Kvalitetsrapporten 2007/08

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapporten 2007/08"

Transkript

1 Kvalitetsrapporten 2007/08 Kvalitetsrapporten 2006/07 Fotografen På vej Fotografen På vej Tre Falke Skolen Christianskolen Sofus Franck Skolen Frederikskolen Oktober 2008

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 5 Del Indsatsområder - Handleplaner Opfølgning på handleplaner fra kvalitetsrapporten 2006/ Opkvalificering af liniefagsuddannede lærere og uddannelse af matematikvejledere Kurser til lærere vedr. faglig læsning i 4., 6. og 8. kl Fokus på forholdet mellem tosprogede elever og karaktergennemsnittet samt kurser til lærere vedr. dansk som andetsprog i undervisningen Fokus på at faget varetages af en liniefagsuddannet lærer IT-indsatser vedr. SkoleIntra, interaktive whiteboards og trådløst netværk Nedbringelse af personalefravær Handleplaner for hele skolevæsenet, der understøtter kvalitetsrapportens dataområder Nedbringelse af personalefravær Fokus på registrering af elevfravær Allerede planlagte og igangsatte indsatser Skolevæsnets omfang Skoler, SFO og andre institutioner Kapacitetsforhold Elevforhold Elevtal Elevtal - privatskoler Andel af elever i SFO Antal elever pr. lærer Udgifter pr. elev Ressourcer til specialundervisning Ressourcer til dansk som andetsprog Elevfravær Afgangskarakterer Aflyste lektioner Uddannelsesønsker Pædagogiske processer Specialundervisning Den løbende evaluering Kommunale og nationale test Dansk som andetsprog Kommunale indsatsområder Læseindsats i Frederiksberg kommune Fokus på matematik IT i skolen Fra skolebibliotek til mediecenter Naturfag fra børnehave til Den praktisk-musiske dimension Kommunale budgetmål Opsamling på budgetmål Beskrivelse af budgetmål i Tematikker for budget

3 Indholdsfortegnelse 5. Personaleindsats Lærernes kompetencer Efter-videreuddannelse Fravær Del De enkelte skolers beskrivelse Det samlede skolevæsen og de enkelte skoler Skolen ved Bülowsvej Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Personaleforhold Skolen på Duevej Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Personaleforhold Skolen på la Cours Vej Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Personaleforhold Lindevangskolen Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Personaleforhold Ny Hollænderskolen Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Personaleforhold Skolen på Nyelandsvej Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Personaleforhold Søndermarkskolen Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Personaleforhold Skolen ved Søerne Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Personaleforhold

4 Indholdsfortegnelse 6.10 Tre Falke Skolen Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Personaleforhold Christianskolen Præsentation af skolen Elevforhold Formålsbeskrivelse Indsatsområder Fritidsperspektiv Personaleforhold Frederikskolen Præsentation af skolen Elevforhold Formålsbeskrivelse Indsatsområder Fritidsperspektiv Personaleforhold Sofus Franck Skolen Præsentation af skolen Elevforhold Formålsbeskrivelse Indsatsområder Fritidsperspektiv Personaleforhold

5 Indledning 4

6 Indledning Indledning Kvalitetsrapporten for Frederiksberg Skolevæsen 2007/08 er udformet, så den beskriver samtlige af de elementer, der fremgår af bekendtgørelsen vedr. kvalitetsrapporter. Rapporten består af to dele: Del 1 som beskriver alle de krævede temaer for hele kommunen Del 2 som indeholder en beskrivelse fra hver skole. Skolerne har selv stået for denne beskrivelse efter en fælles skabelon, både for at gøre det mere overskueligt og for samlet at forsøge at holde den samlede rapport inden for et rimeligt omfang De enkelte skolers bidrag til kvalitetsrapporten spejler sig i den fælles kommunale beskrivelse. Der er således en tæt sammenhæng mellem den generelle beskrivelse, vurdering og opfølgning af Frederiksberg Kommunes samlede skolevæsen og skolernes individuelle besvarelser. I rapporten fremgår det både inden for den fælles beskrivende del og inden for hver skoles individuelle indsatser, at der er områder, som der ønskes yderligere fokus på. Frederiksberg Skolevæsen har igennem mange år været bygget op om mange fælles mål og indsatsområder. Gennem fælles kommunale test og en omfattende evaluering og dokumentation er der stor indsigt i, hvor det har været og er hensigtsmæssigt at sætte ind med både fælles og individuelle handleplaner. I kap. 1 er der en oversigt over de mål, som har betydning for tilrettelæggelsen af de fælles indsatser og der er en opsamling på de handleplaner, der retter sig mod kvalitetsrapportens dataområder. Formålet med kvalitetsrapporter er jfr. lovgivningen at give Kommunalbestyrelsen et overordnet redskab, som belyser skolevæsenet og som giver mulighed for, at der politisk kan identificeres mulige temaer, som der ønskes yderligere handleplaner for. Kvalitetsrapporten skal efter den endelige behandling i Kommunalbestyrelsen lægges på hjemmesiden, således at den kan være informationsmateriale for mange forskellige interessenter. Dette er forsøgt indtænkt i fastlæggelsen af formen på denne rapport. Frederiksberg Kommune har gennem en lang årrække haft fokus på den fælles folkeskole med en lokal profil. Der er i mange år blevet vedtaget fælles indsatsområder, som har medvirket til et fælles kvalitetsløft for det samlede skolevæsen. Samtidig har Kommunen arbejdet med forskellige former for kvalitetssikring af såvel det fælles grundlag som de lokale initiativer. Hvert år i forbindelse med Kommunalbestyrelsens budgetvedtagelse besluttes de endelige forhold og vilkår, som beskrives i den årlige sektorplan for folkeskoleområdet og samtidig besluttes de kommende indsatsområder. Sektorplanen beskriver skolevæsenets omfang, den nye lovgivning, de kommende udfordringer og den nærmeste udviklingszone. På baggrund af sektorplanens fokusområder planlægges kommende kommunale indsatser. Børne- og undervisningsudvalget er i bred kontakt og dialog med skolevæsenets parter. Der afholdes mindst fire årlige formandsrådsmøder, hvor formændene og yderligere en repræsentant fra hver skolebestyrelse, repræsentanter fra skoleledelsen, SFO-ledelse og elevrådsrepræsentanter debatterer med udvalget. På formandsrådsmøder drøftes den fælles indsats løbende ligesom der evalueres på indsatsen. Derudover gennemfører udvalget to årlige dialogmøder, hvor alle medlemmer fra skolernes bestyrelser er indbudt. Her drøftes nye indsatsområder og evaluering af de tidligere. Rapporten er blevet meget omfangsrig og er spækket med data og trods det, er der sikkert mange områder, hvor der kan være individuelle ønsker om yderligere uddybning. Det har været nødvendigt at foretage mange afgrænsninger, og det er kun udvalgte områder, der kan belyses overordnet i en sådan rapport. Fordybelsen og refleksionen må henvises til den enkelte skoles vigtige arbejde i samarbejde med bestyrelsen og til andre af de uddybende beskrivelser af skolevæsenet, der kommer til udtryk ved andre politiske behandlinger. Men alligevel giver denne rapport mange nye vinkler, som kan virke som inspiration til yderligere tiltag på den enkelte skole og i kommunen. God læselyst! 5

7 Beskrivelse af det fælles skolevæsen 6

8 Beskrivelse af det fælles skolevæsen Del 1 Beskrivelse af det fælles skolevæsen 7

9 Indsatsområder - Handleplaner 8

10 Indsatsområder - Handleplaner 1. Indsatsområder - Handleplaner Udviklingen i skolevæsenet har igennem mange år været præget af en række fælles indsatsområder som enten har haft sit udspring i de politisk vedtagne mål eller i indsatsområder, som har været en del af prioriteringer i forhold til de aktuelle pædagogisk-faglige udviklingstendenser eller behov. For at sikre et vist fælles niveau og for at drage nytte af synergien, der opstår når temaerne er fælles for alle skolerne, har der været en tydelig fælles opstilling af mål og handleplaner på de givne indsatsområder. Disse planer har været dokumenter og værktøjer mellem forvaltningen og skoleledelserne, og de er indgået i den løbende refleksion og evaluering, der altid er mellem forvaltning og skoler i form af faglige møder, kontrakter, skoleindividuelle samtaler og resultatvurderinger. Skolevirksomhed er bundet op til en detaljeret og mangfoldig lovgivning og til en lang række resultatkrav. Tilrettelæggelse af den daglige virksomhed og iværksættelse af mål og indsatsområder for den enkelte skole som kan udspringe af kommunale mål, skolebestyrelsesbeslutninger, skolens egne virksomhedsmål og de mange tiltag, der udspringer af lederens strategier for at tilgodese behov og ønsker for skolens vedvarende kvalitetsudvikling kræver langtidsplanlægning. At ville noget i et skoleår skal stort set være afklaret og planlagt et halvt år før skoleåret begynder, og derudover skal indsatserne have det nødvendige rum til at blive udviklet og konkretiseret i forhold til den altid løbende faglige og pædagogiske debat. Det er derfor en naturlig del af hele denne fælles dynamik og viden om resultater og mål i skolevæsenet, at der i forvejen er besluttet handleplaner og igangsat initiativer, som understøtter de oplysninger og udviklingsretninger, som afspejler sig i dataene i kvalitetsrapporten. Og væsentligt er det at holde sig for øje, at det at drive folkeskole er så mangfoldigt, omfattende, lovreguleret og resultatbeskrevet i forvejen, at de indsatsområder og handleplaner, der her skal fokuseres på kun er et supplement, men et væsentligt supplement, fordi de tydeliggør særlige ønskede pejlemærker og resultater for netop skolevæsenet i Frederiksberg Kommune. De generelle resultater Børnene i Frederiksberg Kommunes folkeskoler lærer generelt mere end de centralt fastsatte mål foreskriver; de lærer hurtigt at læse og samlet ligger karakterniveauet hos eleverne fra skolerne på Frederiksberg et pænt stykke over landsgennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve. Samtidig kan det konstateres, at 98,2 pct. af ungdomsårgangen 2006/7 fortsætter på en ungdomsuddannelse dette skal ses i lyset af regeringens mål om at hæve niveauet til 95 pct. på landsplan. Ser man på de dokumenterede resultater, ligger variationen skolerne i mellem inden for et acceptabelt niveau, der afspejler udsving mellem årgangene og den enkelte skoles rammebetingelser. Ambitionsniveauet for den fælles folkeskole i Frederiksberg Kommune er med rette ganske højt, og indsatserne er igangsat med henblik på at bibeholde og fremme det faglige niveau i kommunen. Der er grundet den årelange tradition for test i dansk og matematik en stor viden om kommunens og skolernes resultater og mange af de områder, der er aktuelle i landsdebatten inden for skoleudvikling har i flere år været fokusområder i kommunen. Det gælder f.eks. bevægelse, lektiecafe, faglig fokus i dansk samt matematik ligesom den historiske og demokratiske tilgang til undervisningen også er et allerede gennemført indsatsområde. De udvalgte områder, der er datamæssigt belyst i kvalitetsrapporten, har med den tradition, der er for en stor fælles viden om indsats- og udviklingsområderne, ikke i sig selv givet anledning til overvejelser om specifikke handleplaner, da der for alle områderne stort set i forvejen var igangsatte specifikke initiativer og planer, som konkretiserer mål og resultater. Mål- og indsatser er på skoleområdet konkretiseret i en række dokumenter: Mål som fremgår af skolepjecen, som er politisk vedtaget for en flerårig periode (fokusområder) Mål som de er besluttede i forbindelse med hvert års budgetvedtagelse (budgetmålindsatsområder) 9

11 Indsatsområder - Handleplaner Interne mål og indsatser mellem forvaltning og skolerne Fællesmål fra de generelle kontrakter der er gældende for hele kommunen Målene vedtages for kalenderåret og derved kommer de til at have indflydelse på to skoleår. Oftest vil starten af året medgå til planlægning og prioritering og afviklingen/gennemførelsen sker derfor i det efterfølgende skoleår. Denne problematik er en stadig udfordring for automatisk opsamling som knytter sig til skoleår. 1.1 Opfølgning på handleplaner fra kvalitetsrapporten 2006/ Opkvalificering af liniefagsuddannede lærere og uddannelse af matematikvejledere Skolerne har fra skoleåret 2007/08 gennem udarbejdelse af kompetenceplaner beskrevet deres indsats for hensigtsmæssig linjefagsdækning inden for fagrækkerne. Indsatsen omhandler dels optimering gennem omstrukturering af lærerkompetencer, fokus på fastholdelse af fagkompetencer i skolens principper for vikardækning, samt kompetenceudvikling af den nuværende lærerstab og styrket fokus på fagkombination ved nyansættelser. Indsatsen er nærmere beskrevet under punkt Beskrivelse af budgetmål i 2008 Faglig efteruddannelse af lærerne. Derudover er der i skoleåret 2007/08 uddannet 9 matematikvejledere (en på hver skole) med henblik på at skabe et øget fokus på matematikundervisningen Kurser til lærere vedr. faglig læsning i 4., 6. og 8. kl. Der er påbegyndt et 3-årigt efteruddannelsesforløb for lærere på 4., 6. og 8. trin, der retter sig mod dansk- matematik- historie- og natur- og tekniklærere for 4. trins lærere 2007 for 6. trins lærere 2008 for 8. trins lærere Uddannelsen er tænkt som et kompetenceløft for fagenes lærere i den fortsatte læseudvikling med henblik på, at elevernes læsefærdighed styrkes, samtidig med at deres læselyst og læseglæde bevares. Projektet har som mål at efteruddanne grundskolens lærere i at benytte metoder og redskaber til styrkelse af såvel skønlitterær som faglitterær læsning. Endelig skal de enkelte team udarbejde handleplaner for læsning i alle fag. Det skal af handleplanen fremgå, hvordan det sikres at lærerne i alle boglige fag inddrages i læseundervisningen Fokus på forholdet mellem tosprogede elever og karaktergennemsnittet samt kurser til lærere vedr. dansk som andetsprog i undervisningen I skoleåret 2006/07 har der været afholdt et kursus for lærere, der underviser i skolernes tosprogscentre. Kurset fokuserede på det at arbejde med dansk som andetsprog i fagene samt på at støtte og vejlede faglærere i deres arbejde med tosprogede elever. I skoleåret 2007/08 har der været afholdt et kursus for matematik- og naturfagslærere på mellemtrinnet og/eller i udskolingen med fokus på at integrere andetsprogsdimensionen i fagundervisningen. Herigennem skulle der gerne opnås en bedre faglig læring og på sigt også bedre resultater i forhold til kommunens samlede faglige niveau Fokus på at faget varetages af en liniefagsuddannet lærer Det er ganske vanskeligt at opnå, at et fag altid bliver varetaget af en lærer med liniefag. Der er mange bindinger på den samlede arbejdsfordeling og detaljerede krav til arbejdstidsplanlægningen. Andelen af liniefagsuddannede lærere i Frederiksberg Kommune er dog generelt meget tilfredsstillende, men der arbejdes fortsat på at forøge denne andel (se punkt 1.1.1). Pejlemærkerne vil være at liniefagsdækningen i følgende fag: dansk, matematik, sprog, fysik/kemi skal være på minimum 75 % og en dækning på 50 % i de øvrige fag. 10

12 Indsatsområder - Handleplaner IT-indsatser vedr. SkoleIntra, interaktive whiteboards og trådløst netværk Intranettet SkoleIntra er implementeret og anvendes på alle skoler, og der kan nu fokuseres på intranettets læringsmuligheder i pædagogisk perspektiv. Ved starten af skoleåret 2008/09 har alle skoler min. 5 stk. interaktive whiteboards og satsningen fortsætter. Der vil være efteruddannelsesplan for anvendelse af interaktive whiteboards, både for førstegangsbrugere, men også videregående kurser for lærere der allerede har implementeret interaktive whiteboards i den daglige undervisning. Det trådløse netværk er renoveret og klar til drift ved starten af skoleåret 2008/ Nedbringelse af personalefravær Handleplanen fra kvalitetsrapporten 2006/07 har desværre ikke medført de ønskede resultater, idet der er sket en stigning i personalefraværet på SFO erne. Skolerne har samlet set et fravær på under 6,5 %, men der er fortsat skoler, hvor fraværet overstiger 6,5 %. Der vil fortsat være fokus på at nedbringe fraværet blandt de ansatte og punktet vil også indgå som en handleplan i kvalitetsrapporten 2007/08 (se punkt 1.2.1). 1.2 Handleplaner for hele skolevæsenet, der understøtter kvalitetsrapportens dataområder Nedbringelse af personalefravær Som nævnt under opfølgning på handleplaner fra kvalitetsrapporten 2006/07 er der sket en stigning i personalefraværet på SFO erne og der er fortsat skoler, hvor fraværet overstiger 6,5 %. Frederiksberg Kommune har fortsat fokus på at nedbringe fraværet blandt de ansatte. I de interne kontrakter for 2008 er der fokus på trivsel, og der er i januar 2008 gennemført en første trivselsundersøgelse på skolerne. I december vil der blive gennemført en opfølgende trivselsundersøgelse. Det er hensigten, at skolerne i den mellemliggende tid skal iværksætte projekter med henblik på at øge trivslen. Såfremt der er en sammenhæng mellem trivsel og sygefravær, vil disse projekter understøtte et faldende sygefravær, hvilket i givet fald vil kunne aflæses i kvalitetsrapporten 2008/09. Indsatsen vil fortsat have som mål at få nedbragt fraværet, således at ingen skole eller SFO har et fravær på mere end 6,5 % Fokus på registrering af elevfravær Indsatsen på dette område har til formål at arbejde hen imod en ensartethed i skolernes registrering af elevfravær med henblik på at kunne optimere både skolernes lokale indsats på fraværsområdet og Frederiksberg Kommunes grundlag for at følge udviklingen i elevfraværet Allerede planlagte og igangsatte indsatser Naturfag i børnehaven til 10.. Eleverne skal opleve naturfagene (natur/teknik 1.-6., fysik/kemi, biologi og geografi i ) i folkeskolen som relevante. Dette skal bl.a. sikres gennem en alsidig undervisning, hvor eleverne inddrages i beslutninger om emner og projekter. I denne fase skal der tages højde for drengenes og pigernes forskellige ønsker og forventninger til naturfagsundervisningen. Den praktisk/musiske dimension omfatter de praktisk/musiske fag idræt (alle trin), musik (1.-6. trin), billedkunst (1.-5. trin) samt håndarbejde, sløjd og hjemkundskab (på ét eller flere trin i forløbet trin). Udvikling af skolernes mediecenter der understøtter en fælles udviklingsretning for mediecenterområdet i Frederiksberg Kommune og et højt fagligt niveau for læringscenterets funktion og udbud, herunder at sikre et højt fagligt IT-niveau i skolens hverdag. Herudover understøtte en fortsat udvikling af det kreative læringsmiljø på skolerne. 11

13 Indsatsområder - Handleplaner Det brede specialundervisningstilbud i normalundervisningen hvor der arbejdes videre på at styrke den forebyggende og foregribende indsats gennem uddannelse af speciallæreren som rådgiver og vejleder. Forbedret læsning for alle hvor der er fokus på en målrettet indsats for den fortsatte læsning. For at sikre sammenhæng og kontinuitet for det samlede skolevæsen på læseområdet skal der udarbejdes en kommunal læsepolitik og handleplan for læsning. Matematik hvor der bliver sat særlig fokus på matematikundervisningen på alle trin for derved at forbedre elevernes matematikfaglige niveau gennem hele skoleforløbet. Yderligere skal der tilbydes en tidlig og særlig indsats til de svageste elever. IT-strategi hvor der arbejdes på at opnå driftsstabilitet og automatisere support og reparationsprocedure, således at der i de kommende år kan fokuseres udelukkende på den pædagogiske anvendelse af IT i undervisningen. Derudover skal der sikres løbende udskiftningsprocedure af PC er, således at hele maskinparken altid vil være tidssvarende. 12

14 Skolevæsnets omfang 2. Skolevæsnets omfang 2.1 Skoler, SFO og andre institutioner Frederiksberg Kommune har i alt ni folkeskoler - otte folkeskoler med tilhørende SFO og en overbygningsskole med to spor på trin samt kommunens 10. r. Skolen ved Søerne er nu fuldt udbygget. I skoleåret (2007/08) er lokalerne på Filippavej udnyttet af og skolen har derved alle trin repræsenteret. På fire af kommunens skoler er der særlige rækker: L-sporet for elever med store læse- og skrivevanskeligheder på Skolen på la Cours Vej C-sporet for elever med generelle indlæringsvanskeligheder på Søndermarkskolen A-gruppen for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder på Lindevangskolen Modtager og modtagefunktion for skolestartere for elever med et mangelfuldt eller intet kendskab til dansk på Skolen ved Bülowsvej Frederiksberg Skolevæsen omfatter derudover en heldagsskole, Frederikskolen, som optager elever i hele skoleforløbet. Christianskolen, som startede 1. juni 2006 for elever i års-alderen, som ikke kan rummes i Frederiksberg Kommunes eksisterende undervisningstilbud, er nu i fuld gang med ca. 20 elever. Det er et heldagstilbud, hvor personalegruppen omfatter såvel lærere som pædagoger. Sofus Franck Skolen er Frederiksberg Kommunes specialskole for elever, som har behov for vidtgående specialundervisning efter folkeskolelovens 20 stk. 2. Til specialskolen er der oprettet et specialfritidshjem, Sofus. 2.2 Kapacitetsforhold Øget elevtal Antallet af folkeskoleelever i Frederiksberg Kommune har været stigende gennem en årrække. Således er antallet af elever fra skoleåret 1996/97 til 2007/08 steget med 63 pct. fra 3432 i 96/97 til et elevtal på ca i 07/08. Frem til 2010 forventes der at være en fortsat stigning i antallet af elever. Planlægningen af skolernes kapacitet er nært forbundet med indskrivningen til børnehave og SFO. Forventningen til dette tal bygger på kommunens udarbejdede prognose. Prognosen bygger på en 4-årig historik med hensyn til folkeskolefrekvensen for 1. til 10.r. For børnehaver er frekvensen 1-årig. Skolerne er fuldt udbygget og kapaciteten er intenst udnyttet. De seneste års tendens til en øget tilslutningsandel til folkeskolen i stedet for privatskoler samt en mindre fraflytning fra skolerne ved hjemmets evt. flytning til anden kommune nødvendiggør en stadig fokusering på planlægning af skolekapaciteten. Denne nødvendige detaljerede kapacitetstilpasning sætter fokus på stadige reguleringer af skoledistrikterne. Især i den østlige del af kommunen fortsætter stigningen i elevtallet. Det er dejligt, men også udfordrende for planlægningen. Nedenfor er oversigter over elevtal fordelt på normalr i intervallerne børnehave, 1. 3., 4. 6., og 10. pr. 5/ og efterfølgende det forventede elevtal pr. 5/ baseret på en fremskrivning af elevtal pr. 30/6 2008, samt de indskrevne børnehave-tal. Dette tal opdateres siden hen med de nøjagtige elevtal pr. 5/

15 Skolevæsnets omfang Figur 1 Elevfordeling 2007/08 og 2008/09 (fremskrevet) Antal / / bh Kilde: KMD Elev Det fremgår, at skolerne har meget store indskolingsafdelinger (bh.kl.- 3.kl.), som lægger beslag på megen plads og dermed sætter skolernes fysiske rammer under pres. Presset på de fysiske rammer forstærkes af de mange og forskelligartede aktivitetstilbud, der hører til i en skolefritidsordning og med ca. 300 børn, og endda flere steder over 300 børn, bliver der vedvarende taget initiativer, der kan medvirke til at tilgodese dette. Skoleudbygning Kommunalbestyrelsen har i de senere år indgået en række skoleforlig for at imødekomme den øgede elevtilgang i den kommunale folkeskole. Kommunalbestyrelsen har ved skoleforligene fra henholdsvis 1999, 2002 og 2006 besluttet flere udbygninger og nye skoler for at sikre kapaciteten på skole- og SFO-området. Herudover er der indgået skoleforlig i maj 2008, hvor der er besluttet udbygning og modernisering af skolerne på Frederiksberg. Forliget giver en stor udvidelse af antallet af - og faglokaler og forbedringer i form af en række værksteder, multiidrætssale samt bedre toiletforhold. Der vil ske en væsentlig udbygning af Skolen ved Bülowsvej og en stor ombygning af Ny Hollænderskolen som tilsammen tilgodeser det store kapacitetsbehov i den østlige del af kommunen. Endvidere vil de øvrige skoler opleve mindre ud- og ombygninger og forbedringer, bl.a. af toiletforhold. 14

16 Skolevæsnets omfang 2.3 Elevforhold Elevtal Elevtalsudviklingen i faktiske tal for elever fra bh. til 10. inkl. specialelever i perioden i 2000/01 til 2008/09 fremgår af tabel 1. Tabel / / / / / / / / / * *Fremskrevet 30/ Af tabel 2 fremgår det, hvorledes eleverne for skoleåret 2007/2008 fordelte sig på trin. Antal elever Tabel 2 Normalr Antal r Klasse kvotient Tosprogede Tosprogs % Trin , % , % , % , % , % , % , % , % , % , % , % I alt , % Specialr og Specialskoler C spor ,2 A-gruppen ,7 læser ,0 Fredeikskolen ,3 6 23% Sofus Franck skolen , % Christianskolen ,0 I alt special r/skoler ,0 18 8% I alt Frederiksberg Kommune I alt Frb. Kom , % Kilde: UVM-data Elevtal - privatskoler Af kommunens 7160 børn og unge i den skolepligtige alder pr. 5/ gik de 1786 i skoleåret 2007/2008 i privatskole, svarende til en andel på 24,9 pct. I 2006/07 var denne procent på 25,3. Andelen har i de senere år været faldende i 2004/05 og 2005/06 var andelen på 27 %. Det fremgår af figur 2, at væksten af elever har fordelt sig ulige mellem privatskoler og folkeskolen. Der er kun sket en mindre stigning i privatskoleandelen trods den samlede tilvækst af skolebørn. Andelen af privatskoleelever følger ikke stigningstakten i antallet af folkeskoleelever. 15

17 Skolevæsnets omfang Figur 2 Elevfordeling folkeskole/privatskole 2006/07 og 2007/ Antal I alt privatskole I alt folkeskole / /08 Skoleår Kilde: KMD-elev Andel af elever i SFO Alle elever i børnehave til 3. tilbydes plads i den pågældende skoles skolefritidsordning. Af tabel 3 fremgår det, at næsten alle elever, nemlig 96 %, på de pågældende trin benytter sig af dette tilbud. Tabel 3 Antal børn i SFO pr. 5/ Antal elever bh - 3. (5/9 2007) Andel af elever i SFO % Antal elever pr. lærer Kilde: KMD-elev og Extence Antallet af elever pr. lærer er beregnet for folkeskolerne, excl. specialrækkerne, og for specialrækkerne. Beregningerne er lavet på baggrund af det samlede antal af fuldtidsstillinger, som meldes ud til skolerne sammenholdt med det samlede elevtal for elever fra trin, som det fremkommer af skolernes indberetning til Undervisningsministeriet pr. 5. september Af tabel 4 fremgår, at der i Frederiksberg Kommune er i gennemsnit 12,5 elever pr. lærer i folkeskolerne, excl. specialrækkerne. Tabel 4 Antal elever ( ) pr Udmeldte fuldtidsstillinger for 2007/2008 Antal elever pr. lærer ,9 12,5 Kilde: KMD-elev og Extence, UVM-data, budgetudmelding Frederiksberg Kommune 2007 Af tabel 5 fremgår, at der i Frederiksberg Kommune er i gennemsnit 3,1 elev pr. lærer i specialrækkerne. Tabel 5 Antal elever ( ) pr Udmeldte fuldtidsstillinger for 2007/2008 Antal elever pr. lærer 94 30,5 3,1 16

18 Skolevæsnets omfang Udgifter pr. elev De anvendte udgifter per elev omfatter alle lønudgifter samt udgifter til kurser, tolkning, skolebibliotek, rådighedsbeløb til alle indkøb, lokal administration, indvendig bygningsvedligeholdelse, energi (vand, varme og el), rengøringsselskab, udgifter til pleje af udendørs arealer samt snerydning i Skolerne tildeles ressourcer efter ensartede og gennemskuelige principper og enhedsbeløb. Når disse ressourcer opgøres pr. elev kan det dog give store udsving. Figur Alle udgifter (minus husleje) pr. elev BÜ DU LC LI NH NY SM SØ TFS Frb. Gnm, Kilde: Økonomisystemet Frederiksberg Kommune Skoler med specialordninger og overbygningsskolen er de skoler, der har de højeste udgifter pr. elev. For skoler med specialordninger skyldes det blandt andet, at der er færre elever pr. lærer i disse specialordninger, hvilket har betydning for antallet af lærere og dermed lærerlønninger. For overbygningsskolen skyldes de høje udgifter flere aspekter. Dels er der i overbygningen flere undervisningstimer pr. elev end i indskolingen og på mellemtrinet, hvilket betyder øgede udgifter til lærerlønninger og desuden er der en større forpligtelse til at tilbyde valgfag, tilbudsfag etc. i overbygningsskolen, hvilket også er fordyrende. Desuden er der nogle driftsudgifter, der er rimelige ens for alle skoler, og derfor bliver udgiften pr. elev højere på overbygningsskolen, hvor der ikke er så mange elever, som på de andre skoler Ressourcer til specialundervisning Skolerne tildeles ressourcer til specialcenterundervisning samt specialordninger på baggrund af skolens elevtal. Ressourcerne tildeles ud fra følgende nøgletal: 1. trin: antal 1. r gange 120 lektioner trin: antal elever gange 5,7 lektioner Specialordning: antal hold pr. år gange 1700 lektioner I forhold til den samlede ressourceudmelding udgør ressourceudmeldingen til specialområdet 8 %, hvilket svarer til ca. 34 fuldtidsstillinger. Herudover er der i kommunen ansat en specialundervisningskonsulent til at vejlede og rådgive skolerne inden for specialundervisningsområdet Ressourcer til dansk som andetsprog Skolerne tildeles ressourcer til dansk som andetsprog samt modtager på baggrund af antallet af to-sprogede elever. Eleverne placeres i tre kategorier baseret efter særlig undervisningsbehov, og på baggrund heraf tildeles ekstra ressourcer til skolerne. I forhold til den samlede ressourceudmelding udgør ressourceudmeldingen til tosprogsområdet 3 %, hvilket svarer til ca. 11 fuldtidslærerstillinger. 17

19 Skolevæsnets omfang Herudover er der i kommunen ansat en konsulent for sprogligt mindretal til blandt andet at vejlede og rådgive skolerne i dansk som andetsprog Elevfravær Elevfraværet i Frederiksberg Kommunes registreres dagligt af lærerne på skolerne. Fraværet opgøres pr. dag. Skolerne indberetter hver måned til Kulturdirektoratet, som udarbejder opgørelser til skolerne. Opgørelserne afspejler periodens statistiske fravær fordelt på r og benyttes på skolerne til løbende drøftelse af den lokale indsats på fraværsområdet. Figur 4: Elevfravær i Frederiksberg Kommunes skolevæsen 07/08 Dage 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Bü Gennemsnitlige fraværsdage pr. elev fordelt på fraværstyper Perioden Alle skoler samt Frederiksberg gennemsnittet for 07/08 og 06/07 DU LC LI NH NY SM SØ TFS FRB FRB Kilde: Skolernes indberetning til Kulturdirektoratet Definition på kategorier: Ulovligt fravær bekymrende: Meget fravær uden forklaring eller tilladelse Sygdom bekymrende: Længere tids sygdom uden forklaring også gentagende enkeltdags sygdom Ulovligt fravær: Fravær hvor der ikke er givet tilladelse Ekstraordinært fri: Fri hvor skolen har givet tilladelse Sygdom: Fraværende pga. sygdom Som det fremgår af figur 4 er eleverne i Frederiksberg Kommune gennemsnitligt fraværende omkring syv dage fra august til maj. Heraf skyldes gennemsnitligt fire fraværsdage sygdom, to fraværsdage ekstraordinært fri, een fraværsdag ulovligt fravær og meget lidt bekymrende fravær. Det fremgår også af figur 4, at det samlede fravær i Frederiksberg Kommune er faldet med knap 3 dage, hvilket er meget glædeligt. Det er primært på fravær, der skyldes sygdom, at der er sket en positiv udvikling. Sammenlignes kommunens samlede resultat med skolernes gennemsnitsfravær svinger skolerne mellem godt fire dage pr. elev, hvor fraværet er lavest til godt 10 dage pr. elev på den skole, hvor fraværet er højest. Den største forskel på fraværet ses i antallet af fraværsdage grundet sygdom og ulovligt fravær. Det samlede billede af fravær grundet ekstraordinært fri er på alle skoler tæt på det kommunale gennemsnit på to fraværsdage (enkelte skoler har en spredning på +/- 1 dag). Der tegnes et ensartet billede, som ikke giver anledning til bekymring. Spredningen for sygdom er omkring tre dage med knap tre dage på den skole, der har færrest sygdomsdage, og godt seks dage på den skole med flest sygdomsdage. Frederiksberg Kommune følger udviklingen af sygdomsdage ved de kvartalsmæssige opgørelser. 18

20 Skolevæsnets omfang Spredningen for ulovligt fravær er omkring halvanden dag med godt to dage på den skole, der har flest ulovlige fraværsdage, og knap en halv dag til den skole med færrest ulovlige fraværsdage. Frederiksberg Kommune følger udviklingen af ulovligt fravær ved de kvartalsmæssige opgørelser. Under de individuelle skolebeskrivelser kommenteres hver skoles fraværsprofil Afgangskarakterer FSA, 9. Af figur 5 og 6 fremgår karakterer for FSA (9. ) for Frederiksberg Kommune, for to sammenligningskommuner og for hele landet for skoleåret 06/07. Gentofte Kommune og Gladsaxe Kommune er udvalgt til sammenligning, da Frederiksberg Kommune som skolevæsen på andre områder ofte sammenligner sig med disse omkringliggende kommuner. I denne sammenhæng adskiller Gentofte Kommune sig ved ikke at have den samme andel tosprogede elever som de to andre kommuner. Figur Gennemsnitskarakter for obilgatoriske prøver FSA juni 2007 Frederiksberg Kommune Frederiksberg 2007 Gladsaxe Dansk læsning Dansk retskrivning Dansk skriftlig fremstilling Dansk orden Dansk mundtlig Matematik matematiske færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi praktisk/mundtlig Gentofte 2007 Hele landet 2007 Frederiksberg 2006 Kildedata UVM: Karakterer pr. sommer for skoleåret 06/07 Figur Engelsk skriftlig Tysk skriftlig Fransk skriftlig Gennemsnitskarakter for udtræksfag FSA Juni 2007 Frederiksberg Kommune Historie skriftlig Samfundfag skriftlig Kristendomskundsk ab skriftlig Biologi skriftlig Geografi skiftlig Frederiksberg 2007 Gladsaxe 2007 Gentofte 2007 Hele landet 2007 Kildedata UVM: Karakterer pr. sommer for skoleåret 06/07 19

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2013-14 Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14 er den første " Kvalitetsrapport 2.0" - dvs.

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 8 4. Elever og økonomi...

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Bilag 5.1 Kvalitetsrapport 2014 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes faglige identitet I det følgende gennemgås Hornes faglige identitet, og herunder Faglighed på Horne Efterskole er at få en ny chance Inklusion Mentorordning

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Selam Friskole Elmegårdsvej 1 8361 Hasselager Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Der har været gennemført tilsynsbesøg 16. november 2006 samt 8. marts 2007. Selam Friskole er oprettet i 1993.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere