DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 01:2009 MARTS 3. ÅRGANG

Transkript

1 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 01:2009 MARTS 3. ÅRGANG

2 Fagligheden i sundhedsvæsnet er alvorligt syg. Den er slidt op af økonomitænkning, der i en jagt på bundlinjen har skubbet det faglige til side, og det gør ondt på ikke mindst sygecent, skal den være stærk for at veje - Hvis fagligheden kun fylder 20 pro- økonomien op. Konsekvensen er, at man måler på borgere i stedet for at gå ud og spørge, om de er blevet raske. Man er - Når man er leder, kan man se det paradoks, at hos den øverste ledelse i kommuner og på sygehuse er fagligheden blevet mere optaget af, om de bliver genindlagt, siger Marianne til et bandeord. Og det på trods af, at det ville lette tilværelsen for økonomerne, hvis de på forhånd indregnede fagligheden, når de lagde budgetter, siger distriktsleder i hjemmeplejen i Faaborg Kommune, Marianne Krämer. således til kort i et sundhedsvæsen, der også handler om Økonomifolks cost-benefit-analyser og bundlinjeræs kommer Hun mærker i hvert budgetår at blive puttet ind i nogle økonomiske rammer, hvor besparelserne hentes hjem med det lytte hos de ofte MBA-uddannede økonomer, der i stigende gode patientforløb. Marianne Krämer efterlyser evnen til at samme, og så gentager historien sig i august-september: Det antal er rykket ind i ledelser for at hente rationaliseringsge- virker ikke, og underskuddet truer. På Dansk Sygeplejeråds kongres gav hendes pointe - at økonomien efterhånden fylder 80 procent af lederjobbet og fagligheden de resterende - Da jeg begyndte som leder for 35 år siden, fyldte fagligheden 80 procent, og der var ikke rigtig noget, der hed økonomi. 20 procent - masser af respons. Marianne Krämer uddyber gerne sine erfaringer fra 35 år som leder i først sygehusvæs- Kunne vi blot finde tilbage til en balance omkring procent. Det kræver dog ikke kun, at vi overordnet snakker om dialog, men også, at vi udfører det. Det kræver elefantører at - Økonomitænkning kan for eksempel udløse, at så og så mange ældre medarbejdere går af, og så kan vi tage nogle Hendes slagkraftige indlæg på kongressen skyldes ikke utilfredshed med signalerne i Connie Kruchows store tale, som unge ind med en lavere gennemsnitsløn. Men samtidig skal vi lave seniorordninger for at holde på personalet, og så er også indeholdt synspunkter om at være leder. Formanden var det, jeg er ved at blive skeløjet som leder, siger Marianne ifølge Marianne Krämer dejligt klar i mælet omkring de udfordringer, ledere står med i dagligdagen. Men der er lang Det lyder besnærende at fyre de gamle og tage nogle yngre, - Man hakker på personalet, fordi de nu vil have løn for alt,de ufaglærte ind. De nye har varme hænder og hjerter og er laver. Men jeg oplever ofte sygeplejersker og andet sundhedspersonale give den en tak til og lave opgaver, de ikke får beta- parat til at yde pleje men det giver bare ikke de besparelser, økonomerne har sat ind i regnearkene. ling for. Men jeg fornemmer, at nu er det nok, og derfor bliver - De nye medarbejdere vil gerne, men de har bare ikke fagligheden og redskaberne til at arbejde selvstændigt med pati- viser sig ikke at holde, siger Marianne tilbageslaget endnu større, når budgetterne endnu en gang Krämer. plejersker i lederjob. net og siden i en kommune. Krämer. ne til gode endnu.vi snakker om ikke passer til virkeligheden. Krämer. vinster i sundhedsvæsnet. lytte, siger Marianne Krämer. vej til fodfolket. Indhold Kreds Syddanmark Vejlevej Fredericia Telefon syddanmark@dsr.dk Åbnings- og telefontid: Mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl Torsdag fra kl samt efter aftale. KREDSLØBET fra Kreds Syddanmark udgives af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark. Indlæg og artikler dækker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds eller kredsens synspunkter, men står for forfatterens eget synspunkt. Redaktionsgruppen: Kredsbestyrelsesmedlemmer: Lenna Maegaard Hansen Sygehus Fyn, Svendborg Kirsten Hessellund Jensen Fredericia Sygehus Helle Mehlsen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Hanne Damgaard chefkonsulent, DSR, Kreds Syddanmark Else Bjerg adm. sekretær, DSR Kreds Syddanmark Mette Honoré Poulsen kommunikationsmedarbejder Kreds Syddanmark (på barsel) Ansvarshavende redaktør: Anni Pilgaard kredsformand, Kreds Syddanmark Udgivelser/oplag: Udgives fire gange om året i ca eksemplarer og udsendes til samtlige medlemmer af DSR, Kreds Syddanmark. Deadline næste nummer: For indsendelse af artikler m.m. senest den Produktion: HansenGrafisk Efterlysning: Økonomer med elefantører... DA MARIANNE KRÄMER, 60 ÅR, BEGYNDTE SOM LEDER FOR 35 ÅR SIDEN, FYLDTE FAGLIGHEDEN 80 PROCENT. Nu har økonomien taget over, og det kan hverken sundhedspersonalet eller borgerne være tjent med. Virkeligheden er en anden enter og borgere. Det er for dyrt hele tiden at skulle give instruktioner og sætte dem i gang men det er billigt. Strukturreformen satte fokus på fagligheden, men det har vi og borger- hovedvejen, men vi kører fortsat ad alle bivejene, siger Marianne Krämer. Hun mener, borgerne er reduceret til at være midler til at lave strategier og budgetter, der er en kopi af året før og Elefantører ville gavne 15 Når du møder de svære valg...4 Tempo og effektivitet i sundhedsvæsnet giver stadig mindre rum til at drøfte det stigende antal etiske dilemmaer Den smertelige vej - mod et nyt ståsted...6 Helle Gydesen måtte efter et trafikuheld og tiltagende smerter opgive at være sygeplejerske. Vejen gennem flere systemer viste sig at være lang og frustrerende, før hun endelig med blandt andre Danske Sygeplejeråds hjælp kunne se lyset. Svar på indlæg: økonomer med elefantører... - i Kredsløbet Når en anden faggruppe bliver jøden i samfundet og faglig ledelse bliver en anakronisme Sygepleje for søfarende...10 De ni sygeplejersker i Center for det Maritime Sundhedsvæsen på Fanø har helt andre vilkår end deres fagfæller på fastlandet. Det maritime sundhedsvæsen er allerede tæt på verdensklasse Her gør arbejdsmiljøet mest ondt...12 De medicinske afdelinger på sygehusene er et af de mest belastede områder at arbejde på. Derfor retter Dansk Sygeplejeråd i Kreds Syddanmark sin første delpolitik inden for arbejdsmiljø mod dem Klar til nærkamp med toppolitikere...14 Formandskabet i Kreds Syddanmark besøger borgmestre og regionsformand Carl Holst for at påvirke beslutninger på sundhedsområdet og opbygge nye netværk Reception på Vejlevej 123, Fredericia...15 Mandag den 19. januar havde ca. 140 gæster fundet vej til Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmarks officielle indvielse af det nye kontor. 2

3 De studerende synes faktisk, vi er seje Kære medlemmer To gange om året er jeg og de øvrige medlemmer af formandskabet rundt på alle sygeplejeskoler for at introducere Dansk Sygeplejeråd for nye studerende. Selv var jeg i Esbjerg i begyndelsen af februar. Her var der så stor opbakning til vores organisation, at der - ligesom flere andre steder i vores kreds - er udsigt til, at noget nær 100 procent melder sig ind i DSR. Ikke mindst på baggrund af, at kritiske røster tidligere har udtrykt frygt for, at vi med vores konflikt i foråret 2008 kunne skræmme unge væk fra faget, var det dejligt at opleve interessen og opbakningen fra de studerende. Vi i DSR repræsenterer som de eneste faget. De unge melder sig ind i stort tal, og de synes faktisk, det var sejt, hvad deres kommende kolleger præsterede i foråret. De unge støtter fuldt ud vore initiativer for at forbedre sygeplejerskernes løn og arbejdsvilkår. Sådanne oplevelser giver fornyet energi, og i en tid med øget konkurrence fra anden side kan det derfor være på sin plads ind imellem at fremhæve nogle af de resultater, vi har opnået til fordel for vore medlemmer, for eksempel i resultatet af OK 08. På aprillønsedlen vil de mest erfarne sygeplejersker kunne mærke, at konflikten i fjor gav et lønløft. Med virkning fra 1. april 2009 vil sygeplejersker i sekundær sektor med over 10 års erfaring således i runde tal få 1000 kr. mere i løn om måneden. De mest erfarne syge- og sundhedsplejersker i primær sektor vil opleve et tilsvarende lønløft. Netop de mest erfarne var den højprioriterede gruppe ved overenskomstforhandlingerne. Bedre løn var det altoverskyggende krav ved OK 08, men lønnen gør det ikke alene. Mange af vore medlemsarrangementer i løbet af 2009 vil tage udgangspunkt i, at vi er indstillet på sammen med tillidsrepræsentanter og medlemmer at tage et nyt langt og sejt træk for at forbedre sygeplejerskers arbejdsforhold. Vores vedvarende kamp for at forbedre arbejdsmiljøet tager udgangspunkt i sygeplejerskers hverdag på sygehuse og i kommuner. Her er tillidsrepræsentanterne de arbejdspladsnære udøvere af DSR s politikker. Vi bruger mange ressourcer på at sikre, at tillidsrepræsentanterne konstant er veluddannede og opdaterede, så de er i stand til at matche de arbejdsgivere, de i dagligdagen skal give mod- og medspil. LEDEREN Dansk Sygeplejeråd er den eneste faglige organisation, der tager udgangspunkt i vores fag, og det forpligter. Vi har et stort ansvar for at bidrage til at binde os sammen, så vi kæmper for samme sag. Det er ikke så enkelt i en individualistisk tidsalder, og vi tager ikke for givet, at begrebet solidaritet klinger lige naturligt i alle medlemmers ører. Vi betragter det heller ikke som givet, at alle sygeplejersker pr. definition vil være medlemmer af Dansk Sygeplejeråd. Det er noget, vi til stadighed skal arbejde på at gøre os fortjent til. Hvis du sætter spørgsmålstegn ved, hvad DSR kan gøre for dig og overvejer dit medlemskab, så gør os den tjeneste ikke at ende med at liste ud ad bagdøren. Tag dialogen med din tillidsrepræsentant eller en politisk valgt repræsentant, du kender. Fortæl os, hvad vi kan gøre bedre, så også du oplever, at vi gør en forskel. Uden opbakningen fra en meget høj procentdel af landets sygeplejersker, som vi heldigvis fortsat nyder, kan vi ikke optræde med samme gennemslagskraft og styrke som under konflikten i fjor. Du kan yde dit bidrag til at gøre os endnu stærkere ved at gå med i det lange og seje træk for at sikre sygeplejersker bedre arbejdsforhold overalt, hvor vi har vores virke. Anni Pilgaard Kredsformand Kreds Syddanmark 3

4 Når du møder de svære valg... TEMPO OG EFFEKTIVITET I SUNDHEDSVÆSNET GIVER STADIG MINDRE RUM TIL AT DRØFTE DET STIGENDE ANTAL ETISKE DILEMMAER Den omgiver dig overalt, når du er på arbejde. Den følger dig i alle dine handlinger som sygeplejerske. Den udfordrer dig, og nogle gange bliver den til en belastning. Umulig at krænge af sig, som den er. Etikken. - Der dukker stadig flere etiske spørgsmål op. Både sygeplejen og samfundet er under pres, blandt andet på grund af den teknologiske og biotekniske udvikling, og vi halter bagefter i diskussionerne. Det ville være godt, hvis vi som fag og samfund kunne være foran udviklingen, men det kniber det med, siger formanden for Sygeplejeetisk Råd, sundhedsplejerske i Middelfart Kommune Lone Langkjær. Hun har været formand siden maj i fjor og er den første på posten, som er frikøbt til at beskæftige sig med fagets etiske problemstillinger og de 16 timer i ugen bliver hurtigt fyldt ud med det vanskelige stof. Også fordi så meget står på spil i relation til profession og måden at behandle patienter på. - At arbejde med at opøve etiske kompetencer fremmer god sygeplejepraksis. Det skal forstås som evnen til at lytte og opdage, hvad der er på spil for patienten, og hvilke værdier som kommer i klemme i den enkelte situation. Derfor skal der være tid og plads til den etiske refleksion. Det er en mangelvare mange steder. Allerbedst er det, hvis der er afsat tid til det i dagligdagen, helst i grupper, for patienterne skal jo også passes, siger Lone Langkjær. Etisk refleksion har det svært Det hurtige patientflow og kravet om effektivitet i sundhedsvæsnet levner langt fra altid tid til etisk refleksion. Heller ikke politisk nyder området den store opbakning. Et samarbejde mellem Lægeetisk Udvalg, Sygeplejeetisk Råd, Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen om et forsøgsprojekt med klinisk etiske komiteer på udvalgte sygehuse blev skudt ned af daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og Danske Regioner. Ildsjæle på eksempelvis Aalborg Sygehus trodsede dog den politiske afvisning af at støtte projektet og arbejder videre med at drøfte etik på tværs af faggrænser. Fakta om Sygeplejeetisk Råd Sygeplejeetisk Råds opgaver: At overvåge og fremme syge-plejerskers faglige/etiske standard. At afgive udtalelser om faglige/etiske spørgsmål, som indbringes for Rådet af Dansk Sygeplejeråds medlemmer eller Dansk Sygeplejeråd. Rådet kan herudover på eget initiativ tage spørgsmål op til behandling og vurdering. Sygeplejeetisk Råd har ni medlemmer, og det mødes 8-10 gange årligt. Foruden formanden, Lone Langkjær, er Region Syddanmark repræsenteret af sygeplejerske på intensivafdelingen på Odense Universitetshospital Hanne Holmgaard Kristiansen, der for tiden er på barsel. Du kan læse mere om rådet på Hvis du har etiske emner, du gerne vil have belyst, kan du skrive en mail til - mail: ser.formand@gmail.dk eller ringe på formandstelefonen Ofte opstår etiske dilemmaer i skæringen mellem faggrupper, for eksempel læger og sygeplejersker. Groft sagt har læger en naturvidenskabelig og vi en humanistisk tilgang, og når vi anskuer situationer med patienter, er det med de briller, vi ser dem. Det er vigtigt at sige, at både læger og sygeplejersker vil patienten det bedste, men tolkning af de værdier, som er på spil, er ofte forskellig, siger Lone Langkjær. Ordinationsret og samvittighed Et eksempel kunne være en situation, hvor lægen ordinerer en behandling til en døende patient. Sygeplejersken skønner, at behandlingen er udsigtsløs og til gene for patienten. - Kan sygeplejersken i en sådan situation nægte at udføre en læges ordination? Lægen har ordinationsretten, og overfor står en sygeplejerske med egen autorisation, som skal udvise omhu og samvittighed. Svaret på spørgsmålet bliver både ja og nej. Sygeplejersken skal udføre lægens ordinationer, med mindre hun mener, at lægens beslutninger er åbenbart forkerte. I sådanne situationer har sygeplejersken pligt til at 4

5 Lone Langkjær Formanden for Sygeplejeetisk Råd, sundhedsplejerske i Middelfart Kommune - Mange sygeplejersker oplever en byrde på deres skuldre ved ikke at have tid nok til at drøfte, hvad der er den gode og rette handling. De behøver også tid hos patienten eller borgeren for at afklare, hvad der er vigtigt for den enkelte, og hvad der er på spil. Nogle gange bliver man som sygeplejerske overrumplet og synes, man har undladt at handle eller gerne ville have handlet på en anden måde. At få den slags hændelser snakket igennem er med til at øge den etiske forberedthed, siger Lone Langkjær. melde fra og undlade at gennemføre behandlingen. Men her er vi inde i juraen, siger Lone Langkjær. Det etiske dilemma opstår, fordi lægen og sygeplejersken har forskelligt syn på, hvad der er bedst for patienten. Skal det lykkes at samarbejde om at gøre det bedste for patienterne, må de derfor diskutere og nå frem til enighed om nogle grundlæggende værdier, for eksempel værdighed, respekt, tillid, sårbarhed og integritet. At en sygeplejerske skriver til Sygeplejeetisk Råd er forholdsvis sjældent. I 2008 modtog rådet omkring 20 skriftlige henvendelser fra sygeplejersker og studerende. - Det er alt for få. Jeg får ganske vist på min formandstelefon også en del mundtlige henvendelser, hvor sygeplejersker søger vejledning til at få skilt tingene ad, og om der i konkrete tilfælde er tale om etiske dilemmaer. Sygeplejeetisk Råd vil gerne bruges og kan bidrage til at brede problemstillinger ud, perspektivere og give forslag til handlemuligheder. Vi kan langt fra altid give absolutte svar, men vi kan bidrage til professionsetisk tænkning, siger Lone Langkjær. Etisk forberedthed Lone Langkjær vurderer, at sygeplejersker generelt er gode til at bruge hinanden til at drøfte etiske emner, hvad enten de opstår på en sygehusafdeling eller i en kommune. Men ofte kniber det at skabe rum til at tage fat på det vanskelige stof i en travl hverdag, og Lone Langkjær finder det direkte bekymrende, at overlap mellem vagthold mange steder skæres væk. Det er her, den etiske dialog i mange tilfælde naturligt vil udfolde sig. Ud på afdelingerne De Sygeplejeetiske Retningslinier blev vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres i maj 1992 og er det etiske grundlag for sygeplejefaget. Lone Langkjær har snakket med sygeplejersker, som oplever De Sygeplejeetiske Retningslinier som endnu flere krav oven i alle de andre, de møder i dagligdagen på jobbet. Den opfattelse vil hun gerne gøre op med. Tanken er, at retningslinierne beskriver dét, mange sygeplejersker i forvejen gør i det daglige, og at retningslinierne skal give mening for det enkelte medlem i vanskelige situationer ved at pege på muligheder for god sygepleje. - Vi er jævnligt ude og undervise og vil rigtig gerne ud blandt sygeplejersker, for at snakke om fag og etik. Jeg tror ikke, vi har fået kommunikeret klart nok, at vi gerne vil bruges af medlemmerne, siger Lone Langkjær. Dilemmaerne kan stå i kø Hun blev selv uddannet sygeplejerske fra Odense Universitetshospital (OUH) og har siden stort set arbejdet med børn og familier. I perioden var hun på neonatalafdelingen på OUH afbrudt af en periode i børnepsykiatrien. Siden blev hun uddannet sundhedsplejerske og arbejdede først i Odense-bydelen Vollsmose og dernæst i Ejby Kommune, der nu er en del af Middelfart Kommune. Især stod dilemmaerne i kø i neonataltiden hvor længe skal man behandle, og hvornår er det tid at stoppe? og svarene var aldrig entydige. Det har de heller ikke været i mødet med sårbare familier som sundhedsplejerske. Her er der tale om en asymmetrisk relation, hvor hun som fagperson har en magt, der skal forvaltes på en etisk forsvarlig måde, så familien bevarer sin værdighed. En sundhedsplejerske er på den ene side samfundets forlængede arm og på den anden side en fagperson, der gennem samarbejde hjælper familien med at mestre hverdagens forskellige situationer. Endnu et etisk dilemma. 5

6 Den smertelige vej - mod et nyt ståsted HELLE GYDESEN MÅTTE EFTER ET TRAFIKUHELD OG TILTAGENDE SMERTER OPGIVE AT VÆRE SYGEPLEJERSKE. VEJEN GENNEM FLERE SYSTEMER VISTE SIG AT VÆRE LANG OG FRUSTRERENDE, FØR HUN ENDELIG MED BLANDT ANDRE DANSKE SYGE- PLEJERÅDS HJÆLP KUNNE SE LYSET Et harmonikasammenstød med en kollega fra hjemmeplejen som passager i Koldings morgentrafik i 2000 var begyndelsen til enden for Helle Gydesen som aktiv sygeplejerske. Hun havde i forvejen tiltagende problemer med ryggen, og piskesmældet efterlod hende med to diskusprolapser i nakken. I de næste par år blev de mange ture op og ned ad trapper en stigende forhindring for ryg og lænd, og manglende kræfter i armene gjorde det svært eksempelvis at iføre borgere i sårbehandling støttestrømper. I forvejen havde hun lært at leve med en til to årlige smerteture, men lagt sammen med de øvrige helbredsproblemer blev det hele for broget. Længe så det ud til, at en ny langt mindre fysisk krævende funktion som visitator var svaret på Helle Gydesen problemer. Men området udviklede sig med årene i stadig mere bureaukratisk retning. Bevilling af ydelser, der tidligere var helt enkle, blev afløst af omfattende sagsbehandling, og tiden blev stadig mere knap for medarbejderne. - Især efter strukturreformen kom der meget strikse regler for ydelser til borgerne. Alle borgere skulle revurderes, og det kunne ikke gå stærkt nok. Mange borgere var bange for at miste hjemmehjælp, og vi måtte tage imod henvendelser fra vrede pårørende pr. mail, brev og telefon. Samtidig hobede små gule sedler fra ledere og hasteopgaver sig op, og til sidst gik jeg rundt som en zombie. Jeg havde udviklet allergi over for vrede mennesker. Kunne til sidst hverken vejlede eller læse og havde konstant hovedpine. Gode kolleger gjorde ledelsen opmærksom på, at jeg havde alle symptomer på stress. Men til sidst kastede jeg selv håndklædet i ringen. Jeg kunne ikke mere, siger Helle Gydesen. Tilbage til virkeligheden Sygemeldingen med stress udløste tomhed og frustration over ikke at blive troet af ledelsen. Ved siden af kæmpede hun med den fysiske smerte og trætheden. De tre børn i alderen år, som hun var alene med, havde svært ved at vække hende, når hun bare faldt i søvn midt på dagen. Da Helle Gydesen langsomt genvandt evnen til at læse, hentede hun støtte i at læse bogen Udbrændt? Brug dig selv bedre skrevet af de to svenske socialrådgivere Barbro Bronsberg og Nina Vestlund, som begge har prøvet tilstanden på egen krop. Hun genkendte faserne bortset fra det med selvmordstanker og begyndte stille og roligt at genvinde fatningen, at tænke konstruktivt på, hvordan hun skulle vende tilbage til en normal tilværelse. Men vejen tilbage til et nyt arbejdsmæssigt ståsted var fortsat lang. Den gik via jobcentret i Kolding, Arbejdsmedicinsk Klinik i Vejle, der i en personlighedstest betegnede hende som letpåvirkelig af hendes omgivelser, og kursuscentret Madsen & Madsen i Kolding, der stod for en kompetenceafklaring. Undervejs var Helle Gydesens egen læge og to medarbejdere fra Dansk Sygeplejeråds daværende kontor i Vejle de gennemgående personer. - Jeg blev af Arbejdsmedicinsk Klinik opfordret til at søge arbejde inden for et andet fag, og jeg kunne mærke, at resterne af den genvundne selvtillid forsvandt. Jeg skulle ikke i et job med mange bolde i luften, for jeg magtede ikke på det tidspunkt to ting på en dag, selv om der egentlig var god tid til dem, siger Helle Gydesen. Psykologsamtaler og DSR hjalp Med støtte fra Dansk Sygeplejeråds Hjælpefond valgte hun selv at gennemføre et psykologforløb med en psykolog i Kolding, som hun havde fået anbefalet. De tre måneder med regelmæssige samtaler gav afklaring, og Helle Gydesen fik gode redskaber til at komme videre. Hun deltog siden på Jobcenter Koldings initiativ i projektet Aktiv Sygemeldt, hvor hun gennemførte en række aktiviteter og havde gavn af at møde andre mennesker i samme situation med vidt forskellig baggrund. 6

7 I den sidste ende var det dog dialogen med DSR s lokale medarbejdere, som bragte Helle Gydesen videre. Hun begyndte 2. februar i år på fire måneders suppleringsuddannelse på Syddansk Universitet i Odense, som skal ruste hende til at indlede den toårige sundhedsfaglige kandidatuddannelse, cand.scient.san., fra september. - Uddannelsen rummer nogle krav, jeg vil kunne honorere, idet jeg primært skal bruge hovedet. Studiet lyder så spændende, at jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang, og jeg er stadig meget nysgerrig. Jeg frygter ikke så meget de kommende eksaminer, som om fysikken kan være med, siger Helle Gydesen. Oppe imod kæmpekræfter Efter turen igennem flere systemer, anser Helle Gydesen det ikke for at være en entydig fordel af have en baggrund som sygeplejerske, når man kommer i nærkontakt med behandlingssystemet. Nogle gange tværtimod. - Vi har som sygeplejersker en ekstrem viden, som vi også kan bruge på os selv. Jeg kender til det psykosomatiske område, men ingen skal sige, at jeg selv har valgt at bringe mig i denne situation. Jeg har arbejdet alle dage og vidste efter mit sygdomsforløb godt, at jeg skulle væk fra faget, men jeg vidste ikke, hvor jeg skulle hen. Jeg har været oppe imod kæmpekræfter i systemer og bureaukratier, og skepsisen fra dele af mine opgivelser forfølger mig stadig og gør mig vred, siger Helle Gydesen. I modsætning til mange andre DSR-medlemmer havde hun ikke en tillidsrepræsentant at gå til, da filmen knækkede. Hun tyede derfor til det lokale kredskontor, hvilket hun ikke har haft grund til at fortryde. - Jeg har haft rigtig mange gode samtaler med to vældig kompetente DSR-medarbejdere, der dengang sad på kreds- kontoret i Vejle. De kendte min problematik som sygeplejerske, og de har hjulpet mig med at besvare andre instansers spørgsmål, når de har deltaget i de mange møder, der har været om min situation, siger Helle Gydesen. Dyrt at skifte a-kasse Økonomisk har hun måttet være påpasselig som alenemor med tre børn og på sygedagpenge, og det må hun også være ved overgangen til revalideringsydelse under uddannelsen. Der er styr på udgifterne, og der er snakket med banken om kassekreditten, så der ikke kommer overraskelser fra den kant. Her er det på sin plads med en advarsel: Som led i ansættelsen i Kolding Kommunes visitation lod hun sig lokke over i PenSams a-kasse. Dermed gik Helle Gydesen glip af at få suppleret op til fuld løn under længerevarende sygdom, som Danske Sygeplejerskers Arbejdsløshedskasse tilbyder medlemmerne. Forløbet i korte træk Helle Gydesen, 48 år, uddannet sygeplejerske i Ansat på intensivafdelingen på Kolding Sygehus indtil Valgte efter barsel at skifte til vikariat i hjemmesygeplejen i Fredericia Kommune men fik efter få måneder mulighed for vikariat og siden fast stilling i hjemmeplejen i hjembyen Kolding. Et trafikuheld med et piskesmæld til følge og problemer med smerter i især ryggen gjorde det svært fysisk at passe jobbet, og Helle Gydesen fik mulighed for at blive visitator i Den funktion havde hun indtil april 2007, da hun blev sygemeldt med stress. I slutningen af august samme år fulgte en afskedigelse, og hun har siden været igennem et afklaringsforløb med flere instanser for at finde et nyt ståsted. 2. februar 2009 begyndte hun på en fire måneders suppleringsuddannelse med henblik på at komme ind på den toårige sundhedsfaglige kandidatuddannelse, cand.scient.san., på Syddansk Universitet i Odense. 7

8 Svar på indlæg: økonom - i Kredsløbet Efterlysning: Økonomer med elefantører... DA MARIANNE KRÄMER, 60 ÅR, BEGYNDTE SOM LEDER FOR 35 ÅR SIDEN, FYLDTE FAGLIGHEDEN 80 PROCENT. Nu har økonomien taget over, og det kan hverken sundhedspersonalet eller borgerne være tjent med. Fagligheden i sundhedsvæsnet er alvorligt syg. Den er slidt op af økonomitænkning, der i en jagt på bundlinjen har skubbet det faglige til side, og det gør ondt på ikke mindst sygeplejersker i lederjob. - Når man er leder, kan man se det paradoks, at hos den øverste ledelse i kommuner og på sygehuse er fagligheden blevet til et bandeord. Og det på trods af, at det ville lette tilværelsen for økonomerne, hvis de på forhånd indregnede fagligheden, når de lagde budgetter, siger distriktsleder i hjemmeplejen i Faaborg Kommune, Marianne Krämer. Hun mærker i hvert budgetår at blive puttet ind i nogle økonomiske rammer, hvor besparelserne hentes hjem med det samme, og så gentager historien sig i august-september: Det virker ikke, og underskuddet truer. På Dansk Sygeplejeråds kongres gav hendes pointe - at økonomien efterhånden fylder 80 procent af lederjobbet og fagligheden de resterende 20 procent - masser af respons. Marianne Krämer uddyber gerne sine erfaringer fra 35 år som leder i først sygehusvæsnet og siden i en kommune. - Økonomitænkning kan for eksempel udløse, at så og så mange ældre medarbejdere går af, og så kan vi tage nogle unge ind med en lavere gennemsnitsløn. Men samtidig skal vi lave seniorordninger for at holde på personalet, og så er det, jeg er ved at blive skeløjet som leder, siger Marianne Krämer. Virkeligheden er en anden Det lyder besnærende at fyre de gamle og tage nogle yngre, ufaglærte ind. De nye har varme hænder og hjerter og er parat til at yde pleje men det giver bare ikke de besparelser, økonomerne har sat ind i regnearkene. - De nye medarbejdere vil gerne, men de har bare ikke fagligheden og redskaberne til at arbejde selvstændigt med patienter og borgere. Det er for dyrt hele tiden at skulle give instruktioner og sætte dem i gang men det er billigt. Strukturreformen satte fokus på fagligheden, men det har vi og borgerne til gode endnu. Vi snakker om hovedvejen, men vi kører fortsat ad alle bivejene, siger Marianne Krämer. Hun mener, borgerne er reduceret til at være midler til at lave strategier og budgetter, der er en kopi af året før og ikke passer til virkeligheden. - Hvis fagligheden kun fylder 20 procent, skal den være stærk for at veje økonomien op. Konsekvensen er, at man måler på borgere i stedet for at gå ud og spørge, om de er blevet raske. Man er mere optaget af, om de bliver genindlagt, siger Marianne Krämer. Elefantører ville gavne Økonomifolks cost-benefit-analyser og bundlinjeræs kommer således til kort i et sundhedsvæsen, der også handler om gode patientforløb. Marianne Krämer efterlyser evnen til at lytte hos de ofte MBA-uddannede økonomer, der i stigende antal er rykket ind i ledelser for at hente rationaliseringsgevinster i sundhedsvæsnet. - Da jeg begyndte som leder for 35 år siden, fyldte fagligheden 80 procent, og der var ikke rigtig noget, der hed økonomi. Kunne vi blot finde tilbage til en balance omkring procent. Det kræver dog ikke kun, at vi overordnet snakker om dialog, men også, at vi udfører det. Det kræver elefantører at lytte, siger Marianne Krämer. Hendes slagkraftige indlæg på kongressen skyldes ikke utilfredshed med signalerne i Connie Kruchows store tale, som også indeholdt synspunkter om at være leder. Formanden var ifølge Marianne Krämer dejligt klar i mælet omkring de udfordringer, ledere står med i dagligdagen. Men der er lang vej til fodfolket. - Man hakker på personalet, fordi de nu vil have løn for alt,de laver. Men jeg oplever ofte sygeplejersker og andet sundhedspersonale give den en tak til og lave opgaver, de ikke får betaling for. Men jeg fornemmer, at nu er det nok, og derfor bliver tilbageslaget endnu større, når budgetterne endnu en gang viser sig ikke at holde, siger Marianne Krämer. NÅR EN ANDEN FAGGRUPPE BLIVER JØDEN I SAMFUNDET OG FAGLIG LEDELSE BLIVER EN ANAKRONISME 15 Kredsløbet bragte i december 2008 et indlæg med Marianne Krämer under overskriften Efterlysning: Økonomer med elefantører. I indlægget opstilles et modsætningsforhold mellem faglighed og en stram økonomisk styring. Samtidig fremstilles økonomifolk (MBA-uddannede) som selve årsagen til bundlinieræs og med manglende evne til at lytte og kun gående efter kortsigtede rationaliseringsgevinster. Marianne Krämer opstiller samtidig et modsætningsforhold mellem faglighed og økonomi med en teori om, at fagligheden vil øges, når der er mindre fokus på økonomien som for 35 år siden og fagligheden i dag kun er 20 % begrundet i den meget fokus på økono-mien. Sidst men ikke mindst postulerer Marianne Krämer, at faglighed er et bandeord hos den øverste ledelse. Økonomen som jøden! Jeg synes, at indlæggets budskab er uheldigt, fordi det fremstiller økonomifolk som en faggruppe, der ikke vil lytte og derfor, i modsætning til plejepersonale, ikke vil patienterne det bedste. Uagtet at økonomifolk også har deres faglighed, bliver faglighed i indlægget synonymet på sundhedspersonalets faglighed (den eneste rigtige). Når økonomien så fremstilles som årsag til en skrantende (sundheds)faglighed i det samlede sundhedsvæsen med økonomer som ikke vil lytte, kan man af indlægget fejlagtigt slutte, at økonomer er årsag til, at patienter ikke får en nødvendig (sundheds) faglig indsats. 8

9 er med elefantører... Er faglighed et bandeord? Nu ved jeg ikke, om jeg er en øverste leder, men for mig er faglighed ikke et bandeord jeg er selv stolt over min sygeplejefaglige baggrund. En faglighed som bruges i mit daglige virke som sundheds- og handicapchef i en samtidig erkendelse af, at den nødvendige stramme økonomiske styring i kommunerne gør, at borgernes trivsel bliver afhængig af, at sundhedsvæsenet er godt tilrettelagt med faglige kompetente personaler. Og dem er der heldigvis rigtig mange af! Senest har jeg ansat en økonom, der med sin faglighed blandt andet har bidraget til at få rettet op på konteringsforhold og til at optimere det økonomiske grundlag i afdelingen. Ansættelsen af økonomen betyder samtidig, at vi sundhedsfolk højere grad kan koncentrere os om sundhedsaftaler, patientforløbsprogrammer og dialog med praksissektoren og med region/sygehuse, således at fodfolket fortsat kan yde en kvalificeret pleje til de patienter, som er så afhængige af os. Er faglighed ikke uafhængig af det økonomiske råderum? Sat på spidsen må det vel være sådan, at den sygeplejemæssige faglighed endda i højere grad må komme til udtryk i tider med en stram økonomi med andre ord en 112 % sygeplejefaglighed i erkendelse af, at hvad der tabes med kvantitet må vindes med kvalitet. Vi bør huske på, at sygeplejen trods alt udspringer af et ønske om omsorg for den svage og ikke et ønske om en højere løn. Jeg kan dog være tilbøjelig til at give Marianne Krämer ret i, at plejefagligheden i sundhedsvæsenet kan opleves lidt slidt. Men i så fald bør vi ikke give hverken økonomien eller økonomerne skylden for dette, men til gengæld gribe i egen barm (uden at jeg har en sådan) og i stedet fremme det værdisæt, som sygeplejen oprindeligt stod for! Samtidig bør vi, som sygeplejefaglige ledere, til stadighed gå ind og tage et ansvar og gøre en ledelsesmæssig forskel i ethvert økonomisk råderum til gavn for sygeplejen, personalet og til gavn for patienter og borgere! Sten Dokkedahl Sundheds- og handicapchef Faaborg-Midtfyn Kommune Medlemsnummer: Svar/kommentar til Sten Dokkedahls skrivelse Som indledning til min kommentar vil jeg gerne fremhæve, at for mig er dét at arbejde med "elefantører" et smukt visuelt signal til omverdenen og samarbejdspartnere om at: - jeg lytter gerne - jeg forventer at blive lyttet til Altså en gensidighed i en åben og fordomsfri dialog, hvor forventninger til fællesskabet kan rykke og forandre. Desuden at ligeværdighed sker mellem økonomi og faglighed, for mig gerne fler-faglighed, så paletten bliver bred i muligheder og fundament. Jeg har med interesse læst Sten Dokkedahls kommentarer og må hermed konstatere, at mit indlæg også kan give grundlag for tanker og udtryksformer som Sten Dokkedahl beskriver tanker, som han finder aktuelle for sin virksomhed. Denne lokale vinkel gør emnet mere interessant og bestyrker mig i, at økonomi, faglighed, metodik og analyse skal præsenteres og praktiseres i et sammenhæng for at virke. Jeg er af den mening, at her er et område, der er et fokus værdigt for dialog, set i et bredere perspektiv. Jeg har ultimo december 2008 og primo januar 2009 modtaget henvendelser fra forskellige personer med forskellige faglige baggrunde. Dét, der har været fællesnævner for henvendelserne/ kontakterne har været, at her er et område, der trænger til at blive løftet op i en dialog og drøftelse, idet den er væsentlig for at arbejde med velfærd. Yderligere har der været fremført en interessant bemærkning, som jeg har hæftet mig ved. Er vi ved at tingsliggøre patienten/borgeren, når der sættes økonomi som ramme? Jeg kan henlede opmærksomheden på en nylig udkommet debatbog, som kan anvendes med dialog for øje, for de der har inspiration til dette: "Vildveje i Velfærd" Jeg ønsker alle en rigtig god dialog. Marianne Krämer 9

10 Sygepleje for søfarende DE NI SYGEPLEJERSKER I CENTER FOR DET MARITIME SUNDHEDSVÆSEN PÅ FANØ HAR HELT ANDRE VILKÅR END DERES FAGFÆLLER PÅ FASTLANDET. DET MARITIME SUNDHEDSVÆSEN ER ALLEREDE TÆT PÅ VERDENSKLASSE Fysisk ligger det kun 12 minutters sejlads og fem minutters gang fra Esbjerg, men i forhold til sygepleje på sygehusafdelinger med ventelister, overbelægning og stramme budgetter er der en verden til forskel. Center for det Maritime Sundhedsvæsen (CMS) har højere til loftet, og de ni sygeplejersker kan tillade sig at have et ambitionsniveau, der også efterleves i virkeligheden: De vil tilhøre verdenseliten inden for maritim sundhed. CMS hører under Søfartsstyrelsen og er følgelig en del af Det Blå Danmarks ambitioner om at være en førende søfartsnation. Således står medarbejderne i centret på Vestervejen i Nordby på Fanø inde for, at sygdomsbehandling og sundhed om bord på danskindregistrerede skibe tilhører toppen inden for international søfart. - Søfolks bevidsthed om sygdomsbehandling er høj, og de er meget motiverede for at lære det, fordi de er klar over, at det gør en forskel. De ved, at det er den eneste mulighed for i samarbejde med Radio Medical at hjælpe en nødstedt kollega, siger instruktionssygeplejerske Dorte Gram. Søfolk på skolebænken CMS underviser årligt navigatører og fiskere i kurser af varierende længde, fra tre ugers grundkursus til firefem dages efteruddannelse, og bistår andre maritime og fiskeriuddannelser med at undervise i blandt andet førstehjælp. Uddannelsesområdet, der også omfatter en række andre områder - herunder internationale aktiviteter - udgør omkring halvdelen af centrets virke. De øvrige arbejdsområder er udvikling og sagsbehandling. Nogle søfolk sætter sig på skolebænken med naturlige forbehold, når de kommer til Fanø. De er veluddannede, skarpe, har en praktisk tilgang til emnet og ønsker en undervisning, der tager udgangspunkt i hverdagen om bord på et skib. Det falder helt i tråd med måden, CMS griber uddannelsen an på, og det udvikles i år med implementering af maritim patientsimulation. - Vi laver kontinuerlige tilfredshedsmålinger, der giver rigtig gode resultater. Vi bruger tilbagemeldinger og eventuelle ankepunkter fra kursister konstruktivt, hvilket kan aflæses af, at 70 procent af undervisningen er aktiviteter og øvelser, siger centerleder Anita Brusen. Kursisternes svar kan dog også være af mere jordnær karakter som, at der sker for lidt på Fanø, og at det ville være rart med en fladskærm. De fine undervisningsfaciliteter, der også omfatter en original bunker for at bibringe fornemmelsen af at være isoleret til søs, er der sjældent klager over. Fra somatik til søfart Både Dorte Gram og Anita Brusen har en baggrund i det somatiske sygehusvæsen. Centerlederen kom for fem år siden til CMS fra en stilling som oversygeplejerske på medicinsk afdeling på Haderslev Sygehus. Dorte Gram var på hjerteafdeling og intensivafdeling på Odense Universitetshospital og havde også været på semiintensive afdelinger i Norge, inden hun gennemførte cand.scient.san.-studiet. Hun kom til CMS for godt et år siden og er på ingen måde blevet skuffet. - Da jeg så stillingsannoncen, vidste jeg ikke, at der er så mange sygeplejersker her. Jeg var i forvejen maritimt interesseret og fritidssejler, og det her rummede det hele med undervisning, udvikling og sagsbehandling, en fantastisk kombination. Jobindholdet er ufatteligt spændende, og det er en stor fordel, at der ikke er faste vagter og weekendarbejde som i mit tidligere job. Her er også aktiviteter ud af huset på skæve tidspunkter, men på en helt anden måde, siger Dorte Gram. Anita Brusen vidste, at hendes nye job skulle være en kombination af pædagogik og ledelse, og da det daværende Sønderjyllands Amt vedtog de sidste voldsomme strukturændringer på sygehusområdet, var grænsen nået. Hun måtte videre. - Vi er også fritidssejlere, og da min mand en dag var inde på SOK s hjemmeside, udbrød han: Kone, her er din nye stilling! Han skulle vise sig at få ret. I dette job er jeg ikke så stresset, og jeg får ikke længere 30 daglige kick på grund af uoverskuelige problemstillinger, siger Anita Brusen. 10

11 Værdier i stedet for regler CMS har i Anita Brusens cheftid været i konstant vækst, og først for nylig modtog centret sin første opsigelse. Ellers har det handlet om at tiltrække medarbejdere, der kan lide at undervise og har en pædagogisk uddannelse. De skal desuden have mindst fire års klinisk erfaring fra akutspeciale, en præhospital uddannelse og være godkendt som instruktør af Dansk Førstehjælpsråd. De to sidstnævnte kvalifikationer kan dog opnås efter ansættelsen, hvis de øvrige forudsætninger er opfyldt. - Ansøgere skal også kunne leve med ikke at have faste regler og arbejdstider. Her arbejder vi efter værdier i stedet for regelmønstre. Kulturen er at lave løsninger for erhvervet, og vi siger til i stedet for at sige fra, siger Anita Brusen. Fleksibiliteten udmøntes eksempelvis ved, at en medarbejder ikke betænker sig mange minutter, hvis undervisningsstedet en uge henlægges til SIMAC i Svendborg, EUC Nordvest i Thisted eller Marinehjemmeværnsskolen ved Nyborg. Så er de klar til at rykke ud. Det samme er tilfældet, hvis et stormvejr en sjælden gang skulle forhindre sejladsen til Fanø, og de få fastboende undervisere må dække kollegerne fra fastlandet ind. Medarbejderne bor i øvrigt spredt over et større område. Eksempelvis bor Dorte Gram i Bogense og Anita Brusen mellem Kolding og Haderslev. Men to af nøglepersonerne i det 11 medarbejdere store center, pedellen og overassistenten, bor på Fanø. Ni ture til Indien i 2008 Centrets viden om maritim sundhed eksporteres i stigende grad. Ni gange i 2008 var medarbejdere i Indiens største by, Mumbai, for at undervise hovedsageligt indiske søfolk, og tilstrømningen af også filippinere bevirker, at CMS ser sig om efter yderligere et undervisningssted. Det kommer formentlig til at ligge på Filippinerne eller i Singapore. I fjor blev knap 200 søfolk undervist på engelsk på Fanø eller i Mumbai, en kraftigt stigende aktivitet skabt på bare fem år. Inden for rigsfællesskabet har både Grønland og Færøerne egne søfartsuddannelser men mangler undervisere i sygdomsbehandling. Også her træder CMS til, ligesom det er tilfældet, når offshoreplatforme skal bugseres til et nyt bestemmelsessted, og sygeplejersker og paramedicineres arbejde er underlagt Søfartsstyrelsens regler. Stærk akse sikrer høj kvalitet CMS blev grundlagt i 1996 og arbejder ud fra et EU-direktiv om sikkerhed og sundhed om bord på skibe, som forinden var blevet udmøntet i Danmark. Desuden skal centrets arbejde leve op til den internationale søfartsorganisation IMO s krav, og det gøres bedst ved at lytte til de søfolk, der bringer erfaringer fra livet langt fra land med sig. Desuden er et gensidigt samspil med Radio Medical i Esbjerg og Center for Maritim Sikkerhed og Sundhed ved Syddansk Universitet i Esbjerg samt en tæt kontakt med både søfartens og fiskeriets arbejdsmiljøråd med til at sikre, at CMS kender behovene til søs og kan udvikle nye metoder og behandlingsformer. - Mange af mine kolleger har udarbejdet pjecer og plakater om sygdomsbehandling om bord på skibe, som giver konkrete anvisninger på, hvad søfolkene skal gøre i givne situationer. Det er vigtigt, at det, vi arbejder med, bliver brugt, siger Dorte Gram. Et andet eksempel: For fire år siden begyndte en CMS-medarbejder, der sidder i Dansk Råd for Genoplivning, at udvikle råd om, hvordan søfolk skal bruge en hjertestarter på skibe. Det er nu integreret i al undervisning. Søfartsstyrelsen anbefaler hjertestartere til passagerskibe, og mange handelsskibe har dem om bord til en kritisk situation. Instruktionssygeplejerske Dorte Gram og centerleder Anita Brusen har langt bedre muligheder for at udvikle sig, eksempelvis ved at deltage i internationale konferencer, end deres kolleger på land. Der er i flere henseender højere til loftet på Fanø. 11

12 Her gør arbejdsmiljøet mest ondt DE MEDICINSKE AFDELINGER PÅ SYGEHUSENE ER ET AF DE MEST BELASTEDE OMRÅDER AT ARBEJDE PÅ. DERFOR RETTER DANSK SYGEPLEJERÅD I KREDS SYDDANMARK SIN FØRSTE DELPOLITIK INDEN FOR ARBEJDSMILJØ MOD DEM De medicinske afdelinger på sygehusene er nogle af de store smertensbørn i det danske sundhedsvæsen. Overbelægning, høj personaleomsætning og mangel på erfarne sygeplejersker og rollemodeller er den dagligdag, der sætter arbejdsmiljøet for sygeplejersker og andet personale under pres. Da også Dansk Sygeplejeråd centralt har meget fokus på området, er de medicinske afdelinger det oplagte udgangspunkt for den første delpolitik i Kreds Syddanmarks egen arbejdsmiljøpolitik. Den supplerer DSR s overordnede strategier og visioner på arbejdsmiljøområdet og inddrager de tre søjler, organisation, fag og samfund. - De medicinske afdelinger er kendetegnet ved, at de ofte har et ret stort personaleflow, et forholdsvis ungt personale uden ret megen erfaring samt mangel på rollemodeller og ro til fordybelse. Manglen på erfarne sygeplejersker, der kan sige, hvad man skal gøre i konkrete situationer, bevirker, at personalet hele tiden skal opfinde tingene på ny. Det giver uro i dagligdagen, siger kredsnæstformand Jytte Kristensen. Øget risiko for fejl Jytte Kristensen understreger, at ikke alle medicinske afdelinger er ens. Der findes højt specialiserede afdelinger inden for hjerte, dialyse, kræft og neurologi, hvor det faglige niveau er højt, og de mindre specialiserede medicinske afdelinger er generelt i tilbagegang. Men de findes fortsat i relation til især ældre patienter, der ofte har flere diagnoser. - Der er megen snak om utilsigtede hændelser, og når personalet generelt er uerfarent, vil der opstå flere fejl. Sygeplejersker vil som en meget samvittighedsfuld faggruppe spørge sig selv, om de lever op til god sygepleje under de arbejdsforhold, de må udøve den under på medicinske afdelinger. De er dagligt nødt til at prioritere mellem for mange opgaver for både at varetage patienternes interesse og selv overleve. Det giver ubehagelige valg, siger Jytte Kristensen. Du kan selv påvirke DSR, Kreds Syddanmark, vil efter vedtagelsen af den første delpolitik i januar gøre en indsats for at få sat arbejdsmiljøet på dagsordnen overalt i regionen. Tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og sygeplejefaglige ledere er de nøglepersoner, der må tage debatten i MED-udvalg, og også menige sygeplejersker kan bidrage. - Sygeplejersker skal være opmærksomme på de muligheder, de har for at påvirke deres eget arbejdsmiljø. Ud over at gå i dialog med de nævnte nøglepersoner kan de udfylde deres egen APV, hvor de kortlægger deres egen arbejdssituation, og de skal være omhyggelige med at rapportere de utilsigtede hændelser, der kan være indikationer på, at noget er galt, siger Jytte Kristensen. Lederne er pressede Forholdene på medicinske afdelinger i Region Syddanmark er hverken værre eller bedre end i andre regioner. Men levede regionens arbejdspladser blot op til de fine intentioner, som Hovedsamarbejdsudvalget har lavet, ville meget være vundet. Dertil rummer OK 08 en hensigtserklæring om arbejdsmiljø, der ligger i det indgåede delforlig om trivsel på arbejdspladsen. - I det udførende led på afdelingerne er de sygeplejefaglige ledere vigtige. Lederne skal have nogle ordentlige uddannelsestilbud. De er også pressede i dagligdagen og bruger megen tid på blot at få enderne til at nå sammen. De har behov for redskaber til at skabe det nødvendige pusterum for personalet, siger Jytte Kristensen. Den daglige kamp Et af punkterne i DSR s delpolitik er, at arbejdstidsregler skal implementeres og overholdes. Det lyder simpelt men er det ikke, når der ikke er sammenhæng mellem opgaver og ressourcer. Regler bøjes for at få afdelingerne til overhovedet at 12

13 fungere. Det samme er tilfældet, når sygeplejersker bliver pålagt at påtage sig serviceopgaver i stedet for at koncentrere sig om deres kernekompetencer. Dannelsen af regioner og storkommuner for godt to år siden har sat yderligere fart i de strukturændringer, der også er med til at sætte arbejdsmiljøet under pres. Hvad enten der er tale om massiv overbelægning på sygehuset i Svendborg, eller medicinske senge flyttes fra Middelfart til Fredericia, er det med til at presse personalet og øge kravene til omstilling. Andre områder står for tur Kredsbestyrelsen har ikke lagt sig fast på, hvilke områder de næste delpolitikker skal omfatte men de kommer. Psykiatrien med en række omfattende omstruktureringer i flere etaper og voldsproblematikken kunne være et godt bud. - Vi har i vores første delpolitik bestræbt os på at lave en rammestrategi, der med små tilretninger kan passe ind på flere områder, for eksempel psykiatri, kirurgi og intensiv. Der er naturligvis specielle problemstillinger inden for de enkelte områder, og så er der de mere overordnede regler, der skal overholdes. Begrebet trivsel er en af grundstenene i et godt arbejdsmiljø. Medarbejderen skal kunne lide at være på sin arbejdsplads, der skal være god sygeplejefaglig ledelse, og der skal være tid til faglig udvikling. Det er hovedbyggestenene, siger Jytte Kristensen. Kredsnæstformand Jytte Kristensen. Fakta om det syge arbejdsmiljø En SATH-undersøgelse fra 2007 viste, at andelen af stressede medarbejdere på medicinske afdelinger er betydeligt højere end gennemsnittet. 26 procent følte sig stressede mod totalt 16 procent. På behandlingsafdelinger var andelen nede på 10 procent. Både Dansk Sygeplejeråd centralt og DSR i Kreds Syddanmark har i første omgang valgt at fokusere særligt på arbejdsmiljøet på de medicinske afdelinger, der har stigende problemer med at tiltrække og fastholde medarbejdere. Således var 15 procent af stillingerne i 2008 ubesatte mod seks procent i hele sundhedsvæsnet. Du kan læse mere om Kreds Syddanmarks delpolitik for arbejdsmiljøet på de medicinske afdelinger på dsr.dk/syddanmark. 13

14 Klar til nærkamp med toppolitikere FORMANDSKABET I KREDS SYDDANMARK BESØGER BORGMESTRE OG REGIONSFORMAND CARL HOLST FOR AT PÅVIRKE BESLUTNINGER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET OG OPBYGGE NYE NETVÆRK Borgmestre og topembedsmænd i de 22 kommuner i Region Syddanmark kan vente besøg af formandskabet i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark, i den kommende tid. Det samme kan regionsformand Carl Holst og nogle af hans højtplacerede embedsfolk. - Turneen er et led i at være offensiv i forhold til de beslutninger, der træffes på sundhedsområdet, og samtidig vil vi bane nye veje for netværk og påvirkning af politikere og embedsmænd. Vi må forholde os til den nye struktur i kommuner og region samt vores egen strukturændring, som delvis sætter de netværk, vi gennem årene har bygget op, ud af kraft. Dem skal vi ud og genopbygge, siger kredsformand Anni Pilgaard. Borgerne i centrum Anni Pilgaard vil selv være på formandskabets hold så meget som muligt for sammen med kredsnæstformændene at markere organisationen i magtens centre i Syddanmark. Formandskabet vil dyrke overordnede temaer som at sikre ordentlige forhold for sygeplejersker, der har meget af kontakten til patienter og borgere, og desuden vil formandskabet dykke ned i lokale forhold og belyse konsekvenser af de beslutninger, der træffes i de enkelte kommuner. Alt sammen ud fra en sundhedspolitisk synsvinkel. - Vi vil påpege de konsekvenser for borgere og patienter, politikernes beslutninger har, herunder naturligvis også deres påvirkning af vilkårene for at udøve sygepleje. I nogle tilfælde er det et spørgsmål om at kæmpe for at afværge beslutninger, mens det i andre drejer sig om at give dem en positiv drejning. Vores udgangspunkt vil hele tiden være det borgernære sammenholdt med vilkårene for at udøve sygepleje, siger Anni Pilgaard. Før budgetforhandlingerne Hovedparten af besøgene vil være gennemført i det tidlige forår, så kommuner og region i god tid før forhandlingerne af 2010-budgettet kan nå at tage sygeplejerskernes argumenter med i betragtning. - Det overordnede mål er at præge den sundhedspolitiske dagsorden, præcis hvor beslutningerne bliver truffet. Der er tale om både et med- og et modspil, hvor vi med saglige argumenter i en åben dialog vil anskueliggøre over for politikere og embedsfolk, hvordan de ud fra sundhedsfaglige aspekter bedst varetager borgernes interesser, siger Anni Pilgaard. 14

15 Reception på Vejlevej 123, Fredericia... Kredsbestyrelsen drøfter DSR s situation Mandag den 19. januar havde ca. 140 gæster fundet vej til Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmarks officielle indvielse af det nye kontor. Kreds Syddanmark bød på lidt at spise og drikke, ligesom der var mulighed for en rundvisning på kontoret. Anni Pilgaard bød gæsterne velkommen og lykønskede medlemmerne med deres nye kontor - Sygeplejerskernes hus i Kreds Syddanmark. Stemningsbilleder fra dagen Stemningsbilleder fra dagen

16 BAGSIDEN... Er du nyvalgt TR? Der er introduktion for nyvalgte TR på kontoret, Vejlevej 123, 7000 Fredericia - på følgende datoer: 4. marts, 15. april, 19. august og 17. november Der kommer besked direkte fra Kreds Syddanmark, når du er godkendt som TR. Grunduddannelse for TR, efterår 2009: introdag den på Hornstrup Centret, Vejle modul 1 den på Hornstrup Centret, Vejle modul 2 den på Hotel Comwell, Kolding modul 3 den på Hotel Comwell, Kolding opfølgningsdag den på Hornstrup Centret, Vejle VED DU AT... Din løn reguleres automatisk samt VED DU AT... Du har krav på at kende datoen for din sommerferie 3 måneder før den påbegyndes. Senior sammenslutningen Valg til landsbestyrelsen for seniorsygeplejersker. DSR Kreds Syddanmark afholder valg til seniorsammenslutningens landsbestyrelse. Kandidater der ønsker at opstille som ordinært medlem eller suppleant skal henvende sig til: Kjestine Lildholdt telefon: Opstillingsfrist: Inden den 1. maj 2009 Hvis der er flere end to kandidater opstillet, vil der foregå valghandling. Kredsens kontaktudvalg eller Landsbestyrelsen fastlægger proceduren for valget, som enten foregår ved en urafstemning blandt medlemmerne i kredsen eller på et valgmøde. Den nye landsbestyrelse holder konstituerende møde den 4. juni 2009 hos DSR, Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K.