1. september Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen

Transkript

1 1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen

2 Indholdsfortegnelse Resultatmål 4.2 Evaluering af visioner Præsentation af skolen Kontaktinformation Struktur og fysiske rammer Undervisningens organisering Skolens organisering Ledelsen Skolebestyrelse Pædagogisk råd Elevråd 3. Drift - Ansvarsområder og serviceydelser Ansvarsområder Evaluering af ansvarsområder 4. Udvikling - Visioner og resultatmål Kvalitetsløft - indsatser der har været helt eller delvist i gang i Undervisning i undervisningen - it Uddannelse af lærere Uddannelse af ledere 'Godt du kom' - elevfravær På vej mod digital dannelse Daglig it-ledelse og organisering Udvikling af pædagogisk it-vejlederrolle Digitale enheder og didaktik/pædagogik Skolens særlige indsatser Opfølgning på Kvalitetsrapport Anerkendelse og anbefalinger ved resultatsamtale i efteråret 2012 Side 2 af 24

3 1. Præsentation af skolen Her i indledningen laves en kort beskrivelse af skolen. Tjek evt. om den tidligere beskrivelse (fra sidste års kvalitetsrapport) stadig passer og juster nævneværdige ændringer. ligger i et af Hvidovres villakvarterer og havde pr. 5. september 2012 i alt 705 elever fordelt på børnehaveklasse - 9.klasse. Skolen er færdigbygget til ibrugtagning i 1954 og i 1975 udbygget med en ekstra fløj. I 2001 blev der gennemført en større udbygning og modernisering. Skolen har stor søgning bl.a. på grund af et højt fagligt niveau i undervisningen og sin udviklingsvirksomhed. Som følge af den store søgning, er der venteliste på optagelse for børn udenfor skoledistriktet på alle klassetrin. Børn der flytter ind i distriktet er garanteret en plads på skolen. Skole-hjem-samarbejdet er præget af en hyppig og åben dialog. Formålet med skolens arbejde er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling. Med folkeskolelovens formålsparagraf og kommunens målsætning for skolerne Skole i tiden som baggrund er det s overordnede målsætning at, - dagligdagen skal være præget af engagement, trivsel, tolerance og ansvarlighed - eleverne skal udvikle viden, indsigt og færdigheder, der sætter dem i stand til at handle som aktive medborgere i et demokratisk samfund i stadig forandring - være inkluderende - skolen skal styrke elevernes sociale og kulturelle bevidsthed, så de opnår forståelse og respekt for andre - de fysiske rammer skal understøtte læringen og elevernes udvikling samt fremstå indbydende 1.1 Kontaktinformation Her skriver skolen sin adresse, kontorets åbningstider samt navn, telefonnr. og til brug for kontakt til skolens ledelse. Risbjergvej Hvidovre Tlf risbjergskolen@hvidovre.dk Hjemmeside Skoleleder Søren Tarp Viceinspektør Lis Apitz Afdelingsleder Tania Kristiansen Skolesekretær Maj-britt Ryborg Andersen Skolesekretær Lone Halse Teknisk serviceleder Lena Drasbeck Formand for skolebestyrelsen: Vibeke Forsting 1.2 Struktur og fysiske rammer Her beskriver skolen de strukturelle og fysiske rammer her kan bl.a. også nævnes bygningsfornyelser mv. Side 3 af 24

4 De tre indskolingsspor A, B og C er placeret hvert sit sted i stueplan, som "3 små skoler i den store". Eleverne i A-sporet (bh.kl.a - 3.A) går alle i fritidshjemsafsnittet "Alleen", B-eleverne går på "Stien" og C- eleverne på "Bjerget". Pædagoger fra det pågældende fritidshjemsafsnit er tilknyttet klasserne ("Leg og læring"), som de kender fra fritidshjemmet. Når eleverne skal i 4. klasse flytter de op på 1. sal i hovedbygningen, hvor de har klasselokale ved siden af de to andre 4. klasser og bliver en del af mellemtrinnet ( kl.). Når eleverne skal op i 7. kl. rykker de op på 2. sal i udskolingsafdelingen. Skolen råder over en aula, 2 gymnastilsale og 1 mindre sal. Skolens aula benyttes bl.a til den årlige musical, undervisning og en lang rækker større arrangementer. I 2012 fik skolens et scienceområde og et natur- /teknikcenter til undervisningen i naturfagene. Herudover råder skolen over en række faglokaler og enkelte grupperum. 1.3 Undervisningens organisering Her beskriver skolen, hvordan undervisningen er organiseret eksempelvis holddeling, afdelingsopdelt skole mv. Skolen er tresporet og opdelt i tre afdelinger: indskolingen klasse, mellemtrinnet klasse og udskolingen klasse. Lærere og pædagoger er organiseret i selvstyrende team: sporteam (indskolingen) og årgangsteam (mellemtrinnet og udskolingen). Side 4 af 24

5 2. Skolens organisering Her i indledningen til kapitlet beskriver skolen den konkrete organisation på den enkelte skole. Skolen er tresporet og opdelt i tre afdelinger: indskolingen klasse, mellemtrinnet klasse og udskolingen klasse. Ved skolen er der i undervisningen ansat 47 lærere, 3 børnehaveklasseledere, 6 assistenter i børnehaveklasserne samt 6 pædagoger, som deltager i undervisningen i klasserne i 7 t/uge gennemsnitligt. Hertil kommer skoleledelsen, det tekniske og det administrative personale. Herudover er der til skolen tilknyttet rengøringspersonale, skolepsykolog, UU-vejleder, talepædagog samt sundhedsplejerske. På skolen findes fritidshjemmet Risbjerg, som består af tre afdelinger: Bjerget, Stien og Alleen. På fritidshjemmet går tilsammen ca. 270 af skolens elever fra bh.-3. klasse. Bjerget har tilknyttet klubordning med ca. 30 børn. I august 1999 påbegyndtes et samarbejde mellem skole og fritidshjem indenfor rammerne af den kommunale indskolingsmodel Leg og læring. Lærere og pædagoger er organiseret i selvstyrende team. 2.1 Ledelsen Her beskriver skolen de ledelsesmæssige strukturer på skolen og eventuelle ændringer, indsatser, fokusområder mv. indenfor det ledelsesmæssige felt i årets løb. Skolens ledelsesteam består af skolelederen, viceinspektøren og afdelingslederen. Ledelsesteamet har en klar opgavefordeling. Blandt andet er skolelederen afdelingsleder for udskolingen, viceinspektøren for mellemtrinet og afdelingslederen for indskolingen samt støttecenteret.. Ledelsen har et tæt og udviklende samarbejde. Ledelsen har haft coaching, bl.a i bevisthedsfeltet omkring det dialogiske rum. 2.2 Skolebestyrelse Her beskriver skolen sin skolebestyrelse, dens arbejde samt eventuelle fokusområder eller indsatser mv. inden for skolebestyrelsens regi i årets løb. Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrepræsentanter samt skoleledelsen. Sidstnævnte bestrider sekretærfunktionen og deltager i møderne uden stemmeret. Skolebestyrelsen mødes en gang om måneden fra kl Herudover indbyder skolebestyrelsen 2 gange årligt skolens kontaktforældre (typisk 4 forældre fra hver klasse) til et information- og debatmøde. Endelig aflægger skolebestyrelsen hvert år i november en mundtlig beretning om sit arbejde overfor skolens forældrekreds. I skoleåret 2012/13 har skolebestyrelsen afgivet høringssvar på en lang række områder, revideret skolens ordensregler, mobbepolitik,værdiregelsæt og målsætning, arbejdet med forslag til sikker skolevej samt drøftet og fremsat forslag til det kommunale kvalitetsløft på skoleområdet, vedtaget principper for trivsel på skolen for eleverne og behandlet skolens kontrakmål for skoleåret 2013/14, 2.3 Pædagogisk råd Her beskriver skolen det pædagogiske råds organisering, arbejde, fokusområder eller indsatser i årets løb. Pædagogisk råd løser sine opgaver dels i temamøder for alle lærere og dels i s UdviklingsRåd (RUR). I RUR sidder en pædagogisk koordinator fra hvert team, en rep. fra skolens støttecenter, en rep. fra Side 5 af 24

