VEDTAGET PÅ EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 25. JUNI URBANIA VISION OG VÆRDIER BO TÆT, BO SAMMEN, BO I BYEN. 4. udgave, d. 25. juni 2014.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEDTAGET PÅ EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 25. JUNI 2014. URBANIA VISION OG VÆRDIER BO TÆT, BO SAMMEN, BO I BYEN. 4. udgave, d. 25. juni 2014."

Transkript

1 VEDTAGET PÅ EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING. JUNI 01. URBANIA VISION OG VÆRDIER BO TÆT, BO SAMMEN, BO I BYEN. udgave, d.. juni 01.

2 Vision Vi vil skabe et hus, hvis bæredygtighed er på højde med de mest miljø- og ressourceansvarlige boformer. Vi vil skabe et hus, der understøtter vores moderne livsstil i byen. Vi vil skabe et hus, der har plads til forskellighed og er inkluderende både for husets beboere og for lokalmiljøet. Vi vil skabe et hus, der har en arkitektonisk kvalitet, der underbygger det sociale samvær beboerne imellem. Vi vil skabe et hus der udfordrer den traditionelle boform, et hus hvis lejligheder ikke er pengemaskiner. Vi vil bo i et urbant, bæredygtigt og socialt bofællesskab, der inspirerer vores omgivelser. Hvor vil vi bo? København er stedet indenfor en radius af km fra Rådhuspladsen. Vi arbejder med flere alternativer. (Disse er ikke prioriterede) 1) Carlsberg, Valby. Carlsberg vil gerne agere bygherre og mellemfinansiere opførelsen af bygningen. ) Teglholmens Sydkaj ved Sydhavnen, Kbh. S ) Christiania ) Nordhavn, Østerbro ) Refshaleøen, Amager ) Baneterrænet, København S Der vil blive arbejdet med de forskellige alternativer. Den endelige beslutning om Urbanias placering vedtages på en generalforsamling. Hvem, Hvor mange og Hvordan.1 Hvem Alle der kan tilslutte sig Urbanias værdigrundlag, forpligtelser og vedtægter er velkomne. Vi tilstræber en alsidig beboersammensætning med hensyn til alder, køn, livsfase, uddannelse, etnicitet, kultur med videre. Se endvidere afsnit om indflytning.. Hvor mange Indtil videre tilstræber vi 0 bo-enheder. Det nøjagtige antal boenheder vil blive afklaret med hensyntagen til det økonomiske, det rummelige (arkitekturen) og det sociale.. Hvordan Urbania skal, som besluttet på foreningens generalforsamling i 01, være en del af et almennyttigt boligselskab. Udover beboelse skal Urbania også have erhvervslejemål, og der skal være lejemål som giver mulighed for at fx studerende og mindrebemidlede har råd til at bo i Urbania.

3 Værdier på hvilke vi bygger vores leveregler, samarbejde og samliv. Urbania bygger på ønsket om et berigende samvær mellem beboere også udenfor lejlighedens rammer og muligheder for at skabe og nyde godt af fællesskabets tilbud. Vi søger styrke i en alsidig beboersammensætning herunder i alderssammensætning, som fremmer gensidig inspiration og udveksling af viden og kompetencer, således at fællesskabet er i konstant udvikling. Vi ønsker social bæredygtighed, hvorved vi forstår, at fællesskabet vedligeholder og fremmer beboernes engagement i Urbania og vedligeholder en dynamisk alderssammensætning også på lang sigt. Fællesskabet og de fælles beslutningsprocesser skal præges af åbenhed. Rettigheder og forpligtigelser skal præges af respekt for det enkelte menneske. Vi viser hensyn overfor vores samboer, er tolerante overfor forskelligheder, og er engagerede i vores fællesskab. Vi er fælles om hverdagens aktiviteter og giver samtidig plads til individualitet. Aftensmåltidet og det økonomiske og arbejdsmæssige samarbejde om storkøkkenet og spisehuset er en hovednerve i vores fællesskab. Vi ønsker at bo tæt i Urbania, fordi det er mere miljørigtigt i både byggeri og drift og nedbringer udgifterne til privatboligen. Med tæt mener vi relativt få kvadratmeter privat lejlighed pr. person. Vi har fælles rum med fælles faciliteter, som dækker mange af de funktioner, man normalt har i individuelle boliger. Det gør os i stand til at bo i relativt små boliger. Urbania er et moderne byboligfællesskab. Vi har individuel økonomi for boliger og fælles økonomi for fælles områder. Det er vigtigt at alle er ligeværdige og derfor betaler alle beboere deres egen andel af boligomkostningerne og fællesudgifter. Vi søger at skabe plads til beboere med forskellige indkomstniveauer ved at sikre billige boliger. Det gør vi ved at organisere os som almene boliger i samarbejde med et boligselskab. Vi belaster klima, miljø og menneskers sundhed mindst muligt og inddrager klima-, miljø og ressourcemæssig bæredygtighed i alle individuelle og fælles beslutninger vedrørende arkitektur, byggeri, kost, indkøb, affaldshåndtering og forbrug. Vi understøtter innovative løsninger på by-økologiske problemstillinger og forbedrer løbende vores boliger og fællesarealer. Urbania er en del af byen, og åbner sig i sin arkitektur og opbygning mod byen og inddrager nærmiljøet. Vi ser Urbania som et Pilotprojekt, der skal inspirere andre til nye måder at bygge, leve og bo i byen.

4 Hvordan vil vi gerne bygge, leve og bo Urbanias værdigrundlag bliver konkret i vores måde at bygge, leve og bo..1 Miljømæssig Bæredygtighed & Byøkologi Vi vil have at bæredygtighed, i alle livets aspekter, tænkes ind i huset og omgivelsernes design, både når det gælder beboernes daglige liv og når det gælder byggeriets belastning af miljøet. Vi ønsker, at byggeriet og bofællesskabet skal følge principper om, hvordan vi mennesker kan indrette os mest bæredygtigt og miljørigtigt. Bæredygtigheden skal tænkes ind i alt lige fra vores transport til mad, bolig, spildevand og affald. Vi søger inspiration i permakultur og Transition Town bevægelsen. Begreberne er forklaret i Bilag C. Vi tilstræber at huset bliver CO neutralt eller CO forbrugende (et plus-energi hus). Ligesom vi vil arbejde for, at indrette bofællesskabet på en måde, der udbreder princippet om Nul-energi eller Plus-energi til alle livets forhold og ikke kun til det byggede. Set ud fra et bæredygtighedsperspektiv er det fornuftigt at bo i byen, fordi man sparer på pladsen og ressourcerne ved at bo mange sammen under ét tag og fordi det kan reducere transportbehovet..1.1 Energi Der satses på at opnå det lavest mulige energiforbrug, og dette prioriteres højt i arkitekturen. Vi vil have den mest miljøvenlige varme- og elforsyning, vurderet ud fra et helhedsperspektiv. Urbania vil være foregangssted for ny miljøteknologi, det vil sige at byggeriet skal være fleksibelt og efterlade mulighed for at ny teknologi kan udvikles og bruges i Urbania. Energiforbrug i de enkelte husholdninger er en privat sag, men reguleres med incitament..1. Vand Vandforbrug og spildevandshåndtering tænkes ind i byggeriet med den højst mulige miljøstandard. Vandforbruget holdes nede ved hjælp af vandbesparende installationer og lejligheder indrettes uden plads til vaskemaskine og badekar. Urbania har derfor fælles vaskeri og fælles badeanlæg. Regnvand genanvendes til toiletskyl og eventuelt overskydende regnvand anvendes rekreativt for eksempel i form af en dam..1. Transport Urbania understøtter bæredygtige transportmidler, for eksempel ved at have plads til cykelparkering og cykelværksted. Urbania har en brugerbetalt delebilordning. Bofællesskabets placering centralt i København betyder de fleste beboere kan klare sig uden bil..1. Fødevarer & Genanvendelse Fødevareproduktion og transport udgør en af byens største miljøbelastninger. Vi ønsker at udvikle og integrere bæredygtige måder at dække vores behov for mad, drikke og andre forbrugsgoder til den daglige husholdning. Det gøres gennem fødevaredyrkning i eller tæt på bebyggelsen. Urbania skal have leveringsaftaler med madproducenter i byens nærområde. Af miljøhensyn er vores kost tilrettelagt så vi spiser sæsonvarer og spiser mindre kød end gennemsnitsdanskeren. Producenterne kan levere sunde og økologiske madvarer og aftage vores køkkenaffald som kompostmateriale, så næringsstofferne kommer retur til dyrkningsjorden. Øvrigt affald sorteres i mange fraktioner for at mindske miljøbelastningen.. Madordning I Urbania vil vi spise sammen tit fordi det er sjovt, praktisk og givende. Aftensmåltidet danner en af de væsentligste rammer og samler fællesskabet i hverdagen. Det økonomiske og arbejdsmæssige fællesskab om storkøkkenet og spisesal er derfor en vigtig del af fællesskabet. Maden tilberedes af Urbanias beboere i samarbejde med en professionel kok og køkkenleder. Maden kan spises i spisesalen, udenfor eller tages med op i lejlighederne.

5 Struktur I Urbania spiser vi aftensmad sammen søndag til torsdag i tidsrummet Madholdet sørger for at fylde mad op undervejs. To gange om måneden spiser alle på samme tidspunkt og der er meddelelses-tid med praktiske informationer, gode historier, syng en sang, afsløring af månedens energiforbrug, månedens indslag etc. Vi ansætter en kok for at sikre den langsigtede planlægning i forhold til f.eks. indkøb. Kokken er køkkenleder. Der skal være en nogenlunde klar arbejdsdeling mellem kok og madhold. Et regneeksempel: Alle voksne har - tjanser om måneden så man f.eks. skal lave mad og vaske op en gang om måneden. Det kan løbe rundt hvis vi går ud fra at der er ca. arbejdsduelige voksne i fællesskabet, hvilket giver mulighed for at 0 tjanser kan blive taget om måneden. Der er hver dag beboere der har tjanser og med mad dage/uge får vi så ca. tjanser om måneden. Vi ønsker at finde en model for hvordan børn indgår i arbejdsfællesskabet. Vi vil have et smart tilmeldingssystem uden kontanter evt. via netbaserede madbilletter eller magnetkort... Betaling Et måltid koster 0 kroner pr. voksen og 0 kroner pr. barn mellem og 1 år. For at sikre engagementet i fællesskabet betaler alle beboere hver måned for minimum måltider. Derudover betaler alle beboere over 1 år et basisbeløb på 0 kr. Basisbeløbet dækker udgifter til køkkendrift og kokkeløn. AlIe beløb er i 0 priser. Bilag A viser priseksempler på madordningen.. Økonomi De økonomiske modeller vi vælger i bofællesskabet, skal følge foreningens visioner og værdier...1 Plads til alle og ligeværdighed Det er afgørende at der er plads til alle, uanset baggrund og økonomisk formåen. Derfor er Urbania alment byggeri. Vi håber at et reduceret bruttoareal giver en realistisk anskaffelsespris for flere, ligesom vi med stordriftsfordelene vil kunne nedbringe dagligdagens leveomkostninger væsentligt. Vi søger at skabe plads til beboere med forskellige indkomstniveauer ved at sikre billige boliger, som den enkelte kan tilføre værdi eller bekvemmeligheder efter ønske og økonomisk formåen. Desuden vil fællesskabet rumme et antal boliger med kommunal anvisningsret og mulighed for boligsikring. Evt. økonomisk omfordeling sker således kun ved gældende offentlige foranstaltninger i skatte og social lovgivning. Det er vigtigt at alle beboere er ligeværdige og derfor betaler alle beboere deres egen andel af boligomkostningerne og fællesudgifter. Hver bolig er således sin egen selvstændige, private økonomiske enhed. Hver bolig betaler et basisbeløb samt et beløb til fællearealer. Både basisbeløb og udgifter til fællesarealer er vægtet efter lejlighedens størrelse og antallet af beboere, se endvidere afsnit..... Engagement Engagement i fællesskab bliver sikret ved økonomiske incitamenter og ved regler om at hver enkelt beboer har nogle forpligtigelser i fællesskabet i forbindelse med blandt andet madordningen. En beboer i Urbania er til hver en tid forpligtet til at betale et beløb til fællesudgifter udover den private husleje. Vi vil sørge for at disse beløb fremgår af den månedlige husleje... Plads Da vi ønsker at bo tæt, vil vi have en løbende omfordeling af boligareal i overensstemmelse med familiestørrelser. Derfor skal der være økonomiske incitamenter til at begrænse boligarealet per beboer ved fx at afgive værelser til nabobeboere med større pladsbehov. Således at den samlede betaling til fællesarealer og husleje er progressivt stigende med antal m per beboer over de første ca. 0 m privatbolig pr person. Se afsnittet boligform under arkitektur.

