Danmarks Vindmølleforenings virksomhed i 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Vindmølleforenings virksomhed i 2014"

Transkript

1 Kære medlemmer, Velkommen til foreningens skriftlige årsberetning for vindmølleåret Som sædvanlig får I hermed et overblik over foreningens arbejde og årets store og små vindmøllebegivenheder. I begyndelsen af det forløbne år sagde vi velkommen til en ny energiminister. Den afgående, Martin Lidegaard, skal have stor ros for, at det lykkedes at indgå energiaftalen i Rasmus Helveg Petersen har positivt fortsat arbejdet med at opbygge et smartere og renere energisystem i Danmark. I 2014 bidrog vindmøllerne med en elproduktion svarende til 39,1 % af det danske elforbrug. Gennem hele året fortsatte de velkendte diskussioner om nabogener og helbredseffekter. Uden faglig substans har enkeltpolitikere på Christiansborg sammen med en velorganiseret modstands- og skræmmekampagne formået at skabe usikkerhed hos kommende naboer til vindmøller. I næsten alle kommuner arbejder man dog videre med at finde de bedst egnede placeringer til nye møller. Og det er der behov for. Den fortsatte konflikt i Ukraine og FNs dystre klimarapport bekræfter, at der er mange gode grunde til at fortsætte arbejdet med at skaffe ren og lokalt produceret energi. Og flere nye helbredsundersøgelser fra både Danmark og udlandet afkræftede i årets løb igen postulatet om sammenhæng mellem sygdom og vindmøller. Diskussionen om energipolitikkens mål og de nødvendige PSO-midler har bølget frem og tilbage i Folketinget og i medierne i året løb. Samtidig har Energistyrelsens energifremskrivninger vist, at Danmark er godt på vej mod uafhængighed af de fossile brændsler - hvis vi altså fortsætter den hidtidige udbygning. Alt imens bidrager den BESTYRELSENS ÅRSBERETNING Danmarks Vindmølleforenings virksomhed i 2014 Af Kristian Jakobsen Formand, Danmarks Vindmølleforening danske vindmølleindustri fortsat med eksport og arbejdspladser. Danmark har også i 2014 fået et klimaråd, der skal rådgive regeringen om omstillingen til et samfund, der er baseret på vedvarende energi og lavere udledning af drivhusgasser. Desværre lå afregningen af vindmøllestrømmen igen i 2014 på et lavt niveau. Til gengæld synes foreningens politiske arbejde for en bedre indpasning af vindmøllestrømmen - og dermed højere værdi og bedre afregning - at vække opmærksomhed. Der mangler stadig konkrete politiske beslutninger om en bedre og smartere anvendelse af vindmøllestrømmen, men hos mange politikere er indpasning, varmepumper og bedre transmissionsforbindelser kommet højere op på dagsordenen. Foreningen arbejder til stadighed for en bedre og mere stabil afregning. Uanset vindmøllens alder har de producerede kilowatt-timer samme værdi for samfundet. Imidlertid har det danske system for pristillæg i en lang årrække sigtet på kun at yde støtte i vindmølleprojektets første år, hvorefter alene markedsprisen bestemmer afregningen. Vi har ikke opgivet argumentationen, men det har vist sig vanskeligt at overbevise folketingets politikere om, at de ældre møller skal have pristillæg udover den oprindeligt fastsatte periode. Uanset at også ældre vindmøller jo fortsat producerer ren energi. Desuden er EU s politik på dette område en vanskelighed. Samtidig med, at vi fortsat arbejder på en løsning, vil vi også i 2015 fastholde fokus på politiske beslutninger om fornuftig brug af vindmøllestrømmen. Det vil give vindmøllestrømmen højere samfundsmæssig værdi og skabe bedre afregning, både for ældre og nye møller. Årsberetningen suppleres med en opdateret, mundtlig beretning i forbindelse med foreningens generalforsamling ved vores årsmøde den 21. marts 2015 i Vingsted. Lave elpriser og indpasning Som gennemsnit for 2014 var afregningsprisen for produktionen fra vindmøller godt 20 øre/kwh. Når der ikke umiddelbart er udsigt til en højere indtægt, bliver økonomien stærkt presset for både ældre og nye møller. Foreningen har derfor gjort arbejdet for en bedre afregning til det vigtigste politiske indsatsområde. Sammen med Vindenergi Danmark satte foreningen i 2014 det ansete analysefirma EA Energianalyse a/s i gang med en grundig beregning af vindintegrationen i Danmark. Og ikke mindst en vurdering af, hvilke indpasningstiltag, der kan sikre en bedre anvendelse af vinden og dermed en højere værdi. Rapporten fra EA Energianalyse blev præsenteret i november sammen med vores anbefalinger om bedre brug af vindmøllestrøm i Danmark - i første omgang flere varmepumper hos kraftvarmeværkerne - og forbedrede handelsforbindelser til udlandet. Rammerne for udbygningen med vindkraft blev lagt med energiaftalen i 2012, men integrationen af vindkraften i et nyt energisystem har længe været et overset emne i energipolitikken. I finansloven for 2015 blev der afsat midler til pilotprojekter med store varmepumper. Et lille skridt på vejen. Det er nu en vigtig opgave for foreningen at fastholde det politiske pres for bedre indpasning. Ikke mindst i et valgår, hvor de langsigtede og faglige energibeslutninger ofte må vige pladsen for andre og mere letfordøjelige valgtemaer. Folketinget Året 2014 bød på en langvarig diskussion i Folketinget om målene i energiaftalen og specielt om PSO-opkrævningen hos elforbrugerne. Der skulle ikke gå lang tid fra energiaftalen i 2012, før nogle af aftaleparterne begyndte at sætte spørgsmålstegn ved egne beslutninger og målsætninger. I april blev usikkerheden så stor, at 11 borgmestre fra store vind-kommuner og fra forskellige politiske partier rettede direkte henvendelse til energiministeren med opfordring til at skabe ro om energiaftalen og den planlagte udbygning. 12 NATURLIG ENERGI FEBRUAR 2015

2 Det koster penge at udbygge med vedvarende energi, men på længere sigt er det meget dyrere at lade være. I debatten om støtten til den vedvarende energi er der stor fokus på omkostningssiden. Men vedvarende energi skaber også store økonomiske gevinster i form af sparede sundheds- og miljøomkostninger, sparet import af fossile brændsler og en forbedret forsyningssikkerhed. Beløbet til PSO er steget bl.a. fordi det med bred politisk opbakning er besluttet at udbygge den vedvarende energi, men også fordi elprisen er rekordlav til glæde for både private og erhverv. Heldigvis blev der i sommeren 2014 sat et foreløbigt punktum for uenigheden om energiaftalen og PSO-midlerne. Som en del af vækstpakken blev regeringen, Venstre, SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten enige om at gennemføre en række lettelser af PSO betalinger. Den nye delaftale på energiområdet fastholder i store træk energiaftalen fra 2012, men indebærer også, at 100 MW kystnær havmøllekapacitet bliver sløjfet, og at Kriegers Flaks opstillingsperiode er forlænget med to år til Senere skal der forhandles om en mindre besparelse på landmøllernes pristillæg. Udsigten til et kommende valg har imidlertid igen pustet til uenigheden om energipolitikken. Efter de brede energipolitiske og økonomiske aftaler, er det ulogisk og ufornuftigt, hvis ambitionerne i dansk energipolitik igen skal rulles tilbage af hensyn til en kortsigtet partipolitisk gevinst. Det indenrigspolitiske spil ser underligt ud, når borgerne er truet på både forsynings- og klimafronten. Ukrainekonflikten og de vestlige landes kølige forhold til olieog gasleverandøren Rusland understreger behovet for større forsyningssikkerhed og dermed mere vedvarende og lokal energi. Den femte hovedrapport fra FNs Klimapanel, IPCC, blev offentliggjort i København i november. Klimapanelet vurderer, at de menneskeskabte klimapåvirkninger er tydelige, og at temperaturen frem mod år 2100 vil stige, hvis ikke der gøres noget markant ved udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser. Størstedelen af de kendte reserver af fossile brændsler skal blive i jorden. Vi er allerede godt på vej til at have overskredet jordens og atmosfærens mulighed for at rumme flere drivhusgasser. Klimaændringer og stigende temperaturer øger risikoen for oversvømmelser, mangel på fødevarer og vand og et stigende antal klima-flygtninge. Men Klimapanelet vurderer også, at de teknologier, som kan medvirke til en mere bæredygtig udvikling, allerede er til stede og til en overkommelig pris. Det kræver dog en hurtig og markant indsats. Ambitionen om at holde temperaturstigningen under 2 grader kræver en omkostning, der svarer til en reduktion af den økonomiske vækst på 0,06 %. Klimapanelet påpeger også, at dette dog skal vurderes i forhold til de normale årlige vækstforventninger på ca. 1,6-3 %. Altså blot en lille forsinkelse i den ellers forventede vækst. Og hvis der ikke gøres noget, er klima-regningen på længere sigt meget større. Støj Støjreguleringen af vindmøller i Danmark giver naboer til vindmøller mindst lige så god en beskyttelse som ved støj fra andre typer af infrastruktur. Selvom støjgrænserne er bindende og relativt få mennesker er berørt af vindmøllestøjen, er støj ikke desto mindre et kontroversielt emne. Flere nye analyser af vindmøllestøj har i årets løb bidraget til at aflive de desværre mange myter om vindmøllestøj. Foreningen fortsætter sit arbejde med at informere politikere og offentlighed om de faktiske forhold. Store vindmøller på over 2 MW udsender ikke mere lavfrekvent støj end tidligere generationer af mindre vindmøller. Det er viser et grundigt studie af støj fra vindmøller, som i starten af året blev publiceret af den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij. 213 store og små vindmøller i Danmark indgik i analysen, der dokumenterer, at støj fra nye, store vindmøller har en relativ mindre andel af lavfrekvent støj sammenlignet med ældre, store vindmøller. Samt at små og store vindmøller i gennemsnit har samme relative andel af lavfrekvent støj. Og endelig at lavfrekvent støj i danske vindmølleprojekter typisk holder sig væsentligt under 20 db. Støjlovgivningen blev strammet den 1. januar 2012 for at imødekomme en bekymring omkring niveauet af lavfrekvent støj fra vindmøller, og vindmøller er i dag underlagt strengere krav end andre støjkilder. Den nye analyse fra Grontmij viser, at der ikke er et generelt problem med lavfrekvent støj fra vindmøller. I april punkterede en rapport fra Delta og Miljøstyrelsen en anden myte, nemlig at der skulle være mere støj fra vindmøller ved vindhastigheder over 6 og 8 m/s. Grænserne for vindmøllestøj er defineret for vindhastighederne 6 og 8 m/s, idet det netop er omkring disse vindhastigheder, vindmøller udsender mest støj. Det gælder både for vindmøller med standardindstilling og møller i støjreduceret drift. Alligevel opstår der fra tid til anden forskellige udokumenterede påstande i den danske vindmølledebat. Herunder at vindmøller larmer mere udenfor støjgrænserne, og at støjdæmpede vindmøller ikke overholder støjreglerne. Den nye undersøgelse bygger på støjmålinger fra mere end 50 nye, store og typiske vindmøller i Danmark og fastslår, at støjen fra vindmøller stiger med vindhastigheden op til omkring 7 m/s, hvorefter støjen er konstant eller let faldende, at der ved let vind (4 og 5 m/s) og kraftig vind (10 og 11 m/s) ikke er væsentlig forskel på støjudsendelsen fra vindmøller med standardindstilling og møller i støjreduceret drift. På støjområdet kan det også nævnes at Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien i et samarbejde med Grontmij-Acoustica og EMD International A/S, i 2014 lancerede rapporten Støjkatalog over ældre vindmøller i Danmark. Det er et katalog over støjdata NATURLIG ENERGI FEBRUAR

3 fra eksisterende vindmøller, som kan lette arbejdet ved opførelse af nye møller i Danmark. Når nye vindmøller opføres i Danmark, skal støjen fra de nærmeste allerede opførte vindmøller medregnes i den samlede støjbelastning. Desværre har det tilgængelige datagrundlag for en del af de ældre møller været mangelfuldt. I kataloget sammenfattes beregninger af støjdata for opførte vindmøller i Danmark. Der er også andre emner end støj, hvor modstandere af vindmøller forsøger at bruge særlige enkeltsager som skrækeksempel. Som eksempel kan nævnes en historie om, at mink angiveligt generes af vindmøller i nabolaget. Efter at flere medier i store overskrifter havde bragt historien om de berørte mink, undersøgte DV de faktiske forhold med en orientering til Folketingets Miljøudvalg. Det viste sig, at Videncentret for Landbrug i en undersøgelse fra 2011 har vurderet at mink generelt ikke påvirkes af vindmøller. Efter den specifikke enkeltsag fra januar 2014 tog Danmarks Vindmølleforening kontakt til fem forskellige minkavlere, der alle har det til fælles, at de har vindmøller i en afstand af m fra minkfarmen - hvilket er nærmere end mediehistoriens eksempel. Og samtlige med naboskab til vindmøller gennem flere år. Den enslydende tilbagemelding fra samtlige minkfarmere er, at der aldrig har været nogen problemer ved at have vindmøllerne stående. Ingen har oplevet påvirkning af dyrenes adfærd Helbredsundersøgelser I 2013 besluttede sundhedsministeren at gennemføre en helbredsundersøgelse blandt vindmøllenaboer. Ingen sygdomstilfælde begrundede en sådan undersøgelsen, men efter et vedholdende politisk pres på den daværende sundhedsminister blev Kræftens Bekæmpelse sat i gang med en stor registerundersøgelse af eventuelle helbredsvirkninger. Trods en klar opfordring fra regeringen til at fortsætte arbejdet med vindmølleplanlægning valgte enkelte kommuner i perioden op mod kommunalvalget at bruge helbredsundersøgelsen som undskyldning for at stoppe eller udsætte deres vindmølleplanlægning. Danmarks Vindmølleforening har opfordret sundhedsmisteren til at fremskyde arbejdet med helbredsundersøgelsen og gentage opfordringen til kommunerne om at fortsætte vindmølleplanlægningen. I 2014 kom en tidsplan for helbredsundersøgelsen. De første resultater forventes at komme i slutningen af 2015 og sidste del afsluttes i I 2014 blev den danske beslutning om anvendelse af forsknings- og sundhedsmidler sat i relief af nye helbredsundersøgelser fra henholdsvis Australien, USA og Canada. Disse undersøgelser indikerer - ligesom et helt nyt studie fra to danske læger - at den danske beslutning mere handler om psykologi og politisk drilleri end om en medicinsk fagligt begrundet undersøgelse. Mens vi venter på den danske undersøgelse kunne den australske sundhedsstyrelse, de danske læger og et tværfagligt eksperthold fra amerikanske Massachusetts Institute of Technology i hver deres studie og næsten enslydende konkludere, at der ikke findes beviser for, at vindmøller har en negativ påvirkning af menneskers sundhed. Baggrunden var i hvert af de tre studier en omfattende og uafhængig gennemgang af den eksisterende litteratur, der omhandler problemstillinger om vindmøller og sundhedsrelaterede følgevirkninger. Formålet var at afklare, hvad der med videnskabelig dokumentation kan konkluderes omkring vindmøllers potentielle påvirkning af menneskers sundhed. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem sygdom og vindmøller. Overbevisende var også den store undersøgelse fra det canadiske sundhedsministerium, som i november påviste, at der ikke er sammenhæng mellem vindmøllestøj og dårligere helbred hos mennesker. Undersøgelsen omfattede naboer til 399 vindmøller i 18 vindmølleparker. Over 1200 husstande, beliggende i en afstand fra ca. 500 m og op til 10 km., blev undersøgt. Deltagerne blev via et spørgeskema bedt om at give en række informationer vedrørende søvn, sygdomme, kroniske lidelser, stress og livskvalitet. Som noget nyt blev der foretaget objektive målinger af en række stressindikatorer hos deltagerne: blodtryk, hvilepuls samt koncentrationen af kortison i håret. Derudover individuel måling af søvnmønsteret over adskillige dage. Endelig blev der udført konkrete støjmålinger ved hver enkelt husstand som baggrund for at fastsætte det beregnede støjniveau. Undersøgelsen viser, at der ikke er en sammenhæng mellem vindmøllestøj og sygdom. Nogle tætboende kan måske føle sig generet, men altså ikke syge. Udbygning og planlægning Udbygningen med vindmøller på land har været i vækst siden 2008, dog med en lille stagnation i Til gengæld var der fuld fart på vindkraftudbygningen i Med ændringen af pristillægget pr. 1. januar 2013 må det formodes, at nettilslutningen af nogle projekter blev fremrykket, så 2014 tallet fremstår lidt lavere end det ellers ville have været. I 2013 blev der opstillet næsten 100 nye store vindmøller på land med en samlet kapacitet på over 300 MW. Sammen med havmølleparken ved Anholt nåede den samlede udbygning i 2013 næsten op på rekordniveauet fra år I årets første ti måneder af 2014 er der opstillet 25 store nye landmøller med en samlet kapacitet på 67 MW. Flere nye projekter er på vej og trods usikkerhed i nogle kommuner omkring planlægning og nabohensyn viser det samlede billede, at der fortsat er fremdrift i vindmølleplanlægningen. En ny opgørelse i august fra Miljøministeriet og KL viste, at de uudnyttede områder i kommuneplanerne rummer et stort potentiale for flere vindmøller. Kommunerne oplyser, at der er potentiale for op til megawatt (MW) vindmøller. Ved seneste opgørelse i 2012 var der planlagt for megawatt, 14 NATURLIG ENERGI FEBRUAR 2015

4 hvilket viser, at kommunerne fortsat er i gang med opgaven. Også på et overordnet plan er Danmark på vej mod et grønnere energisystem. Energistyrelsens nye basisfremskrivning fra oktober viser, at vedvarende energi dækker en stadig større del af vores energiforbrug og forbruget af kul forventes yderligere halveret frem mod Hvor 84 pct. af elforbruget blev dækket af fossile brændsler i år 2000, vil andelen i 2020 være faldet til 29 pct. Sådanne fremskrivninger er altid forbundet med usikkerhed, bl.a. vil den fremtidige CO 2-kvotepris og CO 2-regulering være afgørende. Men hvis de seneste års udvikling i retning af et renere og mere effektivt energisystem kan fastholdes, kan de danske målsætninger for 2020 formentlig opfyldes. Samfundsøkonomi Der er god grund til, at man ikke bare i Danmark, men internationalt satser på udbygning med vindkraft. Vindmøller - og især på land er en af de mest omkostningseffektive teknologier til elproduktion. Og helt suverænt, når man medregner elproduktionens miljø- og klimabelastning. Flere nye rapporter har i årets løb bekræftet det. En analyse fra Energistyrelsen og EA Energianalyse fra sommeren 2014 fortalte klart, at vind er billigst. Analysen har undersøgt, hvad det koster at etablere forskellige typer anlæg til elproduktion. Konklusionen er meget klar. Den billigste måde, Danmark kan skaffe sig ny elkapacitet på, er ved at sætte nye vindmøller op på land. De beregnede elproduktionsomkostninger er således lidt over 30 øre pr. kwh ved etablering af landvind og knap 60 øre/kwh ved havvind og nye centrale værker på kul og naturgas. Dette blev bekræftet og gentaget i efteråret via Rockwoolfondens analyse af energiproduktion i Danmark, som viste at den termisk baserede elproduktion er blevet dyrere og dyrere, mens prisen på el produceret med vind falder støt. På længere sigt ser det også ud til, at der skal satses på landmøller. I Energistyrelsens scenarieberegninger fra maj måned spiller vindkraft en hovedrolle. Og det ser ikke ud til, at teknologi- og omkostningsforbedringer på havmøllerne er nok til i overskuelig fremtid at bringe landmøllernes førsteplads som den mest omkostningseffektive teknologi i fare. Energistyrelsens scenarieberegninger er et led i en række langsigtede analyser og udredninger, der blev besluttet ved energiforliget i marts En 100 procent omstilling til vedvarende energi med kendte teknologier og minimale meromkostninger er en reel mulighed i Det vil kun være lidt dyrere, når vi når frem til 2050, end hvis vi fortsætter med olie, kul og gas. Merprisen ligger hovedsageligt i transportsektoren. De årlige omkostninger ved en total omlægning til vedvarende energi i 2050 beregnes til helt ned til 6 mia. kr. Det svarer til under 5 procent af de samlede energiomkostninger i Danmark. Der er omkostninger forbundet med den grønne omstilling, men uden omstilling er vores energiomkostninger næsten det samme. Desværre er ikke alle økonomiske rapporter lige pålidelige og gennemarbejdede, og igen i 2014 blev der påpeget en stribe fejl i årets Vismandsrapport. Sædvanen tro langede vismændene ud efter vindmøllepolitikken og denne gang med et postulat om,

5 at finansieringen af pristillæg til vindmøller belaster beskæftigelse og samfundsøkonomi. Begrundet kritik er velkommen, men vismændene valgte i deres modelberegning at se bort fra, at EU s CO 2- kvotesystem ikke længere virker, og at EU-landenes reduktion af drivhusgasser i de seneste år faktisk skyldes en kombination af den økonomiske afmatning og de etablerede målsætninger for VE-udbygning. De vise mænds teoretiske analyse af påvirkningen af konkurrenceevne og beskæftigelse blev lavet uden at inddrage det faktum, at vores nabolande også er i gang med ambitiøse og omkostningskrævende klima- og energipolitikker. Desuden har Vismandsinstitutionen heller ikke denne gang medregnet de gevinster, som VE-udbygningen beviseligt giver i forhold til sparede miljø- og sundhedsomkostninger, øget forsyningssikkerhed og positive effekter for beskæftigelse og eksport. Lidt mere interessant var det sidst på året, da forskere fra Københavns Universitet i en større teoretisk analyse påviste, at der er varierende tab af ejendomsværdi ved at være nabo til en vindmølle. Analysen er omfattende, men kan dog kun i begrænset omfang sige noget om situationen i dag, idet både nye og ældre vindmøller indgår i datamaterialet med et blandet resultat til følge. I studiet indgår kun 10 møller med en tophøjde på over 125 meter, men til gengæld bl.a. 24 møller med en effekt på under 25kW. Men trods alt belyser rapporten nogle aspekter af værditabs-problematikken, som måske kan indgå i den værditabsanalyse, som Energistyrelsen har bebudet at sætte i gang i det nye år. Alt imens arbejder Taksationsmyndigheden videre med værditabsordningen under VE-loven. Statistikken sidst på året fortalte, at fire ud af ti ansøgere om værditab ingen erstatning får overhovedet. Som gennemsnit skal man bo nærmere end 800 meter fra en ny vindmølle for at kunne få en værditabserstatning og det gennemsnitlige erstatningsbeløb ligger på lidt over kr. Spredningen er dog meget stor i både afstande og tilkendte beløbsstørrelser. Det bliver interessant at følge, om billedet bliver anderledes med den reviderede VE-lov fra 2014, hvorefter det kun er selve beboelsesdelen af ejendommen, der indgår i vurderingen. Internationalt er der også interesse for vindkraftens økonomi og ikke mindst sammenligningen med andre teknologier. EU-Kommissionen fremlagte i oktober en omfattende analyse af tilskud og omkostninger ved forskellige energiformer gældende for hele EU. Sammen med vandkraft og geotermi hører landbaserede vindmøller til teknologierne med de laveste produktionsomkostninger. Støtten til vind er derimod langt fra topscorerlisten. EU kortlægningen viser, at solceller er den teknologi som i 2012 oppebar det højeste direkte offentlige støttebeløb i alt i EU på 110 mia. kr. Støtten til kulkraft og landmøller lå i 2012 på ca. 75 mia. for begge teknologier, mens atomkraft får knap 52 mia. Historisk er der dog givet meget større støttebeløb til fossile brændsler, som stadig har en effekt på de fossile brændslers konkurrenceevne. I alt fra er der givet mia. kr. i statsstøtte til kul, mens alle de vedvarende energiformer fra modtog mellem ca. 500 og ca mia. kr. i støtte, heraf en fjerdedel til vind (før 1990 var udbygningen med VE minimal). De fossile brændsler opnår yderligere indirekte tilskud igennem landenes forskellige støtteformer til energiforbrug, herunder afgiftsfritagelser og gratis uddeling af CO 2-kvoter. Ca. en tredjedel af den europæiske støtte på 831 mia. kr. går til CO 2-kvoter og afgiftsfritagelser mv. EU-Kommissionen sætter også pris på de forskellige teknologiers forurening, der som bekendt ikke er afspejlet i forbrugernes energipriser. Kun en tredjedel af omkostningerne ved f. eks. kulkraft er i dag afspejlet i prisen. Vejen til et nyt og renere energisystem betyder således et farvel til støtten til de skadelige fossile værker og udbygning med mere vedvarende energi. Det betyder mindre energiafhængighed for EU og mindre forurening. Vindmøllestrømmens værdi En øget integration af vindmøllestrømmen forbedrer både samfundsøkonomi og mølleejernes afregning. Landvind er den billigste teknologi til elproduktion - også når vindkraftens integrations- og balanceomkostninger medregnes. Det er to af hovedresultaterne i den omfattende analyse, som Danmarks Vindmølleforening sammen med Vindenergi Danmark har fået udarbejdet hos EA Energianalyse. Rapporten, der vurderer vindens værdi og de tiltag, der skal til for at sikre en højere værdi og afregning, var et af foreningens hovedindsatser i På baggrund af analysen anbefaler Danmarks Vindmølleforening, at indpasningen af den fluktuerende vindmøllestrøm prioriteres højere i energipolitikken. Forstærkede transmissionsforbindelser til udlandet og store varmepumper og elpatroner i fjernvarmesystemet vil øge værdien af vindkraften. Analysen er kommet på det rigtige tidspunkt, og stort set alle andre betydende energiaktører bakker op om behovet for at sætte indpasning af vinden højere på den energipolitiske dagsorden. Varmepumper i de danske fjernvarmesystemer kan øge fleksibiliteten i energisystemet, men høje elafgifter og el-tariffer er en barriere for varmepumper. I kombination med, at biomassekraftvarme modtager faste el tilskud, virker afgifts- og tilskudssystemet alvorligt hæmmende for effektiv drift. Et af værktøjerne til en bedre indpasning er således en revision af afgifts- og tilskudssystemet. Vi venter nu på det tværministerielle afgiftsudvalg, som i foråret 2015 ventes at fremlægge anbefalinger til energiforligskredsen. Der er herefter brug for hurtige politiske beslutninger. 16 NATURLIG ENERGI FEBRUAR 2015

6 Havmøller Sammen med Folketingets vedtagelse af vækstpakken, blev der opnået enighed om lettelser af husholdningernes og virksomhedernes PSO-betaling. Disse lettelser blev muliggjort primært ved at nedjustere lidt på den oprindelige havmølleplan. Idriftsættelsen af havmølleparken Kriegers Flak er således udskudt fra 2020 til 2022 og Energistyrelsen har også justeret i planerne for udbudsprocessen. For Horns Rev III, har fire potentielle investorer meldt sig som prækvalificerede. Energistyrelsen har i starten af december offentliggjort det endelige udbudsmateriale med budfrist 16. februar Horns Rev III er på i alt 400 MW, som er planlagt idriftsat før De kystnære møller var oprindeligt planlagt som et samlet udbud på 450 MW samt 50 MW til forsøgsmøller. Efter vækstaftalen i sommeren mellem energiforligspartierne er udbuddet skåret ned til 350 MW. Forundersøgelserne og den indledende tekniske dialog med interesserede bydere for de seks udpegede områder er ved at blive færdiggjort hos Energistyrelsen og Energinet.dk. Det foreløbige udbudsmateriale forventes klar senere i 2015 og også de kystnære møller er planlagt at skulle stå klar inden Den maksimale udbudspris er fastsat til 70 øre/kwh. EU EU s klima- og energimålsætninger for 2020 er suppleret med nye og langsigtede mål for De gamle 2020-mål skal stadig opfyldes, men i efteråret satte Europas stats- og regeringschefer et måltal på mindst 27% vedvarende energi for De 27% gælder for hele EU, og det er endnu uklart, hvordan de enkelte landes bidrag til denne samlede målsætning skal opgøres. Oprindeligt havde EU-Kommissionen foreslået 30% men kompromisset mellem medlemslandene blev altså lidt lavere. VE-målsætningen er suppleret af mål om 40% CO 2-reduktion og 27% øget energieffektivisering i 2030 målt i forhold til Desværre har der været stor forvirring om afregningen til husstandsmøller og EU s godkendelse af de nye afregningsregler. Med vedtagelse af lov nr. 641 af 12. juni 2013 blev afregningen for husstandsmøller ændret således, at for husstandsmøller solgt fra og med 20. november 2012 og med kapaciteter til og med 10 kw afregnes disse med 2,50 kr./kwh solgt til elnettet. Hvis møllerne er større end 10 kw og op til 25 kw, er afregningen 1,50 kr./ kwh. Dog afventes det stadig, hvordan og hvornår de nye afregningsregler træder i kraft. Energistyrelsen mangler en melding fra EU om fortolkningen af EU's godkendelse. For de eksisterende husstandsmøller er der derimod kommet en overraskende og negativ melding fra Energistyrelsen. Med henvisning til, at EU-Kommissionen ikke vil forlænge eksisterende afregningsregler, meddelte Energistyrelsen pludselig og lige før jul, at de hidtidige 60 øre/kwh-afregning til husstandsmøller kun kan gælde i 12 år. Det betyder bl.a., at de ældre husstandsmøller allerede fra årsskiftet og i praksis med mindre end 14 dages varsel uden videre bliver afskåret fra pristillæg. Det er en urimelig fremgangsmåde og uacceptabelt for mølleejerne. Foreningen har protesteret overfor ministeren og Folketingets energiudvalg. Fra EU-Kommissionen er der kommet nye overordnede regler for fremtidens statsstøttesystemer for miljø og energi. Efter EU-traktaten er direkte statsstøtte som udgangspunkt ikke tilladt. Dog er der efter traktatens artikel 107 visse muligheder for, at støtten alligevel kan være forenelig med det indre marked. EU s medlemslande kan således under visse betingelser alligevel yde støtte til f. eks. miljøog energiformål. Det kræver bl.a., at EU-Kommissionen orienteres forud. Dette kaldes notifikation. Hvis det danske Folketing eksempelvis vedtager et nyt system for pristillæg til vindmøller, skal dette notificeres efter Erfa-grupper Mølleejere i Danmarks Vindmølleforening kan bruge erfa-grupperne til at udveksle erfaringer og løse fælles opgaver med andre mølleejere med samme mølletype eller andre særlige fælles interesser. Grupperne mødes til årsmødet i foråret og til en erfadag i efteråret. Læs mere om grupperne på (under Kontakt" og "Erfagrupper ). Her er også debatsider for grupperne Micon, Vestas og husstandsmøller. Kontaktpersoner i grupperne: Bonus/Siemens Teknisk konsulent Poul Kr. S. Madsen Tlf , pm@dkvind.dk Mølleejer Jens Anker Hansen Tlf , jens.a.hansen@pc.dk Husstandsmøller Konsulent Jørn Larsen Tlf , jl@dkvind.dk Micon Teknisk konsulent Steen N. Buss Tlf , sb@dkvind.dk Mølleejer Niels Chr. Jensen Tlf , ncj@kgh.dk Nordex Teknisk konsulent Strange Skriver Tlf , ss@dkvind.dk Mølleejer Thomas Iversen Tlf , thvind@post.tele.dk Vestas Teknisk konsulent Steen Andersen Tlf , sa@dkvind.dk Mølleejer Anker Nielsen Tlf , anker.nielsen@adr.dk NATURLIG ENERGI FEBRUAR

7 visse regler overfor EU-Kommissionen. Den 9. april 2014 vedtog EU-Kommissionen nye statsstøtteregler (guidelines) for miljø og energi. De nye regler gælder fra 1. juli 2014 og frem til og med 2020 og har til formål bl.a. at udfase støtten til modne teknologier og at gøre fremtidige støttesystemer mere konkurrence-baserede. Eksisterende godkendte statsstøtteordninger, f. eks. 25 øren til landvindmøller, kan videreføres indenfor deres oprindeligt godkendte rammer og tidsrum, forudsat at de videreføres uforandrede. For nye systemer kan der fremover som hovedregel kun ydes statsstøtte som pristillæg til markedsprisen og kun hvis støtten gives efter et udbud i stil med f. eks. de udbud, Danmark afholder for havmølleparkerne. Juristerne hos Energistyrelsen og i Erhvervs- og vækstministeriet er i gang med at nærlæse og fortolke de nye fremtidige regler. Foreningen følger processen tæt. Foreningen På sekretariatet og hos vores konsulenter har der været travhed i De tekniske konsulenter har løst opgaver i forbindelse med både nye og ældre møller, og foreningens øvrige konsulenter har især hjulpet medlemmerne med økonomiske vurderinger og løst mange opgaver i forbindelse med planlægning for og placering af møller, visualiseringer, beregning af støj, produktion og rotorskyggekast. Som noget nyt tilbyder Danmarks Vindmølleforenings regnskabsfører nu at hjælpe vindmøllelav med administration og regnskab. Da flere lav har efterspurgt hjælp til regnskabsføring, har vi siden november 2013 som et forsøg løst administrative opgaver for to møllelav. Nu har vi opnået så meget erfaring i at administrere møllelav, at vi kan tilbyde en god og billig løsning, og foreningen kan derfor tilbyde at hjælpe møllelavene med bogføring, momsindberetning, udlodning og andre administrative opgaver. Igennem længere tid har foreningen også arbejdet på at få en rabatordning på forsikring til de mølleejere, der har tegnet en udvidet konsulentaftale med Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulenter. Det lykkedes i efteråret, og vi kan præsentere det første resultat. Ved tegning af for- MØD VORE MEDLEMMER årsmøde 2015 Få en stand på Danmarks Vindmølleforenings årsmøde den 21. marts og mød dine nye og eksisterende kunder. Firmaerne annonceres både i programmet i Naturlig Energi (se midteropslaget) og på vores hjemmeside (helt til efteråret 2015). I et særligt årsmødehæfte vil hvert firma desuden blive præsenteret med logo, kontaktdata og en kort beskrivelse. Prisen er kun 3.500,- kr. Deadline for bestilling af firmastande er 23. februar, dog 16. februar, hvis du vil nævnes i det sidste nummer af Naturlig Energi inden årsmødet. Læs mere på eller kontakt Linette Riis på tlf eller lr@dkvind.dk og få tilsendt uforpligtende materiale. 18 NATURLIG ENERGI FEBRUAR 2015

8 sikring i Gjensidige Forsikring får man nu 10% rabat på præmien, hvis der er tegnet en UKA-aftale med DV s tekniske konsulenter. Når forsikringsselskabet fremsætter dette tilbud, er det naturligvis, fordi vi kan påvise en besparelse for forsikringsselskaberne. Vi har i løbet af året indført on-line betaling til foreningens arrangementer. Når du fremover tilmelder dig arrangementer, skal du altså have dit betalingskort klar. Hidtil har du enten manuelt skullet overføre til vores konto eller have kontanter med på dagen. Med det nye betalingssystem opnår vi både en lettelse i administrationen og ikke mindst en hurtigere ind-checkning for medlemmerne. Systemet er udbygget med automatisk -bekræftelse på tilmeldingen. Noget mange medlemmer naturligvis har savnet. Deltagergebyr refunderes ved afbud mindst 10 dage før arrangementet. Betaling kan foregå med enten Dankort eller Visa, og vi benytter DanDomain Betalingssystem, der lever op til alle de sikkerhedskrav, der er stillet og er godkendt og certificeret af Nets. I løbet af august måned gennemførte vi en medlemsundersøgelse af tilfredsheden med servicefirmaer. På baggrund af et spørgeskema på foreningens hjemmeside har vi fået 321 besvarelser dækkende 20 forskellige servicefirmaer. Detaljerne i besvarelserne er tidligere omtalt i Naturlig Energi. Et af hovedresultaterne var, at de små servicefirmaer opnår relativt højere karakterer i medlemmernes bedømmelse. Desværre var antallet af besvarelser så lavt, at det er vanskeligt at tolke undersøgelsen helt klart. Vi overvejer nu, hvordan vi kan gentage undersøgelser og helst med et meget højere antal deltagere. Foreningens tekniske konsulenter Foråret 2014 bød på så mange opgaver, at det blev nødvendigt at sige nej til en del. Senere på året faldt aktiviteten til et mere passende niveau. I årets løb blev der udført over 600 jobs af forskellig art. Igen i år har vi haft nogle opgaver i udlandet. Blandt de store var et job med inspektioner på offshore møller i England. I Sverige har der været stor aktivitet med inspektioner på nye vindmøller blev året hvor de nye GWO (Global Wind Organisation)-regler for arbejde i møller trådte i kraft, hvilket har betydet, at konsulenterne har været på en række kurser for at få de relevante certifikater. Vi har fået godt fat i undersøgelse af udskiftede oliefiltre, hvor vi har undersøgt over 200 filtre i Dette er en sikker og billig metode til at bestemme gearets tilstand, og vi håber at flere vil anvende dette tilbud, som vindmølleforeningens tekniske konsulenter stadig er de eneste, der kan tilbyde. Inspektionerne har som sædvanligt været af mange forskellige typer: Standardeftersyn, gearkasse med endoskop, fotografering af vinger, forsikringssager, m.v. Vi har desuden set en tilgang af møller, hvor vi overtager driftslederansvaret for møllens højspændingsanlæg. Der er stadig aktiviteter med typegodkendelse af små møller op til 40m2 rotorareal. Der kommer hele tiden nye møller på markedet, men processen med godkendelse tager sin tid. Vi har set nogle havarier i 2014, som giver lidt anledning til bekymringer. Der har været flere tilfælde af bolte, der knækker, så dele falder ned fra møllen, eller er tæt på at falde ned. Boltesamlinger lyder umiddelbart som en simpel sag, men det er det langt fra. Der vil i 2015 blive sat fokus på, hvordan vi i fremtiden skal forholde os til servicering af møller med henblik på kontrol af boltesamlinger. Man kan sige, at vindmøllerne bliver ved med at finde på nye måder at gå i stykker på. Og det er naturligt, når vi nu ser en større population af vindmøller, der nærmer sig 20 års-alderen. Vi vil se flere slidog udmattelsesskader på møllerne, eftersom de bliver ældre. Vi ser også skader, der er generelle for bestemte mølletyper. Det er vore tekniske konsulenter opmærksomme på, og de vurderer mulige løsninger. Medlemsudvikling Ved årsskiftet 2014/2015 har foreningen et medlemstal på i alt Det er ca færre end for et år siden. Tallet dækker over både tilgang af nye medlemmer og udmeldelser. For ejere af en eller flere møller er der et plus på 25 og en afgang på 72. For medlemmer uden mølle er der et plus på 43 og et minus på 76. Det er møllelavsmedlemmerne, der giver den store bevægelse. Her er der en tilgang på 891, men udmeldelser af Det er meget sjældent mølleejere udmelder sig af foreningen, før de sælger møllen eller andele. Men da der i disse år bliver nedtaget en del ældre møller, som erstattes af færre og større møller, afspejler det sig i medlemstallet. Det har også betydning for det samlede medlemstal, at en del af de nye større møller ejes af eksisterende medlemmer af foreningen. Medlemmerne er registeret med møller og med en samlet kapacitet på MW. Der har i 2014 været en tilgang af 97 nye møller og et minus på 164 møller. Dvs. en netto-afgang på 67 møller. Mht. MW er der indmeldt 134 MW og udmeldt 126 MW. Altså en netto-tilgang på 8 MW. Udviklingen i antallet af møller samt den samlede kapacitet betyder, at foreningen nu repræsenterer 72% af alle møller og 76% af alle installerede MW i Danmark. Det har i 2014 været en udfordring at få kontakt til alle ejere af nye opsatte møller. Derfor har vi sat ekstra skub i hvervningen af nye medlemmer. Vi opfordrer alle vores medlemmer til at hjælpe med at få ejere af nye møller til at melde sig ind i foreningen. Og vi anmoder sælgerne af nye møller - projektudviklerne og andre vindmølleopstillere om at hjælpe os med at gøre nye mølleejere opmærksom på foreningen og dens nødvendighed for mølleejerne. Jo flere medlemmer foreningen har, desto bedre kan vindmøllefolks stemme blive hørt, når de energipolitiske beslutninger skal træffes. Det er derfor i alle mølleejeres og andre vindkraftinteresseredes interesse, at foreningen er så stærk som muligt. Eksempelvis er der også i 2015 brug for NATURLIG ENERGI FEBRUAR

9 fortsættelse af og opbakning bag foreningens politiske arbejde med bedre indpasning af vindmøllestrømmen og dermed en højere afregning. Den nye indpasningsrapport fra EA Energianalyse er et godt eksempel på, hvordan DV s medlemmer får gevinst af et relativt beskedent kontingent. Vores nye rapport er med til at sætte fornuftig brug af vindmøllestrømmen på den politiske dagsorden. Og dermed give vindenergien højere værdi. Bare 1 øre ekstra i højere afregningspris sikrer i dag en ny vindmølle en ekstra årlig indtjening på ca kr. Det er et stort beløb i forhold til det beskedne kontingent til foreningen. Årets møder Vi prioriterer stadig højt at komme omkring i landet og møde medlemmerne. I 2014 holdt vi 14 regionale møder om teknik og økonomi. Der blev talt om elprisprognoser, valg af salgsaftaler og driftsomkostninger og de tekniske konsulenter gav eksempler på, hvad de finder af fejl i møllerne og delte erfaringer med serviceaftaler og forsikringer. Også i 2015 kommer vi omkring i landet med regionale møder. De seks første holdes i starten af året, flere planlægges til efteråret. Vores temamøder om nye projekter har haft stor tilslutning med mange spændende oplæg og gode muligheder for opbygning af netværk og nye kontakter. Der har været i alt fire meget informative møder i Aabenraa, Holstebro, Hobro og Rønnede. I 2015 er der planlagt et landsdækkende heldagsmøde i Fredericia den 24. april. I årets løb har vi også haft særlige temadage om ejerskab af vindmøller i udlandet og husstandsmøller. Disse temaer får også en særlig dag i 2015, nemlig hhv. den 12. november og 18. september. Mølleejernes særlige erfa- og informationsdag den 26. september handlede i år om service og serviceaftaler, eftersyn og reparation af vinger, tilsyn og vedligeholdelse, lange serviceaftaler og forsikring. Her kunne medlemmerne i særlig grad sætte dagsordenen. Emnerne opsamles igen i år på årsmødet, ved tilmelding og i løbende kontakt mellem medlemmerne og foreningens tekniske konsulenter. Efter de fælles indlæg mødes medlemmerne i erfa-grupper efter fabrikat og møllestørrelse til erfaringsudveksling. Referat af erfa-dagen kan ses på under tidligere arrangementer, hvor der også findes præsentationer fra de fleste af foreningens øvrige arrangementer. Erfa-dagen afholdes i år den 25. september. På Vindtræf 2014 Risø DTU var oplæggene topaktuelle med bl.a. offentliggørelse af vores nye rapport Vindintegration i Danmark. Vindens værdi og tiltag for sikre den og status for Kræftens Bekæmpelses igangværende studie af helbredseffekten ved naboskab til vindmøller. Vestas er vært ved Vindtræf 2015 den 7. november i Århus. Danmarks Vindmølleforenings formand Kristian Jakobsen overrakte på foreningens årsmøde den 29. marts Vindmølleprisen 2014 til Ringkøbing-Skjern Kommune ved borgmester Iver Enevoldsen. Kommunen har i mange år stået for en god og kontinuerlig vindmølleplanlægning. Også i 2013 havde Ringkøbing- Skjern flest opstillede møller blandt de danske kommuner. Vi er glade for, at stadig flere medlemmer vælger at deltage i foreningens årsmøde i marts måned i Vingsted. Det er ikke alene generalforsamlingen, der trækker, men også årsmødetalen og muligheden for at møde andre mølleejere og ikke mindst møde firmaerne, der udstiller med firmastande. Tak til de 61 firmaer og de mange medlemmer, der bakkede op om årsmødet i Vi ses til et endnu større årsmøde den 21. marts 2015.

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Marts 2015 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2014 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2014 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2014 - Antal

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Status for udbygning og indpasning af vindkraft

Status for udbygning og indpasning af vindkraft Status for udbygning og indpasning af vindkraft Seminar - Vindenergi Danmark, 15. nov. 2013 Asbjørn Bjerre, Danmarks Vindmølleforening Indpasning Samtidighed mellem - mål for udbygning - og beslutninger

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat Februar 2016 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978-2015 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav, 1991-2015 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004-2015 -

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark Udbygning med vind i Danmark Dato: 29-1-213 I 212 nåede vindkraft op på at levere mere end 1. GWh og dermed dække over 3 pct. af Danmarks elforbrug. Mængden af installeret vindkraft nåede også at passere

Læs mere

Dansk udbygning med vindenergi 2014

Dansk udbygning med vindenergi 2014 MW Dansk udbygning med vindenergi 214 Dato: 22-4-215 I 214 dækkede dansk vindenergi hvad der svarer til mere end 39 pct. af det danske elforbrug. Det er ny verdensrekord. Udbygningen af vindenergi skuffede

Læs mere

[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.

[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. Tale Dansk Solcelleforeningskonference den 19. maj [Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. [Status og prognoser] Regeringen ønsker at styrke Danmarks grønne førerposition, og

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg Kopi til Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt Rosenørns

Læs mere

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning 15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse 14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Kun boliger vil få støtte til solceller

Kun boliger vil få støtte til solceller Kun boliger vil få støtte til solceller Partierne bag energiforliget sætter nu et loft på 20 MW solceller om året, der kan opnå den forhøjede støtte. Det skal sikre en jævn og økonomisk ansvarlig udbygning

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Værditabsordningen. Vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune. Dato - Dok.nr. 1

Værditabsordningen. Vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune. Dato - Dok.nr. 1 Værditabsordningen Vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune Dato - Dok.nr. 1 Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved klima-, energi- og bygningsministeriet Ejer

Læs mere

Markedet for vindenergi

Markedet for vindenergi Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

Status for vindkraftudbygningen i Danmark

Status for vindkraftudbygningen i Danmark Statusnotat februar 2012 Status for vindkraftudbygningen i Danmark 1. Antal nye vindmøller, 1978 2011 2. Nettotilgang MW, fordelt på land og hav 1991 2011 3. Til - og afgang af vindmøller, 2004 2011 -

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Klimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller

Klimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller N O T AT 4. oktober 2012, rev. 14 marts 2013, 4 juni 2013 J.nr. Ref. Hla/mis/hdu Klimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller A. Kystnær vindmøllepark 1. Beskrivelse

Læs mere

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015.

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt Skovengen i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015. Vindmøllepark Skovengen Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015. I fordebatperioden har du mulighed for indsende synspunkter og

Læs mere

1. Workshop. Fossilfri fremtid og Lokaløkonomisk effekt ved vindmøller. Morsø Kommune mors.dk

1. Workshop. Fossilfri fremtid og Lokaløkonomisk effekt ved vindmøller. Morsø Kommune mors.dk 1. Workshop Morsø Kommune Fossilfri fremtid og Lokaløkonomisk effekt ved vindmøller Program: Kl. 17 Velkomst ved Morsø Kommune. Kaffe, te og brød Kl. 17.10 Oplæg Fremtidens energisystem og Vindmøller Karl

Læs mere

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Vindmølleordninger 1 Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Ordningernes formål er at øge den lokale forankring og accept af nye vindmøller. Vindmølleordningerne

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning

Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning 2015 Kontor/afdeling Center for Klima og Energiøkonomi Dato 4. marts 2016 J nr. 2016-1245 /IMR Fremskrivning af

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

KOMMUNERNES VINDMØLLEPLANLÆGNING OG STØJDEBATTEN HENRIK HØEGH MILJØORDFØRER (V) FORMAND FOR KLIMA- MILJØ- OG TEKNIKUDVALGET, LOLLAND KOMMUNE

KOMMUNERNES VINDMØLLEPLANLÆGNING OG STØJDEBATTEN HENRIK HØEGH MILJØORDFØRER (V) FORMAND FOR KLIMA- MILJØ- OG TEKNIKUDVALGET, LOLLAND KOMMUNE KOMMUNERNES VINDMØLLEPLANLÆGNING OG STØJDEBATTEN HENRIK HØEGH MILJØORDFØRER (V) FORMAND FOR KLIMA- MILJØ- OG TEKNIKUDVALGET, LOLLAND KOMMUNE VINDMØLLEBEKYMRINGEN Naboer er bekymrede for deres livskvalitet.

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Velkommen. Borgermøde om. vindmøller på Hirtshals havn

Velkommen. Borgermøde om. vindmøller på Hirtshals havn Velkommen Borgermøde om vindmøller på Hirtshals havn Aftenens program 19:00 Velkomst og præsentation, tekniskdirektør Andreas Duus, Hjørring Kommune 19:05 Oplæg om Hirtshals Havns ansøgning ved formand

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Retningslinjer for dansk landvind. Notat fra Det Økologiske Råd

Retningslinjer for dansk landvind. Notat fra Det Økologiske Råd Retningslinjer for dansk landvind Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Der er behov for en akut overgangsordning med regler for dansk landvind, hvis ikke den danske udbygning med landvind skal gå helt i

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

Titel: Kommuneplan 2013 Emne:

Titel: Kommuneplan 2013 Emne: Titel: Kommuneplan 2013 Emne: Tekniske anlæg Sted: Pakhuset i Nykøbing Dato: 12. august 2013 Oplægsholder: Rasmus Kruse Andreasen Dok. 306-2013-179030 Tekniske anlæg kommuneplanforslagets kapitel 5.3 Vindmøller

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Offshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark

Offshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark Kriegers Flak Havvindmøllepark Chefkonsulent Lisbeth Nielsen Nye havvindmølleprojekter i Danmark Energiaftale 2012 Horns Rev 3: 400 MW Kriegers Flak: 600 MW 350 MW kystnært udbud 50 MW forsøgsordning for

Læs mere

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

Vindmøller Blaksmark Nord

Vindmøller Blaksmark Nord Vindmøller Blaksmark Nord Præsentation Niels Mejlholm Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15 9382 Tylstrup Dansk Vindenergi ApS ejer og driver vindmøller i Danmark og har p.t. 39 vindmøller i drift. Vores

Læs mere

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning Fokuseret solcelleudbygning målrettet husstande Udbygningstakten med solceller er med de gældende tilskudsregler bestemt af markedsforholdene. Støtten på 130

Læs mere

Debatperiode 5.11. 17.12.2012.

Debatperiode 5.11. 17.12.2012. Debatperiode 5.11. 17.12.2012. Vindmøller i Stevns Kommune! En god idé? Danmark har brug for mere vindkraft Stevns Kommune ønsker at undersøge og eventuelt udnytte mulighederne for vindkraft. I forbindelse

Læs mere

Energiaftalen - Vind. Nye højere pristillæg til bl.a. vind. Den nye VE-lov

Energiaftalen - Vind. Nye højere pristillæg til bl.a. vind. Den nye VE-lov Energiaftalen - Vind Den nye VE-lov Nye højere pristillæg til bl.a. vind - 25 øre oven i markedsprisen i 22.000 fuldlasttimer+ 2,3 øre i ballanceomkostninger Fire nye ordninger til fremme af udbygningen

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Notat om billiggørelse af energiaftalen - overblik

Notat om billiggørelse af energiaftalen - overblik Notat om billiggørelse af energiaftalen - overblik På baggrund af forhandlingerne om en kommende energiaftale er der udarbejdet et samlet forslag til at billiggøre regeringens udspil i Vores energi. Forslaget

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Den rigtige vindkraftpolitik

Den rigtige vindkraftpolitik 15. oktober 2010 Den rigtige vindkraftpolitik Vindkraft er en af de helt afgørende teknologier i omstillingen af den danske energiforsyning væk fra afhængigheden af fossile og importerede brændsler. En

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Notat om underkompensation i forbindelse med 10 øres pristillægget

Notat om underkompensation i forbindelse med 10 øres pristillægget Danmarks Vindmølleforening, 29. marts 2011 Notat om underkompensation i forbindelse med 10 øres pristillægget Baggrund og lovgivning Landbaserede vindmøller som er mellem 10 og 20 år gamle og som har opbrugt

Læs mere

Vedrørende husstandsmøller

Vedrørende husstandsmøller Ellemarksvej 47 8000 Århus C Telefon 8611 2600 Telefax 8611 2700 info@dkvind.dk www.dkvind.dk Giro 6 33 79 10 CVR. 88 46 85 11 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 Til Klima-, energi- og bygningsminister

Læs mere

Hvad styrer udviklingen i energisystemet. Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Hvad styrer udviklingen i energisystemet. Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvad styrer udviklingen i energisystemet Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Indhold Brydningstider - skift fra fossil til VE Skift fra energiplanlægning til

Læs mere

Beretning 2017 PRODUKTION

Beretning 2017 PRODUKTION Beretning 2017 2017 er et af de ringeste produktionsår i laugets historie. Der har været andre år hvor produktionen har været lav, 04 og 05, primært pga. kabelbrud, men til gengæld har vi haft forsikringsdækning.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Beretning 2014. Produktion

Beretning 2014. Produktion Beretning 2014 Driften af vores vindmølle er stabil og tilfredsstillende. Den kører heldigvis uden de store problemer. Møllen får sin faste service 2 gange om året, et stort og et lille eftersyn, og får

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-

Læs mere

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018 Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT september 2018 Ny plan Baggrund Aalborg Kommune har en langsigtet politisk målsætning om, at kommunen i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Aalborg

Læs mere

Vindmøller på land - fordele og ulemper. Indlæg d. 10/5 2016, sekretariatsleder Henrik Vinther

Vindmøller på land - fordele og ulemper. Indlæg d. 10/5 2016, sekretariatsleder Henrik Vinther Vindmøller på land - fordele og ulemper Indlæg d. 10/5 2016, sekretariatsleder Henrik Vinther VidenOmVind Organisationer og virksomheder i vindmøllebranchen står bag www.videnomvind.dk Skriftlige kommunikationsprodukter

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget De økonomiske konsulenter Til: Dato: Udvalgets medlemmer 16. november 2016 Opdateret analyse af PSO-udgifter

Læs mere

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Rasmus Horn Langhoff stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål Z

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Rasmus Horn Langhoff stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål Z Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del Bilag 63 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 9. november 2018 vedr. åben dørprojektet i Jammerland Bugt Kontor

Læs mere

Værditabsordningen. Vindmøller ved Sønder Rubjerg og Vejby II Hjørring Kommune

Værditabsordningen. Vindmøller ved Sønder Rubjerg og Vejby II Hjørring Kommune Værditabsordningen Vindmøller ved Sønder Rubjerg og Vejby II Hjørring Kommune 1 Energistyrelsen Energistyrelsen Arbejder på at sikre Danske Borgere og virksomheder omkostningseffektiv og stabil forsyning

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Udbygning med vind i Danmark

Udbygning med vind i Danmark MW Faktaark Udbygning med vind i Danmark Ultimo 211 var der i alt 3.927 MW vindkraft i Danmark. 3.55 MW på land og 871 MW på havet. Vindkraft dækkede i 211 ca. 28 pct. af Danmarks elforbrug. I 211 blev

Læs mere

Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene?

Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene? Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene? Dato: 14-8-217 vil gerne rose regeringen for at have afsat 1,3 mia. kr. til udbygning med vind og sol i de kommende år. De penge kan der blive god brug

Læs mere

Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg Folketingets Miljøudvalg. Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Miljøminister Ida Auken

Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg Folketingets Miljøudvalg. Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Miljøminister Ida Auken Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg Folketingets Miljøudvalg Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Miljøminister Ida Auken 24. oktober 2011 Kære politikere Jeg tillader mig hermed

Læs mere

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger

Læs mere

Debatoplæg. Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune

Debatoplæg. Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune Debatoplæg Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune Kolofon: Debatoplæg til vindmølleplanlægning for Vejle Kommune Udgivet af Vejle Kommune, august 2010 Redigeret af: Marianne Bjerre, Teknisk Forvaltning,

Læs mere

Køberets- og værditabsordning for kystnære havmøller

Køberets- og værditabsordning for kystnære havmøller AARHUS UNIVERSITET Køberets- og værditabsordning for kystnære havmøller Dansk Energi s og Vindmølleindustrien s seminar den 27. maj 2013 Professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse, Juridisk Institut, School

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Klimaforandringer. Vi kan - og vi skal! Indhold. Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter!

Klimaforandringer. Vi kan - og vi skal! Indhold. Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter! SUND FORNUFT VEDVARENDE ENERGI GOD SAMFUNDSØKONOMI UAFHÆNGIGHED FORSYNINGSSIKKERHED VINDMØLLER DANSKE ARBEJDSPLADSER SELVFORSYNING REN ENERGI LOKALT MEDEJER SKAB GRØN STRØM GODT NABOSKAB MEGET MERE END

Læs mere

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007 En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne

Læs mere

Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark?

Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark? Hvor mange nye vindmøller giver mening på land i Danmark? Temadag: Nyt vindmølleprojekt, Fredericia 26. april 2016 Carsten Vittrup, Energianalyse, Energinet.dk Dok. 14-24552-13 26. april 2016 1 Energinet.dk

Læs mere

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Rasmussen og Christian Poll stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Rasmussen og Christian Poll stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 90 Bilag 5 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 7. november vedr. PSO-løsningen Samrådsspørgsmål A og B I Folketingets

Læs mere

Landvind - planlægning, tilskud. Energistrategi maj 2011

Landvind - planlægning, tilskud. Energistrategi maj 2011 Landvind - planlægning, tilskud Energistrategi 2050 11. maj 2011 Landvind tilvækst på land Landmøller er billigere end havvindmøller, hvorfor der er fordele ved en fortsat udbygning på land. Der er behov

Læs mere

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Rasmussen (EL) stillet ministeren følgende to samrådsspørgsmål Q og R:

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Rasmussen (EL) stillet ministeren følgende to samrådsspørgsmål Q og R: Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 324 Offentligt Kontor Energikontor II Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 28. juni vedr. højspændingsledninger, Viking

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Vindkraften i dansk energipolitik. Kasper Wrang, kontorchef Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 5. november 2016

Vindkraften i dansk energipolitik. Kasper Wrang, kontorchef Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 5. november 2016 Vindkraften i dansk energipolitik Kasper Wrang, kontorchef 5. november 216 Side 1 Hovedspørgsmål Hvilket aktuelt beslutningsgrundlag har regering og Folketing for den fremtidige vindkraftudbygning på land

Læs mere

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi.

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi. (Vedvarende energi) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Ramussen (EL) stillet ministeren følgende 2 samrådsspørgsmål G og H:

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Ramussen (EL) stillet ministeren følgende 2 samrådsspørgsmål G og H: Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 119 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 11. januar 2018 vedr. udfasning af kul og udnyttelsen af dansk

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Jyske borgmestres bøn: Se nu at indgå et bredt forlig om vindmøller! - UgebrevetA4.dk

Jyske borgmestres bøn: Se nu at indgå et bredt forlig om vindmøller! - UgebrevetA4.dk VINDMØLLE-JOB Jyske borgmestres bøn: Se nu at indgå et bredt forlig om vindmøller! Af Thomas Bro Sæhl @ThomasSaehl Tirsdag den 26. juni 2018 På tværs af partiskel opfordrer borgmestre i Jylland nu kraftigt

Læs mere

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS

Læs mere

Ændringsforslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven

Ændringsforslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 135 Bilag 11 Offentligt Ændringsforslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven (Rammer for kystnære

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Erfaringer med VE-loven og de 4 ordninger. 30. september 2009

Erfaringer med VE-loven og de 4 ordninger. 30. september 2009 Erfaringer med VE-loven og de 4 ordninger 30. september 2009 1 Erfaringer med VE-loven og de 4 ordninger De 4 ordninger overordnet Garantifonden Grøn Ordning Værditabsordningen Køberetsordningen 2 Fire

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere