OMDANNELSE AF BOLIGER TIL ERHVERV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OMDANNELSE AF BOLIGER TIL ERHVERV"

Transkript

1 produkt/udstilling OMDANNELSE AF BOLIGER TIL ERHVERV E T D I A L O G V Æ R K T Ø J dav! hejsa! produkt/udstilling produkt/udstilling 1

2 1 Titel: Omdannelse af boliger til erhverv - et dialogværktøj Udgave og år: 1. udgave Udgiver: AlmenNet, Studiestræde 50, 1554 København V, Støtte: Landsbyggefonden samt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Udarbejdet af: JJW Arkitekter for KAB-Bolig v/rolf Andersson, Ronald Barkved, Niels Bonne Rasmussen, Hans Kristensen og Jørgen Nue Møller Projektgruppe JJW: Ole Hornbek, Britt Nemmøe, Marianne Houen Schmidt, Niels Toft Wendelboe og Henny Hafsteinsdottir Samarbejdspartnere: RED erhvervsmæglere v/ Steen Winther-Petersen og Lior Koren samt SBi v/claus Bech-Danielsen og Anne Kristine Wesselhoff Endvidere tak til: Henning Kirk, Højstrup Boligforening, Per Bro Kardel, 3B, Flemming Stagis, Kim Geertsen og Per Faurby, KAB, Hans Erik Svarrer og Nanna Nygaard Andersen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Fotos og illustrationer: JJW Arkitekter, Marianne Houen Schmidt, Niels Toft Wendelboe og Britt Nemmøe Grafisk design: JJW Arkitekter Marianne Houen Schmidt, Britt Nemmøe og Henny Hafsteinsdottir Tryk: AlmenNet, Studiestræde 50, 1554 København V, Digitale udgaver: og Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: Omdannelse af boliger til erhverv - et dialogværktøj, AlmenNet 2

3 MARKEDSLEJE JURIDISKE FORHOLD ØKONOMISKE ASPEKTER SIGNALVÆRDI MYNDIGHEDSKRAV KUNDEGRUNDLAG FYSISKE MULIGHEDER LOGISTIK BELIGGENHED COST / BENEFIT FORMÅL OG MÅLGRUPPE Der er få gode eksempler på drift af erhverv i almene boligområder og færre gode eksempler på, at det er lykkedes med omdannelse af boliger til erhverv; Men trods det kan det være en god idé i mange bebyggelser. Hvorfor begrunder vi lidt senere. Denne publikation er et værktøj, som boligorganisationer kan gøre brug af under overvejelser om etablering af erhverv i almene boligområder. Der er lagt særlig vægt på, at redskabet er anvendeligt i helhedsplanområder. Værktøjet er ikke en fiks og færdig manual for hele planlægningsprocessen. Den beskriver de forundersøgelser, som kan danne grundlag for beslutningerne om, hvorvidt man skal gennemføre en egentlig, detaljeret planlægning af erhvervsetableringen f.eks. i forbindelse med en helhedsplan. Erhverv i boligområder er ikke nogen universalløsning på et udsat boligområdes problemer. Men introduktionen eller måske genoplivningen af erhverv i et boligområde kan, f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af en helhedsplan, være med til at skabe nyt liv og en ny fortælling om området. Al erfaring viser dog, at det kan være en meget svær proces at få opbakning til konvertering af boliger til andre formål, både fra beboerside og ofte også fra kommunal side. Skal processen sættes i gang, kræver det grundig forberedelse, en dybtgående analyse af de lokale forhold og overbevisende argumenter. Værktøjet her sigter mod at kvalificere den afgørende forundersøgelse i en sådan planlægningsproces. Den primære målgruppe for dette værktøj er de administrative og planlæggende medarbejdere i almene boligorganisationer, som overvejer muligheden for at etablere erhverv. Men værktøjet sigter også på de medarbejdere i de kommunale forvaltninger, som har administrative og planlæggende opgaver i relation til kommunens almene boligområder. Værtøjet er ikke i sin foreliggende form rettet direkte mod beboerdemokratiet, men vi har bestræbt os på en ikke for tung og teknisk fremstillingsform, som gør det anvendeligt i dialogen med administrationen. Værktøjet er kun rettet mod større almene boligområder. Reglerne er de samme for alle almene boligområder, men de store udsatte boligområder frembyder særlige udfordringer, som vi håber, vi har givet et bidrag til løsningen af. HELD OG LYKKE JJW arkitekter, Hans Kristensen, Jørgen Nue Møller, Henning Kirk og KAB 3

4 4

5 INDHOLD: HVAD KAN VI RENT FYSISK TILBYDE ERHVERV? Kap. 1 - FORMÅL OG MÅLGRUPPE Kap. 2 - LÆSEVEJLEDNING OG RESUMÉ Kap. 3 - HVORFOR ERHVERV? HVAD ER DET, VI GERNE VIL MED VORES BEBYGGELSE? Kap. 4 - INTERESSENTANALYSE OG PLANLÆGNING AF UNDERSØGELSE Kap. 5 - BEBYGGELSENS MULIGHEDER (OG PROBLEMER) HVILKEN TYPE ERHVERV PASSER TIL VORES ØNSKER OG VORES FYSISKE FORHOLD?? Kap. 6 - MULIGE ERHVERV SCANNING AF ERHVERVSMARKEDET Kap. 7 - SKITSERING AF PLAN OG BYGNINGER Kap. 8 - ØKONOMI OG JURA Kap. 9 - DEN VIDERE PROCES HVILKE MULIGHEDER HAR VI? LITTERATUROVERSIGT 5

6 produkt/udstilling 2 74 VELKOMMEN hallo? HVORFOR ERHVERV? INTERESSENTANALYSE BEBYGGELSENS MULIGE ERHVERV SKITSERING AF PLAN ØKONOMI OG JURA OG PLANLÆGNING AF MULIGHEDER SCANNING AF OG BYGNINGER UNDERSØGELSE (OG PROBLEMER) ERHVERVSMARKEDET WORKSHOP FOR DEVELOPER BEBOERE INDDRAGES AFHOLDES INDDRAGE INDDRAGE ARKITEKT ARKITEKT FÆLLES ARKITEKT MARKEDSANALYSE ANALYSERER UDARBEJDER UDARBEJDELSE MARKEDSANALYSE OG SKISTEMODELLER AF EGENTLIGT FINANSIE- KONTEKST BYGGEPROGRAM RINGSMODEL BESLUTTES MIDLERTIDIGE MYNDIGHEDER PROJEKTER ANSØGES REALISERES PROJEKT PROJEKT UDBYDES TIL PROJEKT PROJEKT ERHVERV UDVIKLES ENTREPRENØRER BYGGES AFLEVERES FLYTTER IND 6

7 LÆSEVEJLEDNING OG RESUMÉ Læs nu det hele først. Denne publikation er et dialog- og procesværktøj til en forundersøgelse af erhverv i boligområder. Der er en fremadskridende sammenhæng mellem de forskellige overvejelser, man må gøre sig, hvis man vil etablere (eller måske retablere) erhverv i eksisterende boligbebyggelser. Vi har organiseret publikationen, sådan at der er hovedtekst, og der er bilag. Vi prøver i hovedteksten af skabe et overblik og vise en vej til erhverv i boligområder. I praksis må man jo gå frem og tilbage. Vi lægger op til strukturering af processen og prøver at give baggrundsinformationer herfor. Bilagene er mindst lige så spændende som hovedteksten, så læs også dem grundigt. De uddyber hovedteksten og giver den nuancer. Men for mange detaljer kan forstyrre overblikket. Derfor har vi valgt denne fremstillingsform. Publikationen tilstræber således at hjælpe boligorganisationen til gennemførelsen af et såkaldt feasibility study af erhverv i boligområder. Et feasibility study er en grundig forundersøgelse og ser på en idés levedygtighed med hovedvægt på at identificere potentielle problemer og vurdere mulighed for, at idéen kommer til at fungere i et givent boligområde. Forundersøgelsen skal også besvare spørgsmålet: skal vi arbejde videre med idèen i et egentligt projekt, som en del af en helhedsplan? I resten af publikationen omtales undersøgelsen som forundersøgelse. 7

8 LÆSEVEJLEDNING OG RESUMÉ INDHOLD: Kap. 1 - FORMÅL OG MÅLGRUPPE Kap. 2 - LÆSEVEJLEDNING OG RESUMÉ Kap. 3 - HVORFOR ERHVERV? Kap. 4 - INTERESSENTANALYSE OG PLANLÆGNING AF UNDERSØGELSE Kap. 5 - BEBYGGELSENS MULIGHEDER (OG PROBLEMER) Kap. 6 - MULIGE ERHVERV SCANNING AF ERHVERVSMARKEDET Kap. 7 - SKITSERING AF PLAN OG BYGNINGER Kap. 8 - ØKONOMI OG JURA Kap. 9 - DEN VIDERE PROCES 74 8 LITTERATUROVERSIGT BILAG: INTRO BILAG FAKTA OM SØNDERMARKEN Bilag 1 - ANALYSE AF BEBYGGELSER Bilag 2 - ANALYSE AF ERHVERV Bilag 3 - KRAV TIL ARBEJDSPLADSENS INDRETNING Bilag 4- CASE STUDY SØNDERMARKEN LITTERATUROVERSIGT Publikationen er opdelt i seks hovedkapitler, som til sammen beskriver indholdet i en forundersøgelse af mulighederne for erhvervsetablering i et alment boligområde. START hallo? produkt/udstilling HVORFOR ERHVERV? En del større almene boligområder er i krise. Tomme lejligheder og udlejningsproblemer aktualiserer alternativ brug af boliger og andre lokaler f.eks. til erhverv. Håbet er, at etableringen af erhverv, i forbindelse med gennemførelse af en helhedsplan, kan føre til en mere attraktiv bebyggelse med mere socialt liv og et bedre image. HER ER DU INTERESSENTANALYSE OG PLANLÆGNING AF UNDERSØGELSE Når en forundersøgelse om mulighederne for at etablere eller reetablere erhverv i et alment boligområde skal sættes i gang, er der en række interessenter, som bør inddrages. Ikke alle på en gang, men på netop de rigtige tidspunkter. Initiativet til en forundersøgelse kan komme fra mange forskellige parter: administrationen, de politisk valgte eller fra beboerne. Fra starten af forundersøgelsen skal boligadministrationen være med. BEBYGGELSENS MULIGHEDER (OG PROBLEMER) Hvis bebyggelsen ligger isoleret i byen og yderligere lukker sig om sig selv, bør der tilstræbes en både visuel og funktionel åbning mod den omgivende by. Det kan handle om at forbedre den trafikale tilgængelighed og parkeringsforholdene. Introduktionen af erhverv i bebyggelsen fremmes af god arkitektur og høj vedligeholdelsesstandard på bygninger og friarealer. En både teknisk og arkitektonisk vurdering af bygningernes fleksibilitet i forbindelse med ombygningsbehov og muligheder, bør indgå i denne fase af forundersøgelsen. For næsten alle erhverv er der behov for en rimelig grad af sikkerhed og følelse af tryghed. I denne fase af forundersøgelsen vil det være naturligt og nok også nødvendigt at inddrage arkitektbistand, både til de mere byplanmæssige vurderinger og til de mere bygningsmæssige. Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5

9 VELKOMMEN MULIGE ERHVERV SCANNING AF ERHVERVSMARKEDET SKITSERING AF PLAN OG BYGNINGER ØKONOMI OG JURA HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Erhverv omfatter også den offentlige sektors institutioner og arbejdspladser. Nogle af dem kan endog med fordel placeres i det lokalområde, hvor de problemer og/ eller persongrupper de skal betjene befinder sig. Men erhverv er i høj grad de private erhverv. Der er en klar skillelinje mellem butikserhverv, som fordrer et lokalt kundeunderlag og kontorerhverv, som er mere uafhængige af beboerne i bebyggelsen. Lav husleje er attraktiv for temmelig mange erhverv, og det opvejer ulempen ved en lidt perifer placering i et boligområde. Det vil være et ekstra plus, hvis de erhverv der kommer til i en eller anden udstrækning kan beskæftige nogle af de ofte mange beboere, som i dag er uden for arbejdsmarkedet. Det anbefales meget, at forundersøgelsen i denne fase inddrager erhvervsøkonomisk ekspertise i vurderingerne. I denne fase af forundersøgelsen skal bebyggelsens muligheder, som de er gennemgået i kapitel 5, kombineres med erhvervenes muligheder og behov, som de er gennemgået i kapitel 6. Der skal laves afvejninger af arkitektoniske hensyn og erhvervenes eventuelle behov for eksponering, og der skal afvejes mellem beboernes ønsker om trygge trafikale forhold og en øget trafikal tilgængelighed. Beboernes parkeringsbehov skal afvejes overfor erhvervenes. I skitseringen skal der også tages stilling til, hvilke bygningsmæssige ændringer der er nødvendige, og hvilke der er ønskelige, ligesom der i givet fald, hvis der f.eks. allerede findes et nødlidende butikscenter skal fremsættes overbevisende ideer til en revitalisering af disse bygninger og lokaler. I langt de fleste tilfælde vil en etablering af erhverv i almene boligområder forudsætte en eller anden subsidiering af de pågældende erhvervslejemål. I praksis vil erhvervsetablering derfor oftest hvis ikke altid blive en delstrategi i en helhedsplan, som kræver accept fra både Landsbyggefonden og beliggenhedskommunen. Klarheden over disse forhold er helt nødvendig, og hvis ikke boligadministrationen selv råder over den fornødne ekspertise, bør den skaffes ude fra. Som afslutning på publikationen kommer nogle få anbefalinger om den videre beslutnings- og planlægningsproces hen imod en helhedsplan for et boligområde, som omfatter etableringen af erhverv i boligområdet. Kap. 6 Kap. 7 Kap.8 9

10 HVORFOR ERHVERV? HVORFOR ERHVERV? Vi fik i Danmark mellem ca og 1975 en lang række store almene boligbebyggelser med 500, og op til omkring boliger. De findes i alle lidt større byer. Disse bebyggelser indeholder nogle af det almene byggeris bedste boliger store og veludstyrede. Men trods det var de kun populære i ganske få år. De store, ofte noget monotone bebyggelser, ramte ikke markedet på lidt længere sigt, så allerede efter få år blev de først samspilsramte, siden belastede eller udsatte. I 00 erne blev det endda almindeligt at tale om mange af dem som ghettoer. Næsten alle de større bebyggelser er født med et lille butikstorv, men i langt de fleste tilfælde er det gået skidt eller halvskidt for butikkerne, og tomme butikslokaler er et almindeligt syn i disse bebyggelser. Det almene byggeris rolle på boligmarkedet har ændret sig dramatisk igennem de seneste år. Frem til begyndelsen af 1970 erne var det en boligform for et bredt udsnit af befolkningen. I de efterfølgende årtier flyttede mange almindelige lønmodtagerfamilier i eget hus og det almene byggeri fik en stigende social funktion. I løbet af 1990erne fik de yderligere en tydelig funktion med integrationen af flygtninge og indvandrere. Resultatet er, at en del af disse bebyggelser i dag er blevet øer af fattigdom i et ellers velhavende samfund. Det stiller boligforvaltning i disse områder overfor nye udfordringer. Der findes imidlertid veje og strategier til at vende udviklingen i en udsat boligbebyggelse. Normalt hænger de sociale og fysiske aspekter ufravigeligt sammen. Hovedtanken i det fysiske aspekt er at skabe hele bydele ud af de udsatte bebyggelser. Det forudsætter ofte en række ændringer i bebyggelsernes fysiske forhold. En af disse kan altså være at genskabe eller introducere erhverv i de eksisterende bygninger eller som fortætning (nybyggeri) i bebyggelsen. Men der kan også være andre forhold, der gør det interessant at overveje erhverv i en almen bebyggelse. Det første er helt elementært udlejningsproblemer i bebyggelsen. I dele af landet er udbuddet af almene boliger (efter de gældende regler for huslejefastsættelse) større end efterspørgslen. Og de er indimellem lige så dyre som ejerboliger. Så bliver de mindst attraktive og mindst interessante almene boligområder valgt fra. Er der udlejningsproblemer kan etablering af erhverv, f.eks. kontorerhverv eller offentlig service være en vej til ny udnyttelse af bygningsmassen. Det næste ønske kan være etablering eller reetablering af lokal butiksforsyning. I de store, isoleret beliggende bebyggelser kan der være langt til indkøb, og det var ved opførelsen en del af baggrunden for etablering af butikstorve med offentlig og privat service. Men mange butikstorve blev ramt af ændrede indkøbsvaner f.eks. fik de fleste beboere bil, og dertil kom udviklingen i bebyggelsens indbyggertal samt af udviklingen i beboernes indkomster. Så ideer om butiksforsyning kræver omhyggelige overvejelser over forretningsgrundlag og butikstyper. En overvejelse kan også være et ønske om at etablere arbejdspladser i bebyggelsen. Planlovgivningen vil udelukke visse former for støjende og forurenende virksomheder, men andre former for erhverv lader sig udmærket indpasse. Dette problem forstærkes ofte af bebyggelsernes isolerede placering i byen. Man kommer der kun, hvis man har et ærinde. Og dem er der ikke mange af, hvis der kun er almene boliger i et område. Ukendskabet til både bebyggelserne og beboerne bidrager til mytedannelser, som medierne gerne vil forstærke hallo? 10

11 Der kan være flere grunde til at få arbejdspladser ind i en bebyggelse. Nedbrydning af bebyggelsens isolation (jf. nedenfor) er en, arbejde til beboerne en anden. Den sidste kræver omhyggelige overvejelser over matchet mellem arbejdspladsen og beboernes generelle kvalifikationer. Hvilke typer af arbejdspladser passer ind her? Til denne kategori hører også ønsket om at skabe plads til iværksættere, der ønsker egen virksomhed. Til de mere generelle og overordnede bypolitiske formål (også kaldet boligsociale formål) hører ønsket om at nedbryde bebyggelsens isolation og at skabe et bykvarter i balance, et bykvarter med mere liv og større attraktion end et sædvanligt forstadsboligkvarter. Her er erhverv i dets forskellige afskygninger kun et element. Men mange bebyggelser er planlagt som selvstændige enklaver, der lukker sig om sig selv, de er dermed ikke en integreret del af den omkringliggende by. Derved bliver bebyggelsen en monofunktionel bydel i sig selv, og omverdenens opfattelse af området kommer let til at bestå i pressens skildringer, vandrehistorier m.v., idet ingen udefra har ærinder eller andre anledninger til at besøge bebyggelsen og ved selvsyn opleve de kvaliteter, som bebyggelsen har. Det fører til, at der ofte tegnes et forholdsvist negativt billede, som følge af pressens skildringer af kriminalsager m.v., hvilket igen bevirker, at mennesker udefra distancerer sig fra bebyggelsen. Det usynlige skel mellem vi og de andre er den store udfordring, som skal udviskes. Fælles for alle incitamenter til introduktion af erhverv i en boligbebyggelse er, at de skal skabe positiv aktivitet og nye muligheder i bebyggelsen. De skal bidrage til at åbne boligområdet for udefrakommende kunder og ansatte. Herved er integrationen med det omkringliggende samfund i gang. Ny arkitektur eller omdannelse af boliger til erhverv løser bestemt ikke alle problemer, men kan være positive brikker i et stort puslespil, som bliver til et samlet positivt billede. Opgaven er at vende en udvikling. Den skal håndteres tværfagligt og med opbakning fra kommunen og helst også fra staten i en helhedsorienteret indsats. Samlet er MÅLET med at etablere erhverv i udsatte boligbebyggelser at generere liv, at skabe mulighed for socialt samvær samt at skabe en visuel og tydelig forandring. Fokus skal derfor være at skabe trafik ind og ud af bebyggelsen, oplevelser og muligheder for socialt samvær. Det kan erhverv i området være med til at etablere, fordi der med erhvervet følger besøgende og nye brugere og aktører med andre mål og ressourcer. Derfor er det vigtigt, at oplevelsen af erhvervets tilstedeværelse bliver til et positivt indslag i bebyggelsen, og at beboerne føler, at de får noget igen. Man kan sige, at erhvervet skal skabe VÆRDI for bebyggelsen økonomisk og socialt. Det er det afgørende, når man skal beslutte om erhverv er en god idé i denne bebyggelse og i bekræftende fald, hvilken form for erhverv. I princippet er ERHVERV alt, der ikke er boliger, fællesfaciliteter til boligerne dog undtaget. Erhverv kan imidlertid være mange ting: Butikker, der oftest kræver særligt indrettede lokaler og adgang fra gaden. Caféer og restauranter Kontorer m.v., der kan være private og offentlige. En særlig form er blandet bolig og erhverv, der kan egne sig til meget små virksomheder, typisk enmandsforetagender. Håndværk m.v. Kultur, undervisning, sundhed og sociale institutioner m.v. Hver type erhverv rummer muligheder og udfordringer. ff- Mere herom i kapitel 6. dav! dav! produkt/udstilling produkt/udstilling produkt/udstilling leverandør beboer ansat kunde vindueskigger forbipasserende tilskuer 11

12 HVAD ER DET VI HÅBER ERHVERV KAN TILFØRE BOLIGBEBYGGELSEN? 12

13 HVORFOR ERHVERV I BEBYGGELSEN? CHECKLISTE Hvor er vi? Er der udlejningsproblemer? Er der boliger, der ville være bedre egnede til erhverv? Består bebyggelsen kun af almene boliger? Er bebyggelsen kedelig at se på? Ønskes mere liv i gadebilledet? Ønskes variation i bebyggelsen? Er der ofte kriminalitet eller hærværk? Er der mange voksne udenfor arbejdsmarkedet? Er der mange børn? Har bebyggelsen et dårligt image i byen? (skriv selv)... Hvor skal vi hen? Bedre økonomi i afdelingen? Lokale indkøbsmuligheder? Jobs til beboerne? Mere liv i bebyggelsen? Mere attraktiv bebyggelse? Mindre kriminalitet eller hærværk? Bedre sammenhæng med resten af byen? Bedre image? (skriv selv) DEN SATIRISKE STRIBE PÅ GADEN. FLERE HØJT PROFILEREDE ER ER VED AT FLYTTE IND I EN ALMEN BOLIGBEBYGGELSE. HAR DU SET ALLE DE JAKKESÆT, DER ER VED AT FLYTTE IND? DE HAR SGU STIL, DU...HVA? MEN HVAD FANDEN LAVER DE HER? TROR DU JEG VIL SE GODT UD MED HORN- BRILLER OG SLIKHÅR? - LIGSOM DE DER JAKKESÆT FRA DET DER MARKETING-? DU SIGER NOGET DER....TROR DU DE DER JAKKESÆT HAR MADPAKKE MED? SERIØST MAND, JEG ÅBNER SGU MIN EGEN FROKOSTBIX OG TJENER KASSEN PÅ JAKKESÆTTENE...VIL DU VÆRE MED?...OG KLART DU VIL SE TOP NICE UD MED HORNBRILLER OG SLIKHÅR! FORTSÆTTES.. 13

14 INTERESSENTANALYSE OG PLANLÆGNING AF UNDERSØGELSE INTERESSENTANALYSE OG PLANLÆGNING AF UNDERSØGELSE Hvis ideen virker interessant og med muligheder, er det vigtigt at tilrette den videre undersøgelse frem mod en endelig anbefaling om, hvilken type erhverv der skal søges indpasset, og hvordan det indpasses i bebyggelsen. Anbefalingen skal endvidere rumme et forslag til den videre proces. Ideen til etablering af erhverv i bebyggelsen kan jo være opstået på mange måder og mange steder. Men uanset hvem, der har fået ideen, er der en række mennesker og institutioner, der skal inddrages i de videre overvejelser, så der kan frembringes en anbefaling til organisationsbestyrelse, afdelingsbestyrelse, beboere og kommune. I modellen er indskrevet de væsentligste interessenter i de fleste større forandringsprocesser i almene bebyggelser. OVERVEJ OM DER ER FLERE INTERESSENTER! En del interessenter er daglige samarbejdspartnere i andre sammenhænge. Andre inddrages, fordi de som rådgivere eller beslutningstagere er nødvendige samarbejdspartnere, hvis man skal nå et resultat. Boligorganisationens administration er omdrejningspunktet i processen. Den kender bebyggelsen fra den daglige drift og er bekendt med de problemer, den måtte have. Det er den, der tager initiativet til hele undersøgelsen på vegne af organisationsbestyrelsen, og det er den der bør fungere som tovholder i forløbet. Organisationsbestyrelsen og afdelingsbestyrelsen skal ligeledes inddrages tidligt i processen, så alle de væsentligste interessenter fra begyndelsen er på samme informationsniveau. Det er klogt at inddrage gode rådgivere fra begyndelsen. Men opgaven med at etablere erhverv er ikke blot en opgave for (byplan)arkitekter. Der er også brug for viden om jura og økonomi, om byggeteknik og om markedsforhold for forskellige typer af erhverv, alt afhængig af, hvor omfattende ombygningerne vil være og hvilke typer af erhverv, der sigtes mod. I første række er det nok klogt, sammen med rådgiverne, på ny at foretage endnu et reality check af, om idéen holder vand ved nærmere prøvelse? Dernæst skal undersøgelsen tilrettelægges. Kommunen bør inddrages allerede tidligt i forundersøgelsesfasen i vurderingen af, hvad der er muligt efter det gældende plangrundlag. Det må også afklares i den videre dialog med kommunen, hvilke muligheder der er for ændringer i de gældende planer, og om kommunen som tilsynsmyndighed f.eks. overhovedet vil acceptere, at et antal boliger konverteres til erhverv. Undervejs i de undersøgelser som denne publikation anbefaler, skal beboerne i bebyggelsen orienteres, når sagen er blevet så passende afklaret, at den egner sig til orientering og drøftelse på f.eks. et afdelingsmøde eller i et beboerblad. Modellen her viser de faser, der indgår i forundersøgelsen. I de følgende kapitler beskrives de forskellige undersøgelser og overvejelser, som hører til i hver enkelt fase. Efter forundersøgelsen følger en egentlig projektfase forudsat at alle er enige om at gå videre. I projektfasen skal den detaljerede planlægning og tilrettelægning af eventuelle ændringer i bygningerne og på friarealerne gennemføres. Denne projektfase ligger imidlertid uden for denne publikations dækningsområde. 14

15 kommunen tilsyn planafdeling politikere evt. eksisterende erhverv administrationen organisationsbestyrelse produkt/udstilling etablering af erhverv? landsbyggefonden beboere afdelingsbestyrelse gode rådgivere andre? 15

16 HVEM KAN HAVE INDFLYDELSE PÅ VORES PROJEKT? ide organisationsbestyrelse og afdelingsbestyrelse inddrages valg af rådgivere kommunekontakt beboere orienteres bebyggelsens muligheder 16

17 INTERESSENTANALYSE OG PLANLÆGNING AF UNDERSØGELSE CHECKLISTE Hvem er interessenterne? Boligadministrationen Organisationsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen Jeg kunne godt tænke mig... Jeg havde nu nærerme forestillet mig... Jeg synes begge ideer er gode, men kan nu bedst lide mine egne ideer!!! Kommunen Beboerne Evt. eksisterende erhverv Rådgivere Landsbyggefonden (skriv selv) mulige erhverv skitsering af plan og bygninger dialog med kommunen orientering af beboere videre proces 17

18 BEBYGGELSENS MULIGHEDER (OG PROBLEMER) BEBYGGELSENS MULIGHEDER (OG PROBLEMER) Enhver boligbebyggelse er en del af den by eller bydel, bebyggelsen ligger i. For nogle af de meget store boligbebyggelser fra 1960 ernes sidste del og fra begyndelsen af 1970 erne er sammenhængen med den omgivende by ikke særlig stærk. Bebyggelsen er i sig selv en lille by i byen og altså ofte også planlagt med eget indkøbscenter for dagligvare og med et aflukket, internt trafiksystem med egne veje og stier. Andre mindre bebyggelser er ikke planlagt som helt så selvforsynende og heller ikke helt så trafikalt afskåret fra omverden. Når det skal vurderes, om der med fordel kan etableres erhverv i en bebyggelse, er det - ud fra et byplanmæssigt synspunkt - en god begyndelse, at analysere bebyggelsens fysiske sammenhænge (eller mangel på samme) med den omgivende by. Adgangsveje, trafik - intern som ekstern, ophold, solorientering m.v. Desuden skal de nære byrum i og omkring bebyggelsen analyseres, og deres styrker og svagheder fremhæves. Herunder er det også af stor betydning at se på bebyggelsens økonomiske og organisatoriske sammenhænge med den omgivende by mere generelt, og specifikt på sammenhængen med nabolagets butiksforsyning og erhvervsstruktur. Endelig er det nødvendigt at vurdere bebyggelsens arkitektoniske forhold. Både som rammer om det liv, der leves i bebyggelsen og som mulige rammer om de ændringer forskellige typer af erhverv kan bidrage med. Ganske mange belastede boligområder er bygget i den modernistiske tradition, hvor idealet var at skabe fredelige boligområder uden støjende og svinende erhvervsvirksomheder, boligområder hvor der er lys og luft, hvortil man vender hjem fra arbejde for at lege, spise, sove og i det hele taget rekreere sig. Bebyggelserne er bevidst skabt som monofunktionelle sovebyer. Hvad der dengang var et fremsynet brud med fortidens tætte og industrielt belastede byboliger, er i dag blevet synonymt med en storskala af monotoni og kedsomhed, lav social status, bandedannelser, kriminalitet og utryghed. De nutidige bestræbelser på at bryde den onde cirkel består blandt andet i, at de modernistiske bebyggelser forsøges omdannet fra monofunktionelle områder (sovebyer) til at indgå aktivt som en del af den omkringliggende by ved at være fysisk integreret, åben og inkluderende for byens brugere, frem for at fremstå som en indadvendt, uindtagelig og lidt farlig fæstning. Der indgår mange elementer i denne strategi. Når det gælder de fysiske ændringer handler det om, at der er variation og oplevelser i øjenhøjde, som stimulerer vores sanser positivt, og som er med til at skabe tryghed. Bevidst og kontrolleret brug af taktile og smukke materialer, belysning, samt zonering af arealer kan bidrage til at skabe tryghed. Tryghed er eksistentielt nødvendigt for, at vi ønsker at være i byrummet. Skønhed og tryghed er behov, som i den industrialiserede modernisme er blevet overset eller undervurderet. Et meget vigtigt mål med etableringen af erhverv i boligbebyggelser er at generere liv imellem husene og skabe muligheder for social interaktion mellem beboer og besøgende. Erhverv kan bidrage til at sænke farten i byrummet ved at have udadvendte funktioner i gadeplan. Butiksvinduer, lobby med udstilling, kantine, åbne værksteder m.m. Funktioner, som får os til at føle, at der er andre til stede samt giver os en undskyldning for at stoppe op eller sænke tempoet for at opleve forskelligheder i forbifarten. Det er ikke let at få etableret erhverv i boligområder. Der findes dog eksempler på, at det kan lade sig gøre. 18

19 I AVEDØRE STATIONSBY syd for København fremstår centret ved foden af Store Hus velfungerende. Centret er domineret af Netto og LIDL, placeret i hver ende af en butiksarkade. Imellem er fyldt ud med andre nærbutikker, så som frisør, apotekerudsalg, en tæppehandler, en bager, en grønthandler m.v. Succesen skyldes en fin sammenhæng med befolkningssammensætningen og deres indkomstforhold. Tidligere lå en Brugs og en Irma i arkaden (i stedet for Netto og LIDL), hvilket ikke var en succes. I GELLERUPPARKEN ved Århus findes allerede et stort og velfungerende butikscenter og en landskendt Basar. I forbindelse med en omfattende helhedsplan for en transformation af Gellerupparken fra en lukket bydel til en integreret forstad til Århus er man midt i en omfattende planlægningsproces. Her er planerne, at der skal ske store byplanmæssige forandringer, som bl.a. består i nedrivningen af 3 boligblokke, fremtidige opførelse af en række nye bygninger (fortætning), tilførsel af nye destinationer f.eks. bibliotek, kulturhus og erhverv samt etablering af offentlige trafikknudepunkter, uddannelse, sundhed, sportsfaciliteter og institutioner. Der lægges generelt vægt på multifunktionalitet, dvs. der skal indrettes flere funktioner i en bygning. Bebyggelsen eller snarere bydelen huser over mennesker. Den skal opdeles i mindre kvarterer, og disse skal have deres egne arkitektoniske særpræg. Der udføres ny infrastruktur, som understøtter de nye kvarterdannelser og en ny byvej med blandet bolig og erhverv bliver rygraden i netværket af bevægelser, som samtidigt kobler bydelen tættere på de omliggende kvarterer og Århus centrum. Omdannelsen fra boligområde til bydel forventes at tage ca. 20 år. I VOLLSMOSE ved Odense har man nedlagt alle boligerne på de øverste etager i et af bebyggelsens højeste huse og har i stedet indrettet kommunale kontorarbejdspladser. Man har også med succes etableret fremskudte enheder for uddannelse i bebyggelsen. Endelig har man ombygget lokalcentret og tilføjet en Medina med inspiration fra Basaren i Gellerupparken ved Århus. Medinaen har dog vist sig svær at fylde ud, og de tomme lokaler efterlader en fornemmelse af fiasko. Der arbejdes stadig med at få samlet de erhvervsdrivende i Medinaen, frem for at disse er fordelt over et par små områder. 19

20 Mængden af eksempler på især nødlidende lokale butikscentre er desværre meget, meget længere end eksemplerne på steder, hvor butikker og andre erhverv blomstrer. Der er heller ikke så mange eksempler på vellykket etablering af andre erhverv i boligområder, at der kan gives entydige anvisninger på, hvad der sikrer et succesfyldt forløb. Men Gehl Architects har for Realdania By udarbejdet en rapport om, hvordan bymiljøet kan understøtte værdiskabelse hos virksomheder. De fremhæver bl.a., at det - set i et nationaløkonomisk perspektiv - er de små og mellemstore virksomheder, som vil stå for væksten i Danmark i årerne fremover. Det er de samme virksomhedstyper, som i henhold til Gehl Architects undersøgelse lægger størst vægt på bymiljøets betydning i forhold til virksomhedens lokalisering. Det er hovedsageligt vidensvirksomheder, som arbejder med ideudvikling, rådgivning, kultur, IT, medier, læring og oplevelser, der drager mest nytte af en urban placering. Disse virksomhedstyper vil normalt lokalisere sig i indre byområder (bymidter), tidligere industri- og havneområder samt nye typer af klyngeområder. Det er med andre ord i denne type byområder, at tendenserne til nye samspilsformer mellem virksomhed og bymiljø kan dyrkes. Denne tendens kan man med fordel forsøge at imødekomme i by- udviklingsprojekter, hvor en almen boligafdeling tilstræbes markedsført som en ny type klyngeområde. Der er i dette felt mulighed for at skabe rammer (byrum), som både boligbebyggelser og erhvervsdrivende kan nyde godt af, såfremt man arbejder ud fra en helhedsorienteret løsning, hvor både beboere og erhverv tilgodeses og har mulighed for at mødes i det offentlige rum. Gehl Architects peger på en række virkemidler, som kan styrke virksomhederne og gavne bymiljøet. De vigtigste i denne sammenhæng er følgende opfordringer: Styrk symbiosen med omgivelserne Flyt virksomheden ud i byens rum Åbn virksomheden. Lad det offentlige komme i (dele af) virksomheden Tilbyd fællesfaciliteter og samlokalisering Skab rum til vidensdeling Bland funktionerne i bymiljøet Bland bolig og erhverv for iværksættere Tilbyd fleksible offentlige mødesteder Skab trafikknudepunkter som strategiske byrum for udvikling og innovation Man kan derfor med fordel knytte inddragelse af erhverv i boligbebyggelsen sammen med et løft af friarealer som led i en forbedringsproces med kriminalpræventiv planlægning, integration, oplevelser og muligheder som temaer. En sidste, men ikke uvæsentlig, vurdering handler om de eksisterende bygningers fleksibilitet overfor andre anvendelser end de aktuelle. Det gælder både i bebyggelser, hvor der tidligere har været erhverv som f.eks. butikker, og i rene boligbebyggelser. Vil en indpasning af (nye) erhverv kræve store bygningsmæssige ændringer, vil det både fordyrer og vanskeliggøre indpasningen. Omvendt vil genbrug af eksisterende, tomme butikslokaler eller indpasning af visse mindre kontorerhverv i eksisterende boliger ofte kunne gennemføres med meget moderate, fysiske ændringer og dermed for lave omkostninger. Tilsvarende vurderinger bør også gennemføres for friarealerne og trafiksystemet. Er friarealerne, adgangsvejene og parkeringspladserne udformet og dimensioneret, således at de kan imødekomme en ændret og måske intensiveret brug? eller vil der skulle gennemføres større eller mindre ændringer? 20

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

AlmenHæfte A 2. Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde. Fundamentet for fremtidssikringen

AlmenHæfte A 2. Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde. Fundamentet for fremtidssikringen AlmenHæfte A 2 Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde 1 Fundamentet for fremtidssikringen Indhold 1 1 2 3 4 5 6 7 Helhedsplanen er fundamentet for fremtidssikringen... 4 Helhedsplanens fire faser:...

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Tirsdag 23. juni 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Baggrund Århus Kommune og Brabrand Boligforening indgik i 2007 aftalen om

Læs mere

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? Foredrag ved BL s seminar om almene boligers fremtid d. 8.12.2005 Ved centerleder Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4.

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4. Herning Kommune opfordrer herved investorer, totalentreprenører og konsortier til at søge prækvalifikation i forbindelse med et projekt for en ny busterminal samt helhedsplan for Banegårdspladsen i Herning.

Læs mere

Målsætningsprogram 2005-2007

Målsætningsprogram 2005-2007 Målsætningsprogram 2005-2007 KAB bygger på fællesskab Forord 3 KAB s mission 5 KAB s vision 6 Grundlaget for indsatsen 7 Profil 1: Samfundsmæssige og politiske målsætninger 9 Profil 2: Byggemålsætninger

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Beboermøde Ravnkildevej 9. april 2014

Beboermøde Ravnkildevej 9. april 2014 Beboermøde Ravnkildevej 9. april 2014 Dagsorden: 1. Velkomst og indledning 2. Valg af dirigent 3. Orientering fra administrationen om den kommende renovering 4. Valg af medlemmer og suppleanter til byggeudvalg

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Himmerland Boligforening Direktør Ole Nielsen Nybyggeri af almene ungdomsboliger Temaer: Er der plads til flere ungdomsboliger i Aalborg?

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Bygherrerådgivning Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Procesbeskrivelse: Procesbeskrivelsen giver et overblik over arbejds

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer Byudvikling på havnearealer 26. maj 2015 2 Indhold 1. Sadolin & Albæk kort fortalt 2. Projekterfaring 3. Områdets kvaliteter 4. Potentiale 5. Havneprojekter 6. Anbefalinger 3 Sadolin & Albæk - kort fortalt

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret?

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret? Hvordan bruger vi Centret? Præsentation af brugerundersøgelse 12. juni 213 Baggrund for undersøgelsen Centret er en vigtig del af s sjæl Før i tiden var spændende at købe ind i centeret, og man kunne få

Læs mere