Skærpet konkurrence efter køb af gaslager

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skærpet konkurrence efter køb af gaslager"

Transkript

1 4 06 DONGs monopol brudt: Skærpet konkurrence efter køb af gaslager Læs artiklen Interessentforum i arbejdstøjet: Fælles fodslag i energijunglen Læs interviewet Celler skal stive elsystemet af: Gasmotoren får tildelt hovedrolle Læs artiklen

2 Det er nødvendigt at koble den nordiske og den tyske elbørs. Hele ideen med liberaliseringen af det europæiske elmarked er at styrke industriens konkurrenceevne over for USA og Japan ajour Bjarne Korshøj, adm. direktør i Vattenfall Thermal Power, som omfatter Nodjyllandsværket og Fynsværket Nyhedsmagasinet omenergi Giraf grillet til døde med højspænding Vildt: Det statslige sydafrikanske elselskab har måttet sluge en bøde på kr., fordi en giraf blev grillet til døde, da den gik ind i en af selskabets højspændingsledninger, skriver nyhedsbureauet Bloomberg. Højesteretsdommer Ronnie Boslelo hæftede sig ved, at ledningen hang for lavt og fandt, at Eskom Holdings burde have taget forholdsregler til at forhindre ulykken. Giraffen endte sine dage grillet på en farm med vildtopdræt i Limpopo-provinsen. Højspændingen på farmen viste sig at hænge lavere, end Eskoms egne sikkerhedskrav foreskriver. Risiko: Giraffer skal vogte sig ekstra for lavthængende højspænding. Foto: Morten Grathe, Biofoto Svaler må finde nyt sted at sidde Boligløs: Efterhånden som luftledninger lægges i jorden, må svalerne finde nye steder at sidde. Foto: Lars Gejl, Biofoto Spanien satser stort på gasfyrede værker Elledninger: Vi ved godt, de fleste svaler tror, at elledninger er til for deres skyld. Så hvis de forsvinder, er der nok en svale eller to, der bliver sure, skriver SEAS-NVE i en folder til elkunderne om kabellægning af over km luftledning. Politikens bagside spurgte i den anledning, om selskabet havde tilbudt svalerne erstatning eller genhusning. Det havde SEAS-NVE nu ikke. Men hvor skal svalerne sidde fremover? ville bagsiden så vide. Jaaaa der har vel været svaler, før der kom elledninger, og så har de vel siddet på tagrygge. Eller i træerne måske? lød svaret. Kapacitet: Spanske Endesa skruer i 2009 for alvor op for gassen, når selskabet tager 14 nye naturgasfyrede kraftværker i brug og øger sin produktionskapacitet med ca MW til MW, skriver Gasmatters Today. Otte værker bygges i Spanien og Portugal, tre andre steder i Europa og tre i Latinamerika. Satsningen sker trods Endesas bitre strid med E.ON om kontrollen over det spanske gasselskab Gas Natural.

3 NORDISK MILJØMÆRKNING Jeg havde hellere set en række store spillere på det danske elmarked. Nu kræver DONG Energys position konstant overvågning for at undgå, at selskabet misbruger sin dominans... indhold Claude Mandil, adm. direktør i Det Internationale Energiagentur EKSPORT: Dragør øger gas over Øresund 4 GASLAGER: DONGs monopol brudt 5 CELLER: Elsystemet skal findeles 6 Nyhedsmagasinet omenergi TRANSFORMERE: Transport i ly af natten 10 BEREDSKAB: Ny gasventil øger sikkerheden 12 FORSKNING: Succes for altædende motor 13 INTERVIEW: Fælles fodslag i interessentforum 16 LEDER: El og gas skal tænkes sammen 20 BØLGEKRAFT: Opfinderne prøver igen 21 BAGGRUND: Ledig kapacitet i gassystemet 22 TILBAGEBLIK: Da 10-øren faldt i gasmåleren 25 ELMARKEDET: Vandmangel fordobler prisen 26 NETVÆRK: Han tænder på konkurrence 27 BAGSIDEN: Truet parakit bremser vindkraft Tryksag 166 Udgives seks gange årligt af Energinet.dk s kommunikationsafdeling Fjordvejen 1-11 DK-7000 Fredericia Tlf Fax Redaktion Redaktør Torben Bülow (DJ) tlf Kommunikationsmedarbejder Karin Tronbech Hansen tlf Kommunikationsdirektør Hans Mogensen (ansv.) tlf Produktionsstyring Henrik Sunov tlf.: Layout og tryk Datagraf Distribution Afdelingssekretær Birte Rosa tlf Forsidefoto: Lars Holm Miljøcertificeret efter ISO Nyhedsmagasinet OmEnergi trykkes på niljøvenligt papir. ISSN-nr Oplag: Næste nummer udkommer primo november 2006

4 Regeringen må oppe sig. På Finansloven er der næsten 1,2 mia. kr. i reserver til forskning en del bør tilføres energiområdet. Der er enorme eksportpotentialer for de rette teknologier Hans Duus Jørgensen, adm. direktør i Dansk Energi netop Nyhedsmagasinet omenergi 4 Dragør Border kan snart øge gassen over Øresund Gaseksport: Svenskerne bruger stadig mere dansk gas, og det øger presset på Energinet.dk s målerstation Dragør Border på Amager. Stationen er derfor i løbet af sommeren blevet forsynet med ekstra filter- og målekapacitet. Fra 1. oktober bliver det muligt hver time at sende yderligere godt m 3 naturgas over Øresund. Rørarbejderne blev afsluttet sidst i juli, mens montører fra L&H Rørbyg bruger tiden frem til slutningen af september til at færdiggøre og teste installationen. Når alt er klar, bliver kapaciteten m 3 naturgas i timen. Vi udfører projektet på en måde, der gør det muligt for små penge at udvide kapaciteten med yderligere 50 procent. På den måde har vi taget højde for, at det svenske marked kan udvikle sig mere end forventet, oplyser Torben Larsen, der er teknisk chef for gastransmission i Energinet.dk. Lige nu vokser det svenske gasmarked mest i Gøteborgområdet. Det er en følge af, at gasnettet nord for byen er blevet udbygget, ligesom der er etableret et nyt kraftvarmeværk. El og gas skal spille sammen KONFERENCE: Som systemansvarligt selskab for både el og gas søger Energinet.dk ny inspiration til at tænke de to energiformer sammen. Det sker på en konference torsdag den 23. november på Trinity Hotel og Konferencecenter ved Fredericia. Her får branchen mulighed for at anvise veje til at udbygge samarbejdet mellem de to sektorer. Konferencen byder på oplæg af William Webster fra EU-kommissionen, Graeme Steele fra National Grid, Henrik Andersen fra Transport- og Energiministeriet, Knud Pedersen fra DONG Energy, Per Ebert fra Vattenfall Danmark, Peter M. Nielsen fra Slutbrugere af Energi og Mogens Uhrskov fra Dansk Fjernvarme. Program og tilmelding på Læs også lederen side 20. Elsams ankesag afgøres i oktober Svejsning: Senioringeniør i Energinet.dk s afdeling for Gastransmission, Steen Hoffmann, overvåger arbejdet med at svejse en studs til det nye filter- og målerudstyr på Dragør Border. Den formummede svejser er fra montørfirmaet L&H Rørbyg, som deltog i ombygningen af grænsestationen til Sverige. Foto: Energinet.dk Dominans: Konkurrenceankenævnet afgør endeligt i oktober sagen om Elsams påståede misbrug af sin dominans på det vestdanske elmarked, som Konkurrencestyrelsen rejste i fjor på Energinet.dk s foranledning. Konkurrencerådet lagde i december loft over Elsams priser, men elproducenten ankede afgørelsen, som ikke fik opsættende virkning. Efter en høring 30. august med partsindlæg fra Elsam, Konkurrencestyrelsen og 25 aktører på elmarkedet, som har klaget, optog Konkurrenceankenævnet sagen til endelig afgørelse i oktober.

5 20 års monopol på gaslagre brudt Konkurrence: De kommercielle aktører på gasmarkedet kan se frem til konkurrence på lagerplads, når Energinet.dk til maj næste år overtager Danmarks største naturgaslager i Lille Torup mellem Viborg og Aars fra DONG for 2 mia. kr. Konkurrencen på det spirende marked for naturgas får bedre betingelser, når Energinet.dk 1. maj 2007 overtager Danmarks største gaslager, Lille Torup mellem Viborg og Aars. Men selv om Energinet.dk her og nu betaler 2 mia. kr., giver DONG Energy kun slip på lageret, fordi EU-kommissionen krævede det som betingelse for at godkende fusionen med bl.a. Elsam og Energi E2. Både gaslageret i Stenlille på Sjælland og sørørene bliver automatisk sat til salg, hvis staten mister kontrollen med DONG Energy inden for de næste 10 år. Det har Folketinget for længst besluttet. Det næsten 20 år gamle lager i Vesthimmerland kan rumme naturgas i mængder, der svarer til 10 procent af det årlige danske forbrug. Lageret består af syv hulrum, såkaldte kaverner, der blev skabt ved at skylle salthorsten med vand fra den nærliggende Hjarbæk Fjord, og lede det ud i Lovns Bredning uden fare for miljøet. Det tager mellem to og tre år at udskylle en kaverne. Politisk ønske Ved at overtage gaslageret er vi med til at opfylde det politiske ønske fra Folketinget om, at de danske gaslagre skal forblive i offentligt eje. Energinet.dk har på statens vegne ansvaret for forsyningssikkerheden af el og naturgas i Danmark, og gaslageret er et redskab til at løse denne opgave, siger Energinet.dk's bestyrelsesformand Niels Fog. Han glæder sig over, at købet kan øge konkurrencen på gasmarkedet, idet monopolet på gaslagre nu er brudt. Energinet.dk vil nu tilbyde de kommercielle aktører på gasmarkedet lagerplads på lige vilkår og i konkurrence med DONG. Det vil sige, at Energinet.dk har mulighed for at optjene overskud på salg af lagerkapacitet, mens virksomhedens øvrige aktiviteter er baseret på hvile-i-sig-selv princippet. Energinet.dk vil også være interesseret i at købe, hvis DONG Energy frivilligt beslutter sig for at sælge gaslageret i Stenlille. For med ejerskab til begge gaslagre kan lagerkapacitet blive en infrastrukturydelse på linje med transportkapacitet i gasledningerne. Og det vil bidrage til en ligestillet konkurrence på gasmarkedet, påpeger Energinet.dk s administrerende direktør, Peder Ø. Andreasen. Lagre indgår i driften Ikke kun de kommercielle aktører på gasmarkedet har brug for lagrene. For at kunne drive gastransmissionssystemet er Energinet.dk også selv afhængig af adgang til begge de danske naturgaslagre. Lagrene er grundlaget for, at Energinet.dk kan sikre det rette tryk i rørene året rundt og dermed varetage forsyningssikkerheden. I tilfælde af at gasleverancerne fra Nordsøen svigter, skal lagrene have kapacitet til at kunne klare forsyningen af alle forbrugere uden afbrydelige kontrakter også i flere dage med temperaturer ned til minus 14 grader, tilføjer gastransmissionsdirektør Peter A. Hodal. Gaslageret i Lille Torup har 15 medarbejdere, som bliver ansat i Energinet.dk ifølge lov om virksomhedsoverdragelse. Af Karin Tronbech Hansen Lagerkapacitet: 1. maj næste år åbner Energinet.dk for konkurrence på lagerkapacitet, når systemansvaret overtager Danmarks største gaslager, Lille Torup mellem Viborg og Aars. Foto: Lars Holm Nyhedsmagasinet omenergi 5

6 Nyhedsmagasinet omenergi 6 Elsystemets fremtid bygger på celler Garanti: Energinet.dk garanterer Billund Varmeværk, at deres anlæg ikke udsættes for større påvirkninger end under normal drift. Her har driftsbestyrer Kim Selch (i midten) besøg af Energinet.dk s projektgruppe. Fra venstre er det Carsten Strunge, Søren Friismose Jensen og systemudviklingschef Per Lund.

7 Uden cellerne får elsystemet stadigt sværere ved at håndtere de stigende mængder vedvarende energi i de svagere, underliggende net Nyhedsfeature Nyhedsmagasinet omenergi 7 Decentralisering: Tiden er løbet fra kun at betragte kraftvarmeværker og vindmøller som separate og passive generatorer, mener Energinet.dk. Hvis hele systemet deles op i regulerbare celler på de lavere net, kan den decentrale produktion langt bedre tjene elsystemet og oven i købet øge forsyningssikkerheden. Hvordan gør man elsystemet hurtigt og robust nok til at modstå den hastigt voksende strøm af avancerede krav fra samfundet og ikke mindst vedvarende energi? Energinet.dk's bedste bud er at opdele distributionsnettet i en lang række celler, som ud over selve netdelen omfatter decentrale kraftvarmeværker og store vindmøller i cellens netområde. Tanken er at opbygge og drive cellerne som regulerbare virtuelle kraftværker, men det kan kun ske ved at bruge den nyeste tekniske viden og avanceret datateknologi. Eneste farbare vej Hos Energinet.dk er en lille gruppe systemudviklere nu i fuld gang med at omsætte de højtflyvende ideer til praktisk handling i løbet af få år. Den drivende kraft i gruppen er systemudviklingschef Per Lund, men fælles for hele gruppen er, at de ikke bare tror på ideerne de ser ingen anden vej frem, hvis elsystemet skal overleve. Kun ingeniører kan føre smukke tekniske ideer ud i livet, postulerer Per Lund med et smil, mens han fortæller om fremdriften i Energinet.dk's ambitiøse celleprojekt. Den smukke idé går ud på snarest muligt at gøre det allerede eksisterende store antal decentrale kraftvarmeværker og vindmøller langt mere nyttige for elsystemet, end tilfældet er nu. Frivillighed: Generatorejerne i pilotcellen har frivilligt givet os lov til at installere udstyr til celleprojektet, fortæller Energinet.dk s systemudviklingschef Per Lund, der her ses sammen med Billund Varmeværks driftsbestyrer, Kim Selch. Forsyningssikkerheden vigtigst I første omgang sker det for at styrke forsyningssikkerheden, som er Energinet.dk's vigtigste opgave. Men cellerne skal også kunne støtte det stadigt mere udsatte elsystem med en række vitale systemtjenester. På sigt venter også elmarkedets aktører at kunne nyde godt af de virtuelle kraftværker. Tiden er ikke længere til, at de små generatorer i distributionsnettet udelukkende bidrager med den passive produktion af decentral kraftvarme og anden vedvarende energi, som de oprindeligt var skabt til. Vores op-

8 til I stedet for at betragte de små generatorer som en klods om benet fokuserer vi på deres evne at støtte elsystemet... Nyhedsmagasinet omenergi 8 gave består i at gøre dem til et hurtigt og effektivt håndtag, som vagten i både de regionale kontrolrum og Energinet.dk's eget nationale kontrolrum kan gribe til, når de skal få det daglige puslespil med produktion og forbrug til at gå op, understreger Per Lund. Systemudvikleren har nu i to år kæmpet for at virkeliggøre bare en flig af tankespindet, der går ud på at inddele generatorerne i elsystemets lavere spændinger i selvstændige, regulerbare celler ved hjælp af højhastigheds-datakommunikation. Langtfra nogen nem sag, men fordelene er så åbenlyse, at han nu har inddraget medarbejderne Carsten Strunge og Søren Friismose Jensen i projektet, som nu for alvor er ved at tage fart. Pilotcelle under opbygning En pilotcelle er under opbygning omkring 150/60 kvstation Holsted mellem Vejen og Esbjerg. Gruppen arbejder lige nu med at virkeliggøre den del af cellen, der omfatter de to kraftvarmeværker, Billund og Hejnsvig på i alt 10,8 MW, og fire vindmøller på hver 1 MW. Energinet.dk arbejder tæt sammen med det lokale netselskab Syd Energi, der stiller sit underliggende 60 kv-net til rådighed for projektet. Generatorejerne i pilotcellen har frivilligt åbnet dørene og givet os lov til at installere vores udstyr. Til gengæld har vi garanteret, at deres anlæg ikke udsættes for større påvirkninger end under normal drift, ligesom vi erstatter et eventuelt tab af produktion, fortsætter Per Lund. Han forventer at kunne sætte projektets online celleovervågningssystem i drift inden udgangen af Næste år satser han på at få færdigudviklet den første prototype celleregulator og opgraderet kontroludrustningen på de to kraftvarmeværker. Hvis alt går vel, gennemfører vi en række testforsøg med pilotcellen i Herefter er det tanken at udvide projektet kraftigt til den øvrige celle ved at gentage hele processen med installation, idriftssættelse og testforsøg. Det endelige mål er at inddrage hele 60 kv-nettet med alle kraftvarmeværker og vindmøller under 150 kv-station Holsted i pilotcellen. Men realistisk set vil det først ske efter 2010, erkender Per Lund. Bredbånd afgørende Cellens succes bygger på hurtig og præcis kommunikation, både internt i cellen, med Syd Energis kontrolrum og med Energinet.dk's systemkontrol i Skærbæk. Derfor har det lokale netselskabs massive satsning på bredbånd til elforbrugerne spillet afgørende ind ved valget af placering for pilotcellen. Syd Energi stiller nemlig sit fibernet til rådighed for pilotprojektet, ligesom kraftvarmeværkerne har fået installeret hardware, bl.a. prototyper af celleregulatoren og de agenter, der skal gøre det muligt for de enkelte komponenter at snakke sammen. Systemudviklerne vil da også snart være klar til at teste datakommunikationssystemet i pilotcellen. Fiberforbindelserne det sidste stykke vej ud til vindmøllerne mangler endnu, så her er datakommunikationen midlertidigt etableret med ADSL-forbindelser. Vi får nu udviklet selve celleregulatoren hos selskabet Spirae Inc. i Fort Collins, Colorado, USA, som også har ansvaret for at udvikle softwaren til kommunikationsudstyret. Valget bygger dels på Spiraes specialviden på området, dels på selskabets nære samarbejde med Colorado State University, påpeger Per Lund. Opbygger testmiljø i USA Energinet.dk har lejet universitetets dieselmotorlaboratorium i Fort Collins, hvor der nu er opbygget et testmiljø til udvikling af den første prototype celleregulator. Laboratoriet råder over fuldskala dieselmotorer, som kan programmeres til at simulere driften af både kraftvarmeværker og vindmøller. Det gør det muligt at opbygge et lille elnet, som står klar til testkørsler i november. Vi er selvfølgelig ikke blinde for, at højspændingsnettet over 100 kv og de centrale kraftværker stadig udgør rygraden i elsystemet. På den anden side får elsystemet stadigt sværere ved at håndtere de stigende mængder vedvarende energi i de svagere, underliggende net, erkender Per Lund. Han er sikker på, at cellestrukturen kan åbne døren på vid gab til en række nye tjenester, der kan støtte det hårdt trængte elsystem. For cellerne forbedrer mulighederne for at regulere ikke bare effekt, frekvens og spænding, men også den vigtige reaktive effekt i distributionsnettene. Den planlagte struktur vil også kunne imødekomme et stigende behov for hurtige effektreserver og hjælp til nødstart, mener Energinet.dk's systemudviklingschef. Af Torben Bülow Foto: Nils Rosenvold

9 Gasmotorer: Billund Varmeværks gasmotorer spiller en vigtig rolle i Energinet.dk s bestræbelser på at dele hele elsystemet ind i regulerbare celler. Her viser driftsbestyrer Kim Selch én af sine motorer til Energinet.dk's projektgruppe. Fra venstre Carsten Strunge, systemudviklingschef Per Lund og Søren Friismose Jensen. Vestdansk elsystem mest under pres Nyhedsmagasinet omenergi 9 Spændingskollaps: Den kommende cellestruktur vil kunne forhindre regionale spændingsfald i at udvikle sig til større strømafbrydelser, fordi decentrale værker bliver i stand til at stabilisere elsystemet. Energinet.dk har valgt at placere sin pilotcelle i Vestdanmark, fordi udfordringerne for elsystemet her er størst med over 750 decentrale værker og vindmøller. Alle decentrale værker er udstyret med synkrongeneratorer, der er bygget med en række egenskaber til at regulere både frekvens og spænding. Men de reguleringsmuligheder bruges i dag kun under start og stop af anlæggene, hvorfor de udelukkende drives enten ved fuld effekt eller standset dikteret af den lokale fjernvarmebinding og markedsprisen på el. Af naturlige årsager afhænger vindmøllernes elproduktion helt af vejret. Men dertil kommer, at kun de nyeste typer landplacerede vindmøller kan reguleres ud over individuel start og stop. I stedet for at betragte de små synkrongeneratorer som en klods om benet har vi i stedet valgt at fokusere på deres evne til at støtte elsystemet. Og vi nåede hurtigt frem til, at det kun kan ske, hvis vi organiserer generatorerne under en 150/60 kv-transformerstation i Celleregulator: Hjernen i Energinet.dk's ambitiøse projekt bliver celleregulatoren, som er ved at blive udviklet i USA. Her ses én af regulatorens såkaldt intelligente agenter, som netop er installeret på Billund Varmeværk. en celle, der har direkte forbindelse til det overordnede net og dermed til Energinet.dk's kontrolrum, fortæller systemudviklingschef Per Lund. Forsyningssikkerhed vigtigst Forsyningssikkerheden topper altid ønskesedlen, når Energinet.dk satser nyt. Derfor er det målet at indbygge så megen yderligere intelligens i elsystemets datakommunikation, at cellerne ved umiddelbart forestående spændingskollaps automatisk kan koble sig fri af højspændingsnettet for at køre i ødrift altså uafhængigt af det øvrige elsystem indtil fejlen er rettet. Det har nemlig vist sig, at alle store systemsammenbrud i nyere tid skyldes spændingskollaps, som driftsoperatørerne ikke har haft skyggen af chance for at afværge. Men inden cellerne automatisk kobler sig fri, skal operatørerne selvfølgelig prøve at redde systemet. Frikobling af cellerne kræver dog et varsel på et sekund, før spændingen forsvinder, men det kan vi opnå ved at indføre avanceret måleteknik, som er et andet stort indsatsområde for vores sektion, fortsætter Energinet.dk s systemudviklingschef. Gasmotorer velegnede Han peger på, at de decentrale kraftvarmeværkers reguleringsegenskaber er eminente for elsystemet, fordi en typisk gasmotor kan startes og være på fuldlast i løbet af 10 minutter, mens den samme handling tager adskillige timer på de centrale værker. En række decentrale værker råder desuden over gasturbiner med næsten tilsvarende gode egenskaber for regulering. Potentialet er så enormt, at cellestrukturen en dag måske gør det muligt at drive elsystemet helt uden centrale kraftværker. Og går udviklingen i retning af mikrokraftvarmeværker i husholdningerne, så vil et celleopdelt elsystem også kunne magte det, vurderer Per Lund.

10 Reportage Nyhedsmagasinet omenergi 10 Nattens gerninger Transformere: Så omfattende og kompliceret er det at befordre trans-formere til elsystemet, at transporten af hensyn til den øvrige trafik må ske i ly af natten. Transformere til elsystemet er nu om dage så enormt tunge og omfangsrige, at landtransport i dagtimerne givetvis ville få trafikken til at bryde sammen. Derfor listede blokvognene sig frem i ly af natten, da ABB i sensommeren leverede transformere til Energinet.dk s jævnstrømsstation i Tjele og transformerstation Hovegård ved Ballerup. Natteliv: Gæsterne i det københavnske natteliv måtte lige gnide øjnene en ekstra gang ved synet af det 35 meter lange lastvognstog på vej fra Københavns Frihavn til transformerstation Hovegård nordvest for Ballerup. Foto: Heine Petersen Begge transporter begyndte på ABB s reparationsfabrik i Drammen ved Oslofjorden, hvor transformerne på blokvogn blev kørt direkte på Stat-netts specialbyggede fartøj, Elektron, i Oslo. Den 243 ton tunge Tjele-transformer, der skal betjene kabelforbindelsen Skagerrak 3 til Norge, sluttede sørejsen i Randers. Derefter gik turen de sidste 35 kilometer mod Viborg i mulm og mørke natten til 1. august. Halvandet års reparation En måned senere var det gode skib Elektron atter på farten med Hovegård-transformeren, som indledte transporten på dansk grund i Københavns Frihavn

11 Nyhedsmagasinet omenergi 11 ligeledes om natten. Den 225 ton tunge transformer vendte hjem til Sjællands største station efter halvandet års reparation hos ABB. Firmaet Dansk Specialtransport trak den 35 meter lange blokvogn de sidste 35 kilometer via Østerbro og Nørrebro til Hovegård i sneglefart. Selv med ekskorte af to motorcykelbetjente tog turen alligevel mere end seks timer. Montører har siden klargjort og afprøvet transformeren, der også har fået påfyldt 70 ton olie. Nu venter den bare på at blive sat i drift. Turen fra Randers til Tjele tog også godt seks timer, selv om den var langt mere direkte. Til gengæld var Statnetts lastvognstog med den 243 ton tunge transformer mere end dobbelt så langt som på Sjælland ikke mindst på grund af trækkere både for og bag, der tog hele turen med fra Drammen. Skagerrak 3 ude til marts Den nye transformer i Tjele stod som planlagt klar til at indgå i driften i september, men forgæves. For transformerproblemer på Statnetts jævnstrømsstation i Kristianssand betyder, at Skagerrak 3 på 500 MW først atter ventes i drift i slutningen af marts næste år. Statnett, som driver Skagerrak-forbindelsen sammen med Energinet.dk, bestilte for to år siden en ny transformer hos Areva i England, da den oprindelige fra ABB skrantede som følge af fejl i kobberviklingerne. Da den nye Kristiansand-transformer gik i drift i slutningen af 2005, aftalte Energinet.dk at få bygget en reserve til Tjele på ABB s reparationsfabrik. Energinet.dk overtog skroget fra Statnetts havarerede transformer, hvilket skar ABB s leveringstid ned fra to år til syv måneder. Energinet.dk s beslutning byggede på en formodning om, at transformeren i Tjele som tvilling til den fejlramte i Kristiansand før eller siden ville opleve den samme defekt. ABB tog transformer i bytte Efterfølgende besluttede Energinet.dk straks at erstatte transformeren i Tjele, hvorfor ABB tog den gamle Specialbygget: Statnetts fartøj Elektron er bygget på en måde, der gør det muligt at køre en blokvogn med transformere direkte om bord og fra borde. Her forlader lastvognstoget med Tjele-transformeren Elektron i Randers Havn. Foto: Annelene Petersen installation med hjem til Norge på det samme skib, der sejlede transformeren fra Oslo til Randers. Med til historien hører, at Statnetts nye transformer i Kristiansand kortsluttede efter kun få måneders drift og måtte sendes til reparation hos Areva i engelske Stafford. Reparationen trækker så meget ud, at den hårdt savnede Skagerrak 3 først ventes klar til at indgå i markedet i marts. Af Torben Bülow Blokvogn: Norske Statnetts blokvogn med trækkere både for og bag sørgede for landtransporten af den nye Tjele-transformer. Det 72 meter lange lastvognstog med en samlet vægt på 442 ton vakte berettiget opsigt, da det umiddelbart før midnat bevægede sig ud af Randers på vej mod Viborg. Foto: Lars Rasborg

12 Vi har 10 spildte år med utydelig energipolitik bag os - noget som både industri og almindelige kunder i dage må betale dyrt for Bo Källstrand, adm. direktør i Svensk Energi netop Nyhedsmagasinet omenergi 12 Ny ventil øger sikkerheden på gasbehandlingsanlæg Utæthed: En linje ventil er netop blevet udskiftet på Energinet.dk's nordlige transmissionsledning for naturgas fra DONGs gasbehandlingsanlæg i Nybro ved Varde til Egtved M&R-station (måling og regulering). Ventilen, der er placeret umiddelbart inden for hegnet i Nybro, var efterhånden så utæt, at den ikke længere kunne afspærre ledningen effektivt. Særdeles vigtigt, eftersom ventilen indgår i gasbehandlingsanlæggets beredskab for nedlukning i forbindelse med nødsituationer. Ved uheld på Nybro skal hele anlægget kunne blæses fri for gas i løbet af få minutter. Her spiller den udskiftede ventil en vigtig rolle, da den skal forhindre, at gas fra rørledningen løber tilbage til Nybro og måske forværrer en krisesituation, oplyser senioringeniør Steen Hoffmann fra Gastransmission. Ventiler og rør er på 30 tommer, hvilket giver en indvendig diameter på 762 mm. Den oprindelige ventil fra 1995 vejede ca. ni ton, mens den nye ventil er noget lettere med en vægt på kun fem ton. Udskiftningen på Nybro tog én dag og blev udført i samarbejde med DONG og EOS (Esbjerg Oilfield Services). Linjeventil: Den udtjente Nybroventil er netop skåret fri og løftet væk fra Energinet.dk's transmissionsledning for naturgas ved gasbehandlingsanlægget Nybro. Her bliver den ny ventil på fem ton løftet på plads. Foto: Energinet.dk Første systemplan efter fusionen Samfundsansvar: Systemplan 2006 er det første samlede bud på, hvordan Energinet.dk har tænkt sig at løfte selskabets samfundsmæssige ansvar. Ifølge adm. direktør Peder Ø. Andreasen består ansvaret i at forene hensynene til markedsudvikling, forsyningssikkerhed og miljø med en effektivt drevet og rationelt udbygget overordnet infrastruktur for el- og gasområdet. Energinet.dk er nu ét nationalt systemansvar for el og gas og ikke som tidligere tre adskilte, og det er en gedigen planlægningsmæssig opgave at skulle sammentænke el og gas og harmonisere elsystemerne øst og vest for Storebælt, skriver Peder Ø. Andreasen i forordet. Den første landsdækkende systemplan gør bl.a. status over en række grundlæggende forudsætninger for el- og gasplanlægningen. Systemplan 2006 kan rekvireres fra Energinet.dk s kommunikationsafdeling og hentes på under Systemplanlægning.

13 Forskning med succes: Ny motor kan producere el og varme på træflis Stirling: Investorer ser store muligheder i eksport af dansk udviklet forbrændingsmotor, der ikke belaster miljøet. Elektricitet og varme fremstillet af en forbrændingsmotor, der ikke belaster miljøet, men oven i købet kan køre på træaffald og anden besværlig biomasse. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre tegner den dansk udviklede Stirling-motor til at kunne klare flere absolutte krav til fremtidens energi på verdensplan. Midler fra Energinet.dk's PSO-pulje til fremme af teknologier til miljøvenlig elproduktion har hjulpet med til at løbe den banebrydende motor i gang, men teknologien er også et resultat af 15 års forskning og udvikling, stædigt ledet af professor Henrik Carlsen fra Danmark Tekniske Universitet. Henrik Carlsen fik lejlighed til at gøre status for projektet på det velbesøgte informationsmøde om de tre danske energiforskningsprogrammer, som Dansk Energi, Energistyrelsen og Energinet.dk holdt 15. august ved Fredericia. Skoleeksempel Motoren er et skoleeksempel på, hvordan vi i Danmark er i stand til at frembringe nye energiteknologier, siger sektionschef Kim Behnke fra Energinet.dk. Ved hjælp af forskningsmidler er det lykkedes at gøre teknologien attraktiv for investorer, der øjner en god forretning. Som led i PSO-projektet beviste en 9 kw el Stirlingmotor i halvandet år sit værd ved at levere energi til et hotel i Østrig. Succesen resulterer nu i endnu et PSOprojekt, der skal hjælpe til at udvikle en 4-cylindret motor på 75 kw el med lave udledninger til atmosfæren. Ydermere skal indsprøjtning af et tocifret millionbeløb fra bl.a. Vækstfonden og EGJ Udvikling hjælpe Stirling-motorerne det sidste stykke ud på verdensmarkedet. Et nyetableret selskab, Stirling Danmark, har med Henrik Carlsen som direktør da også taget skridt til kommercielt at fremstille en motor på 35 kw. Eksternt brændkammer Motoren ventes især at appellere til områder med nem adgang til biomasse som træaffald, træflis og træpiller. Den adskiller sig fra andre forbrændingsmotorer ved, at forbrændingen ikke foregår i cylinderen, men i et eksternt brændkammer. Herfra overfører en varmeveksler så energien til cylinderen. Netop den eksterne forbrænding gør Stirling-motoren i stand til at håndtere besværlige brændsler, påpeger Henrik Carlsen. Udviklingsdirektør Søren Houmøller fra EGJ Udvikling ser et stort potentiale i eksport til de dele af verden, som kræver mere energi med lave energipåvirkninger. Teknologien virker, salget er i gang, og virksomheden har en unik position på markedet for el og varme. Så det tegner til at blive et gennembrud for en dansk udviklet energiteknologi, siger Søren Houmøller. Nyhedsmagasinet omenergi 13 Af Torben Bülow Biomasse: Den nye motor appellerer til områder med nem adgang til biomasse som træaffald, træflis og træpiller, mener DTU-professor Henrik Carlsen, som er direktør i selskabet bag motoren. Foto: Stirling Danmark

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Celleregulator Fuldskala Test 2010

Celleregulator Fuldskala Test 2010 Celleregulator Fuldskala Test 2010 Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Trinity hotel og konferencecenter Fredericia Per Lund Denne præsentation Baggrund og introduktion 1. test. Markedsdrift

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Årsberetning 2005 Indhold Hvem er Baggrund Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang - Programmets kontroller - Programmets udvikling Programmets gennemførelse

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Klik for at redigere i master. En fremtidssikret regulering af elsektoren

Klik for at redigere i master. En fremtidssikret regulering af elsektoren Klik for at redigere i master En fremtidssikret regulering af elsektoren Indledning En velfungerende elsektor er helt afgørende for samfundets funktion og dynamik Reguleringen skal fremover sikre: Et elsystemder

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Carsten Strunge, M.Sc.E.E. Miljø, Forskning og Udvikling, Energinet.dk S-557 Smart Grid Temadag, 6. oktober

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Vilsbæk Møllelaug I/S

Vilsbæk Møllelaug I/S Beretning til Generalforsamling i Vilsbæk Møllelaug I/S den 22. april 2009 på Holbøl Landbohjem kl. 19.30. Møllelaugets 3 møller har i 2008 produceret 3.432.681 kwh. Vindmæssigt er vi dermed tilbage på

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Ressourcer Ren forbrænding Recycling

Ressourcer Ren forbrænding Recycling Ressourcer Ren forbrænding Recycling 3R NÆRVARME LOKALT FRA LOKALE ENERGIKILDER 3R Bæredygtig kollektiv varmeforsyning lokalt fra lokale energikilder 3R varmeservice er den eneste varmeforsyning som sikrer

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Nu skal elmarkedet vurderes time for time. Kontrol med gassen Fra Vejen overvåger Energinet.dk gastransmissionsnettet døgnet rundt Læs reportagen

Nu skal elmarkedet vurderes time for time. Kontrol med gassen Fra Vejen overvåger Energinet.dk gastransmissionsnettet døgnet rundt Læs reportagen 1 05 Konkurrencestyrelsens direktør Finn Lauritzen vandt første slag mod de store elproducenter: Nu skal elmarkedet vurderes time for time Kontrol med gassen Fra Vejen overvåger Energinet.dk gastransmissionsnettet

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Styringen af en nødstrømsgeneratorerne. på Hvidovre Hospital testes af DI-Teknik og Coromatic, som har leveret generatorerne.

Styringen af en nødstrømsgeneratorerne. på Hvidovre Hospital testes af DI-Teknik og Coromatic, som har leveret generatorerne. Styringen af en nødstrømsgeneratorerne på Hvidovre Hospital testes af DI-Teknik og Coromatic, som har leveret generatorerne. 18 Maskinmesteren december 2014 Nødstrømsanlæg på Hvidovre Hospital sætter ny

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 a) Velkomst På bestyrelsens vegne skal jeg hermed byde alle fremmødte velkomne til Aabybro Fjernvarmeværks årlige generalforsamling. En særlig

Læs mere

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere