Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA

Transkript

1 Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen været anvendt som betegnelsen på et plejeforhold, hvor barnet har boet hos sine forældre, men har opholdt sig i større eller mindre omfang hos en plejefamilie - som oftest en fremmed plejefamilie ( fremmed her forstået som i modsætning til i familie med ). Denne plejefamilie skulle fungere som et netværk for barnet og barnets forældre. Lovgivningen anvender nu begrebet netværkspleje som betegnelsen for et døgnplejeforhold, hvor barnet er i døgnpleje hos en familie fra barnets egen slægt eller netværk. Anbringelsesreformen har en udvidet forståelse af netværk, således at det udover at omfatte naboer, venner og andre private relationer også omfatter barnets professionelle netværk, f.eks. en lærer, pædagog eller lignende, der har en relation til barnet. Vi har erfaring for, at der er store forskelle på at anbringe et barn i pleje i en familie i det privat netværk og at anbringe barnet i en familie i det professionelt netværk Der er store forskelle både for børnene, plejefamilierne og forældrene og dermed også forskellige støttebehov. I det følgende bruger vi ordet netværkspleje, idet vi hovedsagelig taler om anbringelser i det private netværk. Helhedsorienteret undersøgelse og støttetilbud Der er behov for et helhedsorienteret tilbud i forbindelse med etablering af netværkspleje til de involverede børn, forældre, plejeforældre og netværk. Tilbuddet skal tage udgangspunkt i de relationer, der eksisterer mellem de involverede og skal støtte de involverede i den ændring i deres relationer, som følger af deres ændrede roller. Tilbuddet skal også være et helhedstilbud i den forstand, at vi skal at se en netværksanbringelse i dens sammenhæng, altså hele det familienetværk, som anbringelsen finder sted i. Endelig skal tilbuddet tage udgangspunkt i et samarbejde med familien og en anerkendelse af familiemedlemmernes legitime interesse og forståelse ift. barnet.

2 Undersøgelse - Forundersøgelse Allerede selve undersøgelsen af, om netværkspleje er relevant i en sag, adskiller sig fra de undersøgelser, der finder sted i forhold til anbringelser i fremmede familier. I fremmede plejeforhold sker der to adskilte undersøgelser den ene undersøgelse foretages af anbringende kommune og består i en afdækning af barnets forhold ( 38 undersøgelse), en netværksressourceafdækning samt en vurdering af barnets behov ift. anbringelsen. Anbringende kommune opsummerer i en handleplan. Den anden undersøgelsesdel ligger i den kommende plejefamilies opholdskommune, der undersøger og tager stilling til familiens godkendelse som plejefamilie. Denne undersøgelse kalder vi almindeligvis en forundersøgelse. Når en plejefamilie har en godkendelse, vil en hvilke som helst kommune kunne anbringe et barn, der indenfor den godkendte målgruppe, hos plejefamilien. Anbringende kommune foretager en vurdering af den kommende plejefamilies beskrevne ressourcer i forhold til det konkrete barn. Måske undersøger man flere eller mange plejefamiliers ressourcer ift. til det konkrete barn, inden man træffer det bedst mulige (pr. forudsigelser) valg. I netværkspleje-situationen sker der principielt kun én undersøgelse om end den følger forskellige spor eller tempi. 38 undersøgelsen og vurderingen af barnets anbringelsesbehov samt udarbejdelse af handleplan er det ene spor, mens afdækningen af netværket samt en (eller flere) undersøgelse af en konkret familie i netværket som anbringelsessted er det andet spor. Man kan imidlertid ikke komme til 2 forskellige resultater i de to undersøgelsesdele. Oplysningerne om barnet skal sammenholdes med de informationer, der indhentes om netværksfamilien, og man beslutter så at sige en godkendelse af netværksfamilien som plejefamilie samtidig med, at man vurderer, at anbringelsen er til barnets bedste og dermed at man beslutter, at anbringe barnet hos familien. Den konkrete måde at foretage undersøgelsens ene spor at undersøge en netværksfamilie adskiller sig fra forundersøgelser af fremmede familier, der ønsker at blive plejefamilie på bl.a. følgende områder: Forundersøgelsens indhold må afpasses den konkrete sags indhold. Nogle dele af den forundersøgelsesprocedure og de fokuspunkter, der er relevante for undersøgelser i fremmede familier vil ikke alle være relevante i slægtsfamilier ligesom, der må tilføjes nogle undersøgelser og vurderinger. Eksempel: Når vi skal undersøge en bedsteforældrefamilie, må alderen have sin særlige plads. De bedsteforældre, der er godt oppe i årene, vil ikke i lighed med en fremmed familie - kunne afvises på baggrund af alderen, men alderen må vurderes i forhold til f.eks. helbred, støtte i netværket og lignende og sættes i relation til tilknytningen til barnet, barnets ønsker osv. Det samme gælder spørgsmål som boligforhold, økonomiske forhold mv., hvor forholdene nødvendigvis må kunne se anderledes ud end i fremmede familier, hvis hensynet til relationer skal kunne tilgodeses.

3 I undersøgelsen af en netværksfamilie er det vigtigst, at have fokus på en afdækning af relationerne i familien. Det drejer sig selvfølgelig væsentligst om relationen mellem den familie, som ønsker at blive plejefamilie og barnet. Det er vigtigt, at begge sider af relationen afdækkes, altså hvordan oplever familien relationen og hvordan oplever barnet den. Det er også vigtigt, at det afklares, hvem i familien, der har den tætteste/eller vigtigste relation til barnet, og ligeså vigtigt at afklare mindre tætte relationer. Ikke kun de voksnes relation til barnet bør afdækkes, men også barnets relation til eventuelle børn i familien er vigtige. Det er afgørende at tale med familien om de eksisterende relationer og hjælpe dem med at forholde sig til, hvordan relationerne kan udvikles, hvis barnet kommer i pleje. Det er også nødvendigt, at se på relationerne mellem den kommende netværksplejefamilie og andre relevante personer i barnets liv. Det er også vigtigt, at drøfte med familien, hvordan plejeforholdet vil påvirke resten af familien, og hvordan resten af familien vil påvirke plejeforholdet. Vores professionelle bidrag i undersøgelsen er således i høj grad at afdække relationer i et tæt samarbejde med de implicerede familiemedlemmer. Det vil være væsentligt i en undersøgelse af en netværksfamilie at afdække fordele og ulemper for barnet ved at blive anbragt i pågældende familie. Der vil sjældent kun være fordele eller ulemper (det er der jo heller ikke i andre familier, men da familien og barnet her ikke kender hinanden før anbringelsen, er det vanskeligt at beskrive fordele og ulemper klart). Det er vores opgave at afdække styrker og problemstillinger i familien og i relationerne mellem de involverede, således at vi kan danne os et overblik over, hvad det er for et felt, vi bevæger os ind i, hvis vi anbringer barnet i netværksfamilien. Som professionel er det nødvendigt at have en nuanceret og veludviklet opfattelse af familier og deres ressourcer og muligheder. Vi må være rummelige og ressourceorienterede. Familiernes materielle forhold og status er bl.a. som nævnt et område, hvor netværksplejefamilierne kan adskille sig fra de fremmede plejefamilier, vi plejer at godkende. Der er meget, der tyder på, at netværksfamilierne generelt set har ringere sociale forhold (boligmæssigt, uddannelsesmæssigt mv.), og vi skal erkende, at vores (de professionelles) egne baggrunde og sociale status ofte er anderledes end netværksplejefamiliernes og måske ligner de fremmede plejefamiliers mere hvilket stiller større krav til os om professionalisme og et kritisk eftersyn på vores faglige vurderinger. Netværksmøde(r) Familieråd. De svenske erfaringer er (jft. socionom Ewa Näslund), at det er hensigtsmæssigt hvis der er gået en Familierådslagning forud for anbringelse af barnet i en netværksplejefamilie. Der har således været mulighed for, at netværket som helhed har kunnet tage stilling til, hvad netværksplejen betyder for deres familierelationer, og der har været mulighed for at drøfte familiemedlemmernes fremtidige roller.

4 Det er ikke ofte, at netværkspleje i Danmark startes via en Familierådslagning, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt, at sammenkalde familienetværket til andre typer af møder. Der kan med fordel anvendes metoder fra familierådslagning i netværksmøder. Det er nødvendigt, at man gør sig overvejelser om barnets inddragelse i netværksmødet eller hvordan barnet ellers inddrages. Hvis det ikke er muligt at afholde et netværksmøde fra starten af en sag, vil der altid kunne inviteres til møder på andre egnede tidspunkter. Et netværksmøde i starten af en sag kan f.eks. hjælpe med afklaringen af f.eks.: 1) Netværkets muligheder for at støtte barnet i fremtiden fremtidig rollefordeling. 2) Problemstillinger i netværket, der er væsentlige for barnets fremtidige situation og/eller for det fremtidige samarbejdet. 3) Evt. ubearbejdede problemstillinger, som det er nødvendigt at beskæftige sig med/afklare for at sikre et godt system omkring barnet (er der f.eks. familiemedlemmer, der også har tilbudt sig som plejefamilie, men som er blevet afvist?) Støtte til forældrene Udover det familierelaterede fokus, er det også for forældre til netværksanbragte børn afgørende, at de får den individuelle støtte, de har behov for. Det er væsentligt, at forældrene ikke kommer i modsætning til deres øvrige familie, hvorfor det er vigtigt, at de får en støtte, der kan hjælpe og støtte dem i deres egne valg og prioriteter. 54 til forældrene er her et ligeså relevant tilbud som til andre forældre med anbragte børn. Tilsynet Som sagsbehandlere & konsulenter med støttefunktioner i forhold til netværkspleje, skal vi i første række overveje og bearbejde vores egen tilgang til og kontaktetablering med familien og netværket. Mange af de eksisterende netværksplejefamilier har en forhistorie, som indeholder, at de har måttet kæmpe for at få barnet i pleje, og de har ofte ikke tillid til, at de informationer, de evt. kunne give om eventuelle vanskeligheder i plejeforholdet vil blive taget seriøst og brugt til støtte for dem og barnet. De har frygt for, at vanskeligheder i plejeforholdet, vil blive brugt til at legitimere en flytning af barnet. Derfor er der behov for, at sagsbehandlere og konsulenter, når de er nye på sagen, sætter sig ind i forhistoriens betydning og herudfra arbejder på at etablere et tillidsforhold. Særlige fokusområder i tilsynet Der er behov for, at der i det løbende tilsyn fokuseres på de særlige problemstillinger og vanskeligheder, som netværksplejeforhold frembyder, for at støtte barnet bedst muligt. De særlige punkter er bl.a.:

5 Netværkets betydning. Hvordan influerer familienetværkets holdninger og handlinger på barnet og plejefamilien (positivt/negativt). Relationer i netværket Meget væsentlig er f.eks. relationen mellem forældrene og netværksplejefamilien, som vil ændre sig i forbindelse med etablering af plejeforholdet. Skyldfølelsers betydning er også et væsentligt fokusområde område, som klart adskiller sig fra vores arbejde i fremmede plejefamilier. Skyldfølelser kan f.eks. være fremherskende hos barnets bedsteforældre i forhold til barnets forældre. Bedsteforældrene kan føle skyld over deres egen søn eller datters udvikling, og dobbelt tynget, fordi det nu også giver barnebarnet problemer. Såfremt bedsteforældrene er netværksplejefamilie vil disse forhold kunne spille uhensigtsmæssigt ind i deres hverdag med barnet. Samvær. Der bør være særlig opmærksomhed på, at samvær kan være et svært punkt for netværksplejefamilier at tackle. De har måske brug for, at andre tager ansvar for beslutninger om samvær, og at beslutninger adskilles klart fra gennemførelsen af samværet. Vi skal være opmærksom på at inddrage den viden, vi allerede har fra fremmede plejeforhold om vigtigheden af klarhed om beslutninger og rammer ift. samvær. Det kan naturligvis også komme på tale at anvende de metoder, vi kender fra samvær i andre plejeforhold, eks. overvågning eller støtte i samvær og at gennemføre samværet på neutral grund. Kontakt med barnet. I lighed med andre børn, skal børn anbragt i netværkspleje naturligvis også høres om deres opfattelse af deres egen situation. Det kan være særligt vigtigt, at barnet har en kontakt med en person udenfor familien/ netværket, idet barnet kan være i loyalitetskonflikt i forhold til forskellige familiemedlemmer. Børn anbragt i netværkspleje har samme behov for at møde andre børn i samme situation (som andre plejebørn har), og de bør tilbydes deltagelse i børnegrupper. Professionelt skal vi videreudvikle på vores gruppetilbud, f.eks. er det en nærmere udredning værd, om børn i slægtspleje skal mødes i en særlig gruppe. Plejefamiliens følelsesmæssige involvering og evt. kriser Netværksplejefamiliens følelsesmæssige involvering ser vi grundlæggende som positiv, fordi det dybest set er den, der er grundlaget for, at netværksplejen er et godt tilbud til barnet. Sagsbehandlers/konsulentens støtte til netværksplejefamilier må derfor ikke tage sit udgangspunkt i at søge at forhindre eller nedtone den personlige involvering, men på tage udgangspunkt i en erkendelse den personlige involverings positive såvel som negative konsekvenser. Plejefamilien kan være i krise i forbindelse med modtagelse af barnet i pleje eller kan komme det på et senere tidspunkt, fordi der sker hændelser i deres familie og/

6 eller i forhold til barnets forældre, som er følelsesmæssigt belastende for dem. Her adskiller de sig fra andre plejefamilier, og de skal forstås og støttes ud fra deres særlige position. Kriser skal ikke benægtes, men støtten skal derimod tage sit udgangspunkt i plejefamiliens særlige position i forhold til hændelser i familien og i, hvordan barnet sikres bedst mulig støtte, også når plejefamilien er i pressede situationer. Samarbejdsrelationernes betydning. Samarbejdet mellem kommune og plejefamilie og mellem plejefamilie og andre professionelle har altid stor betydning for et plejeforholdets udvikling, men det er væsentligt med en særlig vinkel på det i netværksplejeforhold. Som tidligere nævnt har mange netværksplejefamilier mødt modstand i processen at blive plejefamilie, og det kan få betydning, hvis professionelle i skole, daginstitution eller lignende har været imod anbringelsen. Vi ser eksempler på, at ideen om, at netværksplejefamilien ikke er god nok, har tendens til at dukke op i det videre anbringelsesforløb og at den har en tendens til at bekræfte sig selv. Derfor er det et vigtigt arbejdsfelt for sagsbehandler/konsulent med henblik på at finde fælles udgangspunkter for arbejdet for de professionelle og i det hele taget bidrage til en nuancering af fastlåste synspunkter. Kursusvirksomhed og netværksgrupper for netværksplejefamilier Kurser Alle kommende plejefamilier, skal tilbydes et kursus, inden de godkendes som plejefamilie. Det gælder også netværksplejefamilier, og det er vores erfaring, at de har behov for et særligt kursustilbud, som tager sigte på deres specielle forhold. Kursets overordnede formål jf. lovgivningen er at sikre, at plejefamilierne modtager undervisning indenfor minimum følgende temaer: 1) Omsorg og opdragelse af børn, herunder særligt om anbragte børns særlige situation. 2) Samarbejde med forældre og relationen mellem forældre og barn. 3) Samarbejde med systemet. Kurser for netværksplejefamilier bør tilrettelægges på en sådan måde, at følgende særlige problematikker tages op: At være plejefamilie for et barn fra slægten. At være plejefamilie er anderledes end at være familie. Barnets og plejefamiliens relation. Tilknytning, loyalitet og tab. Samarbejde med systemet, herunder slægtsplejefamiliens særlige position i samarbejdet og hvad kan systemet tilbyde af støtte.

7 Det er vores erfaring, at de kommende netværksplejefamilier er mere åbne (og dermed får større udbytte) omkring deres egne og deres families forhold, når de er på kursus med andre kommende netværksplejefamilier, end når de er sammen med kommende professionelle plejefamilier, hvilket bekræftes af netværksplejefamiliers egne udsagn. Netværksgrupper At være i en netværksgruppe sammen med andre plejefamilier i samme situation har vist sig at kunne støtte mange netværksplejefamilier. En netværksgruppes formål er at mindske følelsen af isolation hos netværksplejefamililierne, og give dem mulighed for at give hinanden støtte direkte. Det er vores erfaring, at det er hensigtsmæssigt at yde professionel støtte til oprettelsen af gruppen og til at indkøre den. Når der er sat rammer omkring gruppens arbejde, vil mange netværksgrupper kunne fortsætte deres arbejde ved egne kræfter. I det hele taget efterlyser mange netværksplejeplejeforældre andre netværksplejefamiliers erfaringer. Vi skal være opmærksomme på at udnytte gamle neværksplejefamiliers erfaringer i kursus- eller netværksgruppesammenhæng, og også have øjnene åbne for at inddrage andres erfaringer direkte i en konkret sag. Netværksplejefamilier skal selvfølgelig udover de særlige tilbud - inviteres til at deltage i almindelige kursustilbud for plejeforældre