Efteruddannelse for Social- og sundhedshjælpere. Opsummering af evaluering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efteruddannelse for Social- og sundhedshjælpere. Opsummering af evaluering"

Transkript

1 Efteruddannelse for Social- og sundhedshjælpere Opsummering af evaluering ARGO November 2003

2 Indledning Dette notat indeholder en opsummering af den endelige evaluering af uddannelsesforløbet Efteruddannelse for social- og sundhedshjælpere. 1 Uddannelsesforløbet er gennemført på initiativ af Socialministeriet (nu Styrelsen for Social Service). Der har været gennemført i alt to forsøgsrunder med deltagelse af Social- og sundhedsskolerne i hhv. Greve (alene deltaget i den 1. forsøgsrunde), Odense (alene deltaget i 2. forsøgsrunde) og Herning (deltaget i begge forsøgsrunder). I alt har der medvirket ca. 90 social- og sundhedshjælpere i de to forsøgsrunder. Der er i evalueringen ikke skelnet mellem de lokalt gennemførte uddannelsesforløb, som således behandlet samlet og under eet. Konkret har det været målet med denne afrapportering at foretage en samlet evaluering af de opnåede projekterfaringer og resultater fra begge forsøgsrunder. Evalueringen er primært udarbejdet på grundlag af interviews med (1) de udviklingsansvarlige ledere fra de deltagende Social- og Sundhedsskoler 3 personer; (2) gruppen af involverede undervisere fra de deltagende skoler - 7 personer; samt (3) et udvalgt antal deltagere ca. 35 personer. Yderligere indgår de overvejelser som deltagernes ledere har formuleret ved uddannelsesforløbets afslutning også som baggrundsmateriale for evalueringen. Endelig er der interviewet 5 deltagere ca. 1 år efter afslutningen af uddannelsesforløbet, med henblik på at få belyst en langtidseffekt. Interviewrunderne er gennemført dels som personlige interviews og dels som gruppeinterviews. Alle interviews har fundet sted på de medvirkende skoler. Evalueringen er udarbejdet af Jan F. Hansen fra konsulentfirmaet ARGO, i løbet af juni-august En kopi af den fulde evaluering kan rekvireres ved henvendelse til Styrelsen for Social Service, att. Jens Lykke Hansen. 2

3 Kort om uddannelsen Uddannelsen er gennemført med følgende formål og indhold. Formål Formålet med uddannelsen er dobbelt, idet der sigtes mod såvel udvikling af deltagerens egne personlige og faglige kompetencer som muligheden for at nyerhvervet viden og erkendelse kan spredes til og anvendes bredere blandt kolleger og ledelse på egen arbejdsplads. Formålet med efteruddannelsen er at deltagerne: (a) tilegner sig en større social forståelse for hvordan de - i samspil med ledelse, kolleger, pårørende og frivillige - kan bidrage til at skabe en god hverdag for mennesker, der er afhængige af hjælp. Og (b) opnår konkrete erfaringer med at udforske og udvikle egen praksis således at i de højere grad kan bidrage til fortsat udvikling på egen arbejdsplads. Struktur Uddannelsen former sig som en vekselvirkning mellem teoretiske/metodiske input på den ene side og øvelser og projektarbejde på den anden side. Alle teoretiske og metodiske oplæg vil tage afsæt i eksempler fra praksis i almindelighed og deltagernes hjemarbejdspladser i særdeleshed. Der lægges således vægt på, at deltagerne inddrager erfaringer, historier og problemstillinger fra egen arbejdspraksis. Dette for at skærpe deltagernes opmærksomhed mod og forståelse for de værdier og visioner som arbejdsstedet/hjemorganisationen står for og arbejder frem imod. Resultat Efter endt uddannelse har deltagerne erhvervet sig: (a) En øget viden om, hvordan der kan arbejdes systematisk med udvikling af hverdagens praksis under hensyntagen til de værdier som arbejdspladsen står for og arbejder frem imod. (b) Bedre forudsætninger for at kunne inspirere ledelse og kolleger til se udviklingsmulighederne i dagligdagen. (c) Øvelse i og større evne til at formidle tanker og ideer til kolleger, ledelse og samarbejdspartnere. (d) Større viden om og bedre evne til at benytte arbejdsstrategier og redskaber, der kan være med til at sikre, at arbejdspraksis afpasses de mennesker, der er afhængige af hjælp. Og (e) Øget evne til at reflektere over og arbejde med egne holdninger og sociale kompetencer og se sig selv og sin egen rolle som en del af en større helhed Ved afsluttet uddannelse modtager kursisterne et kursusbevis. Indhold Uddannelsen er opbygget med følgende struktur: (a) Orienterings- og introduktionsmodul med afklaring af forudsætninger og interesse. (b) Første skolemodul ; 1 uge. (c) Første praksismodul med udvælgelse af elementer til fordybelse; ca. 4 uger. (d) Problemformulering på skolen; 2 dage. (e) Andet skolemodul; 3 uger og 4 dage. (f) Andet praksismodul med implementering og evaluering på arbejdspladsen; ca. 8 uger; (g) Afslutning med to dage på skolen. 3

4 Opnåede resultater I det efterfølgende afsnit præsenteres resultatet af evalueringens vurdering af uddannelsens effekt på såvel et overordnet plan som på en række delområder. Overordnet vurdering Uddannelsen vurderes overordnet at have levet op til alle sine centrale målsætninger. Konkret kan der således peges på følgende resultater: At deltagerne har opnået en tydelig kompetence til at reflektere over egen praksis. Og videre på denne baggrund en kompetence i forhold til at forstå den daglige opgaveløsning også som et afsæt for egen kvalificering og for arbejdspladsens fortsatte udvikling. Vigtig for opbygningen af denne kompetence vurderes at være uddannelsens vekslen mellem teori og praksis. Og også undervisernes oplevede evne til at gøre undervisningen relevant gennem inddragelse af eksempler og erfaringer fra deltagernes egen hverdag. At deltagerne gennemgående har opnået en klar større forståelse for, hvordan der kan arbejdes metodisk med at udvikle arbejdspladsen daglige praksis. Og det først og fremmest gennem erfaringerne med det problemorienterede projektarbejde. Et vigtig element i den forbindelse er endvidere, at det for langt de fleste af deltagerne synes at være blevet tydeligt, hvordan egen kvalificering og kompetenceudvikling også hænger sammen med arbejdspladsens samlede udvikling. Projektarbejdet har således fungeret som en effektiv brobygger mellem en udvikling på hhv. det individuelle og det organisatoriske plan. At deltagerne har opnået en større opmærksomhed omkring betydningen af, at nærmeste ledere og kollegaer løbende informeres og inddrages som aktiv part; såvel i forbindelse med egen kvalificering som ved igangsætningen af selv mindre udviklingsarbejder på arbejdspladsen. Og herunder også opnået en større selvtillid og kompetence i forhold til en sådan inddragelse og formidling. Konkrete resultater Supplerende dette overordnede resultat vurderes der med uddannelsen at være opnået følgende; ud fra en strukturering i tre hovedafsnit: (a) Omkring den opnåede kvalificering; (b) Omkring den anvendte pædagogiske metode samt (c) Omkring uddannelsens struktur. Omkring den opnåede kvalificering deltagernes læring og evne til refleksion I forhold til dette punkt giver evalueringen anledning til følgende konklusion: (1) Gennemgående synes der hos deltagerne at være skabt en større forståelse for, at læring og udvikling også kan ske i forbindelse med arbejdet og den daglig opgaveløsning. I den forbindelse fremhæves ikke mindst projektopgaven, idet den har givet anledningen til, at betragte hverdagen ud fra et nyt perspektiv. Men også de teoretiske oplæg på selve uddannelsen fremhæves i denne forbindelse. 4

5 Konkret peges der fra deltagerside her på følgende. At undervisningen gennemgående har været præget af teoretiske oplæg, som har sat dagligdagen i et nyt lys. At underviserne har været gode til også at trække på eksterne undervisere og oplægsholdere, som har suppleret den viden og kompetence, som de faste undervisere selv sidder inde med. At det i høj grad har været muligt for den enkelte deltager at bringe eksempler fra sin egen praksis med ind i undervisningen. Der er således blandt deltagerne generelt en oplevelse af, at man har haft mulighed for selv at præge uddannelsens faglige indhold og form. At de indlagte praktikperioder mellem skoleperioderne har været brugt til afprøvning og refleksion - også selv om tiden primært er gået med løsningen af daglige arbejdsopgaver. At arbejdet med logbog har bidraget til at styrke en refleksion i uddannelsen; primært i skoleperioderne og i mindre grad i praktikperioderne. Logbogen har således været brugt ikke alene til at fastholde tanker og ideer men også til at sætte ord på egne overvejelser og følelser. Samtidig pointeres det dog også af flere deltagere, at logbogsprincippet er vanskeligt at overføre til hverdagen. At også elever, der har gennemført uddannelsen for mere end et år tilbage, giver udtryk for, at uddannelsen har styrket deres faglige niveau og givet dem flere redskaber/metoder, som stadig anvendes aktivt i hverdagen. Det er således deltagernes gennemgående vurdering, at der har været en tæt sammenhæng mellem uddannelsens teoretiske og praktiske elementer. Og det på en måde, hvor samspillet har sat en refleksion i gang og derved direkte eller indirekte demonstreret, hvordan læring kan ske også uden for en institutionaliseret skolesammenhæng. (2) I forlængelse af uddannelsens stærke relatering til praksis peges der også indirekte - fra deltagerside på, at uddannelsens teoretiske indhold i høj grad er omsat til såvel faglige kvalifikationer som personlige kompetencer. I den forbindelse kan der konkret peges på følgende: At deltagerne, som nævnt ovenfor, gennemgående vurderer, at underviserne har demonstreret en god evne til at relatere den teoretiske undervisning til praksis. Og det ikke mindst ved konsekvent at spørge til deltagernes egne erfaringer fra den daglige opgaveløsning. Primært på denne måde opleves der både fra deltager- og underviserside, at være arbejdet målrettet med deltagernes faglige kvalifikationer. Det gælder eksempelvis i forhold til: (a) En bevidsthed om, at det også er vigtigt at fokusere på de bløde områder. (b) En større faktuel viden om love og regler på ældreområdet. (c) En praktisk og personlig kompetence i forhold til at skulle fremlægge synspunkter og sager i en større plenumforsamling. Og (d) En generelt styrket evne til at kommunikere; både ved at fremføre egne synspunkter men også ved at spørge og lytte aktivt til kollegaers synspunkter. 5

6 At det primært fra underviserside fremhæves, at der ikke alene er arbejdet med at synliggøre og drøfte de faglige kvalifikationer, som kræves i forhold til den kompetente opgaveløsning som social- og sundhedshjælper. Men at der i uddannelsen også har været en målsætning om at give disse kvalifikationer en personlig relevans. Et klart flertal af deltagerne fremhæver i den forbindelse, at de synes det har være spændende at arbejde med de personlige kompetencer; til trods for at de typisk mødte op på uddannelsen med en forventning om en mere snæver faglig kvalificering. I særlig grad fremhæves det her fra deltagerside, at det har været spændende og interessant at få et større indblik i, hvad det er for grundlæggende værdier, som dagligdagen på arbejdspladsen er baseret på. Det opleves at have en givet en større forståelse for ledelsens prioriteringer. Men også et nyt syn på den daglige opgaveløsning og på forholdet til den primære brugergruppe. Samlet set gives der fra deltagerside udtryk for, at deltagelsen i uddannelsen har skabt et nyt perspektiv på hverdagen og på den daglige opgaveløsning. Der fremhæves i den forbindelse såvel en faglige kvalificering som en personlig kompetenceudvikling. Der lægges her vægt på såvel fra deltager- som underviserside, at uddannelsen har givet mulighed for et dynamisk samspil mellem de teoretiske oplæg på skolen og så en refleksion i praktikperioderne på egen arbejdsplads. Erfaringen fra forløbet er således, at den praktiske afprøvning/refleksion på egen arbejdsplads er vigtig for, at man som deltager kan se nytten og meningen med skoleundervisningen. Og omvendt, at skoleundervisningen er vigtig i forhold til at kunne se på praksis og den daglige opgaveløsning fra nye vinkler. Yderligere peger erfaringer fra forløbet på, at deltagernes refleksion i praksis (eller: over praksis) også skærper en bevidsthed om, hvad man kunne betegne som betingelsesfeltet for egen læring. Og her først og fremmest med en fokus på den rolle, som nærmeste leder og kollegagruppen spiller i den forbindelse. Omkring den anvendte pædagogiske metode erfaringer med projektarbejdsformen I forhold til dette punkt giver evalueringen anledning til følgende konklusion: (1) Gennemgående oplever deltagerne, at de har haft gode muligheder for at inddrage problemstillinger fra egen praksis i den teoretiske undervisning på skolen. Dette er først og fremmest sket gennem et problemorienteret projektarbejde. Og videre vurderes det, at dette projektarbejde har givet en træning i at identificere problemstilling i det daglige arbejdet; på en konstruktiv måde. Som eksempler på emner for et sådant projektarbejde kan nævnes: Hvordan kan spisesituationen blive til en hyggelig og positiv oplevelse for beboere og personale (inden for de nuværende rammer)? Hvordan kan vi blive bedre til at planlægge vores hverdag, sådan at vi kan gøre brug af vores ressourcer og udvikle os faglig/personlig så vi kan bevare arbejdsglæden og dermed beboernes trivsel? 6

7 Hvordan kan vi som personale på Grøn Gang formidle ny viden til de pårørende, omkring den socialfaglige pleje af mennesker med demens, således at de pårørende får en større forståelse for plejen? Hvad tænker de pårørende om vores arbejdsindsats og kan vi informere så samarbejdet bliver bedre? Typisk har deltagerne arbejdet i grupper omkring løsningen af projektopgaven; ikke mindst i de tilfælde, hvor deltagerne er kommet fra samme kommune eller samme arbejdsplads. Enkelte deltagere har valgt at arbejde alene med projektopgaven. Projektopgavens problemformulering er indledningsvist formuleret af deltagerne selv. Efterfølgende er problemformuleringen drøftet med underviserne på holdet. Og det først og fremmest med henblik på en metodisk bedømmelse, hvor det er vurderet om problemformuleringen dels har været relevant i forhold til uddannelsen, dels har været præcis nok og dels har lagt op til en løsbar problemstilling. Endelig er problemformuleringen drøftet med deltagernes nærmeste ledere og godkendt som relevant og interessant ikke bare for deltageren selv, men også for hendes arbejdsplads. (2) Et flertal af deltagerne peger på, at projektarbejdsformen også har givet dem en metode til at arbejde systematisk med problemstillinger fra hverdagen. Og det på en måde, som både inddrager egen arbejdssituation og den samlede arbejdsplads. Konkret understreges det her: At projektarbejdet har sat fokus på vigtigheden af, at kollegaer inddrages i løsningen af problemstilling, som måske umiddelbart kan synes individuelle og personlige. At det er vigtigt at få sat problemstillinger fra sin egen individuelle praksis i perspektiv og sammenhæng med de overordnede udviklingsplaner for arbejdspladsen. At det er vigtigt at kunne gøre problemstillinger fra egen praksis mere abstrakte, så der med overbevisning kan argumenteres overfor ledelse og kollegaer om behovet for forandring. At projektarbejdet også indirekte har givet en større selvtillid og mod på at komme med forslag til forandring og udvikling for arbejdspladsen. Gennemgående gives der således fra deltagerside udtryk for, at projektarbejdet har styrket en evne til at diagnosticere problemstillinger omkring egen praksis. Og videre også styrket en kompetence til at kunne tematisere sådanne individuelle problemstillinger som del af arbejdspladsens overordnede udvikling. (3) Flere af deltagerne giver udtryk for, at de også afledt af projektarbejdsformen er blevet mere opmærksomme på betydningen af at inddrage kollegaer i et udviklingsarbejde. Også selv om udviklingsarbejdet tager afsæt i en problemstilling, som først og fremmest er kendt fra den enkeltes egen praksis. Konkret peges der her på: (a) At det er vigtigt løbende at melde tilbage til kollegaer ved en deltagelsen i efteruddannelse og udviklingsaktiviteter. (b) At det er vigtigt, at denne tilbagemelding til kollegaer dels har en såvel uformel form som en mere formel karakter. (c) At det er af stor betydning meget tidligt i udviklingsarbejdet, at informere kollegaerne 7

8 om mål og indhold af de planlagte udviklingsaktiviteter. (d) At det er vigtigt, at man har mulighed for også i fortrolighed at drøfte en formidlingsstrategi med nærmeste leder; uden at det opfattes som illoyalt af kollegaer. Og (e) At det kan være af betydning, at man på uddannelsens skoledel har mulighed for at drøfte kollegaernes reaktion med de øvrige deltagere. (4) Flere af deltagerne peger på, at de inden start på uddannelsen var lidt betænkelige, netop ved det indlagte projektarbejde. Betænkeligheden gik her primært på kravet om skriftlighed og så på selve den problemorienterede arbejdsform. For alle de interviewede deltageres side har projektarbejdet imidlertid vist sig som en entydig positiv oplevelse; som arbejdsform betragtet. Alle oplever således projektarbejdsformen som en effektiv og spændende måde at tilegne sig ny viden på. Videre peger flere deltagere også på, at de positive erfaringer med projektarbejdsformen i sig selv har givet motivation og lyst til fremtidigt at gå i gang med et efteruddannelsesforløb. En forventning om også på andre uddannelser og kurser at skulle arbejde projektorganiseret formuleres således ikke længere som en væsentlig barrierer for egen videre kvalificering. Samlet set synes projektarbejdsformen fra et deltagersynspunkt, at have bidraget konstruktivt til at skabe sammenhæng mellem egen kvalificering og så en udvikling på arbejdspladsniveau. Vigtig i den forbindelse synes især at være, at projektarbejdsformen har styrket en evne til at sætte problemer fra den daglige praksis ind i en større sammenhæng. Projektarbejdet synes således gennemgående at have bidraget til: (a) at gøre individuelle problemer fra den daglige praksis mere generelle og eksemplarisk; (b) at skabe en kobling mellem det individuelle og det organisatoriske niveau på arbejdspladsen samt (c) at styrke en forståelse for, hvad der skal til for at skabe forandring på arbejdspladsniveau. Omkring uddannelsens struktur koblingen til deltagernes arbejdsplads I forhold til dette punkt giver evalueringen anledning til følgende konklusion: (1) Det synes i vid udstrækning at være lykkedes for deltagerne at omsætte resultaterne af projektarbejdet på skolen til konkrete initiativer på arbejdspladsen. De opnåede resultater strækker sig fra helt overordnet at have påvirket arbejdspladsens strategiske prioriteringer og udviklingsmål på udvalgte delområder til mere konkret at have foreslået ændringer i de daglige kutymer og arbejdsgange. Ved afslutningen af selve uddannelsesforløbet kan de konkrete resultater af projektarbejdet overordnet rubriceres i tre hovedgrupper: Dels en mindre gruppe af projekter, hvor deltagerne selv er skeptiske overfor, om projektarbejdet vil få en konkret betydning for dem selv og for deres arbejdsplads. De lave forventninger begrundes typisk i, at den nærmeste leder ikke løbende har vist nogen større interesse for uddannelsen og for projektarbejdet. Og videre heller ikke har støttet deltageren i forhold til en løbende formidling til kollegagruppen. Dels en større gruppe af projekter, som er resulteret i konkrete forandringer på arbejdsplads. Og hvor disse forandringer som minimum har betydning for deltageren 8

9 selv og hendes brugere. Men hvor de gennemførte initiativer typisk også vurderes at have betydning for deltagerens nærmeste kollager f.eks. på afdelingsniveau; og dermed også at få betydning for en større brugergruppe. Karakteristisk for denne gruppe er, at deltageren løbende med ledelsens støtte har formidlet og informeret omkring uddannelsen og projektarbejdet til de nærmeste kollegaer. Og dels en relativ stor gruppe af projekter, som ud over en betydning for den daglige praksis også forventes at få betydning for mere overordnede prioriteringer på arbejdspladsniveau. Det kan f.eks. handle om, at projektarbejdet forventes at få betydning for arbejdspladsens værdigrundlag. Eller få en betydning for indsatsen over for særlige brugergrupper. Karakteristisk for denne deltagergruppe er, at der en klar oplevelse af, at den nærmeste leder løbende har fulgt uddannelsen tæt og også loyalt har bakket op omkring projektarbejdets formulering og formidling til kollegagruppen. Og videre også har været indstillet på at tildele deltageren den fornødne tid i praksisperioderne i forhold til at arbejde med projektopgaven. En samlet vurdering her er således, at mere end 4/5 af de interviewede deltagere vurderer, at uddannelsen og her først og fremmest projektarbejdet vil resultere i konkrete ændringer på arbejdspladsniveau. (2) En vigtig forudsætning for den effekt af uddannelsen, som deltagerne selv oplever, har som skitseret ovenfor, også været en aktiv inddragelse af nærmeste leder. Og det først og fremmest i forbindelse med udarbejdelsen af projektopgaven. Denne lederinddragelse har overordnet haft tre forskellige former; i nogen grad overlappende hinanden: Dels er en lederinddragelse sket i forbindelse med, at den nærmeste leder har fungeret som deltagerens faglige vejleder og sparringspartner ved udarbejdelsen af projektopgaven. Lederen har her stået til rådighed med faglige input og kommentarer til projektarbejdet, og har således fungeret som en faglig ekspertise. Dels er lederniveauet blevet inddraget i forbindelse med, at deltageren har søgt opbakning bag det selvvalgte emne for projektarbejdet; herunder en drøftelse af, hvordan projektopgavens emne også har ligget på linie med arbejdspladsens øvrige udviklingsmål og planer. Lederen har primært fungeret som en støtte i forhold til at sætte uddannelsen og projektarbejdet ind i en strategisk ramme. Og dels har lederniveauet støttet ved formidlingen af uddannelsens mål og projektarbejdets indhold i forhold til en kollegagruppe. Lederens rolle har her været såvel at yde en praktisk hjælp; f.eks. ved tilrettelæggelsen af personalemøder som at signalere overfor deltageren og kollegagruppen, at deltagelsen i uddannelsen har haft ledelsens bevågenhed og er prioriteret i en travl hverdag. (3) I forhold til uddannelsens gennemslag på arbejdspladsniveau spores der en mindre tendens til, at en sådan implementering lettes, idet der deltager flere medarbejdere fra den samme kommune/samme arbejdsplads på uddannelsen. Dette synes især at gøre sig gældende på følgende måde: Idet man er flere deltagere fra samme kommune synes man at have bedre muligheder for også at drøfte kommunens overordnede prioriteringer og værdier på 9

10 kompetenceområdet. Og her bedre muligheder sammenlignet med, at man skal drøfte de samme prioriteringer/værdier med deltagere fra andre kommuner. Idet man er flere deltagere fra samme arbejdsplads synes man at have en udvidet mulighed for at omsætte uddannelsens kvalificering og projektarbejdets resultater til konkrete initiativer af betydning for den daglige opgaveløsning. Afgørende synes at være, at man som gruppe har større muligheder for at lægge pres på ledelse og arbejdsplads i forhold til at være velvilligt indstillet overfor foreslåede forandringer. Idet man er flere deltagere fra den samme kommune/arbejdsplads synes man reelt også at have tilsvarende større muligheder for at præge undervisningen, i forhold til valg af emner, temaer, gæstelærere og lignende. Hvor den deltager, som er ene om at repræsentere sin kommune/ arbejdsplads, primært har oplevet at have mulighed for at bringe et fagligt emne i spil som et mere generelt tema, så har en gruppe af deltagere fra samme kommune/arbejdsplads i højere grad haft en mulighed for at foreslå emner af mere konkret relevans for egen praksis. Flere deltagere fra samme kommune/arbejdsplads synes således at lette en umiddelbar brobygning fra uddannelse til praksis. Der er dog ikke noget, der entydigt peger på, at en sådan kollektiv deltagelse i sig selv sikrer en implementering; eller at en implementering skulle være umulig for så vidt, som man deltager som solist fra egen kommune/arbejdsplads. Den gruppe af deltagere, som er interviewet ca. 1 år efter uddannelsens afslutning vurderer gennemgående også, at uddannelsen har haft betydning også for deres daglige praksis. Som minimum vurderes uddannelsen, at have skabt et andet fokus for deltageren selv, i hverdagen; f.eks. i en styrket evne til problemløsning ved at trække på kollegaers viden eller på eksterne ressourcer. Men flere fra denne gruppe peger også på, at der reelt er arbejdet på arbejdspladsen med de udviklingsbehov, som var skitseret med projektarbejdet. Og at dette arbejde i sig selv har foranlediget nye udviklingsaktiviteter. Samlet synes uddannelsens kvalificering og her specifikt arbejdet med projektopgaven, også gennemgående at have resulteret i konkrete initiativer på deltagernes egen arbejdsplads. Eller i hvert fald at udmønte sig i en gennemgående forventning hos deltagerne om, at der i den nærmeste fremtidig vil igangsættes initiativer, som på forskellige områder og niveauer vil påvirke den daglige opgaveløsning. I den forbindelse synes, som tidligere nævnt, selve projektarbejdsformen at have spillet en central rolle. Men også ledelsesopbakningen synes at være af helt central betydning. Ved at involvere et ledelsesniveau allerede fra uddannelsesstart - og videre løbende i forbindelse med udformningen af projektopgaven, synes det således især i anden forsøgsrunde at være lykkedes at forpligte også deltagerens nærmeste ledelse på en brobygning mellem uddannelse og praksis. Ledelsesengagementet må således betragtes som en væsentlig krumtap for uddannelsens succes. 10

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve

Læs mere

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Mus for medarbejdere 2004/2005 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Centralforvaltning og serviceinstitutioner (CI, CV, SPC, PPR og CU)

Mus for medarbejdere 2004/2005 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Centralforvaltning og serviceinstitutioner (CI, CV, SPC, PPR og CU) Mus for medarbejdere 2004/2005 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Centralforvaltning og serviceinstitutioner (CI, CV, SPC, PPR og CU) Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Intern

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Indhold Kontaktinformationer side 2 Samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul til T1 og

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale Klynge C 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer

Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni 2017 forretningen en politisk styret organisation relationer rehabilitering Indledning Du sidder nu med en revideret udgave af Ældre- og

Læs mere

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

DE DANSKE FRIMURERORDENS GRUNDSTENSDOKUMENT FRA 1966

DE DANSKE FRIMURERORDENS GRUNDSTENSDOKUMENT FRA 1966 VÆRDIER DE DANSKE FRIMURERORDENS GRUNDSTENSDOKUMENT FRA 1966 I ønsket om efter evne at stræbe mod et ideal, hvorom medlemmer af Den Danske Frimurerorden og Frimurerlauget af gamle, frie og antagne murerbrødre

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende

Læs mere

MUS og kompetenceudviklingsplaner

MUS og kompetenceudviklingsplaner MUS og kompetenceudviklingsplaner Hvorfor dette tema? Et krav i rammeaftale om kompetenceudvikling De faglige organisationer påpeger, at vi ikke lever op til kravene = overenskomstbrud Stikprøver viser,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Lederkompetencer - Skanderborg Kommune

Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Medarbejderprofilen er inddraget i samme oversigt som lederprofilerne her er hovedvægten på ns deltagelse i opnåelse af målet indenfor hver lederkompetence. Tekst

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

I praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver.

I praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver. Praktikuddannelsen Formål I praktikuddannelsen skal eleven tilegne sig erhvervsfaglig kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring

Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring Oktober 2018 Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring 2 Indhold Introduktion... 3 Konkret eksempel på en faglig vurdering... 4 Kompetenceniveauer

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets

Læs mere

Effektiv eksekvering og implementering af strategi

Effektiv eksekvering og implementering af strategi Strategisk Ledelse Effektiv eksekvering og implementering af strategi Store tanker bliver ikke til virkelighed af sig selv det kræver strategisk ledelse. Din succes som leder afhænger af, at du kan skabe

Læs mere

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

PBL på Socialrådgiveruddannelsen 25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Spørgeskema måling af værdigrundlag i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, marts 2012,

Spørgeskema måling af værdigrundlag i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, marts 2012, Spørgsmål vedr. værdigrundlaget i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, foråret 2012 De spørgsmålene på de følgende sider handler om, hvordan værdigrundlaget efterleves i dagligdagen på din arbejdsplads.

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Den sunde arbejdsplads

Den sunde arbejdsplads Den sunde arbejdsplads Sundheds- og omsorgsområdet Områdeudvalget marts 2017 15-03-2017 Side 1 Indledning Følgende notat er udarbejdet af områdeudvalget på Sundheds- og omsorgsområdet og præsenteres på

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdigrundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Fagbilag Miljø og genbrug

Fagbilag Miljø og genbrug Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

SPØRGERAMME FOR LEDELSESEVALUERING

SPØRGERAMME FOR LEDELSESEVALUERING DIALOG RESULTATER TRIVSEL SPØRGERAMME FOR LEDELSESEVALUERING Ledelsesevaluering - Evaluering af direktører (270-graders) # Spørgsmål i respondentvinklen "underordnede" (medarbejdere/ledere) 2 [x] viser

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Uddannelsesforbundets temakursus, Svendborg d. 23.04.15 Jens Henning Ravnsmed, jhr@kompetenceudvikling.dk Katja Munkholm Nielsen, kamni@kompetenceudvikling.dk

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2018 Silkeborg og Skanderborg Juni 2018 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X

Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X Spørgeskema til deltagere og deres leder Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x X Metoden - kort fortalt Spørgeskema til deltagere og deres ledere er en skriftligt,

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

HANDLEPLAN FOR DEN STUDERENDE - STUDIEPOLITIK

HANDLEPLAN FOR DEN STUDERENDE - STUDIEPOLITIK Frithuset Tersløsevej 39 2700 Brønshøj tlf. 38 28 24 11 mail@frithuset.kk.dk VELKOMMEN HANDLEPLAN FOR DEN STUDERENDE - STUDIEPOLITIK Vi er glade for at kunne byde dig velkommen til en god og udviklende

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse UDKAST!!! Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 Fagelementer inden for ergoterapi

Læs mere

Uden et mål kan man ikke ramme plet

Uden et mål kan man ikke ramme plet Uden et mål kan man ikke ramme plet Fou- konference d. 26. januar 2006 i Odense Marianne Elbrønd Social- og sundhedsskolen i Herning Præsentation og rapport findes på http://www.sosuringamt.dk/ Mål for

Læs mere

Læringshæfte. Implementering af udviklingsprojekter Målrettet undervisere, konsulenter og kursussekretærer. TUP 2015 Distance Flex - Learn

Læringshæfte. Implementering af udviklingsprojekter Målrettet undervisere, konsulenter og kursussekretærer. TUP 2015 Distance Flex - Learn Læringshæfte Implementering af udviklingsprojekter Målrettet undervisere, konsulenter og kursussekretærer TUP 2015 Distance Flex - Learn 1 Forord Dette hæfte har fokus på, hvordan man som uddannelsesinstitution

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere