Fonden for det byggede miljø. Årsrapport 2003

Transkript

1 Fonden for det byggede miljø Årsrapport 2003

2 Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger Hovedtal og sektorregnskab Forord Realdania i korte træk 1 Beretning 2003 Baggrund og formål 5 Fondsvirksomheden 9 Investeringsvirksomheden 63 Virksomhedsstyring 75 Regnskab 2003 Ledelsespåtegning 81 Revisionspåtegning 82 Regnskabsberetning 83 Anvendt regnskabspraksis 86 Resultatopgørelse 89 Balance 90 Pengestrømsopgørelse 91 Noter 92 Ledelseshverv Bestyrelse 99 Direktion 102 Repræsentantskab 103 Forsidebillede: Atelier i Willumsens hus, Hellerup

3 Selskabsoplysninger Fonden Realdania (Foreningen Realdanmark) Nicolai Eigtveds Gade København K Telefon Telefax Hjemmeside realdania@realdania.dk CVR. nr Stiftet Hjemsted København Bestyrelse Jørgen Nue Møller formand Poul Christiansen næstformand Jean Brahe Niels Busk Bent Flyvholm André Lublin Bent Maribo Jørgen Mejlgård Jesper Nygård Peder J. Pedersen Majken Schultz Direktion Flemming Borreskov Adm. direktør Hans Peter Svendler Direktør Ledende medarbejdere Finn Bartholdy Gert Poulsen Birgitte Boesen Vicedirektør Investeringschef Kommunikationschef Revision KPMG C. Jespersen Jakob Nyborg Statsaut. Revisor Grant Thornton Svend Ørjan Jensen Statsaut. Revisor Repræsentantskabsmøde afholdes den 29. april 2004 kl i København

4 Hovedtal Mio.kr Investeringsafkast Udgifter til personale og administration Af- og nedafskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Uddelinger Resultat før skat Skat Årets resultat Aktiver i alt Egenkapital Kontant investeringsafkast Udbetalinger til personale og administration Betalt skat Udbetalte uddelinger Køb og salg af værdipapirer og aktiver Pengestrøm i alt Sektorregnskab Samlet (i mio. kr.) Investeringsvirksomheden 728,8 753,5 Fondsvirksomheden -565,6-341,1 Virksomhedsstyringen -14,4-23,5 Resultat før skat og værdireguleringer m.v. 148,8 388,9 Værdireguleringer m.v , ,2 Resultat før skat 2.949, ,3 Skat -147,5-189,7 Resultat 2.801, ,0

5 Forord Realdania 2003 i korte træk 2003 har været et år med stor aktivitet og stor interesse for Fonden Realdanias projekter. Gennem de tre år, Realdania nu har eksisteret med det nuværende formål, har vi sat mange små og store projekter i gang over hele landet. Også hvad angår indhold og emner har der været stor bredde i projekterne. Nogle er allerede synlige, medens andre endnu kun foreligger i skitseform eller på anden vis er under forberedelse. Samlet uddelte Realdania 541,4 mio. kr. i året. Heraf blev 244,4 bevilget til større flagskibsprojekter, mens 51,9 mio. kr. blev bevilget til almindelige projekter. Der blev foretaget uddelingsrelaterede investeringer på i alt 245,1 mio. kr., dvs. investeringer på særlige vilkår, knyttet til Realdania formål. Realdanias investeringsformue gav et tilfredsstillende afkast på 3.335,1 mio. kr. Årets økonomiske resultat blev på 2.949,0 mio. kr, efter uddelinger og før skat. Men først og fremmest lykkedes det at gøre en væsentlig indsats til gavn for livskvaliteten gennem det byggede miljø overalt i landet. Bredde i projekterne De mange mindre projekter strakte sig fra forsøgsprojekter med sandstensrenovering på Glorup Gods og etablering af et dansk center for herregårdsforskning på Gl. Estrup til støtte til udvikling af modeller, der kan skabe liv i Ørestad Nord. Ligesom bredden afspejler sig i støtten til udvidelsen af det delvist fredede Rønne Theater med en friluftsscene og nye værksteder. Undersøgelser foretaget af Byggeriets Evaluerings Center af problematiske byggesager og udviklingen af anvisninger på, hvordan beboere i almene boliger kan få større indflydelse, når nye almene boliger opføres. Og mange andre projekter end disse har fået støtte. Der har været en glædelig interesse for god arkitektur, godt håndværk og bedre byggeskik. Derfor har det været naturligt at støtte udstillinger, bogudgivelser og anden form for formidling indenfor dette felt. F.eks. har store danske arkitekter som Jørn Utzon og Nicolai Eigtved begge været genstand for bogudgivelser, støttet af Realdania. 1

6 Forord Flagskibe Flagskibe er vores betegnelse for de markante, synlige og ofte økonomisk tunge projekter, som vi aktivt går ind i realiseringen af, gerne i samarbejde med andre kræfter. Flagskibene skal skabe og inspirere til fysiske eller institutionelle forandringer til gavn for det byggede miljø. Blandt de flagskibe, vi søsatte i 2003, er etableringen af Center for Byrumsforskning på Kunstakademiets Arkitektskole, der kan ses i direkte forlængelse af vores kampagne i 2002 for at skabe Bedre Byrum rundt om i de danske byer. I begge projekter understreges betydningen af at se byens liv og byens rum i sammenhæng. Men det er ikke kun de udenlandske arkitekter, der sætter deres præg på dansk byggeri. I Sønderborg står det danske arkitektfirma 3xNielsen bag byggeriet af en ny koncertsal og et nyt havnebyrum, støttet af Realdania. Og i Kolding er arkitekten Dorthe Mandrup i samarbejde med landskabsarkitekten Kristine Jensen i færd med at omdanne det historiske skolekompleks, Sct. Nicolai, til en række nutidige formål. Også dette projekt er støttet af Realdania. Det nye elefantanlæg i Københavns Zoo præsenteres af den engelske arkitekt Spencer de Grey fra Foster & Partners og den danske landskabsarkitekt Stig L. Andersson International arkitektur har efter mange års tilbageholdenhed fundet vej til flere danske byggeprojekter. Og vi har støttet nogle af disse projekter. Kunstmuseet Ordrupgaard skal udbygges, og den irakisk-engelske arkitekt Zaha Hadid står for projektet. Der er tale om et organisk byggeri, som både teknisk og arkitektonisk vil være af enestående karakter. Det samme gælder planerne for det nye elefanthus i Københavns Zoo, som er tegnet af den engelske arkitekt Norman Foster. Landområderne rummer mange værdifulde historiske og arkitektoniske kvaliteter, som kan anvendes på nye måder. I dag ligger der 65 mio. kvadratmeter bygninger i landzonen, der ikke bruges til landbrug. Fagfolk vurderer, at 30 mio. af disse kvadratmeter er så interessante, at de muligvis bør bevares for eftertiden. Det er en opgave, som vi er gået aktivt ind i, og som engagerer bredt både blandt fagfolk og de, der bor i landområderne. 2

7 Forord Godt resultat for investeringsvirksomheden Realdania fik i 2003 et afkast af den investerede kapital på i alt 18,0%. Almindelige investeringer gav et afkast på 11,1% og strategiske investeringer, inklusiv Danske Bank investeringen, et afkast på 22,5% for Investeringsformuen gav et afkast på i alt 3,3 mia. kr. i 2003 og udgjorde 21,6 mia. kr. pr. 31. december Virksomhedsstyring og ledelse. Den nye vedtægt fra 2002 skabte et nyt grundlag for virksomheden. Vedtægten åbnede bl.a. mulighed for, at alle, der ejer fast ejendom i Danmark, kan indmelde sig i foreningen. I 2003 benyttede godt personer og virksomheder m.v. sig af denne mulighed og antallet af medlemmer er nu Vedtægten skabte også nye regler for valg af repræsentantskabet, og 2003 var det første år, hvor repræsentantskabet blev valgt efter den nye vedtægt. Reglerne sikrer forskellige hensyn: Bred geografisk spredning af repræsentantskabets medlemmer, forankring i relevante faglige netværk og mulighed for at knytte personer med særlig viden og indsigt til virksomheden. Mere end halvdelen af repræsentantskabets 109 medlemmer i alt 60 medlemmer vælges ved regionale valg, mens 42 vælges ved faglige valg og syv medlemmer vælges af repræsentantsskabet efter indstilling fra forskellige særlige interessenter forankret i det byggede miljø. I 2003 blev der afholdt fem valgmøder, hvor der valgtes 32 medlemmer til repræsentantskabet. På repræsentantskabsmødet den 24. april 2003 fratrådte rådmand Jørgen Lund, Odense, som følge af den vedtægtsmæssige aldersgrænse. Som nye medlemmer valgtes adm. direktør Jesper Nygård, København, og direktør Jean Brahe, Fredericia. Ved udgangen af 2003 meddelte direktør Finn Bartholdy, at han ønskede at udtræde af direktionen. Som nyt medlem af direktionen indtrådte fondschef Hans Peter Svendler. Realdania lægger vægt på at formidle viden og dialog om de støttede projekter gennem en åben og bredt funderet kommunikation med interessenter og offentligheden i øvrigt. I 2003 blev der udsendt 49 pressemeddelelser, heraf var 42 relateret til fondsområdets uddelinger, mens 4 pressemeddelelser relaterede sig til Realdanias virksomhed. Endelig blev der udsendt 3 pressemeddelelser, der havde til formål at præsentere følgende Realdaniaaktiviteter: Bolius Boligejernes videncenter, Dania Capital K/S et private equity selskab og Realdania Ejendomme. 3

8 4 Beretning for 2003

9 Baggrund og formål Realdanias formål er at støtte almennyttige og almenvelgørende formål bredt fordelt i Danmark inden for det byggede miljø samt at drive investeringsvirksomhed, herunder investeringer i bygge- og ejendomsindustrien. Realdania er fonden for det byggede miljø. Vi lægger vægt på, at de projekter, vi støtter, er nyttige, at de kommer en bred kreds af mennesker til gode, og at det i alle betydninger af ordet er sunde projekter, der kan være med til at gøre en forskel inden for det byggede miljø. Vores arbejdsfelt berører i princippet alle i det danske samfund, direkte eller indirekte. Derfor er åbenhed, engagement og et aktivt samspil mellem Realdania og vores interessenter kendetegnende for vores virksomhed. Realdanias værdier Vi ønsker at være med til at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. Vi vil gerne ramme bredt sætte initiativer i gang, som kommer mange mennesker til gode og er med til at skabe kvalitet i hverdags- og arbejdslivet. Fokus er på det byggede miljø ikke alene i form af livskvaliteten i husene, men også livskvaliteten mellem husene altså kvaliteten i det liv, der leves i by og på land, i nyt og i gammelt byggeri. Vi lægger stor vægt på at gøre en forskel gennem et aktivt samspil med modtagerne. Grundlaget er de fire værdier, som gælder for hele Realdanias virksomhed: Vi vil skabe udvikling og forandring. Vi vil skabe dialog og viden. Vi vil skabe partnerskaber og netværk. Vi vil være opsøgende og proaktive. 5

10 Beretning for 2003 En anderledes fond På mange måder fungerer Realdania som en almindelig fond, der foretager uddelinger på baggrund af de ansøgninger, der kommer ind. Men netop efterlevelsen af de fire værdier er med til at skabe en anderledes fond. Formålet er i praksis ikke blot at dele penge ud efter ansøgning. Vi er med til at udvikle viden på en række centrale områder, og vi anvender denne og den øvrige ekspertise, der er samlet i og omkring virksomheden, direkte i vores indsats for at skabe større livskvalitet gennem det byggede miljø i alle hjørner af landet. Vi er en anderledes fond i den betydning, at vi aktivt går ind i tilblivelsen af projekterne. Og det gælder ikke mindst vores flagskibe de synlige og markante projekter, hvor vi i form af partnerskaber eller ejerforhold forholder os aktivt til indholdet i de konkrete projekter. Det kan være helt grundlæggende i forhold til den arkitektoniske kvalitet og højnelsen af bygningskulturen eller det kan være mere praktisk i relation til en konkret byggeorganisation, en byggeprojektering eller anvendelsen af materialer. Realdanias vedtægt præciserer, at hovedopgaven er todelt: Vi skal støtte almennyttige og almenvelgørende formål bredt fordelt i Danmark, og vi skal drive investeringsvirksomhed. Silkeborgs gamle papirfabrik fra 1844 skal danne base for Performers House en ny europæisk højskole 6

11 Fondsvirksomheden Vores fondsvirksomhed er opdelt i to: 1. De almindelige projekter, som minder meget om den type uddelinger, andre fonde beskæftiger sig med. 2. Flagskibe, som er de synlige, markante og ofte økonomisk tunge projekter, der gennemføres enten som uddelinger eller som uddelingsrelaterede investeringer. Det er disse, som gør Realdania til en anderledes fond. Investeringsvirksomheden Realdania forvalter sine investeringer på to måder, nemlig som: 1. Almindelige investeringer i børsnoterede aktier, obligationer m.v. 2. Strategiske investeringer i virksomheder med tilknytning til bygge- og ejendomsindustrien samt fast ejendom På lang sigt forventes aktierne at give et højere afkast end obligationer. Imidlertid er der større risiko forbundet med investeringer i aktier end i obligationer. Realdania har en langsigtet investeringshorisont, og det giver mulighed for at besidde en relativ stor aktieandel. Den højere risiko, der er forbundet med aktier, betyder dog også, at afkastet må forventes at variere fra år til år. 7

12 8 Beretning for for

13 Fondsvirksomheden Fondsstrategien Realdanias fondsvirksomhed omfatter: 1. Almindelige projekter almennyttige og almenvelgørende projekter inden for det byggede miljø bredt fordelt i Danmark. De almindelige projekter placeres hovedsageligt inden for ét af fem fokusområder, hvor vi ønsker at gøre en særlig indsats: 1. Nye kvaliteter til byerne. 2. Sikring af den historiske arv. 3. Bedre kvalitet og større produktivitet i byggeriet. 4. Nye ejerformer, boligformer og bebyggelsesformer. 5. Større folkeligt kendskab til god arkitektur, godt håndværk og bedre byggeskik. Fondsvirksomheden Almindelige uddelinger -51,9-118,1 Flagskibe -244,4-188,0 Uddelingsrelaterede investeringer -245,1-12,5 Uddelinger i alt -541,4-318,6 Kapacitetsomkostninger -24,2-22,5 Resultat -565,6-341,1 2. Flagskibsprojekter markante og som regel økonomisk tunge projekter, der gør en synlig forskel i det byggede miljø. De går ofte på tværs af de fem fokusområder og kan være organiserede som partnerskaber eller som ejerskaber i form af uddelingsrelaterede investeringer. De uddelingsrelaterede investeringer omfatter de projekter, hvor Realdania vælger at blive ejer af et projekt, fordi der ikke findes en kvalificeret ejer, som er villig til at foretage erhvervelsen og har råd til dette. Eksempelvis herregårdsanlægget Nr. Vosborg, som Realdania i 2003 skrev betinget skøde på. I andre tilfælde er det mere hensigtsmæssigt at fremme en aktivitet ved hjælp af lån. Uddelingsrelaterede investeringer adskiller sig fra almindelige uddelinger ved, at Realdania erhverver aktivet, stiller en garanti eller yder et lån m.v. Realdanias fondsstrategi er sammen med vores fire værdier grundlaget for vores stillingtagen til de ansøgninger, vi modtager, og de flagskibe, vi vedtager at igangsætte. Værdierne og strategierne er udformet og vedtaget gennem perioden , og i 2003 har vi integreret dem i vores daglige arbejde. 9

14 Vores værdier og strategier gør samlet, at de projekter, vi går ind og støtter, som udgangspunkt skal gøre en forskel med afsæt i det byggede miljø. Det kunne eksempelvis være i form af banebrydende nytænkning inden for brug af nye byggematerialer, i byggeform, større livskvalitet eller nye sociale tiltag gennem det byggede miljø. På vores hjemmeside oplyser vi om vores værdier og retningslinier for fondsstøtte. For hvert fokusområde er det beskrevet, hvilke faglige temaer, der kan søges inden for samt hvilke projekter og områder, der ikke kan forvente støtte. I det løbende samarbejde og i kommunikationen med ansøgerne formidler vi disse principper, og gennem 2003 har vi søgt at afstemme de mange forventninger til Realdania med de muligheder, vi reelt har. Beslutter vi at engagere os i et projekt, sker det også, at vi vælger at gå aktivt ind i de relevante besluttende organer. Vi tager et medansvar både for processen og for det færdige resultat, men kun i ganske særlige tilfælde engagerer vi os i den efterfølgende drift. Den proaktive indsats Realdanias opsøgende aktiviteter har udviklet sig, og der er taget mange initiativer bl.a. i form af konkrete projektsamarbejder, partnerskaber, udviklingsfora og netværksdannelser, hvor vi er med til at præge udviklingen inden for det byggede miljø. Udviklingsfora og netværksdannelser har været anvendt i projekter, hvor f.eks. afdækning af et tema eller udvikling af et fagligt felt er på dagsordenen. Her har Realdania taget initiativ til at sammensætte parter, der kan kvalificere og afklare behovet for og relevansen af projektidéer. Afhængig af resultaterne kan den skabte viden føre til igangsættelse af konkrete projekter og etablering af netværk og faglige fora. Fremtiden er her Nu! Fra udstillingen på Dansk Arkitektur Center Futures2Come En særlige type proaktive projekter er den type, hvor vi med afsæt i fondsstrategien på eget initiativ frembringer et projekt og tilknytter relevante rådgivere. Projektudvikling og gennemførelse foregår i et tæt samarbejde med de faglige rådgivere, og Realdania er direkte engageret i ledelsen af projektet. Resultaterne kan bestå i videnskabelse, ændring af praksis, konkrete fysiske projekter m.v. De proaktive projekter vil ofte udvikle sig til såkaldte flagskibsprojekter. 10

15 Bedre Byrum: Hasle Bakker v. Århus Konkrete projektsamarbejder Når vi skal afklare og videreudvikle mulige større støtteværdige projekter og flagskibe, stiller vi krav om nødvendige faglige og økonomiske analyser og finansierer eventuelt udarbejdelse af disse. Vores erfaring er, at vi med den metode bedst sikrer og afdækker det enkelte projekts kvaliteter, potentialer og risici. I samarbejde med ansøgere opnår vi en afklaring af projektets styrker, mulige udvikling, værdiskabelse og eventuelle svage punkter. Og på den baggrund får vi tilvejebragt et kvalificeret beslutningsgrundlag for vores stillingtagen, herunder de vilkår, der knyttes til en eventuel bevilling. Typiske eksempler er grundige markedsanalyser indeholdende faglige vurderinger af eksempelvis den økonomiske, miljømæssige eller kulturelle bæredygtighed. Analyserne kan også indeholde vejledende udtalelser om f.eks. bygningshistoriske og bygningskulturelle værdier. Støtte i 2003 I 2003 bevilgede vi i alt 541,4. kr. Heraf blev der givet 51,9 mio. kr. til almindelige projekter, 244,4 mio. kr. til flagskibsprojekter i form af partnerskaber og 245,1 mio. kr. i form af uddelingsrelaterede investeringer. Herregården Nr. Vosborg i Vestjylland 11

16 Almindelige uddelinger Nye kvaliteter til byerne Strategi og overordnede retningslinier for fokusområdet Gode byer skaber gode liv hvilket også er Realdanias udgangspunkt for fokusområdet Nye kvaliteter til byerne. Vores fokus er bredt i Danmark og spænder lige fra de mindste byer til den pulserende storby. Bybegrebet dækker bybåndet, byen, bydelen og kvarteret og samspillet mellem byen og oplandet. Realdania prioriterer at støtte: Eksperimenter, demonstrationsprojekter og konkrete udviklingsinitiativer med udgangspunkt i byen Vi lægger vægt på projekter, som er nyskabende, som vinkler tingene anderledes eller på anden måde positivt bidrager til byens liv og udvikling. Projekterne kan f.eks. have karakter af debatoplæg, konferencer, forsknings-, evaluerings- og udviklingsprojekter, planlægning, byrumsprojekter eller sociale projekter det hele i relation til det byggede miljø. Bybevaring i Christiansfeld Byens mursten Realdania støtter byens mursten, hvis projektet: har en særlig betydning og gør en forskel for byens sociale og kulturelle liv socialt kan styrke en udvikling i et svagt område er eksperimenterende og nytænkende kan inspirere og give erfaring videre til andre har arkitekturen i højsædet. Realdania støtter kun offentlige bygge- og anlægsprojekter, hvis projektet har en særlig betydning for byen, er i arkitektonisk særklasse eller har demonstrationsværdi. Projekter, der har til formål at kvalificere byens mursten Der kan eksempelvis gives støtte til afholdelse af arkitekt- eller idekonkurrencer, metode- og strategiudvikling eller lignende, som har til formål at opkvalificere et projekt, og som ud fra de øvrige retningslinier er interessant. Det kan både være offentlige og private projekter. Projekter, der bevarer byens historiske spor Det kan være bydele, bygninger, bygningsdele, tårne, spir, baggårde m.m. med en særlig historie og betydning for byen. 12

17 Projekter, der støtter hovedstadens udvikling som metropol Realdania prioriterer også København højt. Hovedstaden er en by i udvikling. Nye bykvarterer ser dagens lys, og samtidig bliver der rundt om i de eksisterende kvarterer igangsat byggerier, som skal danne rammen om fremtidige boliger, erhvervsaktiviteter, fritids- og kulturaktiviteter og trafikanlæg. Eksempler på projekter i 2003 Byen, vejen og landskabet et forskningsprojekt Realdania har støttet et forskningsprojekt, hvis formål dels er at analysere og perspektivere den by- og landskabsudvikling, der er opstået i forbindelse med milliardinvesteringerne i motorvejsbyggeri i Danmark siden 60 erne, dels at formulere fremtidsvisioner for byudvikling og rumlige forløb omkring dette motorvejsnet. Hypotesen er, at realiseringen af motorvejsnettet har haft afgørende betydning for byudviklingen og transportmønstrene i Danmark og for den måde, danskerne i dag oplever afstande, byområder og landskaber på. Samtidig er motorvejsnettet et moderne bygningsanlæg i de danske byer og i landskabet, der som de hvidkalkede romanske kirker eller hærvejen gennem Jylland vil sætte sig varige spor i by- og landområder og vil forandre landet for altid. Projektet gennemføres ved et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Den Kgl. Veterinære Landbohøjskole og Vejdirektoratet, og afvikles i tre faser: Først fokuseres på byudviklingen langs motorvejen, herefter landskabet og de rumlige/oplevelsesmæssige sammenhænge mellem vej og landskab og til sidst rettes fokus mod visionerne for fremtidige motorvejsstrækninger og deres samspil med byudvikling og landskab i motorvejskorridoren. Forskningsprojektet afrapporteres i form af en bogudgivelse. Den vil lægge op til debat om forvaltningen af arealerne langs med de danske motorveje i fremtiden. Delresultater præsenteres løbende på projektets hjemmeside samt på seminarer og i arbejdsrapporter. Støtte fra Fonden Realdania i 2003: kroner 13

18 Eventuelle pårørende Gennem udstilling, bog og paneldebat sætter fotografen Tina Enghoff fokus på menneskelig ensomhed og isolation midt i et ellers velfungerende samfund. Projektets udgangspunkt er avisernes dødsannoncer, der eftersøger eventuelle pårørende. Det anslås, at omkring hver tiende af de ca årlige dødsfald i Danmark er alene dødsfald, og langt de fleste alene dødsfald er i storbyen. Tina Enghoff fortæller gennem sine stærke fotografier af lejligheder, hvor et menneske er død i ensomhed om de konsekvenser, som for eksempel et dårligt fysisk miljø kan have for de svageste i samfundet. Og projektets synsvinkel lægger sig på den måde op ad det fundament af viden, engagement og oplysning, som Realdania tillægger stor værdi. Gennem fotografierne bliver de ensomme menneskers lukkede hjem åbnet for beskueren. Og via paneldebatten sættes blandt andet fokus på det sociokulturelle aspekt, om at ensomheden ofte er tæt forbundet med livet i storbyen og de kulturelle rum, som vi lever i. Støtte fra Fonden Realdania i 2003: kroner Glasmuseet i Ebeltoft fotomontage af udvidelsen Glasmuseet Ebeltoft Fonden Realdania støtter udvidelse af Glasmuseet Ebeltoft. Udvidelsen er tegnet af arkitekterne 3xNielsen, og den omfatter både en tilbygning til det eksisterende museum og en selvstændig nybygning, der skal indeholde et arbejdende værksted, mens den lette, svævende tilbygning bl.a. skal indeholde dobbelthøje udstillingslokaler. For at indgå i et materialemæssigt samspil med udstillingerne af glaskunst skal tilbygningen bygges i glas. Til dette formål bruges en ny teknik, hvor glaspartier limes på en glasfiberkonstruktion med samme styrkeegenskaber som stål. Undersøgelsen af denne nye byggeteknik, hvor glas understøtter glas, vil gøre Glasmuseet til et demonstrationsprojekt, der kan få stor betydning for fremtidens minimalkonstruktioner. 14

19 Glasmuseet Ebeltoft har til huse på Ebeltoft Havn i en tidligere toldbod tegnet af arkitekt Hack Kampmann. Det er det eneste af sin art i Danmark, og det besøges af ca mennesker om året. Byggeriet forventes færdiggjort i begyndelsen af Støtte fra Fonden Realdania i 2003: kroner Ørestad Nord Liv i Ørestad Nord Realdania støtter udarbejdelsen af rapporten Liv i Ørestad Nord. Den giver en række konkrete anbefalinger, der kan styrke etableringen af en ny, levende bydel i Ørestad Nord. Ørestad Nord Gruppen arbejder på at gøre bydelen til et internationalt kraftcenter for forskning og udvikling inden for kultur, medier og kommunikation, men herudover ønskes det, at bydelen skal fungere som et levende bymiljø, der både er inspirerende og trygt, og som rummer mulighed for tilfældige møder og oplevelser, der kan give inspiration til nye projekter. Projektet tager udgangspunkt i den eksisterende situation og i de allerede planlagte byggeprojekter. Dets anbefalinger inkluderer både strategier for organisering og hierarkisering af de offentlige rum og guide-lines til udformning af eksisterende og især kommende byggerier, der grænser op til bydelens vigtige offentlige rum. Projektet gennemføres af Gehl Architects i et samarbejde med Ørestad Nord Gruppen, Københavns Kommune og Ørestadsselskabet. Støtte fra Fonden Realdania i 2003: kroner 15

20 Supertanker Foreningen SUPERTANKER et forum for engagerede borgeres ideer til at skabe liv og udvikling i Københavns Havn har fået støtte fra Realdania i SUPERTANKER er et demokratisk laboratorium, løsrevet fra traditionelle beslutningsprocesser, hvor alle byens borgere i en dialog mellem forskellige meninger og interesser har mulighed for at skabe, konkretisere og udstille ideer til udviklingen af Københavns Havn. SUPERTANKER fungerer som en konstruktiv og kritisk udvidelse af debatten om Den blå plan, der er Københavns Kommunes og Københavns Havns fælles udspil om havnens fremtid. Workshoppen SuperPonton SUPERTANKER har bl.a. holdt workshops for byens borgere og for studerende samt arrangeret særlige havnerundfarter. Resultaterne af workshop og ideudvikling er udstillet på Luftkastellet. Ideudviklingsfasen følges op af en projektudviklingsfase, hvor et netværk af personer med erfaring fra lignende projektudviklingsprocesser hjælper med at konkretisere og udvikle de mange ideer i retning mod en endelig realisering. Støtte fra Fonden Realdania i 2003: kroner 16

21 Øget tilgængelighed i Tivoli Tilgængelighed i Tivoli Realdania har sammen med Sahva Fonden og Vanførefonden indgået et samarbejde med Tivoli om at gøre den gamle have mere tilgængelig for mennesker med handicap. At skabe tilgængelighed i Tivoli og dermed bevare Tivoli-oplevelsen for alle er udfordrende, idet Tivoli med sine gamle bygninger og sin historisk betingede struktur sætter en anden scene for tilgængelighedsspørgsmålet, end hvis der var tale om en moderne servicevirksomhed. Som grundlag for projektet Lige Tilgængelighed for Alle er der gennemført en registrering af de problemer, handicappede møder i og omkring Tivoli. Der er også udarbejdet en handlingsplan med forslag til de forbedringer af tilgængeligheden, Tivoli ønsker at gennemføre i og omkring Haven. På grundlag af handlingsplanen blev det besluttet i 2003 at forbedre adgangsforholdene til rutschebanen samt indgangsforholdene ved Hovedbanen. Investeringer i 2004 omfatter aktiviteter ved Glyptoteksindgangen og området ved Orienten. Efter en samlet evaluering af disse forbedringer tages der stilling til hvilke områder, der skal prioriteres i Tivoli har i 2003 modtaget Scleroseforeningens nyindstiftede tilgængelighedspris samt en amerikansk tilgængelighedspris, Adaptive Environments, for initiativet. Desuden har projektet modtaget anerkendende omtale i forbindelse med uddelingen af Nordisk Råds Tilgængelighedspris og Kulturministeriets Tilgængelighedspris Støtte fra Fonden Realdania i 2003: kroner 17

22 Sikring af den historiske arv Strategi og overordnede retningslinier for fokusområdet Realdania vil være med til at bringe historisk værdifulde kulturmiljøer, herunder enkeltstående bygninger og anlæg samt by- og landskabsmæssige helheder, ind i fremtiden. Restaurering af Tordenskiolds Gård Vi vil: Støtte formidling af viden om og holdninger til bevarelse af den bygningsmæssige arv. Støtte projekter, der viser nutidig anvendelse af gamle bygninger. Fremme det gode håndværk. Medvirke til at fastholde og udvikle attraktive landsbymiljøer og miljøet i småbyer. Vores intentioner er at: Støtte enkeltstående, primært fredede bygningsværker. Virkeliggøre nogle demonstrationsprojekter, der kan inspirere og vise vejen frem, inden for bybevaring, gårdejendomme og herregårdsanlæg. Igangsætte forskningsprojekter, der kan udvikle og belyse området Den historiske arv. Vi lægger vægt på indhold Inden for dette fokusområde lægger vi vægt på projekter, der indeholder noget særligt, og som hæver sig over almindelig vedligeholdelse. Vi har desuden fokus på nutidig anvendelse af gamle bygninger, der har udtjent deres oprindelige formål. Endelig skal projekterne kunne gennemføres på et økonomisk bæredygtigt grundlag. Normalt giver vi derfor ikke støtte til projekter, hvor den efterfølgende drift og/eller vedligeholdelse ikke hænger sammen. Projekter, der opnår støtte, skal vise vejen frem og være et forbillede for tilsvarende projekter. Det kan f.eks. være via nye eller anderledes restaureringstekniker, blanding af nyt og gammelt byggeri eller en interessant alternativ anvendelse af historiske bygninger. 18 Modsat side: Søetatens Pigeskole, opført i 1854 af arkitekt Johannes Seidelin.

23 Vores midler anvendes til de ansøgninger, som vi løbende modtager, og til gennemførelse af de demonstrationsprojekter, som vi har sat i gang på eget initiativ. Det sker ud fra en erkendelse af, at der er behov for at gennemføre projekter, hvor der er fokus på helhedsløsninger. Fælles for demonstrationsprojekterne er, at de skal synliggøre og formidle, hvordan vi bevarer og udvikler historisk værdifulde kulturmiljøer, bygninger, anlæg samt by- og landskabsmæssige helheder. Uanset, om der er tale om en konkret ansøgning eller et demonstrationsprojekt, er grundbetingelserne for støtte, at: Bygningsværket har en særlig historisk og/eller arkitektonisk værdi. Projektet indeholder elementer, der vil skabe forandring, har en holdningsændrende afsmittende effekt eller på anden måde vise nye veje. Projektet indeholder nyskabende elementer af særlig interesse, f.eks. en særlig vinkel på arkitektonisk kvalitet, bevaring af helheder, særlige tekniske eller håndværksmæssige løsninger eller andre fremsynede forhold. Projektet viser en nutidig anvendelse af gamle bygninger.