Et dynamisk simulations-spil om politiske forhandlinger i EU
|
|
- Anna Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BATTLE OF EUROPE Et dynamisk simulations-spil om politiske forhandlinger i EU
2 Regler The Battle of Europe er et simulationsspil, der skal gengive forhandlingsprocesserne mellem medlemsstaterne ved regeringskonferencerne i EU. Spillet er et intensivt politisk kapløb, hvor man hurtigt lærer, hvor forskellige landenes interesser og målsætninger er. Og det handler om at vinde. (Spillet er baseret på en fri fortolkning af IGC er og landeinteresser). Landene Deltagerne deles op i 7 grupper der hver repræsenterer et europæisk land. Hvert land har sine egne særtræk og særlige prioriteter, baseret på nationale interesser (Se beskrivelser de følgende sider). Disse nationale interesser er udgangspunktet for, hvad der skal til for at vinde. Det land, der får sine nationale prioriteter tættest på det endelige resultat efter den afsluttende afstemning, har vundet. Emnerne: EU s udenrigspolitik Helt konkret skal landene blive enige om at formulere en fælles udenrigspolitik for EU på baggrund af en prioriteret 7-punktsplan af forskellige emner. Det emne der står øverst får højest prioritet. Emnerne er: I. Energi og miljø II. Global fødevarekrise III. Organiseret kriminalitet IV. Global økonomi V. Global magtstruktur VI. Frontex EU s ydre grænser VII. Menneskerettigheder Den prioriterede liste landene til slut når frem til, viser indenfor hvilke områder EU særligt skal spille en rolle på globalt plan. Alle lande har forskellige prioriteter, som det fremgår af landebeskrivelserne. Formuleringer Landene skal også i fællesskab blive enige om formuleringerne af de syv punkter. Hvis man prioriter punkt 1, er det så et fokus på energisikkerhed eller bæredygtig energi, der menes, og hvis man prioriterer punkt 6, er det for at sikre EU mod at blive oversvømmet af indvandrere eller at åbne landenes grænser mere op. Hvert punkt skal formuleres med maks. 2 sætninger, der ikke må være modstridende (dommerne skal godkende sætningerne inden der stemmes om ordlyden). Landene tager udgangspunkt i prækonstruerede sætninger som udleveres i starten af spillet. Ved afstemninger om formuleringerne af de 7 punkter har hvert medlemsland 1 stemme. Stemmevægt Hvert land har en række karakteristika, interesser og målsætninger, som er bestemmende for hvilke af de 7 punkter de finder vigtigst. Desuden har hvert land i forhold til størrelse en bestemt stemmevægt i forhandlingerne. Landene har ved afstemninger om prioriteringslisten følgende stemmevægt: Tyskland (7 stemmer) England (6 stemmer) Italien (5 stemmer) Polen (4 stemmer) Holland (3 stemmer) Sverige (2 stemmer) Slovenien (1 stemme) I afstemningerne kan hvert land vælge at samle deres stemmer (hvis de har mere end en) på et punkt eller sprede deres stemmer over flere punkter. Rollefordeling Hvert team fordeles i forskellige arbejdsroller (se side 12). For at vinde Et land vinder spillet, hvis man opfylder vinderkriterierne i sin landebeskrivelse. Det hænder dog ofte at flere lande opnår vinderkriterierne. Her gælder det om for dommerpanelet at identificere, hvem der har fået sine formuleringer igennem præcist muligt. Afvigelse Hvis en formulering falder ud og bliver negativ i forhold til landets prioriteter, tæller den omvendt i landenes vinderkriterier (skal dermed ikke prioriteres). Men den afvigende ordlyd trækker ned i den endelige vurdering. 2
3 Forslag til tidsplan 08.30: Præsentation af rammer og regler og fordeling af teams 09.00: Planlægning af strategi og taktik -Grupperne fordeler roller imellem sig og aftaler strategi. Her skal alle i gruppen være klar over spillets regler og forstå prioriteterne. Rollerne fra samtlige grupper kaldes op efter tur til en briefing fra instruktørerne om, hvad rollen kan/skal bruges til. -Strategerne begynder at formulere deres prioriteter ud fra landets interesser. -Lobbyisterne får tildelt, hvilke lande de er ansvarlige for. -Chefforhandlerne sætter sig ind i stemmereglerne under forhandlingerne (og mulighederne for køb og salg af stemmer) : Uformelle forhandlinger mellem landene -Efter rollerne er fordelt optages arbejdet med at lave lobby-arbejde hos de øvrige lande, for at finde alliancepartnere. Man kan med fordel aflevere pressemeddelelser til Ritzau for at gøre opmærksom på sine mærkesager. -Organisatorer orienterer hjemmebaserne om lobbyisternes arbejde, så strategerne kan holde overblikket. Vær opmærksom på at man kan sælge sine blanke stemmer (dem, hvor man ikke har særskilte interesser) 10.30: 1. forhandlingsrunde -Chefforhandlerne mødes om forhandlingsbordet. Her foregår de formelle forhandlinger om ændringer af de foreliggende formuleringer af EU s udenrigspolitiske prioriteter. Hvert af de 7 emner gennemgås et ad gangen og hver national repræsentation kan komme med kommentarer. -Organisatorer rapporterer tilbage til basen, hvad der sker. -Strateger laver udkast til hvorledes landets stemmer skal fordeles : Deadline for aflevering af forslag til formuleringerne : Afstemning om og vedtagelse af formuleringerne. -Afstemningen foregår ved forhandlingsbordet ved håndsoprækning. Mødelederen optæller og kontrollerer stemmerne. Hvert land har 1 stemme pr. emne. -Hvert emne tages efter tur. Først læses den oprindelige tekst op, og derpå de indkomne forslag til formuleringer fra landene. -Først stemmes om det oprindelige forslag. Hvis det falder (får mindre en 4 stemmer), stemmer man om de forskellige indkomne forslag, og det om har flest stemmer vedtages. -Resultatet offentliggøres umiddelbart efter afstemningen på Ritzau-skærmen. -Når mødet er hævet kan chefforhandlerne nå tilbage til basen og orienterer om resultatet og der kan lægges strategi for fordelingen af stemmerne til den endelige afstemning. Lobbyister får travlt med at danne alliancer for afgivelser af stemmerne : 2. forhandlingsrunde -Forhandlingerne om prioriteringen af de vedtagne formuleringer indledes. Chefforhandlerne mødes igen og hvert land fremlægger deres synspunkter efter tur. -Lobbyister får samtidig travlt med at danne alliancer med andre lande for afgivelser af stemmerne. Organisatorer skal fungere som bindeled imellem chefforhandlere og strateger, så chefforhandlerne er orienterede om deres lands strategi. -Denne runde definerer, hvem der har vundet spillet : Afstemning om den prioriterede liste - Den endelige afstemning om rækkefølgen af prioriteterne. Landene benytter deres proportionelle stemmer. Landene afgiver deres stemmer mundtligt efter tur for hver formulering. Formuleringen med flest stemmer kommer øverst på listen osv. -Efter stemmeafgivelsen opgør mødelederen resultatet i forhold til de nationale interesser og der findes en vinder ud fra hvem der fik størst andel af sine prioriteter igennem, formuleret præcist muligt. 3
4 Tyskland (D) Tyskland har altid set sig selv som et centralt og bærende medlem af EU. I den tyske forfatning er det specificeret, at staten skal arbejde for europæisk integration og samarbejde. Tyskland har derfor en særlig interesse i at det europæiske samarbejde ikke falder fra hinanden. Desuden er det et mål at EU holder sammen i den fælles udenrigspolitik og kan tale med én stemme globalt. Tyskland kan på grund af deres historie bedre tillade sig at spille en global militær rolle hvis det sker i regi af EU end som selvstændigt land. Samtidig er Tyskland også klart den største bidragsyder til EU's økonomi. Derfor har de også interesse i, at der er kontrol med EU's finanser, samt at de har en indflydelse på EU som svarer til både deres størrelse og deres bidrag. Tyskland er desuden afhængig af energi til deres store industrielle sektor. Målsætninger: Tyskland har 3 målsætninger i forhold til EU's udenrigspolitik. EU-medlemskab: Stiftende medlem Styreform: Forbundsrepublik Hovedstad: Berlin Areal: km² Befolkningstal: 82 millioner Valuta: euro Stemmer i Rådet: 7 1. At EU prioriterer at spille en central rolle i den globale magtstruktur (punkt V), med mulighed for at skabe en EU hær. 2. At EU prioriterer at spille en central rolle i den globale økonomi (punkt IV), men således at tyske handelsinteresser ikke svækkes. 3. At EU prioriterer energi og miljø (punkt I) men at energisikkerhed kommer før miljøhensyn. For at Tyskland skal have succes ved forhandlingerne skal de have én af deres målsætninger på 1. pladsen samt én målsætning på min. 3. pladsen. Punkterne skal have formuleringer der matcher Tysklands interesser. 4
