Inkluderende undervisning
|
|
- Edvard Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inkluderende undervisning Handler om at undervise børn, så de får mulighed til at nå deres fulde potentiale fagligt og som værdifulde mennesker, der kan give til og modtage fra fælleskabet
2 Massive positive ændringer inden for området børn med høretab som gør inklusion muligt for mange børn med høretab Tidlig diagnostisering CI operation omkring 1 års alderen Bedre høreapparater Auditory Verbal Therapy Større centralisering af høreklinik tilbud til små børn Fokus på forældrenes betydning
3 Ændringer inden for de sidste 6 år Amterne nedlægges Færre støttepædagog timer I børnehaverne Mange komplekse børn inkluderes i folkeskolen Megen uro I mange klasser Færre ressourcer til støtte i skolen? Nye undervisningsformer og længere skoledage Stressede lærere Får lærere tilstrækkelig viden om børn med særlige behov?
4 Store forskydninger på Sjælland fra segrerede skoletilbud til almindelige tilbud til børn med SPK Rugvænget Skole Ringsted centret Sammenlagt
5 Vi mangler statistiske oplysninger på børn med HA + CI behandlede høretab Mange inkluderede børn med høretab klarer sig rigtig godt Ønsket: lidt mere fokus på gråzone børnene Fokus på stjernebørn 25% af børn på Høreklinikken i Holstebro havde flere vanskeligheder end blot høretabet (2009)
6 Hvad kom først hønen eller ægget?????? Mange børn med høretab er blevet inkluderet, fordi det er det eneste rigtige Nogle børn har det måske ikke så let som inkluderede??? Andelen af børn, der får mellem 9 og 20 timers specialundervisning er faldet - med 27 procent. Niels Egelund.
7 Er grænsen ved at være nået? Gråzone børn Nogle børn klarer de første skoleår som inkluderede og så? Hægtes nogle børn af fagligt og/eller socialt? Hvis børnene har upåfaldende udtale, et tilsyneladende godt ekpressivt sprog og ikke laver ballade, så sejler de måske i deres egen sø for længe? Får børn med høretab besøg af hørepædagog, der iagtager dem i klassen og som sprogtester dem? Kan alm. lærere gennemskue sproglige problemer og kommunikation? Kommer VISO ind i sager på et for sent tidspunkt?
8 Kan og skal den nuværende folkeskole rundt om hjørnet modtage flere børn med høretab og yderligere problemstillinger? Gråzone børnene får måske bedre trivsel i en almindelig klasse på en almindelig folkeskole, hvis skolen, er specielt gearet til denne børnegruppe, med høj faglig viden om høretab, god akustik, FM udstyr, lærere der er dedikeret til opgaven, og hvor børnene skal leve op til relevante normer og faglige krav?
9 Langelinieskolen og SPK en visionær sammensmeltning administrativt S 2014?
10 Skal Langelinieskolen /SPK rumme tilbud til? børn med høretab / tegnstøtte behov og andre problematikker = de meget få og støttekrævende børn = de nuværende SPK børn? børn med høretab og med verbalsprog, samt måske en 2 - sprogsproblematik, sociale vanskeligheder, traumatisering? = de noget støttekrævende børn De lidt sarte børn med høretab, (antal??), der vil profitere af lidt ekstra nursing, = børn som klart kan profitere af inklusionen Forskellige former inkluderings modeller efterlyses
11 Det centrale handicapråd: Gør en indsats sammen med Skole og Forældre for at hjælpe skolebestyrelserne med inklusion. Forældre fremmer fællesskabet som rulles ud over hele landet. Men det er langtfra alle steder, at processen er gået smertefrit.
12 gulerødder Guleroden for de klasser på Langelinieskolen, der brænder for samarbejdet om børn med høretab? Et opgraderet, visionært tilbud, der skal være en fordel for alle i inklusions arbejdet Hvordan vi får et bedre flow frem og tilbage mellem forskerne og praksis? siger Christine Antorini
13 visioner, kreativtet, nytænkning, forsøg, fondsmilder, forskning på højt internationalt niveau, tilknytning af forskellige forskere Tænk stort og anderledes med internationale briller Lad den sammenlagte skole være inklusions forbillede med internationalt ry, en skole for børn med og uden høretab
14 ? Spørgsmålet? Hvilke tanker har man gjort sig for at skabe undervisningsmiljøer, der kan rumme såvel enkelt inkluderede børn samt grupper af børn med høretab på en nytænkende og visionær måde?
15 Hvad med en Tænke-tank på utraditionel vis? Høreforeningen melder gerne ind en lagkage med alle mulige muligheder Høreforeningen siger: TAK
16
17
18 - Alle voksne fra folkeskolelærere til lokalpolitikere må tage deres ansvar på sig, så ingen børn får en dårligere skolegang på grund af inklusion.
19 Københavns kommune citat at skoler og institutioner støtter op om alle børn og unge, så de bliver ligeværdige deltagere i fællesskaber at børnene trives og udvikler sig, da de får tilstækkelige udfordringer både fagligt, personligt og socialt at almenområdet er rustet til at imødekomme børn og unges forskellige behov, så flere børn får mulighed for at forblive i almene skoler eller institutioner
20 antallet af børn, der får specialundervisning i en almindelig folkeskoleklasse er faldet fra sidste år til 856 fra 2012 i år. Størsteparten skyldes, at under 9 timers støtte ikke længere kaldes specialundervisning.
Gruppeordning på Gadstrup Skole
Gruppeordning på Gadstrup Skole Formål Formålet med gruppeordningen er at give børn med autismespektrumforstyrrelser et skoletilbud, hvor elevernes særlige behov tilgodeses, så de trives optimalt og udnytter
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereInklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis
Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereHvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.
Skolestrukturundersøgelse Lille Næstved Skole, Afd. Fuglebjerg Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereInklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole
Inklusion - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole 2 Inklusion - fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole Forord Inklusion handler grundlæggende om, at alle børn skal trives og
Læs mereSkolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole
Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed
Læs mereREFERAT AF KONFERENCEN I VARTOV D. 2. DECEMBER 2013
REFERAT AF KONFERENCEN I VARTOV D. 2. DECEMBER 2013 Indledning... 1 Ture Andersen... 1 Sue Archbold... 3 Paneldebat... 5 Opsummering og afsluttende debat... 9 Indledning Hvordan skal det fremtidige lærings-
Læs mereKurser for forældre samt professionelle der arbejder med børn med høretab i alderen 0-6 år
Kurser for forældre samt professionelle der arbejder med børn med høretab i alderen 0-6 år. 2018-2019 Indholdsfortegnelse Specialrådgivningen til børn og unge med høretab på Center for Døvblindhed og
Læs mereInklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune
Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet
Læs mereHandleplan for inklusion 2014
Handleplan for inklusion 2014 Højboskolens vision: Alle børn skal opleve at være del af værdifulde fællesskaber, hvor de udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Hvert barn skal mødes, hvor det er
Læs mereInklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune
2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereVi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereHvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.
Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter Procent 0D 4 5,3% 0E 5 6,6% 1E 3 3,9% 2D 6 7,9% 2E 2 2,6%
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereSelvevaluering. Værdigrundlaget. Metode. Hvilken betydning har Rudehøj Efterskoles
2012 Rudehøj Efterskole Selvevaluering Rudehøj Efterskole Hvilken betydning har Rudehøj Efterskoles Metode værdigrundlag for elevernes valg af skolen, og hvordan opleves værdierne omsat i undervisningen
Læs mereHvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.
Skolestrukturundersøgelse Kobberbakkeskolen, Afd. Uglebro Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter
Læs mereSpecialafdeling Egely
Specialafdeling Egely Specialafdeling Egely henvender sig til elever, der har brug for vidtgående specialundervisning samt en specialpædagogisk tilgang, der kan imødekomme de udfordringer eleverne kommer
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereFormandens Årsberetning juni 2012
Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens
Læs mereArbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014
Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereSammenlægning af Langelinieskolen og Skolen på Kastelsvej
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kapacitetsstyring NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om evaluering om samarbejde mellem almen- og specialdel på Langelinieskolen 28-01-2013 Sagsnr.
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereHvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?
Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereM-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole
Tilbudsbeskrivelse M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Formål: Det overordnede formål med M-klassen er at tilgodese intentionerne bag Roskilde Kommunes målsætning om den inkluderende skole og at
Læs mereAlle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris.
v/ann Elisabeth Knudsen, cand. mag i dansk og psykologi, hjerneforsker og forfatter. Esbjerg d. 7. marts 2012 kl. 19.00 til 21.00 Syddansk Universitet, Niels Bohrsvej 9-10, 6700 Esbjerg Hjerner udvikler
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereNordisk Konference. 7. marts 2007
Nordisk Konference 7. marts 2007 Copyright dette materiale stilles til rådighed i forbindelse med Nordisk Konference om pædagogisk anvendelse af kommunikationstekniske hjælpemidler i undervisningen af
Læs mereKurser for forældre samt professionelle der arbejder med børn med høretab i alderen 0-6 år. 2017/2018
Center for Døvblindhed og Høretab er et landsog landsdelsdækkende helhedstil bud for børn, unge og voksne med døv blindhed eller høretab. Tilbuddene under KaS, Koordinering af Specialrådgivningen under
Læs mereForslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune
Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til
Læs mereBørne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion
Læs mereOptagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen
Læs mereNOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid
Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2095074 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, 2015 21. april 2015 RESUME OG BAGGRUND Skole-
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereSkolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%
DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en spulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb for
Læs mereMedlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.
Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Resultater 1. Underviser du i folkeskolens normalklasser? Ja 1.038 93,2% Nej 76 6,8% I alt 1.115 100,0%
Læs mereBeskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole.
Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole. 1. Hvornår startede samarbejdet og hvordan. Samarbejdet startede i 2004 med etableringen af Nørrelandsskolens Harmoniorkester (i dag er Nørrelandsskolen
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mereHar dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?
Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter Procent 0A 2 3,8% 0B 4 7,7% 1A 3 5,8% 1B 5 9,6% 2A 1 1,9%
Læs mereHar dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?
Skolestrukturundersøgelse Susåskolen, Afd. Herlufmagle Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....
Læs mereSpecialundervisning, inklusion og fællesskab
Specialundervisning, inklusion og fællesskab Dette notat er blevet til på baggrund af KLFs arbejde med afdækning af rammer og vilkår i den københavnske folkeskole i forhold til specialundervisning, inklusion
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereAlle børn og unge skal med i fællesskabet. BUPL s udspil om sårbare børn og unge 2019
Alle børn og unge skal med i fællesskabet BUPL s udspil om sårbare børn og unge 2019 Alle børn og unge skal med i fællesskabet Virkeligheden i dag er, at fællesskabet ikke er for alle. Det rammer særligt
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereINDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Læs mereFælles indsatsområder
Fælles indsatsområder Her følger en beskrivelse af, hvordan vi i Sebber Landsbyordning arbejder med de fælles indsatsområder i Fælles Skolebeskrivelse. Trivsel Sebber Landsbyordning har en omsorgsplan
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mereSjørring skoles inklusionsindsats
Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme
Læs mereSkoleangst hos børn med autisme
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 203 Offentligt Inklusionsundersøgelse 2018 Skoleangst hos børn med autisme Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert
Læs mereHøringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion
29. september 2011 Høringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion Indledning ADHD-foreningen hilser udviklingen, hvor mange kommuner, herunder Københavns Kommune, udvikler
Læs mereAt skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer.
Forord På Abildgårdskolen ønsker vi at alle elever udnytter deres potentiale bedst muligt. Vi ønsker at eleverne trives i og motiveres af, det læringsmiljø som dagligt møder dem. Trivsel opleves individuelt,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gjessø Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gjessø Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereForældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi
Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereVelkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015
Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen Onsdag d. 4. november 2015 1 Program Kl. 17 til 18: Informationsmøde i salen Velkomst Målet med vores informationsmøde er, at I får viden om: Langelinieskolen
Læs mereAt skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer.
Forord På Abildgårdskolen ønsker vi at alle elever udnytter deres potentiale bedst muligt. Vi ønsker at eleverne trives i og motiveres af, det læringsmiljø som dagligt møder dem. Trivsel opleves individuelt,
Læs mereIn INKLUSIONSPOLITIK
In INKLUSIONSPOLITIK Vision I Vesthimmerlands Kommune vil vi samarbejde om, at alle børn kan inkluderes i de almindelige børnemiljøer. Nogle børn vil dog stadig have brug for et specialtilbud. Mission
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mere0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte.
Det er væsentligt at fremhæve, at serviceniveauerne er retningsgivende, beslutninger skal bero på et individuelt skøn. Specialpædagogisk bistand til førskolebørn Specialinstitutioner til småbørn 0-6 årige,
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.
Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereHvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.
Skolestrukturundersøgelse Holmegaardskolen, Afd. Holme-Olstrup Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter
Læs mereFOREBYGGELSESSTRATEGI
FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD
Læs mereHøringssvar fra skolebestyrelsen på Harløse Skole vedr. Ny visitationsmodel for specialundervisning i Hillerød Kommune
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Harløse Skole vedr. Ny visitationsmodel for specialundervisning i Hillerød Kommune Kompetencecenter Vest (KCV) er i skoleåret 2011/2012 startet op under ledelsen på
Læs mereForslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000
Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger
Læs mereSpecialklasser Nørre Nissum Skole
Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være kun der hvor børn kan føle sig trygge gror det, de gamle kaldte for lykke Carl Scharnberg Specialklasser Nørre Nissum Skole Velkommen
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereRet til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018
Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at
Læs mereVi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017
Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen
Læs mereKvalitetssikringsplan
Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereHvad er VISO? Hvad kan VISO bruges til? Hvordan får vi hjælp fra VISO. Danmarks Privatskoleforening Lone Beyer
Hvad er VISO? Hvad kan VISO bruges til? Hvordan får vi hjælp fra VISO Danmarks Privatskoleforening 9.10. 2013 Lone Beyer Rådgivning i Socialstyrelsen 1. september 2010 Rådgivning etableres i Socialstyrelsen
Læs mereSkole og Forældre. Årsrapport for Forældrerådgivningen 2012
Skole og Forældre 24. juni 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor mange henvender sig til Forældrerådgivningen?... 4 Hvem henvender sig til Forældrerådgivningen?... 5 Hvilke børn henvender forældrene
Læs mere