Marts maj Påskedag. Kl. 10. Bodil Olesen. 9. Andagt på Bøgehøjgård. Therese Solten s. e. påske kl. 10.

Transkript

1 Nyt fra Hornbæk Kirke & Sogn Gudstjenester i hornbæk kirke Marts maj 2015 Marts 22. Mariæ Bebudelsesdag kl Kl spaghettigudstjeneste. 29. Palmesøndag kl. 10. April 2. Skærtorsdag kl Langfredag kl Liturgisk gudstjeneste 5. Påskedag kl. 10. Therese Solten Påskedag. Kl Andagt på Bøgehøjgård. Therese Solten s. e. påske kl. 10. Therese Solten 15. Kl. 17. Spaghettigudstjeneste s. e. påske kl s. e. påske kl. 10. Maj 1. Kl. 14. Bededag.. Børnearrangement i kirken Sigurd Barrett s. e. påske kl og Konfirmation. Therese Solten 7. Andagt på Bøgehøjgård s. e. påske kl og Konfirmation. 14. Kristi Himmelfartsdag kl. 10. Therese Solten s. e. påske kl og Konfirmation..

2 Friluftsgudstjeneste 2. pinsedag 25. maj kl afholder de 4 lokale sogne: Hellebæk, Gurre, Tikøb og Hornbæk fælles friluftsgudstjeneste på Østre Stejleplads i Hornbæk. De 4 sognes præster medvirker ved arrangementet, og for den musikalske del står organist Jan Reich suppleret af Gorm Hovald på trompet. Der bliver god hjælp til salmesangen med Tikøb kirkes børnekor, Hornbæk kirkes pigekor og Hornbækkoret. Gudstjenesten er for alle. Kom gerne lidt tidligt og medbring evt. madkurv og klapstol! NB: Bemærk venligst, at det ikke er tilladt at parkere på Øresundsvej eller på de små veje i den gamle by. Der henvises til Vestre stejleplads og parkeringspladsen ved havnen. Politiet og Naturstyrelsen har gjort os opmærksomme på, at det er vigtigt for arrangementets afholdelse, at parkeringsreglerne overholdes. Med venlig hilsen og på gensyn Menighedsrådene i Hellebæk, Gurre, Tikøb og Hornbæk. 2 Hornbæk Idrætsforening Marts 2015

3 Sigurd fortæller bibelhistorier Fredag den 1. maj kl gæster Sigurd Barrett Hornbæk Kirke. Med sig har han Snapper (vaskebjørn) samt Martin Klausen (trommer) og Bjarne Christensen (bas). Sammen vil de underholde med at fortælle bibelen i ord og toner på en ny og ganske fornøjelig måde. Hornbæk Menighedsråd har valgt ikke at tage entré til dette arrangement, men af hensyn til den begrænsede plads der trods alt er i Hornbæk Kirke, skal man, hvis man ønsker at overvære showet, hente billetter på Kordegnekontoret. Der udleveres max. 3 billetter pr. voksen og disse billetter gælder for 2 børn ifølge med en voksen. Billetter udleveres fra onsdag den 15. april efter først-til- Mølle princippet. Der kan ikke forhåndsreserveres billetter. Fredagstræf Alle møder foregår i Sognehuset, Kirkestien 1, 3100 Hornbæk fra kl til ca. 16. Udflugter og afslutningsmøder begynder kl Vi forbeholder og ret til at ændre i programmet uden varsel Arrangørerne kan kontaktes på følgende telefon-numre: Aase Kjær: Gert Christiansen: april 27. marts Fortælling Fhv. Kgl. Konfessionarius Erik Norman Svendsen fortæller om sit virke. 10. april Udflugt til Christiansborg og Folketinget Fhv. minister Bertel Haarder viser rundt og fortæller om Norden. Bagefter Kaffe og Kage i Restaurant Tårnet (egenbetaling) Pris kr. 50,- OBS: Dette arrangement er allerede udsolgt der er ikke flere pladser. Sæsonafslutning Som sædvanlig hygger vi os med lidt godt at spise og drikke. Pris kr. 50,- NB: Tilmelding senest 17/ Hornbæk Idrætsforening Marts

4 Kirken har fået Swipp!! Som noget helt nyt har Hornbæk Menighedsråd besluttet at oprette et mobilnummer i forbindelse med kirkebøssen, således at man fremover på en nem måde kan sende donationer til de organisationer eller formål, som vi har valgt at støtte, ved at benytte Swipp eller MobilPay. Du kan sende penge med Swipp, hvis du har en smartphone og i øvrigt er tilmeldt systemet. Du tilmelder dig i din netbank eller mobilbank. Telefonnummeret, man skal overføre til, er Altertavlen er på plads igen Hornbæk kirkes nygotiske altertavle fra 1838, malet af C.W. Eckersberg, er blevet restaureret. Maleriet blev sidst restaureret i Topfeltets maleri : Englebørn i trepas er blevet restaureret i samme omgang. Og altertavlens rammeværk er ligeledes blevet ordnet og renset for overfladesnavs, ligesom løse partier med bladguld er fastlagt. Tekstfeltets blå baggrundsfarve er retoucheret og fremstår nu ensartet for bibelcitatet. Fremadrettet bør Hornbæk Menighedsråd nok overveje at investere i at opsætte gardiner i kirken, da det skarpe sollys har gjort meget skade. Maleriet forestiller - hvis nogen ikke skulle vide det - Kristus i samtale med den samaritanske kvinde. Aase Kjær Medlem af Hornbæk Menighedsråd På rammeværket er der to inskriptioner som omhandler tavlens tidligere restaureringer: Malt og Forgyldt i September 1907 af maler Chr. Knudsen af Kjøbenhavn, lyder den ene inskription. Den anden lyder: Altertavlen og dens malerier er istandsat 1963 af Peter Kr. Andersen, Hornbæk. Samme konservators familiegravsted er i øvrigt beliggende på kirkegården ca.10 m. NØ for sakristiet! Som ventet var der på storfeltsmaleriet ganske meget sod og stearinstænk. Eckersbergs malerteknik har også medført, at der er opstået mange optørringsrevner i overfladen. Disse er ved den seneste restaurering blot malet over og da maleriet har været meget snavset, fremstår de mange retoucher som mørke pletter over partier af maleriet. Nu er de renset bort. Maleriet fremstår nu uden deformiteter i lærredet og er stabilt med tilføjet støttelærred og opspændt på en ny blændramme. 4 Hornbæk Idrætsforening Marts 2015

