Brug medicinen bedre. Perspektiver i klinisk farmaci. Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci. Juni 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug medicinen bedre. Perspektiver i klinisk farmaci. Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci. Juni 2004"

Transkript

1 Brug medicinen bedre Perspektiver i klinisk farmaci Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci Juni

2 Brug medicinen bedre Perspektiver i klinisk farmaci Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci Design og produktion: Kailow Graphic A/S ISBN Lægemiddelstyrelsen Bestilles hos: Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade København S Pris: 100,00 kr. 2

3 Forord Indenrigs- og Sundhedsministeren bad i marts 2002 Lægemiddelstyrelsen om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle finde indsatsområder, hvor det ville være muligt at opnå sundhedsmæssige og samfundsmæssige gevinster ved en mere udstrakt brug af klinisk farmaci. Baggrunden for initiativet er, at korrekt brug af lægemidler har meget stor helbredsmæssig betydning for den enkelte bruger af medicin, ligesom forkert brug kan have store negative konsekvenser. Samtidig er forkert brug af medicin udgiftskrævende. Der er derfor god mening i at afdække mulighederne for øget brug af klinisk farmaci, en indsats der normalt er knyttet til farmaceuter med særlig erfaring på området, og som udøves i et tæt samspil med andre fagpersoner omkring brugeren af medicin, især læger og sygeplejersker. Vi valgte at sammensætte arbejdsgruppen på en måde, der tilgodeser både bredde og dybde og indgående kendskab til delområder. Det betyder, at nogle af arbejdsgruppens medlemmer er personligt udpeget på baggrund af viden og erfaring med forskellige aspekter af klinisk farmaci, og andre er repræsentanter for interesseorganisationer. Centerchef, overlæge Morten Christy, Frederiksberg Hospital, har været formand for arbejdsgruppen. Elisabeth Thomsen, Lægemiddelstyrelsen, og Dorte Glintborg (i første fase Karin Friis Bach), Institut for Rationel Farmakoterapi, har fungeret som sekretariat. Arbejdgruppens medlemmer fremgår af afsnittet om arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning. Arbejdsgruppen har - med vægt på de tværfaglige og samfundsmæssige aspekter og inddragelse af patienten - valgt at se klinisk farmaci på denne måde: Klinisk farmaci er sikring af optimal og rationel brug af lægemidler til gavn for patient og samfund ved et samarbejde mellem farmaceuter, andre sundhedsprofessionelle og patienten selv. Alle trin i det typiske medicinforløb for den enkelte patient er analyseret, og herefter har man set på forbedringsmuligheder på alle trin og hos alle aktører. Sigtet har været, at problemer bedst forebygges eller løses så tidligt og så tæt på kilden som muligt. En række projekter og initiativer med dette sigte er allerede i gang, både i kernen af klinisk farmaci og på områder, der grænser op hertil. Arbejdsgruppen har forsøgt at skabe overblik og fremlægge forslag, der ikke allerede er omfattet af andre initiativer. Arbejdgruppen har dog ikke kunnet fastslå den præcise økonomi i de enkelte forslag, ligesom der heller ikke er taget stilling til en eventuel finansiering. Det har været et krævende arbejde, og hele arbejdsgruppen har ydet meget både i form af oplæg og indlæg, ideer og diskussioner, og en helt særlig indsats er ydet af formanden og sekretariatet. Tak til alle. Det er min forventning, at de forslag, som præsenteres her, kan bidrage til at gøre brugen af lægemidler bedre, mere sikker og billigere for den enkelte og for samfundet. Lægemiddelstyrelsen, Juni 2004 Jytte Lyngvig 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning Sammenfatning af rapportens konklusioner og anbefalinger Det basale medicinforløb Arbejdsgruppens forslag Primærsektoren Sekundærsektoren Tværsektorielt Baggrund og formål Indledning Lægemiddelforbrug Problemer i lægemiddelanvendelsen Initiativer til kvalitetssikring af lægemiddelbehandlingen Hvad er klinisk farmaci? Problemformulering Metode og projektforløb Medicinforløb og medicinanvendelse - hvor kan klinisk farmaci bidrage? Medicinforløbet Patientproblem: Er der indikation for behandling? Ordination/anbefaling: Valg af behandling og patientens accept heraf Rekvirering: Recept, medicinskema mv Udlevering/dispensering: Lægemidlet udleveres/gøres klar til anvendelse Administration: Medicingivning, patientens indtagelse af lægemidlet Effektvurdering: Har lægemidlet den forventede effekt? Opfølgning/revurdering af behandlingen: Skal den fortsætte eller seponeres? Medicinforløb på tværs af primær- og sekundærsektoren Overordnede centrale aspekter i medikamentel behandling Patientgrupper med særligt behov for klinisk farmaci Medicinefterlevelse Polyfarmaci Patientsikkerhed Medicinspild Medicinoverblik Patientinformation Information til professionelle Klinisk farmaceutiske indsatsmuligheder

6 3. Klinisk farmaci aktiviteter og effekt Indledning Helbredsmæssige effekter Økonomiske effekter Primærsektoren Farmaceutisk omsorg/forløb af farmaceutsamtaler Farmaceutisk rådgivning til praktiserende læger Farmaceutisk rådgivning vedr. patienter på plejehjem/i hjemmeplejeregi Interventioner ved receptekspedition Rådgivning om selvmedicinering og egenomsorg Dosisdispensering i primærsektoren Sekundærsektoren Klinisk farmaceutisk service på patientniveau Klinisk farmaceutisk service på afdelingsniveau Klinisk farmaceutisk service på ledelsesniveau Medicinservice/TOP UP Serviceproduktion Tværsektorielle/fælles tiltag Det gode medicinske patientforløb Udskrivningssamtaler med farmaceut Medicinanamnese ved indlæggelse Medicinadministration for udskrevne patienter Patienters tilfredshed Farmaceutisk omsorg (pharmaceutical care) Dosisdispensering Videreuddannelse inden for klinisk farmaci Klinisk videreuddannelse for farmaceuter Specialistuddannelse i sygehusfarmaci Masteruddannelse i kvalitetssikret lægemiddelanvendelse Arbejdsgruppens forslag Indledning Overordnet om arbejdsgruppens anbefalinger Forslag til aktiviteter i primærsektoren A: Farmaceutisk omsorg/forløb af farmaceutsamtaler B: Farmaceutisk rådgivning til praktiserende læger C: Gennemgang af medicinprofiler for patienter på plejehjem/i hjemmeplejeregi. 79 D: Kvalitetssikring af medicinhåndteringsrutiner på plejehjem/i hjemmeplejeregi. 80 E: Interventioner i forbindelse med receptekspedition F: Rådgivning om selvmedicinering og egenomsorg

7 G: Overvågning af medicinefterlevelse Forslag til aktiviteter i sekundærsektoren H: Klinisk farmaceutisk service på patientniveau I: Klinisk farmaceutisk service på afdelingsniveau J: Klinisk farmaceutisk service på ledelsesniveau K: Medicinservice TOP-UP L: Serviceproduktion Forslag til aktiviteter på tværs af sektorerne M: Indlæggelses- og udskrivningssamtaler med farmaceut vedr. patientens medicinering N: Plejeteams med farmaceutisk konsulentbistand O: Tværfagligt samarbejde om det elektroniske medicinmodul i EPJ og PEM P: Maskinel dosisdispensering Litteratur Bilag 1. Igangsatte centrale initiativer Bilag 2. Generelt om lægemidler, lægemiddelhåndtering og -uddannelse Bilag 3. Dokumentation for klinisk farmaci på forskellige effektmål Bilag 4. Konceptoversigt for implementering af klinisk farmaci i H:S Bilag 5. Koncept for klinisk farmaceutisk service på Centralsygehuset Esbjerg Varde Bilag 6. Oversigt over klinisk farmaci i sekundærsektoren, oktober Ordliste

8 8

9 Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning Et hensigtsmæssigt lægemiddelforbrug er betinget af mange ting, herunder at lægerne vælger det rette lægemiddel, og at patienterne anvender lægemidlerne korrekt. De senere år har der fra centralt hold været iværksat en række initiativer med henblik på at fremme rationel farmakoterapi, bl.a. med oprettelsen af Institut for Rationel Farmakoterapi, som især har været rettet mod lægernes ordinationspraksis. Flere undersøgelser tyder på, at der er behov for også i højere grad at rette opmærksomheden mod de efterfølgende trin i den medicinske behandling for at optimere denne, så behandlingen bliver bedre for patienterne, og de økonomiske ressourcer udnyttes bedre. En uhensigtsmæssig anvendelse af lægemidler kan ikke alene indebære, at behandlingen ikke virker optimalt men kan også gøre direkte skade. På den baggrund bad Indenrigs- og Sundhedsministeren i foråret 2002 Lægemiddelstyrelsen om at nedsætte en arbejdsgruppe, der fik til opgave at identificere nogle indsatsområder, hvor sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske gevinster kan opnås gennem en mere udstrakt anvendelse af klinisk farmaci. I brevet hedder det bl.a.: Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse bør det bl.a. være en opgave for arbejdsgruppen - at beskrive medicinforløb og medicinanvendelse i den primære og den sekundære sundhedssektor og på tværs af sektorerne belyst i relation til ordinationspraksis, lægemiddelinformation, lægemiddelopbevaring, medicinefterlevelse og opfølgning på behandlingen, - at belyse de væsentligste af de faktorer, der har betydning for et optimalt udbytte af lægemiddelbehandlingen, - at fremkomme med forslag til aktiviteter og ydelser, der kan fremme udbyttet af lægemiddelbehandlingen, herunder forslag om iværksættelse af pilotprojekter, og - at redegøre for de sundhedsøkonomiske og helbredsmæssige konsekvenser af gennemførelsen af arbejdsgruppens forslag. Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen har været sammensat af personer med forskellig viden, erfaring og organisatorisk placering i sundhedsvæsenet, eksperter inden for klinisk farmaci samt repræsentanter for interesseorganisationer. Gruppen har haft følgende sammensætning: Centerchef, overlæge Morten Christy, H:S Frederiksberg Hospital, (formand) Læge Ishay Barat, Århus Amtssygehus Sygehusapoteker Lene Brandstrup, Vejle Sygehus Overlæge Hanne Rolighed Christensen, Bispebjerg Hospital Afdelingssygeplejerske Anne Friis, Rigshospitalet Chefkonsulent Karsten Jørgensen, Lægemiddelstyrelsen (indtil december 2002), Institutchef Jens Peter Kampmann, Institut for Rationel Farmakoterapi Kontorchef Lasse Larsen, Lægemiddelstyrelsen (fra januar 2003) Sektionsleder Annemette Anker Nielsen, Lægemiddelstyrelsen (indtil januar 2003) 9

10 Hjemmesygeplejerske, klinisk vejleder Jette Nielsen, Frederiksberg Kommune Apoteker Peter Lund Nielsen, Frederikshavn Svane Apotek/Vejlby Apotek Professor Mette Rasmussen, Danmarks Farmaceutiske Universitet Direktør, rektor Kurt Fonnesbæk Rasmussen, Pharmakon Praktiserende læge Peter Stæhr, Ølstykke Formand Susanne Engstrøm, Farmakonomforeningen Ældrechef Søren Juul, Kommunernes Landsforening Kontorchef Lilly Krogsgaard, Amtsrådsforeningen Chef for Klinisk Farmaci Lene Brønsdahl Larsen, H:S Hovedstadens Sygehusfællesskab Farmaceut, souschef Gitte Nielsen, Dansk Farmaceutforening Vicedirektør Helle Pinholt Nielsen, Danmarks Apotekerforening Praktiserende læge Ole Eckhardt Poulsen, Den Almindelige Danske Lægeforening Konsulent Jenny Hcau-Tin Woo, Dansk Sygeplejeråd Sekretariat: Farmaceut Karin Friis Bach, Institut for Rationel Farmakoterapi (indtil november 2002) Farmaceut Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi (fra januar 2003) Farmaceut Elisabeth Thomsen, Lægemiddelstyrelsen 10

11 Sammenfatning af rapportens konklusioner og anbefalinger Det basale medicinforløb Med udgangspunkt i modellen for det basale medicinforløb, som er skitseret nedenfor og gennemgået i kapitel 2, har arbejdsgruppen identificeret en række problemer, som i større eller mindre grad har negativ indflydelse på den medicinske behandling af patienten eller på samfundsøkonomien. Det basale medicinforløb Patienproblem Er der indikation for behandling? (2.1.1) Ordination/anbefaling Valg af behandling og patientens accept heraf (2.1.2) Rekvirering Recept/medicinskema m.v. (2.1.3) Udlevering/dispensering Lægemidlet udleveres/gøres klar til anvendelse (2.1.4) Administration Medicingivning, patientens indtagelse (2.1.5) Effektvurdering Har lægemidlet den forventede effekt? (2.1.6) Opfølgning/revurdering af behandlingen Skal den fortsætte eller seponeres? (2.1.7) Problemer kan opstå på alle trin i det basale medicinforløb - fra ordination til opfølgning på behandlingen. De fleste problemer opstår omkring administration, medicingivning og patientens egen anvendelse af lægemidlet, men manglende opfølgning og manglende revurdering af lægemiddelbehandlingen er ligeledes et stort problem. Problemer i relation til ordinationen kan endvidere have alvorlige konsekvenser. Særlige problemer knytter sig til patientens overgang mellem primær- og sekundærsektoren, hvor det ofte er ekstra vigtigt at kunne få overblik over patientens medicinering. De helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser af medicineringsproblemer kan vise sig på mange måder og bl.a. i form af et stort omfang af lægemiddelrelaterede indlæggelser, som ligeledes er beskrevet i rapporten. Andre konsekvenser for patient og samfund er unødvendige lægemiddeludgifter, generende symptomer, bivirkninger og dårligere helbredstilstand. 11

12 Mange af disse lægemiddelrelaterede problemer kan forebygges eller reduceres ved forskellige indsatsmuligheder. I Danmark er der i de senere år iværksat en række centrale og decentrale initiativer (jf. Bilag 1), som man kan forvente vil bidrage til at løse nogle af de problemer, der optræder i medicinforløbet. Det er fx elektroniske patientjournaler og den Personlige Elektroniske Medicinprofil (PEM), som bliver introduceret i juli 2004, og som bliver et godt bidrag til at bedre overblikket over patientens medicinering. Medicineringsprocessen er ofte meget kompleks med deltagelse af mange aktører patient, pårørende og mange sundhedsprofessionelle. Uanset at PEM en og de øvrige tekniske hjælpemidler klart imødekommer et behov, er der fortsat grund til at se nærmere på, hvorledes den medicinske behandling kan optimeres. Mere udstrakt anvendelse af klinisk farmaci er et af de mulige indsatsområder, og det primære formål med denne rapport har været at belyse de helbredsmæssige og samfundsøkonomiske effekter heraf. Der findes både danske og internationale definitioner på klinisk farmaci, men fælles for dem alle er fokus på optimering af brug af lægemidler for den enkelte patient via farmaceuter, der fortrinsvis arbejder i klinikken. I rapporten arbejdes med klinisk farmaci fra følgende udgangspunkt: Klinisk farmaci er sikring af optimal og rationel brug af lægemidler til gavn for patient og samfund ved et samarbejde mellem farmaceuter, andre sundhedsprofessionelle og patienten selv. Klinisk farmaceutiske ydelser og tilgrænsende discipliner kan anskueliggøres således: Klinisk Farmaci - et fagområde Klinisk afprøvning Udvikling GCP Forskning Undervisning Ydelser Primærsektor Farmaceutisk omsorg/forløb af receptekspedition Farmaceutisk rådgivning til praktiserende læger Farmaceutisk rådgivning vedr. patienter på plejehjem/i hjemmeplejeregi Tværgående/fælles Det gode patientforløb Udskrivningssamtale Medicinanamnese ved indlæggelse Medicinadministration for udskrevne patienter Sekundærsektor Klinisk farmaceutisk service Patientniveau Afdelingsniveau Ledelseniveau Andre ydelser: Interventioner ved receptekspedition Rådgivning om selvmedicinering og egenomsorg Dosisdispensering Andre ydelser: Dosisdispensering Andre ydelser: Medicinservice/TOP UP Serviceproduktion 12

