Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06."

Transkript

1 Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen været anvendt som betegnelsen på et plejeforhold, hvor barnet har boet hos sine forældre, men har opholdt sig i større eller mindre omfang hos en plejefamilie - som oftest en fremmed plejefamilie ( fremmed her forstået som i modsætning til i familie med ). Denne plejefamilie skulle fungere som et netværk for barnet og barnets forældre. Lovgivningen anvender nu begrebet netværkspleje som betegnelsen for et døgnplejeforhold, hvor barnet er i døgnpleje hos en familie fra barnets egen slægt eller netværk. Anbringelsesreformen har en udvidet forståelse af netværk, således at det udover at omfatte naboer, venner og andre private relationer også omfatter barnets professionelle netværk, f.eks. en lærer, pædagog eller lignende, der har en relation til barnet. Vi har erfaring for, at der er store forskelle på at anbringe et barn i pleje i en familie i det privat netværk og at anbringe barnet i en familie i det professionelt netværk Der er store forskelle både for børnene, plejefamilierne og forældrene og dermed også forskellige støttebehov. I det følgende bruger vi ordet netværkspleje, idet vi hovedsagelig taler om anbringelser i det private netværk. Helhedsorienteret undersøgelse og støttetilbud Der er behov for et helhedsorienteret tilbud i forbindelse med etablering af netværkspleje til de involverede børn, forældre, plejeforældre og netværk. Tilbuddet skal tage udgangspunkt i de relationer, der eksisterer mellem de involverede og skal støtte de involverede i den ændring i deres relationer, som følger af deres ændrede roller. Tilbuddet skal også være et helhedstilbud i den forstand, at vi skal at se en netværksanbringelse i dens sammenhæng, altså hele det familienetværk, som anbringelsen finder sted i. Endelig skal tilbuddet tage udgangspunkt i et samarbejde med familien og en anerkendelse af familiemedlemmernes legitime interesse og forståelse ift. barnet.

2 Undersøgelse - Forundersøgelse Allerede selve undersøgelsen af, om netværkspleje er relevant i en sag, adskiller sig fra de undersøgelser, der finder sted i forhold til anbringelser i fremmede familier. I fremmede plejeforhold sker der to adskilte undersøgelser den ene undersøgelse foretages af anbringende kommune og består i en afdækning af barnets forhold ( 38 undersøgelse), en netværksressourceafdækning samt en vurdering af barnets behov ift. anbringelsen. Anbringende kommune opsummerer i en handleplan. Den anden undersøgelsesdel ligger i den kommende plejefamilies opholdskommune, der undersøger og tager stilling til familiens godkendelse som plejefamilie. Denne undersøgelse kalder vi almindeligvis en forundersøgelse. Når en plejefamilie har en godkendelse, vil en hvilke som helst kommune kunne anbringe et barn, der indenfor den godkendte målgruppe, hos plejefamilien. Anbringende kommune foretager en vurdering af den kommende plejefamilies beskrevne ressourcer i forhold til det konkrete barn. Måske undersøger man flere eller mange plejefamiliers ressourcer ift. til det konkrete barn, inden man træffer det bedst mulige (pr. forudsigelser) valg. I netværkspleje-situationen sker der principielt kun én undersøgelse om end den følger forskellige spor eller tempi. 38 undersøgelsen og vurderingen af barnets anbringelsesbehov samt udarbejdelse af handleplan er det ene spor, mens afdækningen af netværket samt en (eller flere) undersøgelse af en konkret familie i netværket som anbringelsessted er det andet spor. Man kan imidlertid ikke komme til 2 forskellige resultater i de to undersøgelsesdele. Oplysningerne om barnet skal sammenholdes med de informationer, der indhentes om netværksfamilien, og man beslutter så at sige en godkendelse af netværksfamilien som plejefamilie samtidig med, at man vurderer, at anbringelsen er til barnets bedste og dermed at man beslutter, at anbringe barnet hos familien. Den konkrete måde at foretage undersøgelsens ene spor at undersøge en netværksfamilie adskiller sig fra forundersøgelser af fremmede familier, der ønsker at blive plejefamilie på bl.a. følgende områder: Forundersøgelsens indhold må afpasses den konkrete sags indhold. Nogle dele af den forundersøgelsesprocedure og de fokuspunkter, der er relevante for undersøgelser i fremmede familier vil ikke alle være relevante i slægtsfamilier ligesom, der må tilføjes nogle undersøgelser og vurderinger. Eksempel: Når vi skal undersøge en bedsteforældrefamilie, må alderen have sin særlige plads. De bedsteforældre, der er godt oppe i årene, vil ikke i lighed med en fremmed familie - kunne afvises på baggrund af alderen, men alderen må vurderes i forhold til f.eks. helbred, støtte i netværket og lignende og sættes i relation til tilknytningen til barnet, barnets ønsker osv. Det samme gælder spørgsmål som boligforhold, økonomiske forhold mv., hvor forholdene nødvendigvis må kunne se anderledes ud end i fremmede familier, hvis hensynet til relationer skal kunne tilgodeses.

3 I undersøgelsen af en netværksfamilie er det vigtigst, at have fokus på en afdækning af relationerne i familien. Det drejer sig selvfølgelig væsentligst om relationen mellem den familie, som ønsker at blive plejefamilie og barnet. Det er vigtigt, at begge sider af relationen afdækkes, altså hvordan oplever familien relationen og hvordan oplever barnet den. Det er også vigtigt, at det afklares, hvem i familien, der har den tætteste/eller vigtigste relation til barnet, og ligeså vigtigt at afklare mindre tætte relationer. Ikke kun de voksnes relation til barnet bør afdækkes, men også barnets relation til eventuelle børn i familien er vigtige. Det er afgørende at tale med familien om de eksisterende relationer og hjælpe dem med at forholde sig til, hvordan relationerne kan udvikles, hvis barnet kommer i pleje. Det er også nødvendigt, at se på relationerne mellem den kommende netværksplejefamilie og andre relevante personer i barnets liv. Det er også vigtigt, at drøfte med familien, hvordan plejeforholdet vil påvirke resten af familien, og hvordan resten af familien vil påvirke plejeforholdet. Vores professionelle bidrag i undersøgelsen er således i høj grad at afdække relationer i et tæt samarbejde med de implicerede familiemedlemmer. Det vil være væsentligt i en undersøgelse af en netværksfamilie at afdække fordele og ulemper for barnet ved at blive anbragt i pågældende familie. Der vil sjældent kun være fordele eller ulemper (det er der jo heller ikke i andre familier, men da familien og barnet her ikke kender hinanden før anbringelsen, er det vanskeligt at beskrive fordele og ulemper klart). Det er vores opgave at afdække styrker og problemstillinger i familien og i relationerne mellem de involverede, således at vi kan danne os et overblik over, hvad det er for et felt, vi bevæger os ind i, hvis vi anbringer barnet i netværksfamilien. Som professionel er det nødvendigt at have en nuanceret og veludviklet opfattelse af familier og deres ressourcer og muligheder. Vi må være rummelige og ressourceorienterede. Familiernes materielle forhold og status er bl.a. som nævnt et område, hvor netværksplejefamilierne kan adskille sig fra de fremmede plejefamilier, vi plejer at godkende. Der er meget, der tyder på, at netværksfamilierne generelt set har ringere sociale forhold (boligmæssigt, uddannelsesmæssigt mv.), og vi skal erkende, at vores (de professionelles) egne baggrunde og sociale status ofte er anderledes end netværksplejefamiliernes og måske ligner de fremmede plejefamiliers mere hvilket stiller større krav til os om professionalisme og et kritisk eftersyn på vores faglige vurderinger. Netværksmøde(r) Familieråd. De svenske erfaringer er (jft. socionom Ewa Näslund), at det er hensigtsmæssigt hvis der er gået en Familierådslagning forud for anbringelse af barnet i en netværksplejefamilie. Der har således været mulighed for, at netværket som helhed har kunnet tage stilling til, hvad netværksplejen betyder for deres familierelationer, og der har været mulighed for at drøfte familiemedlemmernes fremtidige roller.

4 Det er ikke ofte, at netværkspleje i Danmark startes via en Familierådslagning, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt, at sammenkalde familienetværket til andre typer af møder. Der kan med fordel anvendes metoder fra familierådslagning i netværksmøder. Det er nødvendigt, at man gør sig overvejelser om barnets inddragelse i netværksmødet eller hvordan barnet ellers inddrages. Hvis det ikke er muligt at afholde et netværksmøde fra starten af en sag, vil der altid kunne inviteres til møder på andre egnede tidspunkter. Et netværksmøde i starten af en sag kan f.eks. hjælpe med afklaringen af f.eks.: 1) Netværkets muligheder for at støtte barnet i fremtiden fremtidig rollefordeling. 2) Problemstillinger i netværket, der er væsentlige for barnets fremtidige situation og/eller for det fremtidige samarbejdet. 3) Evt. ubearbejdede problemstillinger, som det er nødvendigt at beskæftige sig med/afklare for at sikre et godt system omkring barnet (er der f.eks. familiemedlemmer, der også har tilbudt sig som plejefamilie, men som er blevet afvist?) Støtte til forældrene Udover det familierelaterede fokus, er det også for forældre til netværksanbragte børn afgørende, at de får den individuelle støtte, de har behov for. Det er væsentligt, at forældrene ikke kommer i modsætning til deres øvrige familie, hvorfor det er vigtigt, at de får en støtte, der kan hjælpe og støtte dem i deres egne valg og prioriteter. 54 til forældrene er her et ligeså relevant tilbud som til andre forældre med anbragte børn. Tilsynet Som sagsbehandlere & konsulenter med støttefunktioner i forhold til netværkspleje, skal vi i første række overveje og bearbejde vores egen tilgang til og kontaktetablering med familien og netværket. Mange af de eksisterende netværksplejefamilier har en forhistorie, som indeholder, at de har måttet kæmpe for at få barnet i pleje, og de har ofte ikke tillid til, at de informationer, de evt. kunne give om eventuelle vanskeligheder i plejeforholdet vil blive taget seriøst og brugt til støtte for dem og barnet. De har frygt for, at vanskeligheder i plejeforholdet, vil blive brugt til at legitimere en flytning af barnet. Derfor er der behov for, at sagsbehandlere og konsulenter, når de er nye på sagen, sætter sig ind i forhistoriens betydning og herudfra arbejder på at etablere et tillidsforhold. Særlige fokusområder i tilsynet Der er behov for, at der i det løbende tilsyn fokuseres på de særlige problemstillinger og vanskeligheder, som netværksplejeforhold frembyder, for at støtte barnet bedst muligt. De særlige punkter er bl.a.:

5 Netværkets betydning. Hvordan influerer familienetværkets holdninger og handlinger på barnet og plejefamilien (positivt/negativt). Relationer i netværket Meget væsentlig er f.eks. relationen mellem forældrene og netværksplejefamilien, som vil ændre sig i forbindelse med etablering af plejeforholdet. Skyldfølelsers betydning er også et væsentligt fokusområde område, som klart adskiller sig fra vores arbejde i fremmede plejefamilier. Skyldfølelser kan f.eks. være fremherskende hos barnets bedsteforældre i forhold til barnets forældre. Bedsteforældrene kan føle skyld over deres egen søn eller datters udvikling, og dobbelt tynget, fordi det nu også giver barnebarnet problemer. Såfremt bedsteforældrene er netværksplejefamilie vil disse forhold kunne spille uhensigtsmæssigt ind i deres hverdag med barnet. Samvær. Der bør være særlig opmærksomhed på, at samvær kan være et svært punkt for netværksplejefamilier at tackle. De har måske brug for, at andre tager ansvar for beslutninger om samvær, og at beslutninger adskilles klart fra gennemførelsen af samværet. Vi skal være opmærksom på at inddrage den viden, vi allerede har fra fremmede plejeforhold om vigtigheden af klarhed om beslutninger og rammer ift. samvær. Det kan naturligvis også komme på tale at anvende de metoder, vi kender fra samvær i andre plejeforhold, eks. overvågning eller støtte i samvær og at gennemføre samværet på neutral grund. Kontakt med barnet. I lighed med andre børn, skal børn anbragt i netværkspleje naturligvis også høres om deres opfattelse af deres egen situation. Det kan være særligt vigtigt, at barnet har en kontakt med en person udenfor familien/ netværket, idet barnet kan være i loyalitetskonflikt i forhold til forskellige familiemedlemmer. Børn anbragt i netværkspleje har samme behov for at møde andre børn i samme situation (som andre plejebørn har), og de bør tilbydes deltagelse i børnegrupper. Professionelt skal vi videreudvikle på vores gruppetilbud, f.eks. er det en nærmere udredning værd, om børn i slægtspleje skal mødes i en særlig gruppe. Plejefamiliens følelsesmæssige involvering og evt. kriser Netværksplejefamiliens følelsesmæssige involvering ser vi grundlæggende som positiv, fordi det dybest set er den, der er grundlaget for, at netværksplejen er et godt tilbud til barnet. Sagsbehandlers/konsulentens støtte til netværksplejefamilier må derfor ikke tage sit udgangspunkt i at søge at forhindre eller nedtone den personlige involvering, men på tage udgangspunkt i en erkendelse den personlige involverings positive såvel som negative konsekvenser. Plejefamilien kan være i krise i forbindelse med modtagelse af barnet i pleje eller kan komme det på et senere tidspunkt, fordi der sker hændelser i deres familie og/

6 eller i forhold til barnets forældre, som er følelsesmæssigt belastende for dem. Her adskiller de sig fra andre plejefamilier, og de skal forstås og støttes ud fra deres særlige position. Kriser skal ikke benægtes, men støtten skal derimod tage sit udgangspunkt i plejefamiliens særlige position i forhold til hændelser i familien og i, hvordan barnet sikres bedst mulig støtte, også når plejefamilien er i pressede situationer. Samarbejdsrelationernes betydning. Samarbejdet mellem kommune og plejefamilie og mellem plejefamilie og andre professionelle har altid stor betydning for et plejeforholdets udvikling, men det er væsentligt med en særlig vinkel på det i netværksplejeforhold. Som tidligere nævnt har mange netværksplejefamilier mødt modstand i processen at blive plejefamilie, og det kan få betydning, hvis professionelle i skole, daginstitution eller lignende har været imod anbringelsen. Vi ser eksempler på, at ideen om, at netværksplejefamilien ikke er god nok, har tendens til at dukke op i det videre anbringelsesforløb og at den har en tendens til at bekræfte sig selv. Derfor er det et vigtigt arbejdsfelt for sagsbehandler/konsulent med henblik på at finde fælles udgangspunkter for arbejdet for de professionelle og i det hele taget bidrage til en nuancering af fastlåste synspunkter. Kursusvirksomhed og netværksgrupper for netværksplejefamilier Kurser Alle kommende plejefamilier, skal tilbydes et kursus, inden de godkendes som plejefamilie. Det gælder også netværksplejefamilier, og det er vores erfaring, at de har behov for et særligt kursustilbud, som tager sigte på deres specielle forhold. Kursets overordnede formål jf. lovgivningen er at sikre, at plejefamilierne modtager undervisning indenfor minimum følgende temaer: 1) Omsorg og opdragelse af børn, herunder særligt om anbragte børns særlige situation. 2) Samarbejde med forældre og relationen mellem forældre og barn. 3) Samarbejde med systemet. Kurser for netværksplejefamilier bør tilrettelægges på en sådan måde, at følgende særlige problematikker tages op: At være plejefamilie for et barn fra slægten. At være plejefamilie er anderledes end at være familie. Barnets og plejefamiliens relation. Tilknytning, loyalitet og tab. Samarbejde med systemet, herunder slægtsplejefamiliens særlige position i samarbejdet og hvad kan systemet tilbyde af støtte.

7 Det er vores erfaring, at de kommende netværksplejefamilier er mere åbne (og dermed får større udbytte) omkring deres egne og deres families forhold, når de er på kursus med andre kommende netværksplejefamilier, end når de er sammen med kommende professionelle plejefamilier, hvilket bekræftes af netværksplejefamiliers egne udsagn. Netværksgrupper At være i en netværksgruppe sammen med andre plejefamilier i samme situation har vist sig at kunne støtte mange netværksplejefamilier. En netværksgruppes formål er at mindske følelsen af isolation hos netværksplejefamililierne, og give dem mulighed for at give hinanden støtte direkte. Det er vores erfaring, at det er hensigtsmæssigt at yde professionel støtte til oprettelsen af gruppen og til at indkøre den. Når der er sat rammer omkring gruppens arbejde, vil mange netværksgrupper kunne fortsætte deres arbejde ved egne kræfter. I det hele taget efterlyser mange netværksplejeplejeforældre andre netværksplejefamiliers erfaringer. Vi skal være opmærksomme på at udnytte gamle neværksplejefamiliers erfaringer i kursus- eller netværksgruppesammenhæng, og også have øjnene åbne for at inddrage andres erfaringer direkte i en konkret sag. Netværksplejefamilier skal selvfølgelig udover de særlige tilbud - inviteres til at deltage i almindelige kursustilbud for plejeforældre

Netværkspleje erfaringer

Netværkspleje erfaringer Netværkspleje erfaringer SFI konference 2011 Netværksanbringelser Marianne Folden Faglig leder, Netværksansvarlig Netværkspleje I forbindelse med anbringelsesreformen i 2006, blev der meldt et ønske, ud

Læs mere

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her

Læs mere

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi 1. Hvornår er det bedst for barnet eller den unge at blive anbragt uden for hjemmet? 2. Hvilken effekt/forandring ønskes opnået med en anbringelse uden for hjemmet?

Læs mere

Forundersøgelse og godkendelse

Forundersøgelse og godkendelse Forundersøgelse og godkendelse Lovgrundlag Typer af plejefamilier: Der findes tre forskellige typer af plejefamilier jf. Servicelovens 66 Alm. Plejefamilier Kommunale plejefamilier Plejefamilier er en

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier

Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier Informationsaften At I bliver mere sikre på, at træffe en vigtig beslutningen om at blive plejefamilie Hvad godkendelsesprocessen vil indeholde og hvilke opgavetyper

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om plejefamilier (plejefamiliebekendtgørelsen)

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om plejefamilier (plejefamiliebekendtgørelsen) Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om plejefamilier (plejefamiliebekendtgørelsen) I medfør af 37, stk. 7, 39, stk. 5 og 55, stk. 6 i Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om

Læs mere

aktiviteter Der henvises til notat for afsluttende status, november 2013.

aktiviteter Der henvises til notat for afsluttende status, november 2013. Aflastning i netværksplejefamilier. Skema til afsluttende status Som hjælp til besvarelse af skemaet til den afsluttende status er nedenfor gengivet de forventede resultater af projektindsatsen som beskrevet

Læs mere

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Juli 2013. Generel godkendelse af kommunale plejefamilier

Juli 2013. Generel godkendelse af kommunale plejefamilier Juli 2013 Generel godkendelse af kommunale plejefamilier Indledning Frederikssund Kommune skal som beliggenhedskommune godkende og føre tilsyn med de generelt egnede plejefamilier og generelt egnede kommunale

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage

Læs mere

Status på familieplejeområdet 2013

Status på familieplejeområdet 2013 Status på familieplejeområdet 2013 Center Familie og Handicap - Godkendelse og Tilsyn (GoT). Familieplejeområdet arbejder ud fra følgende love: Lov om social service 66 stk. 1 og 2, jf. stk. 1, der omhandler

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer A. Plejefamilier med aflastningsopgave B. Plejefamilier uden børn C. Plejefamilier med spædbørn 1 A Plejefamilie

Læs mere

Slægtsanbringelse det bedste for barnet? En pilotundersøgelse

Slægtsanbringelse det bedste for barnet? En pilotundersøgelse 30. september 2005 L:\TEKST\FORLAG\JM\Slægsanbringelse\rapport.doc/jp Slægtsanbringelse det bedste for barnet? En pilotundersøgelse af Jill Mehlbye akf forlaget september 2005 1 2 Forord Hovedformålet

Læs mere

Manual til telefoninterview

Manual til telefoninterview Manual til telefoninterview Udarbejdet af Ingrid Strøm og Hanne Åkjær for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge

NOTAT. Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge NOTAT Redegørelse vedrørende tilsyn og godkendelse med gelsessteder for børn og unge 31. maj 2012 Sagsbehandler: LB Dok.nr.: 2012/0060786-2 Børne- og Ungestaben Godkendelse I henhold til Servicelovens

Læs mere

Sorø Kommune. Indhold: 1. Formålet med en guide. 2. Lovgrundlag. 3. Godkendelse af plejefamilier i Sorø Kommune. 3.1 Procedure

Sorø Kommune. Indhold: 1. Formålet med en guide. 2. Lovgrundlag. 3. Godkendelse af plejefamilier i Sorø Kommune. 3.1 Procedure Sorø Kommune Stab VAB Rådhusvej 8 4180 Sorø 5787 6209 inja@soroe.dk www.soroe.dk Dato: April 2010 Indhold: Bilag: 1. Formålet med en guide 2. Lovgrundlag 3. Godkendelse af plejefamilier i Sorø Kommune

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper Til Familie- og Socialudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Socialafdelingen/Kvalitetsenheden Sagsnr./Dok.nr. 2014-13095 / 2014-13095-15 Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro

Læs mere

Ønsker til kvalitetsudvikling af plejefamilieområdet

Ønsker til kvalitetsudvikling af plejefamilieområdet Notat Dato 12. oktober 2017 MEG Side 1 af 5 Ønsker til kvalitetsudvikling af plejefamilieområdet Baggrund tendenser i anvendelsen af plejefamilier Udviklingen af anbringelsesområdet er de sidste 5-10 år

Læs mere

Jill Mehlbye, Inge Storgaard Bonfils & Karen Raft Andersen. Netværksanbringelser. Praksis og erfaringer i tre nordiske lande

Jill Mehlbye, Inge Storgaard Bonfils & Karen Raft Andersen. Netværksanbringelser. Praksis og erfaringer i tre nordiske lande Jill Mehlbye, Inge Storgaard Bonfils & Karen Raft Andersen Netværksanbringelser Praksis og erfaringer i tre nordiske lande Publikationen Netværksanbringelser Praksis og erfaringer i tre nordiske lande

Læs mere

Workshop om slægtsfosterhjem i Norden med fokus på Færøerne. slægtsfamiliens behov for oplæring, vejledning og opfølgning.

Workshop om slægtsfosterhjem i Norden med fokus på Færøerne. slægtsfamiliens behov for oplæring, vejledning og opfølgning. Workshop om slægtsfosterhjem i Norden med fokus på Færøerne slægtsfamiliens behov for oplæring, vejledning og opfølgning. På baggrund af NOFCA undersøgelsen Slektfosterhjem i Norden oplæring og opfølgning

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE 1 Carsten Kirk Alstrup De fl este teenagere trives i deres plejefamilie Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som plejemor eller plejefar

Læs mere

Guide for generelt tilsyn med. plejefamilier i Sorø Kommune

Guide for generelt tilsyn med. plejefamilier i Sorø Kommune Sorø Kommune Guide for generelt tilsyn med plejefamilier i Sorø Kommune 1. Lovgrundlag: Der er et generelt lovgrundlag i servicelovens 146, der anfører, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med de forhold,

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

At blive aflastnings- eller plejefamilie

At blive aflastnings- eller plejefamilie At blive aflastnings- eller plejefamilie Vil I gerne være aflastnings- eller plejefamilie, er det vigtigt at I: Kan give barnet stabile og trygge rammer og støtte barnets udvikling Kan samarbejde med barnets

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN

BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN METTE LARSEN: Antropolog, leder af VABU siden 2007 Forfatter til: Inspirationsmaterialer

Læs mere

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder: Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Plejebørns computerforhold

Plejebørns computerforhold Antal sider 1 af 6 Plejebørns computerforhold En kvantitativ undersøgelse af hvor mange børn anbragt i plejefamilie i alderen 0-17 år, der har deres egen bærbare computer. Plejebørns computerforhold -

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk brug af familierådslagning i anbringelsessager

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk brug af familierådslagning i anbringelsessager Beslutningsforslag nr. B 111 Folketinget 2012-13 Fremsat den 9. april 2013 af Karina Adsbøl (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Hjermind Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Karin

Læs mere

Vejledning om netværksanbringelse og -aflastning

Vejledning om netværksanbringelse og -aflastning Vejledning om netværksanbringelse og -aflastning Indhold Forord... 7 Indledning... 9 Hvad siger loven om netværksanbringelser?... 11 Hvornår er noget en netværksanbringelse?... 12 Hvornår skal en familie

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Velkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads

Velkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads Familien som arbejdsplads 08.30-09.30 Velkomst, præsentation af kurset, etik, spilleregler, forventningsafstemning og målgruppe. 09.30-10.00 En offentlig

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

De Fems screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier

De Fems screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier November 2012 De Fems screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier Dette er den samlede screeningsmodel til brug ved forundersøgelse af kommunale plejefamilier, udviklet i en

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn

Læs mere

Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE

Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE Det er med glæde vi hermed præsenterer jer for Center for Familieplejes efteruddannelsesprogram for 2012. 2 I skal vælge mindst to dage med

Læs mere

Manual til telefoninterview

Manual til telefoninterview Manual til telefoninterview Udarbejdet af Ingrid Strøm og Hanne Åkjær for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen

Læs mere

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 Oplæg JYFE d. 20.03.2014 Projektets formål 2årigt projekt i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen netop afsluttet (2012-2013) Kvalificere inddragelsen af børn og

Læs mere

Information til pleje- og aflastningsfamilier

Information til pleje- og aflastningsfamilier Informion til pleje- og aflastningsfamilier Struer Kommune Børne- og Familiecentret Revideret maj 2011 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Indholdsfortegnelse FORVENTNINGER TIL PLEJE- OG AFLASTNINGSFAMILIER...3

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

Interessetilkendegivelse Samarbejde med FEC om at søge om godkendelse som plejefamilie i henhold til MTFC træningsfamilie (jf.

Interessetilkendegivelse Samarbejde med FEC om at søge om godkendelse som plejefamilie i henhold til MTFC træningsfamilie (jf. Interessetilkendegivelsesskema MTFCTræningsfamilier 1 Interessetilkendegivelse Samarbejde med FEC om at søge om godkendelse som plejefamilie i henhold til MTFC træningsfamilie (jf. 142) 1. Ansøger(e) Fulde

Læs mere

Anbringelse hos slægten

Anbringelse hos slægten Anbringelse hos slægten Workshop ved konference i Vejle den 9. og 10. maj den gode anbringelse www.fabu.dk Slægtspleje netværkspleje i vores organisation 2004 - Særlig opmærksom på netværksplejefamiliernes

Læs mere

Bortadoption uden samtykke. - Adoptionsloven 9, stk. 2-4

Bortadoption uden samtykke. - Adoptionsloven 9, stk. 2-4 Bortadoption uden samtykke - Adoptionsloven 9, stk. 2-4 Dagens program Velkomst og præsentation v/charlotte Veistrup De lovgivningsmæssige rammer for adoption Hvorfor adoption fremfor anbringelse? PAUSE

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Hvad kræves af dig som samordner:

Hvad kræves af dig som samordner: Hvad kræves af dig som samordner: Kunne beherske neutralitet i forhold til familien og forvaltningen Holde dig fri af familiens konflikter og alliancer Kunne afholde sig fra at give personlige mening til

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

Information til pleje- og aflastningsfamilier

Information til pleje- og aflastningsfamilier Informion til pleje- og aflastningsfamilier Struer Kommune Børne- og Familiecentret Revideret Marts 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Indholdsfortegnelse 1. FORVENTNINGER TIL PLEJE- OG AFLASTNINGSFAMILIER...

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdet med arbejdet med netværksanbringelser

Inspirationsmateriale til arbejdet med arbejdet med netværksanbringelser Inspirationsmateriale Inspirationsmateriale til arbejdet med arbejdet med netværksanbringelser netværksanbringelser Kolofon Kolofon Inspirationsmaterialet er udarbejdet af: Signe Bressendorff og Mette

Læs mere

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet. Bilag 2 Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier

Læs mere

Projekt Forstærkede plejefamilier

Projekt Forstærkede plejefamilier Projekt Forstærkede plejefamilier Overordnet formål Projektleder Gitte Ørum Madsen Dato August MR Børn har som et led i det overordnede projekt Ændring af anbringelsesmønster (-2014), som går ud på at

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Beredskab i Børne-og Familierådgivningen i forbindelse med overgreb på børn og unge og mistanke herom:

Beredskab i Børne-og Familierådgivningen i forbindelse med overgreb på børn og unge og mistanke herom: Beredskab i Børne-og Familierådgivningen i forbindelse med overgreb på børn og unge og mistanke herom: Emneafgrænsning: Der er alene tale om børn og unge, der allerede er i Herning Kommunes varetægt. Dvs.

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en

Læs mere

Serviceniveauer på det socialfaglige område i Gribskov Kommune

Serviceniveauer på det socialfaglige område i Gribskov Kommune Serviceniveauer på det socialfaglige område i Gribskov Kommune Børneudvalget har i efteråret 2015 vedtaget en række serviceniveauer på det socialfaglige område Hvorfor serviceniveauer? Det konkrete formål

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Familieplejen. Det anbragte barns skole eller daginst. Plejefamilien. egne børn, familie og netværk

Familieplejen. Det anbragte barns skole eller daginst. Plejefamilien. egne børn, familie og netværk 2011 Familieplejen Gældende: For alle godkendte døgnpleje- og aflastningsfamilier i Det anbragte barns skole eller daginst. Familierådgiverenfører det specifikke tilsyn med barnet Familiepl.konsu lenten

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Arbejdsgruppen om tilsyn

Arbejdsgruppen om tilsyn Arbejdsgruppen om tilsyn Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 188368 Brevid. 1171698 Ref. CHDA Dir. tlf. 4631 5871 christad@roskilde.dk NOTAT: Standard for generelt tilsyn med generelt

Læs mere

Hjørring Kommune. Resumé. Sagsfremstilling

Hjørring Kommune. Resumé. Sagsfremstilling Resumé Hjørring Kommune Som et led i et større udviklingsarbejde på familieplejeområdet er der konstateret et behov for mere hensigtsmæssige og tidsbesparende arbejdsgange særligt omkring honorering til

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Velkommen til 1. kursusdag. At være plejefamilie

Velkommen til 1. kursusdag. At være plejefamilie Velkommen til 1. kursusdag At være plejefamilie 08.30 09.15 Velkomst, præsentation af kurset, etik og spilleregler, præsentationsrunde 09.15 10.15 Forventningsafstemning 10.15 10.30 Pause 10.30 10.45 Logbog

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

PLEJEFAMILIER. Efteruddannelseskurser for. Forår 2015

PLEJEFAMILIER. Efteruddannelseskurser for. Forår 2015 Efteruddannelseskurser for PLEJEFAMILIER Forår 2015 DEN GODE BESKRIVELSE For plejefamilier og medarbejdere på opholdssteder Tirsdag d. 17. marts, Rødovregaard Om at udarbejde en skriftlig beskrivelse vedrørende

Læs mere

Plejefamilier i Danmark udbredelse og godkendelser

Plejefamilier i Danmark udbredelse og godkendelser SocialAnalyse Nr. 4 08.2017 Plejefamilier i Danmark udbredelse og godkendelser Plejefamilier kommer ofte i spil, når et barn eller en ung skal anbringes. De tilbyder barnet nogle rammer, der adskiller

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

Inspiration til kurser for plejefamilier

Inspiration til kurser for plejefamilier Inspiration til kurser for plejefamilier Publikationen er udgivet af Styrelsen for Social Service Skibhusvej 52A 5000 Odense C Tlf: 65484000 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

OPFØLGENDE TILSYN 2013 Dato: 27.11.2013

OPFØLGENDE TILSYN 2013 Dato: 27.11.2013 OPFØLGENDE TILSYN 2013 Dato: 27.11.2013 Institutionens navn Lundø Forvaltning Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje Dato for tilsyn 23.10.2013 Institutionen repræsenteret ved Pia Kofoed

Læs mere

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere

Familieplejeområdet Socialpædagogernes politiske ønsker

Familieplejeområdet Socialpædagogernes politiske ønsker NOTAT Kontakt: Mette Grostøl/lh meg@sl.dk Dok.nr. 2844117 Sagsnr. 2009-SLCSFA-01168 11. marts 2016 Familieplejeområdet Socialpædagogernes politiske ønsker Baggrund Der synes at være to gennemgående og

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Servicestyrelsens erfaringer med at styrke kommunernes brug af familierådslagning i Danmark

Servicestyrelsens erfaringer med at styrke kommunernes brug af familierådslagning i Danmark Servicestyrelsens erfaringer med at styrke kommunernes brug af familierådslagning i Danmark Nordisk familierådslagningskonference 2010 i Horsens, Helle Stærmose og Birgit Mortensen Disposition Konteksten

Læs mere

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer Navn og adresse Oplyses ved henvendelse Dato KLE 27.30.00G01 Sagsidentifikation Ansøgning om konkret plejetilladelse: traditionel familiepleje, kommunal familiepleje, netværkspleje, aflastning og privat

Læs mere