5 De smukke unge mennesker Af sognepræst Maj måned er traditionelt konfirmationsmåned i Hornbæk kirke. Ikke mindre end tre søndage er der konfirmation i kirken. Det myldrer med festklædte og feststemte mennesker. Ikke mindst de unge selv er forventningsfulde og spændte når den store dag endelig kommer. I år er vi i den heldige situation at vi har rigtig mange konfirmander i sognet. Selvom skolereformen har betydet lange undervisningsdage, har det ikke kunnet mærkes på tilslutningen til konfirmationsforberedelsen. Det myldrer ind med engagerede unge, som har en ægte interesse for kristendom og kirke. Når altså stoffet bliver præsenteret for dem på en måde, så det siger dem noget, taler ind i deres hverdag og giver mening. De dage, hvor det mest handler om basal viden, mærkes det på koncentrationen. Men også viden er nødvendig for en konfirmand ind imellem. Oprindelig var konfirmationen faktisk en slags understøttende undervisning med modsat fortegn. I 1700 tallet, da skikken blev indført, lærte man faktisk de unge at læse og skrive først og fremmest med henblik på, at de kunne læse deres katekismus, så de kunne lære at være gode kristne. At læsning med henblik på at kunne tilegne sig Kristi lære var skolens centrale pensum, er hævet over enhver tvivl. Men allerede fra senmiddelalderen blev der også undervist i skrivning og regning. Ikke mindst i byerne og på herregårdene var der en udbredt erkendelse af disse færdigheders nytteværdi, dog primært i forhold til drenge. Det er lidt interessant at tænke på i vore dage hvor understøttende undervisning nærmest går den anden vej i det gode samarbejde vi i kirken har med skolen. Selve konfirmationsforberedelsen er nok det, præster lægger mest vægt på, mens det for mange unge og deres forældre er større fokus på selve konfirmationsdagen. Hvis vi igen går tilbage i tiden, var konfirmationen en meget stor og skelsættende begivenhed, om end den oftest blev fejret på mere moderat vis med blot forældre, bedsteforældre og faddere til stede i kirken og ved den efterfølgende lille frokost hvis der blev holdt en sådan. Fadderne var til stede fordi konfirmationen betød, at deres opgave var afsluttet. De havde ikke mere ansvar for den unges kristne oplæring, såfremt forældrene skulle falde fra. Når man blev konfirmeret nåede man skelsår og alder, som det hed. Og så skulle og kunne man stå på egne ben både praktisk og åndeligt. Og så kom man i øvrigt ofte ud at tjene efter konfirmationen og trådte ind i de voksnes rækker. Som nævnt er der større fokus på selve konfirmationshandlingen nu, end der har været tidligere. Det er da også festligt at se en flok konfirmander gå op ad kirkegulvet. Og godt at opleve at mange familiemedlemmer og venner gerne vil dele den oplevelse med de unge. Da der, som nævnt, er meget store hold for tiden, har menighedsråd og præster besluttet at dele konfirmationerne i år og de kommende år op, således at der bliver to konfirmationer pr. søndag. De mindre hold giver mulighed for at alle gæsterne kan være med til den højtidelighed, som den efterfølgende fest handler om og dermed være med til at bakke op om de unges beslutning om at blive konfirmeret. Og i øvrigt tale med om den kirkelige begivenhed ved den efterfølgende fest. Endvidere betyder det, at der bliver mulighed for øvrige kirkegængere for at komme i kirke også de tre søndage i maj måned og være med til at vise interesse for de kommende generationer af menigheden i Hornbæk på samme måde som alle har mulighed for at være med, når et lille nyt medlem kommer til ved dåben ved søndagsgudstjenesten. Hornbæk Idrætsforening Marts

6 Opstandelsestro Af sognepræst Når præster foretager begravelseshandlinger, står vi ved kisten og forkynder de dødes opstandelse. Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jord skal du igen opstå hedder det i jordpåkastelsesritualet. Sådan lyder det og sådan skal det lyde ved en kristen begravelse. For troen på opstandelsen er ganske enkelt fundamentet for kristentro. Uden opstandelsen ingen kristendom. Så enkelt kan det siges. Var Jesus ikke opstået, var der ingen fortælling om andet end en klog og god mand med særlige helbredende kræfter. Og dem har der nu været ikke så få af i tidens løb. Det er der ikke noget særligt ved. Det særlige ved den kristne tro er opstandelsestroen. Fortællingen om den tomme grav og om disciplenes møde med den opstandne. Det er faktisk selve fundamentet for den kristne tro. For, som Paulus siger i 1. Korintherbrev kap. 15: Men når det prædikes, at Kristus er opstået fra de døde, hvordan kan så nogle af jer sige, at der ikke findes nogen opstandelse fra de døde? v13 Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de døde, er Kristus heller ikke opstået; v14 men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom. v15 Vi kommer så også til at stå som falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet imod Gud, at han har oprejst Kristus, som han altså ikke har oprejst, hvis døde ikke opstår. v16 For hvis døde ikke opstår, er Kristus heller ikke opstået; v17 men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, v18 og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt. v19 Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker. v20 Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Hvis Jesus var blevet i sin grav, ville kristendommen være tom. Nu forkynder vi, at det var graven, der var tom. Men netop: forkynder. Hverken beviser eller antager eller bekræfter. De vagtposter, der blev anbragt ved graven for at sikre, at disciplene ikke stjal den døde, de står der billedligt talt endnu. Vi vil aldrig kunne kigge dem over skulderen for at kontrollere, om graven nu også var tom, som evangelierne siger. En tom grav kan man jo, både bogstaveligt og billedligt, lægge alt i. Og derfor kan kristendommen aldrig være falsificerbar på linje med slaget ved Dybbøl. Siger jeg til min mand, at der står et fad frikadeller i køleskabet, kan han gå hen og se, om det er rigtigt. Men siger jeg, at jeg elsker ham, kan han jo ikke på samme måde kontrollere det udsagn. Det må han tro eller lade være. Det betyder jo ikke, at det udsagn tilhører et mytisk/eksistentielt univers. Konsekvensen af mit udsagn kan være ganske betydningsfuld uagtet udsagnet ikke kan verificeres. Man har diskuteret om opstandelsen er en såkaldt historisk begivenhed eller en symbolik, men det er et alternativ der kan give anledning til misforståelser. I de bibelske tekster er det ikke sådan, at der først er en skildring eller et dogmatisk begreb, der hedder opstandelse, hvorefter man så kan give sig til nærmere at overveje, hvad ordet betyder. Tværtimod ville Bibelen, Det nye Testamentes tekster og sammenhængen mellem Det nye og Det gamle Testamente overhovedet ikke eksistere, hvis opstandelsen ikke havde fundet sted, hvordan det så end er sket. I den forstand er den en historisk begivenhed - forudsætningen for at vi overhovedet kan tale om kristendommen. Det er bare ikke umiddelbart noget, vi kan forvente at kunne forstå med vores forstand, som ikke har det ret godt med det uforståelige. Det er det samme, Grundtvig siger i salmen om påskeblomsten. Først spørger han: Påskeblomst! Men er det sandt? Har vi noget at betyde? Er vor prædiken ej tant? Kan de døde graven bryde? 6 Hornbæk Idrætsforening Marts 2015

7 Hvad skal vi svare til det? Kan vi da svare andet, end at nej, det kan de døde ikke! Et er nemlig, at den korsfæstede gik levende ud af sin grav påskemorgen. Det er den utrolige påstand, kirken holder søndag på. Men den påstand kan ikke omsættes til generelle formuleringer om, at de døde kan bryde graven sådan i al almindelighed. For det kan de døde ikke! Det bliver vi hårdt mindet om, hver eneste gang vi står ved en grav, der er tom. Det er den jo ikke, fordi der er en, der er lige opstået fra de døde. Nej, graven er tom, fordi der er en, der skal lægges i den. Og det ville jo være rigtig trist hvis ikke vi ved den tredje skovlfuld jord siger de ord, ritualet så nådigt lægger os i munden, ekkoet fra påskemorgen: Af jorden skal du igen opstå. Men det er og bliver en nådessag, om det sker. Eller sagt anderledes: Det er ikke os, der skal vælte stenen væk fra indgangen til graven! Påskemorgen er Guds sag og hans alene. Vi kan ikke beslutte at opstandelsen skal finde sted, vi kan kun håbe og tro. Vi har ingen argumenter for opstandelsen. Vi har englens budskab: Kristus er opstanden. Eller igen sagt anderledes: Var Kristus ikke gået forud for os ud af graven, måtte vi også blive der. Men nu er han gået forud for os. Kristus er opstanden! Det siger Grundtvig i salmen på denne måde: Ja, jeg ved, du siger sandt: Frelseren stod op af døde! Det er hver langfredags pant På en påskemorgenrøde! Hver langfredags pant. Også vor egen langfredag. Men vi skal ikke argumentere for opstandelsen. Vi skal forkynde den. Lad så bare videnskaben rode med deres knogler og ryste på hovedet af os, som uanset, hvad de finder og finder på, finder trøst og fred i at sige: Ja, jeg tror på korsets gåde, Gør det, frelser af din nåde! Glædelig påske. Tre musikgudstjenester i påsken I år bliver påskens gudstjenester udvidet med ekstra musik ikke mindre end tre gange. Palmesøndag Den 29. marts kl. 10 opgraderer vi pigekoret med et blandet voksenkor. Vi får nemlig besøg af UAK Unge Akademikeres Kor, som vil deltage i gudstjenesten, synge med på salmerne og synge introitus, epistelvers, motet mm. Langfredag Den 3. april kl er der liturgisk aftengudstjeneste, og her medvirker operasangeren Ove Mynderup, som vil synge passionsmusik, der knytter sig til de tekster, der binder gudstjenesten sammen. Herudover medvirker naturligvis kirkens pigekor, som også synger motetter. Påskedag Den 5. april holder vi festgudstjeneste og har sædvanen tro besøg af en trompetist. Og det er efterhånden blevet en tradition, at trompetisten Tanja Fanth Andersen medvirker. Tanja spiller med på salmerne og laver sidestemmer i enkelte vers. Derudover spiller hun præludium og postludium i samarbejde med organisten. Hornbæk Idrætsforening Marts

8 PRAKTISK INFORMATION Sognepræst, Hornebyvej 10A, 3100 Hornbæk Træffes i Hornbæk Præstegård (samme adr.) tirsdag, onsdag og fredag kl og torsdag kl Tlf.: Sognepræst Therese Bering Solten Træffes på telefon Kirkekontoret Kordegn Jannie Høeg, Kirkestien 1, 3100 Hornbæk. Træffes tirsdag-fredag kl. 9-12, torsdag tillige kl Mandag lukket. Tlf.: Mail: jhoe@km.dk Organist Jan Reich, Saunte Bygade 32, 3100 Hornbæk Tlf.: Kirkesanger Jannie Høeg, Marienlyst Allé 17 C, 3000 Helsingør. Tlf.: Kirketjener Lone Bregning, Solhøj 1, 3100 Hornbæk Tlf.: , Mobil: Kirkegårdsleder Lars Christensen, Kirkegårdskontoret, Ndr. Strandvej 337, 3100 Hornbæk. Træffes mandag til fredag kl Tlf.: Sogneassistent Lene Persson, Museumsvej 19, 3120 Dr. Mølle Tlf.: Kirkeværge Henrik J. Kert Jensen, Hornebyvej 70, 3100 Hornbæk Tlf.: / Menighedsrådsformand Jytte Berthelsen, Bøgevej 56,3100 Hornbæk Telefontid: Mandag og Onsdag kl. 8 9 på Tlf.: Fødsler Fødsler skal registreres i det sogn, hvor moderen bor. Ønskes fælles forældremyndighed, afgives en omsorgs- og ansvarserklæring på inden 14 dage efter fødslen. Yderligere vejledning findes å på Navngivning ved dåb Der træffes aftale med en af præsterne. Oplysning om navne og adresser på 2-5 faddere afleveres/sendes til kordegnen på jhoe@km.dk. Navngivning uden dåb - Navneændring Ansøgning om navngivning eller navneændring, skal foretages på En navneændring koster 500 kr., som betales samtidig med ansøgningen om navneændring. Ifølge navneloven skal et barn navngives inden 6 måneder efter fødslen. Vielse og navneændring på bryllupsdagen Der træffes aftale med præsten om dato for vielsen. Herefter kontaktes for anmodning om en prøvelsesattest (som skal afleveres på kordegnekontoret inden vielsen kan finde sted) og evt. navneændring Det er gratis at ændre navn i forbindelse med vielsen. Begravelse/bisættelse Aftale om begravelseshandling træffes med præsten. Herefter aftales praktiske detaljer med en bedemand/begravelsesforretning. Anmodning om begravelse foretages på Her kan bedemanden eventuelt også være behjælpelig. Formularer Alle relevante formularer kan hentes på ved brug af nem id. Kirkebladet/Hjemmesiden Ansvarshavende redaktør: Jytte Berthelsen Webmaster: Jan Reich, Tlf.: Redaktionsudvalg: Peter Anderskou, Tlf: Mail: anderskou@mail.dk, Tlf: , Mail: boo@km.dk Næste nummer udkommer 12. maj Materiale hertil senest 26/ til Kirke-kontoret eller redaktionsudvalget. 8 Hornbæk Idrætsforening Marts 2015