pilotprojekter, hvor kliniske farmaceuter inddrages i en koordinerende funktion ved valg af lægemidler i hospitalsregi med henblik på efterfølgende brug i primærsektoren implementeringen af lægemiddelrekommandationer på afdelingsniveau. K: Medicinservice TOP UP Der er gode danske erfaringer med lagerstyring af sygehusafdelingernes medicinbeholdninger, som i dag tilbydes fra de fleste sygehusapoteker. Klinisk farmaceutisk personale - farmaceuter og farmakonomer - har en farmakoøkonomisk indfaldsvinkel til brugen af lægemidler i klinikken. Flere projekter tyder på, at der kan hentes væsentlig besparelse på lægemiddeludgifterne og frigivelse af sygeplejetid, om end dokumentationen i form af kontrollerede undersøgelser ikke er særlig solid. På de fleste sygehuse indgår der en del kvalitetssikringsmæssige aspekter i ydelsen. 17

18 Arbejdsgruppen anbefaler: at medicinservice fortsat anvendes og udbredes til alle sygehusafdelinger med stort forbrug af lægemidler. L: Serviceproduktion Serviceproduktion (færdigblanding af flydende lægemidler på sygehusapoteket) indebærer øget patientsikkerhed, da lægemidlerne er tilberedt under kontrollerede og kvalitetssikrede forhold, og fremstillingsprocessen er dokumenteret. Arbejdsmiljømæssigt, hygiejnemæssigt og af hensyn til patientsikkerheden kan det være problematisk, at medicin blandes på afdelingen. Omvendt kan det blive problematisk for patientsikkerheden, såfremt sygeplejersker kun i vagter, weekends og på søgnehelligdage skal være i stand til at færdigblande medicin i rette dosis. Arbejdsgruppen anbefaler: Som endelig målsætning: at flydende lægemidler, der leveres til afdelingerne er færdigblandede, så de er klar til brug hos den enkelte patient, og at denne service er til rådighed døgnet rundt. I den mellemliggende fase: at der implementeres IT-systemer til understøttelse af ordinationsproceduren for patientspecifikke lægemiddelblandinger at kliniske farmaceuter implementerer dokumentationsprocedurer for færdigkonfektionering af lægemidler i klinikken, såfremt disse ikke kan leveres fra sygehusapotek at kliniske farmaceuter inddrages i dosisberegning af patientspecifikke lægemidler for særlige risikogrupper fx. børn at kliniske farmaceuter uddanner det kliniske personale, som selv blander lægemidler, i GMP. Tværsektorielt M: Indlæggelses- og udskrivningssamtaler med farmaceut vedr. patientens medicinering Undersøgelser fra udlandet har vist, at udskrivningssamtaler med farmaceuter resulterer i færre genindlæggelser. Opfølgning fx i form af et hjemmebesøg gennemført af en farmaceut og en sygeplejerske resulterer i helbredsmæssige forbedringer. Arbejdsgruppen anbefaler: Pilotprojekter, hvor kliniske farmaceuter optager medicinanamnese ved indlæggelser og/eller udskrivningssamtaler for fx ældre patienter, patienter med polyfarmaci, børn eller andre som er særligt udsatte for uoverensstemmelser i patientforløbet (jf. forslag H) apoteksfarmaceuter gennemfører en intensiveret rådgivningsydelse omfattende medicingennemgang for relevante patienter, der netop er udskrevet fra hospital (jf. forslag A). 18

19 N: Plejeteams med farmaceutisk konsulentbistand I enkelte danske kommuner har man positive erfaringer med akutte plejeteams, som varetager de patienter, som det ellers havde været nødvendigt at indlægge. I udlandet har man positive erfaringer med, at en farmaceut har en koordinerende funktion for en service i patientens eget hjem for en tilstand, som ellers vil kræve indlæggelse. Der kunne derfor være potentiale i et projekt, hvor en farmaceut som sparringspartner omkring medicinen kobles på et akut plejeteam ad hoc som udgangspunkt for yderligere projekter på området. Arbejdsgruppen anbefaler: at projektidéen med et akut plejeteam med støtte af farmaceut udbredes til andre kommuner. O: Tværfagligt samarbejde om det elektroniske medicinmodul i EPJ og PEM Indførelsen af dokumentationen Elektronisk Patient Journal (EPJ) i klinisk praksis må forventes at øge patientsikkerhed og behandlingskvalitet. Der er imidlertid både ønske og behov for at udbygge beslutningsstøttesystemer. Klinisk farmaci kan bidrage til at udvikle og udnytte beslutningsstøtte systemerne, for dermed at kunne frigøre ressourcer til at vurdere og rådgive sundhedspersonale om problemstillinger, som beslutningsstøtten ikke tager højde for. En anden udfordring er, at få de elektroniske medicinmoduler til at fungere optimalt i samspil med den personlige elektroniske medicinprofil (PEM) med hensyn til teknik, organisering og klinisk relevans. Arbejdsgruppen anbefaler: iværksættelse af et pilotprojekt, hvor farmaceuter fra primær og sekundær sektor samarbejder om udvikling af en rådgivningsfunktion, der ved hjælp af medicinmodulerne sikrer patienten en kontinuitet i lægemiddelbehandling ved overgang mellem sektorerne. P: Maskinel dosisdispensering Problemet med fejl og manglende procedurer for identifikation og dokumentation i forbindelse med manuel medicinophældning er stort. Maskinel dosisdispensering forventes at resultere i større sikkerhed, mindre medicinspild og færre lægemiddeludgifter, som fortrinsvis er dokumenteret for sekundærsektoren. I primærsektoren må også forventes nogen effekt på compliance. Dosisdispensering i sekundærsektoren forudsætter fungerende elektronisk ordinationssystem i ELJ. Der er i Danmark 1 afsluttet pilotprojekt i sekundærsektoren og i øjeblikket 3 nye projekter i gang i primærsektoren vedrørende dosisdispensering. Arbejdsgruppen anbefaler: at opmærksomheden i første omgang rettes mod resultaterne af de 4 projekter, og at konkrete initiativer iværksættes i overensstemmelse med konklusionerne fra de 4 projekter at der iværksættes et pilotprojekt, der finder løsningsmodeller for problemerne ved genoptagelse af dosisdispensering i primærsektoren ved udskrivelse fra hospital. 19

20 1. Baggrund og formål 1.1 Indledning Lægemiddelforbrug Forbruget af lægemidler er fortsat stigende i Danmark såvel som overalt i den vestlige verden. Forbruget stiger både målt i penge - patientens og sygesikringens - og i antal doser (figur 1.1). Det er der flere grunde til: Der er evidens for at behandle en række sygdomme mere intensivt medikamentelt, som fx iskæmisk hjertesygdom og type 2 diabetes, hvoraf sidstnævnte samtidig er en sygdom i stigning. Endvidere er der generelt mere fokus på forebyggelse. Derudover har det betydning, at der bliver stadigt flere ældre, som alt andet lige er den befolkningsgruppe, der som følge af kroniske sygdomme anvender flest lægemidler (1). Forbruget er da også steget for den enkelte patient (figur 1.3.) Figur 1.1. Omsætning af lægemidler i definerede døgndoser (DDD) 1 og kroner (løbende priser) DDD per 1000 indbyggere per døgn Mio. kr Primærsektoren Primærsektoren Sekundærsektoren Kilde: Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister (2). (Bemærk: Forbruget i DDD-værdier er kun angivet for primærsektoren, da mange sygehusspecifikke lægemidler ikke har fået tildelt en DDD-værdi.) Det er ikke muligt at angive forbruget i mængde i sekundærsektoren, så det er sammenligneligt med forbruget i primærsektoren, da der ikke findes DDD-værdier for mange af de sygehusspecifikke lægemidler. Dette gælder bl.a. cancermidlerne, men også en række andre sygehusspecifikke lægemidler. Det samlede forbrug og fordelingen af forbruget mellem sektorerne kendes derfor ikke. Den procentvise stigning gennem årene (for i hvert fald primærsektoren) har været størst i kroner og mindst i DDD. Dette skyldes ifølge lægemiddelprisindekset ikke generelt stigende priser, men derimod at forbruget er flyttet fra billigere, ældre lægemidler til nye og dyrere lægemidler (Kilde: Lægemiddelstyrelsen/Lægemiddeløkonomisk afdeling). Prisen per behandling er således steget. Den samlede lægemiddelomsætning i 2003 var 14,7 mia. kr., hvoraf sekundærsektoren udgjorde 23 pct. 1 Den definerede døgndosis (DDD) for et lægemiddel fastsættes ud fra en antaget gennemsnitsdosis per døgn for en voksen person, som får lægemidlet på dets hovedindikation. En række centrale fagudtryk og begreber omtales jævnligt gennem rapporten. En samlet fortegnelse med definitioner på disse findes i Ordlisten på side

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker

Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udviklingsenhed April 2009 I 2008 etableredes Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udviklingsenhed.

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug Lægemiddeløkonomi og kvalitet i forhold til patientsikkerhed hvor går grænsen? 2 7. A P R I L 2 0 1 1 COMWELL REBILD BAKKER Spørgsmål Er patientsikkerhed en trussel mod lægemiddeløkonomien? Hvor er patientsikkerheden

Læs mere

Axelborg-høringen. Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger. Forslag og anbefalinger

Axelborg-høringen. Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger. Forslag og anbefalinger Axelborg-høringen Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger Forslag og anbefalinger Baggrund Lægeforeningen og Lægemiddelstyrelsen afholdt mandag den 15. september 2008 en fælles

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Nyt fra PILLETRILLERNE

Nyt fra PILLETRILLERNE Nyt fra PILLETRILLERNE Nyt fra PILLETRILLERNE Nr. 15 - Årgang 4 - September 2005 Nr. 15 - Årgang 4 - September 2005 Indhold Delekærven udgives af Sygehusapotek Viborg Delekærven udgives af Sygehusapotek

Læs mere

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor

Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Version. Februar Milnersvej Hillerød Tel 8 Fax 8 www.pharmakon.dk Modeller for medicingennemgang i den danske primære sundhedssektor Version.

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

National handlingsplan for den ældre medicinske patient

National handlingsplan for den ældre medicinske patient 22. december 2011 National handlingsplan for den ældre medicinske patient Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der er behov for en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Parterne

Læs mere

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelaterede utilsigtede hændelser i primærsektoren Evidensrapport

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling Formål med RADS Danske Regioners bestyrelse nedsatte i efteråret 2009

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Fremtidens apotek. forslag til modernisering af apotekssektoren

Fremtidens apotek. forslag til modernisering af apotekssektoren Apotekerne møder hver dag de mest ressourcesvage borgere i samfundet. Blandt de svageste mennesker i samfundet er der en højere forekomst af fysiske og psykiske sygdomme, og mange har oveni sociale og

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Maskinel Dosisdispensering. Fortællinger fra praksis. Arbejdsrapport

Maskinel Dosisdispensering. Fortællinger fra praksis. Arbejdsrapport Maskinel Dosisdispensering Fortællinger fra praksis Arbejdsrapport 21. december 2004 Anne Lee Lotte Stig Haugbølle Hanne Herborg Forfattere Anne Lee Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Klinisk farmakologisk afdeling

Klinisk farmakologisk afdeling Klinisk farmakologisk afdeling Bispebjerg Hospital 2010/11 Ledende overlæge, ph.d. Hanne R Christensen Organisering 1 afdeling i Region Hovedstaden på to matrikler BBH og RH 1 leder og 1 afsnitsledelse

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Medicinhåndtering og medicinforståelse

Medicinhåndtering og medicinforståelse Medicinhåndtering og medicinforståelse Farmaceut i Sundheds- og omsorgsudvalgsmøde Den 11. november 2013 Overordnet målsætning Ingen fejl i medicineringen hos borgere, hvor hjemmesygeplejen har ansvaret

Læs mere

Dosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag

Dosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag Denne publikation er særligt rettet imod ledelse samt sundhedspersonale involveret i dosisdispenseret medicin. Dosisdispensering Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag

Læs mere

Patientsikkerhed hvordan? Anbefalinger til det fremtidige patientsikkerhedsarbejde baseret på erfaringer fra et projekt om klinisk risikostyring

Patientsikkerhed hvordan? Anbefalinger til det fremtidige patientsikkerhedsarbejde baseret på erfaringer fra et projekt om klinisk risikostyring Patientsikkerhed hvordan? Anbefalinger til det fremtidige patientsikkerhedsarbejde baseret på erfaringer fra et projekt om klinisk risikostyring 3 Forord Patientsikkerhed og risikostyring har været på

Læs mere

Litteraturstudie af dosisdispensering. som medicinsk teknologi. Arbejdsrapport

Litteraturstudie af dosisdispensering. som medicinsk teknologi. Arbejdsrapport Litteraturstudie af dosisdispensering som medicinsk teknologi Arbejdsrapport marts 2005 Birthe Søndergaard Charlotte Rossing Lotte Stig Haugbølle Anne Lee Forfattere Birthe Søndergaard Institut for Sundhedsfarmaci

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation,

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kommunikation om skift af lægemiddel Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kort om mig Farmaceut 1995 Bred efteruddannelse i formidling (journalistik, retorik mv.) Freelance skriftlig

Læs mere

APOTO projektet. Introduktion Anskaffelse og drift af IT system til sygehusapotekerne i Danmark. Amgros Dampfærgevej 22, 2100 København Ø

APOTO projektet. Introduktion Anskaffelse og drift af IT system til sygehusapotekerne i Danmark. Amgros Dampfærgevej 22, 2100 København Ø Amgros I/S Dampfærgevej 22 DK-2100 København Ø Tel: +45 8871 3000 Fax: +45 8871 3008 www.amgros.dk amgros@amgros.dk 13. august 2010 APOTO projektet Introduktion Anskaffelse og drift af IT system til sygehusapotekerne

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Værktøjskasse. patientspecifik klinisk farmaci

Værktøjskasse. patientspecifik klinisk farmaci Værktøjskasse til patientspecifik klinisk farmaci Dansk Selskab for Sygehusapotekere Januar 2002 Arbejdsgruppe: Thomas Croft Buch, Vejle Charlotte Olesen, Horsens Gitte Nielsen, Næstved Anne-Mette Ørkild

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere