Det Nye Universitetshospital i Århus Helhedsplan Delprojekt 6. DNU It-vision og målsætninger
|
|
- Jan Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det Nye Universitetshospital i Århus Helhedsplan Delprojekt 6 DNU It-vision og målsætninger Rev
2 Indhold 1. Resumé Formål Afgrænsning DNU vision og DNU s It-vision DNU s vision (arbejdshypotese) It s rolle i realiseringen af DNUs vision DNU s It-vision DNU målsætninger og it målsætninger Indsatsområder Det samlede overblik indsatsområder fra It-visionsworkshop Etablering af Telemedicinsk center Adgang til data på tværs af sektorer Bygningsrelaterede forhold Etablering af optimale arbejdsgange Etablering af behandlingspakker Organisationsstruktur på plads Etablering af It-LAB It-drift stabil Let adgang til it-understøttelse Adgang for patienter til borgerjournal Realisering af selvbehandling Uddannelse Behandlerteams etableret Beslutningsstøtte etableret Brugerkoncepter Anbefaling Side 2 af 15
3 1. Resumé Fastlæggelse af it-vision for DNU og udmøntning af denne i indsatsområder sker med udgangspunkt i DNU s vision og målsætninger og i sammenhæng med inspiration fra en række internationale, nationale og regionale kilder. DNU s it-vision afspejler skiftet til en mere forretningsvendt rolle, it skal spille i realiseringen af DNU. It-visionen handler derfor ikke om teknologi. Den handler mere om at understøtte behovet for information og at give patienter mulighed for at øge livskvaliteten i forbindelse med et behandlingsforløb og at skabe større frihed for medarbejdere, således at der skabes mere tid til at varetage kerneydelsen. En vision om at skabe frihed skal derfor anses for et opgør med et traditionelt umodent it der ofte opfattes at binde på hænder og fødder og dermed ikke understøtter medarbejdere i at gennemføre behandlingsprocessen i det daglige. Nedenfor er formuleret de tre elementer i it-visionen, der modsvarer de tre niveauer i den samlede it rolle i DNU: Skabe Frihed - It vil skabe størst mulig frihed for patienter og medarbejdere i udvikling af behandlingsforløb. Understøtte behandling - It vil understøtte DNU s medarbejdere til at give en rigtig og effektiv behandling og øge livskvaliteten for patienterne. Sikre informationsgrundlag til behandling - It vil skabe grundlag for, at den rette information er til rådighed på rette sted og tidspunkt for, at understøtte den bedst mulige behandling. For at realisere visionen er der peget på en række indsatsområder. Heraf er peget på fem områder, der kan danne grundlaget for spydspidsaktiviteter for DNU. Disse områder rummer mulighed for nytænkning og profilering af DNU i et fremadrettet perspektiv og er: Etablering af Telemedicinsk center mulighederne for at sikre sammenhæng og fokus på understøttelse af tryg borger indlæggelse i eget hjem herunder understøttelse af alle former for kronikere Realisering af selvbehandling fokus på at etablere en række tilbud til patienter, som i stigende grad ønsker at betjene sig selv i sundhedssystemet Etablering af optimale arbejdsgange fokus på analyse, grafisk dokumentation og redefinition af forretningsprocesser Stabil drift fokus på it stabilisering og konsolidering, således at der inden udflytningen/etableringen af DNU er skabt en stabil drift Enterprise arkitektur en ramme for at sikre fokus på forbindelsen mellem det hospitalet har behov for, og den it understøttelse der skal ydes. Det anbefales at starte implementeringen af it-visionen for DNU gennem: at uddybe og beskrive de fastlagte indsatsområder i form af handlingsplaner indeholdende præcist formål, opgaver i forbindelse med aktiviteterne, sammenhæng med andre aktiviteter, og en estimation af tidsplan og ressourcebehov at definere placeringen af ansvaret for udførelse af aktiviteterne. Side 3 af 15
4 2. Formål It-visionen har til formål at sikre definitionen af en klar retning for it s rolle og for anvendelsen af it i DNU. It er underlagt og skal understøtte DNU s vision og målsætninger, hvorfor der tages afsæt i disse. Udover definitionen af it s rolle, en definition af it-vision og it-målsætninger, er der udarbejdet oplæg til spydspidsområder og indsatsområder, der kan sikre realiseringen af it-visionen. 3. Afgrænsning Fastlæggelse af it-vision for DNU og udmøntning af denne i indsatsområder sker med inspiration fra og i sammenhæng med: - Nationale og regionale strategier og målsætninger Strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet i Danmark It- og Telestyrelsens it principper og retningslinjer, herunder modenhed i it-baserede forretningsprojekter Ledelses- og styringsgrundlag for Region Midtjylland - It-visionsworkshop for ledende medarbejdere fra Århus Universitetshospital, ÅS og SKS 15 indsatsområder Tendenser inden for moderne hospitalsledelse Tendenser inden for it og medico teknologi - Bedste praksis og tendenser indenfor ledelse af it, herunder anvendelsen af principper for helheder og arkitektur Sammenhæng mellem forretningens vision og målsætninger og it Konkretisering af indsatsområder for at realisere it-vision og målsætninger Enterprise Arkitektur For at implementere it-visionen i DNU, skal hvert af de fastlagte indsatsområder uddybes og beskrives i form af handlingsplaner og aktiviteter, og herunder defineres placeringen af ansvaret for udførelse af aktiviteterne. Det er handlingerne, der giver it-visionen for DNU krop og sjæl. 4. DNU vision og DNU s It-vision DNU s It-vision tager udgangspunkt i visionen for DNU. I dette afsnit gennemgås antagelserne om DNU visionen, It s rolle i relation til denne og oplæg til It-visionen. 4.1 DNU s vision (arbejdshypotese) Delprojektet har som arbejdshypotese taget udgangspunkt i udbudsgrundlaget for DNU, hvor der er angivet en vision for DNU. I figur 1 tages der udgangspunkt i denne, og der er angivet hvilken rolle it kan understøtte denne vision med. På baggrund af dette er udformet et forslag til en it-vision. Side 4 af 15
5 Figur 1: Sammenhængen DNU mellem vision DNU s vision, og It-vision it s rolle i DNU og it-vision DNU vision Its rolle i DNU It vision Et af de førende universitetshospitaler i Europa, der leverer basis og specialiseret hospitals- Behandling med høj faglig kvalitet, understøttet af forskning, udvikling og uddannelse. Drivkraft (Key driver) fleksibilitet og innovation muliggør radikal omlægning af processer integreret i forretningen Katalysator (Key enabler) tilgængelighed og brugervenlighed understøtte eksisterende processer forretningen først it er afledt Nytteværdi (Utility) sikkerhed og stabilitet for forsyning forsyningsvirksomhed a la el og vand fungerer som Kælderfunktion Skabe frihed It vil skabe størst mulig frihed for patienter og medarbejdere i udviklingen af behandlingsforløb. Understøtte behandling It vil understøtte DNU s medarbejdere til at give en rigtig og effektiv behandling og øge livskvaliteten for patienterne. Sikre Informationsgrundlag It vil sikre grundlaget for at den rette information er til rådighed, på rette sted og tidspunkt, for at understøtte den bedst mulige behandling. DNU vision understøttes af en klar tredelt rolle for it der afspejles indirekte i It-visionen 4.2 It s rolle i realiseringen af DNUs vision It-visionen bygger på at it i en forenklet opstilling kan indtage tre grundlæggende roller/niveauer for understøttelse af hospitalet: 3. niveau: Drivkraft (Key driver) en rolle der fokuserer på: fleksibilitet og innovation muliggør radikal omlægning af processer integreret i hospitalet 2. niveau: Katalysator (Key enabler) en rolle der fokuserer på: tilgængelighed og brugervenlighed understøtte eksisterende processer hospitalet først it er afledt 1. niveau: Nytteværdi (Utility) som fokuserer på: sikkerhed og stabilitet for forsyning forsyningsvirksomhed a la el og vand fungerer som Kælderfunktion Side 5 af 15
6 Ambitionen i relation til DNU er, at sikre at it indgår aktivt på alle niveauer. Eksempelvis kan it medvirke til at forme og videreudvikle behandlingstilbud til patienter på niveau 3. Samtidig skal sikkerhed og skalerbarhed af it-services sikres på niveau 1. Målsætningen er at medvirke til at øge kvalitet og effektivitet på alle niveauer. Ambitionen er endvidere at løfte anvendelsen af it til at indgå specielt på 3. niveau, hvor it er drivkraft i udpegede spydspids områder, mens it s rolle på øvrige områder spiller en mere understøttende rolle. Da it bliver en mere og mere integreret del af hospitalets ydelser, bliver hospitalets afhængighed af it større og større, hvilket indikerer at tilgængeligheden, fleksibiliteten og forsyningssikkerheden omkring den grundlæggende it-infrastruktur skal være høj. Sidstnævnte er illustreret med angivelse af it som forsyningsvirksomhed på 1. niveau. Det skal bemærkes, at niveau 2 og 3 er afhængig af at niveau 1 fungerer på dette høje niveau. It i DNU skal med andre ord kunne opfylde disse roller, afhængig af hvilken opgave der skal realiseres. 4.3 DNU s It-vision DNU s it-vision afspejler skiftet til en mere forretningsvendt rolle, it skal spille i realiseringen af DNU. It-visionen handler derfor ikke om teknologi. Den handler mere om at understøtte behovet for information og at give patienter mulighed for at øge livskvaliteten i forbindelse med et behandlingsforløb. Afgørende er, at it anvendes til at skabe større frihed for medarbejdere, således at der skabes mere tid til at varetage kerneydelsen. En vision om at skabe frihed skal derfor anses for et opgør med et traditionelt umodent it der ofte opfattes at binde på hænder og fødder og dermed ikke understøtter medarbejdere i at gennemføre behandlingsprocessen i det daglige. Nedenfor er formuleret de tre elementer i it-visionen, der modsvarer de tre niveauer i den samlede it rolle: Skabe Frihed It vil skabe størst mulig frihed for patienter og medarbejdere i udvikling af behandlingsforløb. Understøtte behandling It vil understøtte DNU s medarbejdere til at give en rigtig og effektiv behandling og øge livskvaliteten for patienterne. Side 6 af 15
7 Sikre informationsgrundlag til behandling It vil skabe grundlag for, at den rette information er til rådighed på rette sted og tidspunkt for, at understøtte den bedst mulige behandling. 4.4 DNU målsætninger og it målsætninger I forlængelse af DNU visionen fra udbudsgrundlaget er der formuleret en række krav til de fysiske og teknologiske rammer, som delprojektet har valgt som udgangspunkt for definitionen af målsætninger for it i DNU. Figur 2: DNU målsætninger og it målsætninger DNU målsætninger og It målsætninger DNU målsætninger It målsætninger Patient- og personalevenlige omgivelser med meget dagslys, godt indeklima, grønne områder og kunst m.v. (healing architecture). God logistik, hvor der skabes bedst mulig sammenhæng mellem nybyggeriet og de eksisterende bygninger. God infrastruktur med en hensigtsmæssig afvikling af de forskellige transportformer til og fra hospitalsområdet og indenfor hospitalsområdet. Bedst mulig udnyttelse af fremtidens teknologier indenfor patientbehandling, logistik og levering af serviceydelser. Byggeri med arkitektonisk holdbarhed, fremtidssikrede tekniske løsninger og høj bygningsmæssig kvalitet. Høj fleksibilitet, hvor hospitalsbyggeriet løbende og med få omkostninger kan tilpasses udviklingen indenfor patientbehandling og forskning. Mulighed for opfyldelse også af fremtidens kapacitetsbehov. Totaløkonomisk byggeri, hvor både anlægsøkonomi samt drift og vedligeholdelse optimeres, og hvor der vælges fremtidssikrede tekniske og energimæssige løsninger og høj bygningsmæssig kvalitet. Forsknings- og undervisningsfaciliteter til Aarhus Universitet indgår som en væsentlig og integreret funktion i Det Nye Universitetshospital. It er der, hvor der er brug for den og på den måde, der understøtter brugerne bedst muligt. It fungerer på en let, sikker og en brugervenlig måde, med klar fokus på at understøtte daglige hospitalssprocesser og det sammenhængende patientforløb. Der er naturlig tilgængelighed af relevant information på tværs af funktioner og organisatoriske grænser. It infrastrukturen skal opleves som usynlig i hverdagen dvs. it leveres som service med meget høj grad af sikkerhed og stabilitet. Der eksperimenteres derfor ikke med umodne løsninger i stor skala. It er drivkraften i og muliggør radikal og innovativ omlægning af forretningsprocesser og arbejdsgange, der kan skabe væsentlige effektivitetsspring og stor nytteværdi. It baserer sig på en åben og langsigtet arkitektur baseret på standarder, der muliggør bedste praksis skalerbarhed, sikkerhed, grønne løsningsvalg og genbrug af it-services på tværs af DNU s kerneprocesser. It vil medvirke til anvendelse af it som effektivt værktøj i dagligdagen til procesunderstøttelse, videndeling, og beslutningsstøtte. Forankring hos brugerne og uddannelse af disse er derfor prioriteret højt. It realiseres gennem et stærkt samarbejde og smidig it styring mellem de faglige fællesskaber og øvrige DNU-enheder med udgangspunkt i it-styringsmodellen for DNU. It sikrer en løbende afvejning af kortsigtede og langsigtede krav til it samt balancering af ønsker om at sikre høj fleksibilitet og hurtig tilpasningsevne i forhold til effektivitet, risikostyring og god totaløkonomi gennem it-styringsmodellen.. It målsætningerne er defineret ud fra en række af de samtaler og ambitioner delprojektet har identificeret gennem arbejdsprocessen med It-styringsmodellen og It-visionen. Side 7 af 15
8 Processer/behandling Borgere/Patienter 5. Indsatsområder Nedenfor er anført de indsatsområder, der er identificeret med baggrund i Nationale og regionale it-strategier og målsætninger, It-visionsworkshop med ledende medarbejdere og bedste praksis tendenser inden for it-ledelse. Formålet med indsatsområderne er at sætte retning og konkret indhold på, hvordan it kan realisere en progressiv it-vision. Indsatsområder er alene beskrevet overordnet og retningsgivende i afsnit 7 i dette dokument, og der vil over den kommende periode blive udarbejdet mere detaljerede handlingsplaner og ansvar for realisering, med henblik på at kunne gennemføre en række af disse med start fra sensommer/efteråret Figur 3: Overblik over spydspids- og indsatsområder Transformationskort Spydspids- og indsatsområder = Spydspidsområder = Indsatsområder Brugerorienterede koncepter DNU 2023 Adgang for borgere til borgerjournal Etablering af telemedicinsk center Adgang til data på tværs af sektorer Realisering af Selvbehandling Bygningsrelaterede forhold Behandlingspakker etableret Behandlerteams etableret Etablering af optimale arbejdsgange Uddannelse Beslutningsstøtte etableret Organisationsstruktur på plads Let adgang til it understøttelse Etablering af It-lab It drift stabil Medarbejdere/ledelse It- og kommunikationsstøtte Side 8 af 15
9 Der er peget på fem områder, der kan danne grundlaget for spydspidsaktiviteter for DNU, idet disse områder rummer mulighed for nytænkning og profilering af DNU i et fremadrettet perspektiv. De fem områder er: - Etablering af Telemedicinsk center mulighederne for at sikre sammenhæng og fokus på understøttelse af tryg borger indlæggelse i eget hjem herunder understøttelse af alle former for kronikere - Realisering af selvbehandling fokus på at etablere en række tilbud til patienter, som i stigende grad ønsker at betjene sig selv i sundhedssystemet - Etablering af optimale arbejdsgange fokus på analyse, grafisk dokumentation og redefinition af hospitalsprocesser - Stabil drift fokus på it stabilisering og konsolidering, således at der inden udflytningen/etableringen af DNU er skabt en stabil drift - Enterprise arkitektur en ramme for at sikre fokus på forbindelsen mellem det hospitalet har behov for, og den it understøttelse der skal ydes. De fem områder fokuserer på at understøtte it-visionen om at skabe frihed og understøtte behandling for at signalere it s betydning og de muligheder der kan Oversigt over prioriterede indsatsområder relateret til it-vision realiseres med it i DNU. Nedenfor gives et overblik over hvordan indsatsområderne understøtter it-visionen. Figur 4: Indsatsområders understøttelse af it-visionen Kort sigt Mellemlangt sigt Lang sigt Skabe frihed Drivkraft (Key driver) Etablering af Telemedicinsk center Adgang for borgere til borgerjournal Brugerkoncepter Beslutningsstøtte etableret Understøtte behandling Katalysator (Key enabler) Etablering af optimale arbejdsgange Organisationsstruktur på plads Uddannelse Etablering af behandlingspakker Realisering af selvbehandling Behandlerteams etableret Sikre informationsgrundlag Nytteværdi (Utility) Adgang til data på tværs af sektorer Bygningsrelaterede forhold It-drift stabil Let adgang til itunderstøttelse Etablering af It-LAB Enterprise Arkitektur De fire spydspidsområder, der stammer fra workshoppen med de ledende medarbejdere, er i afsnit 7 beskrevet på samme niveau, som de øvrige indsatsområder. I denne forbindelse skal nævnes, at etableringen af It-LAB anses for instrumentel m.a.o. et vigtigt værktøj for realisering/understøttelse af disse områder og dermed ikke en spydspidsaktivitet på højde med ovenstående fire områder. Side 9 af 15
10 Indsatsområdet Enterprise arkitektur er tilføjet fordi det er vigtigt at skabe de ydre rammer for funktionalitet og sammenhænge for en række af indsatsområderne, der skal realiseres. Enterprise arkitektur har til formål at dokumentere behov og hvordan de kan opfyldes bla. med it-service. Dermed hjælper Entreprise arkitekturen hospitalet til at udvikles og til at udnytte nye teknologiske muligheder, og er dermed rammesættende for en række indsatser. 6. Det samlede overblik Nedenfor er foretaget en sammenstilling af hvordan indsatsområderne understøtter it-målsætninger og it-vision. Enhver af indsatsområderne kan i nedenstående oversigt henføres til at understøtte it-målsætningerne og it-visionen herved sikres legitimiteten af disse og sporbarheden gennem DNU s målhierarki. Afgørende for at styre indsatserne og sikre den løbende sammenhæng for itstyringen er realiseringen af It-styringsmodellen for DNU. Der henvises til dokumentet om It-styringsmodellen af hvor anvendelse af itstyringsmodellen med beskrivelse af roller for It-forum, Rådgiverfunktionen og Ekspertteams er foretaget. Figur 5. It-vision, Sammenhæng it-målsætninger mellem indsatsområder, ogit-målsætning indsatsområder og it-vision It-vision It-målsætninger Indsatsområder Skabe frihed It vil skabe størst mulig frihed for patienter og medarbejdere i udviklingen af et behandlingsforløb. Understøtte behandling It vil understøtte DNU s medarbejdere til at give den rigtige og effektive behandling og øge livskvaliteten for patienterne. Sikre Informationsgrundlag It vil sikre grundlaget for at den rette information er til rådighed, på rette sted og tidspunkt, for at understøtte den bedst mulige behandling. It er der, hvor der er brug for den og på den måde, der understøtter brugerne bedst muligt. It fungerer på en let, sikker og en brugervenlig måde, med klar fokus på at understøtte daglige forretningsprocesser og det sammenhængende patientforløb. Der er naturlig tilgængelighed af relevant information på tværs af funktioner og organisatoriske grænser. It infrastrukturen skal opleves som usynlig i hverdagen dvs. it leveres som service med meget høj grad af sikkerhed og stabilitet. Der eksperimenteres derfor ikke med umodne løsninger i stor skala. It er drivkraften i og muliggør radikal og innovativ omlægning af forretningsprocesser og arbejdsgange, der kan skabe væsentlige effektivitetsspring og stor nytteværdi. It baserer sig på en åben og langsigtet arkitektur baseret på standarder, der muliggør bedste praksis skalerbarhed, sikkerhed, grønne løsningsvalg og genbrug af it-services på tværs af DNU s kerneprocesser. It vil medvirke til anvendelse af it som effektivt værktøj i dagligdagen til procesunderstøttelse, videndeling, og beslutningsstøtte. Forankring hos brugerne og uddannelse af disse er derfor prioriteret højt. It realiseres gennem et stærkt samarbejde og smidig it styring mellem de faglige fællesskaber og øvrige DNU-enheder med udgangspunkt i it-styringsmodellen for DNU. It sikrer en løbende afvejning af kortsigtede og langsigtede krav til it samt balancering af ønsker om at sikre høj fleksibilitet og hurtig tilpasningsevne i forhold til effektivitet, risikostyring og god totaløkonomi gennem it-styringsmodellen.. Etablering af Telemedicinsk center Etablering af optimale arbejdsgange Organisationsstruktur på plads Uddannelse Adgang til data på tværs af sektorer Bygningsrelaterede forhold It-drift stabil Let adgang til it-understøttelse Etablering af It-LAB Adgang for borgere til borgerjournal Etablering af behandlingspakker Realisering af selvbehandling Brugerkoncepter Beslutningsstøtte etableret Behandlerteams etableret Enterprise Arkitektur Side 10 af 15
11 For at implementere it-visionen for DNU, skal hvert af de fastlagte indsatsområder uddybes og beskrives i form af handlingsplaner og aktiviteter, og herunder defineres placeringen af ansvaret for udførelse af aktiviteterne. Det er handlingerne, der giver it-visionen for DNU krop og sjæl. Ud over ansvar for indsatsområderne udarbejdes der i handlingsplanen et mere præcist formål, opgaver i forbindelse med aktiviteten, sammenhæng med andre aktiviteter, tidsplan og ressourcebehov indsatsområder fra It-visionsworkshop Nedenfor er anført de indsatsområder, der er identificeret sammen med ledende medarbejdere fra Århus Universitetshospital, ÅS og SKS. De 15 indsatsområder er resultatet af en heldags workshop afholdt den 21. januar 2009, hvor formålet har været at sætte retning og konkret indhold på, hvordan it kan realisere en progressiv it-vision i DNU. 7.1 Etablering af Telemedicinsk center Telemedicin rummer en række muligheder for at øge livskvaliteten for patienter i et behandlingsforløb, da de kan udlægges til eget hjem, hvor de kan fortsætte helbredelsen i vante omgivelser. Sundhedssektoren har mulighed for store effektivitetsgevinster, hvis dette område kommer i fokus og gerne som her, hvor der etableres et samlet center, hvor løsninger, infrastruktur og organisatorisk set-up kan udnyttes og genbruges på tværs af eks. forskellige kroniker former. Teknologisk står der en række løsningsmuligheder klar, mens der organisatorisk og afregningsmæssigt er en række forhold omkring roller og ansvar inden for DNU og mellem DNU og den primære behandlingssektor, der skal afklares. Etisk i forhold til overvågning af patienter og den elektroniske adgang til data er der ligeledes forhold, der skal afklares. Det bør afklares om etablering af Telemedicinsk center er en af de spydspidsaktiviteter, der iværksættes med DNU som lokomotiv. 7.2 Adgang til data på tværs af sektorer En elektronisk journal, med adgang til data på tværs af organisatoriske og funktionelle grænser, er et højt prioriteret ønske. En række administrative genindtastninger kan spares men væsentligt er, at fejlbehandlinger kan undgås med adgang til rette data. Det bør afklares, hvordan DNU skal agere aktivt inden for dette område på kort og langt sigt, herunder hvilken rolle DNU skal indtage i forhold til statens initiativ om fælles medicinkort. Side 11 af 15
12 7.3 Bygningsrelaterede forhold Overblikket over hvilke ressourcer der befinder sig hvor og hvordan bygningen og intelligent placeringer kan understøtte hurtig lokalisering og genfinding af ressourcer er højt prioriteret. Uddannelsen af medarbejdere i at udnytte disse muligheder er central for etablering af effektiv logistik. Det bør afklares, i hvilket omfang fysisk placering af ressourcer, herunder registrering og positionering af ressourcerne hensigtsmæssigt kan understøttes gennem it. 7.4 Etablering af optimale arbejdsgange Analyse og etablering af optimale behandlingsforløb for patienter og optimale arbejdsgange for medarbejdere, der dokumenteres i form af fælles kvalitetsstandarder og metoder er væsentligt. Afgørende er, at eks. akutfunktionen er gennemanalyseret og dokumenteret i tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, således at den effektivt kan understøttes af it og således, at relevante faggrupper bidrager og kender deres rolle i forbindelse med en indlæggelse. Det bør afklares, om der kan trækkes på erfaringer fra optimale forløb, såvel mellem hospitalerne der indgår i DNU, andre hospitaler i Danmark og internationalt. Herunder bør det overvejes at lade analyse og dokumentation basere på grafisk understøttet it workflow værktøjer, der muliggør enkel visuel dokumentation, let kommunikation af processer og en fleksibel måde at følge op og tilpasse processerne på. Ligeledes bør det afklares om dette område skal være et spydspidsområde for DNU. 7.5 Etablering af behandlingspakker Behandlingspakker kan give en række standardiseringsfordele herunder udnytte ressourcer på DNU bedre og forkorte behandlingstiden for patienter. Behandlingspakker er allerede indført på kræftområdet og på vej på hjerteområdet, men kan givet udbredes til en række andre områder. Det bør afklares, om der kan trækkes på erfaringer fra etablering af behandlingspakker og it-understøttelse heraf, såvel mellem hospitalerne der indgår i DNU som andre hospitaler i Danmark og internationalt. Et eksempel på sidstnævnte er Mayo klinik i USA, der har stor succes med indførelsen af behandlingspakker og it understøttelse heraf. 7.6 Organisationsstruktur på plads Etableringen af organisationen for DNU rummer en række store udfordringer, i forhold til ledelse, læger og medarbejdere og i relation til de kompetencer og den struktur der skal være på plads inden indflytningen. Side 12 af 15
13 Det bør afklares, om der kan sikres en it understøttelse af det organisatoriske område, der kan understøtte strukturændringer, kompetenceudvikling og beslutningsstøtte. 7.7 Etablering af It-LAB En løbende mulighed for gennemførelse af koncepttest eks. i form af mockups, prototyping af it-services og aftestning i forhold til brugere og øvrige interessenter, er nogle af de muligheder, der kan sikres i et permanent It-LAB. It-LAB kan udnyttes som et effektivt test-center, før en it-service udrulles i et kontrolleret miljø og til slut i fuld skala på DNU og til partnere. Afklaringen af hvilket præcist fokus der bør etableres for et It-LAB i DNU regi, bør foretages. Det synes oplagt at anvende et It-LAB i en række andre sammenhænge eks. i forbindelse med revurdering/optimering af forretningsgange, simulering af processer, vurdering af muligheder for selvbehandling og etablering af behandlingspakker. 7.8 It-drift stabil En afgørende forudsætning for at en række forretningskritiske behandlingsmetoder kan lægges over på it og evt. helt ud til patienten i behandlingsforløbet er, at der etableres større troværdighed og mere stabil drift af it for de involverede hospitaler. Det bør afklares, om der skal iværksættes et selvstændigt DNU it stabiliserings- og konsoliderings initiativ, således at der inden udflytningen/etableringen af DNU er skabt en ny infrastrukturel platform, der sikrer stabil drift og troværdighed hos brugerne. Det bør endvidere afklares om dette område skal være et spydspidsområde for DNU, da dette er et væsentligt fundament for et velfungerende hospital. 7.9 Let adgang til it-understøttelse En forudsætning for at opleve it som effektivt dagligt værktøj er, at der er let og sikker adgang til it-service fra forskellige typer af terminaler, og at it-servicen er brugervenlig og robust, uanset hvilken adgang der vælges. Det bør afklares hvordan adgang til it-service kan lettes i forhold til brugerne, herunder uden at sikkerhed og robusthed for service tilsidesættes Adgang for patienter til borgerjournal Muligheden for at involvere patienten mere direkte i behandlingsforløbet står meget centralt i dialogen med ledergruppen. En større grad af muligheden for at lade patienten se og evt. kvalificere relevante dele af de informationer, der indgår i borgerjournalen, kan give mulighed for øget kvalitet i borgerjournalen. Yderligere kan denne suppleres med instruktioner, blåstemplede informationer fra behandlerne til patienten og dermed indgå som en potentiel mulighed for bedre at kunne informere i.f.m. et behandlingsforløb. Dette giver dermed en mulighed for at lade patienten tage et større ansvar for egenbehandling. Side 13 af 15
14 Det bør vurderes, hvilken rolle DNU skal spille i at åbne adgangen til borgerjournalen, herunder specielt hvilke former for informationsudveksling, booking etc. der skal foregå denne vej Realisering af selvbehandling Etablering af Telemedicinsk center er den organisatorisk funktionelle konsekvens af den øgede fokus på selvbehandling. De ledende medarbejdere anser dette område for oplagt at fokusere på for DNU, når der samtidig realiseres løsninger for de, der ikke har ressourcerne til at foretage selvbehandling. De forskellige muligheder for selvbehandling/selvselektion og den forskellige it understøttelse heraf bør afklares, således at DNU over de næste 3 år kan fokusere på de områder, der er mest modne og oplagte for implementering. DNU bør overveje om dette skal defineres som spydspidsområde som del af etableringen af Telemedicinsk center Uddannelse Uddannelse eller implementering i bund er et indsatsområde der gentagne gange bliver fremhæves i forbindelse med it. Men uddannelsesområdet er naturligvis bredere og omfatter uddannelse af patienter i selvbehandling, medarbejdere og partnere i de nyeste behandlingsformer sidstnævnte for at øge videndeling og dermed reducere knowledge-doing gabet. Det bør nærmere afklares, på hvilke områder og hvordan der skal sættes ind for at sikre opbygning af størst mulig beredskab og parathed blandt medarbejdere og partnere i de forestående ændringsprocesser, herunder hvilken rolle it kan spille i opbygningen af dette beredskab Behandlerteams etableret Fokus på en hurtig visitation og sikker diagnose af patientens situation er afgørende for en effektiv behandling og en god oplevelse. Derfor peges på at organiseringen i patient centrerede teams, der dedikeres til hver enkelt case, er ønskelig. Organisatorisk fleksibilitet, kapacitets- og kompetencestyring er afgørende for at behandlerteams kan fungere. Det bør afklares, hvad der eksisterer af erfaringer på området, herunder hvordan it-understøttelsen foretages Beslutningsstøtte etableret Bedre understøttelse af beslutninger i hverdagen er en klar forventning fra ledende medarbejdere men med en forventning om, at det tager en del år at få dette indbygget i en række it-services. Udbyttet af øget beslutningsstøtte forventes at blive hurtigere, sikker og mere præcis diagnose og behandling. Side 14 af 15
15 Det bør undersøges, om der er genveje til en række af de effekter, der kan opnås med forbedret beslutningsstøtte eks. gennem dokumentation via it eller interaktive checklister Brugerkoncepter Brugerdrevet innovation eller udvikling af en række koncepter med brugeren i centrum og hvor tingene vendes på hovedet er et af områderne, der bør prioriteres i realiseringen af DNU. Eksempler på dette er at behandling erstattes af forebyggelse, indlæggelse erstattes af udlæggelse, videnshieraki erstattes af vidensnetværk, inaktiv borger erstattes af aktiv borger osv. osv. Det bør overvejes, hvordan udviklingen af brugerkoncepter kan stimuleres enten ved direkte at indgå som del af indsatsområderne eller som et eksplicit indsatsområde med heraf følgende ledelsesfokus. 8. Anbefaling For at implementere it-visionen for DNU, skal hvert af de fastlagte indsatsområder uddybes og beskrives i form af handlingsplaner og aktiviteter, og herunder defineres placeringen af ansvaret for udførelse af aktiviteterne. Derfor bør der i næste fase udarbejdes handlingsplaner med et mere præcist formål, opgaver i forbindelse med aktiviteterne, sammenhæng med andre aktiviteter, og foretages en estimation af tidsplan og ressourcebehov. Side 15 af 15
Samarbejdet mellem Det Nye Universitetshospital DNU og Capgemini. August 2009 Henrik Danielsen
Samarbejdet mellem Det Nye Universitetshospital DNU og Capgemini August 2009 Henrik Danielsen Indledning CAPGEMINI DANMARK A/S deltager som del af et konsortium bestående af 10 virksomheder med ARKITEKTFIRMAET
Læs mereCenter for Telemedicin
Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereRoadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0
Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Version 1.0 Begrebssammenhæng Fra vision til roadmap Roadmap et er opbygget på baggrund af en nedbrydning af visionen i et
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mere- uddannelse - udvikling - samarbejde
Vision Nyt OUH Mennesket først Gennem - forskning - uddannelse - udvikling - samarbejde Visionen bygger på et overordnet fokus på mennesket/patienten. Mennesket først Hospitalets fokus skal være bredere
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereHorsens på Forkant med Sundhed
Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereDet Nye Universitetshospital i Århus (DNU)
Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) DNU det skal nu nok blive helt godt! v/projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen Sammenlægning af Aarhus Universitetshospital (Skejby, Nørrebrogade, Tage Hansens
Læs mereVisioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital
Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Læs mereInput til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan
Input til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan Oplæg til drøftelser i samarbejdsfora April juni 2019 www.regionmidtjylland.dk Baggrund: Regionsrådets budgetaftale 2019 Sundheds- og hospitalsplanen
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereEt integrerende sundhedsvæsen
Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde
Læs mereLedelse af forankring af teknologier i professionel praksis
Ledelse af forankring af teknologier i professionel praksis SOCIALT LEDERFORUMS LANDSMØDE 23.3 2018 PROREACT OG ABSALON Jeppe Slot Stauning og Gitte Riis 3. april 2018 Hvordan implementering af teknologi
Læs mereHolbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse)
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2014-2018 Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse) Indhold 1. Baggrund... 3 2. Opbygning... 3 3. Forretningsmæssige målsætninger... 4 4. Vision, pejlemærker
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs mereLægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk
1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,
Læs mereStrategi Regionshospitalet Randers
Strategi 2017 2020 Regionshospitalet Randers Input fra medarbejdere og ledere til indholdet i strategi 2017-2020 Vi er ualmindeligt dygtige til det almindelige Vi leverer sundhedsydelser af høj kvalitet.
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereInteroperabilitet - hvor dybt
Interoperabilitet - hvor dybt stikker det? Hvilken arkitektur er nødvendig for at skabe interoperabititet på nationalt plan? Esben Dalsgaard Chef IT-arkitekt, Digital Sundhed Indledende betragtninger Den
Læs mereTil: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning
Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets
Læs mereEvalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland.
1. Baggrund Strategi for udvikling af telemedicin i Region Midtjylland et bidrag til fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen (2011) skitserer en række indsatsområder, der skal sikre fremdrift og udvikling
Læs mereVisioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland
Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereStrategisk indsats Ventet & Velkommen
Strategisk indsats Ventet & Velkommen FOR Vi gør rigtig meget rigtig godt, men der er plads til forbedringer. Vi har en fælles oplevelse af, at patienter og pårørende bliver unødigt utrygge, bekymrede
Læs mereNOTAT. Velfærdsteknologi
NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereLOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK
V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og
Læs mereSundhedsaftalen i Region Syddanmark
Sundhedsaftalen i Region Syddanmark 1 2015-2018 Formålet med sundhedsaftalen Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og de tilgrænsende sektorer (f.eks. social-, og arbejdsmarkedsområdet)
Læs mereDIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI
DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI SKANDERBORG KOMMUNE 2017-2020 Strategiens formål og baggrund Med Digitaliserings- og IT-strategien skal borgere, virksomheder og medarbejdere i Skanderborg Kommune opleve
Læs mereODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1
EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service
Læs mereNational udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL
National udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Mette Harbo, digitaliseringschef, Københavns Kommune Christian Boel, koncerndirektør, Region Midtjylland esundhedsobservatoriet
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereBilag 1 - a. It og Telestyrelsens principper 15 Skarpe 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Få styr på forretningsg angene
Bilag 1 - a 1 Ét hospital Der samarbejdes koordineres om it i DNU inden for områder hvor øget forretningsværdi eller reducerede omkostninger kan realiseres 2 It styring er en ledelseopgave DNU ledelsen
Læs mereHospitalsledelserne Århus Universitetshospital - Århus Sygehus - Skejby - Psykiatrisk Hospital. Beskrivelse af Interim Ledelsernes opgaver i DNU.
Hospitalsledelserne Århus Universitetshospital - Århus Sygehus - Skejby - Psykiatrisk Hospital Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital Hedeager 3 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 8850 projektafd@dnu.rm.dk
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter
Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...
Læs mereGiver nybyggerierne muligheder for en mere effektiv logistik?
Netværksdage 2017 Runde 4, session 2 Giver nybyggerierne muligheder for en mere effektiv logistik? Kort om os Mikkel Christensen Kristian Bille Logistikkonsulent i Region Midt siden nov. 2011 Tidligere
Læs mereIntegration af kunst hvad og hvorfor? Det Nye Universitetshospital, Aarhus
Integration af kunst hvad og hvorfor? Det Nye Universitetshospital, Aarhus HVAD OG HVORFOR - i forhold til patientoplevelsen - Kunst på Det Nye Universitetshospital - Trygfondens Familiehus - Kort om DNU
Læs mereArkitekturprincipper for Sundhedsområdet
Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre
Læs mereTelemedicin og forandringer
Telemedicin og forandringer 30. november 2016 på Koldkjærgård v/ Britta Ravn Center for Telemedicin https://www.youtube.com/watch?v=yyf415wnz0w Center for Telemedicin, 2016 09.00-09.25 Det telemedicinske
Læs mereARBEJDSVISION for byggeriet af DNU
ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri integreret forskning, uddannelse og klinik attraktivt arbejdsmiljø innovative processer
Læs mereMed kurs mod fremtidens sundhedsvæsen
N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning
Læs mereTelemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland
Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland September 2016 Indhold 1. Baggrund for projektet... 3 2. Den
Læs mereViden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2
INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med
Læs mereStrategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed
Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.
Læs mereDato: 30. januar Brevid:
Dato: 30. januar 2018 Brevid: 3484099 Opsamling af hidtidige drøftelser omkring Regionsrådets strategi 2018-2021 1. Strategiens formål Strategiens formål vil omfatte: De områder, hvor der er brug for en
Læs mereRegion Hovedstaden Center for It, Medico og Telefoni
Region Hovedstaden Center for It, Medico og Telefoni Foto: Thomas Hommelgaard 2 FORORD Region Hovedstaden er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet samt et sammenhængende sundhedsvæsen
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereN O T A T Sag nr. 10/2458 Dokumentnr /11 Marlene Willemann Würgler/Christina
N O T A T Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse De nye sygehusbyggerier bevæger sig nu ind i en anden og mere konkret fase. Der er derfor behov for et øget og mere systematisk fokus på
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereEt integrerende sundhedsvæsen
Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk 6 indsatsområder i 2013 1. Et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen 2. Innovation, kvalitetsudvikling
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune
Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab
Læs mereRegion Syddanmarks ønsker til IT-governance
13 November 2009 Region Syddanmarks ønsker til IT-governance 2 Kirsten Hjerrild Nielsen Dansk sundhedsvæsen Husk at Danmark er har et meget velfungerende sundhedssystem 3 Danmark er førende i verden, når
Læs mereForslagsstiller Ændringsforslag Foreslået handling Administrationens bemærkninger 1. Jorun Bech (A) Side 19, 2. punkt om Sociale klausuler, 2.
Ændringsforslag til Regionsrådets strategi 2018-2021 (version af 9. april 2018) Forslagsstiller Ændringsforslag Foreslået handling Administrationens bemærkninger 1. Jorun Bech (A) Side 19, 2. punkt om
Læs mereStatus på telemedicin i Danmark
Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd
Læs mereProcedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
Læs mereStrategi for Regional IT
g Strategi for Regional IT 2014-2016 Region Syddanmark Forord Nærværende strategi udspringer af Regional IT s formål, som er at it-understøtte Region Syddanmarks aktiviteter. Strategien indeholder en
Læs mereDIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder
DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder Digitaliseringsstrategi 2017-2020 Silkeborg Kommune & Viborg Kommune Indhold Sammen kan vi gøre det bedre 3 Digitalisering skaber sammenhæng på tværs 5
Læs mereVIRKSOMHEDS - GRUNDLAG for
VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG for Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen Aarhus Universitetshospital Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG Aarhus Universitetshospital Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mereREGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK
REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Introduktion til Region Sjællands Kvalitetspolitik I Region Sjælland arbejder vi struktureret og målrettet med kvalitet og sikrer, at vi leverer ydelser af høj kvalitet
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mereKoncern HR MidtSim Region Midtjylland
Koncern HR MidtSim Region Midtjylland Strategi Mission, vision, værdier og strategiske indsatsområder 2017-2019 Koncern HR MidtSim Træning i Virkeligheden Udarbejdet juli 2016 Koncern HR MidtSim Indholdsfortegnelse
Læs mereLokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015
Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke
Læs mereKommissorium for national klinikergruppe Telemedicinsk sårvurdering
Kommissorium for national klinikergruppe Telemedicinsk sårvurdering Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening offentliggjorde den 14. august 2012 en national telemedicinsk handlingsplan.
Læs mereLedelse i. Region Midtjylland. Overordnede stillingsbeskrivelser for ledere på hospitaler og psykiatri- og socialområdet. Region Midtjylland
Ledelse i Region Midtjylland Overordnede stillingsbeskrivelser for ledere på hospitaler og psykiatri- og socialområdet Region Midtjylland September 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...4
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011
ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011 Status fra: Koordineringsgruppe for indlæggelse og udskrivning Kontaktperson: Regional tovholder for sundhedsaftalen om indlæggelse og udskrivning Ole
Læs mereIt-delstrategi for administrativ it-anvendelse
Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereDigital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber
HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereHerlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)
Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereRegion Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER
Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Kommunikationsstrategi for Region Hovedstadens større byggeprojekter Formålet med en fælles kommunikationsstrategi
Læs mereEt Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den
Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet
Læs mereBørnehaverne Støvring Syd
Kontrakt 2013-14 Børnehaverne Støvring Syd Brunagervej 2a 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.
Læs mereVision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen
Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi
Læs mereREFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN
REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN 2. Oktober 2013 Thor Schliemann OVERSIGT Noget om hvad en Referencearkitektur er Den konkrete Referencearkitektur for opsamling af helbredsdata
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereDanske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:
N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt
Læs merehuman first Indsatsområder
human first Indsatsområder 2018-2020 2 Human first Human First er et partnerskab på sundhedsområdet mellem VIA University College, Region Midtjylland og Aarhus Universitet, hvor vi sammen stræber efter
Læs mereStrategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereStrategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling
Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereAllerød Kommune Job- og personprofil for it-chef
Allerød Kommune Job- personprofil for it-chef Allerød Kommune søger en ny it-chef. Om Allerød Kommune Allerød Kommune har i dag ca. 24.500 indbyggere, flere er på vej. Kommunen ligger centralt i Nordsjælland,
Læs mere