6 I forhold til ændringer i familiesituationer, som fraflytninger, skilsmisse eller dødsfald skal der være en forsinkelse på den ekstra betaling, så beboerne har mulighed for at indstille sig på de nye forhold og flytte til en mindre bolig. Disse regler vil blive endeligt defineret i foreningens vedtægter... Aktiviteter Urbania har en vifte af fællesaktiviteter, der bidrager til det fællesskab, vi har sammen. En del af disse fællesaktiviteter kræver bestemte lokaler, faciliteter og forbrugsgoder. Alle byggede lokaler er betalt over foreningens fællesudgifter. Af fællesaktiviteterne har nogle fællesbetalte faciliteter og delvist fællesbetalte forbrug, disse er f.eks. fælleskøkken og fælles vaskeri. Andre fællesaktiviteter er fuldstændig brugerbetalte, og faciliteter og forbrug af disse betales af de beboergrupper, der ønsker at bruge dem.. Arkitektur Urbania er baseret på en helhedstankegang, der resulterer i stor funktionalitet, fleksibilitet og rummelighed...1 Arkitektur til socialt samvær Bofællesskabet Urbania skal understøtte sociale netværk og samvær og stadig sikre individets private behov. Det er særlig vigtigt for denne boform, at arkitekturen forholder sig til overgangen mellem private, semiprivate og fælles zoner. For udearealer gør det sig også gældende, at arkitekturen definerer overgangene fra det private, det semiprivate og til det offentlige. Med det semiprivate menes, at det offentlige ikke har adgang men indkig. Urbania skal fremstå åben, imødekommende og inkluderende. Byggeriet skal åbne sig mod omverdenen og byen omkring den. Dette kan for eksempel gøres gennem åbne gårdmiljøer og ved at anvende dele af bebyggelsen til udadvendte funktioner som gallerier, caféer, butikker, kulturhus, daginstitution mv. Bilag B indeholder en beskrivelse af de funktioner, vi mener, Urbania skal rumme. For at Urbanias samlivsform ikke skal gå i stå ønsker vi en arkitektur der kan rumme fællesskabets fremtidige udvikling. Vi ønsker os derfor, at Urbania har en mulighed for fleksibilitet i lejlighederne, så beboerne kan flytte i større eller mindre lejligheder, hvis deres livssituation ændrer sig eller at lejlighedernes størrelse kan ændres efter behov... Miljømæssig bæredygtighed i arkitekturen I Urbania er bæredygtighed en del af alle livets aspekter. Det tænkes ind i huset og omgivelsernes design, både når det gælder beboernes daglige liv og når det gælder byggeriets belastning af miljøet. Byggeriet og bofællesskabet skal følge principper om, hvordan vi mennesker kan indrette os mest bæredygtigt og miljørigtigt. Arkitekturen skal give mulighed for at bæredygtigheden skal tænkes ind i alt lige fra vores transport til mad, bolig, spildevand og affald. Huset skal være CO neutralt eller CO forbrugende (et plus-energi hus). Vi indretter bofællesskabet på princippet om Nul-energi eller Plus-energi til alle livets forhold og ikke kun til det byggede. De grønne arealer i bebyggelsen har vigtige funktioner i forhold til klima, regnvandsnedsivning, biologisk mangfoldighed, rekreative oplevelser og æstetik. Urbania skal helt bogstaveligt være et grønt hus, med facadebeplantninger, beplantede tagflader, frodige havemiljøer, damme, kanaler og fødevareproduktion... Boligform Urbania er at bo tæt. I bofællesskabet afgiver de private boliger areal til fællesarealet for at opnå flere muligheder. Vi udfordrer den boligpolitiske dagsorden. Det afgørende er at der er plads til alle, uanset baggrund og økonomisk formåen. Modellen skal inkorporere større grader af fælles eje og ansvar end almindelige boligformer med rum til fællesskaber indenfor fællesskabet. Pladsforbruget skal være betydeligt mindre end gennemsnittet pr. person i Danmark til fælles og privatareal. Der vil i defineringen af det endelige rumprogram være en fordelingsnøgle som tager højde for at små husstande har relativt højere privat antal m.

7 Indflytning Enhver enkeltperson eller persongruppe over 1 år, der ved sin underskrift tilslutter sig Urbanias værdigrundlag, forpligtigelser og vedtægter, kan efter anciennitet på den åbne venteliste og efter nærmere aftale med boligselskabet overtage en lejebolig i Urbania...1 Indflytningsprocedure Bestyrelsen nedsætter et informations og indslusningsudvalg på personer. Udvalgets opgave er at føre samtale med person(er) fra ventelisten i forbindelse med ledigblevne boliger i Urbania. Samtalen har til formål at tilvejebringe klarhed om og informere om Urbanias værdier, forpligtigelser og vedtægter på en sådan måde, at det afklares, om ansøger(ne) accepterer vilkårene for indflytning. Udvalget kan i helt ekstreme situationer afvise ansøger ved at indstille et afslag til bestyrelsen. Dette afslag skal være motiveret og ansøgeren kan, hvis bestyrelsen opretholder afslaget, appellere afslaget til en generalforsamling, hvor ansøger(ne) har taleret. Et flertal på generalforsamlingen afgør herefter sagen. I perioden fra afslag til generalforsamlingstidspunkt opretholder ansøger(ne) anciennitet på ventelisten. Der skal udarbejdes et regelsæt for beboere, der tilflytter eksisterendes beboeres lejligheder, for at sikre deres optagelse i fællesskabet... Åben venteliste Enhver person over 1 år kan optages på Urbanias åbne venteliste. Urbanias beboere kan i helt ekstreme situationer anmode bestyrelsen om at afvise en person fra ventelisten. Imødekommer bestyrelsen ikke en sådan anmodning kan beboeren indanke bestyrelsens afgørelse for først kommende generalforsamling. (personen der ønskes fjernet fra ventelisten har taleret på generalforsamlingen). Et flertal afgør herefter sagen. Tillæg til Urbania Vision og Værdier Vedtaget endeligt på ekstraordinær generalforsamling. juni 01. Organisering Urbania er organiseret dels i bo-grupper, dels i tværgående arbejdsgrupper...1 Bo-grupper Urbania er opdelt i bo-grupper a ca. -0 bolig-enheder. Bo-grupperne udformes som udgangspunkt så de afspejler den overordnede fordeling af boligtyper i Urbania. Hver bo-gruppe er arkitektonisk designet som en gruppe med fællesområder. Arkitekturen skal understøtte fællesskabet. Vi ønsker at hver enkelt bo-gruppe har adgang til udendørs areal. Bo-gruppen deler en række rum og faciliteter. Bo-gruppen bestemmer selv anvendelse og indretning af fællesrum, og de står selv for at organisere vedligehold og rengøring af de arealer, der hører til deres område. Bo-grupperne skal udgøre en tryg base for hver enkel husstand og medlem, og de skal understøtte, at alle lærer nogle andre at kende, som ikke nødvendigvis er samme sted i livet, som de selv. Bo-grupperne skal understøtte mindre fællesskaber i det store fællesskab... Arbejdsgrupper Alle generelle rutineopgaver i forbindelse med bofællesskabets drift og vedligeholdelse varetages af Urbanias medlemmer. Formålet er dels at spare penge, dels at styrke fællesskabet gennem fælles, praktisk samarbejde. Alle voksne beboere i Urbania deltager i det praktiske arbejde, efter formåen. Udvalg og arbejdsgrupper sammensættes i videst muligt omfang på tværs af bo-grupper, så vi lærer hinanden bedre at kende. Hvis en opgave er svær at få bemandet, oprettes en rotationsordning. Alle faste arbejdsgrupper har eget budget og regnskab som fastlægges og fremlægges på generalforsamlingen.

8 Bilag A Priseksempler for Madordning Single 1 Single Singlefar Par u. børn Familie 1 Famile Voksne Børn Antal månedlige måltider (dage) Basisbeløb Madpris Totalt/måned

9 Bilag B Hvad rummer Urbania Urbania er oplevelsen af arkitektur der udfordrer. Overraskende rum. F.eks. et vaskeri på øverste etage med smuk udsigt og gode sofaer! Urbanias arealer såvel ude som inde har definerede zoner. I alle fælles indearealer er rygning forbudt. I alle fælles udearealer defineres et rygeområde. I alle fælles udearealer kan husdyr medbringes i snor. Husdyr er ikke tilladt i flg. fælles indearealer: Spisesalen, selskabslokaler, køkkener, bibliotek. For alle andre fællesområder laves nærmere aftaler om regler for husdyrs færden. Urbania har definerede områder for børneaktiviteter, stillezoner etc. Vi mener at Urbania skal indeholde Fælleskøkken og spisesal (storkøkken) Selskabslokaler med tilhørende køkkener Små private Køkkener i alle Urbanias lejligheder med mulighed for udvidelse Fælles vaskeri Fælles bad inspireret af tyrkisk bad og finsk bad Små private toiletter og bad i alle Urbanias lejligheder Fælles gæsteværelser Drivhus til egenproduktion af grønsager Taghave, urtehave, sansehave, Gårdmiljøer: bålplads, boldbane, legeplads. Lager til fælles indkøbsordning Genbrugs central Sal /Multirum Fælles øvelokale Fælleskontor Lånecentral til fællesejede forbrugsgoder såsom kajakker, kameraer, telte etc. Gårdbutik drevet af Urbania Værksted (træ, metal, maskin, cykel og kunstnerværksted). Værkstederne er i forbindelse med udearealer. Bibliotek Biograf Motionsrum Cykelparkering (overdækket) Parkering til delebiler Parkering til privatbiler Depoter til hver lejlighed Depoter til værksteder, Køkken og div. Teknikrum Erhverv Erhvervslejemål til beboerne i Urbania Offentlig Erhverv Børnehave Offentlig kontor

10 Etc. Kultur erhverv Medborgerhus Teater Spillested Galleri Etc. Liberalt erhverv Cafe Restaurant Supermarked Fitness Kiosk Etc.

11 Bilag C Permakultur og Transition Town bevægelsen Permakultur Permakultur er en global bevægelse, der arbejder med helhedsorienterede og radikale løsninger på samfundets problemer i forhold til det naturgrundlag, vi har til rådighed. Permakultur handler om at skabe en bæredygtig livsstil. Permakultur bruger naturen og dens kredsløb som model for at designe landbrugssystemer, bosætninger, land-by netværk, pengesystemer osv. der imødekommer mennesket og jordens behov. Permakultur arbejder på alle planer; fra din egen have og dit lokalområde til løsningen af globale problemer, herunder også omstillingsbevægelsen Transition Town, der drejer sig om omstilling af hele lokalsamfund. Permakultur kriterier Det er permakulturens grundlæggende kriterier, at der i praksis skal lagres mere kulstof i form af organisk materiale i og over jorden, end der udledes i form af CO. Det vil således også sige at afhængigheden af fossile brændsler skal afvikles. Naturressourcerne rent vand, ren luft og frugtbar muldjord skal genoprettes, og der skal skabes en retfærdig fordeling af ressourcerne. Vi skal opfylde samfundenes og menneskets behov ved at arbejde med naturen i stedet for imod den. Permakultur i Byen Byerne forbruger i dag % af jordens ressourcer. Boligerne i byen skal derfor gøres energiuafhængige, men også opgaven med at forsyne byernes befolkning med mad vejer tungt. Det anslås at ca. 0% af menneskets drivhusgasudledninger stammer fra landbruget og transport af mad. I permakultur bevægelsen har man arbejdet med former for løsninger. Den ene løsning er land-by netværk, hvor der i byernes umiddelbare opland etableres små intensivt dyrkede gårde, der producerer direkte til forbrugerne. Forbrugerne i byen tilbagebringer ideelt set deres kompost og urin til gården, som har brug for næringsstofferne. Den anden løsning er produktion af mad i selve byen. I København er ca. % af arealet parker, kolonihaver, søer, fredede områder osv.(de grønne områder skal også opfylde andre behov). Hertil kommer store tagarealer, lodrette mure, containerdyrkning oven på asfalt og fliser, samt altaner og vindueskarme. Derfor kan permakultur dyrkningssystemer, der netop er kendetegnet ved at være højproduktive for alvor komme til sin ret i byen, hvor pladsen er en sparsom ressource. Omstillingsbevægelsen Transition Town Omstillingsbevægelsen er startet af permakulturisten Rob Hopkins i byen Totnes I Sydengland i 00. Der er nu startet over 0 omstillings initiativer rundt i verden. I januar 0 slog omstillingsbevægelsen rod i Danmark, hvor der nu er flere initiativer i gang. Et omstillingsinitiativ giver et lokalsamfund mulighed for at gå ind i en proces med at forestille sig og at skabe en fremtid der tager hensyn til vor tids to største udfordringer: De aftagende olie og gasforsyninger og klimaforandringerne, og skaber et samfund som vi alle ville ønske at være del af. Målet med et omstillings initiativ er at lokalsamfundet i fællesskab laver en plan for hvordan det bliver uafhængigt af fossile brændsler en såkaldt energinedstigningsplan. Planen berører alle emner som f.eks. fødevarer, byggeri, transport, kultur, økonomi osv.

12 Links: Permakultur Tidsskrift og kurser Landsdækkende Permakulturforening Transition Town bevægelsens officielle hjemmeside Transition Town bevægelsens i Danmark

VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLING 27. APRIL 2011. URBANIA VISION OG VÆRDIER BO TÆT, BO SAMMEN, BO I BYEN

VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLING 27. APRIL 2011. URBANIA VISION OG VÆRDIER BO TÆT, BO SAMMEN, BO I BYEN VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLING. APRIL 0. URBANIA VISION OG VÆRDIER BO TÆT, BO SAMMEN, BO I BYEN Vision, værdier og leveregler er stadig ikke fuldstændig afgrænset. Det forventes at ske i det kommende år..

Læs mere

Kollektivhuset. Mini-bofællesskaber i. Kom op og nyd udsigten!

Kollektivhuset. Mini-bofællesskaber i. Kom op og nyd udsigten! Mini-bofællesskaber i Kollektivhuset Boligselskabet DVB København har på Hans Knudsens Plads på Østerbro i København opført 21 nye lejeboliger på 10.- og 11. etage. 17 boliger er opført som mini-bofællesskaber

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

FREMTIDENS KOLLEKTIVE ÆLDREBOLIGER

FREMTIDENS KOLLEKTIVE ÆLDREBOLIGER FREMTI DENS F FREMTIDENS KOLLEKTIVE ÆLDREBOLIGER F F Kapitel 5 Kapitel 5. Om at bo i et fællesskab Formålet med denne del af processen og skemaet er at skabe fælles forventninger til det at bo i et fællesskab.

Læs mere

Havnehusene. Familieboliger på Dagmar Petersens Gade på Aarhus Ø. Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav

Havnehusene. Familieboliger på Dagmar Petersens Gade på Aarhus Ø. Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav Havnehusene Familieboliger på på Aarhus Ø Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav Placeringen Aarhus Ø Aarhus bliver i disse år beriget med en nyanlagt og storstilet

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅD. Hosea Dutschke 12. november 2014

DANSKE ÆLDRERÅD. Hosea Dutschke 12. november 2014 DANSKE ÆLDRERÅD Hosea Dutschke 12. november 2014 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo i den kærlige kommune? Medmenneskelighed Medborgerskab Kommunen - et kærligt fællesskab Kærlig Kommune er Aarhus Kommunes

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Velkommen til Plejehjemmet Thomasminde. Østerbro 8-10 9000 Aalborg

Velkommen til Plejehjemmet Thomasminde. Østerbro 8-10 9000 Aalborg Velkommen til Plejehjemmet Thomasminde Østerbro 8-10 9000 Aalborg Velkommen til Thomasminde Plejehjemmet Thomasminde blev officielt indviet den 13. august 2004. Thomasminde, Østerbro 8 10, er en bygning

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Livskvalitet i seniorbofællesskaber

Livskvalitet i seniorbofællesskaber 5. april 2017 Livskvalitet i seniorbofællesskaber Af Kenneth Thue Nielsen & Max Pedersen Om undersøgelsen Bygger ovenpå tidligere undersøgelse blandt formændene i landets seniorbofællesskaber Målgruppen

Læs mere

Sammenfatning af borgernes bidrag til gentænkning af fremtidens almene boliger 4. maj 15. juni 2015

Sammenfatning af borgernes bidrag til gentænkning af fremtidens almene boliger 4. maj 15. juni 2015 Sammenfatning af borgernes bidrag til gentænkning af fremtidens almene boliger 4. maj 15. juni 2015 Notatet indeholder: Et resumé over borgernes anbefalinger til fremtidens almene boliger. Forslag til

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber

LEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,

Læs mere

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer Seniorbofællesskabet Den 3. Revle Vore valg Vore erfaringer November 2014 Oplægget omfatter Almindeligste fremgangsmåde ved oprettelse af seniorbofællesskaber de seneste 15 år Vores lange forløb i korte

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

VEDTÆGTER FOR. Stk. 1. Foreningens formål er at fremme bæredygtig levevis.

VEDTÆGTER FOR. Stk. 1. Foreningens formål er at fremme bæredygtig levevis. VEDTÆGTER FOR MIDDELFART ØKOLOGISKE FØDEVAREFÆLLESSKAB 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Middelfart Økologiske Fødevarefællesskab forkortet MØF. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Middelfart

Læs mere

Boligerne Dronninggårds Allé 24-26

Boligerne Dronninggårds Allé 24-26 Boligerne Dronninggårds Allé 24-26 Boligerne Dronninggårds Allé 24 26 Boligerne Dronninggårds Allé er for voksne borgere med psykosociale vanskeligheder. Boligerne er organiseret under Socialområdet, Teglporten

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Kontaktoplysninger: Det Bæredygtige Bofællesskab ved Gribskov og Esrum Sø CVR-nummer: Tingbakken 18, 3230 Græsted

Kontaktoplysninger: Det Bæredygtige Bofællesskab ved Gribskov og Esrum Sø CVR-nummer: Tingbakken 18, 3230 Græsted Vision: At skabe en bæredygtig, miljø- og klimavenlig økolandsby med 10-12 huse og et stort fælleshus. Økolandsbyen skal fungere som en off-grid selvforsynende enhed med egen forsyning af varme og elektricitet

Læs mere

Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø?

Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø? Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø? Vordingborg Boligselskab har 2.100 lejligheder fordelt over hele Sydsjælland - Møn og Bogø Læs her: hvordan du bliver skrevet op hvordan vores

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,

Læs mere

Bofællesskabet Langkærgård

Bofællesskabet Langkærgård FURESØ KOMMUNE Bofællesskabet Langkærgård Håndbog Bofællesskabet Langkærgård Højeloft Vænge 2 3500 Værløse Kontorets telefon: 72 35 58 70 Bofællesskabets telefon: 72 16 47 82 E-mail: muj@furesoe.dk Indhold

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Henvendelse om interesse for køb af Hjørnegrunden i Herstedvester Landsby samt Randager 1.

Henvendelse om interesse for køb af Hjørnegrunden i Herstedvester Landsby samt Randager 1. Henvendelse om interesse for køb af Hjørnegrunden i Herstedvester Landsby samt Randager 1. Eco-Village ønsker hermed at anmode Albertslund Kommune om et samlet projektudbud af Hjørnegrunden i Herstedvester

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

Rammekontraktbilag E Fakta beskrivelse

Rammekontraktbilag E Fakta beskrivelse Rammekontraktbilag E Fakta beskrivelse 1 1 Indledning I nærværende rammekontraktbilag beskrive de to plejecentre. 2 Solgården plejecentre 2.1 Adresse Adresse: Aggersundvej 31, 9690 Fjerritslev 2.2 Beskrivelse

Læs mere

Gammelgårdsvej. - information om medejerboliger

Gammelgårdsvej. - information om medejerboliger Gammelgårdsvej - information om medejerboliger Ordet medejerboliger antyder, at der er tale om en boform, hvor man er med til at eje boligen. Men det gælder i princippet alle almene boliger. I alle nyere

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

LEJERBOS UNGDOMSBOLIGER

LEJERBOS UNGDOMSBOLIGER LEJERBOS UNGDOMSBOLIGER Lejerbo Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Tlf. 7012 1310 Mail: bygge@lejerbo.dk www.lejerbo.dk Udviklings- og Byggeafdelingen Jakob Bøjen Mail: jbo@lejerbo.dk Grafisk design og

Læs mere

NYE SUPER- LAVENERGI BOLIGER

NYE SUPER- LAVENERGI BOLIGER NYE SUPER- LAVENERGI BOLIGER på 84-114 m² BOLIGSELSKABET AF 1964 I HJØRRING S 2 SVANEHUSENE 52 NYE LEJEBOLIGER PÅ BISPETORVET SVANEHUSENE I HJØRRING FREMTIDENS ENERGIRIGTIGE BOLIGER Svanehusene opføres

Læs mere

13. Datering Stk. 1. Således vedtaget på generalforsamling d.

13. Datering Stk. 1. Således vedtaget på generalforsamling d. VEDTÆGTER 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Middelfart Økologiske Fødevarefællesskab forkortet MØF. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Middelfart Kommune. 2. Formål Stk. 1. Foreningens formål

Læs mere

Konkrete problemstillinger i processen omkring Torpegård.

Konkrete problemstillinger i processen omkring Torpegård. Faaborg den 26. september 2015 Konkrete problemstillinger i processen omkring Torpegård. Den initiativgruppe, der står bag Torpegård, har ikke erfaring nok til at formidle budskabet omkring Torpegård.

Læs mere

Nørre Voldgade 16, 3. sal, 1358 København K. Udlejningschef. Direkte:

Nørre Voldgade 16, 3. sal, 1358 København K. Udlejningschef. Direkte: Nørre Voldgade 16, 3. sal, 1358 København K Nørre Voldgade 16, 3. sal, 1358 København K Information 389 m² kontor midt i byen Den fredede ejendom er oprindelig opført i 1834 som beboelsesejendom. Lejemålet

Læs mere

Boligselskabet Domea Randers Moesgaard-Nielsen, Falbe Parken. 24 nye lavenergiboliger i størrelsen m2 beliggende i Randers NV

Boligselskabet Domea Randers Moesgaard-Nielsen, Falbe Parken. 24 nye lavenergiboliger i størrelsen m2 beliggende i Randers NV Boligselskabet Domea Randers 24 nye lavenergiboliger i størrelsen 71-108 m2 beliggende i Randers NV Boligselskabet Domea Randers Boligselskabet Domea Randers 24 nye, almene boliger opføres i det ikoniske

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM Hvordan oplever du at bo i din boligafdeling? BOLIGER TIL ALLE Sundby-Hvorup Boligselskab er et af Nordjyllands største almene boligselskaber

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup O punktsmåling Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Udviklingsafdelingen 04-03-2013 O punksmålingen er gennemført i 2013, hvor der er omdelt spørgeskemaer

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Husorden Afd Gødvad Seniorbo

Husorden Afd Gødvad Seniorbo Husorden Afd. 57 - Gødvad Seniorbo Værdigrundlag Ønsker Forventninger Husorden Fælleshusregler Gruppens ønsker og forventninger til bofællesskabet. Bofællesskabsform: Hovedformålet med bofællesskabet er,

Læs mere

BILAG 1 partnerskaber

BILAG 1 partnerskaber BILAG 1 partnerskaber indhold: Kort beskrivelse af fem konceptoplæg fra de almene boligorganisationer 1/ Generationernes Byhus KAB / 3B 2/ Småt og Smart - Almene Storbyboliger Lejerbo / fsb / AAB 3/ Blandede

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven III Opførelsesår: 1960 54 boliger, rækkehuse Ole Rømers Vej Opførelsesår: 1990 9 boliger, rækkehuse Poppelhaven Opførelsesår:

Læs mere

Spar Nord Huset Praktiske oplysninger. Afsnit 1: Om boligerne. Beliggenhed

Spar Nord Huset Praktiske oplysninger. Afsnit 1: Om boligerne. Beliggenhed Spar Nord Huset Praktiske oplysninger Afsnit 1: Om boligerne Beliggenhed I samarbejde mellem Spar Nord Bank og Finanssektorens Pensionskasse (FSP) er der i 2002 opført 78 nye ungdomslejligheder centralt

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN

Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN Velkomst Aftenens program Baggrund for mødet Hvad er et seniorbofællesskab Erfaring fra eksisterende bofællesskaber Hvordan bliver et bofællesskab til Det videre

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

April 2013. Bedre trivsel Bedre fællesskab Bedre bolig Hvordan får du det godt med dine naboer og din boligafdeling. BRØNDBYPARKEN Afdeling.

April 2013. Bedre trivsel Bedre fællesskab Bedre bolig Hvordan får du det godt med dine naboer og din boligafdeling. BRØNDBYPARKEN Afdeling. April 2013 Bedre trivsel Bedre fællesskab Bedre bolig Hvordan får du det godt med dine naboer og din boligafdeling BRØNDBYPARKEN Afdeling. 3 I Danmark bor hver 5. familie i en almen bolig, hus, lejlighed

Læs mere

Plejecenterboliger i Gribskov Kommune. Februar 2010. Boligvisitationen Gribskov Rådhus Rådhusvej 3,3200 Helsinge Telefontid: 9 11 Tlf.

Plejecenterboliger i Gribskov Kommune. Februar 2010. Boligvisitationen Gribskov Rådhus Rådhusvej 3,3200 Helsinge Telefontid: 9 11 Tlf. Plejecenterboliger i Gribskov Kommune Februar 2010 Boligvisitationen Gribskov Rådhus Rådhusvej 3,3200 Helsinge Telefontid: 9 11 Tlf. 7249 6023 Plejecenterboliger i Gribskov Kommune Kontaktoplysninger Boligvisitationen

Læs mere

Ressourceforløb Center for Socialpsykiatri Impuls Kursuscenter og Cafe Aroma

Ressourceforløb Center for Socialpsykiatri Impuls Kursuscenter og Cafe Aroma Nov. 2014 2.udgave Ressourceforløb Center for Socialpsykiatri Impuls Kursuscenter og Cafe Aroma Impuls og Cafe Aroma er Center for Socialpsykiatris tilbud til borgere, der ønsker et tilpasset beskæftigelses

Læs mere

Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment boligselskab.

Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment boligselskab. Gældende ordensregler vedtaget på afdelingsmødet i Bispehaven den 2. september 2008. Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment

Læs mere

Ordinært afdelingsmøde i Afdeling Fruehøj

Ordinært afdelingsmøde i Afdeling Fruehøj Til beboere i Afdeling Fruehøj Brorsonsvej 13-63, Herning Grundtvigsvej 22-74, Herning Fruehøjvej 14-38, Herning Herning, den 28/8 215 Ordinært afdelingsmøde i Afdeling Fruehøj Til brug ved det ordinære

Læs mere

Botilbud Ebberød. - Sophie Magdelenes Vej 10 & 12 - Sophie Magdelenes Vej 2H

Botilbud Ebberød. - Sophie Magdelenes Vej 10 & 12 - Sophie Magdelenes Vej 2H Botilbud Ebberød - Sophie Magdelenes Vej 10 & 12 - Sophie Magdelenes Vej 2H Botilbud Ebberød - Sophie Magdelenes Vej 10 & 12 - Sophie Magdelenes Vej 2H Botilbud Ebberød hører til under Socialområdet, Rudersdal

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Til nye beboere. Velkommen til Nordhøj

Til nye beboere. Velkommen til Nordhøj Til nye beboere Velkommen til Nordhøj Indhold Velkommen til Nordhøj...3 Omsorgscenteret Nordhøj...4 Personalet...4 Værdigrundlag...4 Træning og aktiviteter...5 Det gode måltid...6 Beboermøder...6 Samarbejde

Læs mere

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10 78 lejeboliger på Birkholm Historie Sluseholmen i Sydhavnen er oprindelig anlagt som et sluseanlæg af Københavns Havnevæsen

Læs mere

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund Frydenslund Grønnegade 10 - Silkeborg 1 Frydenslund Nyt og spændende bo- og aktivitetstilbud åbner i efteråret 2013 Nu får du, som er borger med varig funktionsnedsættelse, mulighed for at bo i en top-moderne

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

med andre, er man på 1. sal, kan man være privat.

med andre, er man på 1. sal, kan man være privat. 02 Generelt Velkommen til et nyt og innovativt boligprojekt, hvor begreberne tid, rum og sjæl er gennemgående. Vi opholder os alle meget i vores bolig, derfor er der i City grund projektet lagt stor vægt

Læs mere

Ungdomsboliger ved Gentofte Sportspark

Ungdomsboliger ved Gentofte Sportspark Ungdomsboliger ved Gentofte Sportspark Output fra indledende konceptidé-workshop 29.06.2015 Boligkoncept: Hold 1 1//HVEM VIL VI GERNE PÅVIRKE? Hvem er den primære bruger af vores boligkoncept-idé? Unge

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter - Samlingssted i lokalområdet - Motion og sundhed for alle aldre - Fleksibilitet, åbenhed og inspiration - Identitet og fælleskab Adresse: Ny sportshal

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

Medejerboliger i Blækhuset

Medejerboliger i Blækhuset Medejerboliger i Blækhuset Oktober 2013 Baggrund Den almene medejerbolig bygger på filosofi om, dels at mange tiltales af tanken om et lokalt og et forpligtende fælleskab og naboskab, dels at ens bolig

Læs mere

afdeling 94 Afdeling 94 Boligselskabet Sct. Jørgen Afdeling 94 8800 Viborg

afdeling 94 Afdeling 94 Boligselskabet Sct. Jørgen Afdeling 94 8800 Viborg afdeling 94 Afdeling 94 PRINSENS ALLÉ CAMP er det engelske ord for lejr. LOGOS er det græske ord for tanke, fornuftens og talens brug, det specifikt menneskelige og kilden til den menneskelige kreativitet.

Læs mere

DIALOG OM FYSISKE RAMMER

DIALOG OM FYSISKE RAMMER DIALOG OM FYSISKE RAMMER DIALOGMATERIALE til masterplan Landsbyen Sølund 2014 Med dialogmaterialet sætter vi gang i arbejdet med masterplan for Landsbyen Sølund. Vi håber på dit bidrag i en proces, hvor

Læs mere

Søparken. Lækre lejeboliger i Søndergård - Måløvs nye bydel

Søparken. Lækre lejeboliger i Søndergård - Måløvs nye bydel øparken Lækre lejeboliger i øndergård - Måløvs nye bydel øparken øndergård ø anlægges med lige kajkant og promenade En lille by i torkøbenhavn Måløv er en lille by i torkøbenhavn - med det hele! Her er

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Søhusene. Nakskov Almene Boligselskab administreres af Boligkontoret Danmark Skriv dig op til Søhusene allerede nu på: www.boligkontoret.

Søhusene. Nakskov Almene Boligselskab administreres af Boligkontoret Danmark Skriv dig op til Søhusene allerede nu på: www.boligkontoret. Søhusene Nakskov Almene Boligselskab bygger i samarbejde med Boligkontoret Danmark, Enemærke & Petersen, Arkitema og Alectia 104 nye 1-4 rums lejeboliger på 65-120 m 2 i skøn beliggenhed tæt på fjorden

Læs mere

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang:

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang: Formål Indkøbs- og udbudspolitikken fastlægger de overordnede rammer for indkøb og udbud i Skanderborg Kommune. Politikken skal skabe en ensartet adfærd for indkøb og udbud i hele organisationen og medvirke

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

HIMMELBJERGGÅRDEN. Nordisk inspirationsfællesskab for helhedsorienteret sundhed, indre lederskab og bæredygtig levevis.

HIMMELBJERGGÅRDEN. Nordisk inspirationsfællesskab for helhedsorienteret sundhed, indre lederskab og bæredygtig levevis. HIMMELBJERGGÅRDEN Nordisk inspirationsfællesskab for helhedsorienteret sundhed, indre lederskab og bæredygtig levevis. Velkommen til Himmelbjerggårdens nyhedsbrev. Tænk, der allerede er gået to måneder

Læs mere

Boligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager

Boligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager Boligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager 46 eksklusive 1-, 3- og 4-værelseslejligheder Udlejning og administration Læs mere på www.domea.dk 76 64 64 64 Levende og dynamisk bymiljø nær metro og S-tog

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

LEJEBOLIGER I FRISKOHUS, ÅRHUS C.

LEJEBOLIGER I FRISKOHUS, ÅRHUS C. F R I S KO H U S Eksklusive lejligheder udlejes LÆS MERE PÅ WWW.FRISKOHUSBOLIGER.DK LEJEBOLIGER I FRISKOHUS, ÅRHUS C. Nye eksklusive lejligheder udlejes nu i Århus ÅRHUS GÅR FORREST Verdenskunst. Prisbelønnet

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Plejecentre i Esbjerg Kommune

Plejecentre i Esbjerg Kommune Velkommen til Esbjerg Kommunes plejecentre Denne pjece giver dig information om tilbud og muligheder for hjælp, pleje, kost og aktiviteter på Esbjerg Kommunes plejecentre. Desuden kan du læse om, hvad

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

EKSTRAORDINÆRT AFDELINGSMØDE AFD. 50, 51 OG 52

EKSTRAORDINÆRT AFDELINGSMØDE AFD. 50, 51 OG 52 EKSTRAORDINÆRT AFDELINGSMØDE AFD. 50, 51 OG 52 RENOVERING Til beboerne! Hermed indkaldes der til ekstraordinært afdelingsmøde. Mandag den 8. oktober 2012 kl. 19.00 i Sundheds- og Kvartershuset, Fyrkildevej

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

JANUAR 2012 FJORDBAKKERNE NYE, ATTRAKTIVE BOLIGER PÅ STEGHOLT I AABENRAA BOLIGER, STEGHOLT - SKITSEFORSLAG, JANUAR 2012 1

JANUAR 2012 FJORDBAKKERNE NYE, ATTRAKTIVE BOLIGER PÅ STEGHOLT I AABENRAA BOLIGER, STEGHOLT - SKITSEFORSLAG, JANUAR 2012 1 JANUAR 2012 NYE, ATTRAKTIVE BOLIGER PÅ STEGHOLT I AABENRAA BOLIGER, STEGHOLT - SKITSEFORSLAG, JANUAR 2012 1 AABENRAA NÆROMRÅDET VISION PROJEKTBESKRIVELSE SITUATIONSPLAN SNIT SIDE 3 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6

Læs mere

Grupperne præsenterer deres projektbeskrivelser. Oplæg ved Det Grønne Hus om fællesskab og ejerformer, foreningsdannelse (vedtægter) og kommunikation

Grupperne præsenterer deres projektbeskrivelser. Oplæg ved Det Grønne Hus om fællesskab og ejerformer, foreningsdannelse (vedtægter) og kommunikation Program den 12. januar 2016 Velkomst Grupperne præsenterer deres projektbeskrivelser Oplæg ved Det Grønne Hus om fællesskab og ejerformer, foreningsdannelse (vedtægter) og kommunikation Kl. 20.00 Pause

Læs mere

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 1 BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 2 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING SIDE INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING Indholdsfortegnelse 2 Om udbuddet af grundkapital i Nordhavn 2 GRUNDKAPITAL

Læs mere

Værdibaseret tilgang. 02 (om os)

Værdibaseret tilgang. 02 (om os) Dialog skaber værdi 02 (om os) Værdibaseret tilgang Når du skal vælge en arkitekt til dit projekt, er tilliden afgørende. Fagligheden skal være i orden, kreativiteten skal blomstre, og det færdige resultat

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende

Læs mere

Velkommen til Multihuset Aagaarden. Dag Hammerskjöldsgade 3 9000 Aalborg

Velkommen til Multihuset Aagaarden. Dag Hammerskjöldsgade 3 9000 Aalborg Velkommen til Multihuset Aagaarden Dag Hammerskjöldsgade 3 9000 Aalborg Velkommen til Aagaarden Aagaarden blev officielt indviet den 1. april 1979. Aagaarden er et multihus bestående af plejehjemsboliger,

Læs mere

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.

Læs mere