Beierholms Faglige Dage Aarhus d. 1. november Aalborg d. 2. november Ringsted d. 8. november København d. 9. november

Transkript

1 Beierholms Faglige Dage 2012 Aarhus d. 1. november Aalborg d. 2. november Ringsted d. 8. november København d. 9. november

2 Velkommen 2

3 Se vores kundefilm 3

4 Program spor 3 Ejerlederen Optimeret forretningsanalyse Optimering af vitale værdi- og forretningsområder i virksomheden. Aktuelle ledelsesudfordringer. Regnskabsanalyse Værdiskabende bestyrelsesarbejder Fokus på effektivt bestyrelsesarbejde. Omsætte visioner for forretningsudvikling til praktiske handlinger. Samspil mellem revisor, ejerleder og bestyrelse. Energiafgifter samt skattemyndighedernes planer Energiafgifter er omkostningstunge og behandles ofte forkert. Stigende risikoområde. Eksempler hvor refusioner har skabt merværdi. Overblik over SKATs indsatsområder for 2012/13 og de heraf følgende udfordringer. Skat for ledelsen. Afrunding, sandwich 4

5 Optimeret forretningsanalyse 5

6 Analyse af Beierholms kunder Ønske om at målrette fokus individuelt baseret på branche Basere vores vurderinger og forslag på fakta ikke blot antagelser Opnå en grundig indsigt i gruppen baseret på egne erfaringer Udelukkende eksterne data, hvorved undersøgelsen kan bruges til sammenligning med potentielle kunder Måle på brancheniveau til brug for benchmark 650 virksomheder indgår i undersøgelsen 6

7 En typisk mellemstor virksomhed Aktieselskab Bestyrelse med 3 medlemmer Direktion med 1 medlem, der ligeledes er medlem af bestyrelse Kalenderår som regnskabsår Branche: håndværker, entreprenør, vvs, el, murer 20 ansatte lønudgift 8 mio. DKK Resultat på 0,5 til 0,75 mio. DKK Balance på 22 mio. DKK og soliditet på 25% Revision og et regnskab med minimum af oplysninger 7

8 Brancher - brancheresumé Branchedifferentiering er nødvendig for at kunne forbedre resultaterne Brancheanalyser identificeres i dimensionerne Geografi Størrelse Struktur Karakteristika Beierholm har internt opbygget branchegrupper inden for flere områder Servicefag It-/rådgivning Ejendomme 8

9 Udviklingen i årets resultat - procentfordeling Neg under 10 Neg. -1 til 10 Neg. 0 til -1 Pos 0 til 1 Pos 1 til 4 Pos 4 til 8 Over 8 9

10 Udviklingen i egenkapital - procentfordeling Neg Over 16 10

11 Nå jeres økonomiske og strategiske mål Realiseret værdi xx m.dkk Værdioptimering Fremtid Nutid Markedsoptimering Finansiel optimering Operationel optimering Strategiske mål 11

12 Optimeret forretningsanalyse Hvad tjener du? Hvad kommer du til at tjene? Værdioptimering Hvad tjener du pengene på? Hvad bruger du pengene på? 12

13 Optimeret forretningsanalyse Beierholm sætter fokus på at skabe klarhed og give overblik Regnskabsanalyse Beierholm identificerer, hvor problemerne og mulighederne er Beierholm laver en rapport over risici og indsatsområder Konkrete og praktiske anbefalinger opdelt på kort og lang sigt Øget kommunikation til virksomhedens finansieringskilder En dynamisk og aktiv proces, der bringer virksomheden på forkant i en svær tid Optimeret forretnings analyse Indsatsområder Risici og faresignaler Strategiske tiltag 13

14 Analyse af risici og søgning efter løsningerne Analyse af udfordringerne Forstår og bearbejder rutiner og forretningsgange Vi søger effektivisering, besparelser og likviditet Diskussion med ledelsen og nøglemedarbejdere Arbejder med regnskabstal, budgetter og følsomhedsanalyse Ledelsesrapportering Vi søger forandringen og forbedringen af virksomhedens markedsværdi 14

15 Hvor finder vi løsningerne? Reduktion af pengebindinger i debitorer og varelagre Reduktion af investeringsbudgetter Reduktion af omkostninger til lønninger og produktion Fokuseret markedsføring med det formål at øge omsætningen Tilpasning af finansiering på kort sigt er kortfristede lån billige Øget effektivitet i forretningsgange og intern kontrol Effektiv tilbudsgivning undgår salg med tab.. 15

16 Vi finder også de mere avancerede løsninger Fusioner og opkøb skaber et styrket kapitalberedskab Spaltninger og frasalg fjerner aktiviteter, der ikke er overskudsgivende Tilpasning af ejerstrukturer inddrager mezzaninkapital (men kampen er hård) Professionel ledelse inddrages via dygtig bestyrelse Fokuseret værdiskabelsesproces af nuværende produkter/ydelser Outsourcing af flere funktioner 16

17 Med et tjek i hånden er du foran Grundig regnskabsanalyse, der sammenligner dig med branchen Væsentlige risici for fremtidig indtjening identificeres og for hver af disse risici defineres en plan Handlingsplaner operationaliseres først i uger og siden hen i længere perioder Opfølgning på milepæle i planen og tilretning af forventninger Dialog med finansieringskilder og væsentlige leverandører tidligere end normalt Valuedrivers og indsatsplan Optimeret forretningsanalyse Vi skaber balance 17

18 Forretningstrin Resultat Forretningsstrategi Udfordringer Beierholm Sikre virksomhedens kreditværdighed Styre risiko proaktivt Minimere kreditrisiko Sikrere økonomiske fremskrivninger Forbedret beslutningsgrundlag Faktorer, der påvirker resultat 18

19 Område Værdi Øget indtægt Mindre omkostninger Mindre risiko Værdioptimering Sikring af værdier Indikation af virksomhedens værdi x m.dkk Forøgelse af værdier Driftsoptimering Balanceoptimering Markedsoptimering Vækstpotentiale Konkurrenceevne Produkter Priser Markeder Plan for markedsføring x m.dkk x m.dkk Økonomisk optimering Driftsoptimering Likviditetsoptimering Balanceoptimering Effektiv rapportering Reduktion af omkostninger Bedre kreditvurdering Risikoafdækning Tilpasset finansiering x m.dkk x m.dkk x m.dkk x m.dkk Operationel optimering Driftskapital Effektivitet Cashflow (kunder/lev.) Lagerstyring It-processer x m.dkk 19

20 Resultat af forretningsanalysen Indhold Rank Nutid Fremtid Værdi Risiko Regnskabsanalyse Beskrivelse Likviditet Beskrivelse Kort x m.dkk Kreditanalyser på kunderne Beskrivelse Kort x m.dkk Processer og flow Beskrivelse Detaljeret y m.dkk Prognosticering Beskrivelse Detaljeret z m.dkk Kreditværdighed Beskrivelse. Beskrivelse Kort q m.dkk. Beskrivelse Detaljeret q m.dkk Vurdering Beskrivelse Kritisk Middel Ok 20

21 Omsætningsfordeling 7% 31% 10% Oms. Segment 1 Oms. Segment 2 Oms. Segment 3 Oms. Segment 4 52% Optimeret forretningsanalyse - uddrag 22

22 t.dkk Dækningsbidragsanalyse segment Måneder Optimeret forretningsanalyse - uddrag 23

23 Nå jeres økonomiske og strategiske mål Realiseret værdi xx m.dkk Værdioptimering Fremtid Nutid Markedsoptimering Finansiel optimering Operationel optimering Strategiske mål 24

24 Værdiskabende bestyrelsesarbejde (BOARD GOVERNANCE A/S) 25

25 Perspektivering Det værdiskabende bestyrelsesarbejde Randi Ib Lund - BOARD GOVERNANCE A/S CREATING BOARD VALUE

26 BOARD GOVERNANCE A/S udvikler bestyrelser, bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesledere således, at de kan:» Dokumentere deres værdiskabelse» Adskille bestyrelsesarbejde fra direktionsarbejde» Som individer fremstår som reel arbejdskraft for selskabet Randi Ib Lund - BOARD GOVERNANCE A/S CREATING BOARD VALUE

27 Produktprogram CVR NR BOARD REVIEW Vurdering og gennemgang af selskabers bestyrelsesarbejde CPR NR BOARD EDUCATION 4 Bestyrelsesuddannelser og private label uddannelser ALLE BOARD DYNAMICS Rekruttering, individuel BESTYRELSESLICENS, sammensætning, individuel træning og interne kundeforløb ALLE BOARD INNOVATION Forskerteam, forskerprojekter, events, metoder og brand building Randi Ib Lund - BOARD GOVERNANCE A/S CREATING BOARD VALUE

28 Afdelinger DANMARK NORGE SVERIGE POLEN AALBORG BESTYRELSEN BESTYRELSESLEDER: BESTYRELSESMEDLEM: DIREKTIONSMEDLEM: ASBJØRN BERGE CLAUS SØGAARD-RICHTER, KJELD JOHANNESEN, NIELS ARNOLD LUND RANDI IB Randi Ib Lund - BOARD GOVERNANCE A/S CREATING BOARD VALUE

29 Niels Arnold Lund Direktør for forretningsudvikling Baggrund: E*MBA, HD (R) Bankuddannet (direktør Spar Nord Bank/Nordea) Top-Governance Undervisning: Salgsuddannelse Salgstræner Bestyrelsesuddannelser Bestyrelsesarbejde: El-installatørfirma Underleverandør til metalindustrien Leasingselskab Private equity-selskab Venture-selskab Elektronikindustri Randi Ib Lund - BOARD GOVERNANCE A/S CREATING BOARD VALUE

30 Klamphuggere Der er større chance for, at aktive bestyrelser ødelægger værdi end at de skaber værdi (Morten Huse) Randi Ib Lund - BOARD GOVERNANCE A/S CREATING BOARD VALUE

31 Bestyrelsens værdiskabelse INTERN VÆRDISKABELSE EKSTERN VÆRDISKABELSE ØKONOMISK VÆRDISKABELSE Rapportering, KPI, omstrukturering, lean, innovation, formidling. Økonomiske resultater, kreditvurderinger, køb/salg, Investorer/Kapital SOCIAL VÆRDISKABELSE STRATEGISK VÆRDISKABELSE Bestyrelses- & dir.ledelse, bestyrelses- & dir.vilkår, udvikling af best.arb., CSR, HR, Ledelseskvalitet, Medarbejder tilfredshed Kompetenceanvendelse Rollefordeling Strategiske udvikling og proces, metoder, input, proces, Produkter, innovation, pipeline Tiltrækning af ressourcer til direktion, bestyrelse, CSR, etik, lokale og nationale forhold. Kommunikation, konkurrencekraft, Køb/salg Markeder/produkter Kundetilfredshed Randi Ib Lund - BOARD GOVERNANCE A/S CREATING BOARD VALUE

32 Tre typer af bestyrelsesarbejde BASIS VÆKST Den kontrollerende bestyrelse Den strategiske og ledelsesorienterede bestyrelse FORRETNINGSUDVIKLING Den mulighedsskabende bestyrelse Randi Ib Lund - BOARD GOVERNANCE A/S CREATING BOARD VALUE

33 Bestyrelsens bidrag & involvering Type af bestyrelsesarbejde BASIS VÆKST FORRETNINGSUDVIKLING Involvering i forretningsudvikling Bestyrelsen deltager muligvis i to årlige strategidage sammen med direktionen og eventuel nøglemedarbejdere Bestyrelsen deltager i valg af metode, proces og analyser Bevidst fordeling mellem direktionens strategiske arbejde og bestyrelsens. Bestyrelsen arbejder selvstændigt med udviklingen af selskabets potentiale. Herunder vurdere køb/salg scenarier mv. Bevidst valg af opgaver og ansvar mellem direktions strategiske arbejde og bestyrelsens Bidrag til forretningsudvikling Fokus på subjektive input. Fokus på metode, proces og aktiv involvering, herunder vurdering af direktionens implementeringsplansub jektiv input. Ansvarlig for forretningsudvikling og innovation. Få subjektive input, men mere baseret på objektive vurderinger og analyser. Randi Ib Lund - BOARD GOVERNANCE A/S CREATING BOARD VALUE

34 BASIS Den kontrollerende bestyrelse 1 2 Fokus på kontrol Bidrag til strategiske opgaver Bestyrelsen ser bagud og følger op på fortiden Bestyrelsen ser fremad og vurderer fremtiden 80 % af ressourcerne 20% af ressourcerne Randi Ib Lund - BOARD GOVERNANCE A/S CREATING BOARD VALUE

35 BASIS Den kontrollerende bestyrelse Bestyrelsen ser bagud og følger op på fortiden FORVENTNINGER TIL BESTYRELSEN: At kontrollere og samtale med direktionen LEDELSESOPGAVERNE: Kontrol, opfølgning og diskussion af planlagte aktiviteter BESTYRELSENS VÆRKTØJER ER: Budgetter, balancer, handlingsplaner og direktionens målsætninger BESTYRELSEN HÅBER PÅ: Overblik og risikominimering Bestyrelsen ser fremad og vurderer fremtiden FORVENTNINGER TIL BESTYRELSEN: Deltagelse i strategidage LEDELSESOPGAVERNE: Medvirke til og diskutere de fremadrettede muligheder/udfordringer for direktionen BESTYRELSENS VÆRKTØJER ER: Direktionens strategiske oplæg og andet strategisk materiale BESTYRELSEN HÅBER PÅ: At forstå direktionens ønsker for fremtiden samt vurdere og støtte op om vækstmuligheder Randi Ib Lund - BOARD GOVERNANCE A/S CREATING BOARD VALUE

36 Kendetegn BASIS Kontrol og formalia UDBREDELSE & KENDETEGN BESTYRELSESLEDERENS RESSOURCER, KOMPETENCER PERSONLIGHED BESTYRELSENS SAMLEDE RESSOURCER OG KOMPETENCER BESTYRELSESLEDERENS FUNKTION 80 % af arbejdsfeltet Traditionelt, lukket og relations orienteret Read & write Mødeledelse Selskabslovgivning Regnskabsforståelse Opfølgning Ad-hoc vært Referent Formalia, regler, love Regnskab og økonomi Brancheforståelse Venlig og interesseret Egne ledelseserfaringer Mødeledelse og sikring af formalia BESTYRELSENS PRIMÆRE ARBEJDSMETODE BESTYRELSENS STØRRELSE BESTYRELSENS SEKUNDÆRE VÆRDISKABELSE BESTYRELSENS PRIMÆRE VÆRDISKABELSE Møder og mødeforberedelse Ingen særlige forpligtelser mellem møderne, læse bilag/referater, deltage i bestyrelsesmøderne 3 medlemmer Subjektiv/individuel Økonomisk Internt/eksternt Randi Ib Lund - BOARD GOVERNANCE A/S CREATING BOARD VALUE

37 VÆKST Den strategiske og ledelsesorienterede bestyrelse KONTROL OG OPFØLGNING PÅ DIREKTIONEN PLAN FOR VÆRDISKABELSE, ARBEJDS- GRUNDLAG BESTYRELSEN SOM SELVSTÆNDIGT LEDELSESTEAM BESTYRELSENS UDVIKLINGS- OG VURDERINGS- OPGAVER Bestyrelsen ser bagud og følger op på fortiden Valg af værdiskabelse Bestyrelsens opgaver adskilt fra direktionens Bestyrelsen ser fremad og vurderer fremtiden 20 % af ressourcerne 80% af ressourcerne Randi Ib Lund - BOARD GOVERNANCE A/S CREATING BOARD VALUE

38 Kendetegn VÆKST Ledelse og strategi UDBREDELSE & KENDETEGN BESTYRELSESLEDERENS RESSOURCER, KOMPETENCER PERSONLIGHED BESTYRELSENS SAMLEDE RESSOURCER OG KOMPETENCER BESTYRELSESLEDERENS FUNKTION 0-20 % af arbejdsfeltet Utraditionelt, værdiskabende og professionelt BESTYRELSENS PRIMÆRE ARBEJDSMETODE 6-8 bestyrelsesmøder 1-2 strategidage + eventuelle eksterne møder Forpligtelser mellem møderne, udarbejde egne oplæg, informationsindsamling mv. samt deltage i ad-hoc relevante møder. Strategiske værktøjer og strategisk beredskab Ledelses- og teamkompetencer Proces Abstrakt tænkning Coach og samtaleteknik Bestyrelseserfaring Regnskabsforståelse Vurdering af direktion Vurdering af kompetencebehov Rekruttering/fratrædelse af bestyrelsesmedlemmer BESTYRELSEN STØRRELSE 3-5 medlemmer Strategiske værktøjer og strategisk analyse Forretnings- og regnskabsforståelse Abstrakt tænkning Marked, kunder og konkurrenter Systemer og metodik Proces Kernekompetencer BESTYRELSENS SEKUNDÆRE VÆRDISKABELSE Subjektiv/individuel Strategiske processer, forretningsudvikling Ledelse i og med en bestyrelse Udvikle og sammensætte Kontrol og formalia BESTYRELSENS PRIMÆRE VÆRDISKABELSE Social/menneskeligt Strategisk - Forretningsudvikling Randi Ib Lund - BOARD GOVERNANCE A/S CREATING BOARD VALUE

39 FORRETNINGSUDVIKLING Den mulighedsskabende bestyrelse KONTROL OG OPFØLGNING PÅ BESTYRELSE, EJERE OG DIREKTIONEN BESTYRELSENS UDVIKLINGS- OG VURDERINGS- OPGAVER BESTYRELSEN OG DIREKTIONEN SOM LEDELSESTEAM BRANDING, PRESSE, ÅRSRAPPORTER, PROSPEKTER, BOARD REVIEW Bestyrelsen vurderer og følger op på fortid og nutid Bestyrelsens udvikling af selskabets forretningspotentiale Bestyrelsesledelse Kommunikation og formidling 100% af ressourcerne Randi Ib Lund - BOARD GOVERNANCE A/S CREATING BOARD VALUE

40 Kendetegn FORRETNINGSUDVIKLING UDBREDELSE & KENDETEGN BESTYRELSESLEDERENS RESSOURCER, KOMPETENCER PERSONLIGHED BESTYRELSENS SAMLEDE RESSOURCER OG KOMPETENCER BESTYRELSESLEDERENS FUNKTION 0-20 % af arbejdsfeltet Utraditionelt, kapitalfonde, forretningsorienteret og professionelt BESTYRELSENS PRIMÆRE ARBEJDSMETODE bestyrelsesmøder Ad-hoc møder med banker, forsikring, M&A, samarbejdspartnere Forpligtelser mellem møderne, udarbejde egne oplæg, informationsindsamling mv. samt deltage i ad-hoc relevante møder. Generel forretnings- og erhvervsforståelse Kreativitet, idérigdom, abstrakt tænkning Strategiske værktøjer og strategisk beredskab Ledelse og proceskompetencer Brand building Kommunikation og formidling Finansierings- og investeringskompetencer Forhandlingsteknik og mediation Regnskabsforståelse Analyse og vurdering af muligheder Vurdering af kompetencebehov Rekruttering/fratrædelse af bestyrelsesmedlemmer BESTYRELSEN STØRRELSE 3-5 medlemmer + advisory board BESTYRELSENS SEKUNDÆRE VÆRDISKABELSE Objektivt/kollektivt Forretningsudvikling, kommunikation, Ledelse i og med bestyrelsen, Kontrol og formalia BESTYRELSENS PRIMÆRE VÆRDISKABELSE Økonomisk Social/menneskeligt Strategisk - forretningsudvikling Randi Ib Lund - BOARD GOVERNANCE A/S CREATING BOARD VALUE

41 Vision for værdiskabelse Hvad skal vi kunne om to år? Hvad ønsker vi at kunne? Hvordan ønsker vi at arbejde? Hvad er vores værdier? Hvorfor er bestyelsen sammensat som den er? Hvad skal den enkelte kunne? Hvordan skal relationen være til vores samarbejdspartnere? Hvordan skal vores relation være til direktionen? Bestyrelsen vision for værdiskabelse Hvilke arbejdsmetoder og nye opgaver skal vi være bevidste om? Hvordan udvikler andre bestyrelser sig? Krav og forventninger til bestyrelsens fremadrettede virke. Randi Ib Lund - BOARD GOVERNANCE A/S CREATING BOARD VALUE

42 Plan for værdiskabelse = Bestyrelsens arbejdsgrundlag med mål & succeskriterier Plan med aktiviteter, processer, temaer m.v. Bestyrelsens plan for værdiskabelse: X X X X X X G O O O O O O O Z Z Z Z Z Z Y Y Y X = møder i bestyrelsen G = generalforsamling O = forberedelse af oplæg fra bestyrelsesmedlemmerne Z = aktiviteter som vedrører temaer/opgaver relateret til udvikling Y = Forberedelse af hensigt/formål med vurdering af direktion og bestyrelse Vurdering af bestyrelsen Randi Ib Lund - BOARD GOVERNANCE A/S CREATING BOARD VALUE

43 DEN ELLER DE PRIMÆRE PERSONERS BAGGRUNDE PRIMÆRE AFSÆT FOR AT ARBEJDE MED EN BESTYRELSE BESTYRELSENS GROUND ZERO BESTYRELSENS ARBEJDS FOKUS BESTYRELSENS OPGAVER, PRIORI- TERINGER BESTYRELSENS IGANG- VÆRENDE ARBEJDE OMDØMME, BRANDING, POTENTIALE VURDERING AF DET ØVERSTE LEDELSES ORGAN EJER ERFARING/ BAGGRUND KRAV STATUS BASIS ARBEJDS GRUNDLAG BESTYRELSES ARBEJDE INTERNT VURDERING AF BESTYRELSE PERSONLIGE EGENSKABER OG KOMPETENCER IDEOLOGI PERSONLIGE ÅRSAGER VIDEN OG RELATIONER BE BIG VÆKST FORRET- NINGS- UDVIKLING PLAN FOR VÆRDI- SKABELSE LEDELSE I OG MED BESTYRELSEN SAMARBEJDS- PARTNER EKSTERNT VURDERING AF DIREKTION VURDERING AF DEN SAMLEDE VÆRDI- SKABELSE ARBEJDS- METODE OG MORAL Randi Ib Lund - BOARD GOVERNANCE A/S CREATING BOARD VALUE

44 TUSINDE TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Niels Arnold Lund Direktør for Forretningsudvikling Mail: Mobil: Randi Ib Lund - BOARD GOVERNANCE A/S CREATING BOARD VALUE

45 Energiafgifter 46

46 Statens indtægter moms og afgifter Så mange mia. DKK betaler vi i moms og afgifter i 2012: Afgifter i alt Ca. andel af provenu Moms % Energiafgifter % Miljøafgifter % Afgifter vedr. køretøjer % Afgifter på spil % Øvrige punktafgifter % Tinglysningsafgift % Lønsumsafgift % Told m.v % 47

47 Punktafgifter i Danmark Emballageafgift til visse drikkevarer Emballageafgift til visse andre varer Engangsservice Fedtafgift Gas Glødelamper og sikringer Kaffe og te Kaburatorvæske Is Kuldioxid (CO 2 ) kulprodukter Affaldsafgift Batterier Bekæmpelsesmidler Registreringsafgift køretøjer Blyakkumulatorer (startbatteriet) Bæreposer CFC- og drivhusgasser Chokolade og sukkervarer Cigarer, cerutter, cigarillos, cigaretpapir, skrå, snus, cigaretter og røgtobak Dæk til motorkøretøjer 48

48 Punktafgifter i Danmark Skadesafgift (fra 2013) Smøreolie Spil, lotterier, væddemål, spilleautomater Spildevand Spiritus Svovl Tinglysning Vand Vin Vækstfremmere og antibiotika Øl Kvælstof i gødning Mandler, nødder, kerner m.v. Metan Mineralsk fosfor i foderfosfat Benzin, dieselolie, fuelolie m.v. Sodavand, juice m.v. Naturgas Klorerede opløsningsmidler PVC og ftalater PVC-folie Reklameafgift (fra 2013) Råstofafgift sten, sand grus m.v. 49

49 Har DU styr på energiafgifterne i din virksomhed? Hvis ikke, risikerer du At du ikke får refunderet de penge hos SKAT, du har krav på At du får refunderet for mange afgifter At kontrolbesøg fra SKAT medfører en uforudset ekstraregning Uanset hvilken af de 3 kategorier du evt. hører under, medfører det påvirkning direkte på bundlinjen 50

50 Energi- og miljøafgifter Elektricitet Elafgift Energispareafgift (CO 2 -afgift) Brændsler Kulafgift Gasafgift Olieafgift CO 2 -afgift Svovlafgift og NOx-afgift Forsyningssikkerhedsafgift i 2013 Vandafgift Afgift af ledningsført vand (vandafgift) Bidrag til drikkevandsbeskyttelse 51

51 Historik 1. januar 1996 Proces (let og tung) Rumvarme og varmt vand 1. juli 1999 Eldistributionsbidrag 1. januar 2010 Skattereformen/forårspakken Forhøjelse af energiafgifter Nye begreber hele tiden Procesafgift (nedsættelse af tilbagebetaling/godtgørelse) Tillægsafgift på elektricitet Komfortkøling Forsyningssikkerhedsafgift 52

52 Forsyningssikkerhedsafgift - energiaftale Ifølge energiaftalen forventes disse satser fra 2013 til 2020: Uofficielle oplysninger lovforslag forventes fremsat i november/december År Biomasse Fossile brændsler ,7 DDK/GJ ,3 9, ,6 12, ,7 14, ,5 15, ,4 16, ,8 17, ,4 19,8-53

53 Hvor er udfordringerne? Ændringer i afgiftssatser Procesafgift Godtgørelse af eldistributionsbidrag og tillægsafgift til elafgift Afgrænsning mellem procesenergi og rumvarmeenergi Elradiatorer, vandvarmere og aircondition Energi, der både bruges erhvervsmæssigt og privat Regulering af afgift efter måling 3 år tilbage Opsætning af målere Opgørelse af overskudsvarme Energi, der anvendes til motorbrændstof Godtgørelse af vandafgift Mulighed for tilskud til CO 2 -afgiften 54

54 Generelle regler for godtgørelse af energiafgifter Betingelser for godtgørelse: Fradragsret for momsen af energien Energien skal være forbrugt af virksomheden Energien skal være brugt til procesformål Energien må ikke være brugt til motorbrændstof Ikke rumvarme og varmt vand (dog delvis godtgørelse fra ) Ikke komfortkøling (dog delvis godtgørelse fra ) Ikke CO 2 -afgift, energispareafgift, svovlafgift og NOx-afgift 55

55 Generelle regler for godtgørelse af energiafgifter Momsfradragsret Godtgørelse i samme omfang som fradrag for købsmoms af energien Fuld, delvis eller ingen Eksempler uden godtgørelsesmulighed Alle momsfri aktiviteter Momsfri udlejning bolig og erhverv Sundhedssektoren m.v. Momsfri undervisning Finansielle virksomheder Videresalg af energi Privat anvendt energi 56

56 Generelle regler for godtgørelse af energiafgifter Ingen godtgørelse til rumvarme og varmt vand Opvarmning af rum, f.eks. radiatorer, gulvvarme, ventilationsanlæg Brændsler og fjernvarme Elektricitet: f.eks. radiatorer, vandvarmere, varmepumper, el-patron Undtagelse: midlertidig placering, kortvarigt varmebehov, f.eks. varmeblæser 57

57 Generelle regler for godtgørelse af energiafgifter Komfortkøling Ingen godtgørelse fra (dog delvis godtgørelse fra ) Energiforbrug til køling af rum Køling helt eller delvis af hensyn til menneskers komfort Nyt lovforslag: Virksomheder, der indbetaler afgift af komfortkøling med DKK 10 pr. m 2, kan nøjes med at indbetale for maj, juni, juli og august Gælder ikke for proceskøling Stadig fradrag for proceskøling, f.eks. køle-, fryse- eller serverrum 58

58 Hvad er komfortkøling/varme? Komfortkøling/varme kan f.eks. være: Aircondition- og klimaanlæg Energiforbrug til kompressordelen i varmepumpeanlæg Elvandvarmere Elopvarmning (f.eks. elradiatorer) Elforbrug for køleunit placeret uden for ventilationsanlæg El-lufttæpper, herunder opvarmning af indgangspartier og portsluser til lagerlokaler Elopvarmede ramper 59

59 Afgrænsning mellem komfort- og proceskøling Ingen entydig afgrænsning mellem komfort- og proceskøling Tommelfingerregel: Køling, der sker af hensyn til de ansatte og kundernes komfort, er komfortkøling F.eks. aircondition og klimaanlæg Køling, der sker af hensyn til maskiner, servere, kølediske eller anlæg i frysehuse er proceskøling 60

60 Målemetoder - elforbrug Metoder til måling af el, anvendt til rumvarme m.v.: 1. Direkte måling 2. Fremstillet varme x 1,1 3. Installeret effekt x 350 timer pr. måned eller 4. Installeret effekt x den målte driftstid 61

61 Fordeling uden måling Metoder til fordeling af energi, anvendt til rumvarme, komfortkøling og varmt vand, såfremt der ikke er foretaget måling: Kvadratmeterafgift rumvarme 10 kr. pr. m 2 pr. måned (alle årets måneder) Særlig dok. ved arealer over 100 m 2 Kvadratmeterafgift komfortkøling 10 kr. pr. m2 pr. måned i maj, juni., juli og august Energiforbrug til varmt vand under 50 GJ årligt Skøn (tommelfingerregel = 0,2 GJ varmt vand pr. ansat pr. måned, hvis der ikke er badefaciliteter) 62

62 Pas på!! Hvad sker der, hvis komfortkøling/varme ikke måles? Hvis der ikke foretages konkret måling, eller der betales afgift efter kvadratmeterreglen, kan virksomheden i værste fald miste hele godtgørelsen af elafgifter Gælder alle brancher: Industri Kontorer Butikker Hoteller Restauranter Offentlige institutioner 63

63 Bilagsvirksomheder Der ydes ikke godtgørelse til liberale erhverv: Advokater Arkitekter Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer) Forlystelser, herunder teaterforestillinger, biografforestillinger m.v. Landinspektører Mæglere Reklame Revisorer Rådgivende ingeniører 64

64 Delvis godtgørelse af elafgift til rumvarme, varmt vand og komfortkøling Fra 1. januar 2012 mulighed for delvis godtgørelse af elafgiften på: Elforbrug til opvarmning af lokaler (rumvarme) Nedkøling af lokaler af hensyn til medarbejdere og kunder m.v. Bilagsvirksomheder", som normalt er afskåret fra elafgiftsgodtgørelse, kan også opnå denne godtgørelse. Godtgørelse: 2012: 11,8 øre/kwh 2013: 12,0 øre/kwh 2014: 12,2 øre/kwh 2015 og frem: 12,5 øre/kwh OBS! Kun godtgørelse, hvis forbruget er målt 65

65 Elafgift er ikke kun elafgift!! Afgift på elektricitet består af (afgift i øre/kwh i 2012): Elafgift (63,5 øre/kwh) Elsparebidrag (0,6 øre/kwh) Eldistributionsbidrag (4 øre/kwh) Tillægsafgift (6,1 øre/kwh) Samlede elafgifter i alt: 74,2 øre/kwh Hertil kommer Energispareafgift (tidl. kendt som CO 2 -afgift) på 6,4 øre/kwh Samlet afgiftsbelastning på el før refusion: 80,6 øre/kwh 66

66 Energiafgifter Godtgørelse af elafgifter - proces År/øre kwh Elafgift 62,4 63,5 64,7 65,8 Elsparebidrag 0,6 0,6 0,6 0,6 Eldistribution 4,0 4,0 4,0 4,0 Tillægsafgift 6,0 6,1 6,2 6,3 Samlet afgift 73,0 74,2 75,5 76,7 Eldistribution -1,0-1,0-1,0-1,0 Reduktion -1,6-3,0-3,5-3,5 Samlet godtgørelse 70,4 70,2 71,0 72,2 67

67 Procesafgift Afgiften af brændsler, der anvendes til procesformål, kan refunderes efter betaling af procesafgiften Procesafgiften fremgår af dette skema: År Sats , og efterfølgende år 14,8 68

68 Energi- og miljøafgifter - motorbrændstof Hovedregel for godtgørelse af olie- og 0% gasafgift Olie- og gasafgift til landbrugsaktiviteter 98,2% Olie- og gasafgift til jernbane- og færgedrift 100% samt anden erhvervsmæssig sejlads Olie- og gasafgift til afprøvning af 100% skibsmotorer ved fremstilling heraf Hovedregel for godtgørelse af CO 2 -afgift 0% CO 2 -afgift til landbrugsaktiviteter 0% CO 2 -afigift jernbanetransport 0% CO 2 -afgift til færgedrift og anden erhvervsmæssig sejlads 100% 69

69 Stramning af muligheden for regulering 3 år tilbage Nyt lovforslag strammer op på muligheden for regulering 3 år tilbage Betingelser: Tilladelse fra SKAT Gælder 3 år tilbage i tid Der skal måles i mindst 12 måneder Reguleringsbeløbet skal overstige DKK Reguleringsbeløb over DKK skal attesteres af revisor Målingerne skal dokumenteres Produktions- og afgiftsmæssige forhold skal være uændrede Nyt efter lovforslaget: Reguleringsbeløbet skal udgøre mindst 75% af den godtgjorte energiafgift i perioden 70

70 Hvor er der optimeringsmuligheder? Blandet udlejning bolig/erhverv Eksempler: Fællesarealer Vaskeri for lejerne Kollegier med salgsautomater og cafeer/pizzarier Elafgift i butikker Eksempler: Butikker i lufthavne Elafgift i virksomheder med både momspligtige og momsfrie aktiviteter Eksempler: Kursusvirksomheder Uddannelsesinstitutioner 71

71 Hvor er der optimeringsmuligheder? Elbaseret komfortkøling/varme Delvis godtgørelse Kun kvadratmeterafgift 4 måneder om året for køling Tilskud til CO 2 -afgift Nogle virksomheder med tung proces har mulighed for tilskud til CO 2 - afgift på elforbrug, hvis de indgår aftale med Energistyrelsen om energieffektiviseringer Gælder også andre, hvis de opfylder promskriteriet Vi har hjulpet Virksomhed med frysehuse Feriecenter Forlystelsesaktiviteter contra sportsaktiviteter Bowlingcentre 72

72 Hvor er der optimeringsmuligheder? Vær opmærksom på satsændringer Vi har hjulpet Virksomheder, der ikke har været opmærksom på satsændringer det kan betyde, at virksomheden går glip af væsentlige afgifter Vi har udarbejdet et regneark, der letter beregningen af godtgørelsen af elafgift og vandafgift 73

73 Regneark beregning af godtgørelse af elafgift Godtgørelse af el-afgift 2011 Forbrug i kwh Momsfradrag i % Målt forbrug til elvarme i kwh Godtgørelse 0,00 Specifikation: Afgiftsbeløb Godtgørelse Til udgiftsførelse Elafgift 0,00 0,00 0,00 Elsparebidrag 0,00 0,00 0,00 Eldistributionsbidrag 0,00 0,00 0,00 Tillægsafgift 0,00 0,00 0,00 Energispareafgift 0,00 0,00 0,00 Elvarme 0,00 0,00 0,00 Godtgørelse af vandafgift Forbrug i m3 Momsfradrag i % Godtgørelse 0,00 Specifikation: Afgiftsbeløb Godtgørelse Til udgiftsførelse Vandafgift

74 Spørgsmål? 75

75 Skat for ledelsen 76

76 Oversigt Skattereformen 2012 Iværksætteraktier (forslag) Entrepriseaftaler nye regler fra 19. september 2012 Aktionærlån nye regler fra 14. august 2012 Underskudsfremførsel SKATs indsatsområder/compliance-undersøgelser Skat på bestyrelsens agenda 77

77 Hovedpunkter i Skattereformen 2012 Lavere skat på arbejdsindkomst Pensionsordninger og fremtidens opsparingsmodel Skattefrie godtgørelser og forbud over for modregning Skattepligt og indeholdelsespligt (udlændinge) Kontrol og efterrettelighed (digitalisering og bøder) Internationale forhold (Transfer pricing og kildeskat) Udstationerede og deres muligheder 78

78 Skærpelse af medarbejderens beskatning Ligningslovens 33A er ophævet (den 19. september 2012) Personer, som har taget ophold i udlandet inden den 19. september 2012 og påbegyndt et ophold, der opfylder betingelser for at anvende bestemmelsen, kan anvende ligningslovens 33A til og med udgangen af kalenderåret 2013 Konsekvensen er, at der nu kun kan opnås lempelse i den danske skat, hvis der er betalt skat til udlandet, dvs. creditlempelse Undtaget er forsat lønindkomst optjent i Norge, Sverige og Tyskland Her vil der forsat være excemptionslempelse i Danmark, hvis personen er omfattet af arbejdslandets regler om social sikring Alternativer Reel fraflytning, dvs. ophør af skattepligt inkl. fraflytningsbeskatning Skift af skattemæssig hjemsted til udlandet, hvis det ikke er muligt at ophæve den fulde skattepligt Medfører også fraflytningsbeskatning 79