UNGE MÆNDS BRUG AF DOPING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNGE MÆNDS BRUG AF DOPING"

Transkript

1 Kevin Mogensen UNGE MÆNDS BRUG AF DOPING Risiko / Sundhed / Identitet Udgivet af Center for Ungdomsforskning, Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitet 2004

2 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...5 UNDERSØGELSENS FOKUS OG BAGGRUND...7 KAPITEL 1 SYV PORTRÆTTER AF DOPINGBRUGERE...11 KAPITEL 2 HVAD TÆNKER UNGE MÆND OM RISICI VED BRUG AF DOPING?...19 KAPITEL 3 MANGLER UNGE MÆND VIDEN OM DOPING OG RISIKO?...23 KAPITEL 4 HVOR HAR UNGE MÆND DERES VIDEN OM DOPING FRA?...25 KAPITEL 5 UNGE MÆNDS HOLDNINGER TIL DOPINGKONTROL OG SANKTIONER?...27 KAPITEL 6 HVAD ER DE UNGE MÆNDS ERFARINGER MED DOPING?...29 KAPITEL 7 UNGE MÆND OM STEROIDEMISBRUG...33 KAPITEL 8 STEROIDEBRUGENS NEGATIVE SPIRAL...41 KAPITEL 9 RISIKOMASKULINITET I SUPERMANDS VÆRKSTED...45 KAPITEL 10 RISIKO I DET REFLEKSIVT MODERNE SAMFUND...51 KAPITEL 11 TEORIER OM KROP OG HVERDAGSRISIKO...55 KAPITEL 12 RISIKO, SUNDHED OG MASKULINITET EN PERSPEKTIVERING...63 KAPITEL 13 DOPINGBRUGENS PARADOKSER EN FORELØBIG AFSLUTNING...67 EKSKURS - JEG ER IKKE STEROIDEMISBRUGER DET ER JO BARE MIN MEDICIN...71 LITTERATUR...73 NOTER

4 4

5 FORORD Med denne rapport fremlægges resultaterne fra et forskningsprojekt om unge mænds brug af doping inden for danske motions- og fitnesscentre. Projektets mål var at undersøge dopingbrugernes risikoopfattelser og sundhedsopfattelser i relation til brugen af androgyne anabole steroider, samt unge mænds motivation for at anvende disse dopingstoffer. En stor tak gives til de fitness- og motionscentre der lagde rum til projektets observationer og interviews. En stor tak til alle deltagerne i projektet. Især alle de unge mænd jeg har talt med, men også en helt særlig tak til fysioterapeut og fitnessinstruktør Camilla Silberbrandt, der indviede mig i fitnesstræningen og alle dens mysterier, og gjorde det muligt at komme lidt tættere på. Rasmus Damsgaard og Torben Hoffeldt fra Anti Doping Danmarks oplysningssekretariat takkes for gode samtaler undervejs i projektet. Desuden takker jeg mine gode kollegaer på Center for Ungdomsforskning for deres gode humør og tålmodighed og den støtte det har givet i arbejdet. Sidst skal Sygekassernes Helsefond (SH), Kulturministeriets udvalg for Idrætsforskning (KIF) og Anti Doping Danmark (ADD) takkes mange gange for at have ydet projektet økonomisk støtte. Uden denne ville dette forskningsprojekt ikke havde været mulig. Kevin Mogensen Center for Ungdomsforskning, Learning Lab Denmark Emdrup, november

6 6

7 UNDERSØGELSENS FOKUS OG BAGGRUND Undersøgelsens fokus er unge mænds brug af androgyne anabole steroider (AAS) og deres perception af risiko og sundhed, som en del af unge mænds styrketræningspraksis og livsstil. Med udgangspunkt i de unge mænds egne subjektive forståelser og handlinger, undersøges de unge mænds konstruktion af risiko og risikorationaler gennem deres styrketræningspraksisser og brugen af steroider (doping) 1. Formålet med undersøgelsen er at finde svar på, hvad der motiverer unge mænds brug af doping; hvordan opfatter de unge mænd risikoen forbundet med denne dopingpraksis og hvilken betydning brugen af doping har for de unge mænds sundhedsopfattelse? BAGGRUND Baggrunden for undersøgelsens fokus er, at dopingbrugernes subjektive rationaler for brug af doping hidtil ikke har været undersøgt med udgangspunkt i dopingbrugernes perspektiv og position. Der har været gennemført en række kvantitative undersøgelser, som har afdækket udbredelsen af dopingbrug og kendskabet til doping inden for motions- og fitnessidrætten. Der har været gennemført kvalitative undersøgelser inden for forskellige konkurrenceidrætter med fokus på at afdække kendskab og udbredelsen af doping her indenfor. 2 Men der har ikke været gennemført og afrapporteret kvalitative studier af dopingbrugen i danske motions- og fitnesscentre. 3 Samtidig ved vi fra hvidbogen Doping i Danmark at udbredelsen af og kendskabet til doping er størst iblandt den mandlige del af den idrætsaktive befolkning, der dyrker fitness og styrketræning i motions-og fitnesscentre, hvilket gør en undersøgelse relevant på grund af den potentielt store gruppe dopingbruger, det bliver muligt at komme i kontakt med her. Dopingbrugens udbredelse anslås til at være mellem 2-6% af den mandlige medlemsskare i motionsog fitnesscentrene ifølge Anti Doping Danmark, men der er en vis usikkerhed forbundet med dette tal. 4 Medlemstallene i danske motions og fitnesscentre er stigende, og aktiviteterne, fitness og motionscentrene vurderes nu at være danskernes foretrukne motionsform. 5 En af årsagerne til dette er, at fitness tilgodeser den enkeltes behov for at træne individuelt og på tidspunkter, hvor det passer medlemmet ikke foreningen. Fitnesscentret har åbent praktisk talt hele døgnet, alle ugens dage. Desuden er medlemmerne i høj grad forbrugere af fitnesscentrets tilbud, og shopper frit og uforpligtende mellem de forskellige tilbud om sundhed, fitness og velvære, der præsenteres i et 7

8 fitnesscenter. Fitness er en livsstil, hvor man viser at man ikke skåner sig selv og sin krop, men hvor man med hårdt arbejde, aktivt forsøger at skabe et kropsbillede i overensstemmelse med mediernes fremstilling af den skønne krop og den succesfulde livsstil. Jagten på den perfekte krop og det skønne udseende forenes i den succesfulde personlighed hvem vil ikke gerne være skøn og succesfuld? I dansk dopingforskning har man primært fokuseret på udbredelsen af doping præstationsfremmende stoffer, inden for den organiserede konkurrenceidræt, og dopingpolitikken er hovedsageligt udformet på baggrund af den moderne idræts normer og værdigrundlag. Der er også en åbenlys interesse i at hindre udbredelsen af doping på grund af de sundhedsfarlige risici, en ukontrolleret brug implicerer. Med andre ord er der i den danske dopingpolitik en bestræbelse for at beskytte idrættens fairplayverden, såvel som en bestræbelse for at beskytte den enkelte borger mod sundhedsfare og risiko. Sociologen og idrætsforskeren Inge Kryger Pedersen mener at doping fremmer et andet spil end sport 6, og at doping derfor er uønsket inden for sportens verden. Det er dog meget interessant at finde ud af, hvad det er, for et spil, som falder uden for sportens verden og som dopingbrugen skulle fremme. Den danske dopinglovgivning skelner ikke mellem professionelle sportsfolks, amatøridrætsfolks eller foreningsmotionister og privates brug af doping i af form af Androgyne Anabole Steroider (AAS) 7. Bruger unge mænd doping for at vinde for enhver pris, som en undersøgelse af eliteidrætsudøvere har vist det? 8 UNDERSØGELSENS DESIGN OG METODE For at kunne svare på undersøgelsens spørgsmål er undersøgelsen tilrettelagt og gennemført som et kombineret observations- og interviewstudie. I undersøgelsens empiri indgår et længerevarende feltarbejde i et større københavnsk fitnesscenter, hvor hverdagssammenhængen studeres og den eksisterende fitnesskultur og styrketræningspraksis læres. Formålet har været at observere unge menneskers, og især unge mænds, kropslige aktiviteter og handlinger i form af forskellige træningspraksisser. Undersøgelsens design har fra start været eksplorativt og eksperimenterende, med en flerstrenget strategi for indsamling og produktion af empiri. Undersøgelsens fokus er unge, styrketrænende mænd med dopingerfaring, hvor en definition af unge strækker sig fra (-40år). Dette er ikke kun et spørgsmål om pragmatik, men også et udtryk for at ungdom og ungelivsstile i vores samtid tilbydes og anvendes i et stadigt ekspanderende tidsrum. Rent praktisk skal man i de fleste fitnesscentre være fyldt 18 år for at kunne træne, eller have forældreunderskrift, hvis man er under 15 år. Alderen er ikke det vigtigste udvælgelseskriterium, og da det er brugen af doping og vurderingen af risici forbundet med denne, der er i søgelyset, har det været af stor vigtighed at få etableret personlige kontakter til brugere af doping. AT UNDERSØGE UNGE MÆNDS BRUG AF DOPING Det er ikke nogen let opgave at forske i brugen af doping, og andre forskere har observeret, hvor vanskeligt og lukket undersøgelsesfeltet bliver, når talen falder på brugen af doping. 9 Paul Goldstein anbefaler at udføre undersøgelser under dække af andre interesser end netop dopingbrug, da det ellers får mulige deltagere til at klappe i som østers. Bjørn Barland fortæller om, hvordan doping er en stiltiende og tavs praksis blandt de styrketrænende mænd, og hvordan man som udefrakommende ikke ser denne. Dopingbrugen er for uindviede ikke-eksisterende og usynlige praksissammenhænge, hvilket også skyldes at dopingbrugen som følge af at være ulovlig også er omgærdet af et socialt og kulturelt tabu. For at få lov til at stille spørgsmål om denne praksis, må man som forsker gøre sig fortjent til et delt handlingsperspektiv der indeholder et naturligt syn på brugen af doping. Thomas Johansson og Alan M. Klein har også begge vist at det er vigtigt at komme 8

9 i tale med dopingbrugeren som person, inden man stiller spørgsmålet om dopingbrug. At komme til en forståelse af, hvordan dopingbrugerens verdensbillede hænger sammen som en hverdag med træning, kost og doping, er for både Barland, Klein og Johansson den nøgle, der giver adgang til at forstå disse mænds handlinger for sig, og rationalerne iboende heri. Metodisk har det ikke været let at få fat i mænd, der vil tale åbent om deres brug af AAS og indvilge i at deltage i et interview. At det er lykkedes at få fat i 7 unge mænd skyldes i høj grad hjælpen fra to nøgleinformanter, som hjalp med at få kontakt til en række dopingbrugere i løbet af undersøgelsesperioden. Det er takket være de to informanter, at det blev muligt at komme ind på livet af de 7 mænd, da det viste sig at være rimeligt svært at finde frem til interesserede deltagere til en undersøgelse af noget så tabuiseret som brugen af doping. Derfor er det også en vis overraskelse at når man først er indenfor, så mødes man af åbenhed og venlighed, hvilket også præger interviewene. Det står i skarp kontrast til den lukkethed, der møder én i motions- og fitnessverden, når talen tilfældigt falder på fænomenet doping. Forskeren er i forskningsfelten en outsider og en fremmed, en mistænkelig og truende person, der holdes fra livet. For at lære om dopingbrugernes kultur og deres sociale og kulturelle forståelse af risiko og risikohandlinger er det nødvendigt i en eller anden udstrækning at blive i stand til at anlægge et insiderperspektiv. 10 OVERSIGT OVER ANVENDTE METODER OG PRODUKTION AF EMPIRI Følgende strategier er anvendt for at bringe felten i tale med dette empiriske resultat 11 : Observerende tilstedeværelse på forskellige dansksprogede hjemmesider og fora for træning, kost og doping Observerende tilstedeværelse og deltagelse i forskellige træningspraksisser i stort københavnsk fitnesscenter Informantformidlede kontakter til og interviews med 7 dopingbrugere, styrketrænende mænd, heraf 6 mænd mellem 20 og 29 år 4 interview med fitness- og styrketrænende mænd mellem 20 og 26 år Gruppeinterview med i alt 20 unge mænd om deres holdninger til styrketræning og doping Baggrundsinterview med 2 fitnesscenterledere Baggrundsinterview med læge Rasmus Damsgaard og Torben Hoffeldt, Anti Doping Danmarks oplysningssekretariat Undersøgelsens materiale udgøres i alt af 35 interviews, feltsamtaler og feltobservationer med styrketrænende og fitnessdyrkende mænd (og 1 kvinde). 9

10 10

11 KAPITEL 1 SYV PORTRÆTTER AF DOPINGBRUGERE DOPINGSTART, OMSTÆNDIGHEDER OG BETYDNINGER Dette kapitel har til formål at præsentere syv forskellige dopingbrugere og deres vej ind i motionsog fitnesstræningscentrene, samt deres første møde med dopingens verden. Hvert portræt vil beskrive mændenes uddannelsesmæssige og sociale baggrunde, deres idrætsmæssige erfaringer og aktiviteter, samt deres træningspraksisser og hverdagsaktiviteter i relation til nuværende mål og forventninger. Hvert portræt beskriver også, om den enkelte er holdt op med at bruge androgyne anabole steroider, eller om de er i mellemperioder med doping og helt aktuelt tænker at påbegynde brugen igen. Portrætterne fortæller om mændenes erfaringer med brugen af steroider og om omfanget af denne brug i selvrapporterede oplevelser af bivirkninger. Portrætterne tager udgangspunkt i den enkelte unge og tænkes ind i rapporten - som en viden om hver af disse personer og deres forskellige erfaringer og oplevelser. Portrætterne udgør således en række beskrivelser af positioner inden for det samlede spektrum af unge mandlige dopingbrugere. Disse portrætter forbereder og står i kontrast til de efterfølgende analyser af, hvorledes de unge mænd forstår deres dopingbrug i relation til risiko, sundhed og maskulinitet. Heri vil der blive fokuseret på de unge mænds fælles oplevelser, erfaringer og rationaler, som de bliver italesat og kommunikeret gennem deres hverdagspraksisser. Der vil være et analytisk fokus på lighederne inden for denne gruppe af unge mænd og deres diskurser, omhandlende brugen af doping. Under hvert portræt er der en faktaboks - en såkaldt kropsstatistik - med oplysninger om deres alder, starttidspunktet for styrketræning, alder, dopingdebut for androgyne anabole steroider, antallet af perioder med doping, højde, normalvægt og vægt efter brug af doping. 12 Portrætterne skal give et lille indblik i de unge mænds liv og på den vis supplere de analyser, der sigter på at gøre det muligt at forstå fitnesskulturen, styrketræningskulturen og dopingkulturens betydning for unge mænd og den måde de lever deres hverdag. 11

12 Anders Handelsskolestuderende Anders er 21 år og kommer oprindeligt fra Nordsjælland, men er nu bosat i den nordlige del af Storkøbenhavn, hvor han har en lille lejlighed. Anders har en gymnasial uddannelse. Han læser pt. på Handelsskolen og uddanner sig inden for handel og marketing. Anders er single, men ikke afholdende i social henseende og han kan godt lide en god aften i byen eller med vennerne derhjemme. Anders har altid været aktiv idrætsudøver og spillet alle mulige former for boldspil. De sidste mange år har interessen samlet sig om fodbold, hvor Anders inden for sin årgang har været så god, at han på et tidspunkt spillede på U-17 landsholdet. Anders spiller ikke længere fodbold på konkurrenceniveau, men spiller indimellem lidt hyggebold. Anders opdagede styrketræningen under et ophold på et sportscollege - som et redskab til at forbedre sin styrke og præstation på fodboldbanen. Her var boldtræning, styrketræning og kost sat i system, så de studerende sikredes de bedste udviklingsmuligheder. Hjemme igen fra college, genoptog Anders styrketræningen i et lille lokalt motionscenter i omegnen af København. Her mødte han for første gang doping, som en del af en styrketræningspraksis. Han så, hvordan nogle unge styrketrænende mænd i centret udviklede sig meget og hurtigt og blev tiltrukket af muligheden for også at få en stor krop. Sådan startede det for Anders med hjælp fra en træningskammerat, og efterfølgende har han prøvet at tage doping to gange mere, men holder nu en pause. Om Anders begynder igen eller hvornår vides ikke, men Anders har ingen betænkeligheder ved at skulle prøve igen og han oplever ikke selv, at han har haft bivirkninger ved brugen af doping hidtil. Han har ikke nogen problemer ved at bruge doping, da han ikke finder, at det er i strid med hans eller samfundets moral. Anders styrketræner for tiden 3-4 gange om ugen, men har som det højeste været oppe på 5-6 gange om ugen i forbindelse med brugen af doping. Kropsstatistik for Anders 20 år Træningsstart 17 år Første erfaring med doping 18 år Perioder med doping 3 Højde 1,90 m Vægt 80 kg Efter brug af doping 90 kg Thomas Hjemmehjælper Thomas er 20 år og er født og opvokset i Storkøbenhavns nordlige omegn, hvor han stadig bor. Thomas har efter HTX haft drømmen om at læse til ejendomsmægler og indtil det bliver muligt arbejder han som kommunal hjemmehjælper. Thomas er single, han er ryger og han går gerne i byen med sine venner uden at afholde sig fra at drikke alkohol. Thomas har altid dyrket mange former for idrætsaktiviteter, mest boldspil, men har igennem de seneste år koncentreret sig om at spille håndbold, hvor han har været på udvalgte ungdomshold og siden spillet divisionshåndbold. Det var i forbindelse med håndboldtræningen, at Thomas lærte at styrketræne for at forbedre sin fysiske styrke. Thomas holdt - efter at afsluttet ophold på sportscollege - pause fra håndboldspillet og blev samtidigt indkaldt som værnepligtig. I hæren fik Thomas muligheden for at genoptage styrketræningen, og sammen med en anden ung mand blev han enig om at prøve at tage doping - for på en hurtig måde at genvinde den styrke og 12

13 størrelse han havde, før han holdt pause. Tiden som værnepligtig gav mulighed for at træne og spise disciplineret og dannede gode rammer for Thomas styrketræningspraksisser. Det har været Thomas hidtil eneste forsøg med doping, og fordi han oplevede uønskede effekter med væskeophobning i kroppen, er Thomas ikke sikker på, om han vil prøve igen; ikke at han har det dårligt med stofferne som sådan, men mere med de uønskede effekter. Thomas træner styrketræning ca. 3 gange om ugen suppleret med kredsløbstræning. Da han trænede mest, var han oppe på 6 gange styrketræning om ugen. Kropsstatistik for Thomas 21 år Træningsstart 16 år Første erfaring med doping 20 år Perioder med doping 1 Højde 1,86 m Vægt 86 kg Efter brug af doping 94 kg Rasmus Telemarketingskoordinator Rasmus er 25 år og er bosiddende i Nordsjælland, hvor han også er født og opvokset. Rasmus har efter gymnasiet taget en handelsskoleuddannelse og arbejder nu som telemarketingskoordinator i København. Rasmus går indimellem i byen, men ikke så meget som da han var yngre og han hverken ryger eller drikker alkohol. Rasmus er single. Rasmus har altid været meget aktiv og glad for at dyrke idræt og forskellige boldspil. Han dyrkede som ung atletik på konkurrenceniveau, og det var som led i vinterforberedelsen, at Rasmus første gang begyndte at styrketræne. Styrketræningen og muligheden for at forme kroppen fangede Rasmus interesse, og han meldte sig ind i et nyåbnet træningscenter. Rasmus møder i træningscentret andre med samme indstilling til træningen og han begynder at træne sammen med de store mænd. Rasmus prøver her første gang at tage androgyne anabole steroider - som en del af træningen og indsatsen for at få en større og stærkere krop. Træningen og dopingen følges nu ad med en stram kostplanlægning og en række systematiserede hverdagsrutiner, der kendetegner en bodybuilderlivsstil. Rasmus har efterfølgende taget doping to gange, men vedbliver med at træne og spise konsekvent uden for perioder med doping. Brugen af doping kom på tale, som følge af ønsket om i endnu højere grad at kunne forme sin krop og skabe stor vækst i kropsmassen. Rasmus har ikke haft nogle oplevelser med uønskede effekter af dopingbrugen, men overvejer ikke for øjeblikket at tage en periode med doping. Det er ikke fordi Rasmus har et problem med doping uden for konkurrenceidræt, men fordi hans nuværende arbejde og den forstørrede krop - som effekt af doping - er en dårlig kombination. Rasmus træner mellem 4-6 gange om ugen afhængigt af arbejdstider og pres, men under perioder med doping træner Rasmus meget konsekvent 6 gange om ugen. Kropsstatistik for Rasmus 26 år Træningsstart 16 år Første erfaring med doping 17 år Perioder med doping 3 Højde 1,74 m Vægt 90 kg Efter brug af doping 100 kg 13

14 Peter Blikkenslager Peter er 29 år og bor alene i en lejlighed på Nørrebro i København, hvor han er født og opvokset. Han har efter folkeskolen taget en håndværksmæssiguddannelse og arbejder som blikkenslagersvend. Peter har tidligere været glad for at gå i byen, men nu bliver det mest til hjemlig hygge med kammeraterne, da han ikke drikker alkohol eller tager stoffer. Peter har som dreng været glad for boldspil, men tiden som ung brugte han på at dyrke kickboksning. Peters mål var at kunne kæmpe på turneringsniveau, med alt hvad dette indebar af hård træning og kostplanlægning for at holde kampvægten. Lige inden hans første turneringskamp valgte han at stoppe med kickboksningen og kastede sig over styrketræningen. Peter var træt af at være lille og påpasselig med sin vægt, og han ville derfor gerne vinde noget vægt og få muligheden for at træne sig større. På et tidspunkt stagnerede Peters vægt og størrelse og det følte Peter ikke stod i forhold til den indsats og ihærdighed, han lagde for dagen, så han undersøgte andre muligheder for at få den ønskede vækst. Peter prøvede en gang - med stor effekt - at bruge doping med hjælp fra træningskammerat nede i træningscentret, men afbrød efterfølgende en anden periode med doping, da han ikke brød sig om dopingens effekt på hans personlighed. Ikke at han synes, at der er noget galt i at tage disse dopingstoffer, men fordi han savner personligt at vide noget mere om effekter og bivirkninger. Peter overvejer ikke at starte en ny periode med doping. Han træner alligevel systematisk 4-6 gange om ugen og planlægger sin kost ned i de mindste detaljer og med samme intensitet, som da han brugte doping. Kropsstatistik for Peter 29 år Træningsstart 17 år Første erfaring med doping 19 år Perioder med doping 2 Højde 1,69 m Vægt 82 kg Efter brug af doping 100 kg Henrik It-medarbejder Henrik er ikke helt ung. Han er 40 år gammel og er født og opvokset på Sjælland. Henrik er bosiddende i København og er single. Han arbejder som it-medarbejder i en privat virksomhed, uden at have nogen speciel uddannelse inden for området. Henrik tilbringer en del tid sammen med sine noget yngre træningskammerater nede i træningscentret, hvor han deler ud af sin mangeårige erfaring med styrketræning og doping. Henrik er gammel bokser, og før det har han spillet meget fodbold, men det interesserer ham ikke længere. Boksningen holdt han op med, da han var træt af at være lille. Han blev bekendt med styrketræning gennem boksemiljøet. Henrik begyndte at dyrke styrketræning i mere systematisk form og flyttede ind i træningscentret med de store drenge. Hurtigt blev han introduceret til doping gennem sine venner fra boksning og lærte effekten af doping at kende på egen krop og det blev efterfølgende en hverdagsbegivenhed. Dopingbrugen har for Henrik været et pågående og uafsluttet forløb - kun afbrudt af 2 års pause fra træningsmiljøet - på et tidspunkt, hvor han var i et fast forhold. Henrik er efter eget udsagn afhængig af androgyne anabole steroider, men har som misbruger erhvervet sig stor viden om, hvad der kan lade sig gøre. Effekten er ikke til at tage fejl af, og Henrik skal have sin årligt tilbagevende periode med doping for at opbygge kroppen til strandsæsonen. 14

15 Henrik har det ikke moralsk dårligt med at tage disse stoffer, men han ved, at det ikke er sundt for kroppen og alligevel stopper han ikke. Henrik træner - som oftest 4-6 gange om ugen - og forsøger at køre en stram kostplan, der ikke altid holder uden for perioder med doping. Når han er på en kur planlægges alt detaljeret træning, kost og doping går op i en større helhed. Kropsstatistik for Henrik 40 år Træningsstart 18 år Første erfaring med doping 26 år Perioder med doping 18 Højde 1,70 m Vægt 85 kg Efter brug af doping 90 kg René Fitnessinstruktør René er 25 år og født og opvokset i Nordjylland. Her har han taget en handelsskoleuddannelse og de første 5 semestre af en universitets uddannelse i it, som han dog ikke har i sinde at gøre færdig. René er bosat i Københavns sydlige udkant og er netop flyttet sammen med sin kæreste. René arbejder som fitnessinstruktør, men vil gerne søge ind på politiskolen i den nærmeste fremtid. René har ikke nogen idrætskarriere bag sig og startede tidligt med at styrketræne. Først i et lille lokalt center og siden i et større regionalt center, før han efter et stykke tid fik ansættelse i en af Danmarks største fitnesscenterkæder. Den grundlæggende motivation var en kammerat som trænede og som delte Renés fascination af den kendte bodybuilder og actionfilmstjerne, Arnold Schwarzenegger, og hans fantastiske krop og muskulatur. Efter nogle år med konventionel træning fattede René interesse for effekten af doping, og han besluttede at prøve det med hjælp fra nogle kontakter i træningscentret. Det blev en blandet oplevelse. På en måde eksploderede Renés krop i vækst, men efterfølgende har han lidt af en overbelastningsskade som følge af træningen i denne periode. Han har været på to perioder, men har ikke nogen aktuelle planer, selv om han godt kan føle sig fristet. Han føler ikke, at han gør noget forkert eller umoralsk, men han føler sig dog noget usikker på bivirkningerne ved brugen af doping. René træner mellem 3-5 gange om ugen, hvilket er næsten det samme, som mens han trænede intensivt og var på doping. Han lever ikke systematisk i forhold til en kost og træningsplan, men han har, som en del af sit arbejde, sin naturlige gang i træningscentret. Kropsstatistik for René 25 år Træningsstart 18 år Første erfaring med doping 20 år Perioder med doping 2 Højde 1,85 m Vægt 95 kg Efter brug af doping 105 kg 15

16 Kenneth Ufaglært håndværker Kenneth er 25 år og fra Nordjylland. Han flyttede til København for et par år siden, hvor han nu bor i hus i den nordvestlige del sammen med sin kæreste, som han venter barn med. Kenneth har taget en HTX-uddannelse, han har været sergent i hæren og arbejder nu som ufaglært håndværker i København. Kenneth vil gerne læse videre, måske på politiskolen. Kenneth har som yngre spillet en del fodbold, men det stoppede - da han gik ud af folkeskolen, hvor fester og kammerater blev mere interessante. Samtidigt fik Kenneth - sammen med en skolekammerat - interesse for styrketræning og på den måde skabtes grobunden for Kenneths fascination af store muskler og store kroppe. Kenneth begyndte at træne i et lokalt motionscenter, men det var først, da han kom i hæren som værnepligtig, at det virkeligt rykkede. Her blev Kenneth sammen med en anden kammerat enige om at udforske dopingens muligheder, og de skaffede sig adgang til nogle stoffer, der skulle bringe dem de hurtige resultater, de drømte om. Resultaterne udeblev ikke, og siden har Kenneth været på doping igennem mere end 12 perioder - og det uden at Kenneth selv har registreret nogle former for bivirkninger. Hans praktiserende læge har også undersøgt ham og ikke fundet, at der var noget alarmerende ved hans sundhedstilstand. Kenneth har sammen med sin kæreste besluttet, at han skal holde sig fra doping og koncentrere sig om familien. Det kan dog være svært ikke at føle sig fristet, når man går og træner med vennerne nede i træningscentret og ser, hvad de kan opnå med doping. Kenneth skal træne minimum 3 gange om ugen for at holde kroppen ved lige, men det er også væsentligt mindre end de 5-6 gange om ugen, han trænende, da han havde perioder med brug af doping. Kosten går han ikke så højt op i. Kropsstatistik for Kenneth 25 år Træningsstart 17 år Første erfaring med doping 19 år Perioder med doping 12 Højde 1,79 m Vægt 83 kg Efter brug af doping 90 kg MÆND DER BRUGER DOPING Der tegner sig en række fælles træk for de unge mænd i portrætterne i forhold til deres træning og dopingbrug. 6 ud af 7 har deres første erfaring med at tage doping i form af AAS i en alder af år - inden for en periode på to år - fra de er startet deres styrketræningspraksis. Mens de tager AAS træner de alle 5-6 gange ugentligt, hvorimod alle mindst træner 3 gange om ugen uden for perioder med doping, heraf træner 3 af dem også op imod 5-6 gange om ugen. Alle de deltagende mænd - bortset fra en - har dyrket organiseret idræt på konkurrenceniveau, da de var yngre, men kun 2 af de yngre mænd dyrker fortsat idræt ved siden af styrketræningen og heraf kun 1 på konkurrenceniveau. 2 af de unge mænd startede med AAS, mens de var i militæret som værnepligtige, og resten af de unge mænd startede, mens de var medlemmer af et motionscenter. 16

17 Af deltagerne er: 1 uddannet håndværker, 1 læser på Handelshøjskolen, 1 er selvlært it-medarbejder, 1 er telemarketingskoordinator og 3 er henholdsvis fitnessinstruktør, stilladsarbejder og hjemmehjælper, men ønsker alle at bruge deres ungdomsuddannelser til noget mere på et tidspunkt. Ud af de 7, er 2 af deltagerne i faste forhold og deler bolig med deres partnere, og de er i øvrigt alle - efter eget udsagn - heteroseksuelle, ligesom de alle 7 er af etnisk dansk oprindelse. 17

18 18

19 KAPITEL 2 HVAD TÆNKER UNGE MÆND OM RISICI VED BRUG AF DOPING? I denne del er der fokus på de unge, dopingbrugende mænds opfattelser af risiko, og i analysen undersøges der, hvorvidt de unge mænd forholder sig til den oplyste viden og risiko ved brug af doping. Kender de dopingbrugende mænd til risiciene ved dopingbrug, og anerkender de den ekspertkultur og viden der oplyser om risici og farer ved dopingbrug? Hvilke vidensformer og erfaringer fremhæver de dopingbrugende mænd som motiver for deres handlinger. Hvilken form for risikobevidsthed præger de unge mænds risikohandlinger? Alt sammen for at forstå, hvorfor unge mænd doper sig. Hvad tænker unge dopingbrugende mænd om de risici der er forbundet med brugen af steroider, eller tænker de overhovedet på risiciene? Her er fortæller en 26-årig mand, om han overvejede risici første gang, han brugte doping: Overhovedet ikke man har hørt noget, men altså det tænker man overhovedet ikke over og så har man hørt meget om gamle dage, hvor det var meget slemmere. Altså, det er ikke så slemt med de ting, man kan få i dag, det tænker jeg ikke særligt meget over." Noget hører man, men den almindelige forståelse af at tingene bliver bedre, gælder åbenbart også for dopingstoffer. De er blevet bedre og sikrere at bruge med tiden, og derfor er det ikke noget, der er værd at tænke over. Men selv om der ikke er noget at være urolig for, så gives der heller ingen garantier og derfor kan en graviditet pludselig give en form for indirekte og foreløbig sikkerhed. Nej, fordi nu er jeg jo stoppet helt med at tage sådan noget (doping). Jeg stoppede i februar, tror jeg. Det er godt nok, det var fordi vi gerne ville have børn, og hun er også lige blevet gravid Nu er jeg sikker på, at det ikke var helt ødelagt dernede, der er nogen der siger, at det godt kan skade lidt, men jeg håber ikke, at der er nogen skader overhovedet." Graviditeten giver en tilnærmelsesvis tryghed, da den siger noget om, at frugtbarheden ikke er helt ødelagt. Men tvivlen - om der senere skal vise sig noget - kan ikke fjernes. Skadeseffekter af steroidebrug er meget langsigtede og gør det praktisk umuligt at kontrollere for den enkelte, men det er præcis, hvad de prøver at gøre alligevel. En anden 26-årig mand fortæller, at det kunne være rart at få konstateret, hvordan sundhedstilstanden egentlig er: 19

20 Hvordan min sundhedstilstand er, det vil jeg sagtens kunne finde ud af, ja det kunne jeg da godt være interesseret i at finde ud af. Men nej, jeg har aldrig tænkt så langt, det må jeg være helt ærlig at tilstå. Jeg er ikke kommet derud, hvor der har været problemer. Jeg tror, man tænker meget i, om der er problemer, og så kontakter man lægen, er der ikke problemer, jamen så lever man i bedste velgående. Det er vel som så mange andre danskere, hvis det ikke gør ondt, så er man som man skal være." Hvis ikke man har problemer, smerter eller en eller anden form for konstaterbare bivirkninger, så er man rask og normal. Det er også en af grundene til, at dopingbrugerne ikke går til lægen - for hvorfor gå til lægen - når der ikke er problemer. Det kan selvfølgelig også være, at man får noget ubehageligt at vide, eller at man bliver konfronteret med de risici, man løber. Lægen skal kun inddrages i allersidste instans, og når man har prøvet at tage steroider nogle gange, så ved man, at der er bivirkninger, og de følger med. Som eksempel på det værste der kan ske ved brugen af steroider, siger denne 29-årige mand, der ikke bruger doping mere: Ja, jeg synes det værste det er sgu - altså ja, jeg er også en sønderjyde, jeg synes at impotens er slem nok i sig selv, men når det sætter sig op i hovedet og man bliver meget aggressiv eller glemsom, så man bliver bange for sig selv, så " Det er for meget af det gode, hvis steroidebrug medfører personlighedsforandringer. Steroiderne er gode under kontrol og til at forme krop og selvbillede med, men hvis steroiderne betyder, at man mister kontrollen med sig selv, bliver det for meget. Hvilket præcist skete for manden her, der stoppede midt i en kur, fordi han blev skræmt af virkningen. En anden virkning er den sociale reaktion, den steroide-frembragte krop fremkalder hos andre mennesker. Den store og muskuløse krop bliver stemplet, hvis folk finder ud af, at de bruger steroider for at få en stor krop: Du skal heller ikke gå og råbe og skrige om det (brugen af steroider), altså du bliver fandeme også stemplet, altså, hvis folk de spørger mig, så skal jeg sgu nok være ærlig, men derudover så er det ikke noget jeg går og reklamerer med Ja, også mere fordi det måske kan påvirke ens fremtidsplaner, med hensyn til det arbejdsmæssige, det kan godt være de siger, han har taget steroider, ham skal vi bare ikke have." En anden risiko, dopingbrugerne løber, er at blive stemplet uden for deres træningsmiljø. Steroidebrugere fremkalder ikke gode billeder og deres kroppe forråder dem også. Alle store, muskuløse mænd er potentielle kriminelle steroidebrugere, altså misbrugere. Men hvad får brugerne ud af steroider? Det har jeg prøvet så mange gange, så det ved jeg, hvad det giver, og hvad jeg får ud af det og har det godt med det og har ikke nogen sideeffekter næsten, der er altid nogen, igen det der med at man holder op med sin kur, skal man lige have hypofysen til at fungere igen. For jeg ved, der kan gå 2 3 måneder, så kommer lysten (til sex) også igen langsomt, så snart jeg begynder at producere egne hormoner, men det er selvfølgelig ubehageligt, og noget man tænker over." De skadelige effekter og bivirkninger af steroidebrugen indfinder sig altid, men det er jo en normal omstændighed, i og med at dopingbrugerne ønsker effekten, så får de også bivirkningerne. Men med erfaringen så ved man, at de uønskede effekter går væk, når blot de får tid. At få lysten til sex tilbage og at få hypofysen til at virke naturligt igen, tager den tid det tager og hører med til spillet. Men der er større risici på spil, f.eks. udviklingen af afhængighed af steroidemisbrug: 20

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

FREMTIDENS ATLETIKMILJØER

FREMTIDENS ATLETIKMILJØER #vejen20 Trygve Laub Asserhøj, analytiker på Idrættens Analyseinstitut FREMTIDENS ATLETIKMILJØER Fastholdelse som nøglen til vækst Idan-undersøgelse for Dansk Atletik Forbund med støtte fra Nordea-fonden

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse?

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Maria: jeg er konsultationssygeplejeske. Raza: okay, og du er ansat? Maria: ja, jeg er ansat her. Raza: Godt, hvad hedder

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT 18-2-2011 Isabel Marie Elisabeth Odder & Jeanette Bengtsen klasse 3.5k Indhold Forundersøgelse... 2 Bollemodel... 2 Afsender... 6 Case... 6 Værktøjer... 7 Valg af medie... 7 Logoet...

Læs mere

Fascinationen ved idræt

Fascinationen ved idræt Fascinationen ved idræt Doping blandt danske -Eller cykelryttere Cykelsportens paradoksale attraktion - Et humanistisk perspektiv ph.d. stipendiat, cand.scient. Institut for Idræt og Biomekanik, cand.

Læs mere

WEBINAR 5 TRIN I PILATES, der styrker dit helbred

WEBINAR 5 TRIN I PILATES, der styrker dit helbred WEBINAR 5 TRIN I PILATES, der styrker dit helbred ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG Side 1 Mange accepterer at have ondt i ryggen, som om det er en naturlig ting at have. Det BØR det ikke være. Vores krop er

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Rådgivningssituationer fra den daglige klinik Cases Sygehistorie 1 58årig kvinde med reumatoid artrit debuteret da hun var

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Studievejlederkonference

Studievejlederkonference Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta) nterview med eleven sta = interviewer (nders), = informant (sta) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Yes, jamen mit navn det er nders, og du hedder? Jeg

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

LØB ER VOKSNES DANSERKERES FORETRUKNE IDRÆTSAKTIVITET

LØB ER VOKSNES DANSERKERES FORETRUKNE IDRÆTSAKTIVITET LØB ER VOKSNES DANSERKERES FORETRUKNE IDRÆTSAKTIVITET 40 % Ikke Voksne i forening (16+år): I forneing 30 % 20 % 10 % 0 % LØBEEVENTS ER EN INDUSTRI og et hårdt udskilningsløb. DAGENS LØBETUR HVEM LEVERER

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

VK Det bedste fundament for uddannelse

VK Det bedste fundament for uddannelse 2014 VK Det bedste fundament for uddannelse 1 Stephanie, 2.g og rytter Dét at være Team Danmark elev på VK, gør at jeg ikke er nødsaget til at gå på kompromis med min sport pga. min uddannelse, eller omvendt.

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Bilag 2. Interview med Kasper. Intro

Bilag 2. Interview med Kasper. Intro Bilag 2 Interview med Kasper Intro I: Vi er er en gruppe på fem piger, som studerer kommunikation på Roskilde Universitet. Vi er i gang med at undersøge ufrivillig graviditet og især hos mænd ufrivillige

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv 3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv og få mere nærhed og nydelse Af sexolog Susan Ahrensbach www.susana.dk 1. Mere øjenkontåkt Intimitet er lig intensitet Når intimiteten er høj føles samværet

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA RENEE DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA RENEE DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE DIG! Denne mini-guide handler om kontrol og frihed. Den handler om alle de madregler vi stiller op for os selv, behovet for at

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013 Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte

Læs mere

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu. Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Coach eksempel 6. Spørgeteknik. Spørgedimension. Coachsamtale Eksempel 1. Øvrige teknikker

Coach eksempel 6. Spørgeteknik. Spørgedimension. Coachsamtale Eksempel 1. Øvrige teknikker Coach eksempel 6 Coachsamtale I de 2 følgende coacheksempler kan du dels følge et udpluk af en samtale og dels læse i kolonnerne til højre, hvilke spørgedimensioner og teknikker, der er anvendt. Vi er

Læs mere