Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune"

Transkript

1 Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter Småbørn og Undervisning Telefon, direkte: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Telefon, omstilling: /11

2 Indhold Kort om reformen og målsætningerne... 3 Hvor står Kalundborg Kommune... 5 Opsummering og forslag til målsætninger for Folkeskolerne i Kalundborg Kommune... 7 Forslag til overordnede målsætninger... 7 Forslag til resultatmål... 8 Forslag til praktiske mål... 8 Opfølgning på mål og resultater... 9 Mål hierarki /11

3 Kort om reformen og målsætningerne Den 7. juni 2013 blev der indgået en politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti. Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig hovedparten af aftalen den 13. juni. Det betyder, at reformen, med undtagelse af elementerne vedrørende faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i skoletiden, træder i kraft fra skoleåret 2014/2015. Efter næste folketingsvalg træder også faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i kraft. Reformen kan overordnet betragtes som tre sammenspillende reformelementer; en indholdsreform, en afbureaukratiseringsreform samt en kompetencereform. Indhold Vi har en god folkeskole i Danmark, men reformen lægger klart op til, at vi skal gøre det endnu bedre. Folkeskolen skal være ambitiøs på elevernes vegne. Fagligheden skal være i fokus, og vi skal være bedre til at styrke den enkelte elevs læring. Afbureaukratisering Der lægges op til øget mål- og resultatstyring i folkeskolen, baseret på få klare nationale mål og forenkling af fælles mål, samt et markant fokus på viden og resultater. Det skal understøtte kommunernes ansvar for at gå forrest i udviklingen af kvaliteten og give mulighed for at følge udviklingen samtidig med, at der gives lokal frihed til arbejdet på de enkelte skoler. Kompetencer For at understøtte et højt fagligt niveau lægger reformen op til initiativer, der skal sikre, at både lærerne, pædagogerne og skolelederne har de bedste forudsætninger og kompetencer for undervisningen og ledelse af folkeskolen. Det er afgørende, at lærere og pædagoger har et højt fagligt niveau, og at skolelederne har stærke pædagogiske lederkompetencer og generelle ledelseskompetencer. Dette notat har til formål, at præsentere de nationale målsætninger og resultat fremsat i reformen, samt give et oplæg til hvorledes målsætningerne kan tilpasses og udvikles, således at de bedst mulig understøtter konteksten i Kalundborg Kommune samt de øvrige politikker og målsætninger på børne- og ungeområdet. Notatet vil derfor i mindre grad beskrive den sideløbende udviklingsproces, der omhandler kompetenceudviklingen. Folkeskolereformens indhold I det følgende gives en kort beskrivelse af folkeskolereformens indhold. Først de overordnede målsætninger, dernæst resultatmålene og afslutningsvist de temaer, som folkeskolereformen behandler, og som er primære indsatsområder for at opnå de ønskede resultater. Folkeskolereformen har tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis 3/11

4 Målene skal bidrage til at sætte en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for eleverne og folkeskolens udvikling. Der er opstillet operative resultatmål, der skal gøre det muligt at følge udviklingen i forhold til de tre overordnede målsætninger. Resultatmålene giver således viden om, hvorvidt skolerne og kommunen som helhed bevæger sig mod de ønskede mål. Resultatmålene er klare, enkle og målbare for at sikre klare rammer for en løbende og systematisk evaluering, så det både på lokalt og nationalt niveau er muligt at følge udviklingen. Reformen opstiller følgende resultatmål: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Reformen betyder overordnet set, at alle elever skal lære mere i folkeskolen. Indholdsmæssigt betyder det, at flere undervisningstimer ikke er nok i sig selv. Eleverne skal møde en anden skoledag med nye rammer, som motiverer og aktiverer eleverne, så de lærer mere. KL skriver i deres inspirationsmateriale En ny skole, at forskning viser, at elever lærer mere i løbet af skoledagen, når: Eleverne træner selv/arbejder individuelt, og når de arbejder sammen med andre Eleverne arbejder med praktiske og eksperimenterende aktiviteter i og uden for skolen Eleverne har tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, og når de er i hyppig dialog med en lærer om deres resultater og indsats Eleverne bliver passende udfordret i forhold til deres niveau og kapacitet, så de hele tiden lærer mere I det følgende gives en kort beskrivelse af nogle af de temaer, der skal være med til at løfte målsætningerne og styrke elevernes læring og trivsel. Temaerne er udvalgte, da det umiddelbart vurderes, at det er under disse temaer, folkeskolerne særligt står over for en ny opgave. Samtidig er det disse temaer, der skal medvirke til at skabe læring og trivsel på alle niveauer og understøtte øvrige temaer i reformen. Det er derfor vigtigt at holde for øje, at der er temaer som for eksempel forældresamarbejde, kompetenceudvikling, fokusområder i udskolingen med flere, der ikke er medtaget i nedenstående beskrivelse, men som også er vigtige elementer for at nå i mål med reformen. En længere og varieret skoledag Målsætningerne skal blandt andet løftes gennem en længere og varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Den længere og varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, så der kan arbejdes med en række elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring, motivation og trivsel, og som kan udfordre både fagligt stærke og fagligt svage elever. Der skal arbejdes med undervisningsformer, der er praktiske og anvendelsesorienterede, så de udvikler elevens undervisningsparathed og styrker innovationen og kreativiteten. 4/11

5 Den åbne skole Som et andet element i den varierede undervisning skal der skabes en åben skole. Folkeskolen skal åbne sig mod det omkringliggende samfund og skabe samarbejde om aktiviteter med for eksempel foreningslivet, uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, kulturlivet osv. En åben skole skal blandt andet medvirke til at styrke de færdigheder og kompetencer, som fremtidens unge i højere grad har brug for både i deres videre uddannelse og i deres arbejdsliv, men også som borgere i et demokratisk samfund. Idræt, motion og bevægelse hver dag På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan for eksempel ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende, større og kontinuerlige aktiviteter for eksempel i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv. eller ved, at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold. Hvor står Kalundborg Kommune Kalundborg kommune er på mange områder godt på vej i forhold til intentionerne i den nye folkeskolereform. Gennem Fremtidens Folkeskole samt øvrige strategier på børne- og ungeområdet har der i den senere tid været fokus på at løfte det faglige niveau og styrke alle unges muligheder for at gennemføre en uddannelse. Fremtidens folkeskole I december 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen en strategi for Fremtidens Folkeskole anno 2020 i Kalundborg Kommune. Fremtidens Folkeskole var resultatet af en innovativ proces, der med brugerinddragelse af fagfolk, ledelse, politikere, elever og forældre er nået frem til de overordnede visioner og indsatsområder for folkeskolerne i Kalundborg Kommune. Med Fremtidens Folkeskole blev der vedtaget følgende vision for folkeskolen i Kalundborg Kommune: Lærerne mestrer fremragende undervisning Pædagoger skaber helhed i barnets liv De bedste ledere skaber den ambitiøse skole Alle forældre støtter op om skolen Eleverne har ambitioner og lyst til læring Visionerne fremsat i Fremtidens Folkeskole har på mange måder taget forskud på arbejdet med folkeskolereformen med et fokus lærerne og ledernes kompetencer, på pædagogernes rolle i undervisningen og ikke mindst det skærpede faglige fokus og en skole, der er ambitiøse på elevernes vegne. Det er derfor missionen, at målsætningerne i Fremtidens Folkeskole indgår som en del af reformens målsætninger og stadig er gældende pejlemærker for skolerne i Kalundborg Kommune. 5/11

6 Inklusionsstrategien Inklusionsstrategien i Kalundborg Kommune har til formål at understøtte, at alle børn i Kalundborg Kommune er en del af et fællesskab i folkeskolen, og at der er fokus på at løfte det faglige niveau for de børn, der hidtil har haft vanskeligheder ved at gennemføre et almindeligt folkeskole- og uddannelsesforløb. Som et led i strategien løftes folkeskolerne til at kunne håndtere elever med forskellige former for vanskeligheder, og give eleverne bedre forudsætninger for at mestre en voksentilværelse. Resultatmålet for Inklusionsstrategien er, at: Minimum 96 % af alle elever i Kalundborg Kommune modtager undervisning i den almindelige folkeskole. Inklusion er også et tema i skolereformen, og de nye muligheder for tilrettelæggelse af undervisningen skal styrke almenundervisningens mulighederne for inklusion og for at møde elever med særlige udfordringer. Inklusionsstrategien og målsætningerne heri skal derfor betragtes som en del af målsætningerne omkring reformen. Ungestrategien Ungestrategiens overordnede formål er at hæve uddannelsesniveauet i Kalundborg Kommune og give flere unge muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse og styrke den unges fremtidsmuligheder. Alle skal have mulighed for at få de kvalifikationer, der skal til for at klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Derfor skal alle unge have mulighed for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Ungestrategien har to overordnede målsætninger, der agerer som pejlemærker for strategien. - Alle unge betragter uddannelse som meningsfuldt, så den unge har en indre motivation for at lære, og ungdomsuddannelsen er det naturlige valg efter folkeskolen. - Der er en rød tråd i hele barnets/ den unges læringsforløb. Det vil sige, at uddannelsesforløbet i Kalundborg Kommune påbegyndes i dagtilbuddet og afsluttes efter endt ungdomsuddannelse. Der er en rød tråd gennem det samlede forløb og et tæt samspil mellem aktører, fritidsliv og netværk med barnet/ den unge i centrum. I Ungestrategien lægges der særligt vægt på den tidlige indsats, og at alle børn fra dagtilbud og gennem folkeskolen oplever motiverende læringsforløb, der fremmer både den faglige, sociale og personlige udvikling. Resultatmålet for Ungestrategien er, at: 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. En vigtig del af intentionen med folkeskolereformen er, at børn og unge rustes til et godt voksenliv. Ungestrategien og målsætningerne heri skal derfor betragtes både som supplerende til og som en del af målsætningerne for folkeskolereformen. 6/11

7 Opsummering og forslag til målsætninger for Folkeskolerne i Kalundborg Kommune Som beskrevet ovenfor, arbejdes der på mange fronter for at udvikle folkeskolerne i Kalundborg Kommune, så de netop møder de nationale mål og resultatkrav, der præsenteres i reformen. Når der skal opsættes mål for folkeskolereformen og udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune, giver det derfor en oplagt mulighed for at samle de nuværende kommunale målsætninger i et samlet billede. Derigennem gives en bedre sammenhæng mellem de forskellige mål og en bedre mulighed for at se dem i en helhed blandt de øvrige målsætninger, som de spiller sammen med. Det anbefales derfor, at de nationale mål beskrevet i reformen suppleres med de lokale målsætninger, der er vedtaget i Kalundborg Kommune. De opstillede mål skal betragtes som de overordnede politiske ønsker til udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune. I udvælgelsen af mål er det vigtigt at holde reformens intentioner omkring afbureaukratisering for øje. Det vil sige, at der bør udvælges få, klare og relevante mål, der viser den politiske retning samtidig med, at der på skolerne er lokalt råderum, således at målsætningerne kan udfoldes i den aktuelle lokale kontekst. Det betyder samtidig, at målene ikke afspejler hele opgaveløsningen, men understøtter et fokus i den politiske styring. Den politiske målstyring lægger således op til, at der angives en klar retning, og der herunder gives ansvar og vises tillid. Generelt er der opstillet mål, der understøtter og viser progressionen. Det vil sige, at opfølgningen ikke alene skal give et billede af, hvor folkeskolen ligger i forhold til målopfyldelsen, men også hvorvidt der er sket en udvikling for den enkelte skole samt kommunen som helhed. Målsætningerne bliver et år efter folkeskolereformens ikrafttrædelse underlagt et servicetjek. Det vil sige, at de gennemgås med henblik på at sikre, at målene rammer de relevante parametre. Forslag til overordnede målsætninger Nedenfor er listet et forslag til de overordnede målsætninger for udviklingen af skolerne i Kalundborg Kommune. 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis, så folkeskolen er et attraktivt valg for børn og forældre 4. Elever får i højere grad faglige, sociale og personlige kompetencer med sig fra folkeskolen til at gennemføre en uddannelse og være en aktiv del af arbejdsmarkedet Målene afspejler de nationale mål, med enkelte tilføjelser. I mål tre er tilføjet, at folkeskolen er et attraktivt valg for børn og forældre. Det vil sige, at det er ønsket, at flere forældre og børn vælger folkeskolen i Kalundborg Kommune. Der er på nuværende tidspunkt en forholdsvis stor andel af eleverne, der 7/11

8 modtager undervisningen på en privat- eller friskole. De nye fokusområder i reformen og en øget tillid til og trivsel i folkeskolerne skal understøtte en ændring i denne fordeling. Mål fire er et lokalt suppleringsmål, der viser, at der i Kalundborg Kommune også er et særligt fokus på at ruste de unge til uddannelse og et godt voksenliv, hvor også de sociale og personlige kompetencer betragtes som vigtige sidestykker til den faglige udvikling. Forslag til resultatmål Resultatmålene skal give et billede af, om de overordnede mål opfyldes. Det vil sige, at resultatmålene afspejler de overordnede målsætninger og viser udviklingen i tal. Nedenfor er listet et forslag til resultatmålene for udviklingen af skolerne i Kalundborg Kommune. 1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 4. Elevernes trivsel skal øges 5. Fraværet nedbringes for elever med ulovligt eller bekymrende fravær, der ligger over landsgennemsnittet 6. Mindst 96 % af alle elever går på en almindelig folkeskole i skoleåret 2016/17 7. Mindst 95 % af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse De fire første målsætninger afspejler de nationale resultatmål. Der er tilføjet tre supplerende resultatmål, der skal give muligheden for at følge udviklingen i forhold til de overordnede målsætninger, herunder Fremtidens Folkeskole, Ungestrategi samt Inklusionsstrategi. Forslag til praktiske mål Ud over de overordnede målsætninger og resultatmål vurderes det hensigtsmæssigt, at der sættes mål for de praksisændringer, som forventes at udfolde sig i forhold til de nævnte reformtemaer. At eleverne får flere undervisningstimer er ikke i sig selv nok til at sikre en bedre læring og en højere kvalitet. Det er derfor vigtigt, at reformens nye muligheder ikke anvendes til mere af det samme, men at der sker en reel ændring i praksis. Eleverne skal i fremtiden møde en anden skoledag, der kan motivere og aktivere alle elever i kraft af den varierede undervisning og med de elementer, der er beskrevet under temaerne. For at understøtte udviklingen kan der derfor opstilles konkrete mål for de ændringer, der ønskes i praksis, og som understøtter en reel forandring. Det anbefales, at praksismålene er rettet mod de tidligere beskrevne temaer, der i høj grad sætter kursen for en ny og anderledes skoledag. Nedenfor er listet forslag til de supplerende praksismål, der kan være med til at understøtte ændringerne. 1. Der er fokus på elevernes progression med henblik på at styrke, at der tages et individuelt udgangspunkt, og alle elever udfordres og bliver så dygtige, de kan 8/11

9 2. Pædagogernes kompetencer anvendes i den understøttende undervisning med henblik på at styrke fokus på det hele barn 3. Den understøttende undervisning/ undervisningen tilrettelægges, så den tager højde for elevernes forskelligheder 4. Motion og bevægelse tilrettelægges meningsfuldt i skoledagen, så det medvirker til at fremme elevernes sundhed og understøtte motivation og læring i skolens fag 5. Der er fokus på en udvikling af indsatsen mod fravær 6. Samarbejdet med forældre styrkes, og der er fokus på, hvordan forældre kan inddrages i skoledagen som en ressource 7. Skolerne skal arbejde på at skabe lokale partnerskaber med henblik på at åbne skolerne op mod omverdenen og give varieret undervisning, der kan understøtte, at eleverne møder forskellige voksne og udfordres i forskellige praksis læringsformer 8. Skolens ledelse tilrettelægger den sammenhængende skoledag med begrundelse i, hvad der gavner elevens trivsel og læring bedst muligt, og så det generelt understøtter reformens intentioner Opfølgning på mål og resultater Mål- og resultatstyringen i Kalundborg Kommune betyder således, at det skal være muligt at følge udviklingen på de enkelte skoler og i kommunen som helhed i forhold til de opstillede mål, resultatmål og praksismål. Omdrejningspunktet for denne opfølgning er Folkeskolens Kvalitetsrapport, der skal anvendes som et dialogredskab i udviklingen af de enkelte skoler. Kvalitetsrapporten skal således give mulighed for at følge udviklingen i forhold til de politiske ønsker samtidig med, at der gives lokal frihed til arbejdet på de enkelte skoler. Som tidligere nævnt er det vigtigt, at der er i opfølgningen er fokus på progressionen. Det vil sige, at opfølgningen ikke alene skal kunne give et billede af, hvor folkeskolen ligger i forhold til målopfyldelsen, men også hvorvidt der er sket en udvikling for den enkelte skole samt kommunen som helhed. Der vil efter vedtagelsen af målene ske en tilpasning af den nuværende Kvalitetsrapport, så den rummer den relevante og nødvendige viden for at følge udviklingen i forhold til de valgte mål. Kvalitetsrapporten kommer til at bestå af både en kvantitativ og kvalitativ opfølgning. Den kvantitative opfølgning vil give viden om muligheden i tal, særligt med henblik på belysningen af resultatmålene, for eksempel; Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik er steget fra XX til XX, eller XX % af alle elever modtager undervisning på en almindelig skole. Dog er det vigtigt, at den kvantitative opfølgning ikke står alene. Gennem løbende dialog om resultaterne, er det væsentligt, at der indsamles viden om det, der ligger bag tallene. Kvalitetsrapporten skal således også indeholde viden om hvad der har ført til målopfyldelsen, eller hvad der var vanskeligt. 9/11

10 Mål hierarki Nedenstående model giver et samlet overblik over de fremsatte mål samt deres overordnede afhængighed. Praksis-mål Resultat-mål Overordnede mål Der er fokus på elevernes progression, med henblik på at styrke, at der tages et individuelt udgangspunkt, og alle elever udfordres og bliver så dygtige de kan Pædagogernes kompetencer anvendes i den understøttende undervisning med henblik på at styrke fokus på det hele barn Den understøttende undervisning/ undervisningen tilrettelægges, så den tager højde for elevernes forskelligheder og understøtter undervisningseffekten Motion og bevægelse tilrettelægges meningsfuldt i skoledagen, så det medvirker til at fremme elevernes sundhed og understøtte motivation og læring i skolens fag Der er fokus på en udvikling af indsatsen mod fravær Samarbejdet med forældre styrkes, og der er fokus på, hvordan forældre kan inddrages i skoledagen som en ressource Skolerne arbejder på at skal skabe lokale partnerskaber med henblik på at åbne skolerne op mod omverdenen og give varieret undervisning, der kan understøtte, at eleverne møder forskellige voksne og udfordres i forskellige praksis læringsformer Skolens ledelse tilrettelægger den sammenhængende skoledag med begrundelse i, hvad der gavner elevens trivsel og læring bedst muligt, og så det generelt understøtter reformens intentioner Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Fraværet nedbringes for elever med ulovligt eller bekymrende fravær, der ligger over landsgennemsnittet Mindst 96 % af alle elever går på en almindelig folkeskole i skoleåret 2016/17 Mindst 95 % af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis, så folkeskolen er et attraktivt valg for børn og forældre Elever får i højere grad faglige, sociale og personlige kompetencer med sig fra folkeskolen til at gennemføre en uddannelse og være en aktiv del af arbejdsmarkedet 10/11

11 11/11

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Bilag 1 - Sammenfatning. Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune

Bilag 1 - Sammenfatning. Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune Bilag 1 - Sammenfatning Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune 2015-2019 Sammenfatning Børne- og Ungeforvaltningen, den 25. februar 2015 1 Systematik og overblik Folkeskolereformens

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af

Læs mere

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen 45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune Udviklingskonsulent Julie Katlev Visionen og virkeligheden Mit oplæg 1) Visionen Hvordan ser fremtiden ud fra Christiansborg? Hvordan

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Kalø Økologiske Landbrugsskole den Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

En reform af folkeskolen 1.8.2014

En reform af folkeskolen 1.8.2014 En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Ny folkeskolereform Jens Rasmussen Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 203 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Reformers effekt Christine Antorini Skolereformen, der træder i kraft i 204, vil

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen

Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen Kommunaløkonomisk Forum Torsdag den 9. januar 2014 Kend din kommune - og styr den Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen Oplægsholdere Frank Andersen, direktør,

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014 Status på processen Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret 2013 En række redskaber skal udvikles centralt Nye arbejdstidsregler træder i kraft august 2014 Budgettet vedtages senest 15. oktober

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad

Læs mere