5 Storbritannien (GB) Storbritannien er splittet mellem på den ene side sit tætte forhold til USA og på den anden side sit tilhørsforhold til og medlemskab af EU. Storbritannien er derfor meget skeptisk overfor at det europæiske samarbejde går alt for langt og at EU får for stor magt på områder som normalt anses for at være altafgørende for nationalstaten, nemlig udenrigspolitik, forsvarspolitik og finanspolitik. Man har derfor også en række undtagelser i forhold til EU samarbejdet og står også udenfor euro-samarbejdet. Storbritannien ser primært EU som et handelssamarbejde, og ønsker ikke at EU skal spille en global rolle, der fratager medlemslandene deres mulighed for at føre en selvstændig udenrigspolitik. GB mener heller ikke at EU skal blande sig i om stater anvender tortur i nødstilfælde. Desuden spiller Storbritannien en stor rolle på de globale finansmarkeder og ønsker ikke at EU skal arbejde for restriktioner i forhold til markedet. EU-medlemskab: 1973 Styreform: Konstitutionelt monarki Hovedstad: London Areal: km² Befolkningstal: 61,7 millioner Valuta: Pund sterling Stemmer i Rådet: 6 Målsætninger: Storbritannien har 3 målsætninger i forhold til EU's udenrigspolitik: 1. At EU kommer til at spille en central rolle i den globale økonomi (punkt IV), men på en sådan måde, at Storbritannien fastholder sin suverænitet, og kan vedblive at stå udenfor euro-samarbejdet. 2. At EU's fælles udenrigspolitik primært skal fokusere på at hjælpe den 3. Verden (punkt II), særligt med henblik på at udvikle markederne i denne del af verden, således at de kan indgå i et globalt marked 3. At EU ikke kommer til at spille en markant selvstændig rolle i den globale magtstruktur (punkt V). For at Storbritannien skal have succes ved forhandlingerne, at punkt II eller punkt IV begge kommer i top 4 på listen (med formuleringer der matcher deres interesser), samt at punkt V kommer ikke kommer i top 4. 5
6 Italien (I) Italien har været medlem fra begyndelsen, og den første europæiske traktat bærer da også navnet fra den italienske hovedstad. Italien ser derfor sig selv som et centralt og vigtigt EU medlem. Italien har dog på grund af den hjemlige politiske situation har stadigt sværere ved at gøre sig gældende blandt de helt store lande i EU. Italien er derfor bange for at blive kvalt af lande som Tyskland, Frankrig og England hvis EU fremover skal til at tale med én stemme i globale spørgsmål, eks. i FN. Desuden er man bange for at EU i et forsøg på at afhjælpe den 3. Verden vil reducere eller helt fjerne landbrugsstøtten, som Italien er en af de største modtagere af. Desuden ønsker man ikke at EU blander sig for meget i de hjemlige problemer med organiseret kriminalitet. Endeligt er Italien pga. den geografiske placering hårdt plaget af de flygtningestrømme der komme fra det nordlige Afrika over middelhavet EU-medlemskab: stiftende medlem Styreform: republik Hovedstad: Rom Areal: km² Befolkningstal: 60 millioner Valuta: euro Stemmer i Rådet: 5 Målsætninger: Italien har 3 målsætninger i forhold til EU's udenrigspolitik: 1. At EU spille en central rolle i forhold til Border Crossing (punkt VI), således at man i fællesskab kan være med til at forhindre den stærkt stigende immigration, som Sydeuropa oplever. 2. At EU ikke kommer til at spille en central rolle i forhold til den globale fødevarekrise (punkt II) 3. At EU ikke kommer til at spille en central rolle i forhold til at bekæmpe globale problemer med organiseret kriminalitet (punkt III). For at have succes ved forhandlingerne, skal Italien sikre, at punkt VI kommer i top 3 (med en formulering der matcher deres interesser), samt at hverken punkt II eller punkt III kommer i top 3. 6
7 Polen (PL) Polen er det største af de lande, der blev indlemmet i EU i Polen har kæmpet hårdt for at blive anerkendt blandt de store gamle medlemslande, der ikke har været lige villige til at give Polen den indflydelse som deres størrelse kunne berettige til. Synet på hvor tæt samarbejdet i EU skal være, og hvilken rolle EU skal spille globalt har været stærkt svingende. Lige da landet blev medlem var begejstringen for EU stor, men siden er den kølnet gevaldigt, og i forbindelse med invasionen af Irak gik Polen da også meget højlydt imod de store gamle medlemslande Tyskland og Frankrig og stod side om side med USA. På den anden side tjener Polen gode penge på medlemskabet, og man nyder godt af at de polske lønningerne ligger i bunden i EU. Polen har desuden i forbindelse med den hurtige overgang til markedsøkonomi, som en række andre østlande, oplevet en voldsom vækst i den organiserede kriminalitet, og lider her særligt under naboskabet til Rusland. EU-medlemskab: 2004 Styreform: Republik Hovedstad: Warszawa Areal: km² Befolkningstal: 38,1 millioner Valuta: zloty Stemmer i Rådet: 4 Målsætning: Polen her 3 målsætninger: 1. At EU prioriterer at spille en global rolle indenfor energi og miljø (punkt I) på en sådan måde, at man kan få EU støtte til omlægge de gamle forurenende kulkraftværker og omlægge til vedvarende energi på hjemmefronten. 2. At EU spiller en central rolle i kampen mod organiseret kriminalitet (punkt III) 3. At EU ikke kommer til at spille en dominerende rolle i den globale magtstruktur (punkt V), her tror man mere på NATO der både har en klarere militær profil, ikke er overstatslig, og så er USA med. For at have succes ved forhandlingerne skal Polen sikre at enten punkt I eller punkt III bliver min. top 2 (med en formulering der matcher deres interesser) samt at punkt V ikke kommer i top 3. 7
8 Holland (NL) Holland har været medlem fa begyndelsen, og er blandt de lande der især vil nyde godt at af EU er på vej mod en fælles udenrigspolitik. Holland har altid spillet en central rolle indenfor international lovgivning og jura, og vil se det som en stor fordel hvis EU kan komme til at stå samlet i kampen for menneskerettigheder på globalt plan, særligt i forbindelse med udbredelse af frihedsrettigheder og liberalt demokrati. Holland er desuden et af de europæiske lande der hårdt vil blive ramt af globale klimaforandringer. Pga. de geografiske omstændigheder der betyder at store dele af Holland ligger under havets overflade, er man i høj grad udsat for selv små stigninger i verdenshavenes niveau. Derfor ønsker man at EU skal gå forrest i den globale kamp for omlægning til bæredygtig energi. Desuden er modstanden i den hollandske befolkning mod atomkraft stor. Målsætninger: Holland har 3 målsætninger i forhandlingerne: EU-medlemskab: stiftende medlem Styreform: konstitutionelt monarki Hovedstad: Amsterdam Areal: km² Befolkningstal: 16,4 millioner Valuta: euro Stemmer i Rådet: 3 1. At EU skal spille en central rolle i den globale kamp mod klimaforandringerne (punkt I), ved at indføre bæredygtig energi, men uden inddragelse af atomkraft. 2. At EU kommer til at spille en central rolle i den globale kamp for menneskerettigheder (punkt VII) 3. At EU kommer til at spille en central rolle i den globale magtstruktur (punkt V), med fokus på demokratiskabelse og diplomati. For at få succes ved forhandlingerne skal Holland sikre, at 2 af enten punkt I, punkt V eller punkt VII kommer i top 5, med en formulering som matcher deres interesser. 8
9 Sverige (S) Sverige har historisk spillet en international roller indenfor nødhjælp der overstiger deres hvad deres størrelse måtte kræve. Sverige ønsker derfor at EU tager denne rolle på sig og arbejder hårdt for at den globale fødevarekrise løses hurtigst muligt, og synet på eks. EU's landbrugspolitik er i den svenske befolkning stærkt kritisk, da man mener den er med til at forstærke problemerne. Desuden har Sverige historisk set haft en meget åben indvandringspolitik, som man ligeledes ønsker at overføre til EU. Sverige ønsker således at EU tager sit ansvar på sig i de globale konflikter, også når det drejer sig om at modtage folk fra lande ramt af krig og nød. Sverige ønsker således ikke en immigrationspolitik, der kun lukker folk ind med høje uddannelser der kan være med til at sikre vores velfærd (det såkaldte brain drain af de 3. Verden). Målsætning: Sverige har 2 målsætninger i forhandlingerne: EU-medlemskab: 1995 Styreform: Konstitutionelt monarki Hovedstad: Stockholm Areal: km² Befolkningstal: 9,2 millioner Valuta: Svensk krone Stemmer i Rådet: 2 1. At EU prioriter at spille en central rolle i løsningen af den globale fødevarekrise (punkt II) 2. At EU spiller en central rolle i den globale border crossing (punkt VI), således at man ikke sætte mure op omkring EU og holder flygtninge ude. For at sikre succes ved forhandlingerne skal Sverige sikre, at enten punkt II eller punkt VI ender i top 4 med en ordlyd der matcher deres interesser. 9
10 Slovenien (SI) Slovenien er det eneste af landene fra det tidligere Jugoslavien der indtil nu har opnået medlemskab af EU. Sloveniens udvikling de seneste 10 år, særligt økonomisk, har der også været imponerende og man er blevet optaget i euroen med rekordfart. Slovenien har en meget moderne industri sammenlignet med sine nabolande, og har en stærk interesse i at EU vedbliver at være en stærk, samlet økonomi. Men med en fortid som en del af det tidligere Jugoslavien og med en udsigt fra første parket til voldsudgydelserne da serbere, kroater og bosnier røg i totterne på hinanden, er man i dag også opmærksomme på, at EU har en særlig rolle at spille i forhold til at udbrede sine værdier om menneskerettigheder til lande udenfor EU. Målsætning: Slovenien har følgende målsætninger i forhandlingerne: EU-medlemskab: 2004 Styreform: republik Hovedstad: Ljubljana Areal: km² Befolkningstal: 2 millioner Valuta: Euro Stemmer i Rådet: 1 1. at EU prioriterer at spille en central i den globale økonomi (Punkt IV), og det skal ske som en samlet enhed. 2. at EU prioriterer at spille en global rolle i udbredelsen af menneskerettighederne (punkt VII). For at Slovenien skal have succes ved forhandlingerne, så skal enten punkt IV eller punkt VII i top 4 med en ordlyd der matcher deres interesser. 10
11 FORHANDLINGSUDKAST FOR EU S UDENRIGSPOLITIK Disse formuleringer er udgangspunkt for forhandlingerne: I. ENERGI OG MILJØ EU skal sørge for at andelen af vedvarende energi fordobles på globalt plan, men I EU skal den tredobles. Også selvom det vil gå ud over energiforsyningen. II. FØDEVAREKRISE EU skal øge fiskeri og landbrugsstøtte for at sikre europæisk konkurrencedygtighed på global plan. III. ORGANISERET KRIMINALITET EU Vil øge fokus på at bekæmpe organiseret kriminalitet, både global og inden for EU. IV. GLOBAL ØKONOMI EU skal gøre Euroen til den stærkeste valuta på global plan ved stærkere økonomisk integration imellem medlemslandene. V. GLOBAL MAGTSTRUKTUR EU skal opbygge en fælles hær for at sikre sin magtposition I en moderne globaliseret verden. VI. FRONTEX EU S YDRE GRÆNSER EU skal øge indsatsen for at begrænse illegal indvandring fra Nordafrika og Mellemøsten. VII. MENNESKERETTIGHEDER På grund af krigen imod terror vil EU ikke aktivt forhindre brugen af tortur i medlemsstaterne - for de europæiske borgeres sikkerhed. 11
12 DEN NATIONALE DELEGATION I dette rollespil repræsenterer jeres gruppe et EU-medlemslands nationale delegation til forhandlingerne om EU s udenrigspolitik. Herunder findes en nøgle til, hvordan i skal opdele jeres team I forskellige roller. Fordel jeres team i føglende roller: CHEFFORHANDLERE (2prs.) Vælg to chefforhandlere, der skal lede forhandlingerne på vegne af jeres land. Chefforhandlerne vil primært side ved forhandlingsbordet igennem spillet og vil have rollen som landets officielle repræsentant (udenrigsminister og departementschef for eksempel). Chefforhandlerne tager den endelige beslutning for landet og afgiver stemmer på vegne af landet. STRATEGER (2prs.) Vælg to strateger til at sidde ved jeres teams base (hvor flaget er). Strategerne er ansvarlige for at holde trådene samlet og have styr på den overordnede strategi for landet I forhandlingerne og for at holde kursen inden for landets interesser og coache resten af teamet, hvis der går noget galt. ORGANISATORER (2prs) Organisatorerne er forbindelsesleddet mellem hele teamet. Disse underretter Chefforhandlerne om hvad der sker hos strategerne og omvendt, samt lobbyisterne. Vælg to organisatorer, der får ansvaret for at forhandlingerne løber glat og at der ikke opstår misforståelser inden for teamet. Dette er en vigtig rolle for at holde teamet sammen. LOBBYISTER (2-4prs) Vælg tre personer, der kommer til at repræsentere jeres land over for andre lands delegationer. Lobbyisterne vil - efter aftale med strategerne - forsøge at påvirke de øvrige lande I retning af at jeres egen dagsorden prioriteres. Samtidig er det en vigtig rolle i arbejdet med at finde ud af de andre landes dagsorden. Vælg nogle personer, som kan sørge for de aftaler, som ikke er muligt ved de officielle forhandlinger ved forhandlingsbordet. PRESSECHEFER (2prs) Vælg to pressechefer. Nyhedsbureauet Ritzau har et kontor ved forhandlingerne og medierne han være en fordelagtig platform at gore opmærksom på standpunkter eller afsløre konkurrenters skjulte dagsordener. Medierne er et hurtigt og effektivt middel til at offentliggøre vigtige meddelelser til alle. Pressemeddelelser offentliggøres kun i overskrifter (EX: French President wants European Army eller France: Spanish negotiators are corrupt ). Ritzau er et privat firma og kan vælge ikke at bringe meddelelsen, hvis den synes upassende. Vær opmærksom på det. 12
ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen
ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er 52 år, leder af Venstre Danmarks liberale parti - og har været statsminister siden 2015. Selv om jeg er leder for et lille land, vil jeg forsøge at
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mereDebat om de fire forbehold
Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden
Læs mereDANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.
MENINGSMÅLING I EU DANMARK http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport
Læs mereKLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det
Læs mereESTLAND. ROLLEKORT: Premierminister Jüri Ratas ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Jüri Ratas Jeg er 39 år, har læst jura og økonomi og jeg har været premierminister siden 2016. Selvom arbejdsløshed har været et stort problem i Estland efter finanskrisen, så
Læs mereStandard Eurobarometer 90. Meningsmåling i EU
Standard Eurobarometer 90 Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport er udarbejdet for Europa-Kommissionens Repræsentation
Læs mereKROATIEN. ROLLEKORT: Udenrigsminister Davor Ivo Stier ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Andrej Plenković Jeg er 47 år, uddannet i jura og medlem af det konservative parti HDZ. Før jeg blev premierminister i 2016, var jeg medlem af EU-Parlamentet og forhandlede om
Læs merePOLEN. ROLLEKORT: Premierminister Beata Szydło ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Beata Szydło Jeg er 53 år og økonom. Jeg er den tredje kvindelige premierminister i Polen, mit parti er det nationalkonservative Lov og Retfærdighed. Jeg ser Polen som en stærk
Læs mereDANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND
DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME På flere afgørende spørgsmål er danske kvinder mere positive over for EUsamarbejdet
Læs mere01 Nov - 07 Nov Poll results
Folkehøring om fremtidens EU 01 Nov - 07 Nov 2018 Poll results Afstemning Table of contents Afstemning (1/12) Klima og miljø: Hvilket af følgende udsagn er vigtigst for dig? Du må kun vælge et udsagn.
Læs mereUNGARN. ROLLEKORT: Premierminister Viktor Orbán ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Viktor Orbán Jeg er 53 år og leder af det højreorienterede regeringsparti Fidesz. Jeg har været premierminister i Ungarn siden 2010, og det er anden gang, jeg er øverste leder
Læs mereGældskrisen og Fremtidens EU
Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,
Læs mereEU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk
EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereGRÆKENLAND. ROLLEKORT: Premierminister Alexis Tsipras ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Alexis Tsipras Jeg er 43 år og blev premierminister i Grækenland i 2015. Jeg er formand for det venstreorienterede parti Syriza, som fik 36 procent af stemmerne og 149 ud af
Læs mereEuropa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Bruxelles, 14. oktober 2015 Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer
Læs mereEUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE
NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs mereUdenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995
Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereEuropaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt
Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier
Læs mereEU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014
EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav
Læs mereROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen
ROLLEKORT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen Jeg er 52 år, leder af Venstre Danmarks liberale parti, og har været statsminister siden 2015. Selv om jeg er leder for et lille land, mener jeg, at EU skal
Læs mereROM-ERKLÆRINGEN. VALÉRY GISCARD d ESTAING FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT
ROM-ERKLÆRINGEN VALÉRY GISCARD d ESTAING FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT Rom, den 18. juli 2003 I. Den 18. juli 2003 overrakte formanden for Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid, Valéry Giscard
Læs mereFRANKRIG. ROLLEKORT: Præsident Emmanuel Macron ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Præsident Emmanuel Macron Jeg er 39 år, uddannet i filosofi og leder af det nye centrumparti En Marche!. Før jeg blev præsident i 2017, var jeg embedsmand og fra 2014-2016 var jeg finansminister
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereBistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed
Læs mereCASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015
CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereTYSKLAND. ROLLEKORT: Forbundskansler Angela Merkel ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Forbundskansler Angela Merkel Jeg er 62 år og blev forbundskansler i Tyskland i 2005. Tre år i træk blev jeg kåret til verdens mest magtfulde kvinde. Jeg er leder af CDU, et kristendemokratisk
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereI. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års
Læs mereIt s the final countdown.
It s the final countdown. Sådan sang Europe i midten af 80 erne. Det er jo i virkeligheden meget rammende for den situation vi står i nu. Brexit-forhandlingerne spidser i dén grad til. Nu ved jeg ikke
Læs mereDANSKERNE VIL GODT BETALE MERE TIL EU HVIS UDVALTE OMRÅDER PRIORITERES
DANSKERNE VIL GODT BETALE MERE TIL EU HVIS UDVALTE OMRÅDER PRIORITERES Kontakt: Seniorrådgiver Jan Høst Schmidt +45 53 76 27 08 jhs@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs merePUBLIC 15693/17 1 DG C LIMITE DA. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. december 2017 (OR. en) 15693/17 LIMITE PV/CONS 76 RELEX 1114
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. december 2017 (OR. en) 15693/17 LIMITE PUBLIC PV/CONS 76 RELEX 1114 UDKAST TIL PROTOKOL 1 Vedr.: 3587. samling i Rådet for den Europæiske Union
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.3.2018 COM(2018) 167 final 2018/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at godkende den globale
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereStærkere indsats til inddrivelse af SUgæld. En 7-punktsplan til styrket inddrivelse af SU-gæld i udlandet
Stærkere indsats til inddrivelse af SUgæld i udlandet En 7-punktsplan til styrket inddrivelse af SU-gæld i udlandet Stærkere indsats til inddrivelse af SU-gæld i udlandet 2 Forord I Danmark har studerende
Læs mereStandard Eurobarometer 86. Meningsmåling i EU
Meningsmåling i EU Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport er udarbejdet for Europa-Kommissionens Repræsentation
Læs mereDANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR
DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR Kontakt: Malte Kjems, Kommunikationschef +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Når danskerne om en måned skal stemme til Europa-Parlamentsvalget,
Læs mereEU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.
Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereKrisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget
Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige
Læs mereUdvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?
Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.
Læs mereFN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:
Læs mereTyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003
Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen
SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereEuropaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)
Læs mereKLIMAAFTALE? Præsident Emmanuel Macron HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Præsident Emmanuel Macron Jeg er Frankrigs præsident. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Frankrig har vi stor fokus på klimaet, og vi arbejder på at reducere vores
Læs mereTransportøkonomisk Forening og Danske Speditører
Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri
Læs mereDen 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Læs mereNATIONAL RAPPORT DANMARK
Standard Eurobarometer EB90 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2018 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer EB90 Efterår 2018 Kantar Public Generelt Danskerne
Læs mereUngeråd KBH - Forretningsorden. 1 - Kontakt og dialog mellem møder
Ungeråd KBH - Forretningsorden 1 - Kontakt og dialog mellem møder 1.0 Kommunikation i Ungerådets arbejdsgrupper 1.1 Der nedsættes en koordinationsgruppe med repræsentanter fra arbejdsgrupperne, Talspersonerne
Læs mere11265/19 1 LIFE. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 23. juli 2019 (OR. en) 11265/19 PV CONS 42 AGRI 393 PECHE 332
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. juli 2019 (OR. en) 11265/19 PV CONS 42 AGRI 393 PECHE 332 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (landbrug og fiskeri) 15. juli 2019 11265/19
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Xavier Bettel Jeg er Luxembourgs premierminister. Luxembourg er et lille land. Derfor har vores grønne omstilling en meget lille indvirkning på klodens klima. Til gengæld nyder mange lande
Læs mereBILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.
31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0455/3. Ændringsforslag. Renate Sommer for PPE-Gruppen
18.5.2015 B8-0455/3 3 Punkt 23 23. er af den opfattelse, at der i tråd med EU's engagement i retsstatsprincippet og grundlæggende værdier er presserende behov for reformer i Tyrkiet inden for hhv. retsvæsenet
Læs mereEUROPA DIG. EU-befolkningens andel af verdensbefolkningen 2015 (2060: 4%)
EUROPA OG DIG EUROPA OG DIG Igennem de seneste 60 år er landene i Europa vokset mere og mere sammen. Vores velstand er vokset, vores sikkerhed og vores frihed. Denne Europæiske Union er også dit Europa.
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om
Læs mereEuropaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.
Læs mereflygtninge & migranter
Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre
Læs mereTemperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mere16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa
ØKONOMISK ANALYSE 16. november 017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt østeuropæiske
Læs mereDan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget
Læs mereHvad vil de nye magthavere i EU? Mads Dagnis Jensen Institut for International Økonomi, Politik og Business
Hvad vil de nye magthavere i EU? Mads Dagnis Jensen (mdj.egb@cbs.dk) Institut for International Økonomi, Politik og Business Oversigt Det Europæiske Råd Europa-Parlamentet Europa-Kommissionen Den Europæiske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereUSA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs mereForeløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet
Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om
Læs mereRETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR
BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver
Læs mereEU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik
Læs merePrincipprogram. Europæisk Ungdoms værdier
Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereFælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse
Læs mereGrundlæggende rettigheder i EU
Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,
Læs mereKilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.
Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig
Læs mereverden er STØRRE end eu
verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereNyhedsbrev. UK Update
Nyhedsbrev UK Update 29.03.2017 BREXIT: STORBRITANNIEN HAR I DAG BESTEMT SIG FOR ENDELIGT AT FORLADE EU 29.3.2017 Storbritannien har i dag den 29. marts 2017 bestemt sig for endeligt at forlade EU. Den
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Giuseppe Conte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Giuseppe Conte Jeg er Italiens premierminister. Jeg er leder af et land der har været hårdt økonomisk presset med stor gæld. Alligevel har vi valgt at have fokus på miljøet. Vi ved, hvor
Læs mereHvorfor undervise i EU?
Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation
Læs mereKONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,
PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE
Læs mereITALIEN. ROLLEKORT: Premierminister Paolo Gentiloni ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Paolo Gentiloni Jeg er 62 år og leder det venstreorienterede Demokratiske Parti, som samarbejder med centrum-højrepartier i regeringen. Derudover er jeg forhenværende udenrigsminister.
Læs mereEnergierhvervsanalyse 2009 November 2010
Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereNOTAT. Implementering af EU's indre markedslovgivning
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 20-13 ERU Alm.del Bilag 203 Offentligt NOTAT Implementering af EU's indre markedslovgivning Resumé Kommissionens seneste resultattavle for det indre marked (Internal
Læs mereHvis demokratiet skal begrænses
Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:
Læs mereØkonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU
Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0367 (NLE) 14996/16 FORSLAG fra: modtaget: 28. november 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: COASI 218
Læs mereSLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)
SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereVersaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta
Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs mere