Mad og måltidspolitik for Idrætsbørnehaven Ta`fat

Transkript

1 Mad og måltidspolitik for Idrætsbørnehaven Ta`fat

2

3 Indholdsfortegnelse Indledning Mål for mad og måltidspolitik Madpakken Frugt og grønt Brød Fisk Kød Væske Hilsen hjemmefra Inspiration Den alternative madpakke Sukker Turmadpakken Frugtordningen Måltiderne i Ta fat Rammer om måltiderne Børn med særlige behov Kræsenhed Lille eller ingen appetit Børn med allergi Børn fra andre kulturer Børn på diæter Pædagogiske aktiviteter Fødselsdage Inspiration Højtider og festlige lejligheder Overvægtige børn Inspiration til hjemmesider og pjecer

4 Indledning Sund og varieret mad er sammen med motion en vigtig forudsætning for, at sikre det enkelte barns trivsel, såvel fysisk som psykisk, samt et godt helbred, ligesom det kan være med til at forebygge sygdomme. Dit barns udvikling, trivsel og vækst stiller altså krav til maden. Maden skal give dit barn de næringsstoffer, det har behov for. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvad barnet får at spise. Da vi er en idrætsbørnehave, og børnene derfor er fysisk aktive, er det vigtigt, at de gennem maden får nok energi til at få en god dag hver dag, hele dagen. gange i løbet af dagen, for at kunne være oplagte, og fungere godt i en aktiv hverdag. For at få en jævn tilførsel af energi skal børnene spise 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider om dagen. Børnene får der i gennem en mere stabil blodsukkerkurve og dermed en øget trivsel og koncentration. I børnehaven tilbyder vi 2 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider I Ta`fat s mad og måltidspolitik tager vi udgangspunkt i de retningslinier og anbefalinger som fødevarestyrelsen har lavet. Der er mange meninger og holdninger til sund og usund mad. En enkelt fødevare kan ikke siges at være sund eller usund, men det er måltidernes sammensætning, den mængde der spises og tilberedningen, der er afgørende. Derfor er det vigtigt, at barnet får en varieret kost. Vaner og holdninger til mad og drikke grundlægges i barndommen, og har stor betydning for sundheden hele livet igennem. Børn har brug for sund mad mange 4

5 Mål for mad og måltidspolitikken At børnene spiser en ernæringsrigtig og alderssvarende kost, som giver en jævn forbrænding dagen igennem, og som giver overskud til at deltage aktivt i egen hverdag. At måltidet har en social funktion med hyggeligt samvær og gode oplevelser, hvor samtale og dialog indgår som et væsentligt aspekt. At børnene får muligheder for aktiviteter i forbindelse med maden og måltiderne. Det kan være håndvask, madlavning, oprydning og indsigt i hvor maden kommer fra. At der bliver taget hensyn til børn med specielle behov. 5

6 Madpakken Vi forventer, at I som forældre giver jeres barn en sund madpakke med i børnehaven. En sund madpakke indehol- Mange børn har en appetit, der kan variere en hel del. Derfor er det vigtigt, at madpakken passer til den gode appetit, hvor der spises meget. Der må hellere komme noget retur, end der må være for lidt. Brød Rugbrød hører til i den traditionelle madpakke. Det er der ingen grund til at lave om på, hvis barnet bedst kan lide det, da det giver en langvarig mæthedsfornemmelse. Rugbrødet kan evt. byttes med en grovbolle. 6 Fisk pålæg hver dag i madpakken et godt stykke på vej mod det anbefalede, og sikre et jævnt indtag over ugen. Fiskepålæg kan afgive lugt til den øvrige mad, derfor er det en god ide, at komme det i et lille tæt bæger eller pakke det ind for sig selv. Kød Traditionelt pålæg består ofte af kød, hvilket er med til at sikre det daglige indtag af protein. Udvalget er stort og behør. Frugt og grønt Frugt og grønt bør altid have en plads i madpakken. Det er friskt, nemt og får madpakken til at se indbydende ud. Det anbefales, at børn mellem 4-10 år spiser 400 g frugt og grønt til dagligt. Det er nødvendigt, at fordele det jævnt over dagens måltider. Børn kan ikke rumme store mængder af frugt og grønt i et måltid, da det vil gå ud over kød og mælk. Til frokosten anbefales det at nå op på mindst 100 g. Det er godt at veksle mellem forskellige grøntsager og frugter.

7 Væske Børn har brug for 1-1,5 l væske i løbet af en dag. Dette er vejledende, da det afhænger af barnets vægt, fysisk aktivitet og hvor meget det sveder Vand er en god kilde til væske fordi: - Vand slukker tørsten - Tilfører ikke kalorier i form af f e d t og sukker - Tager ikke appetitten fra maden (vigtigt for småspisende, så de ikke drikker sig mætte) Mælk er ligeledes en god kilde til væske. Det anbefales, at alle over 1 år indtager ca.0,5 liter mejeri produkter dagligt bl.a. i form af mælk, ost, smør og yoghurt. Saft, sodavand, juice og kakaomælk indeholder meget sukker. Det opfordres kun at servere det i begrænset omfang. En hilsen hjemmefra Der er mange muligheder for at lægge små overraskelser i madpakken. Det kan være en pæn serviet, en tegning eller et æg med en tegning på, en lille beholder med usaltede nødder eller tørret frugt, eller andre overraskelser. Årstidens bær eller frugter er desuden gode til den søde tand, eller måske en eksotisk frugt som ananaskirsebær, nektarin eller mango ville være spændende. En lille smule ud over det sædvanlige bare engang imellem. Inspiration til madpakken Kun fedtstof på tørre madder Frugt/grønt Kalkun- og kyllingepålæg Skinke Hamburgerryg Leverpostej, spegepølse, frikadeller, bøf Sildepostej Torskerogn Makrel Fiskefrikadeller Tun Laks Rejer Skive-, smøre-, stav-, hytteost Æg Pizza/pizzasnegle Pølsehorn Tærte Pastasalat Pitabrød 7

8 Den alternative madpakke Madpakken kan gøres anderledes ved at ændre kombinationen af indholdet. Den alternative madpakke kan bestå af ris, fuldkornspasta, bønner, linser, ler bagte rodfrugter. Ligeledes kan et stegt kyllingelår eller en frikadelle være lækre at have med, ligesom en rest fra middagsmaden. Maden kan fordeles i små bokse. Så er det let at overskue, hvad madpakken består af, og maden kan spises hver for sig. Vi er ikke tilhængere af forbud, men henstiller til, at følgende ikke er i madpakken Mælke og pingusnitter Knoppers o.l. Dippers o.l. Chokoladekiks o.l. Kage Slik og chokolade Små yoghurter Danone Drikkelse 8

9 Sukker Sukker er et rent stof udvundet af sukkerroer eller sukkerrør. Det rene sukker giver energi, men indeholder ingen næringsstoffer, vitaminer eller mineraler. Sukker er ikke nødvendigvis usundt. Op til 10 procent af madens samlede energi kan komme fra sukker, uden at kosten af den grund, kan kaldes usund. Denne mængde svarer til g sukker om dagen for et børnehavebarn. Sukker fører til en hurtig stigning i blodsukkeret, og bagefter et brat fald. Det kan medvirke, at barnet først bliver hyperaktivt og efterfølgende utidigt. Hvis barnet spiser for mange søde sager, optager det pladsen for andre sundere fødevarer, så er der risiko for, at børnenes kost som helhed bliver mangelfuld. Kiks og kager og frugtyoghurt bør kun vælges en sjælden gang, idet de indeholder meget fedt og sukker. Vær opmærksom på at fravælge lignende produkter med mere end 10 g fedt eller 10 g sukker pr. 100 g, da det betragtes som slik. Fødevarestyrelsen har for nyligt introduceret begrebet råderum. Råderum angiver, hvor mange tomme kalorier der ugentligt er plads til, at man spiser, uden det tager pladsen fra den nødvendige sunde mad, og dermed påvirker den almene sundhed. Jo yngre man er, des mindre er råderummet. Billederne indeholder hver især 2100 kj, som er det ugentlige råderum for 3-6-årige børn 9

10 Turmadpakken Når vi tager på tur med børnehaven får vi masser af frisk luft og masser af oplevelser. Husk dette giver ekstra appetit, så måske skal der lidt mere med. Sandwich eller klapsammen madder er ideelle til turmadpakke. En god ide er at pakke madderne ind enkeltvis. Hvis barnet er så uheldig at tabe/vælte madpakken, og det hele falder på jorden, så vil der stadig være noget mad tilbage, hvor der ikke er kommet jord på, og som kan spises. Ostestave, gulerødder, cherrytomater, små frikadeller og en grovbolle kan også være en mulighed. 10

11 Frugtordningen I Idrætsbørnehaven Ta`fat har vi en madordning betalt af forældrene, som dækker frugten om formiddagen og et mellemmåltid om eftermiddagen. Forældrene indbetaler et fastsat beløb hver måned til en konto, som forældrebestyrelsen administrerer. Det er så personalet sammen med børnene der udskærer frugten og laver eftermiddagsmaden. Vi opfordrer til, at alle deltager i denne ordning. 11

12 Måltider i Ta`fat Morgenmad (børnehavens ansvar) Vi serverer morgenmad i tidsrummet Vi tilbyder: -Grove boller, ost, smøreost og syltetøj -A38/tykmælk med mysli eller frugt -Havregryn med rosiner/frugt. Der kan også laves havregrød -Frugt -Minimælk og vand Formiddags frugt (frugtordning betalt af forældrene, børnehavens ansvar) Vi serverer frugt mellem kl Vi tilbyder: -Forskellig frugt -Tørret frugt -Forskellige nødder -Forskellige grøntsager -Hjemmebagt brød -Vand Eftermiddagsmad (frugtordning betalt af forældrene, børnehavens ansvar) Vi har en caféordning i køkkenet eller på legepladsen ca. fra til den sidste har spist. Vi tilbyder: -groft brød -pizza/snegleboller -kolde eller varme supper -forskellige slags grød -frugtgrød -grøntsager -frugt -A38 med hjemmelavet mysli -koldskål -smoothes -pastasalater -vand Bliver barnet sultent udenfor planmæssig spisning, må de gerne sætte sig ud i køkkenet og spise lidt fra madkassen. Er det tæt på planmæssig spisning, opfordres barnet dog til at vente. 12 Frokost (forældrenes ansvar) Vi har en caféordning i køkkenet eller på legepladsen fra Vi tilbyder: -Madpakke, som medbringes hjemmefra -vand

13 Rammerne omkring måltidet Som hovedregel spises der i køkkenet, men ved fødselsdage og andre festlige lejligheder, kan der spises i grupperummene. Rammerne omkring måltiderne skal være hyggelige og indbydende. Der kan tændes lys eller på anden måde pyntes op, så rammerne virker indbydende. Før og efter måltidet vaskes hænderne grundigt. Før måltidet gøres spisepladsen klar. -Bordene vaskes af. -Maden anrettes i skåle, på tallerkener og i kander, så børnene kan betjene sig selv. -Der sættes service (tallerkener, glas, som barnet tager når det sætter sig til bordet. -Maden pakkes ud på tallerkenen, og madkassen sættes i vindueskarmen. Der tales stille og roligt ved bordet.der tales positivt om maden. De voksne spiser med ved bordet. Er rollemodel (formidler gode vaner og selvhjulpenhed) Man sidder ved bordet, indtil man er færdig med at spise. Efter måltidet rydder det enkelte barn op efter sig, og der bliver tørret af inden et nyt barn indtager pladsen. 13

14 Børn med særlige behov Kræsenhed Det kan være et stort problem, hvis ens barn er eller begynder at blive kræsent. man kan forebygge. Det vigtigste er dog at respektere, når barnet ikke kan lide en madvare. Når barnet skal smage noget nyt eller prøve en tidligere afvist madvare, er det en god ide at kombinere det med noget, som barnet kender i forvejen. Hvis barnet ikke vil have det den første dag, så prøv igen senere. Det kan også prøves at komme lidt nyt i madpakken ind imellem, så barnet får nye smagsudfordringer. Hvis der er tid og overskud, er det en god ide at inddrage barnet i tilberedningen/madlavningen af madpakken. Børn der spiser lidt Børn kan i perioder spise mindre, måske slet ikke spise, eller kun en bestemt slags mad, i forhold til det, de plejer. Hvis barnet ellers er rask og aktivt, så prøv at ignorer disse griller. Det betyder ikke noget, at barnet intet spiser eller spiser meget lidt ved nogle af måltiderne. Undlad at kommentere hvad det spiser, eller rette på barnet, og lad være med at love slik, kager eller anden belønning for at spise op. Snart vil appetitten komme igen. Børn med en lille appetit skal have en madpakke, der er appetitvækkende og består af mad i den lidt federe afdeling. Her må der ikke være alt for tykke skiver brød og store portioner råkost. Indholdet i madpakken skal give energi og overskud til leg og læring. En vekselvirkning mellem forskellige fødevarer giver en spændende og varieret frokost, der samtidig kan forebygge den senere ulvetime. Vi opfordrer og inviterer børnene til at spise, men vi tvinger dem ikke til at spise bestemte mængder. Det er forældrenes ansvar, hvad der ligger i madpakken, og vi regulerer ikke i hvilken rækkefølge børnene spiser det medbragte. Vi sender det, barnet ikke spiser med hjem igen, så I som forældre kan følge med i, hvad jeres barn har spist. 14

15 Børn fra andre kulturer Vi respekterer de kulturelle, etniske religiøse regler og traditioner, barnet har med hjemmefra. Vi servere ikke mad til børn med anden etnisk baggrund, hvis maden strider imod deres kulturelle og/ eller religiøse traditioner. Børn med allergi. Vi tager selvfølgelig hensyn til børn med allergi, når det er lægedokumenteret. økologisk -at det er vigtigt at dyrke motion -at det er vigtigt at få søvn (citat fra sundhedsplejen) Børn på diæter Vi tager hensyn til børn med lægeordinerede diæter. I visse tilfælde kan det være nødvendigt, at barnet selv medbringer madvarer i børnehaven. F.eks. diabetes. Bogen Kernesund familie giver råd og vejledning til forældre med børn. Det er vigtigt, at have for øje, at det er en bog, der ikke er skrevet af fagfolk og at daginstitutioner, skoler og sundhedsplejersker, derfor ikke kan stå inde for de anbefalinger, der gives i bogen. Der er mange eksempler fra familier, der skriver og fortæller om, hvordan de har fået det bedre ved at undlade visse fødemidler. Imidlertid kan vi som fami- disse fødemidler, og der er ikke videnskabelig bevis for at man skal undlade mælk og andre fødevare uden en lægefaglig vurdering. Der er ingen tvivl om: -At det sker ændringer, når vi som familie tager initiativ til at ændre adfærd -at sukker ikke er godt, -at søde drikke driller blodsukkeret -at mælk er godt i begrænset mængde -at frugt er godt -at det er hensigtsmæssigt at spise 15

16 Pædagogiske aktiviteter Vi inddrager børnene i forberedelsen af frugt til formiddagen og i fremstillingen af eftermiddagsmaden. Når vi laver mad til børnene, bruger vi årstidens frugt og grønt, og det er økologisk i det omfang økonomien tillader det. Vi laver, så vidt det er muligt maden fra bunden, så børnene der igennem får et kendskab til forskellige råvarer. Hvordan ser de ud, hvordan lugter de og hvad er der inde i dem? Ind imellem laver vi også mad til gruppen eller hele børnehaven, hvor børnene også er medinddraget. Dette kan foregå i køkkenet eller ved bålstedet. 16

17 17

18 Fødselsdag Barnets fødselsdag skal naturligvis fejres, og den kan holdes på mange måder. At holde fødselsdag er en begivenhed, som barnet ser frem til, og har ventet med stor glæde. Det skal være en sjov og glad dag med fest og farver, hvor det er samværet og oplevelsen, der kommer i fokus. Barnet sættes i centrum, og fejres af venner og personale i børnehaven. Forældrene er også velkomne til at deltage i fødselsdagen. Barnet må selv vælge, om det skal være i basisgruppen eller i de aldersopdelte grupper, det vil holde fødselsdag. I forbindelse med en fødselsdag, skal der også være noget lækkert at spise. Vi opfordrer kraftigt til, at man ikke tager kage med. I en børnehave bliver der fejret mange fødselsdage på et år udover højtider og andre mærkedage. tigt overstige den anbefalede mængde af sukker, når vi også skal tænke på, hvad børnene får hjemme. Inspiration til fødselsdagen: -Udskåret frugt eller grøntsager med dip anrettet på en spændende måde f.eks. som spyd sat i et kålhoved. -Grovboller evt. lavet som bolle-dreng eller pige -Pindemadder - Slikposer med frugt, tørret frugt, nødder og en lille ting (ballon, klistermærke osv.) -En frugthalskæde af f.eks. vindruer, abrikoser, rosiner eller tranebær -Rugbrød med pålæg skåret i stjerner, hjerter, cirkler osv. -Bananis (halv frossen banan på pind) -Pizzasnegle -Pølsehorn -Frikadeller -Burger -Smoothies Når I har fundet ud af, hvornår fødselsdagen skal afholdes, vil vi opfordre Jer til at tale med personalet om, hvad I evt. har med. Personalet stiller sig gerne til rådighed med inspiration og evt. forslag, hvis I er i tvivl om, hvad i skal servere og hvor meget. 18

19 19

20 Højtider og festlige lejligheder i børnehaven Vi vil i børnehaven fejrer de forskellige højtider, der ligger i den danske kultur. Det vil være fastelavn, påske og jul. Derudover er der festlige lejligheder, som f.eks. afslutning for de store børnehavebørn, børnehavens fødselsdag eller andet, som vi også fejrer. Ved disse særlige festlige lejligheder kan børnene få tilbudt lidt slik, i f.eks. godteposen til jul, men hovedvægten af indholdet vil ligge på det sunde. Der kan også ved særlige lejligheder serveres saftevand. 20

21 Overvægtige/fejlernærede børn Det er vigtigt at pointere at personalet ikke er politimænd i forhold til børnenes mad. Personalet forventer, at forældrene samarbejder for at børnene opnår de bedste muligheder for en sund trivsel og sunde udviklingsbetingelser. Personalet har et pædagogisk ansvar for barnets trivsel og udvikling. Derfor vil vi, rette henvendelse til forældrene, hvis den kost som barnet medbringer ikke er hensigtsmæssig i forhold til barnets aktivitet, og få skabt en dialog om mad og spisevaner med forældrene. Hvis vi oplever, at et barn er for overvægtig/undervægtig eller generelt er for træt og uoplagt, vil vi også kontakte forældrene for en snak om, hvordan vi sætter ind. Det kunne være en kontakt til egen læge eller en sundhedsplejerske. 21

22 22

23 Inspiration til hjemmesider og pjecer (sundhedsstyrelsen) (fødevarestyrelsen) www. Ernaeringsraadet.dk Pjecer fra Fødevarestyrelsen: Snack n` Snack Gi` madpakken en hånd Kostkompasset Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? 23

24