6 pædagogisk læringscenter, mødeleder og skolens ledelse. I et månedligt møde samt i underudvalg behandles alle spørgsmål vedr. pædagogisk udvikling og evaluering af såvel skolens egne som udefra kommende mål og opgaver. De pædagogiske koordinatorer drøfter udvalgte emner i eget team og melder tilbage til RUR efterfølgende. På denne måde sikres, at alle medarbejdere inddrages i processen Som indsatsområde har pædagogisk råd arbejdet med styrkelse af teamsamarbejde. Formen har været temaeftermiddage styret af 2 eksterne konsulenter. 2.4 Elevråd Her beskriver skolen elevrådets organisering, arbejde, fokusområder eller indsatser i årets løb. har to elevråd - det lille fra 0-5. klasse og det store elevråd fra klasse. Elevrådet varetager gennem samarbejde med skolens ledelse, skolebestyrelse, lærere og øvrige personalegrupper elevernes fælles interesser på skolen. I det lille elevråd vælges to repæsentanter fra hvert spor i indskolingen samt to repræsentanter fra hver klasse på 4. og 5. årgang. I det store elevråd vælges to repræsentanter i hver klasse. Medlemmerne vælges for kommende skoleår inden udgangen af hvert skoleår.elevrådets funktionsperiode følger et skoleår. Det store elevråd holder møde mindst en gang i skoleårets måneder. På det første møde i skoleåret vælges på det store elevråd: Formand Næstformand Sekretær Det lille elevråd holder møde cirak ti møder pr. skoleår. På det første møde i skoleåret vælger det lille elevråd: Formand Næstformand Sekretær To postbude På et fællesmøde i starten af skoleåret mellem s store og lille elevråd udpeges -2 repræsentanter til skolebestyrelsen. Det store elevråds formand er altid den ene repræsentant, næstformanden kan være den anden. Elevrådet udpeger desuden repræsentanter til andre råd, udvalg, arbejdsgrupper og lignende, som skolen har nedsat, og som behandler spørgsmål, som har betydning for eleverne i almindelighed. Derudover vælges repræsentanter til fælleselevrådet i Hvidovre. Alle klasser kan gennem deres elevrådsrepræsentanter få optaget punkter på elevrådets dagsorden. Elevrådets dagsorden skal være udarbejdet og udsendt mindst 1 uge før afholdelse af elevrådsmøde, således at dagsordenens punkter kan nå at blive drøftet i de enkelte klasser inden mødet. Dagsordenen udarbejdes at formanden sammen med kontaktlæreren. Elevrådets sekretær udarbejder et beslutningsreferat af møderne i det store elevråd. I det lille elevråd udarbejdes beslutningsreferatet af kontaktlæreren. Det store elevråd indkalder 1 gang årligt i april måned samtlige elever på klassetrin til et fællesmøde, hvor der orienteres om elevrådets arbejde i det forløbne år, om den forbrugte økonomi og om elevrådets planer for de kommende måneder. Andre emner kan drøftes. Alle fremmødte elever har stemmeret ved disse møder. Fokusområder i 12/13: Trivsel. Eleverådet havde planlagt en trivselsdag for mellemtrinnet og udskoling i lighed med tidligere år, men da den lå i perioden med lock-out, blev den desværre aflyst. Indholdet skulle være en ordentlig omgangstone Side 6 af 24

7 blandt eleverne på skolen samt mobning. Side 7 af 24

8 Drift - Ansvarsområder og serviceydelser Ansvarsområder Ansvarsområde Pædagogiske og faglige processer Inklusion Specialpædagogisk bistand, herunder supplerende undervisning Dansk som andet sprog (DA2) Undervisningsmiljø Skole-hjem-samarbejde Serviceydelse Arbejdet med pædagogiske processer / pædagogisk udvikling Arbejdet med inklusion Arbejdet med specialpædagogisk bistand herunder supplerende undervisning Arbejdet med dansk som andet sprog (DA2) Arbejdet med undervisningsmiljø Arbejdet med skole-hjem-samarbejde Ansvarsområde: Pædagogiske og faglige processer..1 Serviceydelse: Arbejdet med pædagogiske processer / pædagogisk udvikling Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med pædagogiske processer / pædagogisk udvikling? Her beskrives, hvad der generelt kendetegner skolens arbejde med pædagogiske processer og det daglige, løbende pædagogiske arbejde. Fx hvilken rolle teamstrukturen har, SPU/LPmodel, CL o.lign. Desuden en beskrivelse af skolens arbejde med det faglige niveau, herunder hvordan skolen arbejder med at højne niveauet, fx faglige satsninger, evalueringspraksis, videndeling, efteruddannelse eller andet. Det kan også være beskrivelse af særlige pædagogiske tilbud til eleverne som fx lektiecafé(er), sport/idræt, kor, teater, legepatruljer eller andet. I s udviklingsråd (RUR) behandles alle pædagogiske udviklingstiltag, lokale som kommunale. I rådet sidder bl.a. en pædagogisk koordinator fra hvert planlægningsteam (spor- og årgangsteam), hvilket sikrer en løbende information til det enkelte team og med koordinatorens forpligtigelse til at melde tilbage til RUR, at alle lærere inddrages i drøftelserne. Skolens spydspidser indgår i arbejdet alt efter formål og indhold. Lærersamarbejdet i årgangs-/sporteam betyder, at lærerne kan få et kvalificeret og nuancieret kendskab til den enkelte elevs stærke og svage sider. Højt fra træets grønne top. Denne viden, kombineret med fagteamsamarbejde og skolens indsats omkring varierede undervisningsformer, samt støtte/vejledning fra skolens ressourcepersoner: støttecenter- og AKT-lærere, læse-, matematik- og IT-vejledere, danner basis for, at undervisningen af eleverne foregår på det relevante niveau/metode, samt tilgodeser elevens alsidige udvikling. Elevplanen kvalificerer skole-hjemsamarbejdet i den forstand, at elev, forældre og lærere opsætter mål, faglige såvel som sociale. Mål som der efter aftale følges op på. For at understøtte elevernes udvikling, såvel faglig som social, gennem skoleforløbet, er der udarbejdet en porcedure ved overlevering af klasserne/enkelt elever ved afdelingsskift, hvor afgivende lærere formidler deres viden videre til modtagende lærere og afdelingsleder. Skolens læsevejledere afholder klasselæsekonferencer med baggrund i resultatet af læsetestene med deltagelse af årgangens lærere og afdelingsleder, hvor der dels aftales hvilke elever, der evt. skal søges støtte til og dels videndeles ang. materialer, metoder mv. Til de elever, der har behov for faglig støtte, er der ud over muligheden for at blive visiteret til skolens støttecenter, mulighed for at deltage i lektiecafé - enten en gang ugentlig for Side 8 af 24

9 Beskrivelse af serviceydelse indskolingen eller tre gange for årgang. For at understøtte elevernes trivsel, såvel hos enkeltelever, som i klasser eller på tværs af skolen, er der i skoleåret 2012/2013 ud over de tidligere års aktiviteter: legepatrulje, legeonkelordning, mucial påbegyndt en tidlig forebyggende indsats, hvor AKT- vejlederne deltager i arbejdet i børnehaveklasserne - foreløbig kun i en af klasserne Ansvarsområde: Inklusion Serviceydelse: Arbejdet med inklusion Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med inklusion? Her beskrives, hvordan skolen arbejder med inklusion, og hvad man har satset på i løbet af året. Der ønskes en refleksion over udviklingen fra sidste års kvalitetsrapport. Udgangspunktet er kommunens inklusionsstrategi og definition, der omhandler barnets hele tilhørsforhold og udbytte af faglige og sociale fællesskaber. (Se evt. bilag 1). Skolen har fortsat arbejdet med LP-modellen i en kombination af kursus og praksis. Skolens AKT-vejlederes opgavebeskrivelse er udvidet til også at omfatte vejledning af lærere og forældre. Skolens vejlederkorps er udvidet til også at omfatte en matematikvejleder. I en ekstra indsats omkring teamsamarbejdet har det bærende element været styrken i at se, anerkende og at udnytte forskellighed.. Vi har i løbet af skoleåret modtaget og succesfuldt inkluderet flere elever med diagnoser og andre udfordringer. Vi har udviklet en plan for modtagelse af elever med sådanne udfordringer. Skolens tværnet arbejder målrettet på at skabe løsninger, som skal modvirke, at elever med udfordringer ekskluderes. Skolens læsevejledere og aktvejleder deltager to gange årligt i et teammøde i alle lærerteams Ansvarsområde: Specialpædagogisk bistand, herunder supplerende undervisning Serviceydelse: Arbejdet med specialpædagogisk bistand herunder supplerende undervisning Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med specialpædagogisk bistand herunder supplerende undervisning? Her beskriver skolen art og omfang af den tildelte specialpædagogiske støtte. Beskrivelsen omhandler støtte og supplerende undervisning i henhold til Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk og Bekendtgørelsen 380 af 28. april 2012 / ændring 794 af 12. juli (Se evt. bilag 2). s støtte for elever har følgende struktur: Der er et specialcenter, et visitationsudvalg og et støttecenter. Visitationen: Varetages af en læsevejleder og en AKT-vejleder (afhængig af afdeling og fordeling af opgaver). Visitationen finder dels sted ved 2 årlige teammøder (efterår og forår) samt ved løbende opståede behov. Ved teammøder skrives referat, der fremlægges visitationsudvalget og arkiveres. Visitationsudvalget: Består af koordinator, AKT-vejleder, læsevejledere, tale-hørepædagog, psykolog samt en repræsentant fra skolens ledelse. På sigt evt. en matematikvejleder. Opgaven består af en vurdering af behov samt af opgavefordeling. Dvs visitationsudvalget bestemmer ud fra visitationen- hvilke børn/klasser der skal tildeles støtte og hvor mange timer, der tildeles. Referater fra de årlige teammøder fremlægges visitationsudvalget. Side 9 af 24

