Nedskæringskurs hindring eller forudsætning for vækst?

Transkript

1 Nedskæringskurs hindring eller forudsætning for vækst? Mens Danmark sammenlagt har haft en negativ vækst i BNP på -5,0 pct., er vores nabolande Tyskland, Norge og Sverige kommet bedre ud af krisen med vækstrater på 3,3 pct., 2,2 pct. og 3,3 pct. siden 4. kvartal Og samtidig er Danmark det land, som har satset mest entydigt på offentlig nulvækst, mens vores nabolande har valgt en anden vej ud af den globale økonomiske krise. Et markant svar på den økonomiske krise herhjemme var Genopretningsaftalen fra maj 2010 mellem VKO, som havde til formål at styrke dansk økonomi. Men aftalen ser i dag mere ud til at være en klods om benet på samfundsøkonomiens udvikling. Genopretningsaftalen var det første skridt hen i mod at modvirke den offentlige vækst. Siden er der yderligere blevet indført et sanktionsloft over den kommunale sektors investerings- og serviceniveau, hvilket har ført til, at landets kommuner har holdt ekstraordinært igen. Sammenlagt har det været sat en væsentlig dæmper på vores offentlige fællesøkonomi. I nedenstående figur sammenlignes udviklingen i den offentlige vækst i Danmark med vores nabolande i perioden 4. kvartal 2007 til 2. kvartal FIGUR 1: UDVIKLING I DEN OFFENTLIGE VÆKST (INDEKS 2007K4 = 100) Danmark Tyskland Norge Sverige Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T E. jjs@cevea.dk Forfatter Jens Jonatan Steen, analysechef Nikolaj B. L. Christensen, analysestudent E: nbc@cevea.dk Notat Tema: Økonomi Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 Modsat vores nabolande, har Danmark valgt at fortsætte en sparekurs med dertilhørende lavvækst. Sammenligner vi med vores nabolande i forhold til år 2007, så har Danmark strammet livremmen ind betydeligt mere end de øvrige, når det drejer sig om den offentlige vækst. Samtidig med at Danmark gennem kriseårene har haft en lavere offentlige vækst end vores nabolande, så har vores nabolande også haft en markant bedre udvikling i den samlede økonomi. Nedenstående figur 2 viser denne udvikling, hvor Danmark igen underpræsterer i forhold til vores nabolande. Som grafen illustrerer, så er den danske vækst i BNP ikke genoprettet, modsat økonomierne i vores nabolande, der nu igen ligger over niveauet før krisen (indeks 100). FIGUR 2: UDVIKLING I DEN SAMLEDE ØKONOMI (BNP) Danmark Tyskland Norge Sverige Både Tyskland, Norge og Sverige har en markant højere offentlig vækst end Danmark, og har en samlet økonomi der præsterer væsentligt bedre. Mens vores nabolande førte en aktiv økonomisk politik, så blev bremsen trukket i den danske økonomi. Mens eksempelvis Tyskland, Norge og Sverige siden 2007 sammenlagt har haft en offentlig vækst på 10,0 pct., 12,4 pct. og 7,7 pct., så har Danmark kun haft en offentlig vækst på 2,2 pct. i samme periode. Perioden 2011 til 2. kvartal 2013 har der været negativ vækst i en den offentlige sektor (-0,3 pct.). Danmark scorer desuden lavt når væksten i den samlede økonomi sammenlignes med vores omkringliggende lande. I samme periode er den danske økonomi skrumpet med -5,0 pct., alt imens alle vores nabolandes økonomier er vokset. Nedenstående tabel 1 opsummerer nøgletallene for de fire lande. Som det ses i tabellen har den beskedne offentlige vækst i Danmark ikke været tilstrækkelig i forhold til at hive investeringsniveauet ud af krisetendenserne. For mens vores nabolande under den nuværende krise i højere grad har formået, at holde hånden under niveauet på investeringerne, så blev bunden slået ud af det danske investeringsniveau, hvor de faste bruttoinvesteringer siden krisen indtraf, er faldet med hele -20,4 pct. 2

3 TABEL 1: VÆKSTRATER I BNP K K (SAMMENLAGT) 1) Offentlig vækst (2) BNP vækst (3) Privat forbrug (4) Faste bruttoinvesteringer Udvalgte lande: Danmark 2,2 % -5,0 % -3,6 % -20,4 % Tyskland 10,0 % 3,3 % 5,6 % -4,5 % Sverige 7,7 % 3,3 % 6,9 % -3,1 % Norge 12,4 % 2,1 % 12,0 % 3,9 % Opsving blev sparet væk? Mens vores nabolande førte en mere aktiv økonomisk politik, så er bremsen blevet trukket i den danske økonomi. Dansk økonomi var vej mod lysere tider frem til år 2010 og I årene 2008 og 2009 lod den daværende VKO regering den offentlige vækst stige moderat. I denne periode lå den offentlige vækst på henholdsvis 1,9 procent og 2,1 procent og efter at have oplevet et fald i BNP på -5,7 procent i 2009, kom der faktisk en stigning i 2010 på 1,6 procent i Danmarks BNP. Faktisk var væksttallene i begyndelsen af 2010 grundlaget for, at VK- regeringen valgte at lancere en genopretningspakke og indgå en aftale med DF om at stramme økonomien ved at nedbringe den offentlige vækst. Det var med baggrund i, at regeringen opfattede væksten i 2010, som et tegn på at de økonomiske konjunkturer var vendt. Danmark er nu kommet fri af den nedgang, som fulgte efter finanskrisen i Den økonomiske aktivitet er øget. (Genopretningsaftalen 2010) Med et forventet opsving i udsigt, var det dermed på tide at stramme op i den offentlige økonomi for at kunne skabe ny vækst fremover. i Aftalen indebar derfor en aftale om nulvækst i den offentlige sektor i perioden 2011 til Parterne er enige om, at den samlede offentlige driftsøkonomi i alene vil vokse med pris- og lønudviklingen. (Genopretningsaftalen 2010) Reelt set har den offentlige sektor haft en vækstrate på -1,5 pct. i 2011 og 0,2 pct. i Dertil er den samlede økonomi (BNP) vokset med 1,1 pct. i 2011, men blev efterfølgende mindsket med -0,5 pct. i Heller ikke i 2013 kan der forventes en særlig fremgang for den samlede økonomi. Det Økonomiske Råds seneste bud er, at det danske BNP vil vokse med 0,25 pct. i år. 1 Er den offentlige sektor en barriere for vækst? Vores nabolande Sverige, Norge og Tyskland har i langt højere grad end Danmark brugt det offentlige som vækstdriver i forhold til den samlede økonomi. Hvor argumentet i Danmark ofte har været, at den offentlige sektor er en barriere for væksten, så er det svært at få øje på den påståede sammenhæng mellem en mindsket offentlig vækst og så en bedre økonomi (Undersøgelsens resultater findes i appendiks). Vores undersøgelse på tværs de 34 medlemslande i OECD viser at: 1 skoen.html 3

4 Lavere vækst i offentlige udgifter ikke forbedrer den samlede økonomi. Lavere vækst i offentlige udgifter forøger ikke niveauet for private investeringer. At undersøgelsen i højere grad antyder den omvendte sammenhæng, det vil sige en positiv sammenhæng mellem offentlig vækst og vækst i BNP og faste bruttoinvesteringer. Den positive sammenhæng mellem stigende offentlig vækst og BNP er markant stærkere for den offentlige sektor, end den positive sammenhæng mellem øget privat vækst og stigende BNP. Observationerne rejser unægtelig spørgsmålet om den offentlige smalhals har været så gavnlig og nødvendig for dansk økonomi, som det har været påstået? Næste figur viser, at der især er store problemer med den hjemlige efterspørgsel. Efterspørgslen som blandt andet inddæmmes af offentlig nulvækst ligger stadig langt under niveauet fra før krisen. Mens eksporten er stigende, så halter dansk økonomi i den grad, fordi den hjemlige efterspørgsel ligger underdrejet. Efterspørgslen er hertil dybt påvirket af skæretiltag og besparelser, der skaber tvivl om lønmodtagernes økonomiske situation. FIGUR 3: SALG FOR ALLE DANSKE BRANCHER Kilde: Danmarks Statistik I krisetider er det risikofyldt at stramme økonomien, da det mindsker efterspørgslen, gør forbrugerne usikre og dermed presser virksomhedernes omsætning. Usikkerheden der spreder sig, har stor betydning for investeringsniveauet, som er den vigtigste parameter for at få gang i økonomien. Fremfor at stabilisere økonomien, risikerer stramningerne i den offentlige sektor at holde økonomien nede og i værste tilfælde, at bidrage til en negativ økonomisk spiral. En alt for tidlig opbremsning i økonomien vil bidrage til en generel usikkerhed blandt borgerne, der bliver negativt påvirket af den manglende jobskabelse og den forfaldende jobsikkerhed, der ligger i kølvandet af stramningerne. 4

5 Smertefuld sparepolitik er en del af problemet Selvdestruktive nedskæringer er når nedskæringer i den offentlige sektor fører til endnu højere offentlig gæld. Dermed virker nedskæringerne stik mod hensigten, da den negative effekt bringer BNP-væksten i knæ. Fremfor at afhjælpe de økonomiske vanskeligheder bliver nedskæringerne en byrde. De europæiske erfaringer og tallene fra OECD viser, at det nærmest er umuligt at finde belæg for, at det er godt for den samlede økonomi, at man i krisetider, begrænser og strammer den offentlige vækst. Efter tegn på spirende fremgang i 2010 har væksten siden foråret 2011 og 2012 igen ramt et negativt niveau i eurozonen. De økonomiske forskere Paul de Grauwe og Yumei Ji, har i et forskningspapir undersøgt konsekvenserne ved den førte sparepolitik i eurozonen. Deres empiriske studie blandt kriseramte økonomier for viser, at det ikke er landenes statsgæld der er en vækstdræber, men derimod landenes nedskæringspolitik der skaber minus- eller lavvækst i landenes økonomier. Den nedenstående figur sammenligner forskellige kriseramte eurolande og Tyskland. Grafen viser, at des mere et land har skåret ned, jo mere har det lagt en dæmper på væksten. Grafens horisontale akse viser nedskæringerne i den offentlige sektor pr euro pr. borger, mens den vertikale akse viser den procentvise udvikling i BNP. FIGUR 4: SAMMENHÆNG MELLEM NEDSKÆRINGSPOLITIK OG VÆKST I BNP Kilde: Yumei Ji & Paul De Grauwe 2013 Men når nedskæringspolitikken er væksthæmmende, hvilken implikation har det så på statsgælden, som landene med deres stramninger forsøger at få bugt med? Økonomerne Dawn Holland og Jonathan Portes er kommet frem til at nedskæringspolitikken har haft en så markant effekt for euro-landenes BNP, at selvom gælden reduceres i absolutte termer, så stiger den relativt til BNP. Falder produktionen mere end udgifterne og den relative gæld dermed stiger, så svækkes betalingsevnen. Med andre ord: Selvom gælden reduceres i kroner og øre, så reduceres evnen til at betale gælden endnu hurtigere. 5

6 Skal der skabes tillid i økonomien, er det den relative gæld der er altafgørende, fordi den er en indikator for staternes betalingsevne. Når byrderne ved nedskæringspolitikken vokser sig så stor, at den relative gæld stiger, så er der er tale om selvdestruktive nedskæringer, der altså virker stik modsat hensigten. Holland & Portes studier, ligger i tråd med Ji & De Grauewe s som i nedenstående graf illustrerer denne sammenhæng. Jo større nedskæringsbyrden har været i perioden hos de kriseramte lande, des mere er deres relative statsgæld steget. FIGUR 5: SAMMENHÆNG MELLEM NEDSKÆRINGSPOLITIK OG STATSGÆLD ii Kilde: Yumei Ji & Paul De Grauwe 2013 I Januar 2013 måtte den Internationale Valutafond, IMF korrigere for deres tidligere skøn over nedskæringsbyrdens effekt og samtidig erkende at euro-landenes simultane stramninger har haft en meget mere negativ afledt effekt end først antaget. iii Offentlig nulvækst hæmmer vækstpotentialet Meget tyder på, at vi i Danmark heller ikke er upåvirket af den usikkerhed, der hersker når der skæres og strammes i den offentlige sektor. De europæiske erfaringer og undersøgelsen på baggrund af tallene fra OECD viser, at det er svært at finde belæg for, at det er godt for den samlede økonomi, at man i krisetider, begrænser og strammer den offentlige vækst. Til gengæld har vores nabolande Sverige, Norge og Tyskland i langt højere grad end Danmark brugt det offentlige som vækstdriver i forhold til den samlede økonomi Følger man den danske debat og højrefløjens argumentation i særdeleshed, virker det derimod som om, at det offentlige stjæler arbejdspladser og er en barriere for vækst i den private sektor. Det kan godt være at den offentlige sektor i Sverige er blevet mindre i relation til den samlede økonomi, men det skyldes ikke offentlige besparelser, tværtimod. Svenskerne har haft en høj offentlig vækst, som endda overgås af den såkaldte europæiske vækstmotor Tyskland. Den offentlige sektor er vokset, men er ikke blevet større i relation til den samlede økonomi, fordi denne også er vokset. 6

7 Offentlig vækst bør selvsagt ikke være et mål i sig selv, men det samme må siges om offentlig nulvækst og nedskæringer, da det kan have store konsekvenser, at disse indføres på de forkerte tidspunkter. Med denne analyse sættes der derfor heller ikke et lighedstegn mellem BNP og offentlig vækst. Nøgletallene viser derimod, at skal vi lære af vores nabolandes erfaringer, så er det, at den offentlige sektor kan benyttes til at holde hånden under økonomien i krisetider. Dermed bidrager den offentlige sektor til en positiv udvikling i både den private sektor og i den samlede samfundsøkonomi. Vores nabolandes økonomiske formåen kendetegnes mere ved, at væksten i den offentlige sektor og den samlede økonomi er gået hånd i hånd. I en krisetid er det den offentlige sektor, der sikrer stabilitet, når den samlede økonomi går tilbage. Hvor ellers sunde private virksomheder kan gå konkurs på baggrund af en voldsom finanskrise, har det offentlige mulighed for at holde hånden under økonomien og bidrage til at trække kriseramte økonomier ud af krisen. 7

8 BNP (10-12) BNP (10-12) APPENDIKS: Er lavere offentlig vækst godt for økonomien? I nedenstående figurer har vi valgt at sammenligne henholdsvis den private forbrugsvækst, samt den offentlige aktivitetsvækst for 2007 til 2010 med væksten i BNP for 2010 og I vores sammenligning benytter vi data fra de 34 medlemslande af OECD. I grafen i figur 6 kan der ikke aflæses en sammenhæng mellem stigende BNP-vækst og faldende offentlig aktivitet. Tværtimod indikerer grafen den modsatte sammenhæng; positiv offentlig vækst og positiv BNP-vækst. FIGUR 6: OFFENTLIGE UDGIFTER ( ) OVERFOR UDVIKLING I BNP ( ) 15,0% 10,0% 5,0% -10,0% -15,0% R² = 0,2391 0,0% -10,0% -5,0% -5,0% 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% Offentlige udgifter (07-10) Skulle de stigende offentlige udgifter i perioden 2007 til 2010 have en negativ indflydelse på den efterfølgende vækst potentiale, så burde sammenhængen være negativ Kilde: Cevea og ikke på baggrund positiv, af som OECD den er i ovenstående graf. Da det private forbrug også har stor betydning for væksten i BNP, er det relevant at se på, om den positive sammenhæng hovedsagligt skyldes udviklingen i det private forbrug. Grafen på den næste side viser, at der er en positiv sammenhæng mellem udviklingen i det private forbrug for 2007 til 2010 og så væksten i BNP fra 2010 til Dog er denne sammenhæng mindre signifikant og har mindre forklaringskraft, end når den offentlige vækst benyttes som forklarende variabel. FIGUR 7: UDVIKLINGEN I PRIVAT FORBRUG ( ) OVERFOR UDVIKLINGEN I BNP ( ) 15,0% 10,0% 5,0% R² = 0,0236 0,0% -25% -20% -15% -10% -5% 0% -5,0% 5% 10% 15% 20% -10,0% -15,0% Privat forbrug (07-10) 8

9 Faste bruttoinvesteringer (10-12) Vækst i faste bruttoinvesteringer (10-12) I figur 7 er altså en svag sammenhæng mellem privat vækst og så BNP-vækst, om end denne har en signifikant lavere forklaringskraft end den offentlige vækst som forklarende variabel. I figur 8 undersørger vi om sammenhængen mellem offentlige udgifter fra 2007 til 2010 overfor udviklingen i faste bruttoinvesteringer. Her kan vi aflæse, at der er en svag positiv sammenhæng mellem udviklingen i offentlige udgifter og udviklingen i landenes investeringsniveau. FIGUR 8: OFFENTLIGE UDGIFTER ( ) OVERFOR UDVIKLING I FASTE BRUTTOINVESTERINGER ( ) 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% -20,0% -30,0% -40,0% Offentlige udgifter (07-10) R² = 0,0964 0,0% -10,0% -5,0% -10,0% 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% Udskifter vi udviklingen i de offentlige udgifter, med udviklingen i privat forbruget for 2007 til 2010, så går vi fra, at have en svag positiv sammenhæng til at have en svag negativ sammenhæng. FIGUR 9: PRIVAT FORBRUG ( ) OVERFOR UDVIKLING I FASTE BRUTTOINVESTERINGER ( ) 60,0% 40,0% R² = 0, ,0% 0,0% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% 15% 20% -20,0% -40,0% Privat forbrug (07-10) Ses der på de to sektorers, henholdsvis den offentlige og private, betydning for væksten i de faste bruttoinvesteringer, så er den offentlige vækst igen langt bedre til at forklare en stigning eller et fald heri end den private vækst. Vores undersøgelse på tværs af de 34 OECD-medlemslande giver en 9

10 indikation af, at offentlig vækst mere er en forudsætning for vækst i BNP, end at det skulle være en barriere for vækst. Kort opsummeret er resultaterne følgende: Lavere vækst i offentlige udgifter har en negativ sammenhæng i forhold til den samlede økonomi. Lavere vækst i offentlige udgifter forøger ikke niveauet for private investeringer. At undersøgelsen i højere grad antyder den omvendte sammenhæng, det vil sige en positiv sammenhæng mellem offentlig vækst og vækst i BNP og faste bruttoinvesteringer. Den positive sammenhæng mellem stigende offentlig vækst og BNP er markant stærkere for den offentlige sektor, end den positive sammenhæng mellem øget privat vækst og stigende BNP. Slutnoter i ingen_betalt_maj_2010_web.pdf ii iii 10