OMDANNELSE AF BOLIGER TIL ERHVERV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OMDANNELSE AF BOLIGER TIL ERHVERV"

Transkript

1 produkt/udstilling OMDANNELSE AF BOLIGER TIL ERHVERV E T D I A L O G V Æ R K T Ø J dav! hejsa! produkt/udstilling produkt/udstilling 1

2 1 Titel: Omdannelse af boliger til erhverv - et dialogværktøj Udgave og år: 1. udgave Udgiver: AlmenNet, Studiestræde 50, 1554 København V, Støtte: Landsbyggefonden samt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Udarbejdet af: JJW Arkitekter for KAB-Bolig v/rolf Andersson, Ronald Barkved, Niels Bonne Rasmussen, Hans Kristensen og Jørgen Nue Møller Projektgruppe JJW: Ole Hornbek, Britt Nemmøe, Marianne Houen Schmidt, Niels Toft Wendelboe og Henny Hafsteinsdottir Samarbejdspartnere: RED erhvervsmæglere v/ Steen Winther-Petersen og Lior Koren samt SBi v/claus Bech-Danielsen og Anne Kristine Wesselhoff Endvidere tak til: Henning Kirk, Højstrup Boligforening, Per Bro Kardel, 3B, Flemming Stagis, Kim Geertsen og Per Faurby, KAB, Hans Erik Svarrer og Nanna Nygaard Andersen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Fotos og illustrationer: JJW Arkitekter, Marianne Houen Schmidt, Niels Toft Wendelboe og Britt Nemmøe Grafisk design: JJW Arkitekter Marianne Houen Schmidt, Britt Nemmøe og Henny Hafsteinsdottir Tryk: AlmenNet, Studiestræde 50, 1554 København V, Digitale udgaver: og Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: Omdannelse af boliger til erhverv - et dialogværktøj, AlmenNet 2

3 MARKEDSLEJE JURIDISKE FORHOLD ØKONOMISKE ASPEKTER SIGNALVÆRDI MYNDIGHEDSKRAV KUNDEGRUNDLAG FYSISKE MULIGHEDER LOGISTIK BELIGGENHED COST / BENEFIT FORMÅL OG MÅLGRUPPE Der er få gode eksempler på drift af erhverv i almene boligområder og færre gode eksempler på, at det er lykkedes med omdannelse af boliger til erhverv; Men trods det kan det være en god idé i mange bebyggelser. Hvorfor begrunder vi lidt senere. Denne publikation er et værktøj, som boligorganisationer kan gøre brug af under overvejelser om etablering af erhverv i almene boligområder. Der er lagt særlig vægt på, at redskabet er anvendeligt i helhedsplanområder. Værktøjet er ikke en fiks og færdig manual for hele planlægningsprocessen. Den beskriver de forundersøgelser, som kan danne grundlag for beslutningerne om, hvorvidt man skal gennemføre en egentlig, detaljeret planlægning af erhvervsetableringen f.eks. i forbindelse med en helhedsplan. Erhverv i boligområder er ikke nogen universalløsning på et udsat boligområdes problemer. Men introduktionen eller måske genoplivningen af erhverv i et boligområde kan, f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af en helhedsplan, være med til at skabe nyt liv og en ny fortælling om området. Al erfaring viser dog, at det kan være en meget svær proces at få opbakning til konvertering af boliger til andre formål, både fra beboerside og ofte også fra kommunal side. Skal processen sættes i gang, kræver det grundig forberedelse, en dybtgående analyse af de lokale forhold og overbevisende argumenter. Værktøjet her sigter mod at kvalificere den afgørende forundersøgelse i en sådan planlægningsproces. Den primære målgruppe for dette værktøj er de administrative og planlæggende medarbejdere i almene boligorganisationer, som overvejer muligheden for at etablere erhverv. Men værktøjet sigter også på de medarbejdere i de kommunale forvaltninger, som har administrative og planlæggende opgaver i relation til kommunens almene boligområder. Værtøjet er ikke i sin foreliggende form rettet direkte mod beboerdemokratiet, men vi har bestræbt os på en ikke for tung og teknisk fremstillingsform, som gør det anvendeligt i dialogen med administrationen. Værktøjet er kun rettet mod større almene boligområder. Reglerne er de samme for alle almene boligområder, men de store udsatte boligområder frembyder særlige udfordringer, som vi håber, vi har givet et bidrag til løsningen af. HELD OG LYKKE JJW arkitekter, Hans Kristensen, Jørgen Nue Møller, Henning Kirk og KAB 3

4 4

5 INDHOLD: HVAD KAN VI RENT FYSISK TILBYDE ERHVERV? Kap. 1 - FORMÅL OG MÅLGRUPPE Kap. 2 - LÆSEVEJLEDNING OG RESUMÉ Kap. 3 - HVORFOR ERHVERV? HVAD ER DET, VI GERNE VIL MED VORES BEBYGGELSE? Kap. 4 - INTERESSENTANALYSE OG PLANLÆGNING AF UNDERSØGELSE Kap. 5 - BEBYGGELSENS MULIGHEDER (OG PROBLEMER) HVILKEN TYPE ERHVERV PASSER TIL VORES ØNSKER OG VORES FYSISKE FORHOLD?? Kap. 6 - MULIGE ERHVERV SCANNING AF ERHVERVSMARKEDET Kap. 7 - SKITSERING AF PLAN OG BYGNINGER Kap. 8 - ØKONOMI OG JURA Kap. 9 - DEN VIDERE PROCES HVILKE MULIGHEDER HAR VI? LITTERATUROVERSIGT 5

6 produkt/udstilling 2 74 VELKOMMEN hallo? HVORFOR ERHVERV? INTERESSENTANALYSE BEBYGGELSENS MULIGE ERHVERV SKITSERING AF PLAN ØKONOMI OG JURA OG PLANLÆGNING AF MULIGHEDER SCANNING AF OG BYGNINGER UNDERSØGELSE (OG PROBLEMER) ERHVERVSMARKEDET WORKSHOP FOR DEVELOPER BEBOERE INDDRAGES AFHOLDES INDDRAGE INDDRAGE ARKITEKT ARKITEKT FÆLLES ARKITEKT MARKEDSANALYSE ANALYSERER UDARBEJDER UDARBEJDELSE MARKEDSANALYSE OG SKISTEMODELLER AF EGENTLIGT FINANSIE- KONTEKST BYGGEPROGRAM RINGSMODEL BESLUTTES MIDLERTIDIGE MYNDIGHEDER PROJEKTER ANSØGES REALISERES PROJEKT PROJEKT UDBYDES TIL PROJEKT PROJEKT ERHVERV UDVIKLES ENTREPRENØRER BYGGES AFLEVERES FLYTTER IND 6

7 LÆSEVEJLEDNING OG RESUMÉ Læs nu det hele først. Denne publikation er et dialog- og procesværktøj til en forundersøgelse af erhverv i boligområder. Der er en fremadskridende sammenhæng mellem de forskellige overvejelser, man må gøre sig, hvis man vil etablere (eller måske retablere) erhverv i eksisterende boligbebyggelser. Vi har organiseret publikationen, sådan at der er hovedtekst, og der er bilag. Vi prøver i hovedteksten af skabe et overblik og vise en vej til erhverv i boligområder. I praksis må man jo gå frem og tilbage. Vi lægger op til strukturering af processen og prøver at give baggrundsinformationer herfor. Bilagene er mindst lige så spændende som hovedteksten, så læs også dem grundigt. De uddyber hovedteksten og giver den nuancer. Men for mange detaljer kan forstyrre overblikket. Derfor har vi valgt denne fremstillingsform. Publikationen tilstræber således at hjælpe boligorganisationen til gennemførelsen af et såkaldt feasibility study af erhverv i boligområder. Et feasibility study er en grundig forundersøgelse og ser på en idés levedygtighed med hovedvægt på at identificere potentielle problemer og vurdere mulighed for, at idéen kommer til at fungere i et givent boligområde. Forundersøgelsen skal også besvare spørgsmålet: skal vi arbejde videre med idèen i et egentligt projekt, som en del af en helhedsplan? I resten af publikationen omtales undersøgelsen som forundersøgelse. 7

8 LÆSEVEJLEDNING OG RESUMÉ INDHOLD: Kap. 1 - FORMÅL OG MÅLGRUPPE Kap. 2 - LÆSEVEJLEDNING OG RESUMÉ Kap. 3 - HVORFOR ERHVERV? Kap. 4 - INTERESSENTANALYSE OG PLANLÆGNING AF UNDERSØGELSE Kap. 5 - BEBYGGELSENS MULIGHEDER (OG PROBLEMER) Kap. 6 - MULIGE ERHVERV SCANNING AF ERHVERVSMARKEDET Kap. 7 - SKITSERING AF PLAN OG BYGNINGER Kap. 8 - ØKONOMI OG JURA Kap. 9 - DEN VIDERE PROCES 74 8 LITTERATUROVERSIGT BILAG: INTRO BILAG FAKTA OM SØNDERMARKEN Bilag 1 - ANALYSE AF BEBYGGELSER Bilag 2 - ANALYSE AF ERHVERV Bilag 3 - KRAV TIL ARBEJDSPLADSENS INDRETNING Bilag 4- CASE STUDY SØNDERMARKEN LITTERATUROVERSIGT Publikationen er opdelt i seks hovedkapitler, som til sammen beskriver indholdet i en forundersøgelse af mulighederne for erhvervsetablering i et alment boligområde. START hallo? produkt/udstilling HVORFOR ERHVERV? En del større almene boligområder er i krise. Tomme lejligheder og udlejningsproblemer aktualiserer alternativ brug af boliger og andre lokaler f.eks. til erhverv. Håbet er, at etableringen af erhverv, i forbindelse med gennemførelse af en helhedsplan, kan føre til en mere attraktiv bebyggelse med mere socialt liv og et bedre image. HER ER DU INTERESSENTANALYSE OG PLANLÆGNING AF UNDERSØGELSE Når en forundersøgelse om mulighederne for at etablere eller reetablere erhverv i et alment boligområde skal sættes i gang, er der en række interessenter, som bør inddrages. Ikke alle på en gang, men på netop de rigtige tidspunkter. Initiativet til en forundersøgelse kan komme fra mange forskellige parter: administrationen, de politisk valgte eller fra beboerne. Fra starten af forundersøgelsen skal boligadministrationen være med. BEBYGGELSENS MULIGHEDER (OG PROBLEMER) Hvis bebyggelsen ligger isoleret i byen og yderligere lukker sig om sig selv, bør der tilstræbes en både visuel og funktionel åbning mod den omgivende by. Det kan handle om at forbedre den trafikale tilgængelighed og parkeringsforholdene. Introduktionen af erhverv i bebyggelsen fremmes af god arkitektur og høj vedligeholdelsesstandard på bygninger og friarealer. En både teknisk og arkitektonisk vurdering af bygningernes fleksibilitet i forbindelse med ombygningsbehov og muligheder, bør indgå i denne fase af forundersøgelsen. For næsten alle erhverv er der behov for en rimelig grad af sikkerhed og følelse af tryghed. I denne fase af forundersøgelsen vil det være naturligt og nok også nødvendigt at inddrage arkitektbistand, både til de mere byplanmæssige vurderinger og til de mere bygningsmæssige. Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5

9 VELKOMMEN MULIGE ERHVERV SCANNING AF ERHVERVSMARKEDET SKITSERING AF PLAN OG BYGNINGER ØKONOMI OG JURA HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Erhverv omfatter også den offentlige sektors institutioner og arbejdspladser. Nogle af dem kan endog med fordel placeres i det lokalområde, hvor de problemer og/ eller persongrupper de skal betjene befinder sig. Men erhverv er i høj grad de private erhverv. Der er en klar skillelinje mellem butikserhverv, som fordrer et lokalt kundeunderlag og kontorerhverv, som er mere uafhængige af beboerne i bebyggelsen. Lav husleje er attraktiv for temmelig mange erhverv, og det opvejer ulempen ved en lidt perifer placering i et boligområde. Det vil være et ekstra plus, hvis de erhverv der kommer til i en eller anden udstrækning kan beskæftige nogle af de ofte mange beboere, som i dag er uden for arbejdsmarkedet. Det anbefales meget, at forundersøgelsen i denne fase inddrager erhvervsøkonomisk ekspertise i vurderingerne. I denne fase af forundersøgelsen skal bebyggelsens muligheder, som de er gennemgået i kapitel 5, kombineres med erhvervenes muligheder og behov, som de er gennemgået i kapitel 6. Der skal laves afvejninger af arkitektoniske hensyn og erhvervenes eventuelle behov for eksponering, og der skal afvejes mellem beboernes ønsker om trygge trafikale forhold og en øget trafikal tilgængelighed. Beboernes parkeringsbehov skal afvejes overfor erhvervenes. I skitseringen skal der også tages stilling til, hvilke bygningsmæssige ændringer der er nødvendige, og hvilke der er ønskelige, ligesom der i givet fald, hvis der f.eks. allerede findes et nødlidende butikscenter skal fremsættes overbevisende ideer til en revitalisering af disse bygninger og lokaler. I langt de fleste tilfælde vil en etablering af erhverv i almene boligområder forudsætte en eller anden subsidiering af de pågældende erhvervslejemål. I praksis vil erhvervsetablering derfor oftest hvis ikke altid blive en delstrategi i en helhedsplan, som kræver accept fra både Landsbyggefonden og beliggenhedskommunen. Klarheden over disse forhold er helt nødvendig, og hvis ikke boligadministrationen selv råder over den fornødne ekspertise, bør den skaffes ude fra. Som afslutning på publikationen kommer nogle få anbefalinger om den videre beslutnings- og planlægningsproces hen imod en helhedsplan for et boligområde, som omfatter etableringen af erhverv i boligområdet. Kap. 6 Kap. 7 Kap.8 9

10 HVORFOR ERHVERV? HVORFOR ERHVERV? Vi fik i Danmark mellem ca og 1975 en lang række store almene boligbebyggelser med 500, og op til omkring boliger. De findes i alle lidt større byer. Disse bebyggelser indeholder nogle af det almene byggeris bedste boliger store og veludstyrede. Men trods det var de kun populære i ganske få år. De store, ofte noget monotone bebyggelser, ramte ikke markedet på lidt længere sigt, så allerede efter få år blev de først samspilsramte, siden belastede eller udsatte. I 00 erne blev det endda almindeligt at tale om mange af dem som ghettoer. Næsten alle de større bebyggelser er født med et lille butikstorv, men i langt de fleste tilfælde er det gået skidt eller halvskidt for butikkerne, og tomme butikslokaler er et almindeligt syn i disse bebyggelser. Det almene byggeris rolle på boligmarkedet har ændret sig dramatisk igennem de seneste år. Frem til begyndelsen af 1970 erne var det en boligform for et bredt udsnit af befolkningen. I de efterfølgende årtier flyttede mange almindelige lønmodtagerfamilier i eget hus og det almene byggeri fik en stigende social funktion. I løbet af 1990erne fik de yderligere en tydelig funktion med integrationen af flygtninge og indvandrere. Resultatet er, at en del af disse bebyggelser i dag er blevet øer af fattigdom i et ellers velhavende samfund. Det stiller boligforvaltning i disse områder overfor nye udfordringer. Der findes imidlertid veje og strategier til at vende udviklingen i en udsat boligbebyggelse. Normalt hænger de sociale og fysiske aspekter ufravigeligt sammen. Hovedtanken i det fysiske aspekt er at skabe hele bydele ud af de udsatte bebyggelser. Det forudsætter ofte en række ændringer i bebyggelsernes fysiske forhold. En af disse kan altså være at genskabe eller introducere erhverv i de eksisterende bygninger eller som fortætning (nybyggeri) i bebyggelsen. Men der kan også være andre forhold, der gør det interessant at overveje erhverv i en almen bebyggelse. Det første er helt elementært udlejningsproblemer i bebyggelsen. I dele af landet er udbuddet af almene boliger (efter de gældende regler for huslejefastsættelse) større end efterspørgslen. Og de er indimellem lige så dyre som ejerboliger. Så bliver de mindst attraktive og mindst interessante almene boligområder valgt fra. Er der udlejningsproblemer kan etablering af erhverv, f.eks. kontorerhverv eller offentlig service være en vej til ny udnyttelse af bygningsmassen. Det næste ønske kan være etablering eller reetablering af lokal butiksforsyning. I de store, isoleret beliggende bebyggelser kan der være langt til indkøb, og det var ved opførelsen en del af baggrunden for etablering af butikstorve med offentlig og privat service. Men mange butikstorve blev ramt af ændrede indkøbsvaner f.eks. fik de fleste beboere bil, og dertil kom udviklingen i bebyggelsens indbyggertal samt af udviklingen i beboernes indkomster. Så ideer om butiksforsyning kræver omhyggelige overvejelser over forretningsgrundlag og butikstyper. En overvejelse kan også være et ønske om at etablere arbejdspladser i bebyggelsen. Planlovgivningen vil udelukke visse former for støjende og forurenende virksomheder, men andre former for erhverv lader sig udmærket indpasse. Dette problem forstærkes ofte af bebyggelsernes isolerede placering i byen. Man kommer der kun, hvis man har et ærinde. Og dem er der ikke mange af, hvis der kun er almene boliger i et område. Ukendskabet til både bebyggelserne og beboerne bidrager til mytedannelser, som medierne gerne vil forstærke hallo? 10

11 Der kan være flere grunde til at få arbejdspladser ind i en bebyggelse. Nedbrydning af bebyggelsens isolation (jf. nedenfor) er en, arbejde til beboerne en anden. Den sidste kræver omhyggelige overvejelser over matchet mellem arbejdspladsen og beboernes generelle kvalifikationer. Hvilke typer af arbejdspladser passer ind her? Til denne kategori hører også ønsket om at skabe plads til iværksættere, der ønsker egen virksomhed. Til de mere generelle og overordnede bypolitiske formål (også kaldet boligsociale formål) hører ønsket om at nedbryde bebyggelsens isolation og at skabe et bykvarter i balance, et bykvarter med mere liv og større attraktion end et sædvanligt forstadsboligkvarter. Her er erhverv i dets forskellige afskygninger kun et element. Men mange bebyggelser er planlagt som selvstændige enklaver, der lukker sig om sig selv, de er dermed ikke en integreret del af den omkringliggende by. Derved bliver bebyggelsen en monofunktionel bydel i sig selv, og omverdenens opfattelse af området kommer let til at bestå i pressens skildringer, vandrehistorier m.v., idet ingen udefra har ærinder eller andre anledninger til at besøge bebyggelsen og ved selvsyn opleve de kvaliteter, som bebyggelsen har. Det fører til, at der ofte tegnes et forholdsvist negativt billede, som følge af pressens skildringer af kriminalsager m.v., hvilket igen bevirker, at mennesker udefra distancerer sig fra bebyggelsen. Det usynlige skel mellem vi og de andre er den store udfordring, som skal udviskes. Fælles for alle incitamenter til introduktion af erhverv i en boligbebyggelse er, at de skal skabe positiv aktivitet og nye muligheder i bebyggelsen. De skal bidrage til at åbne boligområdet for udefrakommende kunder og ansatte. Herved er integrationen med det omkringliggende samfund i gang. Ny arkitektur eller omdannelse af boliger til erhverv løser bestemt ikke alle problemer, men kan være positive brikker i et stort puslespil, som bliver til et samlet positivt billede. Opgaven er at vende en udvikling. Den skal håndteres tværfagligt og med opbakning fra kommunen og helst også fra staten i en helhedsorienteret indsats. Samlet er MÅLET med at etablere erhverv i udsatte boligbebyggelser at generere liv, at skabe mulighed for socialt samvær samt at skabe en visuel og tydelig forandring. Fokus skal derfor være at skabe trafik ind og ud af bebyggelsen, oplevelser og muligheder for socialt samvær. Det kan erhverv i området være med til at etablere, fordi der med erhvervet følger besøgende og nye brugere og aktører med andre mål og ressourcer. Derfor er det vigtigt, at oplevelsen af erhvervets tilstedeværelse bliver til et positivt indslag i bebyggelsen, og at beboerne føler, at de får noget igen. Man kan sige, at erhvervet skal skabe VÆRDI for bebyggelsen økonomisk og socialt. Det er det afgørende, når man skal beslutte om erhverv er en god idé i denne bebyggelse og i bekræftende fald, hvilken form for erhverv. I princippet er ERHVERV alt, der ikke er boliger, fællesfaciliteter til boligerne dog undtaget. Erhverv kan imidlertid være mange ting: Butikker, der oftest kræver særligt indrettede lokaler og adgang fra gaden. Caféer og restauranter Kontorer m.v., der kan være private og offentlige. En særlig form er blandet bolig og erhverv, der kan egne sig til meget små virksomheder, typisk enmandsforetagender. Håndværk m.v. Kultur, undervisning, sundhed og sociale institutioner m.v. Hver type erhverv rummer muligheder og udfordringer. ff- Mere herom i kapitel 6. dav! dav! produkt/udstilling produkt/udstilling produkt/udstilling leverandør beboer ansat kunde vindueskigger forbipasserende tilskuer 11

12 HVAD ER DET VI HÅBER ERHVERV KAN TILFØRE BOLIGBEBYGGELSEN? 12

13 HVORFOR ERHVERV I BEBYGGELSEN? CHECKLISTE Hvor er vi? Er der udlejningsproblemer? Er der boliger, der ville være bedre egnede til erhverv? Består bebyggelsen kun af almene boliger? Er bebyggelsen kedelig at se på? Ønskes mere liv i gadebilledet? Ønskes variation i bebyggelsen? Er der ofte kriminalitet eller hærværk? Er der mange voksne udenfor arbejdsmarkedet? Er der mange børn? Har bebyggelsen et dårligt image i byen? (skriv selv)... Hvor skal vi hen? Bedre økonomi i afdelingen? Lokale indkøbsmuligheder? Jobs til beboerne? Mere liv i bebyggelsen? Mere attraktiv bebyggelse? Mindre kriminalitet eller hærværk? Bedre sammenhæng med resten af byen? Bedre image? (skriv selv) DEN SATIRISKE STRIBE PÅ GADEN. FLERE HØJT PROFILEREDE ER ER VED AT FLYTTE IND I EN ALMEN BOLIGBEBYGGELSE. HAR DU SET ALLE DE JAKKESÆT, DER ER VED AT FLYTTE IND? DE HAR SGU STIL, DU...HVA? MEN HVAD FANDEN LAVER DE HER? TROR DU JEG VIL SE GODT UD MED HORN- BRILLER OG SLIKHÅR? - LIGSOM DE DER JAKKESÆT FRA DET DER MARKETING-? DU SIGER NOGET DER....TROR DU DE DER JAKKESÆT HAR MADPAKKE MED? SERIØST MAND, JEG ÅBNER SGU MIN EGEN FROKOSTBIX OG TJENER KASSEN PÅ JAKKESÆTTENE...VIL DU VÆRE MED?...OG KLART DU VIL SE TOP NICE UD MED HORNBRILLER OG SLIKHÅR! FORTSÆTTES.. 13

14 INTERESSENTANALYSE OG PLANLÆGNING AF UNDERSØGELSE INTERESSENTANALYSE OG PLANLÆGNING AF UNDERSØGELSE Hvis ideen virker interessant og med muligheder, er det vigtigt at tilrette den videre undersøgelse frem mod en endelig anbefaling om, hvilken type erhverv der skal søges indpasset, og hvordan det indpasses i bebyggelsen. Anbefalingen skal endvidere rumme et forslag til den videre proces. Ideen til etablering af erhverv i bebyggelsen kan jo være opstået på mange måder og mange steder. Men uanset hvem, der har fået ideen, er der en række mennesker og institutioner, der skal inddrages i de videre overvejelser, så der kan frembringes en anbefaling til organisationsbestyrelse, afdelingsbestyrelse, beboere og kommune. I modellen er indskrevet de væsentligste interessenter i de fleste større forandringsprocesser i almene bebyggelser. OVERVEJ OM DER ER FLERE INTERESSENTER! En del interessenter er daglige samarbejdspartnere i andre sammenhænge. Andre inddrages, fordi de som rådgivere eller beslutningstagere er nødvendige samarbejdspartnere, hvis man skal nå et resultat. Boligorganisationens administration er omdrejningspunktet i processen. Den kender bebyggelsen fra den daglige drift og er bekendt med de problemer, den måtte have. Det er den, der tager initiativet til hele undersøgelsen på vegne af organisationsbestyrelsen, og det er den der bør fungere som tovholder i forløbet. Organisationsbestyrelsen og afdelingsbestyrelsen skal ligeledes inddrages tidligt i processen, så alle de væsentligste interessenter fra begyndelsen er på samme informationsniveau. Det er klogt at inddrage gode rådgivere fra begyndelsen. Men opgaven med at etablere erhverv er ikke blot en opgave for (byplan)arkitekter. Der er også brug for viden om jura og økonomi, om byggeteknik og om markedsforhold for forskellige typer af erhverv, alt afhængig af, hvor omfattende ombygningerne vil være og hvilke typer af erhverv, der sigtes mod. I første række er det nok klogt, sammen med rådgiverne, på ny at foretage endnu et reality check af, om idéen holder vand ved nærmere prøvelse? Dernæst skal undersøgelsen tilrettelægges. Kommunen bør inddrages allerede tidligt i forundersøgelsesfasen i vurderingen af, hvad der er muligt efter det gældende plangrundlag. Det må også afklares i den videre dialog med kommunen, hvilke muligheder der er for ændringer i de gældende planer, og om kommunen som tilsynsmyndighed f.eks. overhovedet vil acceptere, at et antal boliger konverteres til erhverv. Undervejs i de undersøgelser som denne publikation anbefaler, skal beboerne i bebyggelsen orienteres, når sagen er blevet så passende afklaret, at den egner sig til orientering og drøftelse på f.eks. et afdelingsmøde eller i et beboerblad. Modellen her viser de faser, der indgår i forundersøgelsen. I de følgende kapitler beskrives de forskellige undersøgelser og overvejelser, som hører til i hver enkelt fase. Efter forundersøgelsen følger en egentlig projektfase forudsat at alle er enige om at gå videre. I projektfasen skal den detaljerede planlægning og tilrettelægning af eventuelle ændringer i bygningerne og på friarealerne gennemføres. Denne projektfase ligger imidlertid uden for denne publikations dækningsområde. 14

15 kommunen tilsyn planafdeling politikere evt. eksisterende erhverv administrationen organisationsbestyrelse produkt/udstilling etablering af erhverv? landsbyggefonden beboere afdelingsbestyrelse gode rådgivere andre? 15

16 HVEM KAN HAVE INDFLYDELSE PÅ VORES PROJEKT? ide organisationsbestyrelse og afdelingsbestyrelse inddrages valg af rådgivere kommunekontakt beboere orienteres bebyggelsens muligheder 16

17 INTERESSENTANALYSE OG PLANLÆGNING AF UNDERSØGELSE CHECKLISTE Hvem er interessenterne? Boligadministrationen Organisationsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen Jeg kunne godt tænke mig... Jeg havde nu nærerme forestillet mig... Jeg synes begge ideer er gode, men kan nu bedst lide mine egne ideer!!! Kommunen Beboerne Evt. eksisterende erhverv Rådgivere Landsbyggefonden (skriv selv) mulige erhverv skitsering af plan og bygninger dialog med kommunen orientering af beboere videre proces 17

18 BEBYGGELSENS MULIGHEDER (OG PROBLEMER) BEBYGGELSENS MULIGHEDER (OG PROBLEMER) Enhver boligbebyggelse er en del af den by eller bydel, bebyggelsen ligger i. For nogle af de meget store boligbebyggelser fra 1960 ernes sidste del og fra begyndelsen af 1970 erne er sammenhængen med den omgivende by ikke særlig stærk. Bebyggelsen er i sig selv en lille by i byen og altså ofte også planlagt med eget indkøbscenter for dagligvare og med et aflukket, internt trafiksystem med egne veje og stier. Andre mindre bebyggelser er ikke planlagt som helt så selvforsynende og heller ikke helt så trafikalt afskåret fra omverden. Når det skal vurderes, om der med fordel kan etableres erhverv i en bebyggelse, er det - ud fra et byplanmæssigt synspunkt - en god begyndelse, at analysere bebyggelsens fysiske sammenhænge (eller mangel på samme) med den omgivende by. Adgangsveje, trafik - intern som ekstern, ophold, solorientering m.v. Desuden skal de nære byrum i og omkring bebyggelsen analyseres, og deres styrker og svagheder fremhæves. Herunder er det også af stor betydning at se på bebyggelsens økonomiske og organisatoriske sammenhænge med den omgivende by mere generelt, og specifikt på sammenhængen med nabolagets butiksforsyning og erhvervsstruktur. Endelig er det nødvendigt at vurdere bebyggelsens arkitektoniske forhold. Både som rammer om det liv, der leves i bebyggelsen og som mulige rammer om de ændringer forskellige typer af erhverv kan bidrage med. Ganske mange belastede boligområder er bygget i den modernistiske tradition, hvor idealet var at skabe fredelige boligområder uden støjende og svinende erhvervsvirksomheder, boligområder hvor der er lys og luft, hvortil man vender hjem fra arbejde for at lege, spise, sove og i det hele taget rekreere sig. Bebyggelserne er bevidst skabt som monofunktionelle sovebyer. Hvad der dengang var et fremsynet brud med fortidens tætte og industrielt belastede byboliger, er i dag blevet synonymt med en storskala af monotoni og kedsomhed, lav social status, bandedannelser, kriminalitet og utryghed. De nutidige bestræbelser på at bryde den onde cirkel består blandt andet i, at de modernistiske bebyggelser forsøges omdannet fra monofunktionelle områder (sovebyer) til at indgå aktivt som en del af den omkringliggende by ved at være fysisk integreret, åben og inkluderende for byens brugere, frem for at fremstå som en indadvendt, uindtagelig og lidt farlig fæstning. Der indgår mange elementer i denne strategi. Når det gælder de fysiske ændringer handler det om, at der er variation og oplevelser i øjenhøjde, som stimulerer vores sanser positivt, og som er med til at skabe tryghed. Bevidst og kontrolleret brug af taktile og smukke materialer, belysning, samt zonering af arealer kan bidrage til at skabe tryghed. Tryghed er eksistentielt nødvendigt for, at vi ønsker at være i byrummet. Skønhed og tryghed er behov, som i den industrialiserede modernisme er blevet overset eller undervurderet. Et meget vigtigt mål med etableringen af erhverv i boligbebyggelser er at generere liv imellem husene og skabe muligheder for social interaktion mellem beboer og besøgende. Erhverv kan bidrage til at sænke farten i byrummet ved at have udadvendte funktioner i gadeplan. Butiksvinduer, lobby med udstilling, kantine, åbne værksteder m.m. Funktioner, som får os til at føle, at der er andre til stede samt giver os en undskyldning for at stoppe op eller sænke tempoet for at opleve forskelligheder i forbifarten. Det er ikke let at få etableret erhverv i boligområder. Der findes dog eksempler på, at det kan lade sig gøre. 18

19 I AVEDØRE STATIONSBY syd for København fremstår centret ved foden af Store Hus velfungerende. Centret er domineret af Netto og LIDL, placeret i hver ende af en butiksarkade. Imellem er fyldt ud med andre nærbutikker, så som frisør, apotekerudsalg, en tæppehandler, en bager, en grønthandler m.v. Succesen skyldes en fin sammenhæng med befolkningssammensætningen og deres indkomstforhold. Tidligere lå en Brugs og en Irma i arkaden (i stedet for Netto og LIDL), hvilket ikke var en succes. I GELLERUPPARKEN ved Århus findes allerede et stort og velfungerende butikscenter og en landskendt Basar. I forbindelse med en omfattende helhedsplan for en transformation af Gellerupparken fra en lukket bydel til en integreret forstad til Århus er man midt i en omfattende planlægningsproces. Her er planerne, at der skal ske store byplanmæssige forandringer, som bl.a. består i nedrivningen af 3 boligblokke, fremtidige opførelse af en række nye bygninger (fortætning), tilførsel af nye destinationer f.eks. bibliotek, kulturhus og erhverv samt etablering af offentlige trafikknudepunkter, uddannelse, sundhed, sportsfaciliteter og institutioner. Der lægges generelt vægt på multifunktionalitet, dvs. der skal indrettes flere funktioner i en bygning. Bebyggelsen eller snarere bydelen huser over mennesker. Den skal opdeles i mindre kvarterer, og disse skal have deres egne arkitektoniske særpræg. Der udføres ny infrastruktur, som understøtter de nye kvarterdannelser og en ny byvej med blandet bolig og erhverv bliver rygraden i netværket af bevægelser, som samtidigt kobler bydelen tættere på de omliggende kvarterer og Århus centrum. Omdannelsen fra boligområde til bydel forventes at tage ca. 20 år. I VOLLSMOSE ved Odense har man nedlagt alle boligerne på de øverste etager i et af bebyggelsens højeste huse og har i stedet indrettet kommunale kontorarbejdspladser. Man har også med succes etableret fremskudte enheder for uddannelse i bebyggelsen. Endelig har man ombygget lokalcentret og tilføjet en Medina med inspiration fra Basaren i Gellerupparken ved Århus. Medinaen har dog vist sig svær at fylde ud, og de tomme lokaler efterlader en fornemmelse af fiasko. Der arbejdes stadig med at få samlet de erhvervsdrivende i Medinaen, frem for at disse er fordelt over et par små områder. 19

20 Mængden af eksempler på især nødlidende lokale butikscentre er desværre meget, meget længere end eksemplerne på steder, hvor butikker og andre erhverv blomstrer. Der er heller ikke så mange eksempler på vellykket etablering af andre erhverv i boligområder, at der kan gives entydige anvisninger på, hvad der sikrer et succesfyldt forløb. Men Gehl Architects har for Realdania By udarbejdet en rapport om, hvordan bymiljøet kan understøtte værdiskabelse hos virksomheder. De fremhæver bl.a., at det - set i et nationaløkonomisk perspektiv - er de små og mellemstore virksomheder, som vil stå for væksten i Danmark i årerne fremover. Det er de samme virksomhedstyper, som i henhold til Gehl Architects undersøgelse lægger størst vægt på bymiljøets betydning i forhold til virksomhedens lokalisering. Det er hovedsageligt vidensvirksomheder, som arbejder med ideudvikling, rådgivning, kultur, IT, medier, læring og oplevelser, der drager mest nytte af en urban placering. Disse virksomhedstyper vil normalt lokalisere sig i indre byområder (bymidter), tidligere industri- og havneområder samt nye typer af klyngeområder. Det er med andre ord i denne type byområder, at tendenserne til nye samspilsformer mellem virksomhed og bymiljø kan dyrkes. Denne tendens kan man med fordel forsøge at imødekomme i by- udviklingsprojekter, hvor en almen boligafdeling tilstræbes markedsført som en ny type klyngeområde. Der er i dette felt mulighed for at skabe rammer (byrum), som både boligbebyggelser og erhvervsdrivende kan nyde godt af, såfremt man arbejder ud fra en helhedsorienteret løsning, hvor både beboere og erhverv tilgodeses og har mulighed for at mødes i det offentlige rum. Gehl Architects peger på en række virkemidler, som kan styrke virksomhederne og gavne bymiljøet. De vigtigste i denne sammenhæng er følgende opfordringer: Styrk symbiosen med omgivelserne Flyt virksomheden ud i byens rum Åbn virksomheden. Lad det offentlige komme i (dele af) virksomheden Tilbyd fællesfaciliteter og samlokalisering Skab rum til vidensdeling Bland funktionerne i bymiljøet Bland bolig og erhverv for iværksættere Tilbyd fleksible offentlige mødesteder Skab trafikknudepunkter som strategiske byrum for udvikling og innovation Man kan derfor med fordel knytte inddragelse af erhverv i boligbebyggelsen sammen med et løft af friarealer som led i en forbedringsproces med kriminalpræventiv planlægning, integration, oplevelser og muligheder som temaer. En sidste, men ikke uvæsentlig, vurdering handler om de eksisterende bygningers fleksibilitet overfor andre anvendelser end de aktuelle. Det gælder både i bebyggelser, hvor der tidligere har været erhverv som f.eks. butikker, og i rene boligbebyggelser. Vil en indpasning af (nye) erhverv kræve store bygningsmæssige ændringer, vil det både fordyrer og vanskeliggøre indpasningen. Omvendt vil genbrug af eksisterende, tomme butikslokaler eller indpasning af visse mindre kontorerhverv i eksisterende boliger ofte kunne gennemføres med meget moderate, fysiske ændringer og dermed for lave omkostninger. Tilsvarende vurderinger bør også gennemføres for friarealerne og trafiksystemet. Er friarealerne, adgangsvejene og parkeringspladserne udformet og dimensioneret, således at de kan imødekomme en ændret og måske intensiveret brug? eller vil der skulle gennemføres større eller mindre ændringer? 20

OMDANNELSE AF BOLIGER TIL ERHVERV

OMDANNELSE AF BOLIGER TIL ERHVERV produkt/udstilling OMDANNELSE AF BOLIGER TIL ERHVERV E T D I A L O G V Æ R K T Ø J dav! hejsa! produkt/udstilling produkt/udstilling 1 1 Titel: Omdannelse af boliger til erhverv - et dialogværktøj Udgave

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Strategi 2015-2020. - bolig med nærhed

Strategi 2015-2020. - bolig med nærhed Strategi 2015-2020 - bolig med nærhed Indhold Før strategiplan 2015-2020...5 Missionen...6 Om BOLIGNÆSTVED...7 Værdierne Troværdighed...8 Nærvær og engagement...8 Handlekraft...9 Visionen...10 Målsætningerne

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr?

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr? Investeringer i udsatte boligområder Velkommen til Odense Måske et eventyr? Erfaringer fra Odense Kommune Etablering af et fremadrettet samarbejde med boligorganisationerne om at sikre velfungerende boligområder.

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 13 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Gode friarealer løfter bebyggelsens image

Gode friarealer løfter bebyggelsens image Gode friarealer løfter bebyggelsens image Det grønne er ikke en selvfølge! Vi tager ofte det grønne omkring os for givet. Vi er vant til, at der er masser af natur og grønt i det danske landskab. Natur

Læs mere

Til: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven

Til: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven Til: Magistratens møde 1. februar 2016 Formål: Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven BISPEHAVEN Som udgangspunkt for drøftelsen i Magistraten 1. februar 2016 giver notatet en status på det aktuelle

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Policy værdier Sektor og branche værdier Bygherreværdier Projektværdier Brugerværdier

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

MÅLSÆTNINGSPROGRAM Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO

MÅLSÆTNINGSPROGRAM Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2016-2020 Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO INDHOLD Mission - Vision - Værdier Mission.... 3 Vision... 3 Værdier.... 3 VIBOs værdier Rummelighed.... 4 Tryghed.... 4

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

Markedsanalyse i den almene sektor

Markedsanalyse i den almene sektor Markedsanalyse i den almene sektor Himmerland Boligforening, udviklingschef Sven Buch Boligkontoret Danmark, marketingchef Karina Lauridsen, Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg den 13. maj 2015 Deltagere

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 3 vejledning til Ansøgningsskema Projektrealisering Boligafdelinger kan søge om støtte til større, nytænkende projekter. Realdania-kampagnen DET GODE BOLIGLIV støtter udviklingen af fremtidens

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Beslutningsprocessen. - set med beboernes øjne

Beslutningsprocessen. - set med beboernes øjne Beslutningsprocessen - set med beboernes øjne 1 Udgivelsesår: 2017 Udarbejdet for AlmenNet: Anita Damkjær Eriksen, projektleder, KAB, Trine Trampe, KAB, Maida Kasumovic, KAB, Lone Skriver, KAB, Anders

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM Hvordan oplever du at bo i din boligafdeling? BOLIGER TIL ALLE Sundby-Hvorup Boligselskab er et af Nordjyllands største almene boligselskaber

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Fremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 9. marts 2015 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

I festlokalet Smedien 97 6. marts kl. 17:00-20:00. 360 graders eftersyn af afdeling 10

I festlokalet Smedien 97 6. marts kl. 17:00-20:00. 360 graders eftersyn af afdeling 10 INVITATION TIL BEBOERMØDE I festlokalet Smedien 97 6. marts kl. 17:00-20:00 360 graders eftersyn af afdeling 10 Kom og vær med til at afgøre hvad der skal ske i afdeling 10 fremover! BEBOERMØDE / WORKSHOP

Læs mere

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016 LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Fra boligområde til bydel

Fra boligområde til bydel En ambitiøs helhedsplan skal ændre de socialt udsatte boligområder Gellerup og Toveshøj i Århus til en attraktiv bydel med arbejdspladser, specialbutikker en befolkningssammensætning, der afspejler kommunens

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema

VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 Styrket dialog og fælles løsninger Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 1. Styrket dialog og fælles løsninger For andet år i træk afholdte Randers Kommune i samarbejde med RandersBolig en boligkonference

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst

Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst Niels Ågesen, Kommunaldirektør i Vejle, 25.09.2014 Men hvad skaber samskabelse og vækst? Men hvad skaber samskabelse og vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s

Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s vision 2020 2 Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s VISION 2020 3 "Vi er lejernes første valg!"...sådan siger omverdenen om AAB, når vi kigger dybt i krystalkuglen

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober KSE Ejendomme. SvendborgArchitects

PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober KSE Ejendomme. SvendborgArchitects PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober 2016 Til pressen Kullegaard, Svendborg Architects og Schønherr udvikler nyt område i Roskilde Arkitektvirksomhederne Kullegaard, Svendborg

Læs mere

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Kontor for Attraktive Bydele Gitte Brødsgaard Vesti Sociale og boligsociale indsatser Organisatoriske rammer Bydele i balance Fysiske forandringer

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

AB mod Mission, Vision og Værdigrundlag

AB mod Mission, Vision og Værdigrundlag AB mod 2020 Mission, Vision og Værdigrundlag Arbejdernes Boligforening AB mod 2020 AB har siden 1917 arbejdet målrettet på at sørge for gode boliger til alle. Denne mission er stadig gældende for os både

Læs mere

AlmenHæfte A 2. Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde. Fundamentet for fremtidssikringen

AlmenHæfte A 2. Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde. Fundamentet for fremtidssikringen AlmenHæfte A 2 Helhedsplanlægning og myndighedssamarbejde 1 Fundamentet for fremtidssikringen Indhold 1 1 2 3 4 5 6 7 Helhedsplanen er fundamentet for fremtidssikringen... 4 Helhedsplanens fire faser:...

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion UDBUD OG INNOVATION Ved bordene om udbud og innovation blev der drøftet, hvordan kommunen kan gøre det mere attraktivt og nemmere for SMV er at byde på offentlige udbud. Grundlæggende ønskes en tættere

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Lange & Jerup Group Developeranpartsselskab Rosenvængets Allé 11, 4., tv.

Lange & Jerup Group Developeranpartsselskab Rosenvængets Allé 11, 4., tv. Hvidovre Kommune Teknik og Miljø Udvalget Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Østerbro, d. 27. juni 2012 Hermed fremsendes ansøgning til udvalget for etablering af ungdomsboliger i det tidligere plejehjem for

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere