GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau 2010/2011

2 1 Data fra UU-Nord vedr. de unges uddannelsesmønster og frekvens Elever hvis uddannelsesstatus er ukendt Uddannelsesstatus og placering pr. 1. oktober Status Hovedplacering Underplacering Resultater korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrund De nationale test Undervisningseffekt Mere om hvordan socioøkonomisk reference er udregnet Brugerundersøgelsernes metodik Undersøgelsen blandt elever og børn Forældreundersøgelsen Indekstal Eksempel på hvordan indekstallene i elevundersøgelsen er beregnet: Eksempel på hvordan indekstallene i forældreundersøgelsen er beregnet: Konfidensinterval Svarprocent

3 1 Data fra UU-Nord vedr. de unges uddannelsesmønster og frekvens UU-Nord følger uddannelsesstatus for alle unge i Gentofte Kommune fra afslutningen af 9. klasse og frem til, at den unge enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller er fyldt 25 år. Til brug i resultatrapporterne, både på kommune- og skoleniveau, er der på baggrund af data fra UU-Nord udarbejdet oversigter, der beretter om uddannelsesstatus pr. 1. oktober 2011 for de unge, der afsluttetede 9. klasse på en af kommunens folkeskoler i 2008, 2009, 2010 og 2011 fordelt på køn. 1.1 Elever hvis uddannelsesstatus er ukendt Da UU-Nord kun følger de unge, som bor i Gentofte Kommune, vil der være en andel af afgangseleverne, hvis aktuelle uddannelsesstatus vi, grundet fraflytning fra kommunen, ikke har kendskab til. Nedenfor fremgår eksempler på de oversigter, der indgår i rapporten. Tabel 1: Antal elever, der afsluttede 9. klasse , samt andelen af disse tidligere elever, hvis uddannelsesstatus pr. 1. oktober 2011 var ukendt (eksempel) Antal elever Procent ukendt 2010/ % 2009/ % 2008/ % 2007/ % I Tabel 1 refererer antal elever til det antal elever, der afsluttede 9. klasse (dvs. gik i 9. klasse den 1. juli) på skolen i det pågældende skoleår. Procent ukendt refererer til den procentdel af årgangen, som er fraflyttet Gentofte Kommune, og som UU-Nord derfor ikke har data om. I ovenstående tabel vil det altså betyde, at af de 61 elever, der afsluttede 9. klasse i skoleåret 2010/2011, kender vi ikke status på 15% af eleverne (dvs. 9 elever). Efterfølgende analyser af uddannelsesmønsteret vil således kun ske på grundlag af de elever, UU-Nord kender status på i ovenstående tilfælde vil det altså dreje sig om 52 elever fra årgangen 2010/ Uddannelsesstatus og placering pr. 1. oktober 2011 Tabel 2 viser et eksempel på uddannelsesstatus pr. 1. oktober 2011 for alle tidligere elever på én af kommunens folkeskoler, der afsluttede 9. klasse i de opførte skoleår og hvis uddannelsesstatus, som vi har kendskab til. Tallene refererer til antal elever. I tabellen er årgangene opdelt på køn. 2

4 Tabel 2: Uddannelsesstatus og placering pr. 1. oktober 2011 for tidligere elever, der afsluttede 9. klasse på skolen i de opførte år (eksempel) 2007/ / / /2011 Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige I gang Ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Grundskole 11 9 Grundskolen 11 9 Andre uddannelser 1 Forberedende og udviklende aktiviteter 1 Ikke under uddannelse Forberedende og udviklende aktiviteter Afbrudt 1 1 Ungdomsuddannelse 1 Gymnasiale uddannelser 1 Grundskole 1 Grundskolen 1 Afsluttet Ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelser 2 Gymnasiale uddannelser Ikke under uddannelse 1 1 Forberedende og udviklende aktiviteter 1 1 Total Tabel 2 læses på følgende måde: Start med at læse tabellen fra venstre kolonne. I denne er der tre hierakier: status ( f.eks. I gang ), hovedplacering (f.eks. Ungdomsuddannelse ) og underplacering (f. eks. erhvervsuddannelser). I hierarkierne skal tallene på nederste niveau adderes for at få antallet på niveauet over. Eksempel 1 Antallet af drenge fra årgang 2007/08 der er i gang med en ungdomsuddannelse (18) + antallet der er i gang med grundskole (0) + antallet der er i gang med andre uddannelser (1) + antallet der er i gang med ikke under uddannelse (2) udgør det samlede antal drenge, der er grupperet under I gang (21). Eksempel 2 Antallet af drenge fra årgang 2007/08 der er i gang med en gymnasial uddannelse (15) + antallet af der er i gang med en erhvervsuddannelse (3) udgør det samlede antal drenge, der er i gang med en ungdomsuddannelse (18) Status Status er det øverste niveau og angiver, om den unge er i gang med en ungdomsuddannelse, grundskole, andre uddannelse eller ikke er under uddannelse har afbrudt et udannelsesforløb har afsluttet et uddannelsesforløb eller andre aktiviteter 3

5 De unge, der fremgår under i gang, kan således både være i gang med et uddannelsesforløb eller en anden aktivtet, såsom arbejde, udlandsophold eller offentlig forsørgelse. I gang refererer således ikke udelukkende til de unge, der er i gang med et uddannelsesforløb. Afbrudt betyder, at den unge er faldet fra et uddannelsesforløb og aktuelt står uden for uddannelsessystemet. Den unge optræder kun under kategorien afbrudt, hvis dette pr. 1. oktober 2001, var den seneste status, UU-Nord var bekendt med. Lige så snart den unge bliver tilmeldt eller går i gang med en anden uddannelse, kommer i beskæftigelse eller på offentlig forsørgelse, vil status ændres i UU-Nords data. Under status afsluttet fremgår de unge, som har gennemført et uddannelsesforløb. Der kan optræde unge, der fremstår som havende afsluttet grundskolen. Det betyder, at den unge ifølge UU-Nords data ikke har fået ny uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig status, siden vedkommende afsluttede grundskolen (9. eller 10. klasse). At de har afsluttet grundskolen, er med andre ord det sidste, UU-Nord ved om de unges status Hovedplacering Hovedplacering er det næste niveau og refererer til de overordnede grupper under de forskellige typer af status. I Tabel 2 ovenfor er det: Ungdomsuddannelser Grundskole Andre uddannelser Ikke under uddannelse Underplacering Underplacering er det sidste niveau og dækker over de forskellige typer af uddannelser og aktiviteter under de respektive hovedplaceringer. Niveaudelingen i Tabel 2 ser deraf således ud: Ungdomsuddannelse (hovedplacering) o o Erhversuddannelser (underplacering) gymasiale uddannelser (underplacering) Grundskolen (hovedplacering) o Grundskole, der dækker over 9. og 10. klasse (underplacering) Andre uddannelser (hovedplacering) o Forberedende og udviklende aktiviteter og dækker blandt andet over VUC-forløb (underplacering) Ikke under uddannelse o Forberedende og udviklende aktiviteter og dækker her over unge med heltids- og deltidsarbejde, unge på udlandsophold og unge på offentlig forsørgelse (underplacering) 4

6 Det er vigtigt at have sig for øje, at tabellen kun viser et øjebliksbillede nemlig de unges akuelle uddannelsesstaus pr. 1. oktober De unge kan således efter denne data godt have skiftet både status, hovedplacering eller underplacering. 5

7 2 Resultater korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrund 2.1 De nationale test Alle elever i folkeskolen skal i løbet af deres skoletid gennemføre ti obligatoriske nationale test. Skoleledere og kommuner får adgang til skolens testresultater, ligesom de får oplyst en socioøkonomisk reference, der tager højde for forskelle i skolernes elevgrundlag. Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede resultater. I skolernes resultatrapport er resultaterne af de nationale test set i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund fremstillet som i eksemplet nedenfor. Tabel 3: Oversigt over hvordan skolens elever præsterede ved de nationale test i 2009/10 set i forhold til deres socioøkonomiske baggrund (eksempel) Positivt resultat Neutralt resultat Negativt resultat Antal test foretaget i alt 2009/ Tallene tager udgangspunkt i de enkelte tests samlede vurdering. Ved positiv forstås, at eleverne samlet set har klaret sig bedre end deres socioøkonomiske baggrund tilsiger. Ved negativ forstås, at eleverne samlet set har klaret sig ringere end deres socioøkonomiske baggrund tilsiger. Ved neutral forstås, at eleverne samlet set har klaret sig som forventeligt. I tabellen er det kun de af skolens testesultater, der er signifikant forskellige fra den socioøkonomiske reference, der figurerer under hhv. positiv og negativ. Testresultater, der ikke er signifikant forskellige fra den socioøkonomiske reference, figurerer under neutral. (Kilde: Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner. Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen (Skolestyrelsen), 2011.) 2.2 Undervisningseffekt Ministeriet for Børn & Undervisning (det daværende Undervisningsministerium) offentliggjorde i sommeren 2011 en rapport, De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2010, hvor alle grundskolers afgangsprøvekarakterer blev præsenteret i en form, der tog højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Tal herfra er præsenteret i skolernes resultatrapport, jf. Tabel 4 nedenfor. Tabel 4: Afgangskarakterer for 2010 korrigeret for socioøkonomisk baggrund (samlet karaktergennemsnit for alle prøvefag minus dansk orden) samt skolens undervisningseffekt (eksempel) Socioøkonomisk reference Undervisningseffekt 2009/2010 6,9 0,2 Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens afgangselever har klaret afgangsprøverne. Tallet dækker over det forventede samlede karaktergennemsnit for alle prøvefag minus dansk orden. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elever i faktiske afgangsklasser og dermed ikke hele skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på 6

8 individniveau, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed, kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Undervisningseffekten er et udtryk for forskellen mellem skolens faktiske karakterer og den socioøkonomiske reference. En positiv undervisningseffekt er udtryk for, at skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre end forventeligt set i lyset af deres socioøkonomiske baggrund. I eksemplet ovenfor har skolens undervisning (skolens effekt på elevernes niveau) hævet elevernes niveau med 0,2 i forhold til det forventelige. 2.3 Mere om hvordan socioøkonomisk reference er udregnet Skolestyrelsen beskriver videre, hvordan den socioøkonomiske reference bliver udregnet: En skoles socioøkonomiske reference bliver beregnet ved hjælp af en statistisk model. I modellen indgår der en række registerbaserede oplysninger på personniveau om elevernes baggrundsforhold. Oplysningerne hentes fra Danmarks Statistik. Baggrundsforholdene er: Køn Alder Etnicitet Oprindelsesland Forældrenes uddannelsesniveau Forældrenes arbejdsmarkedsstatus Forældrenes ledighedsgrad Forældrenes indkomst Familietype Antal børn i familien Placering i søskendeflokken I modellen analyseres sammenhængen mellem testresultaterne og de forskellige baggrundsfaktorer, som skolen ikke har indflydelse på. Det er kun de faktorer, der statistisk viser sig at hænge sammen med testresultaterne, som indgår i de endelige beregninger. På baggrund af analyserne beregnes skolens socioøkonomiske reference, som er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med lignende baggrundsforhold har klaret testene. Selve beregningerne foregår på elevniveau, men den socioøkonomiske reference præsenteres kun på skoleniveau. En mere uddybende forklaring om hvordan den socioøkonomiske reference er udregnet kan findes i følgende publikationer: De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Statistiknotat. Uni C, 2011 og Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner. Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen (Skolestyrelsen),

9 3 Brugerundersøgelsernes metodik I resultatrapporten indgår resultaterne af brugerundersøgelser blandt henholdsvis elever og børn i skolen/gfo en og blandt forældre til elever og børn i skolen/gfo en. I det følgende uddybes den metodik, der er anvendt i forbindelse med disse undersøgelser. 3.1 Undersøgelsen blandt elever og børn I forbindelse med trivsels- og tilfredshedsmålingen blandt elever og børn i kommunens folkeskoler/gfo er valgte Børn, Unge og Fritid at anvende undervisningsmiljøvurderingsværktøjet Termomeret, da den kommunale undersøgelse på den måde kunne gennemføres som en del af skolernes undervisningsmiljøvurdering. Børn, Unge og Fritid definerede på forhånd hvilke spørgsmål, der var en del af den kommunale undersøgelse. Det betød, at alle elever og børn skulle svare på en række bestemte spørgsmål, og det er kun disse spørgsmål, som indgår i skolernes resultatrapport. Skolerne har haft mulighed for,at tilføje yderligere spørgsmål. De skoler, der har benyttet sig af denne mulighed har efterfølgende selv skullet behandle resultaterne heraf. Nedenfor vises et eksempel på hvordan resultatet af elevundersøgelsen blandt eleverne i indskolingen er præsenteret i skolernes resultatrapport. Tabel 5: Den samlede tilfredshed/trivsel - indskolingen (alle spørgsmål) Tabel 5 viser den samlede tilfredshed og trivsel indenfor de tre overordnede temaer, som Børn, Unge og Fritid bad eleverne i indskolingen om at svare på. Under hvert tema er der mellem 7 og 11 spørgsmål. Tabel 5 viser det samlede resultat for disse spørgsmål, omregnet til indekstal. For mere om indektal (jf. afsnit 1.3.3). Tabel 6: Udvalgte spørgsmål under 'Generel tilfredshed' (indskoling) Svar i procent Skolens indekstal Konfidensinterval GK - indekstal Landsgennemsnit Generel tilfredshed 100% 4,7 4,6 Er du glad for at gå i skole? 100% 4,5 0,2 4,3 4,2 Ja 83% 5,0 5,0 Nogle gange 17% 2,0 2,0 Nej, ikke rigtigt 0% 1,0 1,0 Hvordan har du det med dine lærere? 100% 4,8 0,3 4,7 4,6 Godt 92% 5,0 5,0 Nogenlunde 8% 3,0 3,0 Ikke så godt 0% 0% 1,0 Er du glad for den klasse, du går i? 100% 4,8 0,3 4,8 4,7 Ja 93% 5,0 5,0 Nogenlunde 7% 3,0 3,0 Nej, ikke rigtigt 0% 1,0 1,0 Hvordan har du det med dine klassekammerater? 100% 4,6 0,2 4,6 4,5 Godt 82% 5,0 5,0 Nogenlunde 17% 3,0 3,0 Ikke så godt 1% 1,0 1,0 Under hvert af de overordnede temaer har Børn, Unge og Fritid udvalgt en række centrale spørgsmål, som præsenteres nærmere i skolernes resultatrapport, jf. Tabel 6 for de udvalgte spørgsmål under temaet Generel 8

10 tilfredshed. Udvælgelsen er ikke sket på baggrund af resultat, men efter hvilke spørgsmål vi har fundet mest relevante at bringe. Udvælgelsen er sket på en analyseworkshop med inddragelse af skolekonsulenter og en skoleleder. Under de udvalgte spørgsmål præsenteres både fordelingen mellem de enkelte svarmulighder (spredningen) samt indekstallet for henholdsvis skolen, kommunen som helhed og hele landet. Derudover fremgår et konfidensinterval, som viser den statistiske sikkerhed af skolens indekstal (jf. afsnit 3.4). Data fra undersøgelsen (indekstal på skole-, kommune- og landsniveau) har Gentofte Kommune fået direkte fra Dansk Center for Undervisningmiljø, som står bag undervisningsmiljøvurderingsværktøjet Termometeret. Det er således ikke resultater som skolen selv har adgang til via termometeret.dk. 3.2 Forældreundersøgelsen I forbindelse med forældretilfredshedsundersøgelsen har Børn, Unge og Fritid valgt, at tage udgangspunkt i spørgsmål fra KL s brugerundersøgelse fra , dog tilpasset Gentofte Kommune. KL-undersøgelsen blev gennemført af Rambøll i samarbejde med Finansministeriet, som led i en række pilotundersøgelser på daginstitutions-, skole- og ældreområdet, som har resulteret i en skabelon, som KL anbefaler kommunerne at anvende til fremtidige brugerundersøgelser på disse områder. I undersøgelsen blandt forældre til elever i indskolingen (0.-3. klasse), har de enkelte skoler haft mulighed for at vælge mellem to undersøgelser, én hvor undervisningensdelen og GFO-delen er samlet, og én hvor undervisningsdelen og GFO-delen er opdelt. Begrundelsen hertil er, at skolerne og GFO erne er organiseret forskelligt. For nogle er der ikke nogen fysisk adskillelse mellem GFO og Skole, mens der for andre er tale om det. Desuden er der forskel på hvordan lærere og pædagoger arbejder sammen. I alt valgte henholdsvis fem og seks skoler de to undersøgelser. De to forskelige undersøgelser i indskolingen betyder, at forældreundersøgelsen i indskolingen, herunder også GFO en ikke kan sammenlignes på tværs af alle skoler, men kun kan sammenlignes med de skoler, der har valgt den samme tilgang til undersøgelsen. Forældrene havde under hvert spørgmål følgende svarmuligheder: Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds Som det fremgår af eksemplet i Tabel 7 er resultatet af forældreundersøgelsen i skolernes resultatrapport præsenteret i form af indekstal (jf. afsnit 1.3.3), og der sammenlignes både med det samlede indekstal for kommunen og KLundersøgelsen. 1 I I KL-undersøgelsen fra 2010 deltog på skoleområdet Gribskov, Gladsaxe, Holbæk og Varde kommuner. 9

11 Herudover fremgår et tal for hvor vigtigt forældrene har vurderet det område, som de enkelte spørgsmål omhandler. Forældrene er i forbindelse med vigtigheden blevet bedt om at svare på en skala fra 1-10, hvor 10 er vigtigst. Børn, Unge og Fritid har siden omregnet besvarelserne til en 5-trins skala, hvor 5 er vigtigst. Under temaet Alsidige kompetencer fremgår et spørgsmål vedr. børnens personlige kompetencer. Resultatet heraf er et gennemsnit af følgende tre spørgsmål fra undersøgelsen: Hvor tilfreds er du samlet set med lærernes evne til at udvikle dit barns lyst til at lære mere (dvs. barnets nysgerrighed, kreativitet, innovationsevne)? Hvor tilfreds er du samlet set med lærernes evne til at arbejde med læring på mange måder, herunder udvikle dit barns forståelse af egne, individuelle forudsætninger, og hvordan disse bedst bringes i spil? Hvor tilfreds er du samlet set med lærernes evne til at udvikle dit barns evne til at lære sammen med andre (dvs. samarbejdsevne, deltagelse i fællesskaber, demokratiske processer samt oplevelsen af personlig integritet og frihed). Tabel 7: Forældrenes tilfredshed med indskolingen (eksempel) Vigtighed Skolens indekstal GK-indekstal (seks Indekstal KLundersøgelse skoler) Generel tilfredshed 4,8 4,1 4,2 Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? 4,8 4,1 4,2 3,8 Undervisningen 4,6 3,9 4,0 Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns faglige udbytte af undervisningen? 4,6 4,0 4,1 3,9 Hvor tilfreds er du samlet set med lærernes evne til at tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov (differentiering)? 4,6 3,8 3,9 3,6 Den pædagogiske indsats 4,7 4,0 4,2 Hvor tilfreds er du samlet set med lærernes evne til at engagere dit barn i undervisningen? 4,6 3,9 4,1 3,8 Hvor tilfreds er du samlet set med lærernes evne til at få dit barn til at føle sig glad og tryg? 4,9 4,0 4,3 3,8 Alsidige kompetencer 4,5 3,8 4,0 Hvor tilfreds er du samlet set med lærernes evne til at udvikle dit barns personlige kompetencer? 4,5 3,8 4,0 3,7 Samarbejdet mellem skole og hjem 4,6 3,8 4,1 Hvor tilfreds er du samlet set med den dialog og det samarbejde, som du har med lærerne/lærerteam, om dit barn? 4,6 3,8 4,1 3,9 Fysiske rammer 4,2 4,3 3,5 Hvor tilfreds er du samlet set med skolens fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.)? 4,2 4,2 3,4 3,4 Hvor tilfreds er du samlet set med skolens udendørs områder (skolegård/legeplads, boldbaner, mv.)? 4,2 4,4 3,7 3,6 3.3 Indekstal Som det fremgår af tabellerne Tabel 5 - Tabel 7 er besvarelserne fra brugerundersøgelserne blandt både børn og forældre omregnet til indekstal. Indekstallene er angivet på en skala fra 1 5, hvor 5 er bedst. Hver svarmulighed har således fået en vægtet værdi mellem 1 og 5, som anvendes i beregningen af indekstallet. Nedenfor vises eksempler på, hvordan indekstallene er beregnet i henholdsvis elevundersøgelsen og forældreundersøgelsen. 10

12 3.3.1 Eksempel på hvordan indekstallene i elevundersøgelsen er beregnet: I Tabel 6 ses spørgsmålet: Er du glad for at gå i skole? Her er der tre svarmuligheder. De tre svarmuligheders vægtet værdi fremgår af parentesen: Ja (5) Nogle gange (2) Nej, ikke rigtigt (1) For at beregne indekstallet skal man udover vægtningen kende til spredningen, altså hvor mange elever der har svaret på de respektive svarmuligheder. Indekstallet kan nu beregnes, hvilket sker på følgende måde: Antallet af elever, der har svaret Ja adderes med 5, antallet af elever der har svaret Nogle gange adderes med 2 og antallet af elever, der har svaret Nej, ikke rigtigt adderes med 1. Disse tre tal lægges sammen og divideres med det samlede antal besvarelser. Herved fremkommer ét tal, indekstallet. Til spørgsmålet Er du glad for at gå i skole?, var der i alt 225 besvarelser. De fordelte sig således, at 186 svarerde Ja, 38 svarede Nogle gange og 1 svarede Nej. På baggrund af svarmulighedernes vægtning og spredningen i besvarelserne sker beregningen af indekstallet så følgende måde: (186*5 + 38*2 + 1*1) / 225 = 4,5 Data vedr. svarmulighdernes vægtning stammer fra Dansk Center for Undervisningmiljø, som står bag undervisningsmiljøvurderingsværktøjet Termomeret Eksempel på hvordan indekstallene i forældreundersøgelsen er beregnet: I Tabel 7 ses eksempelvis spørgsmålet: Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? Som der fremgår af afsnit havde forældrene fem svarmuligheder. Disse er vægtet 1-5, jf. nedenfor: Meget tilfreds (5) Tilfreds (4) Hverken eller (3) Utilfreds (2) Meget utilfreds (1) For at beregne indekstallet skal man udover vægtningen kende til spredningen, altså hvor mange forældre der har svaret på de respektive svarmuligheder. Indekstallet kan nu beregnes, hvilket sker på følgende måde: Antallet af forældre, der har svaret Meget tilfreds adderes med 5, antallet af forældre der har svaret Tilfreds adderes med 4, antallet af forældre, der har svaret Hverken eller adderes med 3 og så fremdeles. De fem totaler lægges sammen og divideres med det samlede antal besvarelser. Herved fremkommer ét tal, indekstallet. Til spørgsmålet Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? var der i alt 112 besvarelser. De fordelte sig således, at 28 svarede Meget tilfreds, 69 svarede Tilfreds, 14 svarede Hverken eller, 1 svarede Utilfreds og 0 svarede Meget utilfreds. På baggrund af svarmulighedernes vægtning og spredningen i besvarelserne sker beregningen af indekstallet så følgende måde: 11

13 (28*5 + 69*4 + 14*3 + 1*2 + 0*1) / 112 = 4,1 3.4 Konfidensinterval I tabellerne vedr. elevundersøgelsen fremgår et konfidensinterval. Dette angiver den statistiske sikkerhed af skolens indekstal. Et lille konfidensinterval betyder, at der ikke er stor variation i svarerne på de enkelte spørgsmål, og vice versa. Er skolens indekstal eksempelvis 4,1 med et konfidensinterval på 0,2, betyder dette, at vi med 95% sandsynlighed kan sige, at skolens indekstal ligger mellem 3,9 og 4, Svarprocent Svarprocenterne varierer mellem skolerne. På enkelte skoler er den lave svarprocent bekymrende, da det forringer muligheden for at sammenligne på tværs af skolerne, og det gør resultatet mere usikkert. Børn, og Unge og Fritid har dog valgt at bringe resultatet af undersøgelsen for skoler og GFO er, hvor svarprocenten er større end 10 %, da disse statistisk er rimelige repræsentative. Resultaterne er udeladt hvis svarprocenten er mindre end 10 %, men resultaterne indgår dog stadig i det samlede gennemsnit for hele kommunen. 12

14 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Bernstorffsvej Charlottenlund