10 Beskrivelse af serviceydelse Visitationsudvalget melder tilbage til de forskellige teams om prioritering af opgaver samt om hvilken støttecenterlærer, der har påtaget sig opgaven. Visitationsudvalget er ansvarlige for at lægge referater i støttecenterets arkiv. Der forventes at blive holdt møde i visitationsudvalget hver 2. uge. Støttecenteret: Består af alle lærere i støttecenteret. De opgaver visitationsudvalget har prioriteret fordeles her ud fra viden, erfaring og speciale. Den nuværende form, hvor man melder sig til en opgave og selv placerer timerne, fastholdes. Som lærer i støttecenteret må man være fleksibel og være indstillet på at rykke timer, for at kunne tilgodese bekendtgørelsens krav. Det kan også i perioder være nødvendigt at arbejde i lektiecaféen efter normal skoletid og at yde hjemmeundervisning uden for skolen. Støttecenteret støtter normalundervisningen med hjælp til undervisningsdifferentiering, holddannelse, kurser mv. Det er håbet at der i støttecenteret bliver større mulighed for videndeling mht. børn med særlige behov, LP-model, supervision mv. Der forventes at blive afholdt støttecenterkonference hver 4. uge Specialcenteret: Specialcenteret består af koordinator, læsevejledere, AKT-vejleder, psykolog, talehørepædagog samt hele ledelsen. Står for rammer, evaluering og prioritering af arbejdet med den forebyggende, forgribende og indgribende indsats. Der afholdes 2 årlige møder. s støttecenter kan tilbyde flg. former for støtte: 1. Faglig støtte primært dansk, matematik og engelsk 2. AKT adfærd, kontakt og trivsel 3. Motorik Støtten organiseres efter art og behov. Støtten kan for eksempel ydes individuelt, i en mindre gruppe, til et hold mv. Støtten finder oftest sted som støtte i klassen, men kan også foregå i støttecenterets egne lokaler. Eventuel støtte indledes ofte med en lærers henvendelse til skolens visitationsudvalg. Visitationsudvalget vurderer og prioriterer de henvendelser, der rettes hertil. Støtte kan også iværksættes med udgangspunkt i en klassetest læse, stave, matematik el.lign. Når et støtteforløb startes, kontaktes forældrene altid. I henvendelsen fra støttecenteret er beskrevet mål, varighed og evaluering. Der ligger altid en handleplan til grund for forløbet, og forløbet afsluttes altid med en skriftlig evaluering samt tilbagemelding til forældre og klasseog/eller faglærer. Visitationsudvalget består af skolens psykolog, tale-hørepædagog, en repræsentant fra ledelsen, AKT vejleder samt skolens to læsevejledere. Støttecenteret består desuden af lærere med særlige kompetencer inden for de forskellige områder, som støttecenteret kan dække. Skolens lektiecafeer hører også til et af støttecenterets tilbud. Lektiecafeen for mellemtrinnet og udskolingen har åbent 3 dage om ugen. Oftest er der her to støttelærere tilstede, som kan yde den hjælp eleverne efterlyser. Indskolingen har lektiecafé en gang om ugen, hvor der er to lærere tilstede. Støttecenteret har 108 timer om ugen inkl. lektiecafé. Omtrent 75 elever har været i kontakt med skolens støttecenter Ansvarsområde: Dansk som andet sprog (DA2)..1 Serviceydelse: Arbejdet med dansk som andet sprog (DA2) Side 10 af 24

11 Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med dansk som andet sprog? Dansk som andet sprog er et selvstændigt fag i folkeskolen, men samtidig er det en dimension i alle folkeskolens fag. Beskriv hvordan skolen arbejder med dansk som andet sprog. Skolen har en lærer tilknyttet støttecenteret som varetager da2 undervisningen på skolen. Hertil kommer en børnehaveklasseleder, som varetager da2 undervisningen i børnehaveklasserne. Der tilbydes vejledning til de lærere, som har to-sprogede elever. Undervisningen af eleverne foregår såvel i skoletiden som efter. Undervisningen kan være individuel, men tilbydes også i hold. En særlig udfordring var, at vi modtog en elev i en børnehaveklasse, som var tilflytter til Danmark uden kendskab til dansk. En stor del af vores da2 timer blev brugt på denne elev, både i klassen, men også som et tilbud efter skoletid Ansvarsområde: Undervisningsmiljø..1 Serviceydelse: Arbejdet med undervisningsmiljø Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med undervisningsmiljø? Beskriv, hvordan skolen arbejder med undervisningsmiljøet som fx rammer, værdier, krav, regler, forventninger og kultur. Herunder også hvornår skolen sidst har lavet den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering (mindst hvert 3.år) samt hvordan der eventuelt er fulgt op på denne. Skolen arbejder med elevernes undervisningsmiljø med udgangspunkt i den obligatoriske undersøgelse. Denne blev sidst gennemført i april-maj Alle emner er besvaret af eleverne fra 4. til 9. klasser. Det gav 381 besvarelser i alt ud af 407 mulige. Opgørelsen af besvarelserne viste heldigvis mange fine resultater (se afsnit "Hvad er vi gode til") Af udfordringer viste undersøgelsen: 2,7% svarer at de er blevet mobbet indenfor de sidste 2 måneder Handling: På klasseniveau og i elevrådet er der arbejdet med mobbepolitikken og sprog og omgangstone. Skolens elevråd havde planlagt en antimobbedag i april, som desværre blev aflyst pga lockouten Der er for mange elever, der sjældent eller aldrig oplever at få ros af deres lærer: 14% svarer at de sjældent eller andrig får ros Handling: Emnet har været behandlet i pædagogisk råd, hvor man gav hinanden hånd på, at være opmærksom på at være endnu mere anerkendende i det daglige Der er mange elever der gerne i højere grad end i dag ønsker at arbejde mere sammen med andre, når de løser opgaver: 36% svarer ja hertil Handling: Emnet har været behandlet i pædagogisk råd, hvor man aftalte, at være opmærksom på at anvende gruppearbejde i endnu mere udstrakt grad end i dag Der er mange elever der savner mulighed for at arbejde praktisk eller kreativt i de boglige fag: 42% svarer ja hertil Handling: Emnet har været behandlet i pædagogisk råd, hvor man konkluderede, at der rent faktisk er meget fokus på at eleverne arbejder praktisk og at de også gør det, men at begrebet "praktisk eller kreativt" ofte opfattes som "noget med ler eller maling" Mange elever giver udtryk for, at der ikke er den nødvendige ro til at arbejde i timerne: 25% svarer at der sjældent eller aldring er den ønskede ro Handling: Emnet har været behandlet i pædagogisk råd. Lærerne er meget koncentrerede om at skabe den fornødne arbejdsro. Et kursus i klasseledelse i skoleåret 2013/14 forventes at give lærerne Side 11 af 24

12 Beskrivelse af serviceydelse yderligere værktøjer til at skabe den ro alle ønsker. Relativt mange elever føler sig generet af rygning foran skolens område: 20% svarer ja hertil Handling: De elever fra 7.-9.kl. der stod uden for skolens matrikel har fået besked på, at de skal fjerne sig så langtm, at de ikke er synlige fra skolens indgang Ansvarsområde: Skole-hjem-samarbejde..1 Serviceydelse: Arbejdet med skole-hjem-samarbejde Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med skole-hjem-samarbejde? Beskriv hvordan skolen arbejder med skole-hjem-samarbejdet. Skole-hjemsamarbejde på klasseniveau Der afholdes et forældremøde i alle klasser i perioden mellem sommerferien og efterårsferien. Herudover kan afholdes forældremøder efter aftale mellem klasselærer og kontaktforældre. Kontaktforældrene planlægger sammen med klasselæreren årets første forældremøde. Det giver et indhold på mødet, der føles relevant for forældrene Årsplanen er grundlaget for informationen til forældrene om det kommende års arbejde. Årsplanen er indskrevet i en skabelon, som benyttes på alle klassetrin. Den udarbejdes og udleveres (via ForældreIntra) minimum 1 uge før klasseforældremødet. På forældremødet uddybes udvalgte områder/emner/fag og forældrene kan spørge ind til dele af planen. Gennem skoleåret orienteres i ForældreIntra om temaer, undervisning i fagene og tværfaglige aktiviteter. Skole-hjemsamarbejde i forhold til den enkelte elev Samarbejdet er bygget op omkring 3 elementer: 1. ForældreIntra Benyttes flittigt i det daglige skole-hjemsamarbejde om den enkelte elev til al form for kontakt, der ikke fordrer samtale i telefon eller ved møde. 2. Elevplaner. Elevens lærere er alle med i udfyldelsen af den enkelte elevs elevplan vedr. elevens generelle standpunkt, arbejdsindsats og alsidige udvikling, men ikke alle lærere skal nødvendigvis indskrive en specifik status og udforme mål for deres fag. En række fag er udvalgt, her beskrives elevens aktuelle standpunkt mm i faget (status), samt mål og handleplan/aftaler frem til næste elevplan. 3. Skole-/hjemsamtaler Der afholdes en årlig skole-hjemsamtale med elevplanen i fokus. Side 12 af 24

13 Evaluering af ansvarsområder Ansvarsområde: Pædagogiske og faglige processer Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Focus på faglighed Lærernes engagement og faglige kompetencer Struktureret og velfungerende samarbejde i planlægningsteam, fagteam og afdelingsteam Dialog og indflydelse gennem skolens råd og udvalg Udviklingsorienteret personale Trivsel blandt elever og ansatte Pæne og vedligeholdte fysiske rammer, hvor skolen har ansvaret Up-to-date undervisningsmaterialer Hurtig, kvalificeret og målrettet indsats fra skolens støttecenter overfor elever der har behov for støtte af såvel faglig som social karakter Hurtig, kvalificeret og målrettet indsats i skolens tværnet i forhold til elever, der giver anledning til bekymring "Orden i sagerne" skaber ro og tid til kerneopgaven: undervisningen Stor forældreopbakning/godt skole-hjemsamarbejde Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Inklusion Klasseledelse LP Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Ansætte en AKT-pædagog og uddanne lærere i inklusion Alle lærere på kursus i klasseledelse i skoleåret 2013/14 Fortsætte implementeringen af LP Ansvarsområde: Inklusion Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. På er alle lærere i høj grad opmærksomme på, at eleverne lærer bedst, når undervisningen tager udgangspunkt i elevens egne forudsætninger. Lærerne anvender differentierede opgaver, CL, læringsstile, placering i lokalet, fysisk aktivitet i undervisningen, løbende evaluering mv. Lærene bruger særlige metoder og tilgange som hjælper til at styrke inklusion og læring. Som nævnt ovenfor bruges forskellige metoder som CL, læringsstile mv. Elever med særlige behov har naturligvis særlige hjælpemidler. Desuden bruger nogle lærere bevidst holddeling samt en anerkendende tilgang. Alle lærere opmuntrer eleverne til at hjælpe hinanden. De danner grupper og makkerpar ud fra bestemte hensyn og principper og organiserer undervisningen, således at den tilskynder eleverne til at hjælpe hinanden. Hvis det er muligt indretter lærerne deres undervisningslokaler på en måde, der fremmer læring for alle elever.men flere lærere oplever, at de fysike rammer ikke giver mulighed for det. Når der er flere lærere til stede i udervisningen, er de bevidste om at udnytte deres forskellige kompetencer, således at alle elevers læring og deltagelse fremmes. Side 13 af 24

14 Evaluering Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Skolen kan blive endnu bedre til at inkludere. Væsentlige redskaber i denne sammenhæng er klasseledelse og LP. Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Vi vil gennemføre et kursus i klasseledelse for alle lærere i skoleåret 2013/14. Vi fortsætter implementeringen af LP-modellen Ansvarsområde: Specialpædagogisk bistand, herunder supplerende undervisning Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Forebyggende faglige samt sociale indsatser Vejledning såvel fagligt som på AKT området Tydelige arbejdsgange samt rammer omkring arbejdet i skolens støttecenter Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Vi vil gerne blive endnu bedre til at støtte lærerne i holddannelse på tværs af årgange evt. klasser Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Gøre lærerne opmærksomme på, at vi kan støtte dem konkret og med vejledning ift holddannelse Ansvarsområde: Dansk som andet sprog (DA2) Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet Ansvarsområde: Undervisningsmiljø Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Eleverne er generelt glade for at komme i skole: 89% svarer ja, 10% af og til Eleverne er generelt glade for lærerne på : 75% svarer ja, 24% svarer "ja for en eller enkelte Eleverne er glade for deres klasse og kammeraterne: 95% svarer ja, 4,5% svarer ikke så tit Side 14 af 24

15 Evaluering De fleste elever synes, at de krav som skolen og lærerne stiller til dem er passende: 94% svarer ja De fleste elever føler sig trygge i klassen: 95% svarer ja De fleste elever oplever, at de lærer det de skal i skolen: 80% svarer ja, 15% af og til Eleverne er generelt glade eller tilfredse med de fysiske rammer på skolen: 90% svarer ja hertil Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Trods flere tiltag mod mobning, så er der stadig plads til forbedringer. Det er ikke alle elever der er opmærksomme på, at skolen har en mobbepolitik. Ligesom at mange elever ikke ved hvordan de skal forholde sig når de oplever at de, eller andre, bliver mobbet. Samt at en del oplever, at der foregår mobning, som de voksne ikke ved om. Generelt er der kun ringe mobning, 2,7% svarer at de er blevet mobbet indenfor de sidste 2 måneder Der er for mange elever, der sjældent eller aldrig oplever at få ros af deres lærer: 14% svarer at de sjældent eller andrig får ros Der er mange elever der gerne i højere grad end i dag ønsker at arbejde mere sammen med andre, når de løser opgaver: 36% svarer ja hertil Der er mange elever der savner mulighed for at arbejde praktisk eller kreativt i de boglige fag: 42% svarer ja hertil Mange elever giver udtryk for, at der ikke er den nødvendige ro til at arbejde i timerne: 25% svarer at der sjældent eller aldring er den ønskede ro Relativt mange elever føler sig generet af rygning foran skolens område: 20% svarer ja hertil Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Vi vil fortsat have fokus på mobning, forstået således, at lærere og ledelse straks tager affære, når mobning eller tilløb til mobning registreres. Det forebyggende arbejde foregår i klasserne på den årlige antimobbeformiddag, som elevrådet arrangerer Ansvarsområde: Skole-hjem-samarbejde Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Skole-hjemsamarbejde på klasseniveau En ressourcestærk og interesseret forældrekreds skaber grobund for det gode samarbejde, der er mellem skole og hjem. Forældrene udtrykker stor tilfredshed med information og samarbejdet (> 90% ved brugerundersøgelse i 2011), møder talstærkt op til forældremøder og andre arrangementer (f.eks. den årlige lørdagsskole) samt deltager gerne aktivt i planlægning og gennemførelse af diverse arangementer på klasseniveau. Der er stor interesse for at være kontaktforælder. Skole-hjemsamarbejde i forhold til den enkelte elev Elevplanen har helt klart givet skole-hjemsamtalen et endnu mere meningsfuldt indhold. Skolen har gennem mange år anvendt samtaleblade, men den udformning vores elevplan har, giver samtalen en endnu mere præcis retning og kvalificerer evalueringen af elevens udbytte samt fastlæggelsen af nye mål for eleven. I 2012/13 påbegyndtes en revison af elevplanen i dansk, matematik og engelsk. Revisionen i øvrige fag er planlagt til efteråret ForældreIntra er et særdeles nyttigt værktøj til den jævnlige kontakt og udveksling af de emner, som ikke kræver personligt møde eller kontakt over telefonen. Alle skolens forældre er tilmeldt ForældreIntra Side 15 af 24

16 Evaluering Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Elevplanens deltaljeringsgrad og "forståelighed" for forældre Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Fortsættelse med revision af elevplanen Side 16 af 24

17 Udvikling - Visioner og resultatmål Resultatmål Kort oversigt over resultatmål Resultatmål Aftalt opfyldt ultimo Status Vurdering af målopfyldelse ultimo Vision: Kvalitetsudvikling gennem skolernes kontraktmål Bedre læseresultater for 7.klasses elever på Implementering af LP-modellen på Mediepatrulje på Opfyldt Opfyldt Delvist opfyldt Vision: Kvalitetsudvikling gennem skolernes kontraktmål Resultatmål Bedre læseresultater for 7.klasses elever på ( ) Elever fra 7. klasse i 2011 skal nå landsgennemsnittet for TL 2 læseprøver i 8. klasse oktober 2012, og elever fra 7. klasse i 2012 skal nå landsgennemsnittet for TL 2 læseprøver i 8. klasse august Det ønskes undersøges, om den nuværende indsats er tilstrækkelig til at opnå bedre resultater. Initiativer: Vi vil foretage den første kontrolmåling i oktober 2012, som bliver afsæt for den videre indsats på vores skole. Resultatet skal vise om indsatsen har været tilstrækkelig eller om den kan forbedres med andre indsatser. Vi vil fortsætte det daglige fokus på faglig læsning i næste skoleår. Vi vil specifikt koncentrere os om at introducere forskellige teksttyper af faglig karakter til eleverne, således de får kendskab til og kan genkende de forskellige sproglige kendetræk, der repræsenterer henholdsvis: Forklarende tekster, Berettende tekster, Beskrivende tekster, Diskuterende/argumenterende tekster, Instruerende tekster. I forbindelse med læsning og bearbejdning af teksttyperne vil vi inddrage forskellige skriveopgaver, hvor eleverne her kan vise, at de kan benytte de forskellige karakteristika ved de forskellige teksttyper. Forløbets opbygning: 1. Præsentation af teksttype (læreren) gerne i elevernes fagbøger 2. Lærerstyret samtale 3. Læsning 4. Samtale 5. Forståelse og skrivning (læring) 6. Præsentation af produkt 7. Ny læsning Resultatet indberettes til læsekonsulenten, der samler et kommunalt overblik. Skolens egne resultater skrives som led i målopfyldelsen i Kvalitetsrapporten. Evaluering af Vurdering af målopfyldelse, ultimo Status: Opfyldt Først en kommentar til teksterne. Den skønlitterære tekst "Robin Hood"er meget svær. Undertegnede skoleleder tog selv testen og fik resultatet "Usikker læser". Hertil kommer, at den metode, hvorefter elevernes resultater opgøres, skaber et billede af, at der er mange flere "Usikre læsere" (og dermed færre "Sikre læsere") end der reelt er på skolerne og dermed i kommunen. En elev med f.eks. testresultatet "godt læsetempo og nogenlunde sikre resultater" kategoriseres i opgørelsen under "usikre læsere". Det er også påfaldende, at skolens elever klarer sig markant bedre i den faglige tekst i forhold til den skønlitterære. Dette forhold er i klar modstrid med den igangværende indsats omkring faglig læsning, som netop skal sætte ind overfor elevernes mangelfulde kompetencer i forhold til faglig læsning. Endelig er det min opfattelse, at retestningen burde været taget ved skoleårets afslutning, i juni 2013, og ikke først efter en 6 uger lang sommerferie, som kom ovenpå en månedlang lockout. Kommentarer til resultatet af retestningen Ved retestningen af klasserne august 2013 viste resultatet en pæn forbedring i læsefærdighederne i elevgruppen. I den skønlitterære tekst "Robin Hood" er andelen af "Ikke læsere" faldet fra 26% til 10%, mens andelen af "Usikre læsere" er steget fra 73% til 88%. har kun 1 elev i gruppen "Sikre læsere", hvilket tilskrives teksten sværhedsgrad og opgørelsesmetoden, som nævnt ovenfor. I fagteksten "Råolie" er andelen af "Ikke læsere" faldet fra 2% til 0%, "Usikre læsere fra 72% til 50% og "Sikre læsere" steget fra 27% til 50% Side 17 af 24

18 Resultatmål Vurdering af målopfyldelse, ultimo elevproducerede tekster. Implementering af LP-modellen på ( ) Ved at anvende LP-modellen udvikler alle lærere samt skolepædagoger kompetence i kortlægning og analyse af læringsmiljøet med det formål at kunne inkludere vores elever bedre. Initiativer: I begyndelsen af skoleåret afholdes et pædagogisk arrangemnet, hvor LP-modellen præsenteres og gennemgås. Alle teams skal deltage i et e-læringsforløb på 8 timer i alt. Alle teams skal øve sig i at bruge LP-modellen på særlige teammøder. Hvert team har en tovholder og skolen skal have en LPkoordinator. Vi indgår et bindende samarbejde med University College Nordjylland, Center for Vidensbaseret Pædagogisk Praksis. Samtidig samarbejder skolen med PPR og udviklingsenheden om LP-metoden. Implementeringen foregår over en 3-årig periode, hvor skolen kortlægges i år 1 og år 3. Status: Opfyldt blev kortlagt i år 1 og skal kortlægges igen i år 3. På baggrund af kortlægningen valgte klasselærerne i samarbejde med teamet og afdelingsleder fokuspunkter for de enkelte klasser. Desværre blev fokusgruppeinterviewene udsat fra UCNs sid, og de er endnu ikke gennemført. Implementeringen er godt igang og alle teams benytter LPmodellen. Der er nedsat en styregruppe bestående af skoleledelsen, LPkoordinator, de to vejledere fra PPR samt lederen af fritidshjemmet Risbjerg. Styregruppen afholder møder med tovholderne min. 2 gange årligt. Der blev afholdt et fælles arrangement i begyndelsen af skoleåret 11/12 for at præsentere og gennemgå LP modellen. Lærerne blev opdelt i LP-teams på tværs af afdelinger og klasser i kursuperioden i år 1. Alle fulgte e-learnings forløbet. Derudover gennemgik 9 tovholdere et yderligere kursusforløb. I 12/13 arbejdede lærerne i egne team omkring LP. Her blev også afholdt et pædagogisk arrangement efter ønske fra tovholderne, som havde været på et lignende en-dags kursus. Første år havde vi et frugtbart samarbejde med UCN, år 2 var præget af stor udskiftning i personalegruppen hos UCN. Mediepatrulje på ( ) Vi vil udbrede kendskabet til de digitale muligheder. Vi vil skabe et lokalt videndelingsnetværk inden for de digitale muligheder, der findes. Vi vil målrettet inddrage eleverne i udbredelsen af kendskabet til de digitale muligheder. Initiativer: Vi ønsker at gøre eleverne til eksperter, således at lærerne ikke er bundet op på deres egen tekniske kunnen og for at lærerne kan have fokus på faglighed og pædagogik. Vi ønsker at fremme elevernes nysgerrighed og kreativitet i den digitale verden, og at bruge eleverne som ressource samt bygge videre på den viden, som de allerede har. Vi etablerer to mediepatruljer. En for elever fra 2. klasse til og med 4. klasse og en fra 5. klasse til med 8.klasse. Der oprettes en mediepatruljeblog, hvor eleverne poster de bedste bidrag, og hvor værktøjer præsenteres. Alle har adgang til denne blog. Efter hver workshop skal eleverne tilbage i deres egen klasse og formidle den nye viden, som de har erhvervet sig. Vi vil føre protokol over hvilke og hvor mange elever, der deltager i mediepatruljen. Der laves en oversigt over de værktøjer, som de præsenteres for. Vi laver en spørgeskemaundersøgelse på Elevintra, hvor eleverne bl.a. svarer på, om de har anvendt de værktøjer, som mediepatruljen har præsenteret dem for. Status: Delvist opfyldt Mediepatruljen har i år kørt gennem fire perioder opdelt efter årets kvartaler. Den blev ved skoleårets start udvidet fra en patrulje på mellemtrinnet til en lille mediepatrulje (2.-5. kl) og en stor mediepatrulje (6.-8. kl.). Mediepatruljen har en blog, som man kan gå på direkte fra skolens hjemmeside. Her postede eleverne deres bidrag, og der er beskrivelser samt links af de værktøjer mediepatruljen har arbejdet med. Bloggen kan ses her: Stort set alle klasser deltog i mediepatruljen og generelt har eleverne rigtig gerne villet deltage. Her har der dog været forskel på den lille og den store mediepatrulje. I den lille har alle klasse deltaget med elever dog undtaget når enkelte lærere har glemt at vælge nye repræsentanter, men ellers har de kun været fraværende ved klasseture og lign. I den store har det været lidt mere sporadisk med deltagelsen. De fleste af klasserne har haft repræsentanter og har deltaget men, der har været mange gange hvor, klasser/årgange har haft andre gøremål som f.eks. brobygning, klasserejser m.m. En enkelt 7. klasse har haft meget svært ved at vælge nogle elever til patruljen. Begrundelsen var at de ikke ville have lektier for. Denne klasse har kun haft repræsentanter med i to af perioderne. En af udfordringerne for mediepatruljen har været at få eleverne til at huske hvornår de skulle komme. På skolens kalender på intra har det stået, de har fået sedler, men alligevel har det været rigtig svært og vi har ofte været nødsaget til at Side 18 af 24

19 Resultatmål Vurdering af målopfyldelse, ultimo Vi laver en spørgeskemaundersøgelse på Elevintra, en i efteråret 2012 og en i foråret Her spørges der til elevernes kendskab til de digitale værktøjer, som er præsenteret i mediepatruljen. hente dem i klasserne. Kort efter første periodes start begyndte vi på at lave et allekald i begyndelsen af timen, hvilket gav en stor forbedring i fremmødet. Men stadig er de skiftende dage med til at forvirre eleverne om hvornår næste gang er. Mediepatrujlen skulle at udbrede kendskabet til de digitale muligheder. To gange i løbet af året har eleverne kunnet svare på et spørgeskema via elevintra, hvor der har givet udsagn om hvilke værktøjer de har fået kendskab til via mediepatruljen samt hvilke de har brugt. Ud fra disse spørgeskemaer er et af billederne man får, at mange af de elementer der er undervist i, bliver formidlet videre, men ofte ikke bliver brugt efterfølgende. Dette er også vores indtryk. Omkring kendskabet til de digitale muligheder som findes er der helt sikkert sket noget i positiv retning, men hvor meget mediepatruljen har gjort til at disse bliver brugt i undervisningen er meget afhængig af hvilken lærer klassen har. I nogle klasser har mediepatruljen fået den nødvendige tid og rum til at formidle deres viden. Hos andre har det været i en spisepause mens læreren er gået ud af lokalet og nogle klasser set ikke. Men herfra og til at læreren griber bolden og viderefører den til undervisningen er der stadig et stykke arbejde endnu. Der har helt sikkert også været forskel i kvaliteten af formidlingerne og vi har løbende drøftet, hvordan vi kunne hjælpe eleverne med denne formidling og sikre at den blev gjort. Side 19 af 24

20 4.2 Evaluering af visioner Vision: Kvalitetsudvikling gennem skolernes kontraktmål Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor visionsområdet. Reflekter over hvad vi har været gode til i arbejdet/processen med kontraktmålene - fx. hvordan er målene blevet udformet/formidlet?, hvordan er der skabt ejerskab? og hvordan er der blevet fulgt op - indhentet resultater/evaluering fra de involverede parter? Kontraktmål Læsning Vi har stadig fokus på læsning på hele skolen. Klasselæsekonferencerne giver lærerne et ejerskab. Indsatsområder for de forskellige klassetrin aftales for året efter. Disse områder evealueres efterfølgende. Lærerne er gode til at videndele. Kontraktmål LP LP-modellen fik en god start på skolen og er ved at være et anvendt anaylseværktøj i alle teams. Implementeringen tager tid, og vi er ikke færdige med at implementere LP-modellen helt. Teamsene har fået tid til at arbejdet med LP-modellen. LP-møderne fastlægges for et helt skoleår ad gangen. Det har vist sig at være gavnligt. Kontraktmål Mediepatrulje Mediepatruljen fungerede i undervisningen af mediepatruljen, og eleverne lærte en række værktøjer at kende. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor visionsområdet. Reflketer over hvordan arbejdet med kontraktmålene kan forberes. Hvordan er målene blevet udformet/formidlet?, hvordan er der skabt ejerskab? og hvordan er der blevet fulgt op - indhentet resultater/evaluering fra de involverede parter? Mediepatruljen - Undervisningen i egne klasser fungerede ikke efter hensigten. Der vil formodentlig være flere elever på hele skolen, som lærer digitale værkstøjer at kende, hvis hele klasser sammen med deres lærer får kurser i dette. Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvad skolen vil gøre fremadrettet for at sikre den faglige kvalitet af praksis indenfor visionsområdet. Reflketer over hvilke initiativer I vil kunne sætte i værk fremadrettet i forhold til arbejdet med kontraktmål i det hele taget. LP - modellen - lærerne får tid til at mødes og arbejde med LP-modellen i år 3. Der gives også vejledning. Dette gøres for at sikre den fortsatte forankring af arbejdet med LPmodellen. Side 20 af 24

21 5. Kvalitetsløft - indsatser der har været helt eller delvist i gang i Her skrives en indledende tekst fra skolen, hvor skolen kort ridser situationen op hvilke af nedenstående kvalitetsløftsindsatser, skolen har været involveret i skoleåret Generelt: Skriv kun om de indsatser, der gør sig gældende for skolen! 5.1 Undervisning i undervisningen - it Her beskrives, hvordan skolen har været med i Undervisning i undervisningen it. Konkret: Hvor mange forløb? Hvilke forløb, fag, klassetrin samarbejde mellem hvilke fag? Eller mellem faglærere på samme trin? Idéen og forløbet? Desuden overvejelser om udbytte og perspektiv. Det aftalte forløb blev aflyst på grund af langtidssygdom i lærerteamet. 5.2 Uddannelse af lærere Her beskrives, hvor mange lærere, der har været på hvilke uddannelsesforløb i Ift. spydspidser også gerne en kommentar om, hvor langt skolen (ved udgangen af 12-13) er med at have alle spydspidser uddannet efter planen. 4 lærere har taget spydsspidsuddannelsen i skoleåret 2012/ Uddannelse af ledere Her beskrives, hvor mange lærere, der har været på hvilke uddannelsesforløb i Også gerne en kommentar om, hvor langt skolen (ved udgangen af 12-13) er med at have alle ledere uddannet efter planen. Skoleledelsen har i skoleåret 2012/13 deltaget i diplommodulet "Ledelse af forandrings og udviklingsprocesser". Endvidere er skolens afdelingsleder pågyndt diplomuddannelsen i ledelse. 5.4 'Godt du kom' - elevfravær Her beskrives, hvordan skolen arbejder med elevfravær. Herunder at der (kommunalt) er ændret på elevregistreringen pr. 1. januar 2013, og hvordan det er gået med det. Alle skoler. Skolen har fulgt den kommunale elevregistrering pr. 1. januar. Alle elever registreres dagligt, udskoling hver lektion. Det gik let at få implementeret den nye form og efter en kort indkøringsperiode, var det hverdag for lærere og elever. Derudover har ledelsen i perioder stået i skoleporten og budt elever og forældre velkommen til skolen om morgenen. De elever, der kom for sent, blev registreret med tid samt årsag. Forældre, hvis børn kom for sent 3 gange, fik besked om dette. Vi mener denne indsats har gjort, at færre elever kom for sent fremover. Side 21 af 24

22 6. På vej mod digital dannelse I det omfang skolen finder det relevant skrives her en indledning til kapitlet. 6.1 Daglig it-ledelse og organisering Her beskrives, hvordan skolen har organiseret sin lokale it-satsning, hvilke funktioner, ansvarsuddelegering etc. To tekniske it-vejledere, der servicerer alle pc, printere, IWB-tavler m.m. To pædagogiske it-vejledere: - støtter arbejdet med skolens it-handleplan - vejleder omkring ipad-projekt på 4. årgang - leder mediepatruljen 6.2 Udvikling af pædagogisk it-vejlederrolle Her beskrives, hvordan skolen har organiseret forandringen af rollen fra (ofte) teknisk it-vejleder til pædagogisk/didaktisk it-vejleder. Hvad er der sket konkret? Hvordan fungerer det? Hvordan bliver det modtaget/brugt af lærerne? Hvilke positive effekter af forandringen? Hvilke udfordringer arbejdes der fortsat med? Den pædagogiske it-vejledning er gennem de seneste år tilført som ekstra ressource. De sidste to år har ressourcerne især været anvendt til udvikling af mediepatrulje fra klassetrin. Der har endvidere været afsat 2 ugentlige lektioner, hvor en pæd.it-vejleder har vejledt forskellige klasser og lærere med it-delen af et givent projekt. Lærerkollegiet har taget godt imod tiltaget omkring mediepatrulje, men vi må efter 2 år konstatere, at effekten i form af deling af viden elev-elev ikke har haft det forventede/ønskede omfang. Vi vil derfor fremadrettet satse på vejledning af hele klasser i forbindelse med it-baserede undervisningsforløb. 6.3 Digitale enheder og didaktik/pædagogik Her beskrives status på, hvor mange enheder, skolen har og har etableret i løbet af Klassetrin, bevæggrunde for prioritering, brugen i undervisningen, didaktiske overvejelser, eksempelvis undervisningsdifferentiering, de multimodale muligheder osv. Bemærk at I har beskrevet Undervisning i undervisningen it under kapitlet 'Kvalitetsløft en fælles kommunal indsats'. Skal derfor ikke gentages her. Nye indkøb i 2012/13: Klassesæt af digitale foto/video-kamera til at styrke arbejdet med it-handleplan 26 stk. bærbare pc til udskoling Herefter råder vi i alt over 2 pc vogne a 26 bærbare pc ere til indskolingen, 3 vogne til mellemtrinnet og 1 vogn til udskolingen. Hertil kommer skolens datalokale med 30 stationære til brug for udskolingen samt et mindre datalokale med 10 stationære pc ere til indskolingen. På pædagogisk læringscenter findes endvidere 15 bærbare, som eleverne kan arbejde med der samt et medieværksted med diverse mere avanceret udstyr til elevernes arbejde med lyd, billede og video. Side 22 af 24