Rapport. Bevaringsplan for kalkmalerier i danske kirker

Transkript

1 Rapport Bevaringsplan for kalkmalerier i danske kirker Nationalmuseet december 2008 HOMEPAGE CVR-NR: DK EAN-NR:

2 Indholdsfortegnelse Forord Projekthistorik Grundlag Baggrund Formål Mål Afgrænsning Målgruppe Organisation Forløb Proces Definitioner Rapportens opbygning Projektets leverancer Hjemmesiden Søgnings- og kortvindue Informationsside om kirke Informationsside om kalkmaleri Administrationsmodul Systemtekniske beskrivelse Vedligehold af informationer på hjemmesiden Konklusion Litteratur

3 Forord En ret udbredt forestilling om de danske kalkmalerier er, at de som resultat af Reformationen i 1536 alle straks blev kalket over som en reaktion mod middelalderens katolske trosopfattelse. Intet er mere forkert, for selv om mange malerier med tiden blev hvidtet over, så skete det i reglen langt senere, og fordi ændret smag og billedernes forfald gjorde udslaget. Desuden blev der også efter 1536 fortsat malet på kirkernes vægge og hvælv. Kalkmalerierne er derfor det mest omfattende og længst brugte billedgalleri, vi besidder fra Danmarks fortid, udvalgt, malet, aflæst og fortolket gennem århundreder - og nu i vores varetægt som en umistelig del af den danske kultur og et vidnesbyrd om fortidens livsopfattelse. Kalkmalerierne var og er stadig en aktiv del af livet i kirkerne. Nationalmuseet har for Augustinus Fondens bevilling fået den enestående mulighed for at kunne besigtige og bedømme bevaringstilstanden for kalkmalerierne i et meget stort antal kirker landet over. Det er resultatet heraf, som præsenteres i denne rapport, i tilslutning til en langt mere omfattende fremlæggelse på internettet. Her kan alle, der har ansvar for vore kalkmalerier, eller som af andre grunde vil stifte bekendtskab med dem, få oplysning om bevaringstilstanden for kalkmalerierne i præcis 327 af de omkring 650 kirker, hvor der i dag kan ses kalkmalerier. Nationalmuseet er Augustinus Fonden meget taknemmelig for at have sikret gennemførelsen af dette meget væsentlige projekt. Dets resultat vil forhåbentlig både være til glæde og gavn for kirkerne og deres brugere samt for kalkmalerierne - også fordi det skal være med til at sikre fremtidige generationers mulighed for fortsat at kunne glæde sig over rigdommen af billeder. Projektet har nemlig vist, at der er behov for en bevaringsmæssig indsats - ellers mister vi de truede kalkmalerier. Per Kristian Madsen Museumsdirektør Nationalmuseet 3

4 1.0 Projekthistorik 1.1 Grundlag Grundlaget for gennemførelsen af projekt Bevaringsplan for kalkmalerier i danske kirker er beskrevet i ansøgning af 29. juli 2005 udarbejdet af Nationalmuseet samt efterfølgende bevillingsskrivelse fra AUGUSTINUS FONDEN af 22. september Baggrund Der er i mere end 600 danske middelalderkirker synlige kalkmalerier, som repræsenterer perioden fra omkring 1100 og op til i dag. Disse malerier sidder stadig i de rum, hvortil de blev skabt, og er således en enestående del af vores kulturarv. Men deres placering gør desværre, at de er særdeles udsatte i bevaringsmæssig henseende. Især opvarmningen, som er etableret i de danske kirker indenfor de seneste 150 år, er medvirkende til en accelererende nedbrydning. Menighedsrådene har ansvaret for kirkebygningerne og deres udsmykning, heriblandt kalkmaleriernes bevaring. Restaureringsprojekter skal forelægges til godkendelse i Stiftsøvrigheden, og Nationalmuseet skal inddrages. Figur 1.: Illustration af skader i farve- og kalklag. Rørby Kirke. Med denne rapport inklusive den netbårne del deraf stiller Nationalmuseet et grundlag for menighedsrådenes udøvelse af deres ansvar til rådighed. Rådene såvel som de øvrige kirkelige myndigheder og disses rådgivere kan her få adgang til oplysninger om omfang, grad og karakter af nedbrydningen af kalkmalerier i de danske kirker, hvis malerier især er af betydning på den ene eller anden vis. Projektet supplerer dermed andre, allerede foreliggende registreringer af danske kalkmalerier, hvor netop bevaringstilstanden spiller en mindre rolle. 1.3 Formål Formålet med projekt Bevaringsplan for kalkmalerier i de danske kirker er jf. projektbeskrivelse. At skabe et styringsredskab i form af en database, som giver et samlet overblik over kalkmaleriernes bevaringstilstand 4

5 1.4 Mål Projektets primære mål er at skabe en hjemmeside på internettet, der indeholder: 1. En vurdering af hver enkelt kirkes kalkmaleriers bevaringstilstand. 2. En vurdering af hver enkelt kirkes kalkmaleriers kultur- og kunsthistoriske værdi. 3. En sammenfatning af hver enkelt kirkes kalkmaleriers bevaringstilstand og kultur- og kunsthistoriske værdi i en samlet vurdering, der udtrykker en prioritering af bevaringsindsatsen. Endvidere er det projektets mål at skabe adgang til information om: 4. Kirkens enkelte kalkmaleriers bevaringstilstand angivet for hver bygningsdel. For hver enkelt bygningsdel angives et samlet skøn af skader. 5. Kirkens enkelte kalkmaleriers overordnede motiver og datering. Funktionelle krav til hjemmesiden er: 6. At give brugeren mulighed for at søge oplysninger, herunder søgning via kort. 7. At information på hjemmesiden altid er opdateret, dvs., at der er mulighed for løbende tilføjelser og ændringer. 1.5 Afgrænsning Hjemmesiden er begrænset til at omfatte sognekirker med figurative kalkmalerier med tilhørende ornamentik fra tidlig romansk tid (o.1080) til og med rokoko (o.1775). Derudover er på siden kun medtaget kalkmalerier, der er blevet restaureret før 1990, idet senere restaurerede malerier erfaringsmæssigt kun sjældent har et behandlingsbehov efter en periode på 15 år. Derudover er ikke medtaget rent ornamentale kalkmalerier, malerier på vægge i tagrum over hvælv, det være sig såvel figurative som ornamentale malerier. Det er naturligvis målsætningen, at hjemmesiden på sigt skal omfatte alle Danmarks kalkmalerier. En sådan total registrering er et meget omfangsrigt og tidskrævende projekt, hvorfor det for overskueligelighedens skyld er valgt at inddele projektet i delprojekter jf. ovenstående, hvor indeværende projekt er at betegne som det første delprojekt. Hjemmesiden indeholder informationer om kalkmalerier i 327 af landets sognekirker eller ca. en tredjedel af alle kalkmalerier i Danmark. 5

6 1.6 Målgruppe Hjemmesiden henvender sig primært til de kirkelige myndigheder, som har ansvar for eller er inddraget i beslutningsprocessen vedrørende restaurering, dvs. først og fremmest stifter, provstier og menighedsråd. Siden henvender sig endvidere til myndigheder og organisationer, der bidrager med midler til restaurering af kalkmalerier i de danske kirker, med håb det håb, at siden kan fungere som et hjælperedskab, når der skal foretages prioriteringer. Dertil er der naturligvis en forhåbning om, at siden vil blive brugt af alle med interesse for den enestående kulturarv, som kalkmalerierne i de danske kirker repræsenterer. Figur 2: Viser en tydelig afgrænsning mellem renset og tilsmudsede områder. Undløse Kirke, som er på kulturministeriets kanonliste 1.7 Organisation Daværende museumsdirektør Carsten U. Larsen, Nationalmuseet, forestod bevillingsansøgningen til AUGUSTINUS FONDEN og var ansvarlig for bevillingen. Ansvarlig for projektets gennemførelse er Nationalmuseets Bevaringsafdeling. Projektets styregruppe består af enhedsleder Rikke Bjarnhof, Bygning og Inventar, Bevaringsafdelingen og overinspektør Michael Andersen, Danmarks Middelalder & Renæssance, Forsknings- og Formidlingsafdelingen. Styregruppen har løbende godkendt projektets forløb og disponeringer. Ansvarlig for projektets praktiske udførelse er konservator Kirsten Trampedach, Bygning og Inventar, Nationalmuseets Bevaringsafdeling. Teknisk faglig projektledelse herunder koordinering af leverancer fra leverandører udenfor Nationalmuseet er forestået af landinspektør Klaus Støttrup Jensen, IT, Drifts- og Administrationsafdelingen, Nationalmuseet. Ansvarlig for indsamling og udarbejdelse af bevaringsfagligt indhold til hjemmesiden er Kirsten Trampedach. Ansvarlig for indsamling og udarbejdelse af kulturhistorisk indhold er museumsinspektør Sissel F. Plathe, Danmarks Middelalder & Renæssance, Forsknings- og Formidlingsafdelingen. Hjemmesiden er designet af firmaet Tripledesign ved Maiken Nysom. Databasemodulet på hjemmesiden samt tilhørende administrationsmodul er udarbejdet af softwarefirmaet Euman. Bygningsbeskrivelser er udarbejdet af arkæologistuderende Michael Manøe Bjerregaard, Aarhus Universitet. Fotografiske optagelser af domkirker og enkelte større kirker er udført af fotograf Roberto Fortuna, Bygning og Inventar, Bevaringsafdelingen. Øvrige fotografiske optagelser er udført af Kirsten Trampedach. Adjunkt Hugo Støttrup Jensen har gennemgået og rettet motivklassifikationer. Kunsthistoriker Ulla Haastrup har bidraget med udarbejdelse af motivklassifikationen. 6

7 Konservator Susanne Ørum har været redaktør på både hjemmeside og projektrapport. Kirkeministeriet har velvilligt stillet administrative oplysninger om landets sognekirker til rådighed. Redaktør Thomas Berthelsen, Danmarks Kirker, Forsknings- og Formidlingsafdelingen har velvilligt stillet stedfæstelse af kirker til rådighed for projektet. Kirsten Trampedach og Klaus Støttrup Jensen har forestået udfærdigelsen af den endelige rapport. 1.8 Forløb Projektet blev igangsat i september 2005, og resultatet af arbejdet er afrapporteret december 2008 i nærværende rapport. Det var den oprindelige intention, at projektet kunne udføres i løbet af 15 måneder. De kvalitetsmæssige krav til fotooptagelser af kalkmalerier viste sig dog kun at kunne opfyldes ved fotooptagelser i godt dagslys, hvorfor besigtigelsesrejser blev begrænset til at finde sted i årets lyse måneder fra maj til oktober. Endvidere måtte en række af projektets nøglepersoner af forskellige årsager udgå af projektet i perioder, hvilket ligeledes indebar, at projektet blev forsinket. 1.9 Proces Som arbejdsredskab er i projektet udarbejdet et databasemodul i programmet Access, der er anvendt til inddatering og redigering af alle informationer. Databasen er struktureret således, at alle informationer senere kunne konverteres direkte ind på den platform, der ligger bagved hjemmesiden. Det viste sig under projektforløbet ikke formålstjenligt at udarbejde et online inddateringsinterface til brug under berejsningerne af kirkerne. Figur 3: Revnedannelser. Gislev Kirke. Datatransmissionshastigheden i mange områder af landet var simpelthen for langsom i relation til størrelsen af de data, der skulle overføres. I stedet blev bevaringsoplysninger samt billedoptagelser registreret på stedet og efterfølgende videregivet til den kulturhistoriske bearbejdning. På grundlag af tilstandsvurderingerne og de kulturhistoriske vurderinger blev der til sidst udarbejdet anbefalinger for bevaringsindsatsen. Det skal kraftigt understreges, at alle tilstandsvurderinger af kalkmalerier udelukkende beror på visuelle besigtigelser udført fra gulv uden brug af hjælpemidler ud over kikkert. De bygger således ikke på deciderede bevaringsfaglige undersøgelser. Men erfaringen hos den person, der har indsamlet informationer om kalkmaleriernes bevaringstilstand, har været af største vigtighed. 7

8 Vurderingerne af alle kalkmalerier er udført af én og samme person, hvilket har sikret en ensartet fremgangsmåde med inddragelse af de fornødne erfaringer Definitioner I faglige sammenhænge skelnes mellem begreberne restaurering og konservering, hvor restaurering omfatter en korrigerende behandling af kalkmalerier med det formål at ændre det visuelle udtryk. Dette kan eksempelvis omfatte udskiftninger af reparationer og retoucheringer. Konservering er en forebyggende og bevarende behandling af kalkmalerier, som sikrer murværk, puds- og kalklag samt farvelag. Hvor ordet restaurering anvendes i rapporten, og konservering ikke er fremhævet særskilt, omfatter det både konservering og restaurering Rapportens opbygning Rapporten er opbygget således, at kapitel 1 rummer de indledende afsnit, mens kapitel 2 beskriver projektets leverancer. Kapitel 3 redegør for, hvorvidt projektets mål er opfyldt. Derudover indeholder rapporten tre bilag, nummereret B1 til B3, hvortil der henvises. Figur 4: Nørre Jernløse Kirke. 8

9 2.0 Projektets leverancer Projektets to hovedleverancer er en hjemmeside på internettet, der er brugerens adgang til informationer om kalkmalerier, samt et administrationsmodul på internettet, der er administratorernes adgang til at redigere eksisterende informationer og inddatere nye oplysninger. 2.1 Hjemmesiden Hjemmesiden på internettet har sidenavnet kalkmaleriinfo.natmus.dk. Januar 2009 er der adgang til fotos og felter med informationer på hjemmesiden. Alle informationer på hjemmesiden ligger i en database på servere, og bliver vist på siden, alt efter hvilke informationer brugeren forespørger, se endvidere afsnit 2.3 med en systemteknisk beskrivelse Søgnings- og kortvindue Indgangssiden består af en topbjælke med relevante informationer om hjemmesiden og projektet og af et søgnings- og kortvindue, se figur 5. Figur 5: Til venstre under topbjælkens overskrift søgekriterier og til højre kortvindue. Søgninger er brugerens adgang til information om kalkmalerier. Alle kriterier er foruddefinerede, og brugeren vælger således kriterier fra lister. 9

10 Figur 6 viser eksempel på søgning, således Vis alle kirker, hvis kalkmalerier opfylder kriterierne akut behandlingskrævende, særdeles bevaringsværdig, fra Romansk tid samt indeholder motivet Bibelske personer og figurer: Gud. Det skal understreges, at søgningerne relaterer sig til kirken som helhed. Dette skal især haves i mente, når der foretages kunsthistoriske søgninger. I eksemplet opfylder en kirke således det samlede søgekriterium både hvis et eller flere kalkmalerier i kirken opfylder kriteriet Romansk tid samt kriteriet Bibelske personer og figurer: Gud, og såfremt et eller flere kalkmalerier i kirken opfylder kriteriet Bibelske personer og figurer: Gud og et - eller flere - det andet kriterium Romansk tid. Det er desværre ikke muligt at se alle søgningsteksterne under søgekriterierne kalkmaleriværksted og motiv i deres fulde Figur6: Eksempel på søgning. længde på én gang. Dertil er søgningsteksterne for lange. I stedet er lavet en mouse-over funktion. Vælges et søgningskriterium, og anbringes musen over det valgte kriterium, vil tekststrengen vises i sin fulde længde. Det skyldes, at det viste Figur 7: Mouse-over funktion. Funktionen kan kun anvendes, sig umuligt at korte tekststrengene såfremt brugeren har rådighed over en browser af nyere dato, ned til en passende længde og fortsat herunder Internet Explorer 7.0. have et meningsgivende indhold. Ej heller var det i relation til hjemmesidens helhedsudtryk ønskværdigt at gøre søgningsfeltet større. Det skal bemærkes, at flere kalkmaleriværksteder i søgelisten optræder uden endnu at være repræsenteret på hjemmesiden i øvrigt. Ved at medtage værkstedsnavnene er basen allerede forberedt for udvidelse. Udfyldes ingen kriterier i søgningsfelterne, vælges alle kirker som er på hjemmesiden. Kortvinduet er dynamisk, hvorved det er muligt at forstørre og formindske kortets målestok samt panorere rundt. Kortet leveres fra en Web-Map-Service. Foretages en søgning, fremkommer kirker, der opfylder søgekriterierne, med et ikon på kortet. Kirkens navn fremkommer på kortet, hvis man stiller musen henover punktet. For at komme til information om en kirke, klikkes på et ikon. Figur 8: Zoomfunktion. Markøren står tæt på plus og derved største måleforhold. 10

11 2.1.2 Informationsside om kirke Informationssiden for en kirke giver adgang til alle de informationer, der knytter sig til kirken som helhed Figur 9: Eksempel på informationsside om kirke. 11

12 Billedmaterialet omfatter oversigtsbilleder af eksteriør og interiør. For at få oversigtsbilleder frem på skærmen klikkes på de små billedikoner under oversigtsbilledet. For at få et højtopløseligt billede frem på skærmen klikkes igen på oversigtsbilledet. Billederne ligger med andre ord i tre niveauer. Informationerne om kirken omfatter kirkens officielle navn, jf. Kirkeministeriets sogneportal og eventuelt alternative navn(e). Bygningsbeskrivelse indeholder en kort bygningshistorisk beskrivelse baseret på oplysninger fra værket Danmarks Kirker, hvor dette er udkommet, samt fra Trap Danmark. Restaureringsbeskrivelse for kalkmalerier indeholder meget overordnede oplysninger om, hvornår kalkmalerier er blevet fremdraget, restaureret og genrestaureret, såfremt der foreligger oplysninger herom. Oplysningerne er fortrinsvis baseret på informationer fra værket Danske Kalkmalerier. Samlet tilstandsvurdering er en samlet vurdering af behov for behandling for alle kalkmalerierne i hele kirken indenfor kategorierne akut behandlingskrævende, behandlingskrævende, mulig behandlingskrævende og ikke behandlingskrævende. Vurderingen er et udtryk for mindste fællesnævner, forstået således at er blot et enkelt maleri eksempelvis akut behandlingskrævende, er denne bedømmelse bestemmende for hele den samlede vurdering. Tilstandsvurderingen efterfølges af en uddybende beskrivelse, dvs. hvad der ligger til grund for bedømmelsen indenfor de fire kategorier. Afslutningsvis en dato for tilstandsvurderingen af kalkmalerierne i kirken. Akut behandlingskrævende betyder, at kalkmalerier i kirken er særdeles truet, dvs. at der er udbredte skader, og at nedbrydningen er under udvikling. Malerierne har et akut konserveringsog restaureringsbehov. Behandlingskrævende betyder, at kalkmalerier i kirken er truet, dvs. at der er skader, og at der kan være en nedbrydning under udvikling. Malerierne har et konserverings- og restaureringsbehov. Mulig behandlingskrævende betyder, at kalkmalerier i kirken ikke umiddelbart er truet, men at der er observeret områder, der enten har mindre skader og/eller er skæmmet af visuelle forstyrrelser. Malerierne har derved eventuelt et konserverings- og restaureringsbehov. Ikke behandlingskrævende betyder, at kalkmalerier i kirken er i en god bevaringstilstand og derved ikke er truet. Malerierne har ikke et konserverings- og restaureringsbehov Figur10: Definitioner på de fire kategorier af tilstandsvurderinger. 12

13 Samlet kulturhistorisk vurdering er en samlet vurdering af kalkmaleriernes bevaringsværdi i kirken som helhed indenfor kategorierne særdeles bevaringsværdig, meget bevaringsværdig, bevaringsværdig og til en vis grad bevaringsværdig. Særdeles bevaringsværdig betyder, at kirken indeholder kalkmalerier af international betydning. Malerierne har typisk velbevarede billedserier eller enkeltscener, der ikke findes andre steder eller kun få steder. De har sædvanligvis mange ikonografiske, kulturhistoriske, kunsthistoriske og historiske detaljer. Der kan tillige være tale om udsmykninger, der besidder en særdeles høj kunstnerisk kvalitet og fremstår med særdeles velbevarede maletekniske detaljer. Meget bevaringsværdig betyder, at kirken indeholder kalkmalerier af national betydning. Malerierne har typisk velbevarede billedserier eller enkeltscener, der belyser de forskellige værksteders billedprogrammer. Sædvanligvis gengives flere ikonografiske, kulturhistoriske, kunsthistoriske og historiske detaljer. Der kan tillige være tale om udsmykninger, der besidder en høj kunstnerisk kvalitet og fremstår med velbevarede maletekniske detaljer. Bevaringsværdig betyder, at kirken indeholder kalkmalerier af regional betydning. Malerierne har typisk delvis velbevarede billedserier eller enkeltscener. Sædvanligvis gengives enkelte ikonografiske, kulturhistoriske, kunsthistoriske og historiske detaljer. Der kan tillige være tale om udsmykninger, der besidder en god kunstnerisk kvalitet. Malerierne fremstår ofte delvis nedbrudte eller overmalede. Til en vis grad bevaringsværdig betyder, at kirken indeholder kalkmalerier af lokal betydning. Malerierne har typisk få eller ingen velbevarende enkeltscener. Der er sædvanligvis få eller ingen ikonografiske, kulturhistoriske, kunsthistoriske og historiske detaljer. Der kan tillige være tale om udsmykninger, der besidder en mindre kunstnerisk kvalitet. Malerierne fremstår ofte nedbrudte eller overmalede. Figur 11: Definitioner på de fire kategorier af bevaringsværdighed. 13

14 Anbefalingen i relation til bevaringsindsats sammenholder den samlede tilstandsvurdering med den kulturhistoriske vurdering, og giver en prioriteret vurdering af behovet for bevaringsindsats indenfor kategorierne højeste prioritet, høj prioritet, middel prioritet og lav prioritet. Højeste prioritet betyder, at der skal iværksættes en bevaringsindsats inden for en meget kort tidshorisont, såfremt der ikke skal ske tab af malerier med betydelig kulturhistorisk værdi. Der er partielt allerede sket uoprettelige tab. Høj prioritet betyder, at der skal iværksættes en bevaringsindsats helst indenfor en kortere tidshorisont, såfremt der ikke skal ske tab af malerier med stor kulturhistorisk værdi. Middel prioritet betyder, at der bør iværksættes en nærmere undersøgelse af maleriers bevaringstilstand for at få bekræftet eller afkræftet, om en nedbrydning er i gang. Undersøgelsen skal afklare, om malerier med kulturhistorisk værdi er i fare for at blive ødelagt. Lav prioritet betyder, at det ikke umiddelbart er nødvendigt med bevaringstiltag grundet maleriernes tilfredsstillende tilstand. Figur12: Definitioner på de fire kategorier af anbefaling. 14

15 2.1.3 Informationsside om kalkmaleri Klikker man på fanebladet Kalkmalerier til højre på informationssiden fremkommer en informationsside om kalkmalerier i kirken, se figur 13. Figur13: Eksempel på informationsside om kalkmalerier 15

16 Et kalkmaleri på hjemmesiden er defineret af dets placering i kirkebygningen. På siden er en kirkebygning opdelt i rum, hovedkonstruktion og element, se figur 14, hvor rum er defineret ud fra deres funktion i dag. Strækker den samme udsmykning sig over flere rum, hovedkonstruktioner eller elementer fremstår det på siden som flere kalkmalerier. Eksempelvis hvis et kalkmaleri udsmykker et helt hvælv udgør hver enkelt kappe ét kalkmaleri på siden. Rum Hovedkonstruktion Element Apsis Hvælv Apsisbue Sideapsis Bue Korbue Korpolygon Pille/Søjle Tårnbue Kor Triumfvæg Arkadebue Krypt Væg Kappe Koromgang Vindue Sakristi Niche Hovedskib Blænding Korsarm Dør Sideskib Gallerietage Tårn Våbenhus Figur14: Kirkens rum, hovedkonstruktioner og elementer. Hovedkonstruktionen bue indbefatter ikke skjoldbue og gjordbue, se endvidere herunder. En række særlige forhold gør sig gældende for, hvorledes en hvælvkappe er defineret på hjemmesiden. Et hvælv er underinddelt af hvælvribber i op til fire kapper - østkappe, sydkappe, vestkappe og nordkappe. Er der tale om et ottedelt hvælv er de to kapper mod øst en del af østkappen, de to kapper mod syd en del af sydkappe o.s.v. Skjoldbuer og gjordbuer defineres som en del af tilstødende kapper. En kappe defineres som gående til midt i tilstødende ribber. Figur 15: Kappen omfatter i eksemplet herover begge de østvendte kapper, ribbekrydset, skjoldbuen mod væg samt går til midten af ribberne mod henholdsvis sydkappen og nordkappen. Indgangen til information om kalkmalerier er via de små billedikoner under oversigtsbilledet. Således repræsenterer hver enkelt af billederne et kalkmaleri, jævnfør den ovenstående definition. De 23 billedikoner i figur 13 angiver således, at der i Elmelunde Kirke er registreret 23 kalkmalerier. 16

17 Da der som oftest foreligger flere fotooptagelser af et kalkmaleri, herunder detailbilleder af skader, er tilgangen til disse ekstra billeder via små billedikoner til højre for oversigtsbilledet. I figur 13 foreligger således to billeder af hovedskibets nordvægs første fag (regnet fra øst). Som for billeder af kirker vises øverst til venstre på siden et oversigtsbillede afhængig af hvilket af de små billedikoner, der er valgt. Klikkes på oversigtsbilledet fremkommer højtopløseligt billede på skærmen. Informationer om kalkmalerier omfatter en angivelse af maleriernes placering. Stilart angiver, om maleriet er malet i f.eks. romansk eller gotisk stil. Datering er en angivelse inden for hvilket tidsinterval, maleriet er udført, dvs. et fra og et til år. Er året det samme for fra og til henfører dateringen til præcist det år, dvs. at maleriet er fast dateret, typisk ved en malet indskrift. Værksted angiver, hvilket kalkmaleriværksted, der har udført maleriet. Ved værksted forstås en eller flere anonyme eller navngivne personer (ved indskrift), der har malet en gruppe af kalkmalerier, som kan have fælles figurstil, malemåde, ikonografi og/eller ornamentik. En identifikation af værkstedet var oprindelig ikke en del af projektbeskrivelsen, men i udarbejdelse af den samlede kulturhistoriske vurdering er et vigtig parameter i vurderingen naturligvis en identifikation af værkstedet, hvorfor denne er medtaget og er gjort tilgængelig på hjemmesiden som søgefunktion. Det skal bemærkes, at ikke alle værksteder i søgelisten giver et resultat. På trods heraf er de stadig en del af listen, idet det dermed sikres, at nye inddateringer af kalkmalerier fra hidtil ikke repræsenterede værksteder kan tilgå hjemmesiden. Ukendt under Værksted betyder, at der ikke foreligger oplysninger om værksted. Motiv angiver, hvilke motiver, der optræder på malerierne. Motivleksikonet omfatter i alt 66 motivklassifikationer. Alle kalkmalerier på hjemmesiden er relateret til klassifikationen. Det er målsætningen, at denne registrering er fuldstændig, hvorved en søgning på et specifikt motiv resulterer i alle kirker, hvori motivet forefindes. Motivleksikonet er opbygget i tre hoveddele Fortællinger Personer og væsner Tegn og mærker Fortællinger omfatter afbildninger af alle scener, hvori der gengives en begivenhed, skildring eller historie, hvad enten den er hentet fra Biblen, apokryfe skrifter, helgenlegender og martyrier, skildringer fra samtiden eller almene allegorier og symboler. Personer og væsner omfatter afbildninger af alle i kalkmaleriuniverset levende væsner herunder bibelske personer, hellige mænd og kvinder, navngivne historiske personer, dyr og fantasivæsner. Tegn og mærker omfatter afbildninger af alle symboler, som relaterer sig til kalkmaleriernes samtid og kirkens liv herunder indvielseskors, indskrifter, bomærker og våbenskjolde. Figur 16: Motivleksikonets tre hoveddele. 17

18 Det skal bemærkes, at en afbildning kan have dobbelt betydning. Eksempelvis er gengivelser af Korslammet både registreret under dyr og Kristus, da Korslammet er et sindbillede på Kristus. En afbildning af Jesu fødsel kan ligeledes være registreret under fortælling fra Det nye Testamente, Jesu barndomshistorie og skildringer af samtiden, dagligliv, hvis hyrderne på marken også har instrumenter som sækkepiber, sidder og spinder eller optræder i andre situationer fra datidens dagligliv. For en beskrivelse af motivleksikon herunder motivklassifikationer, se endvidere Bilag B.1 Motivleksikon. Bemærkninger til motiv angiver eventuelle supplerende bemærkninger til motivklassifikationen, herunder hvorfor motivet er klassificeret som det er. Murværk angiver, hvilket materiale kalkmaleriet er udført ovenpå. Murværkets materiale dikterer dets evne til at optage og afgive fugt samt dets varmetransporterende egenskaber, hvilket har stor betydning for kalkmaleriernes bevaring. Malebund angiver, hvilket underlag kalkmaleriet er udført på, dvs. kalk eller puds. Generelt er bevaringsbetingelserne bedre for malerier udført på puds end på kalk. For hvert enkelt maleri er angivet graden af Smudsskader, Fugtskjolder, Mikrobielle angreb, Saltskader, Pudsskader, Revnedannelser, Skader i farvelag og kalklag samt Misfarvninger inden for kategorierne I omfattende grad, I større grad, I mindre grad og I ubetydelig grad. Skadestyperne repræsenterer de almindeligst forekommende årsager til kalkmaleriers nedbrydning. Alle de indsamlede angivelser af skader på kalkmalerierne i en kirke, tillige med eventuelle supplerende notater i relation til skaderne, udgør tilsammen med oplysningerne om murværk og malerbund samt oplysninger om varmeanlæg i kirken 1 grundlaget for den samlede tilstandsvurdering. For en tilgang til de ovenfor anførte skadestyper henvises til Bilag B.2 Skadesleksikon. Figur17: Fugtskjolder og misfarvninger. Tybjerg Kirke. 1 Registreringen af varmeanlæg i kirkerne er valgt ikke at indgå på hjemmesiden, idet det fremover vil være vanskeligt at vedligeholde disse informationer på hjemmesiden. 18

19 2.2 Administrationsmodul Figur 18 viser indgangssiden til administrationsmodulet. Figur18: Indgangsside til administrationsmodul på internettet. Administrationsmodulet giver adgang til databasen med informationer, der ligger under hjemmesiden, se endvidere afsnit 2.3, og der er adgang via alle arbejdsstationer med adgang til internet. Adgang er kun for administratorer på Nationalmuseet, der råder over brugernavn og kode. Administratorerne har selvsagt rettigheder til at læse, oprette, redigere og slette information. 19

20 Det er fra januar 2009 ikke muligt for administratorer via en internetadgang at oprette og slette billeder, men kun tekstinformation. Behovet for kommende ændringer i billedstoffet er meget mindre end for teksternes vedkommende. Dog bør man overveje at skabe en enklere adgang til billedrettelser ved en udbygning af systemet, når siden forhåbentlig på sigt skal omfatte alle Danmarks kalkmalerier. 2.3 Systemteknisk beskrivelse Figur 19 angiver den overordnede tekniske løsningsmodel. Alle informationer om kalkmalerier ligger på struktureret form i en database på en server. En brugerforespørgsel sendes via internettet og håndteres i forretningslogikken, hvorefter de efterspurgte informationer hentes i databasen. Derefter sættes de op af CMS en (Contentmanagement-systemet) og vises til brugeren. Løsningsmodellen har blandt andet den store fordel, at det kun har været nødvendig at lave grundlayout for henholdsvis søgesiden, siden med informationer om kirken og siden med informationer om kalkmalerier. Kortinformationer genereres tilsvarende fra en kortserver. Processen i administratorens adgang til informationer om kalkmalerier er stort set tilsvarende brugerens adgang til information, Figur 19: Systemteknisk løsning. blot er rettighederne udvidet fra kun at kunne læse information til ligeledes at kunne oprette, redigere og slette information. Endvidere sendes informationerne ikke videre til administratorer gennem CMS, hvorved de ikke sættes op. Den systemtekniske løsning er bygget ovenpå softwarefirmaet Eumans LifePilot Platform. Forretningslogikken er kodet i PL/SQL og JAVA. 2.4 Vedligehold af informationer på hjemmesiden Drift af hjemmesiden er sikret via projektmidler til drift af den tekniske løsning i perioden Endvidere integrerer Nationalmuseets Bevaringsafdeling vedligehold af informationer om hjemmesiden i afdelingens arbejdsplan, hvorved opgaven bliver at betragte som en af afdelingens basisopgaver. 20

21 3.0 Konklusion I det følgende vurderes projektets resultater i forhold til de mål, der er udtrykt i ansøgningen af 29. juli Projektets primære mål er at skabe en hjemmeside på internettet for figurative kalkmalerier fra romansk tid til rokoko, der indeholder: 1. En vurdering af hver enkelt kirkes kalkmaleriers bevaringstilstand. 2. En vurdering af hver enkelt kirkes kalkmaleriers kultur- og kunsthistoriske værdi. 3. En sammenfatning af hver enkelt kirkes kalkmaleriers bevaringstilstand og kultur- og kunsthistoriske værdi i en samlet vurdering, der udtrykker en prioritering af bevaringsindsatsen. Endvidere er det projektets mål, at skabe adgang til information om: 4. Kirkens enkelte kalkmaleriers bevaringstilstand angivet for hver bygningsdel. For hver enkelt bygningsdel vil angives et samlet skøn af skader. 5. Kirkens enkelte kalkmaleriers overordnede motiver og datering. Funktionelle krav til hjemmesiden er: 6. At give brugeren mulighed for at søge oplysninger, herunder søgning via kort. 7. At information på hjemmesiden altid er opdateret. Ad 1 Hjemmesiden indeholder januar 2009 en vurdering af kalkmaleriers bevaringstilstand i 327 kirker. Vurderingerne bygger på en gennemgang af samtlige kalkmaleriers skader samt andre forhold, der er væsentlige for maleriernes bevaring, herunder murværk og malebund samt varmeanlæg. Januar 2009 er kalkmalerier i 21 kirker vurderet som akut behandlingskrævende, 108 som behandlingskrævende, 109 som muligvis behandlingskrævende og 89 som til en vis grad behandlingskrævende. Ad 2 Hjemmesiden indeholder januar 2009 en vurdering af kalkmaleriernes kultur- og kunsthistoriske værdi i 327 kirker. Vurderingerne bygger på en gennemgang af samtlige kalkmaleriers motiver, værksteder og dateringer. Kalkmalerier i 82 kirker er vurderet som særdeles bevaringsværdige, 116 meget bevaringsværdige, 115 bevaringsværdige og 14 som til en vis grad bevaringsværdige. Ad 3 Hjemmesiden indeholder januar 2009 en samlet vurdering, der udtrykker en prioritering af bevaringsindsatsen i 327 kirker. Vurderingerne bygger på kalkmaleriernes bevaringstilstand og på deres kultur- og kunsthistoriske værdi. Januar 2009 er 35 kirkers kalkmalerier angivet til at være af højeste prioritet, 94 af høj prioritet, 103 af middel prioritet og 95 af lav prioritet. Ad 4 Projektets mål var oprindelig at angive kalkmaleriernes bevaringstilstand for hver enkelt bygningsdel. Det er valgt at gå et niveau længere ned, hvorved hjemmesiden angiver bevaringstilstand for hver enkelt bygningskonstruktion og element. 21

22 For hvert kalkmaleri er angivet de almindeligst forekommende skadestyper, såsom smudsskader, fugtskjolder, mikrobielle angreb, saltskader, pudsskader, revnedannelser, skader i farve- og kalklag og misfarvninger. Hjemmesiden indeholder januar 2009 vurderinger af i alt 2637 kalkmalerier, jf. projektets definition af kalkmalerier. Ad 5 Projektets mål var oprindelig at angive kalkmaleriers overordnede motiver og dateringer. Det er valgt at supplere med informationer om værksted og stilart, idet viden herom er central for udarbejdelsen af den kultur- og kunsthistoriske vurdering. Endvidere er motivklassifikationen af samme årsag blevet mere detaljeret end først tænkt. Hjemmesiden indeholder januar 2009, 2637 angivelser af datering, værksted samt stilart og motivklassifikationer. Figur 20: Pieta. Afbildning af Kristus og Maria. Ørum Kirke. Ad 6 Hjemmesiden giver brugeren mulighed for at søge oplysninger inden for kategorierne Samlet tilstandsvurdering, Samlet kulturhistorisk vurdering, Anbefaling, Stilart, Kalkmaleriværksted og Motiv. Adgang til specifikke informationer om kirke og informationer om kalkmalerier sker via et dynamisk kort. Ad 7 Der er udarbejdet et administrationsmodul til hjemmesiden, hvorved der er skabt mulighed for opdatering af informationer. Endvidere indgår vedligehold af hjemmesiden i Nationalmuseets Bevaringsafdelings arbejdsplan. 22

23 Med hjemmesiden er der skabt et redskab primært for de kirkelige myndigheder og institutioner, som har ansvaret for eller er inddraget i beslutningen om restaurering, dvs. først og fremmest stifter, provstier og menighedsråd. Således er der for første gang udviklet en prioriteret handlingsplan og oversigt over kalkmaleriers bevaringstilstand og kulturhistoriske værdi. Det er med projektet blevet tydeliggjort, at mange kalkmalerier desværre er truet. Figur 21: Eksempel på truet kalkmaleri. Aktive saltskader. Lomborg Kirke. Kortfattet anvisning til procedure i forbindelse med igangsætning af restaurering af kalkmalerier er vedlagt som bilag, se Bilag B.3 Administrativ procedure i forbindelse med restaurering. Det er vores håb, at siden ligeledes vil blive brugt af fagfolk og den almene offentlighed med interesse for den enestående kulturarv kalkmalerierne i de danske kirker er, blandt andet ved at give adgang til den omfattende fotografiske dokumentation projektet, som projektet har frembragt. Afslutningsvis skal det anføres, at hjemmesiden kun giver adgang til information om et begrænset antal af kalkmalerierne i de danske kirker. Det er derfor Nationalmuseets håb, at hjemmesiden udbygges til fremover at omfatte alle kendte kalkmalerier i hele landet. 23

24 Litteraturliste Danmarks kirker, Nationalmuseet. Kbh Danske Kalkmalerier bd Red. Ulla Haastrup, Robert Egevang, Eva Louise Lillie. København Bolvig, Axel: Danmarks Kalkmalerier. København Saxtorph, Niels M: Danmarks Kalkmalerier. København Kirke og kirkegårde. En vejledning for menighedsråd. Udg. af Kirkeministeriet Kjær, Ulla, Søndergaard Nielsen, Karl, Trampedach, Kirsten: Nationalmuseet i kirken. Nationalmuseets Arbejdsmark Trap Danmark. 5.udgave. København Oplysninger om kalkmaleriers restaurering opbevares på Nationalmuseet, i Antikvarisk - Topografisk Arkiv, under de enkelte sogne. 24

25 Bilag Bevaringsplan for kalkmalerier i danske kirker Nationalmuseet december 2008

26 Bilagsfortegnelse B.1 Motivleksikon... 3 B.2 Skadesleksikon B.3 Administrativ procedure i forbindelse med restaurering af kalkmalerier

27 B.1 Motivleksikon I det følgende en oversigt over, hvad de enkelte motivklassifikationer indeholder af scener. Det bemærkes, at apokryfe fortællinger er afledt af de bibelhistoriske fortællinger og er klassificeret herunder. Motiv Fortællinger fra det gamle testamente: Skabelsen og syndefaldet Fortællinger fra det gamle testamente: Kain og Abel Fortællinger fra det gamle testamente: andre, identificeret Delmotiver Adams skabelse Adams indførelse i Paradisets have Adam og Eva græmmes Adam og Eva får redskaber Adam og Evas jordeliv, Adam dyrker jorden, Eva spinder, somme tider med børn omkring sig Adam og Eva sammenføres Adam og Eva spiser af træets frugt Det himmelske Jerusalem Evas fristelse/evas samtale med slangen Evas skabelse Forhøret Formaningen Gud velsigner den skabte jord. Nedstyrtningen af de faldne engle. Uddrivelsen Ægteskabets indstiftelse Skabelsen af sol, måne, stjerner Skabelsen af dyrene Brodermordet Kain og Abels offer Aron og Moses strid med Kora, Datan og Abraham Davids kamp mod Goliat David og Batseba Isaks ofring Jakobs drøm Jesse rod eller Jesu stamtræ Jonas og hvalfisken Josefs historie Judith og Holofernes Kobberslangen i ørknen Mannaregnen i ørknen Moses modtager lovens tavler Moses foran skystøtten Moses sammen med Aron og en anden person Moses og den brændende tornebusk Noas ark Noa og sønnerne bygger arken Noa ofrer efter Syndfloden, modtager hakke af Guds hånd i sky, hakken benyttes af hans sønner ved plantning af vin etc. 3

28 Motiv Fortællinger fra det gamle testamente: andre, uidentificeret Delmotiver Samson åbner løvens gab Samsons tilfangetagelse Samson sprænger rebene Fortællinger fra det nye testamente: Maria historie og forhistorie Fortællinger fra det nye testamente: Jesu barndomshistorie Fortællinger fra det nye testamente: Jesu voksenliv Fortællinger fra det nye testamente: Kristi lidelse, død og opstandelse Joakim passer sine får Joakim får besked af engelen om at mødes med Anna ved den Gyldne port Joakim og Annas offer bliver afvist i templet Joakim og Anna bøn og forkyndelse af englen Joakim og Annas afsked Joakim og Anna, mødet ved den gyldne port Marias fødsel Marias død Maria gravlægges Marias himmelkroning Marias legeme bæres til graven Sippefremstilling/Den hellige familie Bebudelsen Bebudelsen som Enhjørningsjagten Bebudelsen for hyrderne Besøgelsen De hellige tre konger på rejse Kongernes tilbedelse Flugten til Ægypten Flugten til Ægypten, miraklet med palmen Præsentationen i templet Steffens Stalddrengs historie Sædeunderet Kristi dåb Jesus lignelser Jesus og kvinden som blev grebet i hor Jesus og samaritanerinden ved brønden Jesus i fristelsen i ørknen Jesus stiller vandene på Genesaret sø Jesus som den gode hyrde Lad de små børn komme til mig Bespottelsen Bønnen i Getsemane have Fodvaskningen Himmelfarten Indtoget i Jerusalem Judaskysset 4

29 Motiv Fortællinger fra det nye testamente: Dommedag Delmotiver Judas forråder Kristus, Judas hos farisæerne Kappen rives af Kristus Korsbæringen Korsfæstelsen Korsnaglingen Korsrejsningen Kristus for Herodes Kristus for Kaifas Kristus for Pilatus Kristus i Dødsriget, udfrier Adam og Eva, nogle gange også andre fra det gamle testamente Kristus i Emmaus Kristi møde med den vantro Thomas Kristus som Smertensmand Kristus mellem to engle, der holder hans kappe til siden så hans hudflettede krop kan ses Kvinderne ved graven Opstandelsen Pinseunderet Nadveren Nedtagelsen fra korset Pietà Noli me tangere Tilfangetagelsen Abraham med sjæle i skødet Deesis Den dobbelte forbøn De frelste og de fordømte Med de 24 ældste Michael dragedræber Michael sjælevejer Kristus på regnbuen i mandorla med to sværd eller lilje og sværd Kristus med to sværd eller lilje og sværd Kristus på regnbuen i mandorla med Maria, Johannes Døber, Eva og Adam som forbedere. Kristus som Majestas Domini med evangelistsymboler samt Maria og Johannes Døber som forbedere samt andre figurer Kristus på regnbuen i mandorla med sidefigurerne Maria og Johannes Døberen som forbedere Fortællinger fra det nye testamente: andre, identificeret Døberen Johannes historie fra Bebudelsen for Zacharias til Salomes dans Døberen Johannes fængsling og død 5

30 Motiv Fortællinger fra det nye testamente: andre, uidentificeret Delmotiver Lazarus og den rige mands bord Lazarus død Maria i solgisel, Johannes Åbenbaring Maria med sværd i hjerte Nådefader, den siddende Gud holder Kristus foran sig, Kristi kors er ikke til stede Nådestol, den siddende Gud holder den korsfæstede Kristus foran sig Tabitas opvækkelse Traditio legis Treenigheden gengivet som nådestol omgivet af evangelistsymboler Treenigheden, Gud, Kristus og Helligåndsduen. Majestas Domini Helgenlegender og martyrier: kvinder Birgitta af Vadstena Katharina af Aleksandria Helgenlegender og martyrier: mænd Acasius og de martyrer eller ridderes martyrium Eligius Eustachius Frans af Asissi, stigmationen Pave Gregor og Messeunderet Hippolyt Jørgen kamp mod dragen Kristoffer Markus og Marcellianus Laurentius, på risten og helgenkroning Nikolaus Sixtus Sebastian Helgenlegender og martyrier: andre, identificeret Helgenlegender og martyrier: andre, uidentificeret Skildringer af samtiden: dagligliv Adam og Evas jordeliv Barnemordet Bebudelsen for hyrderne Bordscene, muligvis fra Steffen stalddrengs historie Bødle fra helgenmartyrier Bødle Kristi lidelseshistorie 6

31 Motiv Delmotiver Fattige vises frem, Sankt Laurentius legende Jagtscene, muligvis en moralitet Jagtscene, mand med armbrøst på jagthorn ledsaget af hund Jesu fødsel, Josef koger barselsgrød Hellige tre konger på rejse Kongernes tilbedelse Korsbæringen Kristus i Lazarus hus Kvinde de spiller på tromme Kvinde med stor krukke på hovedet Lærer og tre syngende drenge/unge mænd Mand med erigeret lem holder om søjle Mand med erigeret lem danser? Mand og kone slås Mænd forlader skib i redningsbåd Skolemester underviser tre elever Skriftescene Smørkærningsscene Soldater i Kristi lidelseshistorie Sædeunderet Tigger Tiggere får almisse, Laurentius legende Øltapningsscene Uidentificerede gammeltestamentlige scener med menneskeskare Skildringer af samtiden: kampscener Skt. Jørgens kamp mod dragen De 9 heltes kampe mod hinanden Rytterkampe Skildringer af samtiden: kirkelige handlinger, bøn og aflad Barnedåb Den fattige og den rige mands bøn Joakim (og Annas) offer i templet, der bliver afvist Gregorsmessen Paven og det kirkelige hierarki med beseglet brev Præst ved Præsentationen i templet Mand, der knæler ned og beder foran Smertensmand Messeoffer Munke ringer med klokkerne i forbindelse med Marias tempelgang Nikolaus døbes, del af Nikolaus legende Skriftemål Skildringer af samtiden: andre, identificeret De femten tegn inden jordens undergang Episode fra kong Kristoffer II og dronning Eufemias regeringstid? 7

32 Motiv Delmotiver Kvinde smager på maden fra en gryde, der hænger over ilden Maria i solgisel viser sig for kejser Octavian og den tiburtinske sibylle Skibbrud, Sankt Nikolaus legende Skildringer af samtiden: andre, uidentificeret Allegorier og symboler: allegorier Ecclecia og Synagogen stående under Kristi kors Ecclecia, kirken, ridende Enhjørningsjagten, allegori for Bebudelsen Hund efter hjort Løven, der opvækker sine unger fra døden på tredjedagen, allegori for Kristus Pelikanen, der hakker sig i brystet Psykomaki Psykomaki, pygmæer i kamp med traner, det godes kamp mod det onde Synagogen, jødedommen, ridende Allegorier og symboler: drolerier Gris med armbrøst, træsko og skriftbånd Mand beskor en kat Mand beskærer halen på en hest Mand stanges med buk Allegorier og symboler: dyder og laster Dyder i halvfigur i medaljoner, Tro, Håb og Kærlighed Dyder ved Dommedag, forsvarer og dømmer opstandne sjæle, efterreformatorisk Engle med skriftbånd, der tilkendegiver, at de symbolisere dyder Mand og kvinde omfavner hinanden, Luxuria, vellyst, kombineret med bordscene, formentlig Gula, frådseri Luxuria vellyst Straffen for utugt Mand med hovedet på brystet forretter nødtørft Mand med erigeret lem De 7 dødssynder som fantasivæsener: Kentaur (Ira = vrede), Havfrue (Superbia = hovmod), Arimasp, lille kyklop (avaritia = gerrighed), Blemmya, væsen med hovedet på maven (Gula = frådseri), Skiapod, en skyggefod (Luxuria = utugt), Bukkefod (Acedia = dovenskab) Kynokefal, mand med hundehoved (Invidia = misundelse) 8

33 Motiv Allegorier og symboler: moraliteter, fabler og talemåder Delmotiver Dyr, der danser til sækkepibespillende bjørn og dyr, som hengiver sig til spil og druk Dødedansen Dødning skyder med bue og pil Dødsscene fra Ars Moriandi Ged eller buk i brystbillede over indvielseskors Gris spiller sækkepibe Gæs hejser ræv op i galge Kvinde, der spinder generes af djævle Lykkehjulet Mand blæser i horn, muligvis i forbindelse med fastelavn Mand og dame med drikkebæger, skål og kande, muligvis fejring af fastelavn Momento mori, dødning ridende på hest Momento mori, knokkelmand i halvfigur over indvielseskors Momento mori, konger til hest møder dødninge Momento mori, Livshjulet Morrisdans Ræv forfølger hane eller gås Ræve hejser gæs op i galge Ræv med gås i gabet. Ræven og storken Ræv og gås Ræv og personer Ræv spiller harpe Smørkærningsscene Storken og ræven Øltapningsscene Allegorier og symboler: andre, identificeret Arm fra hul Allegorier og symboler: andre, uidentificeret Andre skildringer: identificeret Trojas ødelæggelse Andre skildringer: uidentificeret Mand og kvinde holder om samme bæger Mand, der blæser på lur Mand, der vrænger Mand, der rider baglæns på en hest Bibelske personer og figurer: Gud Gud over Mannaregnen i ørknen Gud holder Kristi kors i Nådestolen/Nådefader Gud i Marias himmelkroning 9

34 Motiv Delmotiver Gud i Moses og den brændende busk Gud i skysegment ved Brodermordet Gud i skysegment ved Jakobs drøm Gud i skysegment ved Noas ark Gud i skysegment ved Bebudelsen Guds velsignende hånd Gud ved Skabelsen Gud ved skabelsen af Adam Gud ved indførelsen af Adam i Paradisets have Gud ved skabelsen af Eva Gud ved formaningen Guds hånd ved Bønnen i Getsemane have Guds hånd ødelægger hjul med knive i Katharinas legende Bibelske personer og figurer: Helligånden Helligåndsduen ved Treenigheden/Nådestol/Nådefader Helligåndsduen ved Kristi dåb Helligåndsduen ved Bebudelsen Helligåndsduen ved Bebudelsen som Enhjørningsjagten Helligåndsduen ved Undfangelsen Helligåndsduen ved Tabitas opvækkelse Bibelske personer og figurer: Kristus Arma Christi, Kristi lidelsesredskaber Frelserens højde Jesusbarnet i Fødslen Jesusbarnet i Flugten til Ægypten Jesusbarnet i Kongernes tilbedelse Jesusbarnet i Præsentationen i templet Jesusbarnet på Marias arm i Maria i solgisel Jesusbarnet på Marias arm i Jesse rod Jesusbarnet i Sippefremstillinger Jesusbarnet med kors i Bebudelsen som Enhjørningsjagten Jesusbarnet med kors i Undfangelsen Jesusbarnet på Sankt Kristoffers skulder Jesus i fristelsen i ørknen Jesus i mødet med samaritanerinden ved brønden Jesus i kvinden som blev grebet i hor Jonas og hvalfisken, allegori for Kristi nedfart i dødsriget og opstandelse Korslammet, allegori for Kristus Kristi ansigt Kristi hånd med sårmærke danner kors med bjælke Kristi fem sår, tornekrone og lansespids i hjerte Kristus for Annas 10

35 Motiv Delmotiver Kristus for Herodes Kristus for Kaifas Kristus for Pilatus Kristus i Bespottelsen Kristus i Dommedag Kristus i dåben i Jordanfloden Kristus i Getsemane have Kristus i Korsbæringen Kristus i korsnaglingen Kristus i Marias himmelkroning Kristus i Pieta Kristus i Piskningen Kristus i Nedtagelsen fra korset Kristus i Traditio Legis Kristus liggende i vinpressen Kristus på korset holdt af siddende Gud som del af Nådestol Kristus på korset i Frans af Asissis stigmation Kristus renser templet Kristus siddende på regnbuen i mandorla, med straffens og retfærdighedens sværd, del af Dommedag Jesus som den gode hyrde Kristus som Salvator Mundi Kristus som Smertensmand, stående Kristus som Smertensmand, stående, med stråler fra sår til kalk som ved messeunderet Kristus som smertensmand med kalk og oblat ved sidesår, ledsaget af engle Kristus som smertensmand ved den fattig og den rige mands bøn Majestas Domini Pelikanen, der hakker sig i brystet, med eller uden unger, allegori for Kristus Samson åbner løvens gab, allegori for Kristus Veronikas svededug Bibelske personer og figurer: Maria Apokalyptiske Madonna Maria fremviser sit nøgne bryst ved Dommedag Maria i solgisel Maria Dolorosa, Maria med fem eller syv sværd Maria i Anna Selvtredje Siddende Maria med barnet Maria i Brylluppet i Kana Maria i Dommedag, forbøn for menneskene Maria i Dommedag som Deesis Maria i Besøgelsen 11

36 Motiv Delmotiver Maria ved Gravlæggelsen Maria i Himmelfarten Maria i Himmelkroningen Maria i Jesse rod Maria i Fødslen Maria i Korsbæringen Maria i Korsfæstelsen Maria i Pieta Maria ved Pinseunderet Maria i Præsentationen i templet Maria i Nedtagelsen fra korset Maria i Sippefremstillinger Maria i tempelgangen Maria i solgissel ved Octavians syn Maria som sidefigur til Majestas Domini Maria ved Sjælevejningen Marias død Marias gravlæggelse Marias legeme bæres til graven Bibelske personer og figurer: Evangelisterne og -symboler Johannes Johannes ørnen Markus Markusløven Matthæus Matthæus englen Lukas Lukas oksen Bibelske personer og figurer: apostle Apostelrække Apostelrække ved Dommedag Apostle som børn i Sippefremstillinger Apostle ved Bønnen i Getsemane have Apostle ved Gravlæggelsen Apostle ved Himmelfarten Apostle ved indtoget i Jerusalem Apostel ved Jesus møder samaritanerinden ved brønden. Apostle ved Marias død Apostle ved Marias legeme bæres til graven Apostle ved Marias gravlæggelse Apostle ved Nadveren Apostle ved Pinseunderet Apostle ved Tilfangetagelsen Jakob d. æ. som barn ved fremstillinger af den hellige familie 12