GEVINSTER VED INVESTERINGER I BYLIV OG BYKVALITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEVINSTER VED INVESTERINGER I BYLIV OG BYKVALITET"

Transkript

1 PARTER MILJØMINISTERIET KØBENHAVNS UNIVERSITET REGION HOVEDSTADEN KØBENHAVNS KOMMUNE RINGBY KOMMUNERNE AARHUS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE SKANDERBORG KOMMUNE BY & HAVN KILDEBJERG RY A/S KOLOFON Tekst /redaktion: COWI Layout og foto: Jens V. Nielsen Visualisering side 10: Cenario Produktion: Production Facilities November 2014 GEVINSTER VED INVESTERINGER I BYLIV OG BYKVALITET

2 GEVINSTER VED INVESTERINGER I BYLIV OG BYKVALITET Denne sammenfatning rummer hovedresultater af projekterne Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet I og II. Samarbejdsprojekterne Gevinster ved investering i byliv og bykvalitet har finansieret udarbejdelsen af forskningsrapporterne med titlerne: Værdisætning af bykvaliteter fra hovedstad til provins, Københavns Universitet og Spacescape, 2013 Virksomheders værdisætning af byrummets kvaliteter, Københavns Universitet, 2014 Følgende parter står bag projekterne: Aarhus Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, By & Havn, Frederiksberg Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre Kommune, Ishøj Kommune, Kildebjerg Ry A/S, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Lyngby-Taarbæk Kommune, Miljøministeriet, Region Hovedstaden, Rødovre Kommune, Skanderborg Kommune og Vallensbæk Kommune. Analyser er gennemført af Københavns Universitet med inputs fra Spacescape. De Økonomiske Råds sekretariat har deltaget i projektets styregruppe. Sammenfatningen er udarbejdet af COWI A/S og Tegnestuen Jens V. Nielsen. Læs mere på

3 Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet hovedtræk Byliv og bykvalitet er nøgleord i kommunale visioner for bæredygtig byudvikling for både kommuner, grundejere, projektudviklere og investorer. Men vores viden om, hvilke konkrete, økonomiske værdier investeringer i byliv og bykvalitet skaber, har hidtil været begrænset. Miljøministeriet har derfor taget initiativet til en række udviklingsprojekter som skal bidrage til at kvalificere kommuners, grundejeres og investorers beslutningsgrundlag i forbindelse med overvejelser om investeringer i byliv. I samarbejde med By & Havn, Kildebjerg Ry A/S, Region Hovedstaden og en lang række kommuner har Miljøministeriet med hjælp fra Københavns Universitet og firmaet Spacescape gennemført to store undersøgelser, der kortlægger, hvordan boligpriser og lejeniveauerne i erhvervslejemål afspejler en række kvaliteter i byerne. De to analyser betegnes GEVIBB og bygger på et analysearbejde, der er det største af sin art i Norden. Analyserne er opsummeret i en række tommelfingerregler og økonomiske nøgletal for, hvordan boligpriser og lejeniveauerne i erhvervslejemål afspejler en række kvaliteter i byerne. De kan udgøre et stærkt grundlag for en bedre dialog mellem offentlige og private parter om hvordan der via byudviklingsprojekter kan skabes både offentlig og privat merværdi. En dialog der kan understøtte igangsætningen af eksempelvis byomdannelsesprocesser i byerne. Målet er at det offentlige-private samarbejde om byudviklingsprojekter i endnu højere grad inddrager viden om bylivets og bykvaliteternes betydning for de værdier, der skabes i byudviklingsprocesserne, og dermed motiverer til øget fokus på at skabe endnu bedre byer. Denne sammenfatning giver et kort overblik over analyseresultaterne samt eksempler på, hvordan analyserne kan anvendes i konkrete planprocesser og ikke mindst i dialogen mellem offentlige myndigheder, grundejere, projektudviklere og investorer. 1

4 2

5 Tommelfingerregler og økonomiske nøgletal for hvordan boligpriser og lejeniveauerne i erhvervslejemål afspejler en række kvaliteter i byerne udgør et stærkt grundlag for en bedre dialog mellem offentlige og private parter om hvordan der via byudviklingsprojekter kan skabes både offentlig og privat merværdi. En dialog der kan understøtte igangsætningen af eksempelvis byomdannelsesprocesser i byerne. Analyser og tommelfingerregler De to store analyser af hvordan boligpriser og lejeninøgletal til vurdering af investeringer i byliv og bykvalitet Der træffes i national og kommunal politik og planlægning store beslutninger om byernes fremtidige strukturer infrastrukturinvesteringer i veje, jernbaner og stationer, opgradering af parker og bynære skove, udpegning af nye byomdannelsesområder og gennemførelse af klimatilpasningstiltag, som samtidig skaber nye grønne og blå kvaliteter. Investeringer som samtidig ofte forøger værdien af eksisterende ejerboliger og erhvervslejemål samt planlagte byudviklingsområder i bystrukturen. Markedsforhold, økonomi og planernes realiserbarhed har de senere år fået øget fokus i mange danske byudviklingsprojekter. Det skyldes dels krisen, men også en erkendelse af, at mange planer løber ud i sandet eller må ændres markant, når de møder markedet. Derfor arbejder mange aktører på at styrke kompetencerne på dette felt for at øge planernes kvalitet, gøre planerne mere realiserbare og udnytte offentlige investeringer i infrastruktur, klimatilpasning mv. til at kickstarte private investeringer i byudvikling. veauerne i erhvervslejemål afspejler en række kvaliteter i byerne er opsummeret i 10 tommelfingerregler for, hvilke bykvaliteter der afspejler sig i boligpriserne og 12 tommelfingerregler for erhvervslejemål. Tommelfingerreglerne fremgår af de følgende sider. Analysernes data og forudsætninger Analyserne er baseret på knap handler fordelt på lejligheder og enfamilieshuse i en række udvalgte boligmarkeder i og omkring København og Aarhus, samt på store mængder data der i form af hundredvis af variabler beskriver byrummet omkring boligerne. Efter tilsvarende principper er der gennemført analyser af omtrent erhvervslejemål i og omkring København og Aarhus. Analyserne belyser effekterne på ejerboligpriser i eksisterende boliger og lejeniveauet i eksisterende erhvervslejemål, og rummer således ikke fremadrettede vurderinger eller metoder til belysning af fremtidige gevinster af investeringer i byliv og bykvalitet. Men i kraft af de meget omfattende analyser og den store datamængde vurderes tommelfingerregler at kunne anvendes som nøgletal i vurderinger af, hvilke værdier der skabes ved nye investeringer i byliv og bykvaliteter, så længe forudsætninger for at anvende nøgletallene vurderes kritisk fra situation til situation. Analysernes geografiske udstrækning - Storkøbenhavn, Aarhus samt forstæder til Aarhus - gør resultaterne mere anvendelige i disse områder end eksempelvis i provinsbyer udenfor de store vækstregioner. 3

6 vigtige faktorer for ejerboligers værdi vigtige værdier for ejerboliger Byliv og bykvalitet har ofte positiv betydning for ejerboligpriserne. Analyserne viser, at en række faktorer som hovedregel altid har positiv betydning for ejerboligpriser eksempelvis park- og naturområder i boligens nærområde, nærhed til kyst, nærhed til metro, stationer mv. park og natur kyst næringsliv Det er velkendte effekter, som planlægningen allerede i dag i vidt omfang fokuserer på at maksimere gevinster af. Det er også velkendt, at eksempelvis støj og barriereeffekter af store veje og jernbaner har negativ betydning for ejerboligpriserne. jernbane bar, cafe mv. Opmærksomhed på risikoen for negative effekter i nærområdet Set i det brede perspektiv viser analyserne, at mangfoldighed i næringslivet herunder både butikker, caféer og restauranter også har en meget positiv effekt på ejerboligpriserne. Men på helt lokalt niveau kan nogle af de bylivsaktiviteter, der kendetegner den blandende og levende by eksempelvis barer, caféer og restauranter faktuelt kan have negativ betydning for ejerboligpriserne. En del af forklaringen skal formentlig findes i, at analyserne både omfatter støjende barer og restauranter mv. med lange åbningstider, samt caféer med kortere åbningstider og lavere støjniveau, som i nogle tilfælde formentlig har positiv betydning for ejerboligpriserne. motorvej støj metro Faktorer der påvirker ejerboligers værdi positivt (grønt) eller negativt (rødt). Længden af pilene indikerer, hvor langt ud i byområdet effekten rækker. Resultaterne understreger betydningen af gennem planlægning at sikre, at byen bliver levende og mangfoldig Kilde uden at skabe gener for de lokale beboere. Værdisætning af bykvaliteter - fra hoved stad til provins. Københavns Universitet og Spacescape. 4

7 10 tommelfingerregler om ejerboligers værdi 1 Værdien af et hus stiger med op til 10 % i gennemsnit for hver ekstra 10 hektar park eller bynært naturareal, der findes inden for 500 m gangafstand og med op til 2 % for hver 10 hektar inden for meters gangafstand. Både værdistigning og rækkevidde er lavere for lejligheder i de større byer, men ikke meget. 6 Nærhed til stationer især uden for metropolområderne forøger en boligs værdi med op mod 4-8 % for de boliger, der ligger tættest på stationen, og effekten klinger kun langsomt af mod nul omkring meter fra stationen. 2 Nærhed til kysten øger en boligs værdi med % for dem, der ligger tættest på kysten, og falder mod nul ved ca. 300 meter fra kysten. 7 Nærhed til metrostation giver en jævn forøgelse på ca. 5-7 % af boligernes værdi, men kun inden for de nærmeste par hundrede meter omkring stationen. station 3 Mangfoldighed i næringslivet giver værdi. Værdien af boliger er typisk 2-4 % højere for hver ti nye næringslivsbrancher (butikker, cafeer, liberale erhverv etc.), der findes inden for meters gangafstand. 8 Støj reducerer en boligs værdi med op til 2 % ved et niveau på omkring 60 db til op mod 10 % ved 70 db. I nogle tilfælde kan effekten være over 20 % ved niveauer over 75 db. 4 Værdien af et hus falder med 1-4 % for hver bar, cafe og lignende, der findes inden for 100 meters gangafstand. 5 Værdien af en lejlighed i metropolområderne falder med 0,3-1 % for hver bar, cafe og lignende, der findes inden for 100 meters gangafstand. Kilde: Værdisætning af bykvaliteter fra hovedstad til provins, Københavns Universitet og Spacescape, Nærhed til jernbaner reducerer ud over støjeffekten boligers værdi med op mod 10-15% tættest ved jernbanen, men den negative effekt aftager jævnt mod nul allerede ca. 100 meter fra jernbanen. Den negative effekt aftager jævnt mod nul allerede ca. 100 meter fra jernbanen. 10 Nærhed til motorveje og store veje reducerer ud over støjeffekten boligers værdi med op mod 7-10 % for boliger tættest på, og effekten aftager jævnt mod nul omkring meter fra vejen. 5

8 vigtige faktorer for erhvervslejemåls værdi tilgængelighed til infrastruktur infrastrukturen er vigtig for erhvervslejmål Analyserne viser tydeligt, at infrastruktur og tilgængelighed har afgørende betydning for virksomhederne. Der skal være let adgang for kunder og medarbejdere, og derfor har nærhed til stationer, metro, større veje, og vejkryds stor, positiv betydning for værdien af erhvervslejemål og kan betyde et tillæg på op til 50 % på kvadratmeterprisen på erhvervslejemål. Det er bemærkelsesværdigt, at beliggenhed i forhold til kollektiv transport har særlig stor betydning her spreder effekten sig i stor afstand fra stationen. synenergieffekter og fælles formål beslægtede virksomheder veje Rekreative tilbud har værdi for medarbejdere og kunder Rekreative tilbud til medarbejdere og kunder afspejler sig også positivt i analyseresultaterne. En smuk beliggenhed nær kyster, havne og parker samt nærhed til cafeer og restauranter har betydning for virksomhedens medarbejdere og en repræsentativ funktion for kunderne. Derfor påvirker det prisen på lejemål positivt med op til % for de bedste placeringer. Synergieffekter og fælles formål Virksomheder kan have fordele af at ligge tæt på beslægtede virksomheder for at øge synligheden overfor kunder og dele visse infrastrukturer med hinanden. Derfor påvirker det prisen på lejemål positivt når der er en høj tæthed af beslægtede virksomheder i nærheden op til %, mens det er negativt at dele område eller bygning med visse andre typer virksomheder og formål, og det kan reducere prisen med op til %. ubeslægtede anvendelser bar, cafe mv. kyst og havnefront rekreative tilbud til medarbejdere og kunder Faktorer der påvirker erhvervslejemåls værdi positivt (grønt) eller negativt (rødt). Længden af pilene indikerer, hvor langt ud i byområdet effekten rækker. parker Kilde: Virksomheders værdisætning af byrummets kvaliteter, Københavns Universitet,

9 stationer 12 tommelfingerregler om erhvervslejemåls værdi er der en villighed til at betale 15 % ekstra, hvis der er en station inden for 200 meter. For kontorvirksomheder og lager- og produktionsvirksomheder er effekten op til % lige ved stationen faldende mod nul ved meters afstand. 2 Flere linjer. Større kontorvirksomheder er villi- er et plus særligt for de mindre virksomheder, og der er ge til at betale yderligere en leje på 6-9 % for hver ekstra linje, der afgår fra en station lige ved siden af virksomhederne faldende til nul ved meters afstand. 3 1 Nærhed til stationer. For detailhandelen 7 Nærhed til parker. Detailhandelsvirksomheder betaler op til 15 % ekstra for at ligge lige ved en park faldende mod nul ved ca m afstand. Kontorvirksomheder betaler typisk 5-7 % ekstra inden for en radius af op til 200 meter fra parker. 8 Adgang til cafeer, restauranter og barer effekter på 5-20 % for hver 10 af den slags virksomheder der findes inden for ca. 200 meter. 9 lokalisering nær beslægtede virksom- Nærhed til et vejkryds. Særligt detailhanheder. For detailhandelen er effekten ca. 3 % for hver 10 delsvirksomheder betaler op til 7-14 % ekstra for at ligge søstervirksomheder, der findes inden for ca. 200 meter. For i et kryds, mens kontorer ligger noget lavere med 2-3 % kontorer er der villighed til at betale 0,25-0,5 % ekstra for højere lejeniveau. hver 10 søstervirksomheder inden for ca. 400 meter. 4 Nærhed til større veje for kontorvirksomheder. Kontorvirksomheder betaler op til 5 % mere for en beliggenhed lige ved en større vej aftagende til nul inden for blot meter. 5 Nærhed til motorvejsafkørsler og store veje har positiv betydning for de arealkrævende lagerog produktionsvirksomheder, der betaler op til ca. 5 % ekstra tæt på afkørsler og større veje. 6 Nærhed til kyst og havn. Større kontorvirksomheder betaler op til 30 % højere pris per m 2 for at ligge inden for 200 m fra kystarealer og havnefronter. 10 Nærhed til indkøbscentre og placering i gågader har særlig betydning for de større detailhandelsvirksomheder, der betaler op til % ekstra. 11 Lejemål i bygninger med et andet hovedformål end virksomheden (fx beboelse eller produktion) er typisk 8-15 % billigere per m 2 for både detail- og kontorvirksomheder. 12 Kontorvirksomheder finder det ikke attraktivt at ligge i områder med lager- og produktionsvirksomheder og betaler typisk ca. 10 % mindre i de områder. Kilde: Virksomheders værdisætning af byrummets kvaliteter, Københavns Universitet,

10 økonomiske nøgletal i byudviklingsprocesser Nøgletallenes effekter i et konkret byområde afhænger ikke blot af bystrukturen, men også af en række andre rammebetingelser i det konkrete byområde, eksempelvis ejerforhold og lokale markedsforhold og investortyper. øgede grundpris i nogle tilfælde reducere projektudviklerens eller investorens incitament til at indgå i en byomdannelse, da den øgede grundpris presser businesscasen for en omdannelse. Hvem får gevinsterne? Byudviklingsprocesser der involverer private investeringer drives af mulighederne for at skabe en værdiforøgelse ved at øge bebyggelsesprocenten og ændre anvendelsen af et areal i byen. Generelt sker værdistigningen i kraft af, projektudvikleren bringer bruger og investor sammen om den rigtige idé og beliggenhed og realiserer projektet, eller ved at en investor gennemfører denne proces uden en projektudvikler. Hvilken betydning værdistigningerne får for dynamikken i byområdet afhænger således i høj grad af ejerforholdene og hvilke typer projektudviklere og investorer, der opererer i området. Hvordan ser det lokale boligog erhvervsejendomsmarked ud? I hvilket omfang de effekter nøgletallene indikerer opnås i et konkret byområde afhænger også af den lokale situation på bolig- og erhvervsejendomsmarkedet i byområdet. Investeringer i infrastruktur, grønne områder osv. kan bidrage til værdiforøgelsen, men hvilken betydning effekterne får for mulighederne for eksempelvis at igangsætte en byomdannelse af et industriområde afhænger af, hvem der får gevinsterne. I industriområder under omdannelse kan værdistigninger i praksis enten tilfalde grundejeren, der er i gang med at afvikle en ældre industrivirksomhed, eller en projektudvikler eller investor, der har opkøbt grunde med henblik på omdannelse til eksempelvis kontor, detailhandel eller boliger. Sker værdistigningen før grundene eventuelt handles videre til en projektudvikler giver det eventuelt en gevinst til grundejeren og dermed et øget incitament til at arealet skifter anvendelse. Men samtidig kan den Når det gælder kontorbyggeri har lejeniveauerne og niveauet for den såkaldte tomgang omfanget af tomme lejemål - stor betydning for de potentielle værdistigninger og dermed for dynamikken i byudviklingen. Tilsvarende har lokale lejeniveauer i udlejningsboligbyggeri og ejerboligprisernes grundniveau stor betydning for, hvordan boligmarkedet reagerer på eksempelvis investeringer i byrum og grønne områder. Byomdannelsesområder i danske byer består i mange tilfælde af erhvervsområder, der helt eller delvist omdannes til nye formål i takt med, at nogle virksomheder flytter eller effektiviserer og dermed optager mindre areal. I nogle byområder med attraktiv beliggenhed og lav tomgang i kontorbyggeriet er leje- og grundprisniveauerne i 8

11 sig selv tilstrækkelig høje til, at der kan planlægges for en blanding af boliger, kontor og butikker mv. Her kan investeringer i bykvalitet yderligere gøre det attraktivt at investere i omdannelse. I andre byomdannelsesområder betyder en høj tomgang i kontorbyggeriet, at lejeniveauet er væsentligt under et niveau, hvor der et attraktivt for en investor at opføre eksempelvis kontorbyggeri til udlejning. Her er lejeniveauerne i nogle tilfælde for lave til, at værdistigninger som følge af eksempelvis ny infrastruktur i sig selv kan kickstarte en byomdannelse. Her opnås effekten først, når flere bylivsinvesteringer kombineres, samtidig med at den store tomgang reduceres. Enten ved at der sker en markedsmæssig forbedring over en årrække, eller ved at ældre, mindre attraktive kontorlejemål nedrives eller omdannes til andre formål. I nogle tilfælde kan flere forskellige investeringer i byliv og bykvalitet i kombination med et anvendelsesskift til eksempelvis til boliger være vejen frem for at øge mulighederne for at kickstarte byomdannelsen. Eksempelvis at kombinere en letbane med en styrkelse af et områdes grønne kvaliteter i kombination med en etapedeling, der fremmer investeringer i ét delområde frem for andre. 9

12 3 eksempler principielle eksempler på økonomiske gevinster ved bylivsinvesteringer 10

13 eksempel 1: investeringer i en letbane Analyserne af hvordan lejeniveauerne i erhvervslejemål afspejler en række kvaliteter i byerne viser, at infrastrukturinvesteringer som eksempelvis letbaner kan medføre store, positive effekter på lejeniveauerne. I forbindelse med GEVIBB-analyserne er der gennemført en vurdering af effekterne på en konkret letbanestation ved Herlev Station. Analyserne viser, at mellemstore og store kontorvirksomheder er villige til at betale op til % mere i husleje for at få adgangen til en station, og at de vil betale mere for adgangen, hvis stationen er bedre forbundet med andre stationer i form af et større antal af jernbanelinjer. Tommelfingerreglerne viser således, at store kontorvirksomheder er villige til at betale yderligere en leje på 6-9 % for hver ekstra linje, der afgår fra en station lige ved siden af kontoret. Effekten falder til nul meter fra stationen. I eksemplet ved Herlev Station vil ikke færre end 31 mellemstore kontorvirksomheder og 61 store kontorvirksomheder blive påvirket. Københavns Universitet har beregnet, at den samlede gevinst for de berørte parter i dette tilfælde udgør 3,5 mio. kr. pr. år eller et stort, tocifret millionbeløb, hvis letbaneinvesteringen betragtes over en længere årrække. Det skal bemærkes, at der her er tale om effekten af yderligere én linje (en letbane) i et område, hvor der allerede er S-togsstation. I områder uden eksisterende stationer kan en letbane, jf. tommelfingerreglerne, have væsentlig større effekt. Beregnede gevinster er et udtryk for den økonomiske vækst som letbanen vil skabe for de berørte virksomheder og som de ville være villig til at betale for i form af en større husleje. Beregningerne ikke tager højde for den mergevinst områdets borgere og letbanens brugere vil opnå i forbindelse med etableringen af letbanen. Hvilken betydning værdistigningerne vil få for dynamikken og byudviklingen i området afhænger af en række konkrete forhold vedr. grundejere, projektudviklere og investorer. I de tilfælde hvor kontorvirksomheden selv ejer bygningen vil der være tale om en værdistigning, som kan kapitaliseres ved et salg. Ejes bygningen af en investor, der lejer bygningen ud til en kontorvirksomhed, kan investoren over tid opnå en højere leje. Og ved omdannelse af industriområder i nærheden af letbanestationen til eksempelvis kontor kan værdistigningerne under visse omstændigheder bidrage til, at det bliver rentabelt for en investor at gennemføre et byomdannelsesprojekt, der ikke var rentabelt før planer om etablering af en letbane. Men det afhænger også af en række andre faktorer, herunder det generelle lejeniveau og tomgangen i kontorlejemål i området. 11

14 eksempel 2: Byomdannelse fra industri til boliger og kontor Strukturudviklingen i dansk erhvervsliv medfører, at en række erhvervsområder i disse år præges af mange tomme lejemål og tomme grunde, som ikke efterspørges til nye, erhvervsmæssige formål som eksempelvis industri og lager. I nogle tilfælde er det muligt at omdanne disse områder til kontorformål, men dette anvendelsesskift vanskeliggøres i nogle områder af en meget stor tomgang i kontorbyggeriet. Derfor planlægges der i mange tilfælde en konvertering af delområder fra industri til boligformål, evt. i kombination med planer om konvertering af andre delområder til kontor i senere faser, hvor den store tomgang i kontorbyggeriet er reduceret. Det er ikke alle udtjente erhvervsområder, der umiddelbart er markedsmæssigt attraktive at omdanne til boligformål. Det gælder eksempelvis erhvervsområder, der ligger afskåret fra naturen og er prægede af eksempelvis store veje med tunge trafik. I nogle tilfælde er der behov for at arbejde med at tilføre et område nye kvaliteter, hvis en omdannelse skal i gang. Analysen af hvordan boligpriserne afspejler en række kvaliteter i byerne giver indikationer på, hvilke tiltag der har størst effekt. Hvis planer for omdannelse fra erhverv til boligformål kombineres med etablering af eksempelvis bynær skov og/eller klimatilpasningsprojekter i form af regnvandsbassiner udformet så de også har rekreativ værdi er det under optimale betingelser muligt at opnå væsentlige værdistigninger. Tommelfingerreglerne viser således, at værdien af et hus stiger med op til 10 % i gennemsnit for hver ekstra 10 hektar park eller bynært naturareal, der findes inden for 500 m gangafstand. Nærhed til vand giver grundlag for endnu større værdistigninger. En reduktion af støjgener reducerer desuden værditab ifht. trafikstøj mv. Ud fra lokale kvadratmeterpriser på nye boliger er det muligt vha. tommelfingerreglerne at beregne de mulige værdistigninger med henblik på at drøfte alternative strategier for opgradering af områderne med grundejere, projektudviklere og investorer, der skal gennemføre byomdannelsen i praksis. 12

15 eksempel 3: Fornyelse af en bymidte Den øgede konkurrence i detailhandlen og væksten i internethandlen udfordrer handelslivet i mange danske bymidter og bydele i de større byer. Service- og detailhandelsvirksomheder er under pres flere steder, og det har resulteret i lukninger af virksomheder og deraf følgende tomme lokaler. I nogle områder forventes serviceog detailhandelsvirksomhederne ikke at vende tilbage til området efter at den økonomiske krise er overstået. De tomme lokaler vil forblive tomme i det omfang lokalerne ikke benyttes til andre formål. En liberalisering af lokalplanen, der tillader andre type af virksomheder at etablere sig i gaden, vil måske sikre et fortsat liv samtidig med, at lokalerne ikke står tomme. Derfor er der i mange af de sekundært beliggende handelsområder i bymidterne behov for at revurdere strategierne for hvordan der skabes liv og aktivitet i stueetagerne. Én strategi kan være at åbne op for boliger eller mindre kontorvirksomheder. Mindre kontorvirksomheder betaler gennemsnitligt mindre pr. kvadratmeter end detailhandelsvirksomheder i denne slags områder. Tommelfingerreglerne giver et fingerpeg om, hvad det kræver at gøre områderne attraktive for eksempelvis kontorvirksomheder. Kontorvirksomheder kan have en interesse i naboskab til andre kontorvirksomheder. Analyserne viser, at mindre kontorvirksomheder har en vis betalingsvillighed for adgang til cafeer, barer, restauranter. Skal strategien lykkes er det vigtigt at tilrettelægge udviklingen således, at der gives muligheder for omdannelse fra butik til kontor uden at ødelægge sammenhængen i butiksstrukturen. Det kan eksempelvis ske ved at åbne op for at skabe klynger med mindre kontorvirksomheder i enderne af et butiksstrøg, som udtyndes. Spredes butikkerne har det negativ betydning for butiksmiljøets attraktivitet. Lykkes det at skabe grundlag for mindre klynger af kontorvirksomheder, der dels drager nytte af at ligge i en klynge og dels drager nytte af nærhed til caféer, barer og restauranter, kan det i nogle tilfælde lykkes at aktivere tomme butikslokaler. Tommelreglerne viser således, at det påvirker prisen på lejemål positivt når der er en høj tæthed af beslægtede virksomheder i nærheden op til %. Det forudsætter samtidig, at lokalernes størrelse matcher kontorvirksomhedernes behov. 13

16 parter Miljøministeriet Københavns Universitet Region hovedstaden Københavns Kommune Ringby Kommunerne Aarhus kommune Frederiksberg kommune Skanderborg kommune By & Havn Kildebjerg Ry A/S Kolofon Tekst /redaktion: COWI Layout og foto: Jens V. Nielsen Visualisering side 10: Cenario Produktion: Production Facilities November 2014

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Lundhede, Thomas; Panduro, Toke Emil; Kummel, Linda; Ståhle, Alexander; Heyman, Axel; Thorsen, Bo

Læs mere

BETALER SIG BYLIV DER NATURSTYRELSEN BY & HAVN AARHUS KOMMUNE KILDEBJERG RY A/S

BETALER SIG BYLIV DER NATURSTYRELSEN BY & HAVN AARHUS KOMMUNE KILDEBJERG RY A/S BETALER SIG BYLIV DER NATURSTYRELSEN BY & HAVN AARHUS KOMMUNE KILDEBJERG RY A/S Byliv der betaler sig / gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Projektet Byliv der betaler sig er gennemført i

Læs mere

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Hovedkonklusioner Thomas Hedemark Lundhede Toke Emil Panduro Linda Kummel Alexander Ståhle Axel Heyman Bo Jellesmark Thorsen 216 a IFRO Rapport

Læs mere

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Markedsorienteret byudvikling Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for

Læs mere

Gevinster ved investeringer i byliv og bykvaliteter. en kortlægning af bestemmende faktorer for ejendomsværdien

Gevinster ved investeringer i byliv og bykvaliteter. en kortlægning af bestemmende faktorer for ejendomsværdien Gevinster ved investeringer i byliv og bykvaliteter en kortlægning af bestemmende faktorer for ejendomsværdien Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Projektet Gevinster ved investeringer i

Læs mere

Samarbejdsstrategier helhedsorienteret byudvikling. Annette Walter, Plan og Økonomi anw@cowi.dk

Samarbejdsstrategier helhedsorienteret byudvikling. Annette Walter, Plan og Økonomi anw@cowi.dk Samarbejdsstrategier helhedsorienteret byudvikling 1 Annette Walter, Plan og Økonomi anw@cowi.dk Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for at

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Virksomheders værdisætning af byrummets kvaliteter Panduro, Toke Emil; Lundhede, Thomas; Thorsen, Bo Jellesmark

Virksomheders værdisætning af byrummets kvaliteter Panduro, Toke Emil; Lundhede, Thomas; Thorsen, Bo Jellesmark university of copenhagen Virksomheders værdisætning af byrummets kvaliteter Panduro, Toke Emil; Lundhede, Thomas; Thorsen, Bo Jellesmark Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Erhvervslivets adgang til motorveje

Erhvervslivets adgang til motorveje Erhvervslivets adgang til motorveje Michael Knørr Skov Afdelingschef, Plan og Trafik mks@cowi.com 1 Infrastruktur og sammenhængskraft - Økonomiske relationer - Sociale relationer - Agglomeration 2 Basis

Læs mere

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins university of copenhagen Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Lundhede, Thomas; Panduro, Toke Emil; Kummel, Linda ; Ståhle, Alexander; Heyman, Axel; Thorsen, Bo Jellesmark Publication

Læs mere

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Tematisk hovedrapport Thomas Hedemark Lundhede Toke Emil Panduro Linda Kummel Alexander Ståhle Axel Heyman Bo Jellesmark Thorsen 216 b IFRO Rapport

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Projekt Målsætning med projektet var at øge den nuværende viden om investeringer i byliv og byrums-kvaliteter At operationalisere begreberne byliv

Læs mere

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

INVESTERINGSPOTENTIALE FOR MILLIARDER Christiansborg 26. oktober 2016

INVESTERINGSPOTENTIALE FOR MILLIARDER Christiansborg 26. oktober 2016 INVESTERINGSPOTENTIALE FOR MILLIARDER Christiansborg 26. oktober 2016 Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Herlev Glostrup Rødovre Albertslund Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj 2 Vi har zoomet ind på perioden fra 2011

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Velkommen! Strategi for Byernes Erhverv - nye rammebetingelser for virksomheder. v. Holger Bisgaard, Erhvervsstyrelsen

Velkommen! Strategi for Byernes Erhverv - nye rammebetingelser for virksomheder. v. Holger Bisgaard, Erhvervsstyrelsen Velkommen! Strategi for Byernes Erhverv - nye rammebetingelser for virksomheder v. Holger Bisgaard, Erhvervsstyrelsen Velkommen til Albertslund Ballerup Brøndby Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Fradrag for fordele ved fastsættelse af ekspropriationserstatning

Fradrag for fordele ved fastsættelse af ekspropriationserstatning Fradrag for fordele ved fastsættelse af ekspropriationserstatning Medlemsmøde den 20. april 2017 i Foreningen for Arealer og Rettigheder i Danmark Indlæg v/partner Hanne Mølbeck, Bech-Bruun 2 3 Grundlovens

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

JUNI 2014 RINGBYSAMARBEJDET FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT

JUNI 2014 RINGBYSAMARBEJDET FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT JUNI 2014 RINGBYSAMARBEJDET FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2014

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

Finansiering af metro til Rødovre

Finansiering af metro til Rødovre Finansiering af metro til Rødovre Rødovre Kommune 1 Indledning Forfatter: Kristian Kolstrup Dato: 1. december 2014 I dette notat giver vi et overblik over mulighederne for finansiering af en metro til

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

ESTATE KONFERENCE. Investering i Københavns forstæder. - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling

ESTATE KONFERENCE. Investering i Københavns forstæder. - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling Investering i Københavns forstæder - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling Indhold På denne konference går vi tæt på status på Letbanen og den meget spændende udvikling, der er i byområderne langs

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

Et erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde

Et erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 23. april 2015 Et erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde Området er et ældre erhvervsområde på ca. 6 ha og rummer

Læs mere

Strategiproces Glostrup Bymidte 14 SEPTEMBER 2015 EFTERSPØRGSEL EFTER ERHVERVSEJEDOMME. 1. møde i erhvervsgruppen 28. oktober 2015

Strategiproces Glostrup Bymidte 14 SEPTEMBER 2015 EFTERSPØRGSEL EFTER ERHVERVSEJEDOMME. 1. møde i erhvervsgruppen 28. oktober 2015 Strategiproces Glostrup Bymidte 1 14 SEPTEMBER 2015 EFTERSPØRGSEL EFTER ERHVERVSEJEDOMME 1. møde i erhvervsgruppen 28. oktober 2015 Dagens program 16.00 16.10: Velkomst samt gennemgang af strategiprocessen

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 1 Centerområde ved Nyborgvej / Ejbygade Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I

Læs mere

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Med arbejdsprogrammet igangsætter vi mange nye projekter Som tilsammen skal realisere by- og erhvervsudviklingspotentialet Hovedtemaerne Internationalt demonstrationsprojekt

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Byudvikling og Letbaner

Byudvikling og Letbaner Byudvikling og Letbaner 1 2 Odense Letbane Overordnet proces v/mh Visionen for Odense Vision for Odense Letbane Linjeføring Proces 3 Odense fra stor dansk by til dansk storby Vision Odense fra stor dansk

Læs mere

BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02

BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02 BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02 OPSAMLING Tema: Hvad er det værd? - modeller til beregning af værdistigninger Vært: Hillerød Kommune, Stationszonen Mødet blev afholdt torsdag den 12. juni 2008.

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins university of copenhagen Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Lundhede, Thomas; Panduro, Toke Emil; Kummel, Linda; Ståhle, Alexander; Heyman, Axel; Thorsen, Bo Jellesmark Publication

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

MarkedsPULS 3. KVARTAL 2012. MarkedsPULS > 3. kvartal 2012

MarkedsPULS 3. KVARTAL 2012. MarkedsPULS > 3. kvartal 2012 MarkedsPULS 3. KVARTAL 2012 MarkedsPULS > 3. kvartal 2012 COLLIERS MARKEDSPULS er et redskab, der på delområder og ejendomstyper angiver et interval for forventet afkastkrav og markedsleje. De angivne

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Vækstpotentialerne i korridoren langs Ring 3

Vækstpotentialerne i korridoren langs Ring 3 Vækstpotentialerne i korridoren langs Ring 3 Handelsliv Letbanen som driver: Vækst, bykvalitet og passagergrundlag Væksterhverv Testområder for nye satsninger Offentlig service og institutioner 1 Kultur

Læs mere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse

Læs mere

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT PROJEKTNR. A081438 DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Strategi for byernes erhverv

Strategi for byernes erhverv Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige

Læs mere

Byernes erhverv Erhvervsstyrelsen 12. november 2015

Byernes erhverv Erhvervsstyrelsen 12. november 2015 Byernes erhverv Erhvervsstyrelsen 12. november 2015 Processen byliv og erhvervsliv Kortlægning Desk research (skema) Feltarbejde (fotos) Interviews (gruppeinterview og telefoninterview) Rapport By-

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse Kravspecifikation Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse 7. oktober 2013 Side 1 af 7 Udviklingssekretariat www.slagelse.dk 20. september 2013 Sagsid.: 330-2013-57751 Kontaktperson: Linda Choe

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bosætningsmønstre i Storkøbenhavn

Bosætningsmønstre i Storkøbenhavn Bosætningsmønstre i Storkøbenhavn en model for boliglokalisering og bilejerskab Ismir Mulalic, Ninette Pilegaard og Jan Rouwendal Resumé Viden om, hvordan folk vælger at bosætte sig, er et centralt emne

Læs mere

Aalborg Midtby, etageanvendelses- og bevaringsplan for Aalborg bykerne, ophævelse af lokalplan (2. forelæggelse).

Aalborg Midtby, etageanvendelses- og bevaringsplan for Aalborg bykerne, ophævelse af lokalplan (2. forelæggelse). Punkt 6. Aalborg Midtby, etageanvendelses- og bevaringsplan for Aalborg bykerne, ophævelse af lokalplan 10-011 (2. forelæggelse). 2013-38056. By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ophævelse

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

Principper for boligtilvækst/ og -fortætning

Principper for boligtilvækst/ og -fortætning Notat 2. juni 2016 Sagsbeh.: TJRB J.nr.: 01.00.05-P00-5-16 By Byggeri og Ejendomme Principper for boligtilvækst/ og -fortætning Ved temadrøftelsen i By- og Miljøudvalget og Bolig- og Ejendomsudvalget d.

Læs mere

Danica Pension. Konference. Investering i og udvikling af Lyngby

Danica Pension. Konference. Investering i og udvikling af Lyngby Danica Pension Konference om Investering i og udvikling af Lyngby Danica Pension En af Lyngbys store virksomheder Danica Pension er en del af Danske Bank koncernen, Danica Pension har hovedkontor i Lyngby

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Aalborg Midtby, etageanvendelses- og bevaringsplan for Aalborg bykerne, ophævelse af lokalplan (2. forelæggelse).

Aalborg Midtby, etageanvendelses- og bevaringsplan for Aalborg bykerne, ophævelse af lokalplan (2. forelæggelse). Punkt 9. Aalborg Midtby, etageanvendelses- og bevaringsplan for Aalborg bykerne, ophævelse af lokalplan 10-011 (2. forelæggelse). 2013-38056. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender

Læs mere

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere