Rå Hvidbog - en materialesamling om den frie scenekunst i Danmark 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rå Hvidbog - en materialesamling om den frie scenekunst i Danmark 2010"

Transkript

1 Introduktion til 1

2 Rå Hvidbog - en materialesamling om den frie scenekunst i Danmark 2010 Hvidbog: En dybtgående rapport udgivet af en regering for at oplyse et parlament eller offentligheden om et emne eller et område. (Politikens Nudansk ordbog med etymologi, 2000) Indholdsfortegnelse En begyndelse s. 3 En hovedstad uden scene s. 4 En tiltrængt undersøgelse s. 4 Den Rå Hvidbog s indhold s. 5 Hvem er "Uafhængige Scenekunstnere" uddrag s. 7 Afslutningsvis... uddrag s. 8 Udgivet af Uafhængige Scenekunstnere, marts

3 En begyndelse Inkl. uddrag af forordet Dette introduktionsskrift er tiltænkt den travle læser, der gerne vil danne sig et hurtigt overblik over, hvad den Rå Hvidbog, udgivet af Uafhængige Scenekunstnere (US), indeholder. Omdrejningspunktet for denne materialesamling er behovet for åbne scener. Men den Rå Hvidbog udvider også perspektivet og giver et mere dybtgående billede af den frie scenekunsts produktionsvilkår. I en række aktuelle og debatterende indlæg fortæller internationale og danske fagfolk om bl.a. åbne scener, om internationale produktionsmodeller, nødvendige forskningsopgaver. - og kunsten at uddele penge. Herudover præsenteres også svarene på spørgsmål, som US har udsendt til fagforbund og relevante interesseorganisationer og scener. Foreningen Uafhængige Scenekunstnere (US) afholdt d juni 2009 den internationale konference "Creating Conditions" om emnet produktionshuse og åbne spillesteder efter europæiske modeller. Ved konferencen fremkom en række anbefalinger, som US har publiceret på hjemmesiden, samt i form af artikler i Teater1, Det Postomdelte (foreningsblad for Danske Sceneinstruktører) og i tidsskriftet Peripeti. Imidlertid blev det på konferencen klart udtrykt og dokumenteret, at der i høj grad mangler viden om det professionelle scenekunstområde, som vi kalder det "frie", det "uafhængige", eller det "ikke-institutionelle" felt. Der mangler forståelse af, hvordan dette område adskiller sig fra det, man kunne kalde den "institutionsbaserede" scenekunst, bl.a. på grund af anderledes produktionsformer. Og der mangler bevidsthed om, hvordan produktionsformer og kunstnerisk udtryk hænger sammen. For at skabe en platform for informationsformidlingen og debatten om dette scenekunstområde, besluttede vi at supplere det materiale, som konferencen resulterede i, med yderligere en række relevante indlæg og oplysninger. Dermed ønsker vi at etablere en kvalificeret dialog bl.a. med den kommende rapport fra Teaterudvalget. Vi håber inderligt, at debatten fortsættes frem mod en anerkendelse af denne frie, uafhængige og ikke-institutionsbaserede scenekunst, en forståelse af dens særkender og betydning for det samlede scenekunstlandskab, og dermed også skabe radikalt forbedrede arbejdsvilkår. Denne "Rå Hvidbog" er således ikke en hvidbog i ordbogens definition deraf titlen. De midler, US har til rådighed, strækker på ingen måde til at lave en "dybtgående rapport" med tilhørende konklusioner. 3

4 Vores "Rå Hvidbog" er en buket af indsamlet information fra de aktører, personer og organisationer, som vi mener bør komme til orde i forbindelse med en nødvendig, fremtidig kortlægning af dette scenekunstneriske felt. Denne Råhvide" er en begyndelse: En materialesamling, som vi håber vil danne grundlag for at udvikle større viden om og forståelse af dette områdes betydning for det scenekunstneriske landskab i Danmark. En hovedstad uden scene Senest har komitéen Scenekunstnere Uden Scene (SUS) gjort tiltag til at få synliggjort behovet for en åben scene i hovedstaden: Komitéen udformer en konkret model for en åben scene i København, og ønsker at få udarbejdet en rapport på baggrund af en høring om de behov og ønsker, der er i miljøet, og om mulighederne for at imødekomme disse. Tilsammen kan vores Rå Hvidbog og SUS planlagte udgivelse måske hjælpe beslutningstagerne til en bedre forståelse af dette scenekunstneriske områdes behov og til en visionær og fremtidssikret løsning af det akutte problem med manglende scene i hovedstaden. En teaterforsker har engang bemærket at ca. 80 % af de statslige midler til kunsten gives til institutioner og lignende i hovedstaden, hvor 20 % af befolkningen bor. Men uden at starte en center-periferi-problematik, er det vigtigt at huske, at tidligere åbne scener i København i vidt omfang også har serviceret resten af landets gæstespillende forestillinger. Når Pia Allerslev i juni 2009 i sin tale under Creating Conditions sagde: "However, for now, we have chosen to let the established stages be the basis of the open stage." - er det også en understregning af, at hovedstaden pt. befinder sig i en overgangsfase til forhåbentlig forbedrede rammer for den professionelle, frie scenekunst. De scener, der åbner dørene for frie produktioner, gør et vigtigt stykke arbejde. Men det vil kun tjene den scenekunstneriske udvikling på alle scener og alle planer, hvis landets hovedstad beslutter sig for at tage sit ansvar alvorligt: Nemlig at kunne måle sig med udlandet og rumme et hus, der er dedikeret til det at være åbent hus - for indland og udland. En tiltrængt undersøgelse US ser derfor også et større perspektiv: Hvis ikke feltet fortsat skal forfølges af kortsigtede manøvrer og lappe-løsninger, må der tages skridt til grundlæggende at afhjælpe den mangel på viden og forståelse og deraf følgende usikkerhed, der er omkring den ikke-institutionsbaserede scenekunst. 4

5 Dette kræver mere dybtgående og videnskabeligt funderede undersøgelser af arbejdsvilkår, uddannelse, problemstillinger, muligheder og - ikke mindst undersøgelse af feltets betydning for scenekunsten i Danmark. Modellen for en sådan undersøgelse kan passende tages i Kirsten Dahls undersøgelse fra 2008 af dansk børneteater. Den "Rå Hvidbog"s indhold Første halvdel af udgivelsen relaterer sig til selve konferencen Creating Conditions, og dokumenterer de mange indlæg og debatter derfra. Med konferencen ønskede US at dele inspiration fra udenlandske spillesteder og organisationer med danske kollegaer, beslutningstagere og kulturpolitikere, og udvide perspektivet på hvordan åbne scener og produktionshuse kunne oprettes og drives i Danmark. Dokumentationen fra konferencen tæller blandt andet papers af Knut Ove Arntzen, teaterforsker fra Bergen Universitet; Tove Bratten, leder af Danse og Teatersentrum i Norge; Lisa Lucassen fra det tyske performance-kollektiv She She Pop og ikke mindst Kulturborgmester i Københavns Kommune, Pia Allerslev. Desuden referater fra debatter mellem publikum og ledere af kendte, europæiske produktionshuse, samt referater af de enkelte arbejdsgruppers konklusioner, og meget andet. Anden halvdel af "Rå Hvidbog" er aktuelt materiale indsamlet i den første halvanden måned af Her er indlæg i den fortløbende diskussion fra danske teaterfagfolk, blandt andre Jørn Langsted, Professor ved Afdeling for Dramaturgi, Aarhus Universitet; Stig Jarl, lektor i Teatervidenskab ved Københavns Universitet, Bjørn Lense-Møller; Mikkel Harder Munck-Hansen fra Scenekunstudvalget med flere. Herefter bringer vi en lang række kerneinformationer, som giver et aktuelt perspektiv på det frie scenekunstfelts produktions og udviklingsvilkår: Sceneprofiler En oversigt over de teatre eller spillesteder, som lægger scenerum til blandt andet den frie scenekunst. Vi har vægtet København, der som hovedstad og efter tabet af Kanonhallen i særlig grad mangler dette åbne spillested. Det er en oversigt, som kunne have været længere, men som viser nogle af de muligheder, der pt. findes. Rammer for udvikling og støtte Vi har bedt om en kort profil fra de af os kendte steder i Danmark, hvor der tilbydes eller har været tilbudt mulighed for at arbejde med 5

6 scenekunstnerisk undersøgelse og udvikling, uden produktionspres. Sådanne muligheder for fordybelse er vitale for scenekunsten. Toneangivende huse i Europa Vi har sammenstillet en liste over succesfulde og kendte åbne scener og produktionshuse i Europa, der kan tjene som rollemodeller i den udvikling, vi håber også vil finde sted i Danmark. Listen er baseret på US' medlemmers personlige erfaringer og viden om hvilke steder, der pt. er vigtigst indenfor det frie felt i Europa. Den er absolut ikke udtømmende, men er et forslag til, hvor yderligere research om emnet kan påbegyndes. Beretninger fra huse og kunstnere Der er beretninger fra forskellige huse, blandt andre DANSEhallerne, Entré Scenen og NYAVENY. Vi bringer tre forskellige cases over arbejdsforløb, skrevet af US' medlemmer et uvurderligt indblik i hvordan produktionernes tilblivelse og efterfølgende levetid typisk forløber, og hvordan arbejdsforholdene er for de enkelte kunstnere i det frie felt. Indlæg fra vore kollegiale forbund og interesseorganisationer På baggrund af spørgeskemaer, som vi har sendt ud, fortæller kollegiale forbund og interesseorganisationer om deres forståelse af det frie felt. US scenekunstproducerende enheder I løbet af foråret 2010 begynder US en dataindsamling om producerende enheder blandt US' medlemmer i et planlagt samarbejde med Danmarks Statistik. I den forbindelse har vi påbegyndt en liste, som er bragt i "Rå Hvidbog". Strukturelle og økonomiske forhold Afslutningsvis ser vi kort på tilgange som kunstnerisk ligestilling, statistiske problemstillinger, professionalitetsbegrebet, samt produktionsmetoder. Herefter lader vi det siddende scenekunstudvalg komme til orde gennem deres forskellige kommentarer ved hoveduddelinger o.a. Redaktørerne har bestræbt sig på at lade materialet tale for sig selv. I redaktionelle indskud har redaktørerne dog taget hul på den diskussion, som gerne skulle følge efter dette initiativ. 6

7 Hvem er "Uafhængige Scenekunstnere Uddrag fra Rå Hvidbog Uafhængige Scenekunstnere (US) blev stiftet Foreningen er en interesseorganisation og et kulturpolitisk talerør for de professionelle, frie scenekunstnere med base i Danmark. Hovedformålet er at forbedre produktionsvilkårene for den risikovillige scenekunst i Danmark. Uafhængige Scenekunstnere er en omskrivning af det engelske udtryk Independent Performing Artists og medlemmerne kaldes også for "frie scenekunstnere : Scenekunstnere, som arbejder professionelt indenfor det ikkeinstitutionelle felt (ikke at forveksle med forskellige vækstlag, amatøraktiviteter og semiprofessionelle). De uafhængige eller frie scenekunstnere er som hovedregel ikke fast tilknyttet en institution, men arbejder selvstændigt (som individer, kollektivt eller i et ensemble) med risikovillig og banebrydende scenekunst. De generelle arbejdsbetingelser er freelance-ansættelser. US havde ved årsskiftet 09/10 omkring 100 professionelle scenekunstnere som medlemmer. En væsentlig del af Scenekunstudvalgets frie scenekunstmidler er tildelt kunstnere, som er medlemmer af US. Vore medlemmer kan anskues som entreprenører og arbejdsgivere for andre kunstnere, i det øjeblik de igangsætter en produktion. I Sverige bruger vor kollegiale organisation Teatercentrum begrebet ophavsperson. US samler og repræsenterer størsteparten af det risikovillige og eksperimenterende scenekunstfelt i landet. US' medlemmer udgør således en væsentlig del af "udviklingsafdelingen" for den samlede scenekunstneriske virksomhed i Danmark. US har i perioden siden 2005 arbejdet målrettet på at blive et reelt kulturpolitisk talerør for de frie scenekunstneres behov. Foreningen har optrådt som høringspartner i en række kulturpolitiske sager senest i forbindelse med diskussionerne omkring Åben Scene. Foreningen agerer og indgår desuden i en række danske og internationale netværk. US oplever imidlertid, at de frie scenekunstneres behov sjældent er i søgelyset. Det frie felts betydning for scenekunsten i Danmark er tilsyneladende endnu ikke blevet åbenbaret for bevillingsmyndigheder eller politikere. US arbejder for at dette frie scenekunstfelt bliver skrevet ind i den kommende teaterlov. Med inspiration fra Norge vil US slå et slag for begrebet "kunstnerisk ligestilling", så den frie scenekunst anerkendes som et stabilt producerende felt af lige så stor vigtighed som de mere synlige og etablerede institutioner. 7

8 Afslutningsvis... Uddrag fra Rå Hvidbog - afsluttende tekst Af Jette Lund og Christine Fentz, med tak til Vera Maeder Et modsætningsfyldt område Vi er ikke blinde for det modsætningsfyldte billede, der oprulles. For det første ser vi, at samtidig med at de frie scenekunstnere hævder, at de udøver en ikke-institutionsbaseret scenekunst, så ønsker de sig "åbne scener". Sådanne scener kan - med al respekt - næppe kategoriseres som andet end institutioner - omend af en anden karakter end de i Danmark almindeligt kendte scenekunstinstitutioner. For det andet er scenekunstnere som sådan jo hverken mere eller mindre "frie" eller "uafhængige" end andre borgere i dette land. For det tredje fremgår det, at dette frie felt hviler på den enkelte kunstners eller kunstnergruppes selvorganisering, som ofte finansieres på skiftende måder. Men alligevel er disse kunstnere også at finde på institutionernes scener, og som Lisa Lucassen sagde under Creating Conditions om tyske forhold: Det er af og til svært at afgøre, om teatret gør de gæstende kunstnere en tjeneste, eller om det er omvendt. Sådan som US definerer det, forenes scenekunstnerne i det frie, professionelle felt af deres produktionsvilkår. Som beskrevet i det foregående afsnit adskiller produktionsformer og arbejdsmetoder i det frie felt sig ofte radikalt fra produktionsformerne i de institutionelle sammenhænge. Men de æstetiske udtryk, som skabes i dette felt, er til gengæld yderst forskelligartede og svære at beskrive entydigt. I denne "Rå Hvidbog" har vi brugt betegnelser som genreoverskridende, tværæstetisk og ikke-tekstbaseret. Man kan tilføje karakteristika som "marginal" eller "in-between", dramaturgiske begreber som rhizomatisk eller ligestillende dramaturgi. Eller man kan bruge et karakteristika som "post-dramatisk", hvor de æstetiske udtryk ses i forhold til den europæiske dramatradition, der går tilbage til Aristoteles, 300 år før vor tidsregning. De fleste af disse betegnelser er karakteriseret ved et mere eller mindre udtalt "ikke": - de siger noget om, hvad disse scenekunstformer ikke er, men meget lidt om hvad de er. Inden for det frie felt finder vi altså alle scenekunstens former og genrer, og som vi ser det, er der mange scener, som er "åbne" overfor det tekstbaserede teater, også i dets nyere udtryksformer. Det, der karakteriserer de former, som mangler udfoldelsesmuligheder, er f.eks. en respektløs udvidelse af teaterbegrebet, fysisk og visuelt bårne udtryk og tilgange til kontekst, tilskuerrelation, arbejdsproces og spillestil, der sprænger en black box. Disse træk kan måske siges at være dominerende for det frie felt, og sætter i høj grad normer for og former vores 8

9 opfattelse af den frie scenekunst. Og det er disse former, som i særlig grad har brug for scener og opdaterede strukturer. Som nævnt i det foregående afsnit er der interesse hos publikum, måske fordi det modsætningsfyldte og grænseafsøgende spejler en tendens i den livsform, som menneskene har udviklet op til det 21. århundrede. Men hos bevilligende og besluttende myndigheder og i en vis udstrækning i de kollegiale miljøer - er der endnu ikke nogen klar bevidsthed om de særkender, som definerer disse samtidige former for scenekunst. Varige værdier og mangfoldighed Den nyudnævnte kulturminister Per Stig Møller siger i Politiken 24. februar 2010: "Vi er et lille sprogområde og et lille kulturpublikum, så vi er nødt til at kunne støtte og styrke det, som kan have varig værdi. Problemet er så at finde det, men det har vi alle mulige råd og styrelser til. Men hvis ikke vi gør noget for at opflaske det, der har varig værdi, er der ingen andre der gør det." Scenekunsten kan karakteriseres på mange måder, men uanset dens æstetiske udtryk er dens absolutte særkende, at den ikke er "varig". Den er en flygtig herog-nu oplevelse, som forudsætter kunstnernes og publikums samtidige tilstedeværelse. Dramatikerens værk kan siges at repræsentere en varig værdi for det tekstbaserede teater, men scenekunst er ikke længere - eller var aldrig? - kun dramatikerens kunst. Hvorfor skal denne flygtige kunstart støttes? Hvorfor skal specielt dette felt eller denne art, hjælpes, som end ikke har et ordentligt navn, men må klare sig med "ikke-navne", som end ikke fastholder den varighed, der måtte ligge i dramatikerens tekst, og som tilsyneladende udmærker sig ved hele tiden at afsøge og forsøgsvis sprænge nye grænser? Vores svar er, at det er nødvendigt for mennesker til stadighed at føle og erkende deres eksistens i tid og rum - stedet og nuet. Det er denne erkendelse, som scenekunsten kan fremme. I den forstand er scenekunsten i alle sine forskellige former "varig", fordi vi som mennesker konstant trækkes med af vore forestillinger og må minde os selv om dette "her og nu". Derfor har alle menneskelige kulturer, som vi kender til, haft en eller anden form for udtryk, vi kunne kalde scenekunst. Det frie felts scenekunst spejler i al sin grænsesøgende diversitet det moderne menneskes fragmenterede, modsætningsfyldte og skrøbelige tilværelse. Og netop modsætningerne mener vi, at det er vigtigt at give plads til: De konstruktive brydningsflader og den mangfoldighed og forskellighed, som kræver, at evnen til at indleve sig trænes og holdes ved lige. 9

10 Det forhold, at Danmark er et lille kulturområde kan i sig selv medføre en tendens til at begrænse armbevægelserne, og det kan gøre, at mangfoldigheden får det svært. Til gengæld er et lille land eller kulturområde måske bedre til at overskue sin mangfoldighed og sine muligheder. Den opgave vi stiller beslutningstagerne er ikke så uoverskuelig: Det er ikke længere hverken korrekt, tidssvarende eller produktivt at anskue det frie felt som der, hvor morgendagens mere etablerede kunstnere kommer fra. Måske er det i dette fluktuerende felt, at det er sjovt at være? Som Tove Bratten sagde i sit indlæg under Creating Conditions: "We have a strong independent field in Norway due to this artistic pressure, and not because we lack enough places of employment in the established institutions." Men - som Lisa Lucassen fra She She Pop uddybede sin virkelighed: "It's hard to create safe structures and ensure that we can stay where we believe that we belong: In the non-institutional sphere. Landkort, landskab og mangfoldighed Man kan indvende, at fri eller uafhængig er sære ordvalg, når man gerne vil optages i systemet. Men den indvending beror på en misforståelse. Det handler ikke om optagelse i systemet, for både medlemmerne af US og de øvrige aktører i det professionelle, frie felt er allerede en del af systemet. Ikke blot af det store samfundssystem fx i form af skattekroner, der går til kunsten. Men også allerede en del af scenekunstens systemer og strukturer. Problemet er, at disse systemer og strukturer er ude af takt med den virkelighed, der findes lige nu. Med en omskrivning af en af teatermanden Ingemar Lindhs yndede metaforer (om teori og praksis i forhold til kort og terræn): Landkortet afspejler ikke længere det aktuelle landskab. Der er brug for strukturændringer i lovgivning og økonomiske systemer. Der er brug for en konsekvensfyldt erkendelse af, at der findes en professionel virkelighed udenfor, imellem og i fluksus med de eksisterende institutioner. Den scenekunstneriske virkelighed er ikke længere hierarkisk indrettet med een retning for bevægelse; bevægelserne i dag sker horisontalt, i overlappende felter, i netværk. Eller med et andet ord: Rhizomatisk... Det er næppe ond vilje hos politikere og embedspersoner, de mennesker, som vi kalder "beslutningstagerne". Den forståelse og anerkendelse af det professionelle, frie felt, som der er brug for, kræver et fundament. Dette fundament kan kun skabes ved at vi får en tilbundsgående undersøgelse af feltet: Opkvalificering af terminologi, dialog og beslutningsgrundlag - og dermed mulighed for at anerkende feltet i sin egen ret. Med denne "Rå Hvidbog" ønsker vi at give et wake-up-call til beslutningstagerne: Vi skriver 2010 og scenekunstens fremtid er hverken garanteret ved eksisterende institutioner, eller ved at institutionalisere det, der i dag er "frit". Der må radikale omstruktureringer til, hvis 10

11 landkortet skal bringes til at passe med det faktiske aktuelle og mangfoldige landskab, og være en brugbar vejviser for fremtiden. Krav til en ny lovgivning At leve med mangfoldighed og forskellighed skal trænes hver dag. Det kræver ikke kun passiv tolerance, men aktiv nysgerrighed og åbenhed, som kan bevirke, at mangfoldigheden og forskelligheden bliver til en ressource. Dette gælder ikke kun i forbindelse med generelle samfundsmæssige forhold, men også indenfor (scene)kunstens felter - både i forbindelse med dens æstetiske udtryk og de forskellige måder, rammerne er struktureret på. Men en af konsekvenserne af besparelser er ofte centraliseringer - som igen medfører at færre personer har den medindflydelse, der præger et givent område. Færre øjne, der ser, færre øren, der hører og færre typer holdninger, der bliver udfordret. Alt i alt mindre nuanceret input til de beslutninger som få personer tager på vegne af et større kollektiv samfundet eller scenekunsten. Mangfoldigheden og forskelligheden begrænses eller afskaffes. En fremtidssikret lovgivning for scenekunsten må rumme mulighed for langt flere måder at strukturere på - i forbindelse med arbejdsformer, støtte, organisationsmodeller, huse, og almen fleksibilitet imellem disse størrelser. For slet ikke at tale om strukturerne for afsætning. I det følgende opsummerer vi nogle punkter, som er væsentlige for at igangsætte den nødvendige udvikling af scenekunstområdets strukturer, så det frie felt kan få lige så gode betingelser som sine kollegiale miljøer. Som man råber i skoven Vi har påpeget hvordan en væsentlig del af den scenekunst, som opstår i det frie felt, unddrager sig de kategorier, som både lovgivning og statistik i dag benytter. Dermed er et væsentligt element i scenekunsten usynligt. Hvad angår børneteatrets mangfoldighed er denne "usynlighed" nu modvirket ved den undersøgelse, vi nævnte i forordet, og som symptomatisk hedder "Danmarks skjulte teaterskat". På samme måde som "børneteater" bliver en samlebetegnelse for vidt forskellige genrer, som kun har det til fælles at de henvender sig til børn, bliver statistikkens "andet" eller "performance" til en opsamling af en væsentlig del af den frie scenekunsts meget forskelligartede produktioner. Statistikken af i dag er derfor ubrugelig, når man vil undersøge det frie felts former og genrer. Som eksempel på en usynlig kunstart kan man se på animationsteatret/dukketeatret, som ikke er nævnt i statistikkens kategorier - heller ikke selv om "dukketeater for voksne" er gået hen og blevet en ganske seriøs kategori i de senere års danske sceneudbud. 11

12 Professionalitet og uddannelse Men det frie felt er kommet for at blive, og som Stig Jarl påpeger, er det heller ikke ubetinget nogen ny situation i scenekunstens lange historie. Derfor er det måske heller ikke nogen dårlig idé at kalde feltet for "frit" - i den betydning, at de scenekunstnere, som arbejder indenfor feltet, føler sig frie til at afprøve nye muligheder og ikke føler sig bundet af de genrer og konventioner, som er gældende i deres samtid. De frie felts scenekunstnere er professionelle i den betydning, at de har uddannet sig inden for feltet, finder midler til deres arbejde, og har en professionel, dedikeret tilgang til deres virke. Det er der, de vil være, som Lucassen udtrykker det. De respekterer deres kolleger inden for de mere kendte genrer, og vil selv respekteres og anerkendes på lige fod. Uden det frie felts stadige afsøgning af nye muligheder ville de store traditionelle teaterinstitutioner med deres forpligtelser og resultatkontrakter være i risiko for at stivne i konventionerne. Det frie felt kan kaldes udviklingsafdelingen i den globale tidsalders scenekunstneriske virksomhed. Også denne "udviklingsafdeling har sit eget "vækstlag" i betydningen "nye unge kræfter". Men mens Danmark har oprettet tidssvarende filmkunstneriske uddannelser og også har fået en uddannelse indenfor moderne dans, er det fortsat sådan, at der ikke findes noget statsligt alternativ til de mere traditionelle skuespilskoler, sådan som man fx har det i Finland og Norge. Udefra set har Danmark en skuespilleruddannelse, i form af tre ens skoler, og man må til udlandet, hvis man ønsker sig en uddannelse i en anden scenekunstnerisk retning. De nye unge kræfter, som efter endt uddannelse i udlandet forsøger sig med nyere udtryk, skal derfor støttes og frem for alt tilskyndes til at producere i Danmark, for at sikre, at det frie felt forbliver aktivt, professionelt og i en konstant afsøgning af nye grænser. Også scenekunstnere inden for det frie felt løber risikoen for at stivne i deres egne former og konventioner. Tre hovedopgaver Formålet med denne "Rå Hvidbog" er - som vi skrev i indledningen - at skabe en platform for informationsformidlingen om dette scenekunstområde, og at etablere en kvalificeret dialog bl.a. med den kommende rapport fra Teaterudvalget og på sigt forbedre områdets produktionsvilkår. Materialesamlingens bidrag peger hen mod den aktuelle nødvendighed af at blande sig i hvordan den nye teaterlov bliver udformet, og hen mod den praktiske nødvendighed af at arbejde for en bedre statistisk belysning af området. US' kommende samarbejde med Danmark Statistik er blot et skridt i retning af at få den fremtidige statistik til at afspejle virkeligheden mere reelt og må forventes at få konsekvenser for hvilke svar der lyder i skoven. Scenekunstnere fra det frie felt ønsker en løbende debat om kunstsyn og kunstoplevelse, og man kan også meget aktuelt spørge, hvordan man definerer og skaber forudsætninger for kunst af "varig" værdi. 12

13 Bidragene bekræfter os i, at der er tre hovedopgaver: - Den første er at igangsætte den nødvendige, videnskabelige undersøgelse af feltet. Vi forsøger her at kickstarte processen, og den vil få yderligere styrke gennem de tiltag, som komiteen "Scenekunstnere Uden Scene" planlægger. - Den anden er at få inspireret studerende fra relevante institutter i Danmark til at ryste øren og øjne fri af støvet fra forældede dogmer og genrer og begynde en undersøgelse af det frie felt. Ønsket er, at de mange forskellige æstetiske udtryk i feltet kan slippe ud af samlebetegnelserne og blive defineret positivt i forhold til hvad de er, og ikke i forhold til hvad de ikke er. At løse dette beskrivelsesproblem er i høj grad en opgave for forskningen, måske især den forskning, som benævnes "practice-based research". - Det tredje er at få forklaret offentligheden, politikerne og de bevilligende myndigheder, at det er nødvendigt at lytte nu og at gøre de senere års nedskæringer, lukninger og forringelser gode igen. Der er brug for en åben scene og et produktionshus i landets hovedstad. Og dette er bare en begyndelse. Der er brug for en anerkendelse af det professionelle, frie felt som et område i sin egen ret. Og her kommer en revideret teaterlov ind i billedet som et oplagt værktøj til at få opdateret landkortet til det aktuelle landskab. Hele den "Rå Hvidbog" samt bilag kan downloades fra * * * 13

Scenekunsten er ikke lig med scenekunstens institutioner

Scenekunsten er ikke lig med scenekunstens institutioner Scenekunsten er ikke lig med scenekunstens institutioner TEATERRAPPORT Hvis scenekunsten skal forny sig, så er det ikke gjort med en rapport. Vil kulturpolitikerne fremtidssikre og skabe scenekunst med

Læs mere

Efter konferencen Creating Conditions - til sceneinstruktørernes blad, november 2009.

Efter konferencen Creating Conditions - til sceneinstruktørernes blad, november 2009. Efter konferencen Creating Conditions - til sceneinstruktørernes blad, november 2009. Vil kulturpolitikerne fremtidssikre scenekunsten og være med til at sætte kunstneriske processer i gang for at skabe

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. NOTAT 03-09-2015 Principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 København har som hovedstad en forpligtelse til at sikre et mangfoldigt kultur- og teaterliv, som tilgodeser byens forskellige befolkningsgrupper

Læs mere

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar. Statens Kunstråds høringssvar vedr. Teaterudvalgets rapport 28. juni 2010 Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Læs mere

Udviklingszoner i dansk scenekunst

Udviklingszoner i dansk scenekunst Udviklingszoner i dansk scenekunst Af Anette Asp Christensen og Christine Fentz Hvis scenekunsten skal forny sig, så er der behov for at få lovfæstede rammer for de decentrale, frie scenekunstnetværk.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Scenekunst i Danmark veje til udvikling

Scenekunst i Danmark veje til udvikling Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 248 Offentligt 1 Scenekunst i Danmark veje til udvikling Høringssvar fra Dansens Hus Generelt er det glædeligt, at dansen er bragt på banen i denne rapport om

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Udkast til principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 Bilag 1 København har som hovedstad

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende. Sådan opretter du en LinkedIn profil: - Først starter man med at klikke ind på LinkedIn.com På forsiden ser man en boks til højre på skærmen. Her har man mulighed for at oprette sin profil ved hjælp af

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/

Læs mere

EN SAMLET VISION FOR SVENDBORGS TEATERLIV. Udarbejdet af Jakob Bjerregaard Engmann

EN SAMLET VISION FOR SVENDBORGS TEATERLIV. Udarbejdet af Jakob Bjerregaard Engmann EN SAMLET VISION FOR SVENDBORGS TEATERLIV Udarbejdet af Jakob Bjerregaard Engmann Maj 2015 INDLEDNING 12.december, 2013, indgik Svendborg Kommune, Kulturministeriet og BaggårdTeatret ny egnsteateraftale

Læs mere

Kommissorium for udredning om scenekunstuddannelserne i Danmark

Kommissorium for udredning om scenekunstuddannelserne i Danmark Kommissorium for udredning om scenekunstuddannelserne i Danmark 12. februar 2012 Politisk udgangspunkt Udviklingen af Kulturministeriets uddannelser skal ske i overensstemmelse med regeringens ambition

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS

ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS kompetencecenter kompetencecenter for DanSk ScEnEkUnST Et kompetencecenter er tænkt som et supplement til eksisterende konstruktioner og organisationer, der hjælper scenekunsten

Læs mere

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Statens Kunstfond på 5 minutter

Statens Kunstfond på 5 minutter Statens Kunstfond på 5 minutter Indhold 1. Hvorfor har vi Statens Kunstfond? 2. Hvad er Statens Kunstfonds opgave? 3. Hvordan er Statens Kunstfonds organiseret? 4. Statens Kunstfonds andel af Kulturministeriets

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention 4. februar 2012 Signe Stensgaard Dagsorden Hvad er Institut for Menneskerettigheder? Hvad laver Institut for Menneskerettigheder?

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 1. december 2003 via Magistraten Tlf. nr.: 8940

Læs mere

Spørgsmål til besvarelse. Kompetencer og scenekunstområdet

Spørgsmål til besvarelse. Kompetencer og scenekunstområdet Spørgsmål til besvarelse Kompetencer og scenekunstområdet Hvilke konkrete scenekunstneriske uddannelsesprogrammer og /eller kompetencer mangler i særlig grad inden for det danske uddannelsessystem? Som

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Særudgave september 2015

Særudgave september 2015 Særudgave september 2015 En ny og tidssvarende børne- og ungepolitik sendes i disse dage i høring. Politikken er blevet til i et bredt og inddragende samarbejde på tværs af hele Aarhus Kommune og bysamfundet

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 Aftale af 16. november 2011 Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 1. Indledning Der er enighed mellem regeringen og Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Notat til Kulturudvalgets temamøde om dans, tirsdag den 29. april KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune

Notat til Kulturudvalgets temamøde om dans, tirsdag den 29. april KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune Notat til Kulturudvalgets temamøde om dans, tirsdag den 29. april 2014 Side 1 af 5 Aarhus Kommune yder driftstilskud til de to dansescener: Det lille storbyteater Bora Bora Dans og visuelt teater Granhøj

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb

EVALUERINGSRAPPORT. Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb Als Research APS marts 2014 EVALUERINGSRAPPORT Evaluering af MindSpring Tidligere deltagere i forældreforløb Notatets baggrund og formål Dansk Flygtningehjælp har i perioden oktober 2010 til december 2012

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Achieving Intercultural Dialogue Through the Arts

Achieving Intercultural Dialogue Through the Arts Achieving Intercultural Dialogue Through the Arts 26-28 May Ansøgning om støtte til international kunst- og kultur konference i København Ansøgere: Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK ) v. kurator Rikke

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Salon politikudvikling Hesselet

Salon politikudvikling Hesselet Salon politikudvikling Hesselet Salon: I en salon er du både deltager og medvirkende. Det er et rum til dialog, oplæg og inspiration blandt en kreds af mennesker, som har et fælles udgangspunkt og en interesse

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Åbent samråd om sammensætningen af Det. af Det Kongelige Teaters nye bestyrelse. Spørgsmålet er stilet af Eyvind Vesselbo (V)

Åbent samråd om sammensætningen af Det. af Det Kongelige Teaters nye bestyrelse. Spørgsmålet er stilet af Eyvind Vesselbo (V) Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 110 Offentligt TALE Arrangement: Åbent samråd om sammensætningen af Det Kongelige Teaters bestyrelse Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: 8. februar 2012

Læs mere

Dansk Skuespillerforbund. Vision 2022 og fokusområder

Dansk Skuespillerforbund. Vision 2022 og fokusområder Dansk Skuespillerforbund Vision 2022 og fokusområder 1 INDHOLD HVORFOR EN VISION OG STRATEGI? HVORFOR EN VISION OG STRATEGI? 3 De ypperste og deres forbund 3 Hvorfor en strategi? 3 Vores ambitiøse strategi

Læs mere

Recovery og rehabilitering:

Recovery og rehabilitering: Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery

Læs mere

DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance.

DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. 26/01 28/01 2007 Tingenes eget liv - form, funktion & karaktér,

Læs mere

Vision, værdigrundlag og målsætninger. Dansk Sygeplejeråd

Vision, værdigrundlag og målsætninger. Dansk Sygeplejeråd Vision, værdigrundlag og målsætninger Dansk Sygeplejeråd En nødvendig og vigtig vision Dansk Sygeplejeråds vision er en realitet. Med denne vision baseret på medlemmernes ønsker har vi nu et klart pejlemærke

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

1 HvOrNår BlEv kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: BlEv indviet DEN 30. marts 2012. GODSBANEN youtube kanal. SE mere på GODSBANENS

1 HvOrNår BlEv kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: BlEv indviet DEN 30. marts 2012. GODSBANEN youtube kanal. SE mere på GODSBANENS 1 Hvornår blev kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: GODSBANEN blev indviet den 30. marts 2012. Se mere på godsbanens youtube kanal. 2 Hvad var godsbanen indtil år 2000? Godsbanen var godsbanegård

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Dansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016

Dansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016 Dansk Kunstnerråds Visions & Policy-Paper 2016 I 2016 ønsker Dansk Kunstnerråd - som paraplyorganisation for i alt 24 medlemsorganisationer med samlet ca. 18.000 skabende og udøvende professionelle kunstnere

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Vejledning til spørgeskema om Scenekunst for sæsonen 2015/2016

Vejledning til spørgeskema om Scenekunst for sæsonen 2015/2016 Vejledning til spørgeskema om Scenekunst for sæsonen 2015/2016 Undersøgelsen vedrører sæsonen 2015/2016. Det betyder, at indberetningen skal omfatte aktiviteter i perioden 1.7-2015 til 30.6-2016. Formålet

Læs mere

Seminar for gøglere og artister Borgerhuset Stationen, Viborg d. 19 juni 2016 kl. 10.00. gøglerfestivalen.dk/seminar

Seminar for gøglere og artister Borgerhuset Stationen, Viborg d. 19 juni 2016 kl. 10.00. gøglerfestivalen.dk/seminar Seminar for gøglere og artister Borgerhuset Stationen, Viborg d. 19 juni 2016 kl. 10.00 gøglerfestivalen.dk/seminar Det Flyvende Kuffertcirkus - Foto: Ulla Trædmark Jensen Kære gøglere og artister, Arrangørgruppen

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Kære ledere og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital Du sidder nu med personalepolitikken for Aarhus Universitetshospital. Personalepolitikken er

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Statens Kunstråds handlingsplan

Statens Kunstråds handlingsplan Statens Kunstråds handlingsplan 2011-15 NETVÆRKSDANNELSER EKSPERIMENT KUNST RÅDGIVNING DIGITAL FORMIDLING MANGFOLDIGHED BØRN & UNGE INTERNATIONALT Redaktion Statens Kunstråd H.C. Andersens Boulevard 2

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

INNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1

INNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1 side 1 BLIV BEDRE TIL AT ANVENDE DIN INDERCIRKEL Metoden som beskrives i dette analyseværktøj er udviklet med inspiration fra mange års forskning og erfaring i netop styrkelsen af den vigtige indercirkel.

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 10. MAJ 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Tidspunkt:

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

ARTIST IN-RESIDENCE. Forår Chris Ziegler (DE)

ARTIST IN-RESIDENCE. Forår Chris Ziegler (DE) ARTIST IN-RESIDENCE Forår 2016 Chris Ziegler (DE) Ansøgning til Statens Kunstfonds Københavns Scenekunstudvalg 15. december 2016 Performing Bodies in Interactive Environments Baggrund Hotel Pro Formas

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Foreningen af Danske Sceneinstruktørers høringssvar til Kulturministeriets teaterrapport Scenekunst i Danmark veje til udvikling.

Foreningen af Danske Sceneinstruktørers høringssvar til Kulturministeriets teaterrapport Scenekunst i Danmark veje til udvikling. Foreningen af Danske Sceneinstruktørers høringssvar til Kulturministeriets teaterrapport Scenekunst i Danmark veje til udvikling. Foreningen af Danske Sceneinstruktører hilser rapporten velkommen forud

Læs mere

Fra elev til studerende 10 +

Fra elev til studerende 10 + Fra elev til studerende 10 + 10+ - fra elev til studerende At gå på 10+ er en ny måde at gå i skole. Du skal lære at studere og ikke kun modtage undervisning. På 10+ kan du udvikle din evne til at bruge

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske

Læs mere

Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordkorea

Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordkorea Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordkorea I teatergruppen Batida har vi igennem lang tid haft et stort ønske om at bygge en kunstnerisk bro til Nordkorea. I foråret 2012 lykkedes det, efter

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Danmarks 3R-Center den 3. februar 2015

Referat af bestyrelsesmøde i Danmarks 3R-Center den 3. februar 2015 Referat af bestyrelsesmøde i Danmarks 3R-Center den 3. februar 2015 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sekretariatet orienterer 3. Bestyrelsens arbejde i 2015 4. Årsrapport 5. Symposium 2015 6. Kendskab

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Skole- Kulturudvalget Aalborg Kommune Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby. Att.: Lis Rom Andersen

Skole- Kulturudvalget Aalborg Kommune Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby. Att.: Lis Rom Andersen Skole- Kulturudvalget Aalborg Kommune Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Att.: Lis Rom Andersen Ansøgning om økonomisk støtte til by-kunst projektet WE AArt. Vedlagt: Bilag 1 Et udvalg af potentielle kunstnere

Læs mere

K U N S T R Å D E T. Info Støttemuligheder Ansøgningsfrister K U N S T R Å D E T I Å R H U S K O M M U N E

K U N S T R Å D E T. Info Støttemuligheder Ansøgningsfrister K U N S T R Å D E T I Å R H U S K O M M U N E K U N S T R Å D E T Info Støttemuligheder Ansøgningsfrister K U N S T R Å D E T I Å R H U S K O M M U N E 2 0 0 4-2 0 0 8 K U N S T R Å D E T Det er kunstnerne, der skaber kunsten. Dermed giver de et særligt

Læs mere

REFERAT DAGSORDEN. Sagsfremstilling nr.:

REFERAT DAGSORDEN. Sagsfremstilling nr.: 25. juni 2013 Statens Kunstråds Scenekunstudvalg Møde nr. 34 Mødedato: 24. april 2013 Tidspunkt: Kl. 10.00 19.00 Sted: Lokale 8 i stueetagen i Kulturstyrelsen REFERAT Til stede fra udvalget: Rikke Juellund

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere