Matematisk model kan hjælpe til bedre AK-behandling

Transkript

1 En prototype må gerne ligne håndarbejde Man skal ikke gruble for længe over sin idé, før man afprøver den. Det er først i selve processen, at udviklingen kommer. Det var ét af hovedbudskaberne, som læge Steen Møller Hansen tog med fra et lynkursus i prototypeopbygning. Side 2 > Matematisk model kan hjælpe til bedre AK-behandling Forskere ved Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet har i et samarbejde udviklet en ny matematisk model til brug ved blodfortyndende behandling (AKbehandling). I den forbindelse har Idéklinikken været sparringspartner på en kommercialiseringsstrategi og vedrørende beskyttelse. Formålet med modellen er at hjælpe patienter med at blive i deres optimale terapeutiske interval ved behandlingen med blodfortyndende medicin og derved minimere deres risiko for blodpropper eller blødninger. Idéklinikken bistår for tiden med at udvikle en forretningsplan på, hvordan modellen kan blive udbredt og komme i anvendelse hos patienter i AK-behandling. Læs om modellen i septemberudgaven af magasinet Medicinsk Informatik som du finder her: Smart sporingsteknologi skal nedbringe svind Smart teknologi til elektronisk sporing skal hjælpe danske hospitaler til at holde bedre styr på, hvor varer og medicinsk udstyr befinder sig i systemet. Side 3 > Nordiske hospitaler deler innovationserfaringer Aalborg Universitetshospital har påtaget sig opgaven med at etablere et netværk på tværs af de nordiske hospitaler, hvor man deler erfaringer med innovationsprojekter. Side 5 > Nye roller og ansvar i Idéklinikken Som følge af Idéklinikkens over gang til at være hele Region Nordjyllands innovationsenhed, er en række nye initiativer og strategiske indsatser til gavn for sundhedsvæsen, erhvervsliv og øvrige samarbejdspartnere sat i værk. Side 6 > REDAKTION Kommunikationsenheden, Forskningens Hus Kommunikationskonsulenter: Maria Lundtoft Svendsen Peter Friis Jeppesen Rikke Toft Innovationsenheden, Idéklinikken Innovationskonsulenter: Bente Koch Pedersen, Jesper Jønsson, Valérie Daussin Laurent Grafisk design & produktion Anette Bjerg Kontakt Kommunikation@forskningenshus.dk 1 NYHEDSBREV. DECEMBER. 2013

2 En prototype må gerne ligne håndarbejde anderledes. Koblingen mellem folk, der står med problemstillingen i hverdagen og folk, der kan hjælpe med at sætte ord på det og gøre det brugbart, var en stor styrke. På rekordtid kunne vi faktisk løse ret komplekse problemstillinger, fortæller Steen Møller. Man skal ikke gruble for længe over sin idé, før man afprøver den. Det er først i selve processen, at udviklingen kommer. Det var ét af hovedbudskaberne, som læge Steen Møller Hansen tog med fra et lynkursus i prototypeopbygning. Programmering ligger langt fra læge Steen Møller Hansens hverdag på Kardiologisk Afdeling. Alligevel har han haft stort udbytte af et kursus i simpel prototypeprogrammering. entrepreneurship og kommercialisering, og det var også gennem Idéklinikken, at han i juni fik tilbud om at deltage i et kursus om hurtig udvikling af intelligente prototyper. En færdig prototype efter 4 timer Gruppevis skulle deltagerne bygge en prototype fra scratch og efterfølgende præsentere den og modtage feedback. Medico Innovation opsatte behovsbaserede idéer, som grupperne kunne vælge imellem. En gruppe udviklede eksempelvis et armbånd, som forældre til børn med autisme kunne bruge til at komme i kontakt med børnene i stedet for at bruge en mobiltelefon, som virker forstyrrende på børn med autisme. På bare fire timer havde alle grupper en prototype klar. Jeg synes, at det er vildt sjovt at arbejde kreativt med at løse problemstillinger. Noget der undrer én i dagligdagen, og som man tænker, at der må være en smart løsning på, og så se, hvor langt man kan komme med det, siger Steen Møller Hansen. Steen Møller Hansen har ofte benyttet sig af Idéklinikkens viden om Nyt kursus til februar Kurset var det første af sin slags, og Medico Innovation og Delta planlægger et nyt kursus i februar. Er du interesseret i at deltage, så kontakt Idéklinikkens kommercialiseringsmedarbejder Valerie Daussin Laurent, tlf.: , vkd@rn.dk Kurset var arrangeret af det internationale teknologiinstitut Delta og Medico Innovation, og her deltog både klinikere, grafiske designere, industrielle designere og ingeniører. Det var lærerigt at tale med så mange forskellige faggrupper. Hospitalsverdenen er én verden, og folk fra industrien betragter verden helt Kursets filosofi var, at en prototype godt kan bestå af primitive instrumenter. Næsten noget der ligner håndarbejde i folkeskolen. Der er nogle helt klare ting, der skal passe ind i folks hverdag, før de vil bruge et produkt. Er det en mobiltelefon, kan du med en tidlig prototype af en papplade med bly teste dens brugervenlighed, og lever den ikke op til forventningerne, kan du hurtigt gå i en anden retning. Det tror jeg giver de bedste produkter og hurtigste værdiskabelse, slutter Steen Møller Hansen. Steen Møller Hansen, nummer to fra venstre, har stadig kontakt til flere af deltagerne fra kurset, og sammen med en ingeniør arbejder han videre med prototypen fra kurset. 2 NYHEDSBREV. DECEMBER. 2013

3 FID tag en fylder mindre end en tændstikæske og vedlægges de celle- og vævsprøver, der sendes fra Hæmatologisk og Lungemedicinsk ambulatorium til undersøgelse på Patologisk Institut. Smart sporingsteknologi skal nedbringe svind Smart teknologi til elektronisk sporing skal hjælpe danske hospitaler til at holde bedre styr på, hvor varer og medicinsk udstyr befinder sig i systemet. Aalborg Universitetshospital er med i et pilotprojekt, hvor transportstole og celle- og vævsprøver bliver sporet ved hjælp af GSM- og RFID-teknologi. Danske hospitaler bruger næsten halvdelen af deres ressourcer på logistik. Manglende overblik over varernes bevægelse rundt på hospitalet betyder, at der overbestilles varer, og udlånte effekter aldrig kommer tilbage. Det fortæller servicedesigner Jesper Jønsson fra Idéklinikken, som er tovholder på projektet: Vi har en forventning om, at dette spild kan reduceres væsentligt, hvis man indfører et elektronisk sporingssystem, der ved hjælp af GSM- og RFID-teknologi holder styr på f.eks. kørestole, prøver, medicinkasser osv., fortæller han. Derfor er Aalborg Universitetshospital med i et projekt, finansieret af Markedsmodningsfonden, der har til formål at afdække krav og behov til en fremtidig sporingsløsning, der kan forbedre flowet og optimere sporbarheden af fysiske aktiver på og omkring hospitaler. Kortlægning af transportstole og prøver I projektet, der kører frem til slutningen af december, er det transportstole og celle- og vævsprøver, der skal spores: Hospitalets informationer får dagligt henvendelser fra taxachauffører, pårørende og patienter, fordi de ikke kan finde en ledig transportstol. Vi ved, at der er knap 200 stole fordelt på hospitalet, men portørerne bruger, hvad der svarer til en uges arbejdstid for én portør om måneden, på at lede efter dem, fordi de parkeres rundt omkring, forklarer Jesper Jønsson. Derfor bliver der nu opsat omkring 30 elektroniske læsere fordelt på forskellige etager i Højhuset og Medicinerhuset, og ca. 100 transportstole har fået monteret sporingschips såkaldte RFID-tags. Når stolene passerer de elektroniske læsere bliver deres placering automatisk registreret, og deres flow igennem systemet bliver dermed kortlagt i et avanceret softwaresystem. I projektet indgår også en målsætning om at øge patientsikkerheden ved hjælp af den avancerede sporingsteknologi. Celle- og vævsprøver fra Hæmatologisk og Lun- 3 NYHEDSBREV. DECEMBER. 2013

4 gemedicinsk ambulatorium i Medicinerhuset forsynes således med tags, så deres vej til analyse på Patologisk Institut på Aalborg Universitetshospital, Nord kan spores: Fra prøven er taget, til den er hos bioanalytikeren, der skal foretage analysen, skifter den hænder mange gange. Man vil derfor gerne spore prøven undervejs for at undgå fejl, forklarer Jesper Jønsson. Foruden Aalborg Universitetshospital deltager også Herlev Hospital i pilotprojektet. Det er tanken, at tags i fremtiden monteres på størstedelen af alle varer og medicinske effekter på danske hospitaler og at erfaringerne fra projektet kan inddrages i de nye sygehusbyggerier. Brugerundersøgelse og test Idéklinikken vil undervejs i forløbet gennemføre blandt andet brugerundersøgelser, med henblik på at kunne tilpasse og optimere løsningen. Testen kører i perioden ultimo oktober til ultimo december, hvorefter alt udstyr vil blive fjernet igen. Eventuelle spørgsmål til projektet kan rettes til Jesper Jønsson fra Idéklinikken på tlf Nye smarte covers til urinposer Nu skal det være slut med bleer, håndklæder, spiseservietter og andet til at skjule indholdet i kateterposer. Et nyt cover er udviklet af Idéklinikken i samarbejde med afsnit A2. Afsnitsledende sygeplejerske på Anæstesiologisk Afd. Syd, NOTIA Ruth Davidsen står bag idéen til nye covers til urin- og fæcesposer. Hun fik idéen efter at have observeret, at mange patienter og pårørende er generet af, at andre kan se deres udskillelser. Ruth Davidsens observationer har Idéklinikken fået bekræftet fra flere afdelinger, herunder Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling, afsnit A2, hvor Idéklinikken har lavet en miniundersøgelse af covers med hjælp fra Afsnitsledende sygeplejerske Sanne Brunø-Madsen. Fakta Coveret koster 48 kr. Hvis coveret er påsyet et slange cover (som især bruges ved fæcesposer) er prisen 78 kr. Coveret kan rekvireres i Linned depotet. Gennem længere tid har Idéklinikken derfor samarbejdet med et lille konfektionsfirma om at udvikle det helt rigtige cover til den rette pris. Coveret er fremstillet i bomuld og med trykknapper foroven, så det let kan tages ud over posen uden at skille systemet ad og dermed forebygges infektionsrisikoen. 4 NYHEDSBREV. DECEMBER. 2013

5 Der er som bekendt ingen grund til at opfinde den samme dybe tallerken mere end én gang. Det er udgangspunktet for, at Aalborg Universitetshospital har påtaget sig opgaven med at etablere et netværk på tværs af de nordiske hospitaler, hvor man deler erfaringer med innovationsprojekter. Nordiske hospitaler deler innovationserfaringer Innovation er et område, som mange hospitaler i løbet af de sidste fem år er begyndt at udforske nærmere. Tilgangen har ofte været vidt forskellig, og nogle har haft mere succes end andre. Derfor tænkte vi, at det kunne være godt med lidt erfaringsudveksling. Det fortæller Jesper Bredmose Simonsen fra Idéklinikken på Aalborg Universitetshospital. Sammen med kollegaen Kirstine Rasmussen har han siden sidste efterår arbejdet med at kortlægge innovationsaktiviteterne på de nordiske hospitaler. Vi har set, at der er meget, vi kan lære af hinanden. Som hospitaler er vi generelt blevet gode til at udtænke nye løsninger og skabe smartere arbejdsgange, men det er alligevel meget forskelligt, hvordan vi har grebet tingene an. Turde dele de dårlige erfaringer Derfor har en styregruppe med Aalborg Universitetshospital i spidsen samlet godt 15 hospitaler fra hele Norden til at deltage i et netværk, som med jævne mellemrum mødes virtuelt eller fysisk og deler erfaringer med hinanden. Hver måned holder vi en slags show and tell -videokonferencer, hvor vi på skift præsenterer hinanden for aktuelle projekter. På den måde kan man foregribe, at man på samme tid i Aalborg og Stavanger kaster sig ud i enslydende projekter, og i stedet får skabt et samarbejde eller trækker på hinandens erfaringer, forklarer han og tilføjer: Hele pointen er, at man både deler de gode og de dårlige erfaringer. Man opbygger en gensidig tillid og tør fortælle om de ting, der ikke er lykkedes. Dem kan man nemlig også lære rigtig meget af. Produktafprøvninger Jesper Bredmose Simonsen fortæller, at netværket også rummer en helt praktisk dimension, idet det forventes, at parterne også vil begynde at bruge hinanden, når der skal afprøves nye idéer og opfindelser: Vi har allerede startet nogle små projekter op, hvor vi for eksempel sender en prototype på en opfindelse til Bergen, som de kan hjælpe os med at få afprøvet i deres kliniske miljø. Det giver os mulighed for at teste ting i større skala og i forskellige miljøer, og kan man dokumentere, at noget også virker på andre hospitaler, kan det være med at øge opfindelsernes markedspotentiale betydeligt, forklarer han. Netværket er en del af sammenslutningen Nordic Health Research og Innovation Networks eller kortere NRI som arbejder for at fremme en bedre klinisk praksis baseret på aktiv forskning og innovation i hele Norden. Så mange som muligt skal med NRI-netværket tager udgangspunkt i en meget bred definition af innovation. Hvor man på Aalborg Universitetshospital hidtil 5 NYHEDSBREV. DECEMBER. 2013

6 har haft stor fokus på den medarbejderdrevne produktinnovation, har andre hospitaler en lang tradition med at se på arbejdsgange eller innovation, der udspringer af den kliniske forskning. Målet er at få så mange med i netværket som muligt, så det ikke bare bliver en lille klike af hospitaler, der er med. Og er man et hospital, der endnu ikke har arbejdet med innovation, men har intentionen om at skulle det, så vil vi også meget gerne have dem med, forklarer Jesper Bredmose Simonsen. Samarbejdet har ifølge Jesper Bredmose Simonsen den bonuseffekt, at hospitalerne i højere grad kan få indflydelse på, hvordan politikere og bevillingsgivere ser på innovationen: Ved at arbejde sammen, kan vi i højere grad tale med én tunge, hvilket alt andet lige vil give os bedre mulighed for at påvirke den politik, der føres på innovationsområdet, slutter han. NRI-netværkets medlemmer: DANMARK Region Nordjylland (Idéklinikken), Region Hovedstanden (VIF), Region Midtjylland (Midtlab), Region Sjælland (Regionen, SIS og CAT), Region Syddanmark (Regionen og OPI Lab) NORGE Helse Bergen (Haukeland Sykehus), Oslo Universitetssykehus (Idepoliklinikken), Helse Stavanger (Stavanger), St. Olavs Sykehus (Trondheim), Bergen Teknolokioverføring SVERIGE Västra Götaland Regionen (Sahlgrenska Universitetssjukhuset & Innovationsslus Västra Götaland), Karolinska Universitetssjukhuset (Innovationsplatsen), Akademiska Sjukhuset (Uppsala Innovation Akademiska), Innovator Skåne (Malmö/Lund), Jönköbing (P.U.M.A. Innovation) FINLAND Turku University Hospital & Turku Science Park Nye roller og ansvar i Idéklinikken Som følge af Idéklinikkens overgang til at være hele Region Nordjyllands innovationsenhed, er en række nye initiativer og strategiske indsatser til gavn for sundhedsvæsen, erhvervsliv og øvrige samarbejdspartnere sat i værk. Idéklinikken blev fra 2012/2013 Region Nordjyllands innovationsenhed med et væsentligt ansvar for at understøtte implementering af regionens samlede innovationsstrategi. Således omfatter Idéklinikkens arbejdsområde nu også de øvrige sygehuse og institutioner i Region Nordjylland. Idéklinikken indgår endvidere som regionens bidrag i en række større projekter i samarbejde med primært Aalborg Universitet og øvrige regioner, bl.a. Eir (AAU), OPI-Lab (Region Syddanmark), Health-Port (Scan- Balt), NRI (Nordisk forskningsog innovationssamarbejde mellem universitetshospitalerne), herudover en række mindre projekter i bredt samarbejde med øvrige regioner. I 2013 er der yderligere tilført Idéklinikken nye arbejdsområder inden for forskningsdrevet Innovation (i relation til oprettelsen af Klinisk Institut) samt opbygningen af One-Stop-Shop - erhvervslivets indgang i forhold til projekt Nyt Sygehusbyggeri. Flemming Eriksen Idéklinikkens leder Aktuelt fokuserer Idéklinikken på at stimulere udviklingen af innovationskulturen, blandt andet gennem en revitalisering af Idéguide-konceptet, hvor mere end 100 medarbejdere fordelt ud over regionens sundhedsvæsen skal medvirke til at sikre en bedre udnyttelse af de idéer, som der opstår i dagligdagen blandt deres kolleger. Et andet fokus er øget kommercialisering af de idéer, der kommer fra medarbejderne dette gøres blandt andet gennem udvidelse af samarbejdsrelationerne med erhvervslivet. I forlængelse af de nye tiltag er der hen over sommeren sket ændringer i Idéklinikkens organisering og ledelse, bl.a. gennem ansættelse af ny leder for Idéklinikken Flemming Eriksen samt af projektleder for One- Stop-Shop Michael Bohnstedt. Michael Bohnstedt Projektleder 6 NYHEDSBREV. DECEMBER. 2013

7 Nye medarbejdere i Idéklinikken Michael Bohnstedt er per 1. september ansat som projektleder Michael skal være projektleder for projektet One-Stop-Shop, der skal styrke samspillet mellem sundhedsområdet (med udgangspunkt i sygehusene og det nye sygehusbyggeri) og det nordjyske erhvervsliv gennem en åben-innovations tilgang. Det gennemgående tema i Michael Bohnstedts erhvervskarriere har været udvikling og projektledelse. Han har haft flere ansættelsesforhold med ledelsesansvar på direktørniveau, blandt andet 10 år hos NKT, heraf de seneste 3 år som administrerende direktør i et af koncernens datterselskaber. Parallelt med sine ansættelser har Michael Bohnstedt drevet selvstændig virksomhed siden 1991, dels med konsulentopgaver indenfor udvikling af mindre videnbaserede virksomheder og dels med direkte erhvervsinvesteringer. Michael Bohnstedt er uddannet civilingeniør i svagstrøm fra Aalborg Universitet, samt HD i International Business og executive MBA fra Copenhagen Business School. Pernille Woller Jensen er per 1. juni ansat som industriel designer Pernille har en uddannelse som industriel designer fra hhv. Aalborg Universitet og Swinburne University of Technology i Melbourne, Australien. Pernille har interesse for produktdesign, men tager gerne opgaver inden for alle felter af designverdenen. I Idéklinikken varetager Pernille følgende opgaver: Referenceperson i forbindelse med produktdesign-projekter Udvikling af nyt, samt justering, detaljering og redesign af eksisterende produktdesign Brugerundersøgelser, idégenerering, opsøgende research og konceptudvikling 3D-modellering Prototyping, test og verificering Klargøring til produktion Implementering af nyt produktdesign Fremstilling af workshopmateriale, samt afholdelse af workshop Supplerende servicedesigner Kære læser Kender du nogen, som også kunne have glæde af at læse nyhedsbrevet, er du meget velkommen til at videresende det, eller de kan tilmelde sig på linket her: SDR. SKOVVEJ AALBORG. TLF IDEKLINIKKEN.DK. IDEKLINIKKEN@IDEKLINIKKEN.DK 7 NYHEDSBREV. DECEMBER. 2013