Kvalitetsrapporten 2007/08

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapporten 2007/08"

Transkript

1 Kvalitetsrapporten 2007/08 Kvalitetsrapporten 2006/07 Fotografen På vej Fotografen På vej Tre Falke Skolen Christianskolen Sofus Franck Skolen Frederikskolen Oktober 2008

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 5 Del Indsatsområder - Handleplaner Opfølgning på handleplaner fra kvalitetsrapporten 2006/ Opkvalificering af liniefagsuddannede lærere og uddannelse af matematikvejledere Kurser til lærere vedr. faglig læsning i 4., 6. og 8. kl Fokus på forholdet mellem tosprogede elever og karaktergennemsnittet samt kurser til lærere vedr. dansk som andetsprog i undervisningen Fokus på at faget varetages af en liniefagsuddannet lærer IT-indsatser vedr. SkoleIntra, interaktive whiteboards og trådløst netværk Nedbringelse af personalefravær Handleplaner for hele skolevæsenet, der understøtter kvalitetsrapportens dataområder Nedbringelse af personalefravær Fokus på registrering af elevfravær Allerede planlagte og igangsatte indsatser Skolevæsnets omfang Skoler, SFO og andre institutioner Kapacitetsforhold Elevforhold Elevtal Elevtal - privatskoler Andel af elever i SFO Antal elever pr. lærer Udgifter pr. elev Ressourcer til specialundervisning Ressourcer til dansk som andetsprog Elevfravær Afgangskarakterer Aflyste lektioner Uddannelsesønsker Pædagogiske processer Specialundervisning Den løbende evaluering Kommunale og nationale test Dansk som andetsprog Kommunale indsatsområder Læseindsats i Frederiksberg kommune Fokus på matematik IT i skolen Fra skolebibliotek til mediecenter Naturfag fra børnehave til Den praktisk-musiske dimension Kommunale budgetmål Opsamling på budgetmål Beskrivelse af budgetmål i Tematikker for budget

3 Indholdsfortegnelse 5. Personaleindsats Lærernes kompetencer Efter-videreuddannelse Fravær Del De enkelte skolers beskrivelse Det samlede skolevæsen og de enkelte skoler Skolen ved Bülowsvej Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Personaleforhold Skolen på Duevej Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Personaleforhold Skolen på la Cours Vej Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Personaleforhold Lindevangskolen Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Personaleforhold Ny Hollænderskolen Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Personaleforhold Skolen på Nyelandsvej Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Personaleforhold Søndermarkskolen Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Personaleforhold Skolen ved Søerne Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Personaleforhold

4 Indholdsfortegnelse 6.10 Tre Falke Skolen Præsentation af skolen Elevforhold Pædagogiske processer Lokal tilgang til kommunale indsatsområder Personaleforhold Christianskolen Præsentation af skolen Elevforhold Formålsbeskrivelse Indsatsområder Fritidsperspektiv Personaleforhold Frederikskolen Præsentation af skolen Elevforhold Formålsbeskrivelse Indsatsområder Fritidsperspektiv Personaleforhold Sofus Franck Skolen Præsentation af skolen Elevforhold Formålsbeskrivelse Indsatsområder Fritidsperspektiv Personaleforhold

5 Indledning 4

6 Indledning Indledning Kvalitetsrapporten for Frederiksberg Skolevæsen 2007/08 er udformet, så den beskriver samtlige af de elementer, der fremgår af bekendtgørelsen vedr. kvalitetsrapporter. Rapporten består af to dele: Del 1 som beskriver alle de krævede temaer for hele kommunen Del 2 som indeholder en beskrivelse fra hver skole. Skolerne har selv stået for denne beskrivelse efter en fælles skabelon, både for at gøre det mere overskueligt og for samlet at forsøge at holde den samlede rapport inden for et rimeligt omfang De enkelte skolers bidrag til kvalitetsrapporten spejler sig i den fælles kommunale beskrivelse. Der er således en tæt sammenhæng mellem den generelle beskrivelse, vurdering og opfølgning af Frederiksberg Kommunes samlede skolevæsen og skolernes individuelle besvarelser. I rapporten fremgår det både inden for den fælles beskrivende del og inden for hver skoles individuelle indsatser, at der er områder, som der ønskes yderligere fokus på. Frederiksberg Skolevæsen har igennem mange år været bygget op om mange fælles mål og indsatsområder. Gennem fælles kommunale test og en omfattende evaluering og dokumentation er der stor indsigt i, hvor det har været og er hensigtsmæssigt at sætte ind med både fælles og individuelle handleplaner. I kap. 1 er der en oversigt over de mål, som har betydning for tilrettelæggelsen af de fælles indsatser og der er en opsamling på de handleplaner, der retter sig mod kvalitetsrapportens dataområder. Formålet med kvalitetsrapporter er jfr. lovgivningen at give Kommunalbestyrelsen et overordnet redskab, som belyser skolevæsenet og som giver mulighed for, at der politisk kan identificeres mulige temaer, som der ønskes yderligere handleplaner for. Kvalitetsrapporten skal efter den endelige behandling i Kommunalbestyrelsen lægges på hjemmesiden, således at den kan være informationsmateriale for mange forskellige interessenter. Dette er forsøgt indtænkt i fastlæggelsen af formen på denne rapport. Frederiksberg Kommune har gennem en lang årrække haft fokus på den fælles folkeskole med en lokal profil. Der er i mange år blevet vedtaget fælles indsatsområder, som har medvirket til et fælles kvalitetsløft for det samlede skolevæsen. Samtidig har Kommunen arbejdet med forskellige former for kvalitetssikring af såvel det fælles grundlag som de lokale initiativer. Hvert år i forbindelse med Kommunalbestyrelsens budgetvedtagelse besluttes de endelige forhold og vilkår, som beskrives i den årlige sektorplan for folkeskoleområdet og samtidig besluttes de kommende indsatsområder. Sektorplanen beskriver skolevæsenets omfang, den nye lovgivning, de kommende udfordringer og den nærmeste udviklingszone. På baggrund af sektorplanens fokusområder planlægges kommende kommunale indsatser. Børne- og undervisningsudvalget er i bred kontakt og dialog med skolevæsenets parter. Der afholdes mindst fire årlige formandsrådsmøder, hvor formændene og yderligere en repræsentant fra hver skolebestyrelse, repræsentanter fra skoleledelsen, SFO-ledelse og elevrådsrepræsentanter debatterer med udvalget. På formandsrådsmøder drøftes den fælles indsats løbende ligesom der evalueres på indsatsen. Derudover gennemfører udvalget to årlige dialogmøder, hvor alle medlemmer fra skolernes bestyrelser er indbudt. Her drøftes nye indsatsområder og evaluering af de tidligere. Rapporten er blevet meget omfangsrig og er spækket med data og trods det, er der sikkert mange områder, hvor der kan være individuelle ønsker om yderligere uddybning. Det har været nødvendigt at foretage mange afgrænsninger, og det er kun udvalgte områder, der kan belyses overordnet i en sådan rapport. Fordybelsen og refleksionen må henvises til den enkelte skoles vigtige arbejde i samarbejde med bestyrelsen og til andre af de uddybende beskrivelser af skolevæsenet, der kommer til udtryk ved andre politiske behandlinger. Men alligevel giver denne rapport mange nye vinkler, som kan virke som inspiration til yderligere tiltag på den enkelte skole og i kommunen. God læselyst! 5

7 Beskrivelse af det fælles skolevæsen 6

8 Beskrivelse af det fælles skolevæsen Del 1 Beskrivelse af det fælles skolevæsen 7

9 Indsatsområder - Handleplaner 8

10 Indsatsområder - Handleplaner 1. Indsatsområder - Handleplaner Udviklingen i skolevæsenet har igennem mange år været præget af en række fælles indsatsområder som enten har haft sit udspring i de politisk vedtagne mål eller i indsatsområder, som har været en del af prioriteringer i forhold til de aktuelle pædagogisk-faglige udviklingstendenser eller behov. For at sikre et vist fælles niveau og for at drage nytte af synergien, der opstår når temaerne er fælles for alle skolerne, har der været en tydelig fælles opstilling af mål og handleplaner på de givne indsatsområder. Disse planer har været dokumenter og værktøjer mellem forvaltningen og skoleledelserne, og de er indgået i den løbende refleksion og evaluering, der altid er mellem forvaltning og skoler i form af faglige møder, kontrakter, skoleindividuelle samtaler og resultatvurderinger. Skolevirksomhed er bundet op til en detaljeret og mangfoldig lovgivning og til en lang række resultatkrav. Tilrettelæggelse af den daglige virksomhed og iværksættelse af mål og indsatsområder for den enkelte skole som kan udspringe af kommunale mål, skolebestyrelsesbeslutninger, skolens egne virksomhedsmål og de mange tiltag, der udspringer af lederens strategier for at tilgodese behov og ønsker for skolens vedvarende kvalitetsudvikling kræver langtidsplanlægning. At ville noget i et skoleår skal stort set være afklaret og planlagt et halvt år før skoleåret begynder, og derudover skal indsatserne have det nødvendige rum til at blive udviklet og konkretiseret i forhold til den altid løbende faglige og pædagogiske debat. Det er derfor en naturlig del af hele denne fælles dynamik og viden om resultater og mål i skolevæsenet, at der i forvejen er besluttet handleplaner og igangsat initiativer, som understøtter de oplysninger og udviklingsretninger, som afspejler sig i dataene i kvalitetsrapporten. Og væsentligt er det at holde sig for øje, at det at drive folkeskole er så mangfoldigt, omfattende, lovreguleret og resultatbeskrevet i forvejen, at de indsatsområder og handleplaner, der her skal fokuseres på kun er et supplement, men et væsentligt supplement, fordi de tydeliggør særlige ønskede pejlemærker og resultater for netop skolevæsenet i Frederiksberg Kommune. De generelle resultater Børnene i Frederiksberg Kommunes folkeskoler lærer generelt mere end de centralt fastsatte mål foreskriver; de lærer hurtigt at læse og samlet ligger karakterniveauet hos eleverne fra skolerne på Frederiksberg et pænt stykke over landsgennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve. Samtidig kan det konstateres, at 98,2 pct. af ungdomsårgangen 2006/7 fortsætter på en ungdomsuddannelse dette skal ses i lyset af regeringens mål om at hæve niveauet til 95 pct. på landsplan. Ser man på de dokumenterede resultater, ligger variationen skolerne i mellem inden for et acceptabelt niveau, der afspejler udsving mellem årgangene og den enkelte skoles rammebetingelser. Ambitionsniveauet for den fælles folkeskole i Frederiksberg Kommune er med rette ganske højt, og indsatserne er igangsat med henblik på at bibeholde og fremme det faglige niveau i kommunen. Der er grundet den årelange tradition for test i dansk og matematik en stor viden om kommunens og skolernes resultater og mange af de områder, der er aktuelle i landsdebatten inden for skoleudvikling har i flere år været fokusområder i kommunen. Det gælder f.eks. bevægelse, lektiecafe, faglig fokus i dansk samt matematik ligesom den historiske og demokratiske tilgang til undervisningen også er et allerede gennemført indsatsområde. De udvalgte områder, der er datamæssigt belyst i kvalitetsrapporten, har med den tradition, der er for en stor fælles viden om indsats- og udviklingsområderne, ikke i sig selv givet anledning til overvejelser om specifikke handleplaner, da der for alle områderne stort set i forvejen var igangsatte specifikke initiativer og planer, som konkretiserer mål og resultater. Mål- og indsatser er på skoleområdet konkretiseret i en række dokumenter: Mål som fremgår af skolepjecen, som er politisk vedtaget for en flerårig periode (fokusområder) Mål som de er besluttede i forbindelse med hvert års budgetvedtagelse (budgetmålindsatsområder) 9

11 Indsatsområder - Handleplaner Interne mål og indsatser mellem forvaltning og skolerne Fællesmål fra de generelle kontrakter der er gældende for hele kommunen Målene vedtages for kalenderåret og derved kommer de til at have indflydelse på to skoleår. Oftest vil starten af året medgå til planlægning og prioritering og afviklingen/gennemførelsen sker derfor i det efterfølgende skoleår. Denne problematik er en stadig udfordring for automatisk opsamling som knytter sig til skoleår. 1.1 Opfølgning på handleplaner fra kvalitetsrapporten 2006/ Opkvalificering af liniefagsuddannede lærere og uddannelse af matematikvejledere Skolerne har fra skoleåret 2007/08 gennem udarbejdelse af kompetenceplaner beskrevet deres indsats for hensigtsmæssig linjefagsdækning inden for fagrækkerne. Indsatsen omhandler dels optimering gennem omstrukturering af lærerkompetencer, fokus på fastholdelse af fagkompetencer i skolens principper for vikardækning, samt kompetenceudvikling af den nuværende lærerstab og styrket fokus på fagkombination ved nyansættelser. Indsatsen er nærmere beskrevet under punkt Beskrivelse af budgetmål i 2008 Faglig efteruddannelse af lærerne. Derudover er der i skoleåret 2007/08 uddannet 9 matematikvejledere (en på hver skole) med henblik på at skabe et øget fokus på matematikundervisningen Kurser til lærere vedr. faglig læsning i 4., 6. og 8. kl. Der er påbegyndt et 3-årigt efteruddannelsesforløb for lærere på 4., 6. og 8. trin, der retter sig mod dansk- matematik- historie- og natur- og tekniklærere for 4. trins lærere 2007 for 6. trins lærere 2008 for 8. trins lærere Uddannelsen er tænkt som et kompetenceløft for fagenes lærere i den fortsatte læseudvikling med henblik på, at elevernes læsefærdighed styrkes, samtidig med at deres læselyst og læseglæde bevares. Projektet har som mål at efteruddanne grundskolens lærere i at benytte metoder og redskaber til styrkelse af såvel skønlitterær som faglitterær læsning. Endelig skal de enkelte team udarbejde handleplaner for læsning i alle fag. Det skal af handleplanen fremgå, hvordan det sikres at lærerne i alle boglige fag inddrages i læseundervisningen Fokus på forholdet mellem tosprogede elever og karaktergennemsnittet samt kurser til lærere vedr. dansk som andetsprog i undervisningen I skoleåret 2006/07 har der været afholdt et kursus for lærere, der underviser i skolernes tosprogscentre. Kurset fokuserede på det at arbejde med dansk som andetsprog i fagene samt på at støtte og vejlede faglærere i deres arbejde med tosprogede elever. I skoleåret 2007/08 har der været afholdt et kursus for matematik- og naturfagslærere på mellemtrinnet og/eller i udskolingen med fokus på at integrere andetsprogsdimensionen i fagundervisningen. Herigennem skulle der gerne opnås en bedre faglig læring og på sigt også bedre resultater i forhold til kommunens samlede faglige niveau Fokus på at faget varetages af en liniefagsuddannet lærer Det er ganske vanskeligt at opnå, at et fag altid bliver varetaget af en lærer med liniefag. Der er mange bindinger på den samlede arbejdsfordeling og detaljerede krav til arbejdstidsplanlægningen. Andelen af liniefagsuddannede lærere i Frederiksberg Kommune er dog generelt meget tilfredsstillende, men der arbejdes fortsat på at forøge denne andel (se punkt 1.1.1). Pejlemærkerne vil være at liniefagsdækningen i følgende fag: dansk, matematik, sprog, fysik/kemi skal være på minimum 75 % og en dækning på 50 % i de øvrige fag. 10

12 Indsatsområder - Handleplaner IT-indsatser vedr. SkoleIntra, interaktive whiteboards og trådløst netværk Intranettet SkoleIntra er implementeret og anvendes på alle skoler, og der kan nu fokuseres på intranettets læringsmuligheder i pædagogisk perspektiv. Ved starten af skoleåret 2008/09 har alle skoler min. 5 stk. interaktive whiteboards og satsningen fortsætter. Der vil være efteruddannelsesplan for anvendelse af interaktive whiteboards, både for førstegangsbrugere, men også videregående kurser for lærere der allerede har implementeret interaktive whiteboards i den daglige undervisning. Det trådløse netværk er renoveret og klar til drift ved starten af skoleåret 2008/ Nedbringelse af personalefravær Handleplanen fra kvalitetsrapporten 2006/07 har desværre ikke medført de ønskede resultater, idet der er sket en stigning i personalefraværet på SFO erne. Skolerne har samlet set et fravær på under 6,5 %, men der er fortsat skoler, hvor fraværet overstiger 6,5 %. Der vil fortsat være fokus på at nedbringe fraværet blandt de ansatte og punktet vil også indgå som en handleplan i kvalitetsrapporten 2007/08 (se punkt 1.2.1). 1.2 Handleplaner for hele skolevæsenet, der understøtter kvalitetsrapportens dataområder Nedbringelse af personalefravær Som nævnt under opfølgning på handleplaner fra kvalitetsrapporten 2006/07 er der sket en stigning i personalefraværet på SFO erne og der er fortsat skoler, hvor fraværet overstiger 6,5 %. Frederiksberg Kommune har fortsat fokus på at nedbringe fraværet blandt de ansatte. I de interne kontrakter for 2008 er der fokus på trivsel, og der er i januar 2008 gennemført en første trivselsundersøgelse på skolerne. I december vil der blive gennemført en opfølgende trivselsundersøgelse. Det er hensigten, at skolerne i den mellemliggende tid skal iværksætte projekter med henblik på at øge trivslen. Såfremt der er en sammenhæng mellem trivsel og sygefravær, vil disse projekter understøtte et faldende sygefravær, hvilket i givet fald vil kunne aflæses i kvalitetsrapporten 2008/09. Indsatsen vil fortsat have som mål at få nedbragt fraværet, således at ingen skole eller SFO har et fravær på mere end 6,5 % Fokus på registrering af elevfravær Indsatsen på dette område har til formål at arbejde hen imod en ensartethed i skolernes registrering af elevfravær med henblik på at kunne optimere både skolernes lokale indsats på fraværsområdet og Frederiksberg Kommunes grundlag for at følge udviklingen i elevfraværet Allerede planlagte og igangsatte indsatser Naturfag i børnehaven til 10.. Eleverne skal opleve naturfagene (natur/teknik 1.-6., fysik/kemi, biologi og geografi i ) i folkeskolen som relevante. Dette skal bl.a. sikres gennem en alsidig undervisning, hvor eleverne inddrages i beslutninger om emner og projekter. I denne fase skal der tages højde for drengenes og pigernes forskellige ønsker og forventninger til naturfagsundervisningen. Den praktisk/musiske dimension omfatter de praktisk/musiske fag idræt (alle trin), musik (1.-6. trin), billedkunst (1.-5. trin) samt håndarbejde, sløjd og hjemkundskab (på ét eller flere trin i forløbet trin). Udvikling af skolernes mediecenter der understøtter en fælles udviklingsretning for mediecenterområdet i Frederiksberg Kommune og et højt fagligt niveau for læringscenterets funktion og udbud, herunder at sikre et højt fagligt IT-niveau i skolens hverdag. Herudover understøtte en fortsat udvikling af det kreative læringsmiljø på skolerne. 11

13 Indsatsområder - Handleplaner Det brede specialundervisningstilbud i normalundervisningen hvor der arbejdes videre på at styrke den forebyggende og foregribende indsats gennem uddannelse af speciallæreren som rådgiver og vejleder. Forbedret læsning for alle hvor der er fokus på en målrettet indsats for den fortsatte læsning. For at sikre sammenhæng og kontinuitet for det samlede skolevæsen på læseområdet skal der udarbejdes en kommunal læsepolitik og handleplan for læsning. Matematik hvor der bliver sat særlig fokus på matematikundervisningen på alle trin for derved at forbedre elevernes matematikfaglige niveau gennem hele skoleforløbet. Yderligere skal der tilbydes en tidlig og særlig indsats til de svageste elever. IT-strategi hvor der arbejdes på at opnå driftsstabilitet og automatisere support og reparationsprocedure, således at der i de kommende år kan fokuseres udelukkende på den pædagogiske anvendelse af IT i undervisningen. Derudover skal der sikres løbende udskiftningsprocedure af PC er, således at hele maskinparken altid vil være tidssvarende. 12

14 Skolevæsnets omfang 2. Skolevæsnets omfang 2.1 Skoler, SFO og andre institutioner Frederiksberg Kommune har i alt ni folkeskoler - otte folkeskoler med tilhørende SFO og en overbygningsskole med to spor på trin samt kommunens 10. r. Skolen ved Søerne er nu fuldt udbygget. I skoleåret (2007/08) er lokalerne på Filippavej udnyttet af og skolen har derved alle trin repræsenteret. På fire af kommunens skoler er der særlige rækker: L-sporet for elever med store læse- og skrivevanskeligheder på Skolen på la Cours Vej C-sporet for elever med generelle indlæringsvanskeligheder på Søndermarkskolen A-gruppen for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder på Lindevangskolen Modtager og modtagefunktion for skolestartere for elever med et mangelfuldt eller intet kendskab til dansk på Skolen ved Bülowsvej Frederiksberg Skolevæsen omfatter derudover en heldagsskole, Frederikskolen, som optager elever i hele skoleforløbet. Christianskolen, som startede 1. juni 2006 for elever i års-alderen, som ikke kan rummes i Frederiksberg Kommunes eksisterende undervisningstilbud, er nu i fuld gang med ca. 20 elever. Det er et heldagstilbud, hvor personalegruppen omfatter såvel lærere som pædagoger. Sofus Franck Skolen er Frederiksberg Kommunes specialskole for elever, som har behov for vidtgående specialundervisning efter folkeskolelovens 20 stk. 2. Til specialskolen er der oprettet et specialfritidshjem, Sofus. 2.2 Kapacitetsforhold Øget elevtal Antallet af folkeskoleelever i Frederiksberg Kommune har været stigende gennem en årrække. Således er antallet af elever fra skoleåret 1996/97 til 2007/08 steget med 63 pct. fra 3432 i 96/97 til et elevtal på ca i 07/08. Frem til 2010 forventes der at være en fortsat stigning i antallet af elever. Planlægningen af skolernes kapacitet er nært forbundet med indskrivningen til børnehave og SFO. Forventningen til dette tal bygger på kommunens udarbejdede prognose. Prognosen bygger på en 4-årig historik med hensyn til folkeskolefrekvensen for 1. til 10.r. For børnehaver er frekvensen 1-årig. Skolerne er fuldt udbygget og kapaciteten er intenst udnyttet. De seneste års tendens til en øget tilslutningsandel til folkeskolen i stedet for privatskoler samt en mindre fraflytning fra skolerne ved hjemmets evt. flytning til anden kommune nødvendiggør en stadig fokusering på planlægning af skolekapaciteten. Denne nødvendige detaljerede kapacitetstilpasning sætter fokus på stadige reguleringer af skoledistrikterne. Især i den østlige del af kommunen fortsætter stigningen i elevtallet. Det er dejligt, men også udfordrende for planlægningen. Nedenfor er oversigter over elevtal fordelt på normalr i intervallerne børnehave, 1. 3., 4. 6., og 10. pr. 5/ og efterfølgende det forventede elevtal pr. 5/ baseret på en fremskrivning af elevtal pr. 30/6 2008, samt de indskrevne børnehave-tal. Dette tal opdateres siden hen med de nøjagtige elevtal pr. 5/

15 Skolevæsnets omfang Figur 1 Elevfordeling 2007/08 og 2008/09 (fremskrevet) Antal / / bh Kilde: KMD Elev Det fremgår, at skolerne har meget store indskolingsafdelinger (bh.kl.- 3.kl.), som lægger beslag på megen plads og dermed sætter skolernes fysiske rammer under pres. Presset på de fysiske rammer forstærkes af de mange og forskelligartede aktivitetstilbud, der hører til i en skolefritidsordning og med ca. 300 børn, og endda flere steder over 300 børn, bliver der vedvarende taget initiativer, der kan medvirke til at tilgodese dette. Skoleudbygning Kommunalbestyrelsen har i de senere år indgået en række skoleforlig for at imødekomme den øgede elevtilgang i den kommunale folkeskole. Kommunalbestyrelsen har ved skoleforligene fra henholdsvis 1999, 2002 og 2006 besluttet flere udbygninger og nye skoler for at sikre kapaciteten på skole- og SFO-området. Herudover er der indgået skoleforlig i maj 2008, hvor der er besluttet udbygning og modernisering af skolerne på Frederiksberg. Forliget giver en stor udvidelse af antallet af - og faglokaler og forbedringer i form af en række værksteder, multiidrætssale samt bedre toiletforhold. Der vil ske en væsentlig udbygning af Skolen ved Bülowsvej og en stor ombygning af Ny Hollænderskolen som tilsammen tilgodeser det store kapacitetsbehov i den østlige del af kommunen. Endvidere vil de øvrige skoler opleve mindre ud- og ombygninger og forbedringer, bl.a. af toiletforhold. 14

16 Skolevæsnets omfang 2.3 Elevforhold Elevtal Elevtalsudviklingen i faktiske tal for elever fra bh. til 10. inkl. specialelever i perioden i 2000/01 til 2008/09 fremgår af tabel 1. Tabel / / / / / / / / / * *Fremskrevet 30/ Af tabel 2 fremgår det, hvorledes eleverne for skoleåret 2007/2008 fordelte sig på trin. Antal elever Tabel 2 Normalr Antal r Klasse kvotient Tosprogede Tosprogs % Trin , % , % , % , % , % , % , % , % , % , % , % I alt , % Specialr og Specialskoler C spor ,2 A-gruppen ,7 læser ,0 Fredeikskolen ,3 6 23% Sofus Franck skolen , % Christianskolen ,0 I alt special r/skoler ,0 18 8% I alt Frederiksberg Kommune I alt Frb. Kom , % Kilde: UVM-data Elevtal - privatskoler Af kommunens 7160 børn og unge i den skolepligtige alder pr. 5/ gik de 1786 i skoleåret 2007/2008 i privatskole, svarende til en andel på 24,9 pct. I 2006/07 var denne procent på 25,3. Andelen har i de senere år været faldende i 2004/05 og 2005/06 var andelen på 27 %. Det fremgår af figur 2, at væksten af elever har fordelt sig ulige mellem privatskoler og folkeskolen. Der er kun sket en mindre stigning i privatskoleandelen trods den samlede tilvækst af skolebørn. Andelen af privatskoleelever følger ikke stigningstakten i antallet af folkeskoleelever. 15

17 Skolevæsnets omfang Figur 2 Elevfordeling folkeskole/privatskole 2006/07 og 2007/ Antal I alt privatskole I alt folkeskole / /08 Skoleår Kilde: KMD-elev Andel af elever i SFO Alle elever i børnehave til 3. tilbydes plads i den pågældende skoles skolefritidsordning. Af tabel 3 fremgår det, at næsten alle elever, nemlig 96 %, på de pågældende trin benytter sig af dette tilbud. Tabel 3 Antal børn i SFO pr. 5/ Antal elever bh - 3. (5/9 2007) Andel af elever i SFO % Antal elever pr. lærer Kilde: KMD-elev og Extence Antallet af elever pr. lærer er beregnet for folkeskolerne, excl. specialrækkerne, og for specialrækkerne. Beregningerne er lavet på baggrund af det samlede antal af fuldtidsstillinger, som meldes ud til skolerne sammenholdt med det samlede elevtal for elever fra trin, som det fremkommer af skolernes indberetning til Undervisningsministeriet pr. 5. september Af tabel 4 fremgår, at der i Frederiksberg Kommune er i gennemsnit 12,5 elever pr. lærer i folkeskolerne, excl. specialrækkerne. Tabel 4 Antal elever ( ) pr Udmeldte fuldtidsstillinger for 2007/2008 Antal elever pr. lærer ,9 12,5 Kilde: KMD-elev og Extence, UVM-data, budgetudmelding Frederiksberg Kommune 2007 Af tabel 5 fremgår, at der i Frederiksberg Kommune er i gennemsnit 3,1 elev pr. lærer i specialrækkerne. Tabel 5 Antal elever ( ) pr Udmeldte fuldtidsstillinger for 2007/2008 Antal elever pr. lærer 94 30,5 3,1 16

18 Skolevæsnets omfang Udgifter pr. elev De anvendte udgifter per elev omfatter alle lønudgifter samt udgifter til kurser, tolkning, skolebibliotek, rådighedsbeløb til alle indkøb, lokal administration, indvendig bygningsvedligeholdelse, energi (vand, varme og el), rengøringsselskab, udgifter til pleje af udendørs arealer samt snerydning i Skolerne tildeles ressourcer efter ensartede og gennemskuelige principper og enhedsbeløb. Når disse ressourcer opgøres pr. elev kan det dog give store udsving. Figur Alle udgifter (minus husleje) pr. elev BÜ DU LC LI NH NY SM SØ TFS Frb. Gnm, Kilde: Økonomisystemet Frederiksberg Kommune Skoler med specialordninger og overbygningsskolen er de skoler, der har de højeste udgifter pr. elev. For skoler med specialordninger skyldes det blandt andet, at der er færre elever pr. lærer i disse specialordninger, hvilket har betydning for antallet af lærere og dermed lærerlønninger. For overbygningsskolen skyldes de høje udgifter flere aspekter. Dels er der i overbygningen flere undervisningstimer pr. elev end i indskolingen og på mellemtrinet, hvilket betyder øgede udgifter til lærerlønninger og desuden er der en større forpligtelse til at tilbyde valgfag, tilbudsfag etc. i overbygningsskolen, hvilket også er fordyrende. Desuden er der nogle driftsudgifter, der er rimelige ens for alle skoler, og derfor bliver udgiften pr. elev højere på overbygningsskolen, hvor der ikke er så mange elever, som på de andre skoler Ressourcer til specialundervisning Skolerne tildeles ressourcer til specialcenterundervisning samt specialordninger på baggrund af skolens elevtal. Ressourcerne tildeles ud fra følgende nøgletal: 1. trin: antal 1. r gange 120 lektioner trin: antal elever gange 5,7 lektioner Specialordning: antal hold pr. år gange 1700 lektioner I forhold til den samlede ressourceudmelding udgør ressourceudmeldingen til specialområdet 8 %, hvilket svarer til ca. 34 fuldtidsstillinger. Herudover er der i kommunen ansat en specialundervisningskonsulent til at vejlede og rådgive skolerne inden for specialundervisningsområdet Ressourcer til dansk som andetsprog Skolerne tildeles ressourcer til dansk som andetsprog samt modtager på baggrund af antallet af to-sprogede elever. Eleverne placeres i tre kategorier baseret efter særlig undervisningsbehov, og på baggrund heraf tildeles ekstra ressourcer til skolerne. I forhold til den samlede ressourceudmelding udgør ressourceudmeldingen til tosprogsområdet 3 %, hvilket svarer til ca. 11 fuldtidslærerstillinger. 17

19 Skolevæsnets omfang Herudover er der i kommunen ansat en konsulent for sprogligt mindretal til blandt andet at vejlede og rådgive skolerne i dansk som andetsprog Elevfravær Elevfraværet i Frederiksberg Kommunes registreres dagligt af lærerne på skolerne. Fraværet opgøres pr. dag. Skolerne indberetter hver måned til Kulturdirektoratet, som udarbejder opgørelser til skolerne. Opgørelserne afspejler periodens statistiske fravær fordelt på r og benyttes på skolerne til løbende drøftelse af den lokale indsats på fraværsområdet. Figur 4: Elevfravær i Frederiksberg Kommunes skolevæsen 07/08 Dage 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Bü Gennemsnitlige fraværsdage pr. elev fordelt på fraværstyper Perioden Alle skoler samt Frederiksberg gennemsnittet for 07/08 og 06/07 DU LC LI NH NY SM SØ TFS FRB FRB Kilde: Skolernes indberetning til Kulturdirektoratet Definition på kategorier: Ulovligt fravær bekymrende: Meget fravær uden forklaring eller tilladelse Sygdom bekymrende: Længere tids sygdom uden forklaring også gentagende enkeltdags sygdom Ulovligt fravær: Fravær hvor der ikke er givet tilladelse Ekstraordinært fri: Fri hvor skolen har givet tilladelse Sygdom: Fraværende pga. sygdom Som det fremgår af figur 4 er eleverne i Frederiksberg Kommune gennemsnitligt fraværende omkring syv dage fra august til maj. Heraf skyldes gennemsnitligt fire fraværsdage sygdom, to fraværsdage ekstraordinært fri, een fraværsdag ulovligt fravær og meget lidt bekymrende fravær. Det fremgår også af figur 4, at det samlede fravær i Frederiksberg Kommune er faldet med knap 3 dage, hvilket er meget glædeligt. Det er primært på fravær, der skyldes sygdom, at der er sket en positiv udvikling. Sammenlignes kommunens samlede resultat med skolernes gennemsnitsfravær svinger skolerne mellem godt fire dage pr. elev, hvor fraværet er lavest til godt 10 dage pr. elev på den skole, hvor fraværet er højest. Den største forskel på fraværet ses i antallet af fraværsdage grundet sygdom og ulovligt fravær. Det samlede billede af fravær grundet ekstraordinært fri er på alle skoler tæt på det kommunale gennemsnit på to fraværsdage (enkelte skoler har en spredning på +/- 1 dag). Der tegnes et ensartet billede, som ikke giver anledning til bekymring. Spredningen for sygdom er omkring tre dage med knap tre dage på den skole, der har færrest sygdomsdage, og godt seks dage på den skole med flest sygdomsdage. Frederiksberg Kommune følger udviklingen af sygdomsdage ved de kvartalsmæssige opgørelser. 18

20 Skolevæsnets omfang Spredningen for ulovligt fravær er omkring halvanden dag med godt to dage på den skole, der har flest ulovlige fraværsdage, og knap en halv dag til den skole med færrest ulovlige fraværsdage. Frederiksberg Kommune følger udviklingen af ulovligt fravær ved de kvartalsmæssige opgørelser. Under de individuelle skolebeskrivelser kommenteres hver skoles fraværsprofil Afgangskarakterer FSA, 9. Af figur 5 og 6 fremgår karakterer for FSA (9. ) for Frederiksberg Kommune, for to sammenligningskommuner og for hele landet for skoleåret 06/07. Gentofte Kommune og Gladsaxe Kommune er udvalgt til sammenligning, da Frederiksberg Kommune som skolevæsen på andre områder ofte sammenligner sig med disse omkringliggende kommuner. I denne sammenhæng adskiller Gentofte Kommune sig ved ikke at have den samme andel tosprogede elever som de to andre kommuner. Figur Gennemsnitskarakter for obilgatoriske prøver FSA juni 2007 Frederiksberg Kommune Frederiksberg 2007 Gladsaxe Dansk læsning Dansk retskrivning Dansk skriftlig fremstilling Dansk orden Dansk mundtlig Matematik matematiske færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi praktisk/mundtlig Gentofte 2007 Hele landet 2007 Frederiksberg 2006 Kildedata UVM: Karakterer pr. sommer for skoleåret 06/07 Figur Engelsk skriftlig Tysk skriftlig Fransk skriftlig Gennemsnitskarakter for udtræksfag FSA Juni 2007 Frederiksberg Kommune Historie skriftlig Samfundfag skriftlig Kristendomskundsk ab skriftlig Biologi skriftlig Geografi skiftlig Frederiksberg 2007 Gladsaxe 2007 Gentofte 2007 Hele landet 2007 Kildedata UVM: Karakterer pr. sommer for skoleåret 06/07 19

1. Indledning... 4 Del 1... 5 2. Skolevæsnets omfang... 6

1. Indledning... 4 Del 1... 5 2. Skolevæsnets omfang... 6 Beskrivelse af det fælles skolevæsen Indhold 1. Indledning... 4 Del 1... 5 2. Skolevæsnets omfang... 6 2.1 Skoler, SFO og andre institutioner... 6 2.2 Kapacitetsforhold... 6 2.3 Elevforhold... 8 2.3.1

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Datasamling 2011/12 Frederiksberg Kommune

Datasamling 2011/12 Frederiksberg Kommune Datasamling 2011/ Frederiksberg Kommune Tabel 1 - Elev- og klassetal pr. 5/9 2011 Skolen ved Bülowsvej Skolen på Duevej Skolen på la Cours Vej Ny Hollænderskolen Lindevangskolen Skolen på Nyelandsvej Søndermarkskolen

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Bilag 1. Dette bilag præsenterer:

Bilag 1. Dette bilag præsenterer: Bilag Dette bilag præsenterer: Antal og andel af unge der har påbegyndt eller afsluttet en ungdomsuddannelse. Totalt og for den enkelte skole. Alene data for unge der er bosat i kommunen. Socioøkonomiske

Læs mere

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen 1. september 21 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-1 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 5 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2. 2.4 2.5..1.2..4.5

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport 2009-2010 Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2009-2010. 1. Kommunens elev- og klassetal Skolens elev-og klassetal for henholdsvis normalklasseundervisning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLEOMRÅDET 2011/2012 INDHOLDSFORTEGNELSE

KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLEOMRÅDET 2011/2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 STRUKTUR... 4 FORMELLE KRAV TIL RAPPORTEN... 5 ÅRSHJUL EVALUERING AF ÅRETS KVALITETSRAPPORT... 6 Årshjulet Model... 8 FORVALTNINGENS BEREGNINGER I FORBINDELSE MED SKOLEVÆSNETS

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Ordblindeinstituttet 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Overgangsfrekvenser... 3 1.2 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 3 1.3 Karakterfordelingen...

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012/13

Kvalitetsrapport 2012/13 Kvalitetsrapport 2012/13 Børne- og Ungeområdet Skoleafdelingen Indhold Beskrivelse af det fælles skolevæsen 1. Indledning... 4 Del 1... 5 2. Skolevæsnets omfang... 6 2.1 Skoler, SFO og andre institutioner...

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2011 2012 Light version KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDLEDNING Furesø Kommunes kvalitetsrapport

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Forslag til aftale 2011 Kvalitetskontrakt: Flere unge i ungdomsuddannelse Vi skal sikre, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og derved udvikler sig såvel fagligt som personligt. Skolerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008

EVALUERINGSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008 EVALUERINGSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 2.0 Gennemgang af faste nøgletal 2.1 Karakterer 2.2 Elev- og læreromsætning 2.3 Sygefravær blandt personalet 2.4 Vikardækning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2011/2012 Trekronerskolen Sagsnr. 207352 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Undervisningsudvalget. Høringssvar vedr. kvalitetsrapport Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den

Undervisningsudvalget. Høringssvar vedr. kvalitetsrapport Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den Undervisningsudvalget Høringssvar vedr. kvalitetsrapport 2015 28. maj 2015 Skolebestyrelsen har behandlet punktet på sit bestyrelsesmøde den 24.2.15. Bestyrelsen har følgende kommentarer til rapporten:

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2012- September Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Antal elever i alt pr. skole 3 Elev-lærer ratio 3 Antal spor pr. klassetrin 4 Fraværsprocent

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: Bækholmskolen Skoleår: 2007-08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet dette

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Kvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere