Detailbarometer, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL., MA OG PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL.

Transkript

1 Detailbarometer, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL., MA OG PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL. Detailhandlen har de senere år været mærket til krisen, og siden 2007 er omsætningen faldet støt. Selvom det skal ses i lyset af, at højkonjunkturen og forbruget op til 2008 havde et højt niveau, så ligger detailhandlen fortsat underdrejet, og den nedadgående tendens i omsætningsudviklingen er endnu ikke bremset. Figur 1 Detailhandlens omsætningsindeks (sæsonkorrigeret, faste priser), januar februar 2013, indeks 2005= : : 104,0 2007: 105,8 2008: 103,2 2009: 99,4 2010: 98,0 2011:95,6 2012: 95,1 Anm.: tremåneders glidende gennemsnit Detailhandlens faldende omsætning hænger i høj grad sammen med privatforbruget, som i de senere år er faldet. Forbrugernes købelyst, som detailhandlen er direkte afhængig af, er udover de realøkonomiske forhold også i høj grad drevet af psykologi og derved af den aktuelle usikkerhed omkring den generelle økonomiske udvikling, situationen på boligmarkedet og risikoen for arbejdsløshed. Udover at danskerne sparer mere op, så bliver mulighederne for at forbruge begrænset af et boligmarked, hvor det ikke er muligt i samme grad som tidligere at finansiere forbrug via friværdi. Dansk Erhverv forventer, at væksten i privatforbruget i de kommende år vil være positiv, men behersket, svarende til en fremgang på 0,7 procent i 2013 og 1,3 procent i Den fortsatte uro omkring statsgældssituationen i flere middelhavslande påvirker også dansk økonomi negativt, og øger den i forvejen betydelige følelse af økonomisk usikkerhed blandt forbrugerne. Omvendt er det danske boligmarked i stabilisering, inflationen er lav hvilket understøtter forbrugernes købekraft, og Dansk Erhvervs detailhandelsbarometer, marts 2013

2 2008M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M03 DANSK ERHVERV DETAILBAROMETER MARTS 2013 skattereformen der trådte i kraft 1. januar har givet danskerne en større disponibel indkomst. Samlet set forventes privatforbruget derfor også de kommende år at opleve en afdæmpet udvikling. Forbrugertilliden Privatforbruget udvikler sig i takt med centrale økonomiske parametre såsom arbejdsløshed og reallønsudvikling, men påvirkes i høj grad også af psykologi og forventninger til fremtiden. Det er vanskeligt at kvantificere, i hvilken grad forbrugerne har lyst til at bruge penge, men ofte anvendes forbrugertilliden som en nyttig indikator for købelyst. Forbrugertillidsindikatoren er et såkaldt nettotal, sammensat ud fra en række indikatorer som bl.a. vedrører forbrugernes nuværende og fremtidige syn på privatøkonomien samt samfundsøkonomien. Når forbrugertilliden går i nul indebærer det, at andelen af forbrugerne med positive forventninger er ligeså stor som andelen med negative forventninger. I løbet af de sidste måneder har forbrugernes syn på den økonomiske situation været overvejende negativ, jf. figur 2. Dog er forbrugernes en smule mindre negative for et års tiden siden. Det tyder på, at der trods en fortsat vanskelig økonomisk situation i Danmark og Europa som helhed er større optimisme, end da gældskrisen i eurozonen var på sit højeste. Konklusionen er dog alligevel, at forbrugerne fortsat er moderat pessimistiske. Derfor er det sandsynligt, at privatforbruget i den kommende tid fortsat vil blive fastholdt på begrænset vækst. Figur 2 Udviklingen i forbrugertillidsindikatoren (nettotal), januar 2008 marts Branchespecifikke omsætningstal Detailbranchen opdeles her i 3 underbrancher: Føde- og dagligvarebranchen, beklædningsbranchen og andre forbrugsvarer. Omsætningen er defineret som den DANSK ERHVERV 2

3 2005M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M01 DANSK ERHVERV DETAILBAROMETER MARTS 2013 omsatte mængde multipliceret med den gennemsnitlige pris. Således kan man forklare et fald i omsætningen med to faktorer: prisændringer og mængdeændringer. Priserne er således ikke renset for inflation, men svarer til dem, der kan aflæses på prismærkaterne i butikkerne. Fødevarer og andre dagligvarer Udsvingene i føde- og dagligvareomsætningen er set over en længere periode forholdsvis små. Det er en konsekvens af, at fødevareomsætningen i mindre omfang påvirkes af formue- og indkomstændringer, da en række fødevarer og dagligvarer er nødvendighedsvarer. Alligevel er omsætningen af øvrige dagligvarer og luksusbetonede fødevarer faldet de senere år, og det medfører, at branchens mængdeomsætning har været for nedadgående. Figur 3 Fødevarer og andre dagligvarer, 2010=100, januar 2005 februar Omsætning Mængde Priser Kilde: Danmarks Statistik Siden årsskiftet er prisindekset fladet ud, bl.a. på grund af afskaffelsen af fedtafgiften fra 1. januar 2013, som har medført faldende priser. Beklædning mv. Branchen beklædning mv. dækker over tøj- og skobutikker. Omsætningen i denne branche er faldet markant siden 2007, hvilket er en konsekvens af faldende mængdeomsætning, da forbrugerne køber mindre tøj. Det er karakteristisk for denne branches omsætningsudvikling, at forbrugernes tøjbudget hænger tæt sammen med konjunkturudviklingen. Således stiger efterspørgslen efter tøj markant under en højkonjunktur og falder tilsvarende i krisetider. Dette mønster kan aflæses i figur 4. DANSK ERHVERV 3

4 2005M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M01 DANSK ERHVERV DETAILBAROMETER MARTS 2013 Figur 4 Beklædning mv =100, januar 2005 februar Omsætning Mængde Priser Kilde: Danmarks Statistik Mængdeomsætningen har det seneste år stabiliseret sig på et historisk set lavt niveau forbrugerne bruger ikke ligeså mange penge på beklædning som tidligere. Selvom man selvfølgelig har behov for at købe noget tøj, er det alligevel en varekategori som i høj grad har karakter af luksusforbrug, man vil kunne spare på i dårlige tider. Dertil kommer, at flere og flere danskere køber tøj og sko via udenlandske netbutikker, hvilket betyder faldende dansk salg. Andre forbrugsvarer Andre forbrugsvarer dækker bl.a. over artikler til boligen og fritidsudstyr. Da finanskrisen brød ud i 2008 faldt omsætningen i kategorien med omtrent 11 procent inden for få måneder, hvilket er et meget markant fald. Omsætningen udviser fortsat en nedadgående tendens, som det ses i figuren nedenfor. DANSK ERHVERV 4

5 2005M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M01 DANSK ERHVERV DETAILBAROMETER MARTS 2013 Figur 5 Andre forbrugsvarer, 2010 = 100, januar 2005 februar Omsætning Mængde Priser Det er meget vanskeligt at udregne en præcis prisudvikling for netop denne branche. Det skyldes blandt andet, at en stor del af varesortimentet udgøres af forbrugerelektronik, der konstant oplever en teknologisk udvikling. Prisudviklingen tager således ikke højde for, at eksempelvis en computer i dag er langt hurtigere og som sådan en bedre og mere værdifuld vare end sidste år. Prisudviklingen beskriver dermed blot udviklingen for en typisk vare inden for kategorien, hvorfor tallene skal analyseres med forbehold. Dertil kommer, at flere og flere danskere køber elektronik via udenlandske netbutikker, hvilket betyder faldende dansk salg. Ydermere er mængderne også påvirket af, at flere produkter nu samles i ét. Udviklingen inden for smartphones betyder, at mobil, mp3 afspiller, kamera, GPS og til dels computer er blevet til ét produkt. Dvs. salget i kategorien andre forbrugsvarer er såvel konjunkturafhængigt og strukturelt i en række delsegmenter, som i høj grad er styres af teknologisk udvikling. Beskæftigelsen i detailhandlen Detailhandlens beskæftigelse er faldet i forhold til 4. kvartal af 2008, hvor krisen begyndte. Faldet har dog set i lyset af det markante fald i omsætningen været begrænset. Således er beskæftigelsen i detailbranchen på et højere niveau i dag, end i 2007 da omsætningen toppede under højkonjunkturen. Desuden var faldet i den samlede beskæftigelse væsentligt større, og er nu tilbage på niveauet fra 1. kvartal 2005, jf. figur 6. Det skal ses i lyset af, at antallet af præsterede arbejdstimer per beskæftiget i detailbranchen er faldet med 8 procent siden De ansatte arbejder ganske enkelt DANSK ERHVERV 5

6 DANSK ERHVERV DETAILBAROMETER MARTS 2013 mindre. Figur 6 Antal beskæftigede i detailhandlen og samlet beskæftigelse Detailhandel (venstre akse) I alt (højre akse) Udviklingen i detailhandlens beskæftigelse relativt til den generelle beskæftigelse, betyder, at detailhandlens andel af den private beskæftigelse siden begyndelsen af 2005, er vokset fra ca. 10 procent til knap 12 procent, jf. figur 7. Figur 7 Detailbranchens beskæftigelsesandel 13% Andel af samlet beskæftigelse 12% Andel af privat beskæftigelse 11% 10% 9% 8% 7% Konjunkturmåling Dansk Erhvervs økonomiske prognoser og konjunkturvurderinger er baseret på økonomiske nøgletal og erhvervslivets forventninger til den kommende tid. Sidstnævnte måles igennem regelmæssige undersøgelser blandt Dansk Erhvervs DANSK ERHVERV 6

7 DANSK ERHVERV DETAILBAROMETER MARTS 2013 medlemsvirksomheder. Den seneste undersøgelse viser, at detailhandlen samlet betragtet forventer status quo med hensyn til omsætning i 2013, men nedgang i beskæftigelsen og investeringsniveauet. Den nedenstående figur viser detailhandlens forventninger til omsætningsudviklingen i 2013 ift Samlet set er det omkring hver tredje detailhandelsvirksomhed, der forventer at deres omsætning vil stige i 2013, mens 30 % forventer et fald. Det samlede billede peger således på status quo i salget. Med andre ord er der ingen tro på, at vi foreløbigt er på vej mod en vending i økonomien. Figur 8 Hvordan forventer du, at virksomhedens samlede omsætning vil udvikle sig i 2013, sammenlignet med 2012? 39% 32% 30% Den vil stige Den vil være uændret Den vil falde Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, n=221 Detailhandlen fortsætter med at tilpasse forretningerne til den relativt lave efterspørgsel. I alt vil 12 % øge antallet af ansatte i deres virksomhed, mens 31 % vil reducere det, jf. figuren nedenfor. En overvægt på netto 1 18 % 2 af virksomhederne, eller omkring hver femte, forventer med andre ord at antallet af ansatte vil falde igennem 2013 i forhold til Tallene tyder således på, at detailhandlen overordnet set står over for at fyre ansatte i indeværende år. Det tegner et billede af en sektor, der fortsat mærker presset fra et relativt lavt privatforbrug og en omfattende grænsehandel. 1 Nettotal: andelen som forventer stigning fratrukket andelen, som forventer et fald 2 Pga. decimalafrunding i figuren er nettotallet 18 %, ikke 19 % som en umiddelbar læsning af figuren tilsiger DANSK ERHVERV 7

8 DANSK ERHVERV DETAILBAROMETER MARTS 2013 Figur 9 Hvordan forventes antallet af ansatte at udvikle sig i løbet af 2013, sammenlignet 2012? 57% 31% 12% Den vil stige Den vil være uændret Den vil falde Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, n=221 Den vanskelige økonomiske situation afspejles også i detailhandlens forventninger til investeringsniveauet i 2013, jf. nedenstående figur. I alt forventer 14 % at øge omfanget af deres investeringer, mens omkring hver fjerde virksomhed vil investere mindre. Ser man samlet på tallene forventer detailhandlen altså at skære ned på investeringsniveauet i Det understøtter indtrykket af, at sektoren mærker de dårlige tider og ikke tror på, at vi står overfor et snarligt opsving. Figur 10 Hvordan forventer du, at niveauet af jeres investeringer vil udvikle sig i 2013, sammenlignet med 2012? 60% 26% 14% Den vil stige Den vil være uændret Den vil falde Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, n=221 DANSK ERHVERV 8

9 DANSK ERHVERV DETAILBAROMETER MARTS 2013 Fakta om undersøgelsen Dansk Erhvervs konjunkturanalyser baserer sig dels på nøgletallenes udvikling og dels på erhvervslivets forventninger til fremtiden, der afdækkes igennem medlemssurveys. Medlemsundersøgelsen blev gennemført i perioden 28. januar 8. februar 2013 blandt et tilfældigt udsnit af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder. Svarprocenten var 12, og der blev i alt indsamlet 696 besvarelser, heraf 221 inden for detailhandlen, som denne analyse tager udgangspunkt i. Dansk Erhverv gennemfører hvert år en række analyser, medlemssurveys og befolkningsundersøgelser. Kvaliteten og troværdigheden af disse undersøgelser af afgørende for os. Vi arbejder i overensstemmelse med principperne i vores interne kvalitetsmanual, og gennemfører desuden egne surveys i overensstemmelse med de internationalt anerkendte kvalitetsstandarder ICC/ESOMAR, som er fastlagt af European Society for Opinion and Marketing Research, hvor Dansk Erhverv er medlem. DANSK ERHVERV 9