13 Flere undersøgelser har vist, at en række klinisk farmaceutiske ydelser kan bidrage til at forebygge eller løse nogle af de før nævnte lægemiddelrelaterede problemer (jf. kapitel 3). På denne baggrund anbefales nedenstående konkrete aktiviteter og pilotprojekter, opdelt efter tilhørsforhold til primærsektor (A-G), sekundærsektor (H-L) og på tværs af sektorer (M-P). Alle forslag er fremsat med det overordnede formål at opnå en forøget kvalitet i patientbehandlingen og dermed at øge patientsikkerheden. Arbejdsgruppen har valgt at lægge vægt på de tværfaglige aspekter ud fra den betragtning, at patienter ofte er omgivet af mange sundhedsprofessionelle faggrupper, hvilket understreger behovet for samarbejde og koordinering. Samtidig er der lagt vægt på, at problemerne så vidt muligt skal løses tæt på, hvor de opstår eller - om muligt - hindres i at opstå. Det har ikke været muligt inden for arbejdsgruppens rammer at foretage nye undersøgelser eller sundhedsøkonomiske analyser, hvorfor den eksakte økonomi ikke er gennemgået for alle forslag. I det omfang der foreligger sundhedsøkonomiske analyser, er disse vurderet og danner baggrund for rapportens anbefalinger. Arbejdsgruppen har ikke ønsket at tage stilling til, hvem der skal finansiere forslagene, idet dette må være op til beslutningstagerne på baggrund af rapportens anbefalinger. En nærmere begrundelse for forslagene findes i kapitel 4, og beskrivelsen af de bagvedliggende undersøgelser, herunder eventuel økonomi, fremgår af kapitel 3. Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at opmærksomheden også rettes mod de igangværende projekter, som er beskrevet i kapitel 4. Arbejdsgruppens forslag Primærsektoren A: Farmaceutisk omsorg/forløb af farmaceutsamtaler Et struktureret forløb af lægemiddelsamtaler mellem patient og farmaceut (på dansk Farmaceutisk omsorg, på engelsk Pharmaceutical Care) har vist sig at spare hospitalsindlæggelser og/eller andre kontakter til sundhedsvæsenet og at kunne bedre patienternes helbred og livskvalitet. I danske undersøgelser er der fundet positive resultater for patienter med astma og ældre, som bruger mindst 5 receptpligtige lægemidler. Arbejdsgruppen anbefaler: at farmaceutisk omsorg/forløb af farmaceutsamtaler udbygges som tilbud for patienter i fast behandling med ca. 5 eller flere receptpligtige lægemidler dagligt samt for astmapatienter. Pilotprojekter, hvor man afprøver følgende: farmaceutisk omsorg/forløb af farmaceutsamtaler for andre udvalgte grupper af kronisk syge med stort lægemiddelforbrug (fx diabetes, hjerte og gigtpatienter) forskellige betalings- og henvisningsregler 13

14 værdien af, at læge(r) og apotek (efter patientens accept) i patientens PEM noterer, når der er foretaget gennemgang af patientens medicinering til oplysning for andre sundhedsprofessionelle, så unødigt dobbeltarbejde undgås helbredsmæssige og økonomiske effekter af, at andre personalegrupper udfører lægemiddelsamtaler i kontrollerede undersøgelser evt. med farmaceutsamtaler som positiv kontrol. B: Farmaceutisk rådgivning til praktiserende læger Det er i andre europæiske lande vist, at farmaceuters rådgivning til praktiserende læger sparer lægemiddeludgifter og resulterer i mere hensigtsmæssige lægemiddelordinationer. I et dansk pilotprojekt, hvor en farmaceut arbejdede i en lægepraksis, er der vist potentiale til, at noget tilsvarende er muligt at opnå i Danmark. Der er allerede taget initiativ til nye projekter (jf. kap 4). Arbejdsgruppen anbefaler: at der med udgangspunkt i projektet fra Frederiksborg Amt og resultater fra udlandet iværksættes lignende pilotprojekter i flere amter. Disse bør omfatte kontrollerede effektundersøgelser, som belyser såvel de kvalitetsmæssige som de økonomiske effekter af klinisk farmaci i lægepraksis samt forsøg med farmaceutens tilknytning til såvel praksis som apotek. C: Gennemgang af medicinprofiler for patienter på plejehjem/i hjemmeplejeregi Det er vist i danske og udenlandske undersøgelser, at medicingennemgang på plejehjem kan spare lægemiddeludgifter, og at forbruget af psykofarmaka falder. Potentiale til positiv effekt på plejehjemspatienters helbred er set i en engelsk undersøgelse i form af færre dødsfald. Arbejdsgruppen anbefaler: at gennemgang af plejehjemsbeboeres medicin etableres som et tilbud i samarbejde mellem farmaceut, sygeplejerske og læge at der iværksættes et pilotprojekt for hjemmesygeplejerskers identifikation af risikopatienter med henblik på medicingennemgang hos læge eller farmaceut efter fastlagte kriterier. D: Kvalitetssikring af medicinhåndteringsrutiner på plejehjem/i hjemmplejeregi Flere danske apoteksfarmaceuter underviser plejepersonale i kvalitetssikring af medicinhåndteringen. På et plejehjem har et team af en farmaceut og en farmakonom ydet hjælp til kvalitetssikring af plejehjemmets rutiner omkring medicinhåndtering, herunder undervisning, udarbejdelse af instrukser, registrering og opfølgning på afvigelser. Personalets oplevelse her er, at sikkerheden i arbejdet er blevet større og de har fået anerkendelse for det nye kvalitetssystem i forbindelse med embedslægetilsynet. Arbejdsgruppen anbefaler: struktureret undervisning af sundhedspersonalet i primærssektoren i generelle kvalitetssikringsaspekter og patientsikkerhed med fokus på medicineringsproblematikken at farmaceutisk undervisning og konsulentbistand til kvalitetssikring af medicinhåndteringen udbygges som tilbud til de plejehjem og hjemmepleje, som har ønsker og behov herfor. 14

15 E: Interventioner i forbindelse med receptekspedition Apoteket opfanger i dag fejl og problemer i forbindelse med receptekspedition og kontakt med patienter i skranken, som fører til en eller anden form for handling, som i dag honoreres via en generel distributionsavance. Erfaringer fra udlandet tyder på, at en omlægning af en del af avancen til honorering af specifikke lægemiddelrelaterede aktiviteter kan øge incitamentet til intervention og dialog med læge og patient. I forbindelse med udredning af sådanne problemer vil opslag i PEM en hyppigt komme på tale. Arbejdsgruppen anbefaler: at der iværksættes et pilotprojekt til afdækning af omfang og betydning af formelle interventioner og honoreringen heraf, herunder bl.a. med fokus på dobbeltmedicineringsproblematikken. F: Rådgivning om selvmedicinering og egenomsorg Selvmedicinering med håndkøbsmedicin er hyppigt i Danmark, men viden om, i hvilket omfang denne selvmedicinering er uhensigtsmæssig og fører til egentlige helbredsmæssige problemer, er begrænset. Det er vist, at danske apotekskunder med dyspepsi opnår en helbredsmæssig forbedring, når de modtager en målrettet rådgivning om selvmedicinering og egenomsorg. Arbejdsgruppen anbefaler: at der iværksættes pilotprojekter til belysning af ressourceforbrug og effekter af rådgivning vedrørende selvmedicinering med en række hyppigt anvendte håndkøbslægemidler ydet af farmaceuter og evt. andre faggrupper. G: Redskaber til bedre medicinefterlevelse Manglede medicinefterlevelse er et hyppigt problem - specielt ved langtidsbehandling. Komplekse doseringsregimer med mange lægemidler, som skal tages flere gange daglig, ringe kommunikation mellem patient og læge, og patienternes motivation og opfattelser af lægemidler og sygdom er vigtige årsager til manglende medicinefterlevelse. Større litteraturoversigter fra de senere år viser samstemmende, at effektive interventioner er komplekse og multidimensionelle. Hermed menes, at der anvendes både tekniske, adfærdsmæssige, vidensmæssige og motivationsmæssige/emotionelle virkemidler i kombination afhængig af problemets karakter. Et projekt vedrørende blodtrykpatienters medicinefterlevelse er allerede i gang (jf. kap 4). Arbejdsgruppen anbefaler: at der iværksættes flere udviklings- og pilotprojekter vedrørende alarmteknologier koblet til lægernes journalføring, receptekspedition i apoteket og/eller PEM at der iværksættes pilotprojekter til afprøvning af interventionsteknologier, herunder motiverende samtaler, med udgangspunkt i sundhedspædagogiske metoder. 15

16 Sekundærsektoren H: Klinisk farmaceutisk service på patientniveau Der er i udenlandske undersøgelser vist positive økonomiske effekter af klinisk farmaceutisk service, hvor en farmaceut gennemgår patientjournaler. Sparede lægemiddeludgifter er fundet i en enkelt dansk undersøgelse. For farmakokinetisk service (dosisberegning og justering på baggrund af plasmakoncentrationsmålinger) har udenlandske og et enkelt dansk studie vist positivt klinisk udbytte og besparelser i indlæggelsesdage. Arbejdsgruppen anbefaler: at kliniske farmaceuter inddrages i tilrettelæggelse og implementering af procedurer for forebyggelse samt afdækning og indberetning af lægemiddelbivirkninger at kliniske farmaceuter udfører farmakokinetisk service og foreslår dosering (fx antikoagulationsbehandling) og deltager i monitorering af patienter i tæt samarbejde med lægerne. Pilotprojekter hvor kliniske farmaceuter deltager i stuegangen og bidrager til at forebygge uhensigtsmæssige ordinationer med forslag angående interventioner i patienternes medicinering med inddragelse af kliniske farmaceuter i ordinationsfasen i valg af lægemiddelform m.m. med henblik på optimal compliance hos selvadministrerende patienter med udarbejdelse af kvalitetssikringsprocedurer for dosisberegning for særlige patientgrupper fx små børn hvor effekten af de interventioner, kliniske farmaceuter systematisk foretager i forbindelse med journalgennemgang, belyses til afdækning af de patientgrupper, der har særligt behov for information og undervisning i medicinhåndtering med indlæggelses- og udskrivningssamtaler (jf. forslag M). I: Klinisk farmaceutisk service på afdelingsniveau Problemer med korrekt medicinhåndtering og fejlmedicinering er veldokumenteret i både primær- og sekundærsektor. Det er nærliggende at forvente, at farmaceuter og farmakonomer i højere grad, end det sker i dag, kan bidrage med deres viden og erfaring til at optimere håndteringen af medicin. Andre områder er inddragelse af kliniske farmaceuter i udarbejdelse og implementering af blandevejledninger, samt i udarbejdelse af protokoller for kliniske afprøvninger. Arbejdsgruppen anbefaler: At kliniske farmaceuter inddrages i udarbejdelsen af medicinafsnit i protokoller for kliniske afprøvninger, således at disse følger GCP-retningslinierne teams, der foretager kerneårsagsanalyser på medicinområdet journalaudits og medicinaudits opfølgningen på forbrugsmønstre og behandlingsregimer bivirkningsindberetninger og procedurer for rapportering af lægemiddelrelaterede utilsigtede hændelser. 16

17 At kliniske farmaceuter er til rådighed for læger og sygeplejersker med henblik på undervisning i og information om lægemidler i den daglige klinik. Pilotprojekter hvor kliniske farmaceuter gøres medansvarlige for efterlevelse af målsætninger og standarder for medicinområdet. Herunder udarbejder standardregimer for omgang med og opbevaring af højrisikopræparater samt vedligeholdelse af protokoller og behandlingsvejledninger, hvori der indgår lægemidler. J: Klinisk farmaceutisk service på ledelsesniveau Patientsikkerhed, kvalitetsudvikling og kvalitetssikring er i fokus i sygehusvæsenet. I H:S har man haft gode erfaringer med at anvende farmaceuter i kvalitetssikringsprocesser omkring medicinhåndtering. Kliniske farmaceuter observerer i deres virke på forskellige afdelinger medicineringsfejl og uhensigtsmæssige arbejdsgange, der øger risikoen for utilsigtede hændelser. Indførelse af elektronisk lægemiddeljournal (ELJ) og dosisdispensering har i USA vist sig at kunne nedbringe antallet af medicineringsfejl og utilsigtede hændelser. Systemernes succes er bl.a. afhængig af validering og løbende opdatering af beslutningsstøtte i ELJ. Der er flere igangværende projekter om indførelse af ELJ og dosisdispensering på danske sygehuse. Arbejdsgruppen anbefaler: At kliniske farmaceuter inddrages i sygehusenes tilrettelæggelse af akkrediteringsprocessen på lægemiddelområdet deltager i udarbejdelse og udførelse af procedurer for rapportering og vurdering af utilsigtede hændelser deltager i lægemiddelkomité, hygiejnekomité og udvalgsarbejde, der handler om at optimere eller kvalitetssikre anvendelse eller håndtering af lægemidler. Pilotprojekter, hvor kliniske farmaceuter inddrages i en koordinerende funktion ved valg af lægemidler i hospitalsregi med henblik på efterfølgende brug i primærsektoren implementeringen af lægemiddelrekommandationer på afdelingsniveau. K: Medicinservice TOP UP Der er gode danske erfaringer med lagerstyring af sygehusafdelingernes medicinbeholdninger, som i dag tilbydes fra de fleste sygehusapoteker. Klinisk farmaceutisk personale - farmaceuter og farmakonomer - har en farmakoøkonomisk indfaldsvinkel til brugen af lægemidler i klinikken. Flere projekter tyder på, at der kan hentes væsentlig besparelse på lægemiddeludgifterne og frigivelse af sygeplejetid, om end dokumentationen i form af kontrollerede undersøgelser ikke er særlig solid. På de fleste sygehuse indgår der en del kvalitetssikringsmæssige aspekter i ydelsen. 17

18 Arbejdsgruppen anbefaler: at medicinservice fortsat anvendes og udbredes til alle sygehusafdelinger med stort forbrug af lægemidler. L: Serviceproduktion Serviceproduktion (færdigblanding af flydende lægemidler på sygehusapoteket) indebærer øget patientsikkerhed, da lægemidlerne er tilberedt under kontrollerede og kvalitetssikrede forhold, og fremstillingsprocessen er dokumenteret. Arbejdsmiljømæssigt, hygiejnemæssigt og af hensyn til patientsikkerheden kan det være problematisk, at medicin blandes på afdelingen. Omvendt kan det blive problematisk for patientsikkerheden, såfremt sygeplejersker kun i vagter, weekends og på søgnehelligdage skal være i stand til at færdigblande medicin i rette dosis. Arbejdsgruppen anbefaler: Som endelig målsætning: at flydende lægemidler, der leveres til afdelingerne er færdigblandede, så de er klar til brug hos den enkelte patient, og at denne service er til rådighed døgnet rundt. I den mellemliggende fase: at der implementeres IT-systemer til understøttelse af ordinationsproceduren for patientspecifikke lægemiddelblandinger at kliniske farmaceuter implementerer dokumentationsprocedurer for færdigkonfektionering af lægemidler i klinikken, såfremt disse ikke kan leveres fra sygehusapotek at kliniske farmaceuter inddrages i dosisberegning af patientspecifikke lægemidler for særlige risikogrupper fx. børn at kliniske farmaceuter uddanner det kliniske personale, som selv blander lægemidler, i GMP. Tværsektorielt M: Indlæggelses- og udskrivningssamtaler med farmaceut vedr. patientens medicinering Undersøgelser fra udlandet har vist, at udskrivningssamtaler med farmaceuter resulterer i færre genindlæggelser. Opfølgning fx i form af et hjemmebesøg gennemført af en farmaceut og en sygeplejerske resulterer i helbredsmæssige forbedringer. Arbejdsgruppen anbefaler: Pilotprojekter, hvor kliniske farmaceuter optager medicinanamnese ved indlæggelser og/eller udskrivningssamtaler for fx ældre patienter, patienter med polyfarmaci, børn eller andre som er særligt udsatte for uoverensstemmelser i patientforløbet (jf. forslag H) apoteksfarmaceuter gennemfører en intensiveret rådgivningsydelse omfattende medicingennemgang for relevante patienter, der netop er udskrevet fra hospital (jf. forslag A). 18

19 N: Plejeteams med farmaceutisk konsulentbistand I enkelte danske kommuner har man positive erfaringer med akutte plejeteams, som varetager de patienter, som det ellers havde været nødvendigt at indlægge. I udlandet har man positive erfaringer med, at en farmaceut har en koordinerende funktion for en service i patientens eget hjem for en tilstand, som ellers vil kræve indlæggelse. Der kunne derfor være potentiale i et projekt, hvor en farmaceut som sparringspartner omkring medicinen kobles på et akut plejeteam ad hoc som udgangspunkt for yderligere projekter på området. Arbejdsgruppen anbefaler: at projektidéen med et akut plejeteam med støtte af farmaceut udbredes til andre kommuner. O: Tværfagligt samarbejde om det elektroniske medicinmodul i EPJ og PEM Indførelsen af dokumentationen Elektronisk Patient Journal (EPJ) i klinisk praksis må forventes at øge patientsikkerhed og behandlingskvalitet. Der er imidlertid både ønske og behov for at udbygge beslutningsstøttesystemer. Klinisk farmaci kan bidrage til at udvikle og udnytte beslutningsstøtte systemerne, for dermed at kunne frigøre ressourcer til at vurdere og rådgive sundhedspersonale om problemstillinger, som beslutningsstøtten ikke tager højde for. En anden udfordring er, at få de elektroniske medicinmoduler til at fungere optimalt i samspil med den personlige elektroniske medicinprofil (PEM) med hensyn til teknik, organisering og klinisk relevans. Arbejdsgruppen anbefaler: iværksættelse af et pilotprojekt, hvor farmaceuter fra primær og sekundær sektor samarbejder om udvikling af en rådgivningsfunktion, der ved hjælp af medicinmodulerne sikrer patienten en kontinuitet i lægemiddelbehandling ved overgang mellem sektorerne. P: Maskinel dosisdispensering Problemet med fejl og manglende procedurer for identifikation og dokumentation i forbindelse med manuel medicinophældning er stort. Maskinel dosisdispensering forventes at resultere i større sikkerhed, mindre medicinspild og færre lægemiddeludgifter, som fortrinsvis er dokumenteret for sekundærsektoren. I primærsektoren må også forventes nogen effekt på compliance. Dosisdispensering i sekundærsektoren forudsætter fungerende elektronisk ordinationssystem i ELJ. Der er i Danmark 1 afsluttet pilotprojekt i sekundærsektoren og i øjeblikket 3 nye projekter i gang i primærsektoren vedrørende dosisdispensering. Arbejdsgruppen anbefaler: at opmærksomheden i første omgang rettes mod resultaterne af de 4 projekter, og at konkrete initiativer iværksættes i overensstemmelse med konklusionerne fra de 4 projekter at der iværksættes et pilotprojekt, der finder løsningsmodeller for problemerne ved genoptagelse af dosisdispensering i primærsektoren ved udskrivelse fra hospital. 19

20 1. Baggrund og formål 1.1 Indledning Lægemiddelforbrug Forbruget af lægemidler er fortsat stigende i Danmark såvel som overalt i den vestlige verden. Forbruget stiger både målt i penge - patientens og sygesikringens - og i antal doser (figur 1.1). Det er der flere grunde til: Der er evidens for at behandle en række sygdomme mere intensivt medikamentelt, som fx iskæmisk hjertesygdom og type 2 diabetes, hvoraf sidstnævnte samtidig er en sygdom i stigning. Endvidere er der generelt mere fokus på forebyggelse. Derudover har det betydning, at der bliver stadigt flere ældre, som alt andet lige er den befolkningsgruppe, der som følge af kroniske sygdomme anvender flest lægemidler (1). Forbruget er da også steget for den enkelte patient (figur 1.3.) Figur 1.1. Omsætning af lægemidler i definerede døgndoser (DDD) 1 og kroner (løbende priser) DDD per 1000 indbyggere per døgn Mio. kr Primærsektoren Primærsektoren Sekundærsektoren Kilde: Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister (2). (Bemærk: Forbruget i DDD-værdier er kun angivet for primærsektoren, da mange sygehusspecifikke lægemidler ikke har fået tildelt en DDD-værdi.) Det er ikke muligt at angive forbruget i mængde i sekundærsektoren, så det er sammenligneligt med forbruget i primærsektoren, da der ikke findes DDD-værdier for mange af de sygehusspecifikke lægemidler. Dette gælder bl.a. cancermidlerne, men også en række andre sygehusspecifikke lægemidler. Det samlede forbrug og fordelingen af forbruget mellem sektorerne kendes derfor ikke. Den procentvise stigning gennem årene (for i hvert fald primærsektoren) har været størst i kroner og mindst i DDD. Dette skyldes ifølge lægemiddelprisindekset ikke generelt stigende priser, men derimod at forbruget er flyttet fra billigere, ældre lægemidler til nye og dyrere lægemidler (Kilde: Lægemiddelstyrelsen/Lægemiddeløkonomisk afdeling). Prisen per behandling er således steget. Den samlede lægemiddelomsætning i 2003 var 14,7 mia. kr., hvoraf sekundærsektoren udgjorde 23 pct. 1 Den definerede døgndosis (DDD) for et lægemiddel fastsættes ud fra en antaget gennemsnitsdosis per døgn for en voksen person, som får lægemidlet på dets hovedindikation. En række centrale fagudtryk og begreber omtales jævnligt gennem rapporten. En samlet fortegnelse med definitioner på disse findes i Ordlisten på side

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

Region Midtjylland. Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23

Region Midtjylland. Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23 Region Midtjylland Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23 Regionshuset Viborg Udkast til kommissorium for lægemiddelkomiteer i Region Midtjylland

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling). Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det

Læs mere

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Disposition Baggrund Valg af indsatsområder Organisation Ydelse Det videre forløb Baggrund Klinisk

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Medlemsblad for Pharmadanmark 6 2016 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Personlig medicin på programmet for Pharma på Tværs side 18 Sådan gør

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte

Læs mere

Afrapportering af utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune 2013 og 2014

Afrapportering af utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune 2013 og 2014 Indledning Glostrup Kommune er igennem Sundhedsloven forpligtet til at arbejde med utilsigtede hændelser (UTH): LBK nr. 913 af 13/07/2010. Der er rapporteringspligt for alle UTH, der sker i forbindelse

Læs mere

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Patientsikkerhed i primærsektoren Patientsikkerhed i primærsektoren 1. møde Dagsorden 1. Baggrunden for møderækken a. introduktion til projektet b. gennemgang af forløb for møderne og deltagernes roller

Læs mere

Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer

Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Bilag 27 Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Policyspørgsmål: Hvilke teknologier er effektive i forhold til at forbedre

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende

Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen til primærsektoren samt til patienter og pårørende Indenrigs- Dato: 10. og maj Sundhedsministeriet 2007 Kontor: Sundhedspolitisk kt. J.nr.: 2006-1537-73 Sagsbeh.: cbs/hbr Fil-navn: Notat til KL om udvidelse Notat om udvidelse af patientsikkerhedsordningen

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central

Læs mere

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder:

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder: 5. Oktober 2007 Udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser i kvalitetsreformen I Kvalitetsreformen lægges der op til udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser således at:

Læs mere

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre

Læs mere

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejl. nr. 9429 af 30/06/2006

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.

Læs mere

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker

Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udviklingsenhed April 2009 I 2008 etableredes Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udviklingsenhed.

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af dosisdispenseret medicin Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin Definition Dosisdispenseret medicin: Lægemidler, der kan pakkes med maskine i små plastikposer eller plastikbobler

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Kontorchef Henrik G. Jensen, Lægemiddelstyrelsen

Kontorchef Henrik G. Jensen, Lægemiddelstyrelsen Til: Fra Danske Regioner Kontorchef Henrik G. Jensen, Lægemiddelstyrelsen Kopi til: 14. august 2009 Direkte tlf: 33959698 Notat vedrørende håndtering af bivirkninger på hospitaler 1. Indledning Ministeriet

Læs mere

Fælles Medicinkort (FMK)

Fælles Medicinkort (FMK) Fælles Medicinkort (FMK) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses konference: IMPLEMENTERING AF COMPLIANCE-INITIATIVER, DER VIRKER Fredag d. 12. juni 2009 Ivan Lund Pedersen, Projektchef & læge, Digital

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

Spørgsmål & svar om Sundhedsplatformen - Pixiudgave

Spørgsmål & svar om Sundhedsplatformen - Pixiudgave 20.12.2016 Spørgsmål & svar om Sundhedsplatformen - Pixiudgave 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 1 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN

Læs mere

Medicin er vigtig også på botilbud

Medicin er vigtig også på botilbud Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling

Læs mere

Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer

Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer November 2012 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Rapport Konsekvenser af lægemiddelrelaterede problemer Forfattere: Linda Aagaard

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Medicinering og overleveringssituationer. Michael Busk-Jepsen Projektleder Den Digitale Taskforce

Medicinering og overleveringssituationer. Michael Busk-Jepsen Projektleder Den Digitale Taskforce Medicinering og overleveringssituationer Michael Busk-Jepsen Projektleder Den Digitale Taskforce Vision for Projekt Digital Forvaltning Visionen for den digitale forvaltning er, at digitale teknologier

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Dato: 03.12.2011. I det nedenstående opsamles anbefalinger og forslag til initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse. For det første inddrages det

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1 Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Projektets titel Test og udvikling af metode til One-stop Dispensing (OSD) i Danmark Dato +

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE

UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE Tirsdag den 14. august 2012 Kl. 15.00-17.00 Regionsgården, mødelokale H5 Møde nr. 2 Medlemmer: Lise Müller (formand) (F) Per Seerup

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Klinisk farmaci 4 pharma

Klinisk farmaci 4 pharma Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

R o s k i l d e. "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen

R o s k i l d e. Bedst og billigst Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen R o s k i l d e A m t "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt Sundhedsforvaltningen Forord Der er gjort mange forsøg fra politisk side på at styre de hastigt stigende medicinudgifter. Trods

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel Patientsikkerhed i primærsektoren Patientsikkerhed i primærsektoren 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel Kerneårsagsanalyse Ved en kerneårsagsanalyse analyseres en utilsigtet hændelse

Læs mere

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale.

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale. Side 1 af 5 Bilag 4 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord og svarer til anvendelsen

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold

Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold Bedømmelseskriterier for farmakologi og medicinhåndtering (avanceret niveau)... 2 Bedømmelseskriterier for forebyggelse og rehabilitering (avanceret niveau)... Bedømmelseskriterier

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen

Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen 6 FARMACI 07 AUGUST 2014 Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen En aftale mellem Jernbane Allé Apotek i Vanløse og den lokale hjemmepleje har sikret medicingennemgang til knap 500 ældre. Samtidig har

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre Version 1.1 2007 19. Dec 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre

Læs mere

Bedre digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb. Dialogmøde den 24. september 2015

Bedre digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb. Dialogmøde den 24. september 2015 Bedre digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb Dialogmøde den 24. september 2015 ØKONOMIAFTALE FOR 2015 Digitalt samarbejde om komplekse forløb Parterne er enige om at undersøge de sundhedsfaglige

Læs mere

Forberedelsesudvalget. UNDERUDVALGET VEDR. SUNDHED Onsdag den 1. november 2006 Kl Amtsgården i Hillerød, mødelokale H4 Møde nr. 6.

Forberedelsesudvalget. UNDERUDVALGET VEDR. SUNDHED Onsdag den 1. november 2006 Kl Amtsgården i Hillerød, mødelokale H4 Møde nr. 6. B E S L U T N I N G E R REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SUNDHED Onsdag den 1. november 2006 Kl. 17.00 Amtsgården i Hillerød, mødelokale H4 Møde nr. 6 Medlemmer: Vibeke Rosdahl

Læs mere

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007 IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer for det kommunale område FOA Fag og Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk

Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk Vedr.: Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder i 2006. Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato august 2013 Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Vejledning til, hvordan det

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Hensigtsmæssig polyfarmaci

Hensigtsmæssig polyfarmaci Hensigtsmæssig polyfarmaci En værktøjskasse Inspiration til systematisk medicingennemgang i almen praksis Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Indholdsfortegnelse Forord 4 Hvad er polyfarmaci?

Læs mere

Beskrivelse af de enkelte tilsyn. Kommunalt uanmeldt tilsyn. Embedslæge tilsyn

Beskrivelse af de enkelte tilsyn. Kommunalt uanmeldt tilsyn. Embedslæge tilsyn REDEGØRELSE FOR DEN SAMLEDE TILSYNSINDSATS PÅ ÆLDREOMRÅDET I VEJEN KOMMUNE 2013 1 Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af de enkelte tilsyn... 3 Kommunalt uanmeldt tilsyn... 3 Embedslæge tilsyn... 3 Konklusioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Årsrapport utilsigtede hændelser 2013 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune

Årsrapport utilsigtede hændelser 2013 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune Årsrapport utilsigtede hændelser 201 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune 1 Årsrapport utilsigtede hændelser 201 i Vordingborg kommune. Indledning Formålet med rapporteringen af UTH

Læs mere