UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV
|
|
- Augusta Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge falder fra, fordi de ikke er klædt på til at klare de krav, der stilles på den ungdomsuddannelse, de er startet på. Derfor er det centralt besluttet, at når eleverne forlader 9. og 10. klasse, skal der foretages en vurdering af deres uddannelsesparathed en UPV. Herfølge Skole har valgt at vurdere alle elevers uddannelsesparathed både i 7., 8.og 9.klasse, fordi vi ser elever udvikle sig undervejs i overbygningen, og fordi vi finder det vigtigt, at alle elever får de bedste betingelser for at starte og fuldføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Formålet med en UPV er at identificere og hjælpe de elever, der har brug for støtte eller tid til udvikling for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Herfølge Skoles UPV tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets vejledning beskrevet i hæftet Klar, parat, uddannelse fra 2010 (kan findes på Vi ser uddannelsesparathed som et bredt begreb, der tager udgangspunkt i elevens faglige, sociale og personlige kompetencer. Det betyder i praksis, at I som forældre vil stifte bekendtskab med UPV på skole-hjemsamtaler og forældremøder, og at jeres barn vil tale om uddannelsesparathed med klassens lærere og skolens vejleder. Vores UPV er ikke at sammenligne med en ekstra karakterskala der vurderer elevens standpunkt. Den er en vurdering af elevens kompetencer, set ud fra dennes uddannelsesønske(r). Vi vil her søge at indkredse de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der skal indgå i vurderingen af, om de unge er uddannelsesparat en helhedsvurdering, der skal foretages i et samarbejde med de unge, forældrene, lærere og skolens vejleder. Vi lever i et arbejdsdelt samfund, hvor der er brug for mennesker og arbejdskraft med mange forskellige typer af færdigheder. Og de unge har forskellige forudsætninger for at lære, for at opnå bestemte typer af færdigheder og dermed for at indtræde i bestemte roller og typer af job i dette arbejdsdelte samfund. Det er blandt andet også derfor, at de unge efter grundskolen tilbydes et bredt spekter af uddannelsesmuligheder: De gymnasiale ungdomsuddannelser sigter mod at give de unge studiekompetence, mens erhvervsuddannelserne retter sig mod bestemte erhverv.
2 De unges forudsætninger fra folkeskolen og almene kompetencer i ungdomsuddannelserne At være parat til at påbegynde en ungdomsuddannelse vil sige, at den unge er motiveret for at fortsætte den læringsproces, som grundskolens almene læring danner grundlag for, og at han/hun har forudsætninger for at vælge en uddannelse. Den læring, der skal ske i ungdomsuddannelserne, bygger på de forudsætninger for læring, de unge har med sig fra grundskolen. Men ungdomsuddannelserne skal på hver deres måde også bidrage til de unges generelle læring og ikke kun til fagspecifik læring. Læringen kan både være boglig, som primært gælder for de gymnasiale uddannelsers vedkommende, og praktisk-håndværksmæssig, som primært gælder for erhvervsuddannelserne. De personlige, sociale og almenfaglige forudsætninger skal således udvikles, ikke alene i folkeskolen, men også i ungdomsuddannelserne. Uddannelsesparathed hvad er det? Begrebet uddannelsesparathed består af de unges faglige, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse, henholdsvis en gymnasial eller en erhvervsuddannelse. De faglige, personlige og sociale kompetencer I det følgende skitserer vi nogle centrale indholdsmæssige aspekter af de unges faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, som må indgå i vurderingen af deres uddannelsesparathed. De faglige færdigheder og forudsætninger En forudsætning for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er, at den unges faglige færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab har et vist niveau. Uden disse færdigheder vil vedkommende have svært ved at klare de krav, der stilles på en ungdomsuddannelse, hvad enten det er en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. For at konkretisere, hvilke forudsætninger de unge bør have for at være uddannelsesparate, har vi valgt at anvende de beskrivelser af funktionelle færdigheder, der er udviklet i PISA. Det er færdigheder, der anses for vigtige for at kunne fungere i dagens samfund, såvel i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet som privat. De herunder nævnte færdigheder og forudsætninger er overordnede og skal ses i et samspil med Fælles Mål, som beskriver mål og indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen samt reviderede fagformål, slutmål (centrale kundskabs- og færdighedsområder), trinmål og læseplaner for skolens fag og emner. Fælles Mål for alle fag kan findes på under Fælles Mål. Basisfærdigheder i læsning At læse er afgørende på næsten alle livets områder, også når det drejer sig om at gennemføre en ungdomsuddannelse. I PISA 2006 er den korte definition på læsefærdigheder således: At være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster for gennem dette at opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og være i stand til at deltage i samfundslivet.
3 Kompetencen opdeles i tre delområder: At finde information: Eleven kan lokalisere flere forskellige informationer, som hver for sig kan være baseret på flere kriterier. Eleven skal kunne se bort fra konkurrerende information. At fortolke: Eleven kan forstå hovedindholdet i en tekst, forstå sammenhænge, konstruere eller anvende simple kategorier eller danne sig en mening ud fra en begrænset del af teksten, når informationen her ikke er iøjnefaldende, og der kun kræves simple følgeslutninger. At reflektere og vurdere: Eleven kan foretage sammenligninger eller trække forbindelse mellem teksten og anden viden eller forklare et aspekt ved teksten ud fra personlig viden og personlige holdninger. Basisfærdigheder i naturfag Færdigheder i naturfag defineres i PISA 2006 på denne måde: Naturvidenskabelig viden og brugen af denne viden til at identificere spørgsmål, tilegne sig ny viden, forklare naturvidenskabelige fænomener og drage evidensbaserede konklusioner om spørgsmål og problemer, der er relateret til naturvidenskab. De funktionelle færdigheder i naturfag kræver, at eleverne mindst har tilstrækkelig naturvidenskabelig viden til at give mulige forklaringer i en kendt kontekst eller drage konklusioner baseret på enkle undersøgelser. De er i stand til direkte overvejelse og tolkning af resultater af naturvidenskabelige undersøgelser eller teknologisk problemløsning. Basisfærdigheder i matematik Ser vi på færdigheder i matematik, er de i PISA 2003 fastlagt således: Det enkelte individs evne til at identificere og forstå den rolle, matematik spiller i verden, til at give velfunderede bedømmelser, bruge og engagere sig ved hjælp af matematik på måder, der lever op til de behov, der er, for at det enkelte menneske kan fungere som en konstruktiv, engageret og reflekterende borger. Funktionelle færdigheder i matematik kræver, at eleverne kan fortolke og genkende situationer, der ikke kræver flere tolkningsmuligheder. De kan uddrage relevante informationer fra enkelte kilder og gøre brug af en enkel repræsentationstype. Elever på dette trin kan anvende enkle algoritmer, formler og andre rutineprocedurer. Grundlæggende teknisk-faglige færdigheder De grundlæggende teknisk-faglige færdigheder, som generelt er vigtige i praktiskhåndværksmæssige sammenhænge, drejer sig blandt andet om: Opgaveforståelse (forstå arbejdsopgavernes karakter og meningen med dem, herunder den mening, som henholdsvis deltager, lærer og kunde tillægger opgaven/produktet). At kunne vælge hensigtsmæssig nøjagtighed, metodiske kompetencer (planlægge, systematisere, analysere), organisatorisk kompetence (at kunne se sig selv i den organisatoriske helhed og finde råd og hjælp, når man er i tvivl), være tilpas kvalitetsbevidst, bidrage til opgaveløsning (tage proaktiv del i arbejdsprocessen) og være fagligt stabil.
4 De personlige færdigheder Hvori består de personlige færdigheder? Overordnet drejer de personlige færdigheder sig om evnen til at handle i en kompleks verden i forandring. Den unges rolle og fremtid er mindre klar end tidligere. For at give livet mening og for at finde ud af, hvor han/hun passer ind, må den unge skabe sin egen personlige identitet. Og denne proces med at skabe identitet og mening med livet er for flere og flere en livslang proces en livslang læringsproces. Personlige færdigheder drejer sig blandt andet om, at man har en positiv selvopfattelse og evner at omsætte sine behov og ønsker i handling. Personlige færdigheder, handler blandt andet om: Selvtillid: evne til at sætte sig mål og vilje til at fastholde og nå sine mål. Evne til at lære af sine fejl og evne til at håndtere modgang gennem tro på egne evner. Evne til at vælge og træffe beslutninger, at reflektere over egne og andres handlinger og følelser i en given sammenhæng. At kunne vurdere egne evner, muligheder og begrænsninger realistisk i en given sammenhæng samt at kunne vurdere og korrigere egne evner, færdigheder og læringsstrategier. Selvkompetence drejer sig om at have god kontakt til de følelser og stemninger, der rører sig i en, til kropsreaktioner, motiver og behov. At kunne skelne mellem, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt for en selv. At kunne handle i sociale sammenhænge ud fra denne skelnen, jævnfør handlekompetence. Handlekompetence er ligeledes en væsentlig personlig evne: at handle og følge op på beslutninger, at virkeliggøre sine beslutninger, blandt andet ved at leve op til de forventninger, ens beslutning har affødt hos andre: møde til tiden, aflevere opgaver, ordentlig opførsel, at forstå de direkte og indirekte konsekvenser af deres handlinger. At forsvare og kæmpe for ens beslutninger og handlinger samtidig med, at den sociale sammenhæng, man er i, medtænkes. Det er fælles for de personlige evner, færdigheder og kompetencer, at den måde, de kommer til udtryk på, hænger sammen med givne situationer og de mennesker, man er sammen med, det vil sige med konteksten. De sociale færdigheder og forudsætninger Sociale færdigheder og forudsætninger er afgørende for at kunne fungere i det moderne samfund, også fordi de sociale kompetencer har stor betydning for de unges identitetsskabelse og læring.). Vi har valgt at anvende denne definition: Social kompetence handler basalt set om at kunne indgå i gensidigt givende og konstruktive relationer med andre mennesker og om at kunne udtrykke egne og aflæse andres følelser. Social kompetence kommer for eksempel i spil i samarbejds-, forhandlings- og konfliktløsningssituationer. Således kan social kompetence defineres som menneskers evne til at skabe støttende og konstruktive relationer og kontakter til andre mennesker og være i stand til at udtrykke sine egne og forstå andre menneskers følelser. Eksempler på sociale kompetencer er: Relationskompetencer: evnen til at etablere, udvikle og fastholde nuancerede relationer til andre deltagere i værkstedet, læreren og vejlederen med flere.
5 Evne til at indgå i forpligtende fællesskaber: Her tænkes såvel på det at opleve sig som forpligtiget til at bidrage til arbejdsfællesskabets opgaveløsning som det at bidrage til fællesskabets opretholdelse. Evne til at indgå i demokratisk funderede fællesskaber: fra det nære fællesskab (elevrådet, værkstedet) til de store fællesskaber (kommune, stat, EU og verdenssamfundet). Empati: indlevelse i en anden persons følelser, tanker, motiver, behov og hensigter ud fra den position, den anden har. Lede og tage følgeskab: at tage henholdsvis lederskab og følgeskab (indordne sig under andres ledelse) i værkstedet. Konflikthåndtering: at håndtere konflikter mellem sig selv og en anden/andre på en sådan måde, at man tager hensyn til såvel sig selv som den/de andre på en ikkekonflikt-eskalerende eller -selvudslettende måde. Konklusion Om en ung er uddannelsesparat, må vurderes ud fra den unges færdigheder og de muligheder, den unge har haft for læring, når man tager den unges forudsætninger i betragtning Afgørende for vurderingen af uddannelsesparathed er, om den unge har lyst til at lære, kan motiveres til uddannelse, samt om den unge har de nødvendige grundlæggende faglige, personlige og sociale færdigheder. Det er ikke alene grundskolens opgave at bidrage til de unges almene faglige, personlige og sociale færdigheder. Det er også en opgave, der påhviler vore ungdomsuddannelser. Vurderingen af uddannelsesparathed skal dels tage afsæt i de forudsætninger for læring, de unge med forskellige forudsætninger har haft i grundskolen. Dels tage højde for ungdomsuddannelsernes krav og bidrag til de unges almene færdigheder. Der er tale om en helhedsvurdering, hvor der ikke kan tages udgangspunkt i universelle nødvendige færdighedskrav.
HVAD: 12 uger med forskellig aktivering, herunder en bred vifte af lektioner, såvel boglige som praktiske, inden for følgende overskrifter:
Team Ildfugle HVEM: Tilbuddet er målrettet ikke uddannelsesparate unge i alderen 18-25 år. Der er særligt fokus på unge fra udvalgte boligområder med en vis social belastning. HVORFOR: Deltagergruppen
Læs mereHVAD: Projektet er et 40 ugers undervisningsforløb, etableret som et aftentilbud på en fast ugentlig dag. Kurset indeholder bl.a.:
Team Brandkadet HVEM: Team Brandkadet er et tilbud målrettet unge i alderen 15-18 år med behov for en yderligere motivation til igangsættelse eller fastholdelse videreuddannelse og beskæftigelse. Der er
Læs mere10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV
10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV 10. Aabenraa finder det vigtigt, at alle elever får de bedste betingelser for at starte og fuldføre en ungdomsuddannelse efter 10. klasse.
Læs mereKlar, parat, uddannelse inspiration om uddannelsesparathed
Klar, parat, uddannelse inspiration om uddannelsesparathed Undervisningsministeriet 2010 Klar, parat, uddannelse inspiration om uddannelsesparathed Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 12 2010
Læs mereUddannelsesparat. UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning
Uddannelsesparat Vigtigt at huske: Langt de fleste er uddannelsesegnede ikke alle er uddannelsesparate lige nu og lige her! I år: Ca. 100 ikke-uddannelsesparate i UU Vi kender dd. Ikke optagelsestallene
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereINFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE
INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE Uddannelsesparathedsvurdering? Alle elever i 8. klasse vil blive vurderet ud fra tre parametre: Personlige Sociale Faglige forudsætninger Det
Læs mereUddannelsesparathed - hvad er det? Viggo Munk, UU Aarhus Samsø læs mere på www.uu-aarhus.dk
Uddannelsesparathed - hvad er det? Definition Bekendtgørelsen om uddannelsesparathed siger 4. Elever, der forlader 9. eller 10. klasse, anses for uddannelsesparate, hvis de har de faglige, personlige og
Læs mereNotat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU
Notat 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering Modtager(e): BSU Orientering om uddannelsesparathedsvurdering Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale
Læs mereUnges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer
Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Kombinationsprojektets netværksseminar den 25.- 26. oktober 2011 DGI-Byen Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan
Læs mereUddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune
Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mere10. AABENRAA FYRAFTENSMØDE DEN NOVEMBER KLOKKEN ca
10. AABENRAA FYRAFTENSMØDE DEN 3. + 5. NOVEMBER 2014 KLOKKEN 17.30 ca. 19.30 PROGRAM UDDANNELSESPARATHED STANDPUNKT TIDSRAMME ELEVEVALUERING BROBYGNING UGE 47,48 PRAKTIK UGE 47,48 ANDRE PRAKTIKMULIGHEDER
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereUDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE
UDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE PROCEDUREBESKRIVELSE - HVAD, HVEM & HVORNÅR Denne folder er et opslagsværk, hvor du kan orientere dig om opmærksomhedsområder, vurderingskriterierne, mulige tiltag
Læs mereSkrivevejledning for kommunale valgfag
22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereVejledende karakterbeskrivelser for matematik
Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klasse Karakterbeskrivelse for matematiske færdigheder. Der prøves i tal og algebra geometriske begreber og fremgangsmåder
Læs mereKlare MÅL. Fysik F/E
Klare MÅL Fysik F/E 2 Fysik F/E Fagets Mål niveau F 1. Eleven har kendskab til brug af fysikkens grundlæggende love, formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og til løsning af enkle teoretiske
Læs mereVidere efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1
Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne
Læs mereBesvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole
I skoleåret 2011-2012 har skolens bestyrelse besluttet at der skal evalueres på den boglige profil: Fra skolens værdigrundlag: Vi lægger vægt på at lære både individuelt og i fællesskaber. Et godt læringsmiljø
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereMatematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mere2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,
Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage
Læs mereUddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.
Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed
Læs mereSPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til ledelsen Dette udviklingsredskab henvender sig til skolens ledelse. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om sprog- og
Læs mereHvad er de unge behov? Det brede ungeperspektiv i den kommunale ungeindsats
Hvad er de unge behov? Det brede ungeperspektiv i den kommunale ungeindsats Anne Sophie Madsen, chefkonsulent, Kolding 27. november 2018 Ung: Det der med, at man skal beslutte, hvad man skal resten af
Læs mereUPV og obligatorisk optagelsesprøve
Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden
Læs mereAftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16
Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280537 Skolens navn: Bredballe Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lars Jespersen
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereIndhold Bemærkninger... 1 Generelle forhold... 2 Vurderingskriterier klasse... 4 Elevplan klasse klasse...
August 2018 Revideret senest 14.august 2018 PIXI: UPV (UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING) I GRUNDSKOLEN/10. KL. Indledende forudsætninger: Lbk 1097 af 280917 Vejledningsloven Bek nr. 945 af 280618 - Bekendtgørelse
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox
Læs merePISA-informationsmøde
PISA-informationsmøde PISA set med den danske folkeskoles briller Klaus Fink, læringskonsulent UVM Side 1 Fagformål forenklede Fælles Mål Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereBedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C
Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for
Læs mereMå lrettede forløb hen imod grundforløb 2
Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes
Læs mereFolkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15
Læs mereOptagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed
Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland INDHOLD Den obligatoriske optagelsesprøve... 1 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV)... 1 Forløb af obligatorisk
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
BEK nr 945 af 28/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/05307 Senere ændringer
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8, 2 d, stk. 3, 2 i, 14, stk. 1, 2. pkt. og 15 e i lov
Læs mereNovember 2017 Ansvars- og opgavefordeling mellem UU-Vestegnen og grundskolerne
November 2017 Ansvars- og opgavefordeling mellem UU-Vestegnen og grundskolerne : Opgave UU-Vestegnen / Kollektiv vejledning Den kollektive vejledning skal være med til at kvalificere eleverne til at kunne
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereForældremøde 8. årgang. Uddannelsesvejledning 2018
Forældremøde 8. årgang Uddannelsesvejledning 2018 1 Hvem er vi? UU Ungdommens Uddannelsesvejledning En del af Børn, Uddannelse og Sundhed Vejleder på alle overbygningsskoler i kommunen Vejleder unge fra
Læs mereBløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling
Bløde Mål Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling Skovvejens Skole 2016 Ansvar Empati Samarbejdsevne Selvkontrol Fantasi & Udfoldelse Inkluderende & Sociale 2 FORORD I forældre kender
Læs mereVurdering af elevernes personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger
Vurdering af elevernes personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige sociale og praksisfaglige forudsætninger Værktøj og inspiration Layout:
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereTil elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Læs mereIndhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014
1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 7, 2 d, stk. 3, 2 i, 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om vejledning om uddannelse
Læs mereUU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereUddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job
Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereUU GULDBORGSUND KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL KVT. 2017
UU GULDBORGSUND KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 219 GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR BØRN & LÆRING UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING EGGERTSVEJ 2 48 NYKØBING F. TLF 5482243 WWW.UUGULDBORGSUND.DK 2-3-218 TSC 3.
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereIntroduktion til læreplanen for mellemtrinnet
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8, 2 d, stk. 3, 2 i og 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om vejledning
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs mereOptagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed
Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland INDHOLD Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland... 0 INDHOLD... 0 STX og HF... 1 Prøver Der sondres
Læs mereForenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014
Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereUddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing
Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte
Læs mereHvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har
FÆLLES MÅL - Dansk Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har I Fået større viden og forståelse af målenes opbygningen og indhold i dansk Tænkt over sammenhængen mellem jeres
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereUdkast til Ungestrategi Bilag
Udkast til Ungestrategi Bilag 1 16.12.2014 INDLEDNING Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve for unge. De unge er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed,
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,
Læs mereVORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:
regelsæt for Gedsted Skole & Børnehus VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Læring Fællesskab Læring er tilegnelse af viden og kundskaber gennem processer, som
Læs mereufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering
UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer
Læs mereBøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål
Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereFysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold
Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag
Læs mereSpace Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen
Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.
Læs mereKombineret Ungdomsuddannelse. Retningslinjer for præsentationsportfolio og portfolioprøve til brug for eksaminatorer og censorer.
Kombineret Ungdomsuddannelse Retningslinjer for præsentationsportfolio og portfolioprøve til brug for eksaminatorer og censorer. 1 Indledning Materialet tager udgangspunkt i BEK nr 793 af 23/06/2015 (Bekendtgørelse
Læs mereI alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.
2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i
Læs merePrøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C
Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes
Læs mereVEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte
VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereUPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse
UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs merePrøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015
Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...
Læs mereIntroduktionsmøde Bankagerskolen
Introduktionsmøde 26.11.18 Bankagerskolen Mødets indhold Beskrivelse af skolen Overgangen fra børnehave til skole Indskrivningen Hvordan kan forældrene støtte barnet i overgangen? Mulighed for rundvisning
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereUdtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning
Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser
Læs mereGenerelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mereUndervisningsplan for matematik
Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereFormål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014
Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn...3 2.1 Barnets og den unges trivsel, læring og udvikling...3 3. Vision 2014...4
Læs mereOrientering til forældre. Vurdering af uddannelsesparathed Kriterier for vurderingen af elever i nuværende 9. og 10. klasse
Orientering til forældre Vurdering af uddannelsesparathed Kriterier for vurderingen af elever i nuværende 9. og 10. klasse UU Aarhus-Samsø December 2014 Vi er i Ungdommens Uddannelsesvejledning vidende
Læs mere