GEVINSTER VED INVESTERINGER I BYLIV OG BYKVALITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEVINSTER VED INVESTERINGER I BYLIV OG BYKVALITET"

Transkript

1 PARTER MILJØMINISTERIET KØBENHAVNS UNIVERSITET REGION HOVEDSTADEN KØBENHAVNS KOMMUNE RINGBY KOMMUNERNE AARHUS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE SKANDERBORG KOMMUNE BY & HAVN KILDEBJERG RY A/S KOLOFON Tekst /redaktion: COWI Layout og foto: Jens V. Nielsen Visualisering side 10: Cenario Produktion: Production Facilities November 2014 GEVINSTER VED INVESTERINGER I BYLIV OG BYKVALITET

2 GEVINSTER VED INVESTERINGER I BYLIV OG BYKVALITET Denne sammenfatning rummer hovedresultater af projekterne Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet I og II. Samarbejdsprojekterne Gevinster ved investering i byliv og bykvalitet har finansieret udarbejdelsen af forskningsrapporterne med titlerne: Værdisætning af bykvaliteter fra hovedstad til provins, Københavns Universitet og Spacescape, 2013 Virksomheders værdisætning af byrummets kvaliteter, Københavns Universitet, 2014 Følgende parter står bag projekterne: Aarhus Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, By & Havn, Frederiksberg Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre Kommune, Ishøj Kommune, Kildebjerg Ry A/S, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Lyngby-Taarbæk Kommune, Miljøministeriet, Region Hovedstaden, Rødovre Kommune, Skanderborg Kommune og Vallensbæk Kommune. Analyser er gennemført af Københavns Universitet med inputs fra Spacescape. De Økonomiske Råds sekretariat har deltaget i projektets styregruppe. Sammenfatningen er udarbejdet af COWI A/S og Tegnestuen Jens V. Nielsen. Læs mere på

3 Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet hovedtræk Byliv og bykvalitet er nøgleord i kommunale visioner for bæredygtig byudvikling for både kommuner, grundejere, projektudviklere og investorer. Men vores viden om, hvilke konkrete, økonomiske værdier investeringer i byliv og bykvalitet skaber, har hidtil været begrænset. Miljøministeriet har derfor taget initiativet til en række udviklingsprojekter som skal bidrage til at kvalificere kommuners, grundejeres og investorers beslutningsgrundlag i forbindelse med overvejelser om investeringer i byliv. I samarbejde med By & Havn, Kildebjerg Ry A/S, Region Hovedstaden og en lang række kommuner har Miljøministeriet med hjælp fra Københavns Universitet og firmaet Spacescape gennemført to store undersøgelser, der kortlægger, hvordan boligpriser og lejeniveauerne i erhvervslejemål afspejler en række kvaliteter i byerne. De to analyser betegnes GEVIBB og bygger på et analysearbejde, der er det største af sin art i Norden. Analyserne er opsummeret i en række tommelfingerregler og økonomiske nøgletal for, hvordan boligpriser og lejeniveauerne i erhvervslejemål afspejler en række kvaliteter i byerne. De kan udgøre et stærkt grundlag for en bedre dialog mellem offentlige og private parter om hvordan der via byudviklingsprojekter kan skabes både offentlig og privat merværdi. En dialog der kan understøtte igangsætningen af eksempelvis byomdannelsesprocesser i byerne. Målet er at det offentlige-private samarbejde om byudviklingsprojekter i endnu højere grad inddrager viden om bylivets og bykvaliteternes betydning for de værdier, der skabes i byudviklingsprocesserne, og dermed motiverer til øget fokus på at skabe endnu bedre byer. Denne sammenfatning giver et kort overblik over analyseresultaterne samt eksempler på, hvordan analyserne kan anvendes i konkrete planprocesser og ikke mindst i dialogen mellem offentlige myndigheder, grundejere, projektudviklere og investorer. 1

4 2

5 Tommelfingerregler og økonomiske nøgletal for hvordan boligpriser og lejeniveauerne i erhvervslejemål afspejler en række kvaliteter i byerne udgør et stærkt grundlag for en bedre dialog mellem offentlige og private parter om hvordan der via byudviklingsprojekter kan skabes både offentlig og privat merværdi. En dialog der kan understøtte igangsætningen af eksempelvis byomdannelsesprocesser i byerne. Analyser og tommelfingerregler De to store analyser af hvordan boligpriser og lejeninøgletal til vurdering af investeringer i byliv og bykvalitet Der træffes i national og kommunal politik og planlægning store beslutninger om byernes fremtidige strukturer infrastrukturinvesteringer i veje, jernbaner og stationer, opgradering af parker og bynære skove, udpegning af nye byomdannelsesområder og gennemførelse af klimatilpasningstiltag, som samtidig skaber nye grønne og blå kvaliteter. Investeringer som samtidig ofte forøger værdien af eksisterende ejerboliger og erhvervslejemål samt planlagte byudviklingsområder i bystrukturen. Markedsforhold, økonomi og planernes realiserbarhed har de senere år fået øget fokus i mange danske byudviklingsprojekter. Det skyldes dels krisen, men også en erkendelse af, at mange planer løber ud i sandet eller må ændres markant, når de møder markedet. Derfor arbejder mange aktører på at styrke kompetencerne på dette felt for at øge planernes kvalitet, gøre planerne mere realiserbare og udnytte offentlige investeringer i infrastruktur, klimatilpasning mv. til at kickstarte private investeringer i byudvikling. veauerne i erhvervslejemål afspejler en række kvaliteter i byerne er opsummeret i 10 tommelfingerregler for, hvilke bykvaliteter der afspejler sig i boligpriserne og 12 tommelfingerregler for erhvervslejemål. Tommelfingerreglerne fremgår af de følgende sider. Analysernes data og forudsætninger Analyserne er baseret på knap handler fordelt på lejligheder og enfamilieshuse i en række udvalgte boligmarkeder i og omkring København og Aarhus, samt på store mængder data der i form af hundredvis af variabler beskriver byrummet omkring boligerne. Efter tilsvarende principper er der gennemført analyser af omtrent erhvervslejemål i og omkring København og Aarhus. Analyserne belyser effekterne på ejerboligpriser i eksisterende boliger og lejeniveauet i eksisterende erhvervslejemål, og rummer således ikke fremadrettede vurderinger eller metoder til belysning af fremtidige gevinster af investeringer i byliv og bykvalitet. Men i kraft af de meget omfattende analyser og den store datamængde vurderes tommelfingerregler at kunne anvendes som nøgletal i vurderinger af, hvilke værdier der skabes ved nye investeringer i byliv og bykvaliteter, så længe forudsætninger for at anvende nøgletallene vurderes kritisk fra situation til situation. Analysernes geografiske udstrækning - Storkøbenhavn, Aarhus samt forstæder til Aarhus - gør resultaterne mere anvendelige i disse områder end eksempelvis i provinsbyer udenfor de store vækstregioner. 3

6 vigtige faktorer for ejerboligers værdi vigtige værdier for ejerboliger Byliv og bykvalitet har ofte positiv betydning for ejerboligpriserne. Analyserne viser, at en række faktorer som hovedregel altid har positiv betydning for ejerboligpriser eksempelvis park- og naturområder i boligens nærområde, nærhed til kyst, nærhed til metro, stationer mv. park og natur kyst næringsliv Det er velkendte effekter, som planlægningen allerede i dag i vidt omfang fokuserer på at maksimere gevinster af. Det er også velkendt, at eksempelvis støj og barriereeffekter af store veje og jernbaner har negativ betydning for ejerboligpriserne. jernbane bar, cafe mv. Opmærksomhed på risikoen for negative effekter i nærområdet Set i det brede perspektiv viser analyserne, at mangfoldighed i næringslivet herunder både butikker, caféer og restauranter også har en meget positiv effekt på ejerboligpriserne. Men på helt lokalt niveau kan nogle af de bylivsaktiviteter, der kendetegner den blandende og levende by eksempelvis barer, caféer og restauranter faktuelt kan have negativ betydning for ejerboligpriserne. En del af forklaringen skal formentlig findes i, at analyserne både omfatter støjende barer og restauranter mv. med lange åbningstider, samt caféer med kortere åbningstider og lavere støjniveau, som i nogle tilfælde formentlig har positiv betydning for ejerboligpriserne. motorvej støj metro Faktorer der påvirker ejerboligers værdi positivt (grønt) eller negativt (rødt). Længden af pilene indikerer, hvor langt ud i byområdet effekten rækker. Resultaterne understreger betydningen af gennem planlægning at sikre, at byen bliver levende og mangfoldig Kilde uden at skabe gener for de lokale beboere. Værdisætning af bykvaliteter - fra hoved stad til provins. Københavns Universitet og Spacescape. 4

7 10 tommelfingerregler om ejerboligers værdi 1 Værdien af et hus stiger med op til 10 % i gennemsnit for hver ekstra 10 hektar park eller bynært naturareal, der findes inden for 500 m gangafstand og med op til 2 % for hver 10 hektar inden for meters gangafstand. Både værdistigning og rækkevidde er lavere for lejligheder i de større byer, men ikke meget. 6 Nærhed til stationer især uden for metropolområderne forøger en boligs værdi med op mod 4-8 % for de boliger, der ligger tættest på stationen, og effekten klinger kun langsomt af mod nul omkring meter fra stationen. 2 Nærhed til kysten øger en boligs værdi med % for dem, der ligger tættest på kysten, og falder mod nul ved ca. 300 meter fra kysten. 7 Nærhed til metrostation giver en jævn forøgelse på ca. 5-7 % af boligernes værdi, men kun inden for de nærmeste par hundrede meter omkring stationen. station 3 Mangfoldighed i næringslivet giver værdi. Værdien af boliger er typisk 2-4 % højere for hver ti nye næringslivsbrancher (butikker, cafeer, liberale erhverv etc.), der findes inden for meters gangafstand. 8 Støj reducerer en boligs værdi med op til 2 % ved et niveau på omkring 60 db til op mod 10 % ved 70 db. I nogle tilfælde kan effekten være over 20 % ved niveauer over 75 db. 4 Værdien af et hus falder med 1-4 % for hver bar, cafe og lignende, der findes inden for 100 meters gangafstand. 5 Værdien af en lejlighed i metropolområderne falder med 0,3-1 % for hver bar, cafe og lignende, der findes inden for 100 meters gangafstand. Kilde: Værdisætning af bykvaliteter fra hovedstad til provins, Københavns Universitet og Spacescape, Nærhed til jernbaner reducerer ud over støjeffekten boligers værdi med op mod 10-15% tættest ved jernbanen, men den negative effekt aftager jævnt mod nul allerede ca. 100 meter fra jernbanen. Den negative effekt aftager jævnt mod nul allerede ca. 100 meter fra jernbanen. 10 Nærhed til motorveje og store veje reducerer ud over støjeffekten boligers værdi med op mod 7-10 % for boliger tættest på, og effekten aftager jævnt mod nul omkring meter fra vejen. 5

8 vigtige faktorer for erhvervslejemåls værdi tilgængelighed til infrastruktur infrastrukturen er vigtig for erhvervslejmål Analyserne viser tydeligt, at infrastruktur og tilgængelighed har afgørende betydning for virksomhederne. Der skal være let adgang for kunder og medarbejdere, og derfor har nærhed til stationer, metro, større veje, og vejkryds stor, positiv betydning for værdien af erhvervslejemål og kan betyde et tillæg på op til 50 % på kvadratmeterprisen på erhvervslejemål. Det er bemærkelsesværdigt, at beliggenhed i forhold til kollektiv transport har særlig stor betydning her spreder effekten sig i stor afstand fra stationen. synenergieffekter og fælles formål beslægtede virksomheder veje Rekreative tilbud har værdi for medarbejdere og kunder Rekreative tilbud til medarbejdere og kunder afspejler sig også positivt i analyseresultaterne. En smuk beliggenhed nær kyster, havne og parker samt nærhed til cafeer og restauranter har betydning for virksomhedens medarbejdere og en repræsentativ funktion for kunderne. Derfor påvirker det prisen på lejemål positivt med op til % for de bedste placeringer. Synergieffekter og fælles formål Virksomheder kan have fordele af at ligge tæt på beslægtede virksomheder for at øge synligheden overfor kunder og dele visse infrastrukturer med hinanden. Derfor påvirker det prisen på lejemål positivt når der er en høj tæthed af beslægtede virksomheder i nærheden op til %, mens det er negativt at dele område eller bygning med visse andre typer virksomheder og formål, og det kan reducere prisen med op til %. ubeslægtede anvendelser bar, cafe mv. kyst og havnefront rekreative tilbud til medarbejdere og kunder Faktorer der påvirker erhvervslejemåls værdi positivt (grønt) eller negativt (rødt). Længden af pilene indikerer, hvor langt ud i byområdet effekten rækker. parker Kilde: Virksomheders værdisætning af byrummets kvaliteter, Københavns Universitet,

9 stationer 12 tommelfingerregler om erhvervslejemåls værdi er der en villighed til at betale 15 % ekstra, hvis der er en station inden for 200 meter. For kontorvirksomheder og lager- og produktionsvirksomheder er effekten op til % lige ved stationen faldende mod nul ved meters afstand. 2 Flere linjer. Større kontorvirksomheder er villi- er et plus særligt for de mindre virksomheder, og der er ge til at betale yderligere en leje på 6-9 % for hver ekstra linje, der afgår fra en station lige ved siden af virksomhederne faldende til nul ved meters afstand. 3 1 Nærhed til stationer. For detailhandelen 7 Nærhed til parker. Detailhandelsvirksomheder betaler op til 15 % ekstra for at ligge lige ved en park faldende mod nul ved ca m afstand. Kontorvirksomheder betaler typisk 5-7 % ekstra inden for en radius af op til 200 meter fra parker. 8 Adgang til cafeer, restauranter og barer effekter på 5-20 % for hver 10 af den slags virksomheder der findes inden for ca. 200 meter. 9 lokalisering nær beslægtede virksom- Nærhed til et vejkryds. Særligt detailhanheder. For detailhandelen er effekten ca. 3 % for hver 10 delsvirksomheder betaler op til 7-14 % ekstra for at ligge søstervirksomheder, der findes inden for ca. 200 meter. For i et kryds, mens kontorer ligger noget lavere med 2-3 % kontorer er der villighed til at betale 0,25-0,5 % ekstra for højere lejeniveau. hver 10 søstervirksomheder inden for ca. 400 meter. 4 Nærhed til større veje for kontorvirksomheder. Kontorvirksomheder betaler op til 5 % mere for en beliggenhed lige ved en større vej aftagende til nul inden for blot meter. 5 Nærhed til motorvejsafkørsler og store veje har positiv betydning for de arealkrævende lagerog produktionsvirksomheder, der betaler op til ca. 5 % ekstra tæt på afkørsler og større veje. 6 Nærhed til kyst og havn. Større kontorvirksomheder betaler op til 30 % højere pris per m 2 for at ligge inden for 200 m fra kystarealer og havnefronter. 10 Nærhed til indkøbscentre og placering i gågader har særlig betydning for de større detailhandelsvirksomheder, der betaler op til % ekstra. 11 Lejemål i bygninger med et andet hovedformål end virksomheden (fx beboelse eller produktion) er typisk 8-15 % billigere per m 2 for både detail- og kontorvirksomheder. 12 Kontorvirksomheder finder det ikke attraktivt at ligge i områder med lager- og produktionsvirksomheder og betaler typisk ca. 10 % mindre i de områder. Kilde: Virksomheders værdisætning af byrummets kvaliteter, Københavns Universitet,

10 økonomiske nøgletal i byudviklingsprocesser Nøgletallenes effekter i et konkret byområde afhænger ikke blot af bystrukturen, men også af en række andre rammebetingelser i det konkrete byområde, eksempelvis ejerforhold og lokale markedsforhold og investortyper. øgede grundpris i nogle tilfælde reducere projektudviklerens eller investorens incitament til at indgå i en byomdannelse, da den øgede grundpris presser businesscasen for en omdannelse. Hvem får gevinsterne? Byudviklingsprocesser der involverer private investeringer drives af mulighederne for at skabe en værdiforøgelse ved at øge bebyggelsesprocenten og ændre anvendelsen af et areal i byen. Generelt sker værdistigningen i kraft af, projektudvikleren bringer bruger og investor sammen om den rigtige idé og beliggenhed og realiserer projektet, eller ved at en investor gennemfører denne proces uden en projektudvikler. Hvilken betydning værdistigningerne får for dynamikken i byområdet afhænger således i høj grad af ejerforholdene og hvilke typer projektudviklere og investorer, der opererer i området. Hvordan ser det lokale boligog erhvervsejendomsmarked ud? I hvilket omfang de effekter nøgletallene indikerer opnås i et konkret byområde afhænger også af den lokale situation på bolig- og erhvervsejendomsmarkedet i byområdet. Investeringer i infrastruktur, grønne områder osv. kan bidrage til værdiforøgelsen, men hvilken betydning effekterne får for mulighederne for eksempelvis at igangsætte en byomdannelse af et industriområde afhænger af, hvem der får gevinsterne. I industriområder under omdannelse kan værdistigninger i praksis enten tilfalde grundejeren, der er i gang med at afvikle en ældre industrivirksomhed, eller en projektudvikler eller investor, der har opkøbt grunde med henblik på omdannelse til eksempelvis kontor, detailhandel eller boliger. Sker værdistigningen før grundene eventuelt handles videre til en projektudvikler giver det eventuelt en gevinst til grundejeren og dermed et øget incitament til at arealet skifter anvendelse. Men samtidig kan den Når det gælder kontorbyggeri har lejeniveauerne og niveauet for den såkaldte tomgang omfanget af tomme lejemål - stor betydning for de potentielle værdistigninger og dermed for dynamikken i byudviklingen. Tilsvarende har lokale lejeniveauer i udlejningsboligbyggeri og ejerboligprisernes grundniveau stor betydning for, hvordan boligmarkedet reagerer på eksempelvis investeringer i byrum og grønne områder. Byomdannelsesområder i danske byer består i mange tilfælde af erhvervsområder, der helt eller delvist omdannes til nye formål i takt med, at nogle virksomheder flytter eller effektiviserer og dermed optager mindre areal. I nogle byområder med attraktiv beliggenhed og lav tomgang i kontorbyggeriet er leje- og grundprisniveauerne i 8

11 sig selv tilstrækkelig høje til, at der kan planlægges for en blanding af boliger, kontor og butikker mv. Her kan investeringer i bykvalitet yderligere gøre det attraktivt at investere i omdannelse. I andre byomdannelsesområder betyder en høj tomgang i kontorbyggeriet, at lejeniveauet er væsentligt under et niveau, hvor der et attraktivt for en investor at opføre eksempelvis kontorbyggeri til udlejning. Her er lejeniveauerne i nogle tilfælde for lave til, at værdistigninger som følge af eksempelvis ny infrastruktur i sig selv kan kickstarte en byomdannelse. Her opnås effekten først, når flere bylivsinvesteringer kombineres, samtidig med at den store tomgang reduceres. Enten ved at der sker en markedsmæssig forbedring over en årrække, eller ved at ældre, mindre attraktive kontorlejemål nedrives eller omdannes til andre formål. I nogle tilfælde kan flere forskellige investeringer i byliv og bykvalitet i kombination med et anvendelsesskift til eksempelvis til boliger være vejen frem for at øge mulighederne for at kickstarte byomdannelsen. Eksempelvis at kombinere en letbane med en styrkelse af et områdes grønne kvaliteter i kombination med en etapedeling, der fremmer investeringer i ét delområde frem for andre. 9

12 3 eksempler principielle eksempler på økonomiske gevinster ved bylivsinvesteringer 10

13 eksempel 1: investeringer i en letbane Analyserne af hvordan lejeniveauerne i erhvervslejemål afspejler en række kvaliteter i byerne viser, at infrastrukturinvesteringer som eksempelvis letbaner kan medføre store, positive effekter på lejeniveauerne. I forbindelse med GEVIBB-analyserne er der gennemført en vurdering af effekterne på en konkret letbanestation ved Herlev Station. Analyserne viser, at mellemstore og store kontorvirksomheder er villige til at betale op til % mere i husleje for at få adgangen til en station, og at de vil betale mere for adgangen, hvis stationen er bedre forbundet med andre stationer i form af et større antal af jernbanelinjer. Tommelfingerreglerne viser således, at store kontorvirksomheder er villige til at betale yderligere en leje på 6-9 % for hver ekstra linje, der afgår fra en station lige ved siden af kontoret. Effekten falder til nul meter fra stationen. I eksemplet ved Herlev Station vil ikke færre end 31 mellemstore kontorvirksomheder og 61 store kontorvirksomheder blive påvirket. Københavns Universitet har beregnet, at den samlede gevinst for de berørte parter i dette tilfælde udgør 3,5 mio. kr. pr. år eller et stort, tocifret millionbeløb, hvis letbaneinvesteringen betragtes over en længere årrække. Det skal bemærkes, at der her er tale om effekten af yderligere én linje (en letbane) i et område, hvor der allerede er S-togsstation. I områder uden eksisterende stationer kan en letbane, jf. tommelfingerreglerne, have væsentlig større effekt. Beregnede gevinster er et udtryk for den økonomiske vækst som letbanen vil skabe for de berørte virksomheder og som de ville være villig til at betale for i form af en større husleje. Beregningerne ikke tager højde for den mergevinst områdets borgere og letbanens brugere vil opnå i forbindelse med etableringen af letbanen. Hvilken betydning værdistigningerne vil få for dynamikken og byudviklingen i området afhænger af en række konkrete forhold vedr. grundejere, projektudviklere og investorer. I de tilfælde hvor kontorvirksomheden selv ejer bygningen vil der være tale om en værdistigning, som kan kapitaliseres ved et salg. Ejes bygningen af en investor, der lejer bygningen ud til en kontorvirksomhed, kan investoren over tid opnå en højere leje. Og ved omdannelse af industriområder i nærheden af letbanestationen til eksempelvis kontor kan værdistigningerne under visse omstændigheder bidrage til, at det bliver rentabelt for en investor at gennemføre et byomdannelsesprojekt, der ikke var rentabelt før planer om etablering af en letbane. Men det afhænger også af en række andre faktorer, herunder det generelle lejeniveau og tomgangen i kontorlejemål i området. 11

14 eksempel 2: Byomdannelse fra industri til boliger og kontor Strukturudviklingen i dansk erhvervsliv medfører, at en række erhvervsområder i disse år præges af mange tomme lejemål og tomme grunde, som ikke efterspørges til nye, erhvervsmæssige formål som eksempelvis industri og lager. I nogle tilfælde er det muligt at omdanne disse områder til kontorformål, men dette anvendelsesskift vanskeliggøres i nogle områder af en meget stor tomgang i kontorbyggeriet. Derfor planlægges der i mange tilfælde en konvertering af delområder fra industri til boligformål, evt. i kombination med planer om konvertering af andre delområder til kontor i senere faser, hvor den store tomgang i kontorbyggeriet er reduceret. Det er ikke alle udtjente erhvervsområder, der umiddelbart er markedsmæssigt attraktive at omdanne til boligformål. Det gælder eksempelvis erhvervsområder, der ligger afskåret fra naturen og er prægede af eksempelvis store veje med tunge trafik. I nogle tilfælde er der behov for at arbejde med at tilføre et område nye kvaliteter, hvis en omdannelse skal i gang. Analysen af hvordan boligpriserne afspejler en række kvaliteter i byerne giver indikationer på, hvilke tiltag der har størst effekt. Hvis planer for omdannelse fra erhverv til boligformål kombineres med etablering af eksempelvis bynær skov og/eller klimatilpasningsprojekter i form af regnvandsbassiner udformet så de også har rekreativ værdi er det under optimale betingelser muligt at opnå væsentlige værdistigninger. Tommelfingerreglerne viser således, at værdien af et hus stiger med op til 10 % i gennemsnit for hver ekstra 10 hektar park eller bynært naturareal, der findes inden for 500 m gangafstand. Nærhed til vand giver grundlag for endnu større værdistigninger. En reduktion af støjgener reducerer desuden værditab ifht. trafikstøj mv. Ud fra lokale kvadratmeterpriser på nye boliger er det muligt vha. tommelfingerreglerne at beregne de mulige værdistigninger med henblik på at drøfte alternative strategier for opgradering af områderne med grundejere, projektudviklere og investorer, der skal gennemføre byomdannelsen i praksis. 12

15 eksempel 3: Fornyelse af en bymidte Den øgede konkurrence i detailhandlen og væksten i internethandlen udfordrer handelslivet i mange danske bymidter og bydele i de større byer. Service- og detailhandelsvirksomheder er under pres flere steder, og det har resulteret i lukninger af virksomheder og deraf følgende tomme lokaler. I nogle områder forventes serviceog detailhandelsvirksomhederne ikke at vende tilbage til området efter at den økonomiske krise er overstået. De tomme lokaler vil forblive tomme i det omfang lokalerne ikke benyttes til andre formål. En liberalisering af lokalplanen, der tillader andre type af virksomheder at etablere sig i gaden, vil måske sikre et fortsat liv samtidig med, at lokalerne ikke står tomme. Derfor er der i mange af de sekundært beliggende handelsområder i bymidterne behov for at revurdere strategierne for hvordan der skabes liv og aktivitet i stueetagerne. Én strategi kan være at åbne op for boliger eller mindre kontorvirksomheder. Mindre kontorvirksomheder betaler gennemsnitligt mindre pr. kvadratmeter end detailhandelsvirksomheder i denne slags områder. Tommelfingerreglerne giver et fingerpeg om, hvad det kræver at gøre områderne attraktive for eksempelvis kontorvirksomheder. Kontorvirksomheder kan have en interesse i naboskab til andre kontorvirksomheder. Analyserne viser, at mindre kontorvirksomheder har en vis betalingsvillighed for adgang til cafeer, barer, restauranter. Skal strategien lykkes er det vigtigt at tilrettelægge udviklingen således, at der gives muligheder for omdannelse fra butik til kontor uden at ødelægge sammenhængen i butiksstrukturen. Det kan eksempelvis ske ved at åbne op for at skabe klynger med mindre kontorvirksomheder i enderne af et butiksstrøg, som udtyndes. Spredes butikkerne har det negativ betydning for butiksmiljøets attraktivitet. Lykkes det at skabe grundlag for mindre klynger af kontorvirksomheder, der dels drager nytte af at ligge i en klynge og dels drager nytte af nærhed til caféer, barer og restauranter, kan det i nogle tilfælde lykkes at aktivere tomme butikslokaler. Tommelreglerne viser således, at det påvirker prisen på lejemål positivt når der er en høj tæthed af beslægtede virksomheder i nærheden op til %. Det forudsætter samtidig, at lokalernes størrelse matcher kontorvirksomhedernes behov. 13

16 parter Miljøministeriet Københavns Universitet Region hovedstaden Københavns Kommune Ringby Kommunerne Aarhus kommune Frederiksberg kommune Skanderborg kommune By & Havn Kildebjerg Ry A/S Kolofon Tekst /redaktion: COWI Layout og foto: Jens V. Nielsen Visualisering side 10: Cenario Produktion: Production Facilities November 2014

BETALER SIG BYLIV DER NATURSTYRELSEN BY & HAVN AARHUS KOMMUNE KILDEBJERG RY A/S

BETALER SIG BYLIV DER NATURSTYRELSEN BY & HAVN AARHUS KOMMUNE KILDEBJERG RY A/S BETALER SIG BYLIV DER NATURSTYRELSEN BY & HAVN AARHUS KOMMUNE KILDEBJERG RY A/S Byliv der betaler sig / gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Projektet Byliv der betaler sig er gennemført i

Læs mere

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Markedsorienteret byudvikling Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for

Læs mere

Gevinster ved investeringer i byliv og bykvaliteter. en kortlægning af bestemmende faktorer for ejendomsværdien

Gevinster ved investeringer i byliv og bykvaliteter. en kortlægning af bestemmende faktorer for ejendomsværdien Gevinster ved investeringer i byliv og bykvaliteter en kortlægning af bestemmende faktorer for ejendomsværdien Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Projektet Gevinster ved investeringer i

Læs mere

Virksomheders værdisætning af byrummets kvaliteter Panduro, Toke Emil; Lundhede, Thomas; Thorsen, Bo Jellesmark

Virksomheders værdisætning af byrummets kvaliteter Panduro, Toke Emil; Lundhede, Thomas; Thorsen, Bo Jellesmark university of copenhagen Virksomheders værdisætning af byrummets kvaliteter Panduro, Toke Emil; Lundhede, Thomas; Thorsen, Bo Jellesmark Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Tematisk hovedrapport Thomas Hedemark Lundhede Toke Emil Panduro Linda Kummel Alexander Ståhle Axel Heyman Bo Jellesmark Thorsen 216 b IFRO Rapport

Læs mere

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Projekt Målsætning med projektet var at øge den nuværende viden om investeringer i byliv og byrums-kvaliteter At operationalisere begreberne byliv

Læs mere

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins

Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins university of copenhagen Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins Lundhede, Thomas; Panduro, Toke Emil; Kummel, Linda ; Ståhle, Alexander; Heyman, Axel; Thorsen, Bo Jellesmark Publication

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

JUNI 2014 RINGBYSAMARBEJDET FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT

JUNI 2014 RINGBYSAMARBEJDET FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT JUNI 2014 RINGBYSAMARBEJDET FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2014

Læs mere

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

GRØN/ BLÅ STRATEGI FOR RINGBYEN RINGBY-LETBANESAMARBEJDET

GRØN/ BLÅ STRATEGI FOR RINGBYEN RINGBY-LETBANESAMARBEJDET GRØN/ BLÅ STRATEGI FOR RINGBYEN RINGBY-LETBANESAMARBEJDET DECEMBER 2014 INDHOLD AFSÆT Forord 3 Intro 4 Vision 6 Den grønne Ringby i dag 8 STRATEGI Strategi og metode 14 Grønne bykiler 20 Lokale grønne

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal

Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal Tredje udvalgsmøde om bosætning i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Torsdag den 9. oktober 2014 Indhold 1. Grundværdier

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

LOOP CITY. hvidbogen

LOOP CITY. hvidbogen LOOP CITY hvidbogen Udarbejdet af Ringby - Letbanesamarbejdet maj 2011 INDEX HVIDBOG Forord: Kortbilag: Resume: 5 6 8 Høringssvar: Region Hovedstaden Albertslund Kommune Brøndby Kommune Gladsaxe Kommune

Læs mere

Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium

Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Præsentabel ejendom Hvis I er på udkig efter et

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

MarkedsPULS 4. KVARTAL 2012. MarkedsPULS > 4. kvartal 2012

MarkedsPULS 4. KVARTAL 2012. MarkedsPULS > 4. kvartal 2012 MarkedsPULS 4. KVARTAL 2012 MarkedsPULS > 4. kvartal 2012 COLLIERS MARKEDSPULS er et redskab, der på delområder og ejendomstyper angiver et interval for forventet afkastkrav og markedsleje. De angivne

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Erhvervs-og byudvikling

Erhvervs-og byudvikling Erhvervs-og byudvikling set fra Glostrup Kommune 1. Del - Erhvervsudviklingen Af Niels Thede Schmidt-Hansen, erhvervschef i Glostrup Kommune 2. Del - Byudviklingen Af Rasmus Groth Hansen, byplanlægger

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Byliv der betaler sig 4 cases COWI A/S

Byliv der betaler sig 4 cases COWI A/S Byliv der betaler sig 4 cases COWI A/S 1 2 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet Juni 2012 Udarbejdet for Naturstyrelsen, Miljøministeriet Udviklingsselskabet By & Havn IS/ Aarhus Kommune Kildebjerg-Ry A/S

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen, COWI Plan og trafik, afd. 1104 1 Lidt om mig selv Projektleder i COWI Fysisk-strategisk byudvikling Detailhandelsanalyser, bymidteudvikling, turisme

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

MarkedsPULS 1. kvartal 2014

MarkedsPULS 1. kvartal 2014 MarkedsPULS 1. kvartal 2014 Anne Kaag Andersen Analysechef Cand.scient., ph.d. aka@colliers.dk Direkte 58 58 38 54 COLLIERS MARKEDSPULS er et redskab, der på delområder og ejendomstyper angiver et interval

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt Avedøre Holme

Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt Avedøre Holme Gladsaxe Kommune BOA, BYP, LS. 13. april 2011 Økonomiudvalget 03.05.2011 Punkt nr. 133, bilag 2 Notat om organisering og kommunal medfinansiering af arbejdet med en letbane mellem Lundtofte og Ishøj samt

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Aalborg Kommune By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby +45 99 31 20 00 info@stigsborghavnefront.dk AALBORG HAVN Langerak 19

Læs mere

Ejendomsmarkedet i Danmark

Ejendomsmarkedet i Danmark Ejendomsmarkedet i Danmark Status og forventninger Søren Leth Pedersen Partner, regionsdirektør EDC EDC Poul Erik Bech Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed Etableret i 1978 og beskæftiger i dag 400+

Læs mere

MODERNE KONTORLOKALER I CHARMERENDE EJENDOM I CITY

MODERNE KONTORLOKALER I CHARMERENDE EJENDOM I CITY MODERNE KONTORLOKALER I CHARMERENDE EJENDOM I CITY TIL LEJE Nørre Voldgade 90, 1358 København K Smuk historisk bygning, beliggende i bymidten Kontorlejemål på helt central beliggenhed Nyistandsat BusinessCenter

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

property acquisitions, development & management

property acquisitions, development & management property acquisitions, development & management Idegrundlag: Køb, salg, formidling og udvikling af bolig- og erhvervsejendomme hovedsageligt i Hamborg og nærmeste omegn til det professionelle, semiprofessionelle

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Låsbyvej 5, Skanderborg

Låsbyvej 5, Skanderborg Låsbyvej 5, Skanderborg Præsentabelt kontorlejemål udlejes Samlet etageareal: 1.175 m² Indflytningsklare kontorlokaler Nyere kantine/køkken Kan evt. opdeles efter nærmere aftale Årlig leje: kr. 450,- pr.

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalg Jemtelandsgade 3, 4 sal (lokale 417) 2300 København S Web: www.aølu.dk Facebook: www.facebook.com/amageroest

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt. Skagafjördur den 15. juni 2011 / Peter Frost

Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt. Skagafjördur den 15. juni 2011 / Peter Frost Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt Søndre Havn 15 ha Stationsområdet 6 ha Collstrop 3 ha Boliger: 152.000 kvm Erhverv: 118.000 kvm Detail: 22.000 kvm Kultur: 15.000 kvm Offentlig

Læs mere

Generelt om hvad der driver projektudvikling

Generelt om hvad der driver projektudvikling Generelt om hvad der driver projektudvikling Projektudvikling af ejendomme går kort sagt ud på at tilføre en ejendom en merværdi ved f.eks. ændret arealanvendelse og/eller øgede byggerater. Merværdien

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Fakta om byudviklingen

Fakta om byudviklingen Fakta om byudviklingen Den forestående byudvikling i Køge skal finde sted på et samlet område i det centrale Køge. Området er på 24 hektar og omfatter tre centrale arealer: Stationsområdet, Søndre Havn

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

Lokalplan 1990, Kommuneplan 2009 og Evt. fremtidig kommuneplan. Tema Lokalplan 1990 Kommuneplan 2009 Evt. ny fremtidig kommuneplan.

Lokalplan 1990, Kommuneplan 2009 og Evt. fremtidig kommuneplan. Tema Lokalplan 1990 Kommuneplan 2009 Evt. ny fremtidig kommuneplan. Arealanvendelse Der må ikke etableres dagligvarebutikker i området (s. 1.2) 9.040 m 2 samlet for de to parceller. (var i 1990 tilsyneladende 6 parceller) for 111105 BL (1990) 111105 CE (2009) for 111103

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Udviklingen i cykelandelen i kommunerne Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Cyklen er med knap 15% af alle ture en vigtig del af det danske

Læs mere

Erhvervsudvikling i København

Erhvervsudvikling i København Erhvervsudvikling i København Kenneth Horst Hansen //Fuldmægtig //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Vækst og erhvervsudvikling i København 2. Planlægning for erhvervsudvikling 3. Fremtidens

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere