243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

Transkript

1 Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med tryg sti-kampagnen. Spørgeundersøgelsen blev foretaget af tre 8. klasser fra lokale skoler. De stillede forbipasserende nogle spørgsmål omkring transportvaner samt bad dem udpege lokaliteter, som de følte var utrygge. Af bilag 1 ses spørgeskemaet, som blev benyttet ved undersøgelsen. 243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 1 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst. Fordelingen på køn var ligelig med 51% mænd og 49% kvinder. Aldersfordeling Aldersfordelingen viser en overvægt af de helt unge. De åriges andel af befolkningen i Aalborg Øst er 7%, mens andelen af de spurgte er 19%. De ældre årgange er til gengæld underrepræsenteret. Fordelingen kan hænge sammen med, at det har været årige, der har indsamlet oplysningerne, og % % dermed har haft nemmere ved at komme i kontakt med de unge. Det kan dog også afspejle, hvilken alderssammensætning, der er blandt dem, der færdes på stierne. Spørgeskemaundersøgelsen omfattede blandt andet et spørgsmål angående hvilket transportmiddel de adspurgte benyttede på det givne tidspunkt. Resultatet ses nedenfor fordelt på køn og alder % % % % % Transportmiddel blandt kvinder Transportmiddel blandt mænd Antal Alder Alder Til Fods/andet /cykel Det ses, at størstedelen er til fods eller på cykel. En del har benyttet et andet transportmiddel, hvilket blandt andet kunne være rulleskøjter. Det ses, at knallerten slet ikke er repræsenteret blandt kvinderne, mens den udgør en mindre andel blandt de adspurgte mænd fra 1-0 år. Der blev også spurgt til, hvilket transportmiddel de oftest benyttede til henholdsvis skole/arbejde, fritidsaktivitet og til indkøb/ærinde.

2 Transportmiddel til skole/arbejde Transportmiddel til fritidsaktivitet 5% 15% 1% Bil 25% 4% 11% Bil 21% 41% 1 48% 1 Der ses en høj andel, der cykler eller går både til arbejde/skole, til fritidsaktiviteterne og til indkøb/ærinde, hvilket hænger sammen med aldersfordelingen. Bilandelen er ikke overraskende større i forbindelse med indkøb/ ærinde, hvor mange benytter bilen for at kunne købe større ind eller hente børnene. Transportmiddel ved indkøb/ærinde 1% 34% 2% 12% Bil 3 Udpegningen af steder, hvor de adspurgte føler sig utrygge, er visualiseret. Der er udpeget 31 strækninger og 255 punkter. Udpegningen viser, at de adspurgte primært føler sig utrygge i krydsene på de overordnede veje, hvilket stemmer godt overens med den reelle sikkerhed, hvor der er en overvægt af uheld registreret i kryds på de overordnede veje, f.eks. Humlebakken-Budumvej, Budumvej- Smedegårdsvej og Øster Uttrup Vej Budumvej. Begrundelserne for udpegning af punkter eller strækninger udenfor stisystemet går i høj grad på hastigheden og den megen trafik. Der er en række udpegninger af utrygge steder på de mindre veje og stierne. Blandt andet er hele Astrupstien udpeget af 3 personer foruden 9 udpegninger af punkter på Astrupstien, der føles utrygge. 11 peger på punkter på Aalbækstien og peger på punkter på Jerupstien. Også Gjellerupstien og Hollingstien med hhv. 9 og 5 udpegninger er repræsenteret blandt de utrygge stier. Flere nævner knallerter/ scootere, der kører for stærkt, en siger manglende respekt for cyklister, krydsende cyklister og oversigten ved stikrydsninger nævnes samt at det er mørkt om aftenen. Disse forhold gør ifølge de adspurgte, at stierne er utrygge at færdes på.

3 ård Romdrup Å Sønder Tranders Tranders parken Øster Uttrup Øster Sundby Nørre Bundgaards- Postgårdsvej Egensevej Vejrholm Humlebakken Vej undvej Alfred Nobels Vej Tranholmvej Sdr. T randers Byg ade Nordjyske Motorvej Hadsundvej N æret Klarupvej Klarup Bane Egensevej Nørre Trandersvej Sønderkæret Hadsund Landevej Markvejen Sønderkære Postgårdsvej Overvejen Øster Uttrupvej Utrygge lokaliteter Utrygge strækninger Udpegning af utrygge lokaliteter

4 Aldersfordeling ved udpegning af utrygge stier % % 55-4 % % 5-2% % % % Udpegningerne på stisystemet udgør 24% af de udpegede punkter, hvilket dog kan hænge sammen med spørgernes placering på stisystemet, aldersfordelingen, og at spørgeskemaet var et led i kampagnen omkring trygge stier, hvorfor der var fokus på stisystemet. Som det ses, er udpegningerne af utrygge punkter på stisystemet jævnt fordelt på alder. Dog er aldersgruppen fra år underrepræsenteret i forhold til deres andel af de adspurgte. 4% af dem, der har udpeget utrygge punkter på stisystemet er kvinder. Indsatsen i forbindelse med kampagneaktiviteterne var geografisk set primært rettet mod Astrupstien, hvilket understøttes af de adspurgtes udpegninger. Det ses dog, at også andre stier i stisystemet vil være oplagte kampagnemål ved fremtidige kampagner. Specielt kan nævnes Aalbækstien og Gjellerupstien. Uheldsbilledet viser, at registrerede uheld på stisystemet udgør 9% af det samlede antal registrerede uheld på kommuneveje i Aalborg Øst. Der er således politiregistrerede uheld på bl.a. Egensevej, der ikke er medregnet, hvorved andelen er mindre end den angivne. Den oplevede utryghed på stisystemet er således højere end den reelle trafiksikkerhed.. Erfaringsmæssigt er der uheld med materielle skader og lette tilskadekomne, der ikke registreres hos politiet. Denne type uheld vil der efter al sandsynlighed også være en del af på stisystemerne. Disse uheld er, sammen med de situationer, hvor det næsten går galt, med til at det føles utrygt. Den oplevede utryghed kan være med til, at beboere og andre med ærinde i området måske undlader at cykle eller gå via stierne og i stedet tager bilen. Ud fra udpegningen kan der ikke siges noget entydigt om, hvor der geografisk skal sættes ind. Sammen med den høje andel af udpegning af utrygge punkter på stisystemet bestyrker den strategi, der er lagt i Tryg sti-kampagnen, hvor tiltag med henblik på adfærdsændring f.eks. ved indslag på skolerne samt information er de væsentligste indsatsområder.

5 Bilag 1: