Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder"

Transkript

1 Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder Orienterende undersøgelser af effekten ved at kombinere jordbearbejdning og såning af efterafgrøder til bekæmpelse af kvik Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder

2 Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder Projektet er gennemført hos nedenstående landmænd. Planteavlskonsulent Kronjysk Landboforening, Marsvej 1, 8900 Randers, tlf Planteavlskonsulent Østjysk Familielandbrug, Marsvej 3, 8900 Randers, Tlf Planteavlskonsulent Århus/Hadsten Landboforening, Samsøvej 33, 8382 Hinnerup, tlf Planteavlskonsulent Djursland Landboforening, Lerbakken 7, 8410 Rønde, tlf Kontaktperson og koordinator. Maskinkonsulent Bygnings- og Maskinkontoret, Marsvej 1, 8900 Randers, tlf Projektet er støttet af Strukturdirektoratet med tilskud til græsrodsforskning. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder

3 Indholdsfortegnelse Side Indledning 2 1. Rapportering Kort beskrivelse af ejendommen Kvikoptællinger Efterafgrøder Afsluttende bemærkninger og delkonklusion Maskinbehandlinger 5 2. Rapportering Kort beskrivelse af ejendommen Kvikoptællinger Efterafgrøderne Afsluttende bemærkninger Maskinbehandlinger 9 3. Rapportering Kort beskrivelse af ejendommen Kvikoptællinger Efterafgrødernes fremspiring, tæthed og jorddækning Delkonklusion Maskinbehandlinger Rapportering Kort beskrivelse af ejendommen Kvikoptællinger Efterafgrødens etablering og tilvækst Delkonklusion Maskinbehandlinger Generel beskrivelse af de forskellige stubredskaber Ploven til skrælpløjning Spaderulleharver Tallerkenharver Dyna-Drive Almindelige stubharver Nedmulderharver Fræser Konklusion på jordbearbejdningsredskaberne Opsamling på de orienterende undersøgelser. 31 Bilag 1-4 Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 1

4 Indledning. Kvikforekomster i marken kan give meget store udbyttenedgang, og derfor er det vigtigt, at holde kvikbestanden nede. Økologiske landbrug er både interesserede i at bekæmpe kvikken, men samtidig, skal der holdes på den kvælstof, som er i jorden. Det undersøges hvilke efterafgrøder, korsblomstret eller kornafgrøder der har størst konkurrenceevne overfor kvik. De forskellige stubredskabers evne til at findele kvikkens rodnet undersøges ved afprøvning i markparceller. Energimæssigt vil det være attraktivt at kunne sænke intensiteten af jordbehandlinger, ved at udnytte efterafgrøderne til hjælp ved kvikbekæmpelse. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 2

5 1. Rapportering 1.1 Kort beskrivelse af ejendommen Ejendommen består af 27 ha jord i middelgod gødningstilstand. Jorden vurderes at være af typen JB nr. 3, dvs. grov lerblandet sandjord. Ejendommen blev omlagt til økologi i Sædskiftet består af byg/ært-helsæd, kornafgrøder og kløvergræs. Der er en mindre svineproduktion på ejendommen med ca. 10 søer og slagtesvin. Demonstrationsarealet Forsøgsmarken er på 5,5 ha, stenrig jord, og var i 1999 tilsået med byg/ært til helsæd uden udlæg og med vårbyg som forfrugt. Byg/ært-helsæden blev ikke gødsket. Helsæden blev, pga. vejrforholdene, først skårlagt 1. august. Efter høst af helsæden fremspirede der en del spildærter. Der blev efterfølgende foretaget to maskinbehandlinger i stubben. De planlagte behandlinger blev foretaget hhv. 5. og 18. august (jvf. bilag 1). Som efterafgrøder anvendtes rug og vinterraps, som begge blev sået den 21. august. Efterafgrøderne blev etableret tilfredsstillende, men blev standset i væksten omkring midten af oktober. For rugens vedkommende skyldtes dette sandsynligvis moderat manganmangel, mens vinterrapsen tilsyneladende godt kunne have brugt lidt mere kvælstof på trods af, at der blev målt et middelhøjt N-min.-tal i midten af september (53,5 kg N-min.). 1.2 Kvikoptællinger: Kvikoptællinger 1999 og 2000 let sandjord K vik juli 1999 Kvik i rapsefterafgrøde 2000 Kvik i rug-efterafgrøde 2000 Kvikplanter Led 1. Skrælpløjning Led 2. Spaderulleharve Led 3. Tallerkenharve Led 4. Dyna-Drive Led 5. Stubharve Led 6. Nedmulderharve Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 3

6 1.3 Efterafgrøder: Dato: 15. okt Antal rug pl./m2 Antal raps pl./- m2 Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 Led 5 Led Efterafgrødernes konkurrence overfor kvik: Begge efterafgrøder, især rugen, stod tæt i løbet af efteråret og har derfor ydet god konkurrence overfor kvik. Fremspiringen af raps var dog meget forskellig, hvilket ses af de store forskelle i antal planter pr. m2 (60-120). Årsagen hertil skal sandsynligvis ses på baggrund af såning med alm. radsåmaskine på stenrig stubbehandlet jord. Rugen blev derimod etableret mere ensartet, idet der kun blev observeret een enkel parcel med væsentlig færre planter pr. m2 i forhold til de øvrige (200 mod 300 i de øvrige). Markens kvælstofniveau i foråret/forsommeren lå på et middelhøjt niveau. Der blev foretaget een N-min.-måling i rug, raps og referenceparcellerne på hhv. 59,7, 68,4 og 63,6 kg N-min Pr. ha. Tallene viser ikke den store forskel mellem reference-, raps- og rugparcellerne. Umiddelbart har efterafgrøderne således ikke virket så godt som man kunne forvente. Dette kan skyldes, at der ikke blev foretaget nogen indarbejdning af efterafgrøderne i jorden inden pløjning. Dette kan have bevirket en langsom omsætning og frigivelse af kvælstof, som derfor ikke kommer til udtryk ved N- min.-målingerne. Samtidigt er det vigtigt at gøre opmærksom på, at N-min.-målingerne er foretaget et stykke inde i vækstsæsonen, hvorved billedet bl.a. bliver sløret af mængden af mineraliseret kvælstof fra jordens organiske pulje. Man skal derfor være varsom med at konkludere for meget på baggrund af de her opnåede resultater. Vinterraps som efterafgrøde og vinterrug længst til højre i billedet. Som det ses var der mange spildærter der var fremspiret. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 4

7 1.4 Afsluttende bemærkninger og delkonklusion: I ovenstående forsøg er det svært at konkludere noget entydigt omkring maskinbehandlingseffekten. Dette skyldes, i forsøgsøjemed, at der var tale om et forholdsvist lavt udgangspunkt mht. antal kvikskud pr. m2 (4-15 skud pr. m2), og samtidig var der en stor variation parcellerne imellem. Man kan således ikke forvente at se en meget høj bekæmpelseseffekt, hvorfor resultaterne ikke bør overfortolkes mht. de enkelte redskabers evne til at bekæmpe kvik. Derimod kunne det godt tyde på, at efterafgrødens tæthed har haft en mere tydelig effekt på antallet af observerede kvikskud i juli 2000, i det der er flest kvikskud, der hvor der var færrest antal rapsplanter pr. m2 i efteråret Der hvor rapsen var veletableret, har den tydeligvis ydet ligeså god en konkurrence overfor kvik som rugen har. Endvidere indikerer de her opnåede resultater, at der ved et lavt kvikniveau i marken, bør satses mere på at opnå en veletableret og konkurrencedygtig efterafgrøde, end på hvilket redskab der anvendes til bekæmpelsen. 1.5 Maskinbehandlinger Parcel nr. 1. Skrælpløjning, Kverneland 4f. risteplov Den 5. august skrælpløjes parcellen i cm dybde, og jorden efterlades med enkelte afgrøderester ovenpå. Den meget løse og tørre jord gør, at ploven får tendens til at skubbe jorden over, i stedet for at blive vendt rundt. Parcellen blev stubharvet gentagne gange i løbet af efteråret med en almindelig stubharve uden spaderulleefterharve. Parcel nr. 2. Spaderulleharve, Hankmo, 4-bullet bugseret I den løse og stenede jord går spaderulleharven ned i 8-10 cm arbejdsdybde, og efterlader overfladen jævn og godt blandet sammen med stubrester. En del afgrøderester og kvikskud efterlades ovenpå jorden. Jorden er ikke helt gennemskåret efter den ene overkørsel. Hvor der vendes ved enderne bliver jorden meget løs og spaderulleharven synker meget dybt. Parcel nr. 3. Tallerkenharve, Dalbo model AXL 44. Tallerkenharven går uden problemer ned i 8-10 cm dybde, også selv om der er mange sten. Overfladen efterlades med en mindre jordvold i midten, hvilket kan skyldes forkert fremkørselshastighed og/eller forkert indstilling. Der er kun få afgrøderester ovenpå jorden efterfølgende. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 5

8 Tallerkenharven giver en meget kraftig behandling af den i forvejen løse jord. Parcel nr. 4. Dyna-Drive 3m Harven laver en jævn overflade og går uden problemer ned i 8-10 cm dybde. Der efterlades en del afgrøderester og kvikskud ovenpå jorden. Selv om der er mange sten, så giver det ingen problemer for den friktionsdrevne harve. Parcel nr. 5. Stubharve, Kongskilde 4300, med spaderuller. Der stubharves to gange, med første overkørsel i 6-8cm dybde, og anden overkørsel i ca. 8-10cm dybde. Overfladen er ikke jævn efter de to overkørsler, selv om der kun er få afgrøderester. Med de halvhøje volde bliver det vanskeligere at opnå et rimeligt såbed. Parcel nr. 6. Lemken Smaragd, 9 tands med rørpakkervalse Èn overkørsel sikrer fuld gennemskæring i 8-10 cm dybde, hvor overfladen efterlades meget jævn, og med kun få afgrøderester ovenpå jorden. De tallerkener der sidder på harven er gode til at jævne og begrave stubrester med. Efterfølgende behandlinger og såning af efterafgrøde De efterfølgende harvninger i parcellerne med de respektive harver, gør jorden mere løs og løsner flere kvikskud, men parcellerne bliver hverken mere jævne eller ujævne. Det skyldes at sandjorden er meget let at arbejde i for alle harvetyper. Før såningen var alle parceller blevet harvet igennem, og den løse jord var et rimeligt udgangspunkt for et godt såbed. Såningen blev udført med almindelig radsåmaskine med slæbeskær. Grønrugen blev lagt i 3-4cm dybde og rapsen i ca. 2 cm. Der var ingen problemer med at afgrøderester slæbte i såmaskinen, men der var problemer med at de mange sten løftede såskærene, så sådybden blev uensartet. En lavere fremkørselshastighed vil kunne afhjælpe problemet en del. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 6

9 2. Rapportering 2.1 Kort beskrivelse af ejendommen Bedrift med grønsager og kornavl samt mindre husdyrhold (0,3 de/ha kvæg). Det meste gødning importeres efter 25 %-reglen (svinegylle). Intet fast sædskifte. Økologisk drift siden Jordtypen er JB nr. 3-5 samt 11. Demonstrationsarealet Afgrøde 1999: Byg/ært til helsæd uden udlæg sået efter forårspløjning. Ingen gødning. Ingen ukrudtsstrigling. Afgrøde 2000: Havre til modenhed sået efter forårspløjning. 18 tons svinegylle pr. ha. Ingen ukrudtsstrigling. Engjord, humusrig JB nr. 11. Lav roddybde, ca. 50 cm. Økologisk drift siden N-min november 1999: 124 N (0-50 cm i led 1). 2.2 Kvikoptællinger Kvikoptællinger 1999 og 2000 humusrig lavt jord rug-parcel 2000 rug-parcel 1999 rug/vikke-parcel 2000 rug/vikke-parcel 1999 foderraps-parcel 2000 foderraps-parcel Kvikplanter Led 1. Skrælpløjning Led 2. Spaderulleharve Led 3. Tallerkenharve Led 4. Dyna- Drive Led 5. Stubharve Led 6. Nedmulderharve Kvikbestanden blev reduceret i alle leddene 1-6. Om det skyldes maskinbehandlingerne, de dårlige vækstforhold eller en kombination kan ikke afgøres. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 7

10 Den største reduktion af kvik sås i led 5. Den mindste reduktion af kvik sås i led 1. Efter demonstrationsplanen skulle skrælpløjningen i led 1 efterfølges af gentagne stubharvninger, som dog grundet vejrliget ikke blev gennemført. I stedet blev der sået efterafgrøde i led 1. I gennemsnit af de 6 led er der en anelse mindre reduktion i kvikbestanden, hvor efterafgrøden er foderraps, end hvor der er rug. 2.3 Efterafgrøderne Plantetal oktober 1999 (samme optællingssteder som i ovenstående tabel) Led / behandling Rug Rug + vikke Foderraps 1. Skrælpløjning Spaderulleharve Tallerkenharve Dyna-Drive Stubharvning Nedmulderharve Efterafgrøderne blev sået forholdsvis sent, d. 4. september (se bilag 2.), pga. regnfuldt vejr. Efterafgrødernes fremspiring og vækst blev stærkt påvirket af store nedbørsmængder, som var den primære årsag til en svag udvikling. I betragtning af udsædsmængderne er plantetallene små (120 kg rug pr. ha, 40 kg vikke pr. ha, 10 kg foderraps pr. ha). Rugen opnåede 6 blade og en højde på ca. 8 cm. Vikke opnåede en højde på ca. 12 cm. Foderraps mistrivedes og opnåede kun 2-3 (små) blivende blade. Rug og rug + vikke opnåede en jorddækning på ca. 25 %, foderraps på ca. 5 %. N-min juni 2000 (0-50cm). Havre på 4-5 bladstadiet. Led / behandling Rug Rug + vikke Foderraps 1. Skrælpløjning Spaderulleharve Tallerkenharve Dyna-Drive Stubharvning Nedmulderharve Variationen i N-min på demonstrationsarealet er meget stor, fra 89 til 194 kg N pr. ha. Der ses ingen sammenhæng imellem maskinbehandlinger, efterafgrøder og N-minindhold. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 8

11 2.4 Afsluttende bemærkninger Demonstrationsparcellerne lå på et lavtliggende areal. De usædvanligt store nedbørsmængder i efteråret 1999 har påvirket demonstrationen i væsentlig udstrækning. Dels har de betydet, at flere af behandlingerne har måttet udskydes i forhold til planen. Dels at fremspiringen af efterafgrøderne har været mindre end man kunne forvente. Og dels at væksten af efterafgrøder har været meget utilfredsstillende. Desuden betød de våde forhold, at der i år 2000 først kunne sås meget sent, dvs. sidst i maj. Af demonstrationen kan konkluderes følgende: - At der - under de givne ret specielle omstændigheder - ikke er nogen sikker forskel mellem efterafgrøderne mht. konkurrenceevne overfor kvik. Dog med en tendens til at foderraps er dårligst, hvilket er naturligt med det sene såtidspunkt (4. september). - At vinterrug er den eneste efterafgrøde, som ved forholdsvis sen såning og under våde forhold giver en acceptabel vækst. - At alle maskinbehandlingerne har medført en reduktion i kvikbestanden, dog med skrælpløjning (uden gentagne stubharvninger) som den dårligste. - At Dyna-Drive har lavet det bedste såbed for rugen. 2.5 Maskinbehandlinger Parcel 1. Skrælpløjning, Kverneland 4f. risteplov Den 5. august skrælpløjes under meget tørre forhold i løs jord. Pløjningen udføres i cm dybde, og mange af kvikudløberne efterlades i overfladen. Der er kun enkelte afgrøderester der ligge ovenpå jorden. Marken er jævn og umiddelbar let at udføre de efterfølgende stubharvninger i. Parcel 2. Spaderulleharve, Hankmo, 3-bullet liftophængt Harven udfører èn overkørsel i parcellen, og har ikke problemer med at komme i dybden i den løse jord. Marken efterlades jævn og mange kvikskud er løsnet og efterladt ovenpå jorden. Jorden er ikke løsnet overalt, så enkelte kvikskud har stadig god kontakt med jorden. Harvedybden er ca. 8 cm i den ene overkørsel. Parcel 3, Tallerkenharve, Dalbo AXL 44, 6 meters bugseret. Harven er indstillet til ca. 8cm harvedybde, hvilket udføres uden problemer i èn overkørsel. En del kvikskud bliver skåret over af tallerkenerne, og en del efterlades ovenpå jorden, mens andre bliver begravet igen af det næste hold tallerkener. Jorden er løsnet overalt, i en dybde på ca. 4-8cm. Overfladen er ikke helt jævn efter harvningerne, fordi der laves en jordvold i midten. Parcel 4, Dyna-drive, 3 meter Denne parcel harves i ca cm dybde i èn overkørsel, hvilket sker uden problemer i den løse jord. Mange kvikskud bliver løsnet fra jorden og efterlades ovenpå jorden. Jorden er ikke helt gennemskåret, og der kan stadig være kvikskud med god jordkontakt tilbage. Parcellen efterlades meget jævn, og giver basis for et rimelig såbed til efterafgrøden. Parcel 5, Almindelig stubharve, Kongskilde model 4300 Der harves 2 gange i parcellen, første gang på langs i 6-8 cm dybde, og anden gang lidt på skrå i 8-10 cm dybde. Tandtypen er en forholdsvis smal tand på ca. 8 cm bredde, der ikke har problemer med at gå i jorden. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 9

12 Efter 2 harvninger er der mange kvikskud efterladt ovenpå jorden, selv om parcellen ikke er løsnet overalt. Parcellen er efterfølgende ret ujævn, hvilket også skyldes, at der ikke er nogen form for efterharve monteret på stubharven. Dette giver dårligere betingelser for et rimeligt såbed til efterafgrøden, når der såes med en almindelig radsåmaskine. Almindelig kraftig Kongskilde stubharve uden efterharve Parcel 6, Nedmulderharve, Lemken Smaragd, 9 tands, 3,8m. Efter èn overkørsel i 8-10 cm harvedybde, er jorden løsnet overalt og parcellen er sort efter en grundig opblanding af afgrøderester og jord. Der er færre kvikskud ovenpå jorden end ved den almindelige stubharve, hvilket skyldes at de tallerkener som er monteret på harven lægger jorden tilbage igen. Parcellen efterlades meget jævn med gode muligheder for etablering af et godt såbed. Efterfølgende behandlinger og såning. De næste behandlinger og såningen var planlagt til ca. 14 dage efter, men pga. ca. 200mm nedbør, må det udsættes, indtil det bliver så tørt, at der kan færdes på marken. Parcel nr. 3 med tallerkenharvning udsættes helt til 24. sept. før at det er muligt at behandle parcellen med den tunge tallerkenharve. Såning De enkelte parceller inddeles i 3, hvor der såes henholdsvis grønrug, vinterraps og fodervikke. Såningen udføres den 4. september med en almindelig radsåmaskine med slæbeskær. Parcellerne er meget fugtige efter den megen nedbør, og derfor er det vanskeligt at få dækket udsæden med jord. Der er især problemer med slæbning i de parceller, hvor marken er efterladt ujævn. På grund af den meget sene harvning i parcel nr. 3, bliver der ikke sået i den. De efterfølgende harvninger i parcel nr. 1, hvor der blev skrælpløjet, blev også aflyst pga. at der ikke kunne færdes i marken. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 10

13 Efter den megen nedbør var det helt umuligt at gennemføre de sidste jordbearbejdninger. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 11

14 3. Rapportering 3.1 Kort beskrivelse af ejendommen Per Therkildsen driver en kvægejendom, der i sædskiftet primært har afgrøderne kløvergræs, Helsæd, og korn til modenhed. Forsøgsmarken, der ikke ligger i umiddelbar nærhed af den øvrige bedrift, har haft et anderledes sædskifte forløb, idet marken har ligget som kløvergræs i 4 år, for derefter at blive omlagt, i et eller to år med korn til modenhed, hvorpå marken igen er udlagt til kløvergræsmark. Kløvergræsmarken har været anvendt til et høslæt, og efterfølgende afgræsning for kvier. Som følge af den ekstensive udnyttelse har der kunnet etablere sig ganske kraftige kvikforekomster. Jordtypen er lermuldet (JB 5 7). Demonstrationsarealet Da forsøget startede lå marken således som en 4 årig kløvergræsmark, der har været afgræsset af ungkreaturer. Marken tænkes omlagt og tilsået med korn til modenhed, udlagt med kløvergræs igen. Omkring 1. aug.1999 tages marken ud af omdrift og udenomsarealet opharves d. 9. aug (se bilag 3). Mellem D. 6. aug. og d. 9. aug. udføres alle forsøgsbehandlingerne i første runde. Den 23. aug udføres anden runde af de respektive maskinbehandlinger, og d. 27 august såes der henholdsvis vinterrug og vinterraps i parcellerne. På referencearealet (led 1.) og udenomsarealet blev der ikke sået noget, i stedet foretages stubharvninger resten af efteråret. 3.2 Kvikoptællinger: Nedenstående skema illustrerer kvikniveauet i marken henholdsvis før og efter behandlingerne. Som det fremgår er der stigning i kvikniveauet som udgangspunkt, op over marken, således kan de absolutte tal ikke sige noget om kvikeffekten af behandlingerne, effekten skal læses ud af den procentvise reduktion i kvikniveauet. Kvikplanter Kvikoptællinger 1999 og 2000 lermuldet jord efter græs Kvik juli 1999 Kvik i rapsefterafgrøde 2000 Kvik i rug-efterafgrøde Led 1. Skrælpløjning Led 2. Spaderulleharve Led 3. Tallerkenharve Led 4. Dyna-Drive Led 5. Stubharve Led 6. Nedmulderharve Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 12

15 * Den meget lille og negative effekt ved spaderulleharven er fremkommet ved, at harven ikke kunne gå i jorden ved første harvning pga. at jorden var meget hård og stiv. Derfor blev der næsten ingen effekt ved første harvning. 3.3 Efterafgrødernes fremspiring, tæthed og jorddækning. Alle efterafgrøder blev etableret d. 27. aug. 1999, hvilket objektivt betragtet er en uge for sent for raps. Derimod må det betegnes som en tidlig etablering af grønrug, og en meget tidlig etablering af rug til modenhed (Grønrug etableres tidligt for at fremme plantens vegetative vækst, der er en væsentlig forudsætning for et højt foderudbytte). Heri kan nok også findes forklaringen på forskellen i de to afgrøders etablering, idet fremspiringen var god for begge typer, men rugen udviklede sig hurtigst og blev langt kraftigere. Ca. en måned senere havde rugen dækket jorden, hvorimod rapsen savnede både lys og varme ved den senere såning, og på trods af dobbelt udsædsmængde (10kg/ha) og valget af den vegetativt kraftigt udviklende foderrapssort, Ember, forblev rapsene små og kom aldrig til at dække jorden. Grundet rapsens ringe vækst, skønnes at dækningsevnen var 6-8 gange mindre end i rug, Derfor må man forvente at kunne se det afspejlet i form af en vis øget kvikbekæmpende virkning i rugparcellen. Der kan konkluderes, at for at anvende korsblomstrede efterafgrøder som konkurrenceafgrøde i forhold til kvik, kræves det, at etableringstidspunktet rykkes frem, og helst 14 dage. Dette vil støde sammen med det allestedsnærværende indtjeningskrav på primærafgrøden, der vil blive truet ved en så tidlig frigørelse af jorden til mekanisk behandling. Billedet viser en parcel med vinterraps som efterafgrøde i venstre side og vinterrug i højre side. Striben midt i er en ca. 1,5 meter bred bræmme imellem de to efterafgrøder. Striben har fået samme jordbearbejdning men der er ikke sået efterafgrøde, så det grønne på billedet er gengroet græs og kvik Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 13

16 Billede af vinterrug som efterafgrøde taget d. 11. feb Vinterrugen stod meget tæt på dette tidspunkt på trods af dårligt såbed. Billede af vinterraps som efterafgrøde taget d. 11. feb Vinterrapsen blev ikke så veletableret at den kunne lukke af for lysgennemtrængningen på samme måde som rugen. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 14

17 Jordens kvælstofniveau sommer Der blev udtaget N-min analyser primo juni, svarende til begyndende strækning i den etablerede afgrøde vårbyg. Der er kun udtaget èn analyse pr maskinbehandling, og således er det ikke muligt at få et udtryk for evt. forskelle, som følge af efterafgrødernes forskellige kvælstofoptagende virkning. Ved vurdering af nedenstående N-min-tal, er det imidlertid vanskeligt at relatere dem til forsøget og dets behandlinger. Forfrugten i forsøget hos Per Therkildsen er som tidligere omtalt, kløvergræs - 4 årig, og det har givet den kraftige eftervirkning fra kløvergræsset. Især den nordlige del af demonstrationsarealet (led 4-6) var præget af en særdeles kraftig kløverbestand. N-Min analyseresultater Parcel nr Forklaringen på variationen i N-min tallene skal findes i den lokale variation af kløverforekomsterne. Den visuelle bedømmelse af forsøgsparcellerne under kvikoptællingerne i sommeren 2000, viste at vårbyggen havde større tendens til lejesæd, i parcellerne, end udenfor parcellerne. Dette giver anledning til at fremsætte påstanden om, at de gentagne stubharvninger har formindsket kvælstofpuljen i overfladen, som senere er nedpløjet til 25-30cm dybde. I parcellerne har rug og raps samlet kvælstof, og har færre stubbehandlinger end udenfor parcellerne. Efterfølgende blev efterafgrøden nedpløjet i 25-30cm dybde, og det medfører et væsentlig højere indhold af kvælstof i denne dybde. I parcellerne er der gemt på kvælstoffet, mens der udenfor parcellerne er gået en stor del tabt for den efterfølgende afgrøde. Når billedet på trods af N-min tallene ser således ud, skyldes det at buskning og strækningsfasen sker i begyndelsen af plantens vækst, hvor roddybden endnu er beskeden, og som følge deraf må det forventes at den henter sit kvælstof i pløjelaget. Det kunne være interessant af følge det op med proteinanalyser i kernen, for derved at se om N-min tallene afspejles i proteinindholdet i kernen. 3.4 Delkonklusion: I dette forsøg har rug angiveligt ydet en større konkurrence overfor kvikken end raps har, hvilket fører til konklusionen, at i normale sædskifte hvor jordbearbejdning først kan iværksættes i august måned bør rug foretrækkes. Kun hvis det er muligt at foretage jordbearbejdning i juli måned med efterfølgende etablering af efterafgrøde senest d. 20. aug., bør korsblomstrede efterafgrøder foretrækkes. En vellykket korsblomstret efterafgrøde kræver, at den placeres i et kvælstoftrigt sædskifte. Ved placering i et kornsædskifte har den ikke gode muligheder for hurtigt, at vokse op og lukke af for lyset. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 15

18 3.5 Maskinbehandlinger Der blev stillet væsentlig større krav til de forskellige harvetyper hos Per Therkildsen, hvor opharvningen skulle udføres i en gammel græsmark, med mange kvikskud. Ved alle harvetyper blev parcellerne kørt igennem 2 gange for at opnå tilstrækkelig effekt. Parcel nr. 1. Skrælpløjning, 3 furet alm. plov. Pløjning i cm dybde i en gammel græsmark i stiv jord, stiller store krav til korrekt indstilling af ploven, for at det lykkes tilfredsstillende. I parcellen blev pløjningen udført med varierende pløjedybde, og der var en hel del græstørv som efterfølgende lå ovenpå jorden. Korrekt indstilling af forplove og rulleskær (på plove hvor de er monteret) er meget væsentlig for at lave en god og jævn pløjning, som gør det let at lave de efterfølgende stubharvninger. Pløjningen efterlod mange synlige kvikskud ovenpå, som de efterfølgende harvninger havde let ved at få rykket fri. Parcel nr. 2. Spaderulleharve, Hankmo W 3601, 4-bullet bugseret. Første harvning blev udført d. 6. august efter en tørvejrsperiode, og derfor var marken meget hård, og meget vanskelig at trænge igennem. Spaderulleharven kunne ikke trænge ned i jorden ved to overkørsler, selv ved en fremkørselshastighed på 12 km/time, og spaderuller der var i god stand. Harven havde allerede fået indlagt ekstra vægte i rammen, for derved bedre at kunne trænge igennem. Efter de to overkørsler, var parcellen kun lige ridset op, og havde efterladt enkelte græstørv og kvikskud ovenpå jorden. Ved anden harvning d. 23. aug. var der ikke problemer med at harven ville trænge ned i jorden, fordi det i mellemtiden havde regnet, så jorden var blevet fugtig. Harven fik her revet græsmarken grundigt op og revet mange kvikskud op til overfladen. Det var dog ikke alle kvikskud der blev revet op, fordi første harvning ikke var effektiv nok. Ved første overkørsel med spaderulleharven, var jorden for hård til at effekten af to gange harvninger var tilstrækkelig god. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 16

19 Parcel nr. 3. Tallerkenharve, Dalbo AXL 32 Den tunge tallerkenharve kunne rimelig ubesværet gå ned i jorden, men skar jorden op i lange pølser, som delvist blev vendt rundt som ved en skrælpløjning. Ved opharvning af græsmarker er det vigtigt, at tallerkenerne ikke stilles for skråt i første træk, og derved skærer for dybt. Det er bedre med to overkørsler, hvor den første kun ridser lidt i overfladen, og den næste giver en grundigere bearbejdning. Parcellen blev efterladt temmelig ujævn pga. at de store græstørv der var trukket op. Samtidig var der også en del kvikskud, hvoraf nogle var skåret over og andre var trukket op til overfladen. Ved anden harvning d. 23. aug. var arbejdsdybden ca. 12 cm, og kvikskuddene blev skåret over i ca. 12cm bredde, for de kvikskud der lå på tværs af kørselsretningen. På dette tidspunkt var jorden fugtig og jorden var lettere at bearbejde, så græstørvene havde lettere ved at skilles ad. Parcellen blev væsentlig mere jævn i forhold til første gang, dog med tendens til en jordkam efter hvert træk. Tallerkenharvning ved 2. behandling d. 23. aug. En effektiv behandling med en lille tendens til at lave en jordvold. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 17

20 Parcel nr. 4. Dyna-Drive, 3meter. Ved første harvning d. 6. aug. var der ikke problemer med at få harven til at gå i jorden, når blot den blev indstillet korrekt, således at den var mere jordsøgende. Harvedybden blev herefter sat til ca. 8cm ved første træk, og en fremkørselshastighed på 8-9 km/time. Efter to træk med harven var græstæppet løsnet i stort set hele bredden, når andet træk var lidt på skrå i forhold til det første. Der blev trukket mange kvikskud op til overfladen, og marken var jævn efter de to overkørsler. Jord og græstørv bliver skilt meget fra hinanden efter to overkørsler. Ved anden harvning d. 23. aug. blev parcellen også kørt over to gange i ca. 10cm dybde, også her blev mange kvikskud hevet op til overfladen og marken forblev jævn. Effekten af jordbearbejdningen var stort set ens, uanset om forholdene var fugtige eller tørre. Harvning med Dyna-Drive d. 6. aug, under meget tørre forhold. Parcel harvet med Dyna-Drive efter to overkørsler d. 23. aug. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 18

21 Parcel nr. 5. Almindelig stubharve, Kongskilde Vibroflex 4300, med spaderulleefterharve. Første harvning blev udført d. 9. aug. med en arbejdsdybde på ca. 10cm. Der var ikke problemer med at få harven i jorden, hvilket også skyldtes, at der ikke var monteret vingeskær på harvetænderne. Parcellen var noget ujævn efter to overkørsler, hvor den sidste var på skrå. Der var hevet en del kvikskud op til overfladen. Ved anden overkørsel kan det være svært, at holde hastigheden på 9-10 km/time, hvis marken er ujævn efter første overkørsel. Ved anden harvning d. 23. aug. blev der løsnet lidt mere jord fra græstotterne, men det hænger stadig meget sammen, og marken forbliver noget ujævn. Parcel nr. 6. Nedmulderharve Rabe Bluebird, 9 tands. Ved første harvning d. 9. aug. var arbejdsdybden ca cm, og der var ingen problemer med at få harven i jorden. Efter to overkørsler var marken sort, med kun få afgrøderester ovenpå. Dermed var der også kun få kvikskud ovenpå, eftersom de var blevet begravet igen. Parcellen var pæn jævn, og gav umiddelbart mulighed for at etablere et godt såbed. Fremkørselshastigheden var ca. 10 km/time. Ved anden overkørsel d. 23. aug. blev jorden igen harvet op og lagt ned igen, så den igen var sort med få afgrøderester ovenpå. Der lå kun få kvikskud ovenpå jorden, som var pakket godt til igen med rørpakkervalsen på harven. Rabe Bluebird nedmulderharve med tallerkener foran rørpakkervalsen. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 19

22 Efterfølgende såning. Den 27. aug. blev alle harvede parceller sået med almindelig radsåmaskine med slæbeskær. Såmaskinen var monteret på en kombiharve, som blev hævet op, så det kun var pakvalsen der rørte jorden. Parcellerne blev sået til med henholdsvis vinterraps og vinterrug. Under såning var der store problemer med slæbning, fordi græstørv rullede med skærene. og derved lukkede for udløbet over en strækning, hvilket hindrede en ensartet såning. I disse tilfælde ville en frøsåkasse, monteret på stubredskaberne, kunne udføre et bedre såarbejde. Såningen blev udført bedst i de mest jævne parceller, med færrest antal store græstørv med jord ved. Almindelig radsåmaskine, som gav uens sådybde og afstand, fordi de mange græstørv løftede såskærene, og lukkede for dem. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 20

23 4. Rapportering 4.1 Kort beskrivelse af ejendommen Bedriften drives med ren planteavl. Der dyrkes korn, ærter og hvidkløver til frø. Demonstrationsforsøget er placeret på et tilforpagtet areal på Ørbækvej, 8586 Ørum Djurs, som er omlagt til økologisk produktion i Boniteten er en let grovsandet jord - JB nr. 1. Jordbundsanalyser taget på arealet i 1998 viser et middelhøjt niveau af næringsstoffer ( dog er kalium- og kobbertallene over middel): Rt: 6,5 Pt: 3,3 Kt: 12,5 Mgt: 5,2 Cut: 4,2 I 1999 blev der dyrket vårbyg til modenhed. Vårbyggen blev ikke gødet. Vårbyggen blev i 1999 høstet relativt sent jordtypen taget i betragtning. Som ukrudtsbekæmpelse blev der gennemført to blindharvninger, og en ukrudtsharvning efter kornets fremspiring. I 2000 blev der dyrket vårhvede på arealet, med et græsudlæg bestående af almindelig rajgræs. Gødskning blev foretaget med en blanding af svinemøg og -dybstrøelse samt hestemøg. I alt blev der tildelt 275 kg total kvælstof pr. ha til arealet, hvilket svarer til ca. 82 kg plantetilgængeligt kvælstof pr. ha. Der blev ikke foretaget ukrudtsbekæmpelse i vårhveden. Jordbehandlingen i marken har været helt traditionel med pløjning, såbedsharvning, radsåning og tromling. Ukrudtsfloraen i 1999 var domineret af kvik, vikke og gulurt. I 2000 var der store områder, hvor gulurt stort set havde udkonkurreret afgrøden. Denne kraftige konkurrence kan ikke udelukkes, at have haft indflydelse på kvikkens vækstmuligheder. Pletvis har der begge år været en del flyvehavre, uden det dog har trykket afgrøden. I vårhveden var der ikke synlig forskel i kvælstofniveauet set over de forskellige forsøgsparceller. Kvikproblemet i den omgivende mark blev i 1999 afhjulpet med en stor stubharveindsats, med det formål at udtørre kvikudløberne. Der var i sidste halvdel af august og første halvdel af september, en tør og solrig periode, hvor denne strategi kunne følges med succes. Der blev således stubharvet 7 gange i alt med jævne mellemrum i efteråret Sidste stubharvning blev foretaget ca. medio november. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 21

24 4.2 Kvikoptællinger Den 23. juli 1999 blev der foretaget kvikoptællinger i forsøgsparcellerne. Den 9. september 1999 blev jordbehandlingerne gennemført og efterafgrøderne sået (se bilag 4). Efterafgrøderne bestod af enten rug (80 kg pr. ha) eller rug+vintervikke (40+40 kg pr. ha), således, at der i hver parcel, var tilsået med ren rug i den ene halvdel og med rug+vintervikke i den anden halvdel. Vintervikke blev valgt som efterafgrøde, fordi det blev antaget, at kvælstofniveauet i marken var meget lavt, og at korsblomstrede efterafgrøder derfor ikke ville kunne præstere en tilfredsstillende tilvækst i efteråret. Samtidig trak såningen af efterafgrøderne ud på grund af den sene høst og det måtte formodes, at vintervikke ville være den bælgplante, som bedst ville kunne vokse ved den relativt sene såning. Den 30. juni 2000 blev der igen optalt kvikforekomst i forsøget. Nedenstående tabel viser behandlinger og resultater af kvikoptællingen. Kvikplanter pr. m2: 90 Kvikoptællinger 1999 og 2000, let grovsandet jord Kvik juli 1999 Kvik i rug/vikke Kvikplanter Led 1. Skrælpløjning Led 2. Spaderulleharve Led 3. Tallerkenharve Led 4. Dyna-Drive Led 5. Stubharve Led 6. Nedmulderharve Led 7. Stubharvning 2x Led 8. Stubh. + fræsning I led 5 og 7 endte behandlingerne med at blive fuldstændigt identiske, idet en strategi med sen såning af efterafgrøde i led 7 blev valgt fra, på grund af et generelt sent såtidspunkt. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 22

25 N-min analyser Der blev foretaget N-min analyser for at belyse, om der enten forsvandt kvælstof efter jordbehandlingerne, eller om efterafgrøderne kunne nå at fange frit kvælstof, eller om der ligefrem blev produceret kvælstof efter bælgplante-efterafgrøden. Det målte kvælstof er det frie plantetilgængelige kvælstof (NH4 og NO3) på de givne analyse tidspunkter. Der blev i efteråret målt N-min indhold i den parcel, hvor der var foretaget skrælpløjning, og hvor der ikke blev sået efterafgrøde I foråret blev der målt N-min indhold i referenceparcellen samt i parcellen, hvor der var anvendt en spaderulleharve, dels med rug som efterafgrøde, dels med rug og vikke som efterafgrøde. Der er antaget, at der ikke vil være nævneværdig forskel på de forskellige jordbehandlingers effekt på frigivelse af kvælstof. Der er derfor ikke målt N-min efter de øvrige jordbehandlinger. Der er heller ikke målt N-min indhold i den omgivende mark, hvor der forud for N-min analyserne var blevet foretaget en intensiv stubbehandling. N-min analyser: Analyse okt. 99 Analyse maj 2000 Reference 39 kg N 23 kg N Efterafgrøde rug kg N Efterafgrøde rug og vikke kg N 4.3 Efterafgrødens etablering og tilvækst Generelt blev efterafgrøden etableret tilfredsstillende med en acceptabel fremspiring. På grund af den sene etablering af efterafgrøden var væksten minimal. Ved indgangen til vinteren var efterafgrødens højde ca cm. Der var ikke nævneværdig forskel på, hvorvidt rugen var sået alene eller i blanding med vintervikke. Der blev derfor ikke opnået særlig stort jorddække eller konkurrenceevne overfor genspirende kvik. Uden at have konkrete målinger på efterafgrødernes dækning af jorden (og ukrudt), så det heller ikke ud til at være forskel på dækningsevne mellem de to typer af efterafgrøder. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 23

26 Efterafgrøde i efteråret 1999, med rug+vikke til venstre i billedet og ren rug til højre. Efterafgrøden blev ikke højere end billedet viser på noget tidspunkt. 4.4 Delkonklusion Der er så stor variation i resultaterne, at der ikke kan siges noget konkluderende om effekten af de forskellige behandlinger på forekomsten af kvik. Blandt andet er det modstridende, at leddene 5 og 7, som endte med at blive en gentagelse af den samme behandling, har bekæmpet kvik i det ene tilfælde og opformeret kvik i det andet led. De store variationer hænger formentlig sammen med baggrundsstøj i form af den store forekomst af gulurt i N-min analyserne viser, at jordbehandling efterfulgt af etablering af efterafgrøde tilsyneladende ikke har opsamlet kvælstof. Den manglende bekæmpelseseffekt på kvik, som kan ses i nogle af forsøgsleddene, skyldes formentlig for enkel en jordbehandling, idet efterafgrøden ikke har hjulpet til med at bekæmpe/udkonkurrere kvik. Muligvis skulle udsædsmængderne have været højere for at opnå en tættere efterafgrøde. Når efterafgrøder sås så sent som i dette tilfælde, bør bælgplanter helt fravælges, idet de ikke når at etablere en tilfredsstillende vækst og kvælstofproduktion i efteråret. I stedet bør der vælges ren rug som efterafgrøde med en noget højere udsædsmængde, formentlig omkring 140 kg pr. ha. Set i bakspejlet var det ejerens strategi, med hyppige stubharvninger gennem efteråret som havde den bedste bekæmpende effekt på kvik. Med den kvælstof fattige jord, ville der heller ikke udvaskes så meget kvælstof trods den intensive stubbehandling. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 24

27 4.5 Maskinbehandlinger Parcel nr. 1. Skrælpløjning, 5 furet Kuhn risteplov. Skrælpløjningen i den meget løse og sandede jord gav ingen problemer, bortset fra at en meget øverlig pløjning i meget løs jord, ofte resulterer i at jorden skubbes til side, uden at den bliver vendt. Pløjedybden var ca cm og overfladen blev efterladt meget jævn i parcellen. Parcel nr. 2. Spaderulleharvning, Kronos 4600, 3 bullet liftophængt 4,6 meter. En overkørsel i parcellen med km/time, gav en kraftig behandling med mange kvikskud liggende ovenpå jorden, og en god sammenblanding af jorden og de få afgrøderester der var. Der opnås naturligvis ikke fuld gennemskæring selv om harvedybden var 8-10 cm. Kronos liftophængt spaderulleharve. Parcel nr. 3. Tallerkenharve, Omme bugseret ca. 3 meters arbejdsbredde. Selv om tallerkenharven er forholdsvis let, så er der ingen problemer med at gå i dybden ved èn overkørsel. Harvedybden er også her ca cm, og en del kvikskud skæres over i mindre stykker, hvoraf nogle efterlades ovenpå jorden. Den ældre tallerkenharve efterlader parcellen ujævn med en synlig jordkam efter hvert træk. Parcel nr. 4. Dyna-drive, 3 meter. Èn overkørsel med harven efterlader rigtig mange kvikskud ovenpå jorden. Den lette jord har løsnet sig fra kvikskuddene, så de ligger helt frit. Harven skærer ikke nogen i stykker, men rykker dem fri, så der er gode muligheder for efterfølgende udtørring. Parcellen er helt jævn bagefter, og giver rimelig gode betingelser for etablering af et godt såbed. Harvedybden er ca cm. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 25

28 Parcel nr. 5. og nr. 7. almindelig stubharve, Kongskilde 4300 med spaderulleefterharve. Der blev også kun lavet èn overkørsel i parcellen med den almindelige stubharve, i modsætning til de andre forsøgsværter, hvor parcel nr. 5 er blevet kørt over to gange. Det skyldes at jorden var så let og løs, at overkørsel nr. 2 ikke ville have nogen nævneværdig effekt i forhold til første overkørsel. En hel del kvikskud hives op af jorden og efterlades ovenpå, hvilket også lettes af at kvikskuddene kunne være op til cm lange. Parcellen efterlades noget ujævn med synlige volde efter harvetænderne, selv om der var monteret spaderulleefterharve Der harves i en dybde på 8-10 cm. Parcel nr. 6. Nedmulderharve, Rabe Bluebird, 9 tds. Èn overkørsel med harven efterlader parcellen sort, med enkelte kvikskud ovenpå jorden, men mange begraves igen og trykkes til med tallerkener og pakvalse på harven. Der harves i 8-10 cm dybde, og jorden efterlades pænt jævn, med en fuld gennemskæring. Parcel nr. 8. Almindelig stubharve efterfulgt af fræsning. Parcellen med fræsning blev taget med som en ekstra undersøgelse, for at se redskabets effekt. Stubharvningen udføres som i parcel nr. 5 og 7. Der harves d. 9 sept. og den 27 oktober. Herefter fræses parcellen d. 29 oktober med en almindelig fræser. Fræseren kan skære mange kvikskud over, uanset om de ligger på langs eller på tværs, og derved fås mange små kvikskud. Fræseren giver en effektiv behandling, der efterlader marken meget jævn og med jorden meget løs. Efterfølgende såning. Samme dag som harvningerne blev udført d. 9 sept. blev der sået henholdsvis vinterrug og vinterrug/fodervikke i parcellerne. Såningen blev udført med en Väderstad 4 meter såmaskine med skiveskær. Såmaskinen etablerede efterafgrøderne optimalt i alle parceller, fordi skiveskærene skar igennem afgrøderester og kvikskud, uden at det gav problemer med slæbning. Derved blev en meget ensartet fremspiring opnået, uden de huller i sårækkerne, som blev observeret ved de andre demonstrationsarealer, hvor der blev anvendt almindelig radsåmaskine. Forskellen imellem de forskellige harvetypers evne til at efterlade marken jævn, fik derfor mindre betydning ved Malte Larsen, end som ved de andre demonstrationsarealer. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 26

29 Efterafgrøderne blev godt etableret med Väderstad skiveskærsmaskine, som kunne placere kernerne i den rigtige dybde og uden problemer med slæbning. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 27

30 5. Generel beskrivelse af de forskellige stubredskaber. 5.1 Ploven til skrælpløjning. Ploven skal kunne udføre et pænt pløjearbejde i lille dybde på ca cm dybde. Jorden skal vendes rundt så kvikplantens rødder kommer op til overfladen, og overfladen skal efterlades så jævn som muligt, for senere at kunne udføre stubharvninger. I LBM-nyt nr. 931 fra Landskontoret Bygninger og maskiner er der lavet undersøgelser på flere plovfabrikaters evne til at udføre pløjning i lille dybde. 5.2 Spaderulleharver Der findes både liftophængte og bugserede spaderulleharver, med 3 eller 4 buller. Modellen vælges efter jordtype, hvor harvning i let jord kan udføres med en liftophængt med 3 buller, og stiv jord kræver en 4 bullet bugseret. Spaderulleharver kræver rimelig høj fremkørselshastighed, for at give en god bearbejdning af jorden. Jo hurtigere der køres desto kraftigere behandling. Fremkørselshastigheden er ofte fra 12 km/time og opefter. Der opnås ikke fuld gennemskæring, men alligevel en god opblanding af jord og afgrøderester. Harven er meget brugt til behandling af græsmarker før pløjning, fordi den kan give god opblanding uden at marken bliver ujævn. På meget stive og tørre jorder, kan der være problemer med at få harven til at gå i dybden, selv om der kan lægges lidt vægt ind i rammen på nogle modeller, og selv om fremkørselshastigheden øges vil effekten ikke blive bedre, når den ikke vil i jorden. 5.3 Tallerkenharver. Udviklingen er de senere år gået mod større og tungere tallerkenharver, for at sikre at de kan skære igennem afgrøderester. Vægten har derfor stor betydning ved valg af tallerkenharve til forskellige jordtyper. De lette og liftophængte harver kan kun bruges på lettere jorder, hvis fuld effekt skal opnås i første overkørsel. Tallerkenernes vinkling i forhold til fremkørselsretningen, har også stor betydning både for gennemskæringen, og for dens evne til at gå i jorden. Des mere skrå de er stillet jo bedre jordsøgningsevne, men dermed også større mængde jord der vendes. Nogle tallerkenharver kan udstyres med hydraulisk vinkling af tallerkenerne, så det kan ændres under kørsel. Dette er en stor fordel også af hensyn til, at kunne lave jævne marker uden jordvolde. Ved opharvning af græsmarker er det ofte nødvendigt med to overkørsler, hvor den første udføres med tallerkenerne indstillet meget lige i forhold til kørselsretningen, og den efterfølgende hvor de skråtstilles mere, for at få en god opblanding. Hvis de skråtstilles meget første gang, så er der risiko for at græsmarken harves op i store totter, som senere er vanskelige at nedpløje. Med en tallerkenharve vil der ikke være fuld gennemskæring, med mindre der harves meget dybt. Dybden indstilles med efterfølgende pakvalse eller hjulene. 5.4 Dyna-Drive Den liftophængte friktionsharve har to valser med tænder, hvor den forreste valse løsner jorden og via en kæde trækker den næste valse. Den sidste valse geares op 3,2 gange, og giver derved Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 28

31 opblandingen. Der opnås ikke fuld gennemskæring i marken, men alligevel en god sammenblanding i marken uden at den bliver ujævn. Anbefalet fremkørselshastighed er fra 8 km/time og opefter. Denne harve er også meget udbredt til opharvning af græsmarken, fordi den giver en effektiv sammenblanding. Der er ikke risiko for at afgrøderester slæber i harven, med mindre tænderne er meget slidte. Med korrekt indstilling vil den selv i meget stive og tørre lerjorder kunne gå i jorden. Dybden indstilles med en stavpakkervalse ned til ca. 15 cm dybde. 5.5 Almindelige stubharver. Gennemgangen i disse harver kan variere meget afhængig af årgang, størrelse mm. Harver med mindst gennemgang er kun egnede til harvning i marker, hvor halmen er fjernet, mens dem med stor gennemgang kan klare snittet halm. På nogle harvetyper kan der monteres vingeskær, så der opnås fuld gennemskæring. På meget stive jorder vil harven have vanskeligt ved at gå i jorden, hvis den er monteret med vingeskær, da den vejer for lidt i forhold til arbejdsbredden. Især de ældre harvetyper laver marken meget ujævn, men også de nyere stubharver med efterharver på, laver ofte ujævne marker, som efterfølgende kan være vanskelige at etablere efterafgrøde i. Ved opharvning af græsmarker er der stor risiko for slæbning, med mindre der monteres meget smalle tænder, og gennemføres flere overkørsler. Harvedybden indstilles med harvens hjul, som især på ældre typer er meget smalle, og har vanskeligt ved at holde en konstant arbejdsdybde. I parcellerne er der regnet med to overkørsler pr. gang, fordi stubharven er mindre effektiv end de andre harvetyper der medvirker i undersøgelserne. 5.6 Nedmulderharver. Denne type harver har en meget høj rammeopbygning, og kun få tænder som hver bearbejder ca. 40 cm. Efter de kraftige tænder sidder tallerkener, som fanger den mængde af jord, som bliver kastet op fra hver tand. Tallerkenerne ligger herefter jorden tilbage igen, så markerne efterlades jævne. Det er meget vigtigt at disse tallerkener er indstillet korrekt i forhold til fremkørselshastigheden, for at marken bliver jævn. Bagerst på harven sidder oftest en rørpakkervalse, som trykker jorden til. Der sker en kraftig opblanding af afgrøderester og jord, som giver et rimeligt godt såbed for en efterafgrøde. Til opharvning af græsmarker i løs jord er der risiko for slæbning med græstæppet, fordi den frie gennemskæring løsner græsset i hele bredden, og herefter slæber med det. Det er mindre problem i stivere jorder hvor rødderne sidder bedre fast, eller i græsmarker som er flerårige. 5.7 Fræser Dette pto-drevne redskab kan lave en meget effektiv jordbearbejdning. Jorden efterlades meget løs, hvilket dog kan afhjælpes med en pakvalse som monteres efter fræseraggregatet. Under overkørslen skæres mange kvikskud og afgrøderester over. Der opnås fuld gennemskæring, men med risiko for, specielt under våde forhold, at lave en glittet bund nede i den arbejdsdybde der fræses i. Ved at ændre på fremkørselshastigheden og evt. pto-omdrejninger kan effektiviteten af jordbearbejdningen ændres til de forhold der køres under. Fræseren kræver meget effekt, og har en lille kapacitet. Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 29

32 5.8 Konklusion på jordbearbejdningsredskaberne. Maskintype Fordele Ulemper Plov Vender effektivt kvikskuddene op til overfladen. Ved korrekt indstilling kan marken efterlades rimelig jævn. Spaderulleharve Tallerkenharve Dyna-Drive Alm. stubharve Nedmulderharve Fræser Et meget effektivt redskab der giver god opblanding, og har stor kapacitet pga. stor fremkørselshastighed. Efterladen marken meget jævn. Trækker en del kvikskud op på overfladen De tunge bugserede tallerkenharver er meget effektive også på stiv jord, mens de liftophængte kun er velegnede på letter jordtyper. Skærer afgrøderester og kvikskud over. Meget effektivt redskab der giver god opblanding, selv i meget vanskelige marker, som flerårige græsmarker. God til at gå i jorden selv i stive jordtyper. Efterlader marken meget jævn. Trækker mange kvikskud op på overfladen Monteret med de rigtige tænder, kan der opnås god effekt. Mange kvikskud trækkes op til overfladen. Med vingeskær kan opnås fuld gennemskæring Meget effektiv med god opblandingseffekt, og fuld gennemskæring. Efterlader marken meget jævn. Er meget effektiv med god opblanding og fuld gennemskæring. Skærer kvikskud over uanset om de ligger på langs eller tværs af kørselsretningen. Efterlader marken jævn Har lille kapacitet og skal følges op med flere stubharvninger. I meget hård og tør jord, specielt flerårige græsmarker, kan det være vanskeligt at få harven i jorden. Ved meget langstråede afgrøder er der risiko for vikling om akslerne. Skal være meget tung for at kunne gennemskære halmmateriale (min. 75 kg/tallerken). Indstilling og hastighed skal afpasses meget nøjagtig for ikke at lave ujævnheder. Få kvikskud efterlades ovenpå jorden. Kræver meget effekt, selv ved hastigheder fra 8 km/time. Efterlader ofte marken ujævn. Dårlig dybdestyring. Monteret med vingeskær kan der være problemer med at gå i dybden. Smal tand og flere overkørsler bør vælges ved græsmarker. Kan give problemer med slæbning i græsmarker. Få kvikskud efterlades ovenpå jorden, fordi de begraves med tallerkener og pakvalse Kræver meget effekt og har lille kapacitet. Kan give en glittet bund Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder 30

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte

Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Deltagere: Jens Bonderup Kjeldsen, Aarhus Universitet, Foulumgaard, Blichers Alle 20, 8830

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve

Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve Quadro Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig Trio TrioT Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Nem udskiftning af skær Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Status efter 8 år uden plov

Status efter 8 år uden plov Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Det økonomiske økosædskifte

Det økonomiske økosædskifte Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Strukturskader markbrugets store problem

Strukturskader markbrugets store problem Strukturskader markbrugets store problem Planteavlsafdelingen afholder demonstration på Bramstrup Videncenter, Bramstrup 1, 5792 Årslev tirsdag den 8. oktober 2013. Kl. 13.00 bydes der velkommen, og de

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Agertidsler - biologi og bekæmpelse

Agertidsler - biologi og bekæmpelse Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Allrounder - classic -

Allrounder - classic - Allrounder - classic - Varitationsmuligheder Allrounder - classic - En allround harve til mange opgaver ALLROUNDER Classic uden valse For at opnå en optimal løsning og beluftning af jorden kan Allrounder

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING. Maskinkonsulent Christian Rabølle

FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING. Maskinkonsulent Christian Rabølle FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING Maskinkonsulent Christian Rabølle FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING Maskinstrategi CTF Faste kørespor Jordbehandling er IKKE religion det er et håndværk! Den pløjefrie kirke Den dygtige

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Focus TD. Fremtidens bearbejdning i striber

Focus TD. Fremtidens bearbejdning i striber Focus TD Fremtidens bearbejdning i striber Michael HORSCH: Emner som dyrkningssikkerhed og omkostningsbesparelser får stadig større betydning. Talrige institutter har i årevis gennemført udførlige test

Læs mere

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning

FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning Maskiner og planteavl 135 vfl.dk farmtest.dk Se European Fund for Rural Development (EAFRD) Titel: Etablering af kløvergræs

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Fjerkræ nr FarmTest. Demonstration af teknik til spredning og nedmuldning af fjerkrægødning

Fjerkræ nr FarmTest. Demonstration af teknik til spredning og nedmuldning af fjerkrægødning Fjerkræ nr. 7 2009 FarmTest Demonstration af teknik til spredning og nedmuldning af fjerkrægødning Titel: Demonstration af teknik til spredning og nedmuldning af fjerkrægødning Forfatter: Jens Johnsen

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Resultat af jordanalyser

Resultat af jordanalyser Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.

Læs mere

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Fotos: Ib Møller, LMO Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Ved Vibeke Fabricius, Planteavlskonsulent, LMO Plantekongres 2016, Herning Kongrescenter Kravet er: Stabilt højere udbytteniveau

Læs mere

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere...

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere... Effektivt landbrug Også uden bekæmpelsesmidler Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere... Gothia Redskap System Cameleon System Cameleon er udviklet til at give

Læs mere

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra

Læs mere

FarmTest - Planteavl nr. 11-2004. Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning

FarmTest - Planteavl nr. 11-2004. Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning FarmTest - Planteavl nr. 11-2004 Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Syv forskellige stubbearbejdninger er afprøvet

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Hvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder?

Hvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder? Landbrugsafdelingen i ØL Kom godt fra start som ny økolog Hvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder? Annette V. Vestergaard, Økologisk Landsforening:

Læs mere

EFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER

EFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER EFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER GOTHIA REDSKAP AB 2 SYSTEM MODULOPBYGGET 3 Systemet tilpasses dine behov System Cameleon er konstrueret til at kunne give flere og mere flexible muligheder for

Læs mere

Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice

Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice Formålet med demoen At fastslå, hvilket eller hvilke såsystemer, der klarer sig bedst på varierende

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

CULTIMER. Serie 100 og 1000 Tandstubharver D E N B E D S T E B E H A N D L I N G J O R D E N K A N F Å!

CULTIMER. Serie 100 og 1000 Tandstubharver D E N B E D S T E B E H A N D L I N G J O R D E N K A N F Å! CULTIMER Serie 100 og 1000 Tandstubharver D E N B E D S T E B E H A N D L I N G J O R D E N K A N F Å! CULTIMER CULTIMER TANDSTUBHARVER Stub-bearbejdning er et vigtigt led i jordbehandlingen mellem afgrøderne.

Læs mere

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal

Læs mere

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Typer af efterafgrøder Bent Jensen Muligheder med efterafgrøder Flemming Floor Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg 2 Emner:

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

NCS 1100-2100-3100-4100-5100 CS-CSA

NCS 1100-2100-3100-4100-5100 CS-CSA NCS 1100-2100-3100-4100-5100 CS-CSA Demeter Classic CS Kongskilde Demeter Classic er en traditionel hjulsåmaskine med en arbejdsbredde på 3.0 og 4.0 m. Såmaskinen kan bruges alene eller i kombination med

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 111 2010. FarmTest. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer

Maskiner og planteavl nr. 111 2010. FarmTest. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer Maskiner og planteavl nr. 111 2010 FarmTest Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer Titel: Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer Forfatter: Innovationskonsulent Jørgen Pedersen,

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner FarmTest -Planteavl nr. 1-2001 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner Undersøgelse af pløjefri dyrkning på 15 bedrifter, hvor der enten benyttes en såmaskine med tandskær (Horsch CO med PPF

Læs mere

Stenfræsning og Stenstrenglægning

Stenfræsning og Stenstrenglægning Stenfræsning og Stenstrenglægning før lægning af kartofler Peter Klemmensen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Baggrund I begyndelsen af 60erne søgte Kartoffelavlernes Maskinudvalg Rationaliseringsfonden

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Erfaringer fra Isbjerg Møllegård. Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde.

Erfaringer fra Isbjerg Møllegård. Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde. Erfaringer fra Isbjerg Møllegård Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde. . . Isbjerg Møllegård IS I/S kvægbedrift med mine forældre 555 Jersey køer,355 på spalter,200 på dybstrøelse. 465 ha, grovsandet

Læs mere

Joker. Kompakt tallerkenharve til stubbearbejdning og såbedstilberedning

Joker. Kompakt tallerkenharve til stubbearbejdning og såbedstilberedning Joker Kompakt tallerkenharve til stubbearbejdning og såbedstilberedning MICHAEL HORSCH: Kompakte tallerkenharver er i de senere år blevet en succesrig del af moderne jordbearbejdningsteknik. Landbrugene

Læs mere

Väderstad Rapid Super XL

Väderstad Rapid Super XL Väderstad Rapid Super XL Universalsåmaskine Fleksibel og præcis - Markedets mest alsidige såsystem, med et ens fordelt skærtryk på over 100kg og en meget præcis dybdestyring af enkelte såskær, hvilket

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere